EU-Kommissionsformand Ursula Von der Leyens aktive rolle i EU’s indkøb af Covid-19-vacciner, også kaldet pfizergate, kom frem efter New York Times i april 2021 fortalte, at Ursula Von der Leyen havde udvekslet tekstbeskeder og haft telefonsamtaler med Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla.
Læs også: Artikelserie: Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)
Læs også: Ursulas tavshed kap. 1 (del 2 af 2)
Ursula Von der Leyen fortalte selv New York Times om tekstbeskederne, og hun lod forstå, at de konkret omhandlede forhandlingerne om vaccine-indkøbet. Siden da har hun ikke haft travlt at uddybe.
Kommissionen – med Ursula Von der Leyen i spidsen – var i foråret 2021 ellers ivrige efter at fremhæve aftalen, som sikrede op til 1,8 milliarder doser af den vaccine, som det amerikanske medicinalfirma udviklede i fællesskab med det tyske BioNTech.
1,1 mia. doser
I april 2021 blev den tredje aftale, som Kommissionen underskrev med BioNTech/Pfizer, en realitet. Den nye aftale låste blokken til at købe 900 millioner doser Covid-19-vaccine på forhånd – nok til at vaccinere EU’s voksne befolkning 3-4 gange. Det bliver i gennemsnit til mange flere doser pr. individ, når man i regnestykket inkluderer de mange millioner mennesker, der af mange forskellige årsager ikke kunne, var godkendt til, eller ville vaccineres med Covid-19-vaccinen.
Herefter blev en option på yderligere 200 millioner doser udnyttet, hvilket bragte det samlede antal doser til 1,1 milliarder, til en værdi af mindst €21,5 milliarder (ca. 162 milliarder kroner) baseret på vaccinepriser rapporteret af Financial Times. Politico taler om €35 mia (ca. 260 mia. kr.) og New York Times er svævende omkring et konkret beløb. Usikkerheden synes at skyldes, at alt ved aftalen er ugennemsigtigt, uklart og lukket.
Ursula Von der Leyen stillede efter den store aftale op til interview med New York Times. Her fortalte hun selv, at hun havde haft en usædvanlig rolle i forløbet. I artiklen med titlen “How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls”, citerer New York Times både Von der Leyen og Bourla, der begge fortæller, at de sendte tekstbeskeder og ringede til hinanden i forbindelse med forhandlingerne om indkøbsaftalen.
I New York Times-historien ‘How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls’ bliver både Ursula Von der Leyen og Albert Bourla citeret for at have sendt tekstbeskeder til hinanden og haft telefonsamtaler i tiden før den store indkøbsaftale blev indgået. (Foto: Depositphotos)
Nul hensyn til pandemiske forhold
Kontrakten er en belastning for EU’s udøvende magt. Vaccinationsraterne er styrtdykket, men EU-landene er den dag i dag stadig bundet af kontrakten om at købe enorme antal doser, der koster milliarder af euro.
Aftalen forpligtede Europa til at købe 650 millioner doser i 2022 og yderligere 450 millioner i 2023. Tallet for 2024 er ukendt – efter alt at dømme ganske enkelt utilgængelig information. Vaccinernes holdbarhed er kort, og mange er blevet smidt ud: Den tyske public broadcaster BR24 satte i januar 2023 tallet til 36,6 millioner doser i Tyskland, mens Østrigs sundhedsminister har tidligere sagt, at 17,5 millioner doser var ubrugte i landet og “tilgængelige for vaccination.”
Det enorme spild og udgifterne på de mange milliarder euro rejser selvfølgelig spørgsmålet om, hvorfor Kommissionen forpligtede sig til så enorme mængder Covid-19-vaccine helt uden hensyn til pandemiske forhold. Men de spørgsmål ønsker hverken Ursula Von der Leyen eller EU-Kommissionen at besvare.
En mur af tavshed
Alle journalister, politikere og vagthunde, der har forsøgt at kaste lys over den usædvanlige måde, kontrakten blev forhandlet på, har anstrengt sig forgæves.
Alexander Fanta, en Bruxelles-reporter hos Netzpolitik, indsendte en anmodning om “adgang til dokumenter” efter at have læst New York Times-historien. Kommissionen sagde, at den ikke kunne finde teksterne og blev efterfølgende skarpt kritiseret af Den Europæiske Ombudsmand.
EU’s budget-vagthund, Den Europæiske Revisionsret, stødte også på en mur af tavshed. I en rapport om EU’s vaccineindkøb, der blev offentliggjort i september 2023, sagde agenturets revisorer, at i modsætning til andre kontraktforhandlinger nægtede Kommissionen at give optegnelser om drøftelserne med Pfizer, enten i form af referater, navne på eksperter, der blev konsulteret, aftalte vilkår eller andre beviser.
Dernæst var det Europa-Parlamentets tur. Udvalget om COVID-19, ledet af den belgiske socialist Kathleen Van Brempt, klarede sig ikke bedre end revisorerne. To gange nægtede Pfizers administrerende direktør at møde op foran MEP’erne. Og højtstående personer i parlamentet blokerede et offentligt krydsforhør af Kommissionens formand.
Selv New York Times, hvor Von der Leyen først med stolthed berettede om sin succes, sagsøger nu Kommissionen for at få tekstbeskederne frigivet.
Læs også: MEP buh’et og gjort tavs efter korruptions-beskyldninger
Mangel på gennemsigtighed
I dag siger EU-Kommissionen fortsat, at den hverken kan eller behøver at finde tekstbeskeder, som Ursula von der Leyen udvekslede med topchefen for Pfizer.
Imens er der retssager her, der og alle vegne. Pfizer sagsøger (indtil videre) Polen, Rumænien og Ungarn for ikke at leve op til vaccine-indkøbsaftalen, som ingen reelt synes at kende til bunds. Bortset fra Ursula Von der Leyen og Albert Bourla måske.
Pfizer mener, at fx Polen skal have accepteret at modtage 60 millioner doser Covid-19-vaccine til deres befolkning på ca. 37 millioner mennesker, hvoraf mange allerede havde modtaget et eller flere skud Covid-19-vaccine. New York Times sagsøger Pfizer med henblik på at se de hemmelige tekstbeskeder. Og mere er undervejs.
Den Europæiske Ombudsmand, Emily O’Reilly, har fastslået, at tekstbeskeder vedrørende EU’s politikker og beslutninger bør behandles som dokumenter, der er underlagt EU’s gennemsigtighedsregler.
Topanklagere fra den europæiske anklagemyndighed (EPPO) efterforsker lige nu Ursula Von der Leyens rolle i den store vaccine-indkøbsaftale. Hun står anklaget for ‘indblanding i offentlige funktioner, at slette sms’er, korruption og interessekonflikt’.
EU’s indkøbsaftale af Covid-19-vacciner har kun været konstant i forhold til et enkelt gennemgående træk: En total mangel på gennemsigtighed.
Og her vi står vi så. Med kun få måneder tilbage før Ursula Von der Leyen muligvis – sandsynligvis – sætter sig til rette til yderligere fem år på posten.
Illustration: Mads Ortmann
3. kapitel af Ursulas tavshed hedder ‘Kuppet mod Danmark’, og handler om hvordan Danmark i 2022 var ‘forpligtet’ til at købe mindst 26,5 millioner doser vaccine til en estimeret pris på 3,2 – 3,5 mia. kr. Vi brugte måske – måske – en enkelt million doser, så altså 25,5 mio doser, som DK aldrig nogensinde havde brug for. Og altså langt over 3 mia. kr. direkte til Pfizer – og de, som ellers profiterede.
“Det blev vi nødt til,” siger myndighederne.
DU KAN LÆSE 3. KAPITEL LIGE HER
Når du læser den, bør du måske huske på, at de danske medier har været helt enige om, at kuppet mod Danmark – der også er fortsat siden 2022 – ikke er/har været en historie.
Kilder til kap. 2 ‘Baggrunden’:
https://www.bnnbloomberg.ca/eu-s-von-der-leyen-told-to-look-again-for-pfizer-vaccine-texts-1.1714732
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/E-9-2023-001254_EN.html
https://actions.eko.org/a/purchasing-pfizer-vaccines-what-is-the-eu-hiding
https://www.ft.com/content/fbcd28ad-f39a-4eae-8ffd-1baf940f41f1