14 års mareridt slut: Julian Assange er (snart) en fri mand

Løsladelse venter for WikiLeaks-stifteren Julian Assange, der allerede har forladt fængslet. Det forventes, at Julian Assange indgår forlig og bliver løsladt efter fem år i et britisk fængsel.

free-assange-snip-deposit

Julian Assange er efter alt at dømme snart igen en fri mand.

WikiLeaks-stifteren Julian Assange vil erklære sig skyldig som del af forlig med USA’s justitsministerium og dermed blive løsladt efter fem år i et britisk fængsel. Det skriver flere internationale medier, herunder BBC.

Assange vil erklære sig skyldig i et enkelt anklagepunkt, der handler om at tilegne sig og udgive dokumenter fra det amerikanske militær. Det ene punkt forventes at give ham en fængselsstraf på 62 måneder, og da han allerede har afsonet den mængde tid, og mere til, bliver han løsladt. Det forventes herefter, at han sætter kursen mod fødelandet Australien.

Læs også: Går USA efter dødsstraf til Julian Assange?

Føles ikke virkeligt

Wikileaks har på X postet på en video, der viser Assange stige på privatfly, der kort efter satte kurs mod Nordmarianerne, et amerikansk oversøisk territorie i Stillehavet. Det er her, at Julian Assange på onsdag vil møde op for at modtage sin fængselsstraf på 62 måneder. Du kan se videoen på BBC lige her.

I forbindelse med nyheden er der også udgivet en video på Youtube med Assanges kone Stella Assange og chefredaktøren for WikiLeaks Kristinn Krafnsson ligesom både Radio 4 og BBC har fået kommentarer fra Stella Assange.

Hun fortæller, at dagene op til færdiggørelsen af den aftale, som altså nu er på plads, var som en rutsjebane.

“Jeg er bare lettet, opløftet. For at være ærlig er det utroligt – det føles ikke virkeligt,” siger Stella Assange, der også fortæller, at hun oplevede at aftalen undervejs flere gange hang i en tynd tråd.

Her ses Julian Assange på vej mod det privatfly, der skal fragte ham til Nordmarianerne (Screenshot fra X).

Nu venter friheden

WikiLeaks publicerede i 2010 titusindvis af fortrolige dokumenter – med hovedvægt på den amerikanske krigsindsats i Afghanistan og Irak. Dokumenterne var alt fra intern kommunikation til fx videoer af amerikanske angreb ledsaget af stemmerne af de militære enheder, der udførte de angreb. Du oplever altså videoerne i real time som en observatør.

Blandt de mest berømte eksempler er et amerikansk angreb, der dræbte 12 civile, deriblandt to udsendte fra Reuters. Man ser billederne, hører kommentarerne, mens nedskydningen sker. Den video kan man finde hvis man vil, men da det er utroligt barske billeder, vil vi ikke linke til det. Der er mange andre WikiLeaks-videoer, der viser grusomme begivenheder.

Mange mener, at WikiLeaks-dokumenterne var en hel række af konkrete beviser på, at USA begik krigsforbrydelser. Julian Assange mente selv, at der var beviser på krigsforbrydelser, og han sammenfattede WikiLeaks-dokumenterne med et efterhånden berømt citat:

”They show the true nature of this war” – de viser denne krigs sande natur.

Siden erfarede Julian Assange den sande natur af USAs vrede. Mere end 14 år varede mareridtet for ham.

Nu venter friheden.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN