60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

CBS News erstattede Kamala Harris’ uforståelige svar om Israel med et svar på et helt andet spørgsmål i “60 Minutes”-interviewet fra 8. oktober 2024. Regulær svindel, manipulation og en direkte forbrydelse mod både journalistisk etik og CBS News’ erklærede værdier.

60-minutes-snip-cbs

How The Mighty Have Fallen.

New York Times, CNN, ABC News, Washington Post, MSNBC og mange, mange flere. Og nu kan CBS News’ hæderkronede aktualitetsflagskib, 60 Minutes, så også endegyldigt tilslutte sig de medier, der engang stod for journalistik, værdier, dokumentation, afdækning, objektivitet, afsløringer og ægte nysgerrig belysning af spændende aktuelle emner.

Engang. I dag står de for propaganda, dagsorden, ordreudførelse, løgne, manipulation og en evigt brusende strøm af bevidste udeladelser.

60 Minutes er (også) faldet.

Læs også: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Vi fixer den i redigeringen

Optagelser, der blev sendt af CBS i søndagens aktualitetsprogram “Face the Nation” for at promovere mandagens “60 Minutes”-interview, viste Kamala Harris i en heftig gang sort snak på et spørgsmål fra 60 Minutes-værten Bill Whitaker. Emnet er Israel og Mellemøsten, og han spørger konkret hvorfor det virker som om, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu ikke lytter til USA.

Kamalas svar er meget langt og uforståeligt. Og hånen gik allerede på sociale medier over svarets grad af uforståelighed.

Det var søndag.

Vi spoler frem til mandagens udgave 60 Minutes.

60 Minutes-værten stiller det førnævnte spørgsmål, og nu svarer Kamala Harris helt anderledes. Et andet svar fra en helt anden sammenhæng tidligere i interviewet er blevet klippet ind. Nu er hendes svar kort, nogenlunde præcist og lyder meget bedre. Og ser meget bedre ud.

Du finder et informativt indslag på cirka 6 minutter fra Sky News Australia lige herunder. Indslaget viser både Kamala Harris’ svar fra teaseren og det svar, der er redigeret ind efterfølgende, samt kritikken, der er rejst af CBS News’ manipulerende redigering. De første cirka 2 minutter af videoen er det vigtigste, og de par minutter bør du lige tage.

Kamala Harris har gode forhold på 60 Minutes. Så gode forhold, at hendes ordsalat-svar kan trylles om til helt nye ord, der lyder meget bedre.

Redigeringens formål er at øge klarheden

Ved at bytte svar i Kamala Harris’ 60 Minutes-interview har CBS News forbrudt sig mod journalistisk etik, primært gennemsigtighed og nøjagtighed. Redigering skal konkret øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. Udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser og underminerer den i forvejen sønderskudte tillid til medierne.

CBS News hævder at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet, så manipulationen modsiger deres erklærede værdier og beviser endnu engang, at de vigtigste ingredienser i den politiske rapportering i dag er partiskhed og en komplet mangel på troværdighed.

Læs også: Under angreb fra den 4. statsmagt: Hvornår siger du STOP?

Sandheden må vente – lige nu har vi travlt

Blande og matche spørgsmål og svar er ikke journalistik. Det er svindel.

Medierne skjuler det ikke engang mere. De er ligeglade. CBS News ved godt, at sagen bliver samlet op, og at den er meget, meget grim, men når nu bare langt de fleste amerikanere får det manipulerede interview at se, lever de med det. De er under ordrer for at gøre, hvad de kan for at få Kamala Harris til magten, eller måske snarere at holde Trump væk fra magten, så sådan er det.

Journalistisk etik, egne værdier, objektivitet, stræben efter sandheden – alt det kan vente til en anden god gang. Lige nu er der en dagsorden, der skal udføres. Og et manuskript, der skal læses op fra.

New York Post, Daily Mail med flere har efterspurgt kommentarer fra CBS News, der endnu ikke har ytret sig om svindlen i redigeringsrummet.

[email protected]k

Foto: X/CBS News

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN