Tag: medierne

Det var Jarno Sloesarwij, der i september 2025 skaffede Psst! adgang til dokumenter fra Arla’s lukkede platform, Arla Farmers, for at dokumentere, at Danmarks konkrete planer med Bovaer var at udvide lovkravet om obligatorisk Bovaer fra 80 dage om året til 365 dage. Året rundt.

Den historie kan du læse lige her.

Jarno Sloesarwij er en af de to anonyme kilder, som Psst! har brugt siden vores opstart for to år siden, men nu er det altså kun kalvepasseren fra Nordvestjylland, der – for nu – forbliver anonym i hele Psst!s katalog. Den historie kan du læse her.

Jarno Sloesarwij er 53 år og mælkeproducent, og passer med sin kone, søn og kommende svigerdatter 140 køer og 120 hektar i Tårs i Nordjylland.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

100 procent i 2030

Planerne om, at Danmark lige pludselig spurtede afsted mod helårs-Bovaer, kom frem ganske kort tid før det gik løs med dyrevelfærdskatastrofen i Danmark i efteråret 2025.

Det betyder konkret, at Danmark i starten af september ikke vidste, hvordan køerne vil reagere på de 80 dage med Bovaer. Det kunne vi ikke vide – for langt de fleste landmænd ventede med at tilsætte Bovaer indtil årets sidste 80 dage.

Ud fra informationerne på Arla Farmers kunne Psst! afsløre de konkrete mål og delmål for Bovaer i Danmark. Det overordnede mål var Bovaer 365 dage om året, og det skulle gå hurtigt. Allerede fra 2027 skulle 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og fra 2030 skulle det tal altså være 100 procent.

Før vi vidste, hvordan de 80 dage med Bovaer ville forløbe, havde vi besluttet at gå til 365 dage om året. Uden at skele til det faktum, at danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er som bekendt det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.

Ikke noget med at vente og se, hvordan de 80 dage ville gå.

Bare fuld fart frem. Hele året. Hver dag.

Mælkeproducenterne skulle falde ind på linje via trusler. Og danskerne skulle intet høre om nye affaldsstoffer i vores fødevarer – endda nogle af de fødevarer, der over de senere år er steget voldsomt i pris, og også nogle af de fødevarer, som vi bruger mest.

I dag ved vi, at de 80 dage med Bovaer, som vi ikke ville vente og se resultatet af, gik meget dårligt. Uacceptabelt dårligt.

Køerne spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde. Når landmændene stoppede med Bovaer, blev tingene hurtigt bedre.

Det var så det “vidundermiddel”.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

“En pistol for panden”

Et af virkemidlerne for at komme til 365 dage om året, var direkte trusler overfor andelshaverne.

Konventionelle danske mælkeproducenter blev først og fremmest truet på pengepungen. Gentagne gange. Du kan læse de konkrete trusler mod mælkeproducenterne her, og det var de trusler, der fik dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri til at konkludere, at der var tale om en ”pistol for andelshavernes pande”. Den historie kan du læse her.

Da Jarno Sloesarwij læste ’nyheden’ om Bovaer 365, vidste han, at den viden, som han selv lige havde tilegnet sig, var komplet uacceptabel for ham.

”Allerede mens jeg læser det, tænker jeg, at det er fuldstændigt sindssygt. Hele den demokratiske proces er bare fjernet. Fuldstændigt fjernet. Vi har simpelthen ingen indflydelse på, om det er godt eller skidt, og vi ved på det her tidspunkt overhovedet ikke, hvad der sker i løbet af de 80 dage, og nu vil de have 365 dage om året. Og så de trusler, det hele er pakket ind i. Det er det rene vanvid.”

Hvorfor gav du historien til mig?

”For det første var du en af meget få, der overhovedet turde tage emnet op, og det har jeg stor respekt for. Og for det andet: Hvis ikke vi fortæller det videre til så mange danskere som overhovedet muligt, sker der jo ingen ændringer. De etablerede medier informerede overhovedet ikke danskerne, så for mig handlede det mest om, at så mange som muligt skulle vide, hvad der skete. En del af historien var også, hvordan der blev kommunikeret til Arlas andelshavere. De trusler, der lige pludselig var blevet til en helt normal måde at kommunikere på.”

Jørn Erri vurderede dengang, at I fik ”en pistol for panden”..?

”Det er også rigtigt. Det var sådan det var,” siger Jarno Sloesarwij til Psst!

Læs også: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

Læs også: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Truslerne hang løst

Jarno Sloesarwij var allerede i september 2025 klar til at stå frem, hvis Psst! vurderede det absolut nødvendigt for at få lavet historien. Men dengang ville han foretrække at være anonym, og eftersom, at Psst! ikke vurderede, at navn og billede var absolut nødvendigt, blev Jarno Sloesarwij omdøbt til en ”whistleblower”. Historien var veldokumenteret, og Psst! havde derfor ingen problemer med, at lade Jarno Sloesarwij være anonym.

Hvorfor foretrak du at være anonym?

“På det tidspunkt var der mange trusler i luften. Det kunne være bøder, det kunne være udelukkelse – på alle mulige måder. Det er vigtigt at huske på, at man ikke måtte være kritisk overfor Bovaer, før de landmænd, der oplevede alle problemerne, stod frem. Før da skulle alle falde ind på linje, og hvis man ikke gjorde det, hang truslerne meget løst.”

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Ingen taler landmændenes og dyrenes sag

Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 bevaret kontakten til Jarno Sloesarwij, og samtalerne har faktisk indirekte ført til endnu flere Bovaer-historier, som du har kunnet læse her på Psst!

For nogle uger siden spurgte Psst! så Jarno Sloesarwij om han ikke kunne tænke sig at stå frem og fortælle hvorfor han fandt det nødvendigt/vigtigt, at afsløre historien om Bovaer 365.

Det ville han heldigvis gerne, og derfor læser du nu historien her.

Hvorfor er du nu ok med at stå frem nu – med navn og billede?

”Ja, du spurgte mig jo, og jeg vurderede, at det ville jeg gerne. Det er det rigtige tidspunkt, for man kan ikke komme udenom, at Bovaer er en kæmpe skandale i Danmark. Lige nu går vi og venter på, hvad der bliver besluttet i forhold til Bovaer, og jeg er ikke lige så overbevist, som mange andre er, om at Bovaer bare bliver taget af bordet. For når jeg taler med landbrugsorganisationer og SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.), så ved de godt, at mange landmænd simpelthen nægter at bruge Bovaer igen. De kommer ikke til at bruge det igen. Og alligevel er der ingen, der tør at tage et ansvar. Der er ingen, der klart og tydeligt taler landmændenes og dyrenes sag.”

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Informationen, som danskerne ikke må få

Jarno Sloesarwij er grundlæggende rystet over, at ingen myndigheder, organisationer eller medier har fortalt danskerne, at Bovaer har andre, meget store, problemer end udelukkende dyrevelfærden. At der går affaldsstoffer i danskernes fødevarer som direkte konsekvens af Bovaer er veldokumenteret, og alligevel har danskerne simpelthen ikke modtaget den information.

”Medierne følger ikke det journalistiske kodeks, som de bør følge. På ingen måde. Vi er godt inde i 2026, og ingen medier – ikke et eneste – har fortalt danskerne, om at Bovaers nedbrydningsprodukter ender i vores fødevarer. Der er informationer, som danskerne gerne må vide, og det var for eksempel, at Bovaer var et ”vidundermiddel”, som du ikke måtte være kritisk overfor – ellers blev du stemplet som konspirationsteoretiker. Resten skriver de ikke om.”

Du taler om de omhyggeligt udvalgte udeladelser?

”Ja. For hvor får medierne deres oplysninger fra? Det får de fra de kun 4-5 aktører, der styrer alle de andre medier. Reuters, Ritzau og så nogle få mennesker, der ejer alle de store netværk. Og hvor får de deres penge fra? Det gør de i høj grad fra store internationale virksomheder. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan stole på medierne. Hvis det handlede om at informere, havde danskerne jo for længst fået at vide, at Bovaer efterlader de her nedbrydningsstoffer i deres fødevarer.”

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

“Men det har SEGES jo ikke sagt noget om..?”

Jarno Sloesarwij fortæller, at stemningen blandt landmænd i forhold til Bovaer pt. er afventende.

”Der er stilhed. Der er jo nogen, der synes, at Bovaer er en god ide, fordi de ikke har oplevet de negative effekter, og når man så spørger dem: ”Jamen, hvad synes du om, at der kommer i affaldsstoffer i mælken og i kødet”, så svarer de, at det har SEGES jo ikke sagt, at det gør. Og der har vi nok forklaringen på, hvorfor ingen åbent fortæller, at der går det skidt i mælk og kød. Det er ligesom om, at det ikke eksisterer bare fordi SEGES, politikerne og medierne ikke nævner det,” siger Jarno Sloesarwij, og fortsætter:

”Jeg talte med Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i forbindelse med en demonstration i Bruxelles imod Mercosur-aftalen (en stor handels- og partnerskabsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, red.). Her indrømmede han, at de har undervurderet indflydelsen på køernes drøvtygningssystem. Landbrug og Fødevarer har sammen med Arla været stor fortaler for at ’finde’ løsningen på især de venstreorienterede politikernes krav for at reducere klimagasser fra køerne, da det ellers vil betyde en reducering af antal malkekøer og hermed omsætning. Men sådan er det gerne. Politikerne kan sige lidt om, at de måske har undervurderet problemet, og at mange nok også har misforstået det hele lidt. Tomgangs-snak. Der er ingen – overhovedet ingen – der siger, at ”vi skal stoppe det her. Vi skal ikke finde os i, at dyrene lider, og vi skal ikke finde os i, at vores fødevarekvalitet bliver forringet. Du kan simpelthen ikke få dem til at sige det.”

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

I klimaets hellige navn

I løbet af de kommende måneder finder vi ud af, hvad der skal med Bovaer i Danmark.

Bovaer er uofficielt sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes.

De fleste synes overbeviste om, at Bovaer reelt er dødsdømt i Danmark. Men Jarno Sloesarwij er langt fra overbevist.

Jeg har spurgt Kjartan Poulsen (formand for de danske mælkeproducenter, red.), Jørn Erri (dyrlæge og ko-ekspert, red.) og flere om, de kan forestille sig, at Danmark kører videre med Bovaer – reelt som en papirtiger, der officielt pynter på vores klimaregnskab, men som i praksis nærmest ikke bliver brugt. Altså kosmetik og fiksfakserier, der i så fald vil koste milliarder. Det troede de ikke på. Hvad tror du?

”Jeg tror, at det er en reel mulighed, at Danmark vælger at fortsætte med Bovaer. Og det gør jeg fordi, at de sidste år har vist, at vi vil gøre alt i klimaets hellige navn. Det behøver ikke at give mening, det er lige meget om det er klogt, men hvis det pynter på vores såkaldte klimaregnskab, så gør vi det. Hvis vi – på papiret – kan nedbringe vores udledning, så tror jeg, at pengepungen nok skal være stor nok – også selvom alle ved, at det intet med virkeligheden har at gøre.”

Så du tror, at det er en reel mulighed, at Danmark fortsat vælger at hælde milliarder efter Bovaer, selvom alle ved, at det i praksis bliver de rene fiksfakserier, et stort bluffnummer, fordi det officielt vil pynte på det excel-ark, der udgør Danmarks officielle klimaregnskab?

”Det er jeg bange for, ja. Det ville ikke overraske mig det mindste. Se hvad der ellers foregår rundt omkring. Der er skibe, der pumper CO2 ned i havbunden, og man tænker bare: For fanden da. Det koster jo en hulens masse penge, og giver simpelthen ikke mening. Hvem tjener penge på det? Altså CO2 er godt for vores afgrøder jo – det ved alle. CO2 får vores afgrøder til at vokse. Det hele er så modstridende, at man kan blive tosset af at tænke på det.”

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Epilog: Jarno Sloesarwij har ordet

I efteråret 2024 holdt Jarno Sloesarwij et oplæg, hvor han spurgte ind til Arlas implementering af FN’s SDG agenda (Sustainable Development Goals) hvilket er den officielle betegnelse for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030 Agenda for Sustainable Development) blev vedtaget af alle 193 FN-medlemslande i september 2015.

“Her indrømmede Steen Nørgaard Madsen (Bestyrelsesmedlem i Arla siden 2005 og formand for Mejeriforeningen), at de fulgte FN’s SDG agenda, og det forklarer også hvordan man fejlfortolker CO2 og Metans indflydelse på klimaet. Jeg gjorde ham opmærksom på, at andelshaverne ikke er blevet orienteret om det. Jeg ønsker ikke at deltage i det og bidrage til det. CO2 er ikke farligt, det har ingen indflydelse på klimaændringer,” siger Jarno Sloesarwij, og henviser til for eksempel til dette studie.

Og han har andre eksempler på lager.

Til sidst får du dokumentation for, hvordan Jarno Sloesarwij selv har forsøgt (mange gange) at få nogle klare svar fra både SEGES og Arla. Forgæves – naturligvis.

Nedenstående er Jarno Sloesarwijs egne ord fra et oplæg, der blev holdt foran Arla og videresendt til højtstående ledere i Arla (også internationalt) og landbrugsorganisationer:

Når klimaet er undskyldningen for at hælde kemi i vores køer

Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer, stillet af journalisten Jens Mogensen, fra den uafhængige mediekanal Psst-nyt.dk?

Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”

Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3-NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om de menneskelige langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.

Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”

Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten.

Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer hele året. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.

Dyrevelfærd er fraværende i klimadagsordenen

Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, dyr trives med Bovaer.

Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.

Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.

Politisk ansvarlighed er tilsidesat

Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.

Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.

Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.

Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække ”gentager vi løgnen bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.

Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser. Den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.

Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling.

Det er sandheden.

Oplæg slut.

Psst! siger mange tak til Jarno Sloesarwij for historien om Bovaer 365, at han nu står frem og for alle de halve og hele historier, det kan føre til i fremtiden.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

TIL FORSIDEN

Tags Bovaer, Bovaer 365, Jørn Erri, kjartan, Klima, konspiration, Landbrug & Fødevarer, medierne, SEGES

Hvis du synes, at symbiosen mellem magten, eliten og medierne er stor nu, har du næppe grund til at glæde dig til 2028.

Fra 2028 kan danske nyhedsmedier som for eksempel Politiken og Berlingske se frem til en markant økonomisk opgradering.

EU-Kommissionens forslag til det næste langsigtede budget (2028-2034) lægger op til en kraftig udvidelse af finansieringen af ”uafhængig journalistik” (efter EU-Kommissionens definition, naturligvis) gennem det nye program AgoraEU og dets Media+-linje.

EU-Kommissionen har foreslået godt ni milliarder euro til hele AgoraEU-programmet, der samler støtte til kultur, medier og værdier. Inden for Media+-delen – som inkluderer både audiovisuelle medier og nyhedsjournalistik – er der lagt op til en tidobling (!) af finansieringen af ”uafhængig journalistik” sammenlignet med tidligere år. 900-1000-1100 procent mere – direkte fra skatteyderne til medierne, værsgo.

Hvor EU nu giver cirka 42 millioner euro årligt til journalistik-projekter, vil den nye ramme nu løbe op i flere hundrede millioner euro om året.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

“Desinformation splitter vores samfund”

Baggrunden er Ursula von der Leyens udmelding i sin State of the Union-tale i september 2025. Her annoncerede hun lanceringen af et nyt ”Media Resilience Programme“, der skal beskytte uafhængig presse, styrke mediepluralisme og bekæmpe desinformation. ”Vi skal gøre mere for at beskytte vores medier og uafhængige presse“, lød det fra kommissionsformanden, og hun fortsatte:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Det førte Ursula von der Leyen til at præsentere det nye ”Media Resilience Programme” – Medie Modstandskraft-programmet:

”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft-program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”

I omegnen af 1000 procent – måske mere – må siges at være betydeligt.

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Eksemplerne Berlingske og Politiken

De EU-finansierede og ifølge Ursula von der Leyen ”uafhængige medier” skal altså have 10-doblet finansieringen for at begå ”uafhængig” journalistik, der kan bekæmpe det, som EU-Kommissionen definerer som mis- og desinformation. Måske en 10-dobling endda ikke engang kan gøre det, for EU-Parlamentet virker motiverede for at hæve det foreslåede beløb yderligere.

Den slags enorme summer er naturligvis interessante for danske medier, der i forvejen modtager skatteyderbetalte millioner i form af mediestøtten. Sidste år finansierede de danske skatteydere mediestøtten med 416,7 millioner kroner.

Politiken og Berlingske er brugbare eksempler her. Begge mediehuse har i forvejen specialiseret sig i at samle hver eneste mulig krone op i mediestøtte-ordningen. Begge huse tilpasser løbende deres initiativer – skiftende fokus på det lokale, det nære, det nationale, børnene, kulturen og så videre – netop for at sikre sig, at ikke en eneste mulig støtte-krone går de medier forbi. Og begge huse har decideret ansat folk til at sørge for, at det maksimale antal millioner hvert år finder vej til de to mediestøtte-topscorere, der altså mestrer disciplinen at malke støtten til sidste krone.

Det udmøntede sig sidste år i, at Berlingske Media modtog 46,36 millioner kroner, mens det samlede tal for JP/Politikens Hus var 45,72 millioner kroner.

I alt blev der i 2025 udbetalt (det seneste fulde år, hvor “sidste år” henviser til, når vi er i 2026) blev der udbetalt ca. 416,7 millioner kroner i redaktionel produktionsstøtte (den primære del af mediestøtten til skrevne og digitale nyhedsmedier, ugeaviser og magasiner). Det tal stammer fra Slots- og Kulturstyrelsens officielle liste over tilskudsmodtagere (endeligt tilskud for 2025).

Vi skal selvfølgelig også huske, at der derudover findes andre former for mediestøtte (for eksempel public service-midler til DR, TV 2 og flere, nulmoms på aviser eller projektstøtte).

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Kaskader

Så fra 2028 behøver for eksempel mediestøtte-topscorerne Berlingske Media og Politikens Hus ikke at nøjes med 45-46 millioner plus det løse (som der er meget af, red.), der er mange, mange nye millioner kroner at hente – i direkte støtte fra dig og mig. Udbetalt af Ursula von der Leyens EU.

Større danske dagblade med dedikerede ansøgningsteams, altså folk, der decidereret er ansat til at maksimere finansieringen, som bliver betalt af Europas skatteydere, kan realistisk gå efter grants (tilskud, red.) på op til flere hundrede tusinde euro pr. projekt. Mindre medier kan få del via såkaldte cascading grants, hvor hovedmodtagere viderefordeler midler.

De taler simpelthen om kaskader. Af tilskud. Pengeregn over ’medierne’. Kaskadebevillinger.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum

Støtten bliver ikke givet som generel driftshjælp, men som projektbaserede tilskud. Medier skal typisk indgå i internationale konsortier med partnere fra flere EU-lande. Projekterne kan for eksempel handle for eksempel om tværnational undersøgende journalistik, digital innovation eller initiativer mod misinformation.

For danske medier som Politiken og Berlingske åbner det nye vindue enestående muligheder for at score millioner ud over den nationale mediestøtte.

For det første har større, etablerede medier med ansøgningsafdelinger en klar fordel, og vi ved jo allerede, at Politiken og Berlingske er danske mestre i at opnå det makimale antal skatteyderbetalte millioner. Mindre, kritiske eller nye stemmer bliver udkonkurreret, de har ikke en chance mod støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum. Desuden er evalueringen af ansøgninger ofte foretaget af eksperter fra samme kredse.

For det andet: Lad os sige, at Berlingske/Politiken laver et projekt med svenske og norske medier. Det skal selvfølgelig handle om et af de emner, som EU ikke kan vente med at smide mange millioner efter.

Skal vi gætte på en kampagne om “mis- og desinformation”? Den ligger lige til højrebenet.

Opskrift: 1) ’Undersøg begrebet mis- og desinformation’ og 2) levér det, som Ursula von der Leyens EU gerne vil høre, og scor mange flere skatteyderbetalte millioner. Mere støtte. Finansiering. Ingen ben i det.

Det skal du betale. Altså udover det, som du betaler i mediestøtte.

Skal vi i øvrigt i samme ombæring gætte på, at Politikens/Berlingske fremtidige lukrative EU-projekter ikke kommer til at handle om at undersøge og afsløre EU-korruption, immigration, klimabedrag og andre hårde emner, hvor EU konsekvent fejler.

Nej, spil den sikkert. Spil på misinformation, jubelhistorier om magten og eliten, vær deres nyttige idiot. Og millionerne kommer.

Det er faktisk bare at fortsætte den nuværende kurs – den fører direkte til krukken med guld. Bare forstærk den anelse, så skulle den være hjemme.

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Den af magten besluttede retning

Når en stor del af økonomien kommer fra offentlige kilder (national støtte og EU-projekter), vil der blive produceret endnu mere af det, der matcher donorernes prioriteringer: EU-positive historier, fokus på “desinformation”, klima, migration, diversitet og mere i den dur.

Kritisk dækning af EU’s egen magtudøvelse, bureaukrati eller fejl vil blive yderligere nedprioriteret.

Historien viser, at offentlig finansiering ikke er (tilstræbt) neutral – pengene følger de politiske dagsordener hos dem, der uddeler dem.

Og hvad betyder kaskaderne af skatteyderbetalte millioner for mediernes incitament til at opnå nye abonnenter og fastholde de abonnenter med seriøs, kritisk, (tilstræbt) objektiv, ægte nysgerrig journalistik?

Mediernes brede folkelige stemme er allerede gået i tusind stykker, manus fylder allerede voldsomt i det samlede mediebillede. Det har vi set med corona, sundhed, immigration, klima og den fuldstændigt hysteriske orkestrerede smæde mod udvalgte individer, der er udgør en trussel for den af magten besluttede retning. Tag Robert F. Kennedy Jr. som et konkret eksempel på det.

Tidligere EU-finansierede journalistik-projekter har allerede mødt kritik for at begunstige narrativer tæt på mainstream-EU-linjen.

Når Berlingske og Politiken fra 2028 konkurrerer om de samme, spritnye, skatteyderbetalte million-puljer, tror du så de vil have betænkeligheder ved at tilpasse sig for at vinde kaskaderne af EU-bevillinger?

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Tags Berlingske, EU, EU-Kommissionen, EUs ombudsmand, Massemedier, medierne, Mediestøtten, politiken, Ursula Von der Leyen, Ursulas sandhed

Ursula Von der Leyen bruger Orbáns nederlag til at presse på for afskaffelse af vetoret i EU’s udenrigspolitik. EU-Kommissionens formand siger, at resultatet af valget i Ungarn giver regeringerne ”momentum” til at ændre reglerne.

”Regeringerne bør kunne gennemføre EU-politikker – herunder sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine – med kvalificeret flertal i stedet for at lade enkelte lande have vetoret,“ sagde hun til flere mikrofonholdende journalister i Bruxelles.

Under Orbán, der har været Ungarns premierminister i 16 år, har Ungarn gentagne gange blokeret udenrigspolitiske beslutninger.

”Overgang til kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken er en vigtig måde at undgå de systematiske blokeringer, som vi har set tidligere,“ sagde hun, og opfordrede regeringerne, som skal godkende enhver ændring, til at ”bruge momentum nu”.

Tilmeld dig Psst!s nyhedsbrev lige her. Du hjælper Psst! med at køre på, og du får selv et fedt, unikt, journalistisk produkt.

Mere overstatslighed

Ursula von der Leyens vej fremad, som hun i øvrigt vil ind på i en rasende fart, betyder konkret, at nogle lande – EU-positive eller ej – i praksis risikerer at skulle acceptere beslutninger, de er imod. Endda lodret imod.

Det betyder konkret:

Hvis forslaget går igennem, får EU-institutionerne (Kommissionen og et flertal i Rådet) langt mere reel magt til at føre en fælles udenrigspolitik, selv når nationale regeringer mener, det strider mod deres interesser eller vælgeres vilje.

Det er et klart skridt i retning af mere overstatslighed – altså at flytte suverænitet fra de enkelte nationer til Bruxelles.

Ursula von der Leyen præsenterer det som en nødvendig modernisering for at gøre EU mere handlekraftigt i en urolig verden.

Det kan også ses som et opportunistisk forsøg på at udnytte Orbáns fald til at centralisere magten yderligere og mindske de nationale veto-muligheder permanent.

Ursula von der Leyen søger igen have mere magt til EU på bekostning af de nationale regeringers vetoret, og det vil åbenlyst gøre Unionen markant mere overstatslig på et særdeles centralt område som udenrigspolitik.

Kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken kræver traktatændring (enstemmighed i Rådet + ratificering i alle medlemslande, inklusiv Danmark). Det er ikke noget, von der Leyen bare kan “gennemføre” med et pennestrøg. Hun kan presse på, men permanent afskaffelse af veto er en tung proces.

I det her tilfælde taler vi altså om en langsigtet ambition snarere end noget, der “går igennem” hurtigt.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Som hånd i handske

Mere, ustoppelig, magt til Ursula von der Leyens version af EU passer også som hånd i handske med det, der er på vej.

Og det, der er på vej, er ikke for sjovt. Det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved.

Vi står netop nu midt i forberedelserne til det næste flerårige finansielle rammeværk (MFF) for 2028–2034, som skal forhandles færdig i løbet af 2026–2027 (med andre ord: EU-budgettet red.).

Det er her EU’s langsigtede budget på omkring 1,8–2 billioner euro (plus gældsafdrag) skal fastlægges. Samtidig skal der findes finansiering til fortsat støtte til Ukraine (op mod 90 mia. euro i 2026–2027 via lån og/eller russiske aktiver), og fra 2028 begynder tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gælden (corona-genopretningsfonden), som von der Leyen var hovedarkitekten bag.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Psst!-tegner Mads Ortmanns fortolkning af Europas ukronede og uvalgte dronning. Tegning: Mads Ortmann.

15.000 milliarder kroner

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner – det er 15.000 milliarder kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2026-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65-70 procent.

Hvad skal det næste EU super-budget så (blandt andet) indeholde – ifølge Ursula von der Leyen?

Svaret på det spørgsmål får du her:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme. EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller for den sags skyld Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller fx Ukraine-pakker. Det betyder, at veto-retten afskaffes.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – status usikker.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Ursula von der Leyen har forsøgt at oprette en egen ‘intelligence cell’ under Kommissionens generalsekretariat (annonceret november 2025), som skulle samle nationale efterretninger til analyse af hybride trusler – direkte under hendes tilsyn. Planen har mødt modstand selv fra Kaja Kallas og flere medlemslande, og virker til siden at være blevet skaleret ned. Men det får vi jo at se.

Annonceret november 2025 – skal efter planen/forslaget finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold.

Officielt et initiativ mod fremmed desinformation – ifølge kritikerne et værktøj til at definere og kontrollere offentlig debat centralt fra Bruxelles.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner – i danske tilfælde udover dansk mediestøtte.

Det vil altså sige, at for eksempel Berlingske og Politiken, der i forvejen støvsuger hver en mulig krone fra mediestøtten (de har folk ansat til præcis det) også vil kunne opnå ”EU-finansiering”, hvis altså Ursula finder dem værdige.

Så behøver de ’uafhængige’ medier snart ikke længere kunder. De kan bare skrive til magten (læs: please magten, red.) – altså videreføre den nuværende linje ud i ekstremerne.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og det er ifølge Ursula von der Leyen “effektivt”.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Værsgo!

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er (blandt andet) i det perspektiv, at du skal se Ursula von der Leyens aggressive powergrab-play mod at få afskaffet veto-retten.

Det er derfor, du skal se Ursula von der Leyens mange udmeldinger, der altid har det til fælles, at de går imod mere magt, mere overstatslighed, patent på ‘sandhed’, flere penge, flere beføjelser og rendyrket totalitarisme, i en større sammenhæng.

Mens disse initiativer – fra von der Leyens egen efterretningstjeneste til Democracy Shield og direkte EU-støtte til medier – er blevet bredt omtalt i internationale medier som Euractiv, Financial Times og Politico, har de fleste danske etablerede medier valgt at tie stille. Der findes ingen væsentlig dækning af planerne om en Kommissions-ejet efterretningsenhed eller risikoen for, at Bruxelles får direkte indflydelse på, hvilke danske medier der får millioner i ekstra støtte.

Værsgo og skyl!

Og vil du ikke også forklare, hvorfor dine danske medier ikke informerer dig?

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Tags Efterretningstjenester, EU, EU-Kommissionen, Kaja Kallas, medierne, Mediestøtten, Ursula Von der Leyen, Ursulas sandhed

Psst!s snart 2-årige dækning af de mennesker, der blev skadet af Covid-19-vaccinen, engang kendt som ”supervåbnet” og/eller ”miraklet”, fortæller en historie om et system i dyb krise. Et system med en troværdighed, der er i frit fald. På den måde flugter Danmark 1:1 med alle andre lande i ‘den vaccinerede verden’. Historien går igen overalt.

Den koordinerede beskyttelse af supervåbnet fungerer konkret som en lukket magtcirkel af myndigheder, der for evigt sender aben videre til den næste myndighed, mens invaliderede, sårbare og ofte ruinerede patienter sidder fast i limbo. Eller i kviksand, faktisk. De synker bare længere og længere ned.

Til sidst ender det med: Søg egen læge.

Som om de ikke har søgt egen læge. Måske 50 gange. Måske 100.

Ingen skal nyde noget af at tage hul på kritikken af det uangribelige hellige artefakt, supervåbnet.

Ingen vover fortsat – i foråret 2026 – at tage initiativ til at søsætte konkrete handleplaner, der bare kan TOLKES som at være imod en af Den Store Fortællings bærende søjler: Det frelsende mirakel, supervåbnet, der ifølge WHO har reddet 20 millioner liv og ifølge Pfizer selv har ”reddet verden”.

Den fortælling går man imod på egen risiko. Det ved de godt i ministerier, myndigheder, medier og i viden$kaben.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af historierne siden sidste nyhedsbrev. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

“Godt, at der nu sker noget!”

De Covid-19-vaccineskadede danskere blev anerkendt af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der gennemførte en evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien, hvilket fik mange til at udtrykke lettelse.

For:

”Godt, at der nu sker noget.”

Troede mange – naturligvis.

Intet er sket. Og der ingen tegn, absolut overhovedet ingen, på, at der kommer til at ske noget.

Det var ellers et enigt epidemiudvalg, der i foråret 2024 besluttede, at der skulle igangsættes “en uafhængig evaluering” foretaget af forskningsinstituttet VIVE.

VIVE-evalueringen af den danske covid-19-indsats påpegede, at der mangler målrettede tilbud, som både kan favne kompleksiteten i vaccinebivirkningerne, muliggøre vidensindsamling og sikre, at borgere, der blev skadet af Covid-19-vaccinen, møder reel anerkendelse.

VIVE-evalueringen skøjter desværre langt udenom, at det officielle Danmark bevidst og strategisk har lukket sig som sig selv, og det lige præcis er grunden til, at intet er sket. Og at intet kommer til at ske.

Læs også: Supervåbnets danske ofre slået tilbage til start

En særlig støbning

Evalueringen taler ellers klart dansk:

Den påpeger, at der savnes systematiske behandlings- og udredningsprogrammer, hvilket har efterladt vaccineskadede uden tilstrækkelig støtte og anerkendelse. Dette har skabt frustration og mistillid, især blandt dem, der blev vaccineret for at udvise ’samfundssind’.

VIVE anbefaler tidlig afklaring af håndteringen, oprettelse af specifikke behandlingstilbud og bedre national og international vidensopsamling for at tackle kompleksiteten i bivirkninger.

Rapporten står i kontrast til Statens Serum Instituts EFTER COVID-undersøgelse (2024), som ikke fandt klare sammenhænge mellem vaccination og langtidssymptomer, men undlod at spørge specifikt til kendte bivirkninger.

Den rapport har myndighederne flere gange brugt til påstå, at der slet ikke findes bivirkninger efter Covid-19-vaccinen, hvilket naturligvis er helt tosset, når vi ved, at Patienterstatningen har tilkendt erstatning til mere end 360 danskere for vaccinebivirkninger, og flere sager behandles.

VIVE advarer om, at manglende håndtering kan skade tilliden til fremtidige vaccinationsprogrammer og folkesundheden, og det er naturligvis meget mildt formuleret.

Du skal godt nok være af en særlig støbning, hvis din tillid til myndighederne og myndighedernes symbiotiske talerør i de statsstøttede medier er uændret over de sidste 5-6 års tid.

Myndighederne, viden$kaben og de statsstøttede medier, der ikke bare undviger, ignorerer, udelader og stikker hovedet langt ned i jorden. Det nøjes de ikke med.

De forsøger aktivt at fortælle danskerne en historie om, at de vaccineskadede danskere i virkeligheden bare er paranoide stakler, der reelt lider af ”noncebo-effekten”. Med andre ord: Det er bare noget, de føler.

Læs også: Nul svar om de ”paranoide” vaccineskadede danskere

Efterladt og svigtet

De danske ofre for Covid-19-vaccinerne ser ingen grund til at se positivt på udsigten til en ny regering og de næste fire år. Og det er der ifølge Anette Friedrichsen, formand for Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination, mange grunde til:

“Foreningen havde senest møde på Christiansborg den 4. december 2025. Vi mødtes med Stinus Lindgreen, Jens Henrik Thulesen Dahl og Peder Hvelplund og talte om patienternes situation. VIVEs endelige delrapport 4 blev også drøftet og den blev officielt overgivet til Folketinget den 15. december 2025. Der var en enkelt artikel i Berlingske om svigtet af patienterne i midten af december 2025 men intet fra Folketinget. Et efterfølgende spørgsmål stillet til Sundhedsminister Sophie Løhde fra Peder Hvelplund i januar 2026 blev ikke besvaret men afvist uden anerkendelse af VIVEs rapport,” siger Anette Friedrichsen til Psst!.

Og hun fortsætter:

“VIVEs delrapport 3, som fokuserer på “værnemidler, vaccineindsats og samspillet mellem offentlige aktører” blev udgivet i september 2025. TV2 bragte interview i TV2 NEWS fra tidlig morgen til over middag om VIVEs rapport. Følgende udtalte sig om de vaccineskadedes situation og hvordan det påvirker tilliden til sundhedsmyndighederne: Lennart Friis Hansen (læge), Allan Randrup Thomsen (KU), Anette Lindberg Friedrichsen (Foreningen) (MF), Stinus Lindgreen, Jakob Kjellberg (VIVE) og Kirstine Moll Harboe (SST). Men der har ikke været nogen opfølgning fra myndigheder eller Folketing. Patienterne er stadig efterladt og svigtet. Uden adgang til hjælp i sundhedsvæsnet og uden anerkendelse eller kompensation. VIVEs uvildige evaluering af den danske covid håndtering er bestilt af Folketinget. Et enigt Folketing bestilte rapporten, men vil ikke handle på indholdet og konklusionerne i rapporten?,” spørger hun. Uden at forvente at få et klart svar.

Og tilføjer:

“Hvis man selekterer i hvilke konklusioner man mener er rigtige og ikke rigtige, så anerkender man ikke VIVEs rapport, eller de mange aktører der har bidraget til rapporten.”

Læs også: Evalueringen af den danske Covid-19-indsats: Vaccineskader eksisterer, handling er påkrævet

Nul registrering

Anette Friedrichsen understreger, at de danske sundhedsmyndigheder aktivt står for mørklægning af de stærkt ubelejlige ofre for de eksperimentelle Covid-19-vacciner.

“For nyligt har foreningen, i forbindelse med forespørgsler angående et vaccine forsøg med Modernas covid mRNA vaccine, afsløret at de danske sundhedsmyndigheder slet ikke registrerer bivirkninger efter covid vaccinerne. Der er ingen diagnosekode. Patienterne figurerer ganske enkelt ikke i de sundhedsregistre, hvorfra man trækker data. Herunder til videnskabelige studier. De vaccineskadede fremstår som raske i disse registre. Alle indberettede bivirkninger opbevares blot i en lukket database, der IKKE DELES MED ANDRE MYNDIGHEDER. Dette fremgår af brev fra Lægemiddelstyrelsen. Vi har fra foreningen sendt brev til Folketingets sundhedsordførere med samtlige bilag. Materialet ligger også tilgængeligt på Folketingets hjemmeside. Så… hvis al sygdom der måtte opstå som følge af covid vaccination, eller anden medicin, slet ikke bliver registreret med let genkendelig diagnosekode i registrene. Hvordan ved man så hvad fordele og ulemper er ved covid vaccination for folkesundheden? Hvordan ved man om skaderne er milde, alvorlige, langtidsskader, kroniske skader eller med dødelig udgang? Hvis det slet ikke registreres,” siger Anette Friedrichsen, der selv konkluderer:

“Sundhedsmyndighederne gætter ganske enkelt. Konfronteret med at de gætter forkert (patient og pårørende henvendelser, fremsendelse personlige hospitals journaler og patienthistorier, møder med foreningen og udtalelser fra faglige eksperter) affærdiger sundhedsmyndighederne alt. Fordi de kan… Her kan vi tilføje, at over 70 procent af de skadede får de første symptomer indenfor den første uge efter vaccinationer, og en tredjedel af dem allerede samme dag (internationale tal). Vi har sundhedsmyndigheder, der ikke anerkender individets liv som vigtigt. Borgerne er reduceret til tal og statistik. En statistik, der trækkes på de registre, hvor skaderne fra vaccinerne ikke er registreret. Hvis man er invalideret af en covid vaccine, så “er man selv ude om det”. Sundhedsmyndighederne har magten til at lade de vaccineskadede lide på ubestemt tid. Fordi de kan. Vi har også sundhedsmyndigheder, der har informeret Folketinget om de statistikker myndighederne anser som retvisende. Altså de statistikker, hvor de vaccineskadede ikke er registreret. Sundhedsmyndighederne har også forsømt at informere om at de tal, som de afleverer på forespørgsel fra politikere om bivirkninger, kun estimeres til at være maksimalt 10 procent af de faktiske bivirkninger (grundet underindberetning),” siger Anette Frierichsen, og runder af:

“Når sundhedsmyndighederne ikke selv mener, at de har et forklarings- eller tillids-problem, bør de redegøre for, hvorfor de ikke mener at have dette. Hvorfor skal den danske befolkning stole på de danske sundhedsmyndigheder, når de vaccineskadede behandles umenneskeligt? Hvorfor skal den danske befolkning stole på de danske sundhedsmyndigheder, når de med håndteringen af de skadede borgere, viser at myndighederne ikke har til hensigt at udbedre hverken registrering, opfølgning, anerkendelse eller behandling til de borgere der rammes af bivirkninger efter covid vaccinerne? For hvem er tjent med sundhedsmyndigheder, der vender ryggen til de borgere, som de er sat i verden for at hjælpe? Det bør påhvile sundhedsmyndighederne at dokumentere patienterne ikke er skadet af covid vaccination og ikke påhvile borgerne at bevise de er skadet. Derfor bør alle skader registreres (med tilbagevirkende kraft fra udrulingen af vaccinerne) med korrekt diagnosekode for bivirkninger efter covid vaccination. Efterfølgende udredning må så afgøre om den kode skal ændres. Men tvivlen skal komme patienterne tilgode, særligt da symptomerne optræder i umiddelbar sammenhæng med vaccination,” siger Anette Frierichsen.

Læs også: Danske medier til supervåbnets ofre: I er bare paranoide!

Tid og død vil gøre gruppen mindre

Mens Mette Frederiksen leger scrabble med bogstaverne i den næste regering, kan de vaccineskadede danskere se frem til fire år mere med … ingenting. Overhovedet ingenting.

Og i løbet af de næste fire år vil der sandsynligvis være flere af de ofte meget syge mennesker, der er døde.

Så er problemet måske lidt nemmere at overskue ved næste valg. Tiden er gået. Vi vil være kommet længere væk fra vanviddets absolutte højdepunkt, og det vil derfor være (endnu) sværere at huske, hvordan det egentligt var, da man stod midt i det.

Og de vaccineskadede danskere vil være en (endnu) mindre gruppe.

De, der er tilbage, vil nok heller ikke have så mange kræfter tilbage.

Og sådan kommer vi videre i Danmark, og det er som sagt standardopskriften på, hvordan det foregår alle vegne i ‘den vaccinerede del af verden’.

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit/AI.

Tags Anette Lindberg Friedrichsen, bivirkninger, Covid-19, Covid-19-vaccinen, medierne, SSI, SST, VIVE

Den første officielle, føderale gennemgang af COVID-vaccine-skader hos CDC (Centers for Disease Control and Prevention) er nu sat på pause. Måske det bliver en meget lang pause.

Mødet skulle have været afholdt den 18.-19. marts af ACIP (ACIP (Advisory Committee on Immunization Practices) – det udvalg under CDC, der laver de officielle anbefalinger om, hvilke vacciner børn og voksne skal have.

Nu er mødet suspenderet/udsat på ubestemt tid/aflyst (hvad du end foretrækker), og det sker på grund af en føderal domstolsafgørelse fra 16. marts 2026.

En amerikansk distriktsdommer i Massachusetts (i sagen American Academy of Pediatrics m.fl. mod Robert F. Kennedy Jr. og HHS) har midlertidigt (hvilket kan betyde lidt af hvert – venter der fx et langvarigt juridisk slag taler vi om år) blokeret flere ændringer i vaccinepolitikken, herunder konstitueringen af ACIP-panelet, som HHS-chef Robert F. Kennedy Jr. havde udskiftet i 2025 med nye medlemmer.

Derudover:

Alle stemmer og beslutninger truffet af det nye ACIP siden juni 2025.

Ændringer i det anbefalede børnevaccinationsprogram fra januar 2026.

Psst!s nyhedsbrev er et unikt, uafhængigt journalistisk produkt med en eksklusiv historie, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Fuldt stop!

Dommerens navn er Brian E. Murphy (U.S. District Judge i Massachusetts), og den magt har han åbenbart.

Han udstedte en foreløbig injunction (midlertidig rets beslutning) i sagen, der er anlagt af American Academy of Pediatrics (AAP) og flere andre store læge- og sundhedsorganisationer mod HHS (Sundhedsministeriet, under Robert F. Kennedy Jr.).

Han blokerede udnævnelsen af de 13 nye ACIP-medlemmer, som Kennedy havde udpeget efter at have fyret de tidligere medlemmer.
Alle tidligere stemmer/afgørelser truffet af den nyudnævnte ACIP (herunder nedgradering af anbefalinger for COVID-19-vacciner og hepatitis B-vaccine til nyfødte).

De store ændringer i det amerikanske børnevaccinationsprogram (januar 2026), der reducerede antallet af rutinemæssigt anbefalede vacciner.

Resultatet: Panelet kan ikke mødes eller træffe beslutninger, før sagen er afgjort eller anket. Mødet 18.-19. marts blev derfor aflyst. Trump-administrationen/HHS har sagt, de vil anke.

Læs også: Danske medier: RFK Jr. er skør, fordi han kigger mod Danmark

De gamle kræfter

ACIP skulle have holdt mødet den 18.-19. marts 2026, hvor dagsordenen blandt andet inkluderede diskussion af COVID-19 vaccine injuries (skader), long COVID og relaterede anbefalinger.

Et lækket fortroligt arbejdsgruppe-rapport (omtalt i New York Times 15. marts 2026) foreslog blandt andet nye diagnostiske kategorier for vaccine-skader, bedre overvågning og forskningscentre til at studere langsigtede effekter.

Den officielle historie er:

Dommeren stoppede mødet, fordi det nye ACIP ikke er udpeget i overensstemmelse med føderale regler (Federal Advisory Committee Act). Og uden gyldige medlemmer kan panelet ikke mødes eller træffe beslutninger – derfor er hele gennemgangen sat på pause, mens sagen kører videre i retten.

Sagsøgerne (AAP = American Academy of Pediatrics, APHA = American Public Health Association og andre lægeforeninger) argumenterer for, at Kennedy gik uden om normale evidensbaserede procedurer, udpegede medlemmer uden tilstrækkelig ekspertise og risikerede folkesundheden ved at nedjustere anbefalinger. Dommeren var enig i, at der var “substantial risk to public health” uden indgreb.

De ”gamle kræfter” vinder altså igen.

Læs også: Det ”farlige” danske børnevaccinationsprogram: Mediernes forklaring

Første chance for føderal anerkendelse

Mødet i ACIP var voldsomt imødeset, og det var der flere gode grunde til:

New York Times offentliggjorde i marts et internt ACIP-workgroup-dokument, der vakte opsigt. Det foreslår at oprette en helt ny diagnosekode – PACVS (Post-Acute COVID-19 Vaccination Syndrome) – plus nye kliniske retningslinjer og et netværk af forskningscentre, der skal studere langvarige vaccine-skader.

Det er første gang, CDC/ACIP officielt tager så direkte fat i emnet på højt niveau.

Mødet åbnede også for offentlige kommentarer – både skriftlige og mundtlige. Det er standard, men i denne kontekst blev det set som en nærmest historisk mulighed. Den Store Fortælling er jo en kronisk lukket fæstning, men her var der altså lagt op til, at der skulle åbnes op.

For tusindvis af amerikanere (og deres familier), der oplever alvorlige, langvarige bivirkninger efter COVID-vaccinerne – alt fra hjerteproblemer, neurologiske lidelser, kronisk træthed til dødsfald – har det føltes som den første rigtige chance for føderal anerkendelse nogensinde.

De vaccineskadede så Kennedy/ACIP som en åbning efter årtiers “gaslighting”. Mødet var ikke bare en teknisk gennemgang – det var et symbol på, at deres lidelse endelig blev taget alvorligt på føderalt niveau.

Organisationer som React19 (en nonprofit for vaccine-skadede) og Children’s Health Defense har i årevis samlet vidnesbyrd, data og krævet bedre tracking via VAERS og andre systemer.

De blev ignoreret (ligesom Covid-19-vaccineskadede bliver overalt i den ’vaccinerede verden’) af det gamle ACIP og CDC, som dengang helt og aldeles fokuserede på at være afsender af Den Store Fortælling.

Den Store Fortælling er fortsat beskyttet af enorme kræfter, det vidste vi allerede.

Men det er så også op ad bakke, når en dommer, som ingen nogensinde har hørt om, alene kan træffe den slags beslutninger, der har så enorme konsekvenser.

Dommeren fryser alting, og så kan kanonerne til endnu et langvarigt juridisk slag ellers blive kørt i stilling. Status quo opretholdes, tiden går og vaccineindustrien beskytter deres guldkalv til det absolut sidste. De nyfødte skal da for eksempel bare fortsætte med at modtage ’vaccinationer’ til højre og venstre – som Hepatis B-vaccinen indenfor de første 24 timer af babyens levetid og Covid-19 vacciner fra 6 måneder og kontinuerlige boostere hele vejen op igennem barndom og ungdom.

Hvis børnene IKKE får den voldsomme mængde indsprøjtninger, ofte flere ‘vaccinationer’ på samme tid, er det ”farligt for folkesundheden”. Siger altså en dommer.

Kommunikationen og PR-delen tager ‘medierne’ sig af.

Her vil lovprisningen af alle vacciner fortsat herske, samtidig med, at de journalister, der sætter deres bylines på de værker, aldrig selv kunne drømme om, at lade deres eget barn følge det amerikanske børnevaccinationsprogram. Selvfølgelig kunne de ikke det.

Og den orkestrerede smæde om alt, der stiller sig kritisk overfor de hellige vacciner, fortsat vil drive tykt ned af væggene.

Direkte fra manus. Akkurat som normalt.

Så kan toget køre videre.

Børnene skal bare have, skal de! 0-80 skud fra 0-18 år, så det ødelagte, korrupte, men stærkt profitable program kan fortsætte. RFK Jr. skal ned med nakken, alle kneb gælder. Og de vacccineskadede må egentlig gerne bare forsvinde. Hvis de ellers er ved at have betalt sig fallit, kunne de eventuelt lægge sig til at dø.

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Tags CDC, Covid-19, Covid-19-vaccinen, medierne, RFK Jr, sundhedsminister

Lige som man troede, at Bovaer og fremtidsvisionerne om ”Vommen 2.0” i hvert fald ikke kunne blive mere uhyggeligt, at hele var på retur, kan man – igen – tro om.

Så en advarsel er på sin plads:

Denne historie er ikke for sarte sjæle. Den indeholder en førstehåndsberetning om voldsom diarré, smertefulde hævelser, svær sygdom og død. Masser af svær sygdom og masser af død.

Psst! har brug for dig. Du kan støtte os ved at tilmelde vores nyhedsbrev, der er et unikt, journalistisk produkt. Vi beder ikke om almisser, vi giver dig et fedt, 100% uafhængigt produkt med en EKSKLUSIV historie, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Denne kalv har så store hævelser, og er i så store smerter, at den næsten ikke kan gå. Privatfoto – taget af Psst!s kilde.

De fleste – ikke alle

I efteråret 2025 oplevede danske malkekvægsbesætninger en regulær dyrevelfærdskatastrofe: Køer kollapsede i staldene, mistede ædelyst, havde faldende mælkeydelse, fik voldsom diarré, udviste forgiftningssymptomer og døde. De faldt simpelthen døde om – præcis som dyrlæge Jørn Erri forudså i sit første interview med Psst!

Årsagen? Det lovpligtige metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer (med det aktive stof 3-NOP), som myndigheder, eksperter og industrien kaldte “sikkert”, “effektivt” og “harmløst” for både dyr og mennesker.

De garanterede os, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var deres absolutte førsteprioriteter.

Bovaer, som Danmark – som det første og eneste land i verden – fra den 1. januar 2025 gjorde obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

Og Bovaer, som myndigheder, eksperter, medier og industrien (især Arla) beskyttede så aggressivt, at alle danske forbrugere, der udtrykte skepsis og/eller kritik, blev kaldt virkelig grimme ting. Som for eksempel: ”Konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal”, ”skøre” og ”antivaxxere/vaccinemodstandere”.

Andre lande, der ellers så mod Danmark med henblik på at indføre Bovaer, droppede alle planer, da de så efterårets dyrevelfærdskatastrofe udspille sig i Danmark, men i Danmark er Bovaer fortsat lovpligtigt.

Ministeren har rådet ”bekymrede” landmænd til at vente til efteråret, hvor vi forventer ”ny viden”, og det råd har langt de fleste mælkebønder benyttet sig af.

De fleste – ikke alle.

For nogle steder i Danmark fodres der netop nu med Bovaer.

Nogle mælkebønder har valgt at placere de 80 dages fodring med Bovaer, som lige nu er lovkravet i Danmark, fra januar til marts, og det er præcis sådan en gård, som er udgangspunkt for vores historie.

Så mens SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), Fødevarestyrelsen og Aarhus Universitet undersøger effekterne på køerne – og EU nu revurderer godkendelsen – kommer her en ny, endnu mere alarmerende vinkel direkte fra stalden: Kalvene.

Læs også: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

Se knæet på denne kalv. Den halter forvirret rundt. I smerter. Screenshot fra privat video fra Psst!s kilde.

Store kræfter bag Bovaer

En kalvepasser på en gård i Nordvestjylland slår nu alarm.

Kvinden ønsker at være anonym, og det har Psst! (for anden gang i Psst!s historie – første gang var, da en whistleblower dokumenterede Danmarks planer om at fodre med Bovaer 365 dage om året) accepteret.

Kvindens identitet er Psst! bekendt, den er bekræftet, og vi har modtaget billeder, videoer og andet materiale, der efterlader absolut ingen tvivl om, at kvinden er, hvem hun siger, hun er. Og arbejder som kalvepasser på en gård i Nordvestjylland.

I artiklen kalder vi hende Anja Svendsen.

Og hvorfor vil hun så være anonym?

”Min chef mener ikke, at der har været de store problemer med Bovaer. Det er en af grundene til, at jeg ikke vil have navne frem, for han er ikke enig med mig. Det, jeg siger her, kan muligvis ramme ham og gården, og det ser jeg ingen grund til. Derudover er emnet også meget politisk, det har hele vejen igennem været tydeligt, at der er store kræfter bag Bovaer, og man hører jo ting og sager om, hvad der kan ske, når man går imod de kræfter,” siger hun.

Med det af vejen – her følger Psst!s interview med den danske kvinde, der arbejder som kvægpasser på en gård, hvor der lige nu fodres mod Bovaer. De startede i januar og de stopper med Bovaer igen i slutningen af marts.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

20 døde kalve – på under 3 måneder

Anja Svendsen fortæller:

”Efter Bovaer har jeg haft meget mere sygdom hernede (ved kalvene, red.). Og jeg har haft en meget højere dødelighed. Kalvene bliver meget syge med diarré, og medicinen har ingen virkning på dem. Jeg har igen lige haft to kalve – de fik Bovaer-mælken – og så lagde de sig. Virkelig syge. Den ene døde, og den anden lå med kramper. Det var frygteligt, og det er på ingen måder normalt,” siger hun, og fortsætter selv:

”Vi har haft problemer med mange køer også. Lige pludselig mister de ædelysten, de rejser sig ikke op, de bliver helt sløve og udmagrede, og til sidst giver de op og dør. Nede ved kalvene har jeg haft 6-7 tyrekalve, der pludselig får voldsom diarré. Og efterfølgende fik flere af dem vilde hævelser omkring knæet. Man kunne se på kalvene, at det virkelig var noget, der gjorde ondt. De er i stor smerte, og de har det virkelig dårligt,” siger hun.

Du siger, at der er tale om meget højere dødelighed. Hvad betyder det konkret?

”Vi har på lidt under 3 måneder haft 20 døde kalve.”

Hvad er det tal normalt?

”Omkring 1 på en måned. Hvis det er 2 på en enkelt måned, har det været en dårlig måned.”

Og nu siger du så, at du haft 20 døde kalve på 3 måneder – så fra 1, maksimalt 2, om måneden til 6-7 om måneden?

”Ja.”

Det er jo en virkelig voldsom stigning..?

”Ja, det er frygteligt.”

Er der blevet foretaget andre ændringer udover at I benytter Bovaer? Er der noget som helst andet, I gør anderledes, end I plejer?

”Nej, det er kun Bovaer, der er det nye. Alt andet er fuldstændigt som det plejer. Jeg passer altid kalvene på nøjagtigt samme måde.”

Så i dit sind er du fuldstændigt overbevist om, at den her dramatisk øgede sygdomsfrekvens og mange flere døde kalve end normalt skyldes Bovaer?

”Fuldstændigt.”

Så kalvene bliver syge – og mange af dem dør – fordi…?

”Fordi de får den mælk, der indeholder det skidt, de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader. Det er noget frygteligt noget.”

Du siger, at den mælk, som kalvene får, nu er uegnet som kalvenes føde? Det er giftigt for dem?

”Ja, det siger jeg. Sådan virker det præcist til at være. Det er ikke alle kalvene, der bliver syge, men det er MANGE. Og det er meget voldsom sygdom, og også sygdom, der er fuldstændigt anderledes end det plejer at være. De er nu utroligt svære at samle op igen (få på højkant igen, red.). Normalt får jeg dem op i løbet af i hvert fald 3 dage, men som det har været de sidste måneder, så er de meget længere om at blive samlet op. Der kan sagtens gå en uge eller endnu mere.”

Læs også: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Kalven her er hævet, elendig til mode og i akut livsfare. Billedet er privat og taget af Psst!s kilde.

Gør ondt i min sjæl

Anja Svendsen fortæller, at gården, som hun arbejder på, for ganske kort tid siden, stoppede med at give kalvene Bovaer-mælk og er nu gået over til modermælkserstatning. Hun fortæller her, hvad det konkret har betydet:

”Sidste mandag startede jeg lige ugen med at behandle 11 kalve for diarré. I denne uge har jeg behandlet nul.”

Hvor mange kalve har I i alt?

”Cirka 100. Måske op til 120, når der er flest.”

Så er 20 døde kalve på 3 måneder jo et enormt procenttal..?

”Helt vildt. Det var så slemt, at jeg var lige ved at trække stikket, fordi mit hjerte kunne simpelthen ikke bære, at jeg mistede så mange kalve.”

Hvordan påvirkede det dig at stå midt i det? Se det med egne øjne dag efter dag?

”Det gør ondt i min sjæl. Jeg er her kun for at sørge for, at dyrene har det godt, og det kunne jeg ikke. Det har været ganske forfærdeligt.”

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Tavse alarmklokker

Psst! spørger:

Jeg forstår ikke helt. I mister mange flere kalve end normalt, I har meget mere sygdom end normalt. Er der ikke alarmklokker, der bimler hos myndigheder eller andre? Er der ingen, der kommer til jer, og siger ’hey, hvad sker der hos jer’?

”Altså, dyrlægen har rettet henvendelse til os, fordi hun syntes, at vi brugte for meget medicin. Så sagde jeg til hende: ’Hvad vil du have, at jeg skal gøre? De er jo syge’. Det kunne hun så også godt se, men hun mente så, at der var noget andet galt, når der var tale om så mange kalve. Men hun kunne ikke forklare, hvad det ’andet’ så kunne være. Men jeg føler også, at hun måske er lidt presset af, at min chef ikke mener, at det kan skyldes Bovaer.”

Hvordan kan det være, at din chef ikke selv slår alarm, ved du det?

”Nej, altså, han mener jo ikke, at det har noget med Bovaer at gøre.”

Men han kan vel godt se, at tallene fortæller en historie om, at noget er helt galt?

”Ja, men han siger, at der må være en anden forklaring.”

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Vi er også bare pattedyr

Psst! spørger:

Psst! har hele vejen igennem også haft fokus på de danske forbrugere i vores dækning. Det står i skærende kontrast til resten af de danske medier, hvoraf kun nogle få begyndte at stille kritiske spørgsmål, da dyrevelfærdskatastrofen udspillede sig i efteråret 2025 med syge, underpræsterende køer, der kollapsede og døde. Det vil sige, at danske medier i bedste fald KUN har informeret danskerne om de problemer med dyrevelfærden, som Bovaer medførte. Men der er jo sandt at sige andre vinkler i spil her. Nu har du set, hvad Bovaer-mælk gør ved kalvene, hvad tænker du så om, at forbrugerne også får den mælk med de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader?

”Jamen, lige præcis. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det kan påvirke børn. Og måske folk med et dårligt immunsystem.”

Så det bør danske forbrugere gå langt udenom?

”Ja, hvis du spørger mig, så ja. Helt klart.”

Men alle myndigheder og eksperter har jo hele vejen igennem fortalt os, at i forhold til NOPA og eventuelle andre affaldsstoffer som konsekvens af Bovaer, der har vi forbrugere jo absolut intet at frygte. De siger, at det er helt sikkert og effektivt.

”Ja, det har de. Og ja, det siger de.”

Men du tror ikke på, hvad du får at vide af vores myndigheder og de mange eksperter?

”Nej, overhovedet ikke. Når det har sådan en påvirkning på kalvene, kan jeg ikke se, hvordan vi skulle gå fri uden videre. Vi er også bare pattedyr.”

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Psst! har set videoen med denne kalv, der halter, råber i smerte – hele tiden – og lider. Hvert eneste skridt er en lidelse. Screenshot af privat video – taget af Psst!s kilde.

Husker du?

Psst! siger tusind tak til kvinden, der professionelt passer på kalve på en gård i Nordvestjylland.

Kvinden afviser på ingen måde, at hun engang i fremtiden vil stå frem, og hun undrer sig lige nu over, at Bovaer – som beviseligt (som minimum) er statsbefalet dyrplageri – nærmest intet fylder i valgkampen. Hun føler, at alle danskere påvirkes af Bovaer, og at det bør fylde enormt meget i det samlede billede.

Hun vil ikke acceptere Bovaer. Hun vurderer, at det er dyremishandling. Dyrplageri.

Nu gør hun sit til kaste lys over, at kalvene bliver forgiftet af Bovaer-mælk. Og herfra ser hun, om hun føler, at hun er nødt til at gøre mere.

Psst! kommer naturligvis til at følge op på denne historie. HELE vejen rundt.

For hvem har efterhånden ikke fortjent opfølgende spørgsmål i sagen om Bovaer? I skandalen om Bovaer.

Husker du vores forbrugerråd, der afviste alle tanker om at undersøge Bovaer på vegne af de danske forbrugere? Husker du ’mediernes’ udskammende, hånlige dækning? Husker du Arlas nedladende svar? Husker du Fødevarestyrelsens totale afvisning af forbrugernes bekymringer? Husker du Landbrug & Fødevarers dobbeltspil? Husker du, at Jørn Erri forudså alt – lige fra starten?

Psst! husker det hele. Og nu skal der stilles nye spørgsmål.

Det glæder vi os til.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Tags 3-NOP, Bovaer, Bovaer 365, Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Mælk, medierne, NOPA

Her får du anden og sidste del af interviewet med Kjartan Poulsen, der taler med Psst! om det overordnede emne Bovaer.

Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011. DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.

Du finder første del af interviewet lige her.

I anden del af interviewet forsøger Kjartan Poulsen at besvare spørgsmålet: Hvordan gik det så galt?

For hvorfor og hvordan gik det så galt, at vi i Danmark ved lov beordrede mælkebønderne til at bruge et kemisk tilsætningsstof, der ude i de staldene fik køerne til at æde mindre, yde mindre, få hævelser, opføre sig underligt, udvise forgiftningssymptomer, blive syge, kollapse og dø.

Og husk: Det her stof var mange mennesker – og kun ét medie – i Danmark skeptiske/kritiske overfor allerede FØR det blev gjort til tvang. De mennesker, også kendt som almindelige (men oplyste) danske forbrugere, blev kaldt grimme ting af myndigheder, industrien (Arla) og eksperter. Naturligvis fortalt af medierne, hvis dækning længe udskammede kritiske/skeptiske forbrugere, misinformerede og udelod fuldstændigt afgørende informationer i en helt oplagt stor historie. Den fik i stedet med den brede pensel: Konspirationsteoretikere, antivaxxere, et rabiat mindretal, skøre.

Den samme gamle sang. Det samme gamle, stærkt fordummende, klatmaleri.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Skal virke i enhver foderplan

Et stort spørgsmål: Hvordan gik det hele så galt? Hvilke fejl har Danmark begået i sagen om Bovaer, som du ser det?

”Jeg forstår det stadigvæk ikke. På kvægkongressen blev der taget et emne op, som er relevant her. Over 1500 stoffer er godkendt via EFSA, og ingen, der var til stede her, og det gælder både SEGES og myndighederne, havde nogensinde hørt om et enkelt stof, der har skabt så mange problemer efter at være blevet godkendt, som Bovaer har skabt.”

Kjartan Poulsen fortsætter med en pointe, som går på, at noget af det sidste nye, der er kommet ud om Bovaer, er, at noget TYDER på, at det er de besætninger, der benytter mest svovl (et essentielt mineral for køer, ligesom det er for mennesker, red.), der har været hårdest ramt af Bovaer. Den information kommer fra SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), der angiveligt har kigget på rapporter fra danske mælkeproducenter, der oplevede problemer med køerne efter at have startet med Bovaer i efteråret 2025.

”Det kan da godt være, at det kan påvises ud fra en modelberegning, at de besætninger med mere svovl er overrepræsenterede i den gruppe, der oplevede flest problemer. Jeg ved det ikke, men det er da muligt. Men det er jeg ligeglad med, for det er jo meningen, at Bovaer skal kunne indgå i alle foderplaner. Bovaer skal virke i en enhver foderplan – uden at det giver problemer. Og det gjorde det jo helt tydeligt ikke. Og så er vi igen tilbage til, at det hele bliver vendt på hovedet. Vi bliver fortalt, at det er landmændenes skyld og ikke producentens skyld. Det var også L&F’s (Landbrug & Fødevarer, red.) tilgang. Det er i øvrigt meget problematisk, at man peger fingre ad egne medlemmer.”

Psst! har tidligere afsløret Landbrug & Fødevarers dobbeltspil i forbindelse med Bovaer, den historie finder du lige her.

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Kompliceret finmekanik

Kjartan Poulsen fortsætter selv – med at forsøge at informere, efter bedste evne, om, hvad der præcis og konkret kan været gået galt. For det er fortsat det spørgsmål, vi er i gang med: Hvad gik så galt? Hvordan kunne det gå så galt?

”Når jeg taler med kemikere, siger de, at i forhold til 3-NOP (det aktive stof i Bovaer, red.), så tager du ikke bare de her ingredienser og blander op i en gryde. Det er vanskelig kemi, der foregår under varme og tryk. Kompliceret finmekanik på højeste plan. Og når man så går fra at lave noget på forsøgsplan – det vil sige, at man laver produktet med forsøgslaboratorie-ingredienser. De vil for det første altid være renere. Når man producerer i storskala, vil man typisk købe nogle knap så rene produkter. Derudover går man fra en tank på for eksempel 500 liter til for eksempel 50.000 liter, og så sker der bare nogle ting, siger kemikerne. Jeg ved ikke om det er forklaringen, men fra forsøgsstadiet til storskala-produktion kan i hvert fald ske mange ting, der gør, at det endelige produkt ikke opfører sig på samme måde som produktet, der bliver testet i laboratoriet. Har 3-NOP i storskala-produktion overhovedet den sammensætning, som den bør have? Er den rigtig? Det har man ikke kigget på. Og det bør DSM jo i den grad undersøge. Det kan også være, at DSM HAR undersøgt det, og fundet ud af, at de har begået fejl, og bare holder deres kæft omkring det. Det er også en mulighed. DSM er jo i hvert fald meget usynlige lige nu.”

Hvorfor tror du, de er usynlige lige nu?

”Det forstår jeg heller ikke. Men jeg vil vende tilbage til dit spørgsmål om ikke forbrugerne skulle have at vide, at der går NOPA i mælken. Min pointe er, at du ikke kan skjule ting. På et tidspunkt kommer det jo frem, og hvis man ikke selv har været med til at fortælle det, så er man på skideren. Så er der jo ikke nogen, der vil tro på dig igen.”

Og det mener du godt kan være tilfældet her?

”Ja.”

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Bovaer 2.0

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Her for halvandet års tid havde vi områdechefen for DSM ude til et bestyrelsesmøde, og han havde en masse forsøgskurver og tingeltangel med, og efter han så har forklaret om det her, siger han så, at de er i gang med Bovaer 2.0.”

Hvordan skal det forstås?

”DSM er jo også godt klar over, at der er det her brintoverskud – og kunne man fange den brint og lade den blive i koen, jamen så er det jo et næringsstof til koen. Så man både sænkede metanen og samtidig også foderforbruget, og koen stadigvæk producerede det samme. Men er det så det stof, de har sendt ud til os her? Jeg ved det ikke, men jeg synes, at det er meget interessant at finde ud af om det 3-NOP, vi har modtaget, det samme som det 3-NOP, der blev lavet forsøg med. Det kunne jeg godt have mine tvivl om. For hvordan skulle det ellers lade sig gøre at det giver SÅ store problemer? Det giver simpelthen ikke mening.”

Læs også: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

Papirnusseri

For over et år siden lavede jeg et interview med dyrlæge Jørn Erri, der sagde følgende: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Er det en betragtning, som du overordnet – og filosofisk – deler?

”Ja, den deler jeg som økolog. Koen har ikke fundet på det her for sjovs skyld. Jeg har også selv været meget, meget lunken overfor hele ideen om Bovaer. Også fordi – og der er vi også enige i foreningen (LDM, red.) – at vi har rigtigt svært med det der med at en ko skulle kunne udlede noget, der er klimabelastende. Den spiser det, der er på jorden, og det kommer ud igen. Så ved jeg godt, at der er noget af det, der går fra CO2 til metan, men der bliver også færre dyr i Danmark, så derfor kan vi jo i hvert fald ikke øge belastningen.”

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Så er det selvfølgelig rigtigt, at når vi hældte det her produkt (Bovaer, red.) i koen, så fjernede vi jo 30 procent metan, så det er jo en klimagevinst. Som vi faktisk burde have fået masser af penge for, fordi det jo er en stor gevinst med et enkelt snuptag. Men stadigvæk blev koen anset som klimabelastende, og ligesom vi før talte om at gå ind og rode med koens biologi, er det jo en syg tanke.”

Handler meget af det, der er sket i Danmark – så langt vi gik, så hurtigt vi ville derhen, at vi var de første i verden, at vi ville spurte mod Bovaer 365 dage om året, før nogle andre lande overhovedet var med – i virkeligheden om tal på det excel-ark, der er Danmarks officielle klimaregnskab?

”Ja, 100 procent. Det har intet med virkeligheden at gøre, det har det ikke. Det er papirnusseri.”

Psst! siger mange tak til Kjartan Poulsen for svarene, tiden, ekspertisen og erfaringen.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Tags 3-NOP, Bovaer, Bovaer 365, kjartan, konspiration, ldm, Mælk, medierne, NOPA

Del 1 af 2 af Psst!s store interview med Kjartan Poulsen:

Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011.

DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.

Kjartan Poulsen er nu afgående formand i og med, at han ikke stiller op næste gang der skal vælges formand, og også personligt venter store omvæltninger lige rundt om hjørnet.

Efter 33 år som mælkeproducent har Kjartan Poulsen og hans mangeårige kompagnon, Preben Lauridsen, solgt deres økologiske bedrift, Sønderhøjgård nord for Varde, til staten.

Kjartan Poulsen var – sammen med de første mælkebønder, der i efteråret 2025 var modige nok til at stå frem med de problemer, de oplevede med det i medierne på det tidspunkt uangribelige vidundermiddel – med til, at de etablerede medier endelig begyndte at rette kritisk fokus på Bovaer. Det var på det tidspunkt også svært andet – med køer, der spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.

Men ikke desto mindre. Kjartan Poulsen fortalte for eksempel Jyllands-Posten, at han havde grædende, desperate landmænd i røret konstant, og at Bovaer fik køerne til at lide i et omfang, som var fuldstændigt uacceptabelt.

Psst! byder nu på et stort interview med Kjartan Poulsen, hvor vi stiller en masse gode – og noget så sjældent som ægte nysgerrige – spørgsmål. Vi taler om Bovaer, dyrevelfærd, NOPA, Arla, DSM (firmaet bag Bovaer, red.), Landbrug & Fødevarer, SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet), de danske forbrugere og naturligvis om, hvordan Bovaer dog gik så galt, som det gjorde. Hvorfor gik det så galt? Hvordan gik det så galt? Hvilke fejl er blevet begået?

Vi får en masse interessante svar fra en mand, der ved meget om, hvad der sker. Og det gælder lige fra staldeniveauet ude hos landmændene over interesse- og landbrugsorganisationerne, industrien og helt ind i det politiske maskinrum.

Vi er glade for, at Kjartan Poulsen vil besvare vores spørgsmål og i øvrigt stille sin tid, erfaring og ekspertise til rådighed. Mange tak for det.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Hvad med NOPA?

Interviewet med Kjartan Poulsen blev foretaget over telefonen, det blev naturligvis optaget, og du får det stort set uredigeret. Kun småsnak og gentagelser er filtreret væk.

Du får alle de emner, som vi talte om, alle de spørgsmål, der blev stillet, og alle de svar, der blev givet.

Her følger første del af interviewet med Kjartan Poulsen:

Du var selv med til at sørge for, at medierne omsider overhovedet begyndte at dække Bovaer kritisk. Du fortalte fx Jyllands-Posten, at du havde landmænd, der ringede til dig, og var desperate over alle de problemer, som opstod, da de begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. Herfra kom der opmærksomhed på dyrevelfærden. Og kun dyrevelfærden. Det, vi i Danmark til gengæld i mere end et år ikke har talt om, er, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i danskernes fødevarer. Hvad er din holdning til det?

”Det skulle jo helst være sådan, at der ikke er noget i vores fødevarer, men det er der så altid. Den ene eller anden ting, som er kommet ind i fødevarerne på den ene eller anden måde. Man kan sige, at på bagkant af, at vi har fundet ud af, at Bovaer ikke er gangbart, så kan man selvfølgelig også have tvivl om NOPA, men alle kloge mennesker siger, at ’ja, det kan findes – men i så ekstremt små mængder, at det ikke har betydning’.”

Ja, det kommer fra EFSA’s (Den Europæiske Fødevare Autoritet) rapport, ligesom det også er konklusionen i andre undersøgelser. Og så vil jeg gerne tillade mig at være skeptisk, for vi blev jo også fortalt, at Bovaer var sikkert og effektivt, hvilket det ikke var. Og vi fik jo endda at vide, at dyrevelfærden var højeste prioritet. Hvilket det ikke var. Så hvorfor skal vi stole på, hvad vi bliver fortalt om NOPA?

”Jamen, det er fuldstændigt rigtigt. Men… Du vil også kunne finde mange andre ting i mælken – hvis du virkelig leder efter det. Andre ting, der kommer fra andre nedbrydningsprodukter. Derfor – efter min bedste overbevisning – har NOPA ingen betydning.”

Ok, så hvis jeg må forsøge med en opsummering: Du tror, at vi taler om så lave niveauer af NOPA, at forbrugerne ikke har grund til at være bekymret i forhold til NOPA i fødevarerne? Er det rigtigt opfattet?

”Ja.”

Burde medierne have fortalt danskerne, at der går NOPA i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer?

”Ja.”

Hvorfor?

”Jeg har den filosofi, at man ikke kan skjule ting. Når man har en vigtig viden, der er relevant i forhold til et givent emne, er man nødt til at fortælle det.”

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Vreden mod Arla

Hvis jeg lige må give dig noget baggrund før næste spørgsmål. Den 9. februar stillede jeg to spørgsmål på Psst!s facebook-side. Spørgsmål nummer 1 var: ”Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?” Og spørgsmål nummer 2 var: ”Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?” Det var det – så der var altså ikke tale om, at jeg lagde læserne ord i munden. Jeg nævnte ikke NOPA og nævnte ikke Arla. Men da svarene kom – og der kom mere end 200 svar – gik svarene helt overvældende på 1) dyrevelfærden, 2) NOPA og så i den grad 3) Arla. Det er meget tydeligt, at rigtigt mange mennesker er vrede på Arla, og ikke bare vrede. Også skuffede og fuldstændigt uforstående. Mange skriver, at de tidligere var stolte af Arla og støttede op om Arla, men nu rører de ikke Arlas produkter med en ildtang. Heller ikke øko. De kan ikke forstå det her korstog – den her grøn-ekstremistiske tilgang, som Arla har stået for i forbindelse med Bovaer. Kan du følge de mennesker?

”Det er ikke ligefrem fordi, at jeg holder hånden over Arla. Jeg har tidligere – ved flere lejligheder – været kritisk. Men i den her sag kan man sige, at de har valgt at støtte op om Bovaer ud fra den viden, der var, og ud fra, at vi aldrig nogensinde før har oplevet ikke at kunne stole på både de forsøg, der er lavet, og de godkendelser, der findes. Jeg synes, at det er vigtigt at huske på, at Arla – ligesom alle andre – har fået valget mellem to ting: 1) Du kan tilsætte Bovaer og 2) Du kan fodre med fedt hele året, og det ved vi ikke er godt. Der har Arla så sagt – af de to valg, som beder vi folk om at vælge Bovaer.”

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Men det er lidt pest eller kolera.”

Du har selv udtalt, at lovkravet om Bovaer i foderet for et velfærdssvigt overfor både køerne og landmændene. Vurderer du, at lovkravet også er et svigt overfor danske forbrugere?

”Ja, det er det jo på en eller anden måde. Man har jo foregøglet (narret med gøgl, red.) folk en løsning på et påstået klimaproblem, og at man så samtidig havde et godt produkt. Og ingen af de to ting stemmer. De køer, der bliver syge af at få Bovaer, der ville man have fundet mange andre ting i mælken, hvis man havde målt, mens de var syge. Ikke nedbrydningsprodukter som sådan, og så alligevel. Du ville finde alt muligt andet, der ikke er godt, fordi koen er syg. Så ja, det er et svigt overfor forbrugerne – eller det har det været. Lige nu er det jo stort set ophørt. Der er et par enkelte, der stadig fodrer med det, og som ikke har oplevet problemer med det. Det er det niveau, vi er nede på.”

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Ministerens slagsmål

Nu er Bovaer jo sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes. Hvad tror du det ender med?

”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”

Tror du der er en mulighed for, at vi officielt kører videre med det, men i praksis foregår det stort set ikke. Altså fiksfakserier – for at pynte på klimaregnskabet?

”Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at det nu handler om, at ministeren ikke gider slagsmålet. Han har en klima-dagsorden, han skal holde. Hvis han nu gik ind og sagde, at nu sletter vi det, ville han blive overfaldet af venstrefløjen med spørgsmål om ”hvad skal landbruget så gøre i forhold til klimaregnskabet” – for noget skal der jo gøres, kræver de. Og så får vi hele det slagsmål. Rent menneskeligt kan jeg godt forstå, at han bare har valgt den nemme løsning med: ’kan vi ikke bare vente lidt?’. Der kommer jo også et valg.”

Kjartan Poulsen fortsætter selv:

”Og på den anden side af et valg tror jeg, at man fjerner det. Men jeg går ud fra, at EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet) fjerner godkendelsen på det. Og i forhold til DSM (firmaet bag Bovaer, red.) forstår jeg ikke, at de ikke selv har trukket det (Bovaer, red.) og igangsat nye undersøgelser. Det forstår jeg simpelthen ikke.”

Men har ikke DSM ikke peget fingre ad de danske landmænd og antydet, at de har benyttet Bovaer forkert, og derfor er det også deres egen skyld?

”Jo, i den grad. Vi har skrevet til viceformanden for DSM og sagt, at det er helt utilstedeligt. Vi har også sagt, at han endelig måtte komme forbi, hvis han manglede dokumentation for, at det her er noget lort. Så skal vi nemt finde de første 400 sager til ham.”

Han har svaret på det?

”Nej.”

Anden og sidste del af interviewet kommer inden længe.

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Tags 3-NOP, Arla, Bovaer, Bovaer 365, DSM, konspiration, medierne, NOPA

Hvornår har du sidst hørt om en virksomhed, der passioneret har omfavnet et tiltag, der 1) skader virksomhedens forretning, 2) gør virksomheden enormt upopulær og 3) nægter at tage en grundig og seriøs diskussion om selvsamme tiltag?

Bovaer har været en katastrofe for Arla, ikke mindst for mejerigigantens omdømme blandt de forbrugere, som Arla ønsker skal købe deres produkter. Kritikken er fuldstændigt nådesløs.

Forbrugerne nøjes ikke bare med konsekvent at fravælge den danske mejerigigant fra indkøbskurven, og det gælder også Arlas økologiske sortiment, de er tydeligvis både skuffede og vrede.

Ifølge Arla har Bovaer hverken påvirket salget i Danmark eller koncernens regnskab for 2025. Det sagde Arla selv i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet, hvor Arla meldte om vækst på 2 procent på hjemmemarkedet.

Hvis de udmeldinger skal tages for pålydende, kan vi konkludere, at Arla har været meget dygtige til at tjene penge på andre måder end at sælge mælk og ost i supermarkederne. For kunderne fravælger i stor stil Arlas ’normale’ mejeriprodukter, og det ser ikke ud til, at de kunder har nogen som helst planer om at vende tilbage i folden lige foreløbigt.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

”Ingen Arla til mig – heller ikke øko”

Præcis hvor stor skade Arlas tilgang til hele Bovaer-spørgsmålet har gjort for Arlas omdømme, kunne man få et godt indtryk af, da Psst! den 2. februar stillede følgende to spørgsmål på Psst!s Facebook-side:

1) Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?

2) Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?

Siden er over 200 svar tilsat argumenter, erfaringer, holdninger og personlige værdier kommet ind, på Facebook, på andre sociale medier og direkte til Psst!s redaktionsmail, og Psst!s læsere taler stort set med én stemme: Bovaer er dyremishandling, skørt, ekstremt og klamt for mennesker. Og kritikken af Arla er aldeles nådesløs.

Arla får ikke bare drøje hug med på vejen, den danske mejerigigant får hele turen. Så mange mennesker, et overvældende flertal af dem, der har svaret på Psst!s spørgsmål, har simpelthen truffet valget at gå langt udenom Arlas produkter. Så vidt som overhovedet muligt. Også øko.

Der er ganske enkelt eksempel på eksempel på eksempel på læsere, der skriver, at en direkte konsekvens af Bovaer og Arlas ageren i forhold til det kemiske tilsætningsstof er, at de ikke længere ønsker Arlas produkter.

Læs også: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

Forbrugernes ord

Mange forbrugere – i hvert fald de forbrugere, der svarede på Psst!s spørgsmål – føler stærkt for emnet Bovaer. Flere har skrevet lange, udførlige mails som svar til de to korte, konkrete spørgsmål. Og mange tak for det.

Vi kunne vise dig de første 100 svar, der handler om Arla, men det er der ikke plads til, så du får lige kort smagsprøve:

Vi starter rundturen med Jens Koefoed, der i sit svar på Facebook udtrykker det, som mange andre også siger:

1) Hvad har Bovaer betydet for mine indkøbsvaner?

Det har betydet, at der ikke findes Arla mejeriprodukter i mit køleskab – kun økologiske mejeriprodukter fra andre leverandører.

Der findes heller ikke konventionelle oksekødsprodukter i mit køleskab, kun økologisk oksekød.

Undersøger i øjeblikket markedet for slagtere eller gårdbutikker – så jeg kan købe Bovaerfri kødprodukter udenom supermarkedet, som jo troligt leverer produkter fra Bovaer-køer.

2) Hvad er mine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?

Min argumentation for at fravælge Arlas produkter er, at de har været en af drivkræfterne i at pushe Bovaer til deres leverandører.

Hele ideen med at fodre køer med kemi, i klimahysteriets navn, er jo helt absurd.

Bare sig det: Din ko skal æde kemi, for at minimere dens naturlige fordøjelsesproces.

At nogen kan få den idiotiske tanke, er jo helt absurd.

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Herfra skruer vi lige tempoet lidt op:

”Ja det har ændret mine indkøbsvaner…. Har købt øko i mange år, men nu køber jeg ikke noget fra Arla. Heller ikke øko. Vil ikke støtte et firma der mishandler dyrene og forgifter både dyr og mennesker med kemi.” Kommentar af Maria Billing.

”Jeg køber udelukkende økologisk, så længe Bovaer indgår i køernes foder. Hvor vidt det ændrer noget, ved jeg ikke. Men det er et klart signal om at det er helt uacceptabelt, og svækker i den grad tilliden til de folkevalgte, som har gennemført dette vanvid.

Der er INGEN af de partier der har stemt for dette, der på nogen som helst måde er berettiget til at tale om dyrevelfærd, det vil være hykleri på et niveau, man ikke møder mange andre steder end på Christiansborg.” Kommentar af Johnny Húttel.

”Det er svært at komme uden om Arlas produkter, der er tilsat mælkepulver i rigtig mange fødevare. Køber nu kun fra Thise, og øllinggaard. Og is købes kun øko. Brød købes øko, eller bages selv. Halvfabrikata undgåes. Det er svært at være forbruger og vil undgå Arla.” Kommentar af Jane Haven.

”Bovaer har gjort mig harm…. Den dag flyveturen til Davos , Brasilien og andre “grønne” mødesteder bliver forbudt for eliten vil jeg tro på, at nogle seriøst forsøger at begrænse forurening. Indtil videre er jeg IKKE imponeret over indsatsen fra netop eliten. Men køerne kan vi pine. Vel vidende fra forskere, at køer på græs er vejen til neutral produktion.

Stop vanviddet med Bovaer og stop i det hele taget forgiftning af den mad jeg kan købe i butikkerne. Og Arla er HELT væk fra min indkøbskurv. Desværre. Var tidligere stolt af den danske andelsbevægelse, men kan nu se, at mælkeproducenter åbenbart ikke har meget at sige. Ad!” Kommentar af Hanne Nielsen.

”Jeg har ændret mine indkøbsvaner DRASTISK. Herhjemme er vi storforbrugere af “ko produkter” og jeg læser på alt det kan tænkes at være i. Hvis jeg ikke kan se det på emballagen, googler jeg i vildskab, indtil jeg finder ud af hvem der står bag et produkt, og hvis det er Arla (også øko) eller jeg er i tvivl, bliver varen sat på plads igen.

Det tager mig nu over dobbelt så lang tid at handle og jeg skal flere steder hen for at finde mine varer, men jeg er standhaftig. Hverken min søn eller jeg skal have det lort, og det gør mig så vred at køerne skal lide pga det. Jeg nægter at indtage det, og jeg forsøger at forklare og fortælle om det. Desværre er det svært at nå ind til størstedelen, når der fx er Lurpak på tilbud.

Jeg er førtidspensionist, så har ikke meget at rutte med i forvejen, men jeg prioriterer at undgå Bovaer og Arla, så laver også mere fra bunden nu.” Kommentar af Sanne Harboe Hvid Sadolin.

”Mine indkøbsvaner er ændret på den måde, at jeg gerne kører ind og handler stort ind på øko mejerivarer i Kvickly, som ofte har tilbud på Thise.

Jeg køber kun økologisk nu, sådan var det ikke før Bovaer-krigen. Før kunne jeg godt finde på at købe fra vores lokale mejeri, som desværre også er konventionel.

Den største ændring er nok at jeg KUN køber økologisk, også frugt og grøntsager.

Desuden prøver jeg at udbrede budskabet. F.eks da vi drikker kaffe på en bestemt café, hvor jeg forrige gang bad om havremælk, og nævnte at vi bestemt ikke skulle have noget fra Arla pga Bovaer som gør de stakkels køer og deres kalve syge…den unge mand i caféen tog den til sig, og næste gang vi kom ind havde han skiftet ud til Thise, han havde sat sig ind i emnet.” Kommentar af Sannah Nygaard.

Vi kunne sagtens bringe de næste 30-40 gode (og meget enslydende) svar, men vi stopper her.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Spørgsmålene

På baggrund af forbrugernes svar, henvendte Psst! sig til Arla med en række spørgsmål, som Arla ikke har ønsket at besvare. Spørgsmålene er blevet sendt til en hel række kommunikations- og PR-folk fra Arla – ingen har så meget kvitteret for modtagelsen af spørgsmålene.

Så dem får du her:

1: Hvad er jeres svar på den meget alvorlige kritik, I får af forbrugerne?

2: Hvorfor har Arla så passioneret kastet sig ind i kampen for at gøre Bovaer til noget, som danske forbrugere bare skal acceptere/finde sig i?

3: Er Bovaer en økonomisk gevinst for Arla? Hvis ja: Hvordan?

4: Bovaer efterlader NOPA i danskernes fødevarer – hvordan er I ok med det? Her mener jeg: Danskerne ønsker jo tydeligvis ikke affaldsstoffer i deres fødevarer på grund af et tilsætningsstof, der i forvejen forringer dyrevelfærden.

5: Apropos dyrevelfærd: Hvorfor har Arla ikke undsagt Bovaer efter efterårets dyrevelfærdskatastrofe, hvor køerne kollapsede, udviste forgiftningssymptomer og døde?

6: Hvad er det konkret med Bovaer, der gør, at Arla så stålfast ønsker, at det skal være vejen frem for Danmark og danske forbrugere?

7: Andet? Har I andre kommentarer – hvad som helst. Jeg bringer det gerne.

Arla fik naturligvis muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret, men de ønskede altså ikke at svare på de spørgsmål, der er stillet på vegne af de danske forbrugere.

Læs også: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Hvem spreder i virkeligheden misinformation?

Virkeligheden har overhalet Arla, der siden 2024 har stået for decideret misinformation om Bovaer til de danske forbrugere.

I december 2024 – kort før Danmark som det første land i verden gjorde obligatorisk Bovaer til lov – sagde Arla, at de ”aldrig går på kompromis med fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.”

Men det gjorde de. Arla gik på kompromis med både fødevaresikkerheden og dyrevelfærden.

Arla sagde ved samme lejlighed, at det var ”misforståelser og konspirationsteorier fra et rabiat mindretal”, der uden hold i virkeligheden cirkulerede på sociale medier.

Det var helt forkert. Kritikken og den store skepsis var fuldstændigt på sin plads. Kritikerne (som for eksempel dyrlæge Jørn Erri, red.) havde ret. Arla tog fejl.

Og Arla misinformerer i marts 2026 fortsat:

I ’informations’-materialet ”En besked fra Arla om Bovaer” skriver Arla, at:

”Bovaer er et produkt, der er blevet undersøgt i mere end 15 år og allerede anvendes i mange lande rundt om i verden.”

”Desværre har der siden vores annoncering cirkuleret en betydelig mængde misinformation online, og vi føler os forpligtede til at imødegå dette ved klart og åbent at fremlægge fakta.”

”Vores engagement i at reducere vores klimaaftryk er urokkeligt, men vi ville aldrig gøre det på en måde, der bringer forbrugernes sundhed eller dyrenes velfærd i fare.”

”DSM Firmenich – producenten af Bovaer – oplyser følgende fakta om Bovaer: Bovaer går ikke over i mennesker, når de indtager mejeriprodukter.”

”Myndigheder som European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency har godkendt brugen baseret på dokumentation for, at det ikke skader dyrene, ikke påvirker deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt.”

”Bovaer har gennemgået omfattende test for at sikre, at det er sikkert for både køer og mennesker.”

”Bovaer er specifikt udviklet til at nedbrydes i koens fordøjelsessystem og omdannes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens vom. Det betyder, at det ikke passerer fra koen og over i mælken.”

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Der er ikke mange af Arlas ’informationer’, der holder vand her.

Ja, Bovaer er blevet undersøgt under kontrollerede forhold – ingen andre lande har nogensinde benyttet Bovaer på en skala, som Danmark gjorde i 2025. Ikke engang i nærheden. Det var et kæmpe eksperiment, og det gik grueligt galt.

Det er ikke sandt, når Arla ’informerer’, at intet spilder over i mælk og kød. Det ved alle nu. Det er decideret misinformation. Affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) går som minimum i fødevarerne.

Og European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency’s ‘dokumentation’ for, at Bovaer ”ikke skader dyrene, ikke påvirker deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt”, klarede sig i praksis ikke synderligt godt i Danmark i efteråret 2025.

Vel?

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Tags 3-NOP, Arla, Bovaer, Bovaer 365, Jørn Erri, konspiration, medierne, misinformation, NOPA

”Vi reddede verden fra COVID, nu vil vi redde verden fra kræft,” siger Pfizers øverste chef, Albert Bourla, til det amerikanske forretningsmagasin Fortune, der naturligvis ikke har et eneste kritisk spørgsmål til den påstand. Den godtages simpelthen blankt af Fortunes chefredaktør Alyson Shontell.

Du kan se – og læse transkription af – hele interviewet lige her.

Fortune, der ifølge sig selv er et af de mest kendte og respekterede medier inden for erhvervsliv, økonomi og ledelse verden over, har altså – ligesom så utroligt mange andre etablerede medier – ingen betænkeligheder ved at sætte deres gode navn og rygte på spil ved at spille med på fuldstændigt absurde løgne.

Og så undrer medierne sig (udadtil) over, hvorfor de er i frit fald – både på troværdighed og indtjening.

Sikke et mysterium, hva’?

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Følelsesmæssig afpresning

Albert Bourla medvirker specifikt i Fortune’s videopodcast Titans and Disruptors of Industry, og skulle man mistænke, at Albert Bourlas citat om at ”redde verden” bare er en fortalelse, kan man tro om igen. Albert Bourla siger således gentagne gange i løbet af ’interviewet’, at Pfizers Covid-19-vaccine ’reddede verden’. Bogstaveligt talt igen og igen og igen.

Hør for eksempel svaret på dette ‘spørgsmål’ fra Fortunes chefredaktør:

Spørgsmål: Under COVID-ledelsesperioden havde I skilte hængende på kontoret, der sagde »Time is life« (Tid er liv, red.). Og jeg har hørt dig beskrive, hvordan du motiverede holdet lidt uretfærdigt som følelsesmæssig afpresning, hvor du sagde: ”Hvis vi udskyder dette bare en måned, vil jeg have, at du beregner, hvor mange flere mennesker der vil dø.” Det er ret dramatisk. Men tror du virkelig, det var nødvendigt?

Svar: Jeg er bange for det. Jeg mener stadig, det var følelsesmæssig afpresning, fordi jeg bad dem om at gøre noget umuligt, og så lagde jeg ansvaret på deres skuldre: Hvis de ikke lykkedes, ville mennesker dø. Og det skete flere gange, når de kom og sagde: ”Hør her, jeg tror, vi har brug for en tre ugers udsættelse.” Så sagde jeg: »Hvorfor går du ikke ud og beregner, hvor mange mennesker der vil dø i de tre uger? Kom tilbage og fortæl mig det.« Ja, jeg føler mig lidt skyldig over det, men jeg ved også, at det spillede en nøglerolle – ikke kun i at redde verden, økonomien og samfundet, men også i at få dem til at føle sig som de vigtigste mennesker på jorden. Dem, der kunne levere, og det vil de aldrig glemme.

Svar slut.

Det lyder vel nok sikkert, at Albert Bourla på den måde svingede pisken over det hold, der udviklede vaccinen, når de konkret bad om mere tid.

Den perfekte opskrift til at skære hjørner hvor end muligt. Resultatet kender vi: Supervåbnet.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

En frelser til hest

Her får du endnu et eksempel på, at Albert Bourla er gået til interviewet – bevæbnet med et mageløst eventyr om, at Pfizer ”reddede verden”:

”COVID var en stor succes for virksomheden – det skød os til alle tiders højder, reddede verden og gav os masser af profit. I 2022 nåede vores COVID-indtægter 56 milliarder dollar. Næste år, i ’23, faldt de til 12 milliarder, og nu er de omkring 5 eller 6 milliarder. Økonomisk var det et stort slag for virksomheden, og det afspejlede sig i vores aktiekurs. Vi var på toppen, det bedste selskab. Jeg var den bedst bedømte CEO. Folkene i Pfizer – de mest stolte medarbejdere i verden. Pludselig at opleve et økonomisk fald gør ondt – det skaber følelsesmæssige reaktioner hos alle i virksomheden, inklusive mig. Så 2023 var en meget vanskelig periode for mig. Men jeg tror, at vinderne i livet ikke adskiller sig fra taberne, fordi vinderne aldrig falder. De adskiller sig, fordi vinderne altid rejser sig igen,” siger ”vinderen” Albert Bourla.

Bourla er – ligesom Moderna øverste chef – meget ”trist” over, at USA nu, anført af sundhedsminister RFK Jr., stiller krav om grundlæggende sikkerhedsforsøg, før vacciner havner i millioner af mennesker. Den slags krav om helt logiske og nødvendige sikkerhedsforsøg går ud over forretningen, der nød godt af ansvarsfrihed og mangelfulde, forhastede og utilstrækkelige sikkerhedsforsøg. Og det skuffer altså topcheferne fra de virksomheder, der har tjent så mange penge på de slappe og billige sikkerhedskrav.

Læs også: Modernas chef er ”trist” over krav om grundlæggende sikkerhedsforsøg: Ingen nye vacciner fra os!

I interviewet forholder Albert Bourla til den skepsis, som vacciner i dag møder, og han gør det klart, at Pfizer faktisk kom verden til undsætning. Som en frelser til hest.

”Jeg tror også fra pandemien, trods at Pfizer kom ridende til undsætning og i høj grad burde ses som en helt, er der også skepsis om, hvordan vacciner blev påtvunget landet, og folk har følelser om den medicinske rådgivning, de modtog dengang,” siger Albert Bourla, mens ’mediet’ Fortune igen og igen nikker ivrigt til påstandene om Pfizer som verdens frelser. Nu på en hest.

Selv når det kammer over for Bourla, der taler om at komme ”ridende til undsætning”, ser Fortune ikke anledning til forsigtigt og nysgerrigt spørgsmål.

Sådan er verden nu. Der er den 1) uønskede ’misinformation’, der ofte rummer noget eller meget sandhed, og så er der 2) den tilladte misinformation, der godt nok er løgn fra A-Å, men som flugter med Den Store Fortælling, der blev vurderet ’passende’ for offentligheden.

Den sidste slags misinformation er helt ok. Den vil medierne da gerne hjælpe med at forstærke, så de alternative facts kan blive ophøjet til gængs konsensus.

Læs også: De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det skaber bånd at redde verden

Albert Bourla gør det klart, at Pfizer nu vil redde verden fra kræft, og man begynder så småt at blive bekymret for om, Albert Bourla nogensinde slapper af med sit verdensfrelser-tema.

”Vi brugte alt den profit, vi genererede under COVID-perioden – som var betydelig – til at geninvestere. Og det område, vi valgte, var kræft. Det er her, hovedparten af vores investeringer gik, af flere grunde. For det første, fordi vi allerede var gode til kræft, og for det andet havde vi den fantastiske mulighed med opkøbet af Seagen (virksomhed, red.) til at fordoble indsatsen. Også fordi kræft er så personligt, og kræft påvirker verden så meget og påvirker så mange af vores kolleger. Vi reddede verden fra COVID, nu vil vi redde verden fra kræft. Det er målet, og jeg tror, vi leverer. Vi har haft nogle bemærkelsesværdige resultater inden for kræft. Kræft bliver ikke så dramatisk som COVID. Man har ikke en vaccine den ene dag og den næste morgen har man det. Videnskaben har kæmpet mod kræft i årtier, så forbedringerne vil være gradvise. Men når man fordobler overlevelsesraten, er man godt på vej. I de sidste to år lykkedes det os i massive kræftformer som blærekræft og prostatakræft at fordoble overlevelsesraten. Tarmkræft, som rammer så mange unge mennesker, det er transformerende. De mennesker, der arbejder på området, føler, at det, de laver, har et formål, de ikke kan finde andre steder,” siger Albert Bourla, der i interviewet fortæller, at han åbenbart har et glimrende forhold til USA’s præsident Donald Trump. Og tro det eller ej – igen handler det om at ”redde verden”.

”Jeg kendte præsidenten fra hans første embedsperiode. Jeg kendte ham, fordi han, som du husker, personligt og tungt var involveret i at håndtere COVID-krisen, og vi var blandt de få virksomheder, der var i frontlinjen med at udvikle en løsning. Så han ringede til mig hver uge, og han gik i detaljer. Og han spurgte, hvordan FDA kunne hjælpe, hvordan Operation Warp Speed kunne hjælpe. Fordi vi havde tilbageslag og succeser i den periode, skabte vi et bånd. Uanset hvad dine politiske synspunkter er, når du arbejder for at redde verden – det skaber et bånd. Og selvfølgelig har jeg en tendens til aldrig at glemme mine venner. Så da han forlod embedet, vendte jeg ikke bare bladet for ham. Jeg opretholdt et menneskeligt forhold til ham. Og så kom han tilbage til alles overraskelse, og vi genoptog det, hvor vi slap. Og vi begyndte at diskutere fremtiden for sundhedsvæsenet i Amerika.”

Læs også: Danske medier til supervåbnets ofre: I er bare paranoide!

Lysten til at slukke

Nu har Psst! hørt godt efter i interviews med Modernas CEO, der talte med mikronfonholdende Bloomberg i Davos, og nu også Pfizers CEO med føjelige Fortune.

De her interviews er utroligt svære at høre i fuld længde, fordi lysten til at slukke er overvældende. OVER-vældende.

Både Moderna og Pfizer har vind i sejlene, de befinder sig i et andet univers – det samme univers, som også medierne henter deres ’virkelighed’ fra.

Albert Bourla virker udadtil til at have været i stand til at bilde sig selv ind, at han er verdens frelser. Og det tænker han hele tiden.

Når han spiser sit æg og drikker sin kaffe om morgenen, tror han, at han frelste verden.

Når han udøver ’følelsesmæssig afpresning’ mod sine ansatte ved han, at det er ok, fordi han reddede verden.

Når han er på tønden, tror han, at han har reddet verden.

Eller…

Eller også lyver han bare hurtigere end en hest (med en frelser i sadlen) kan rende.

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Tags bourla, Covid-19, Covid-19-vaccinen, Den Store Fortælling, konspiration, medierne, misinformation, Pfizer, pfizergate