Hvis du synes, at symbiosen mellem magten, eliten og medierne er stor nu, har du næppe grund til at glæde dig til 2028.

Fra 2028 kan danske nyhedsmedier som for eksempel Politiken og Berlingske se frem til en markant økonomisk opgradering.

EU-Kommissionens forslag til det næste langsigtede budget (2028-2034) lægger op til en kraftig udvidelse af finansieringen af ”uafhængig journalistik” (efter EU-Kommissionens definition, naturligvis) gennem det nye program AgoraEU og dets Media+-linje.

EU-Kommissionen har foreslået godt ni milliarder euro til hele AgoraEU-programmet, der samler støtte til kultur, medier og værdier. Inden for Media+-delen – som inkluderer både audiovisuelle medier og nyhedsjournalistik – er der lagt op til en tidobling (!) af finansieringen af ”uafhængig journalistik” sammenlignet med tidligere år. 900-1000-1100 procent mere – direkte fra skatteyderne til medierne, værsgo.

Hvor EU nu giver cirka 42 millioner euro årligt til journalistik-projekter, vil den nye ramme nu løbe op i flere hundrede millioner euro om året.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

“Desinformation splitter vores samfund”

Baggrunden er Ursula von der Leyens udmelding i sin State of the Union-tale i september 2025. Her annoncerede hun lanceringen af et nyt ”Media Resilience Programme“, der skal beskytte uafhængig presse, styrke mediepluralisme og bekæmpe desinformation. ”Vi skal gøre mere for at beskytte vores medier og uafhængige presse“, lød det fra kommissionsformanden, og hun fortsatte:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Det førte Ursula von der Leyen til at præsentere det nye ”Media Resilience Programme” – Medie Modstandskraft-programmet:

”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft-program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”

I omegnen af 1000 procent – måske mere – må siges at være betydeligt.

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Eksemplerne Berlingske og Politiken

De EU-finansierede og ifølge Ursula von der Leyen ”uafhængige medier” skal altså have 10-doblet finansieringen for at begå ”uafhængig” journalistik, der kan bekæmpe det, som EU-Kommissionen definerer som mis- og desinformation. Måske en 10-dobling endda ikke engang kan gøre det, for EU-Parlamentet virker motiverede for at hæve det foreslåede beløb yderligere.

Den slags enorme summer er naturligvis interessante for danske medier, der i forvejen modtager skatteyderbetalte millioner i form af mediestøtten. Sidste år finansierede de danske skatteydere mediestøtten med 416,7 millioner kroner.

Politiken og Berlingske er brugbare eksempler her. Begge mediehuse har i forvejen specialiseret sig i at samle hver eneste mulig krone op i mediestøtte-ordningen. Begge huse tilpasser løbende deres initiativer – skiftende fokus på det lokale, det nære, det nationale, børnene, kulturen og så videre – netop for at sikre sig, at ikke en eneste mulig støtte-krone går de medier forbi. Og begge huse har decideret ansat folk til at sørge for, at det maksimale antal millioner hvert år finder vej til de to mediestøtte-topscorere, der altså mestrer disciplinen at malke støtten til sidste krone.

Det udmøntede sig sidste år i, at Berlingske Media modtog 46,36 millioner kroner, mens det samlede tal for JP/Politikens Hus var 45,72 millioner kroner.

I alt blev der i 2025 udbetalt (det seneste fulde år, hvor “sidste år” henviser til, når vi er i 2026) blev der udbetalt ca. 416,7 millioner kroner i redaktionel produktionsstøtte (den primære del af mediestøtten til skrevne og digitale nyhedsmedier, ugeaviser og magasiner). Det tal stammer fra Slots- og Kulturstyrelsens officielle liste over tilskudsmodtagere (endeligt tilskud for 2025).

Vi skal selvfølgelig også huske, at der derudover findes andre former for mediestøtte (for eksempel public service-midler til DR, TV 2 og flere, nulmoms på aviser eller projektstøtte).

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Kaskader

Så fra 2028 behøver for eksempel mediestøtte-topscorerne Berlingske Media og Politikens Hus ikke at nøjes med 45-46 millioner plus det løse (som der er meget af, red.), der er mange, mange nye millioner kroner at hente – i direkte støtte fra dig og mig. Udbetalt af Ursula von der Leyens EU.

Større danske dagblade med dedikerede ansøgningsteams, altså folk, der decidereret er ansat til at maksimere finansieringen, som bliver betalt af Europas skatteydere, kan realistisk gå efter grants (tilskud, red.) på op til flere hundrede tusinde euro pr. projekt. Mindre medier kan få del via såkaldte cascading grants, hvor hovedmodtagere viderefordeler midler.

De taler simpelthen om kaskader. Af tilskud. Pengeregn over ’medierne’. Kaskadebevillinger.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum

Støtten bliver ikke givet som generel driftshjælp, men som projektbaserede tilskud. Medier skal typisk indgå i internationale konsortier med partnere fra flere EU-lande. Projekterne kan for eksempel handle for eksempel om tværnational undersøgende journalistik, digital innovation eller initiativer mod misinformation.

For danske medier som Politiken og Berlingske åbner det nye vindue enestående muligheder for at score millioner ud over den nationale mediestøtte.

For det første har større, etablerede medier med ansøgningsafdelinger en klar fordel, og vi ved jo allerede, at Politiken og Berlingske er danske mestre i at opnå det makimale antal skatteyderbetalte millioner. Mindre, kritiske eller nye stemmer bliver udkonkurreret, de har ikke en chance mod støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum. Desuden er evalueringen af ansøgninger ofte foretaget af eksperter fra samme kredse.

For det andet: Lad os sige, at Berlingske/Politiken laver et projekt med svenske og norske medier. Det skal selvfølgelig handle om et af de emner, som EU ikke kan vente med at smide mange millioner efter.

Skal vi gætte på en kampagne om “mis- og desinformation”? Den ligger lige til højrebenet.

Opskrift: 1) ’Undersøg begrebet mis- og desinformation’ og 2) levér det, som Ursula von der Leyens EU gerne vil høre, og scor mange flere skatteyderbetalte millioner. Mere støtte. Finansiering. Ingen ben i det.

Det skal du betale. Altså udover det, som du betaler i mediestøtte.

Skal vi i øvrigt i samme ombæring gætte på, at Politikens/Berlingske fremtidige lukrative EU-projekter ikke kommer til at handle om at undersøge og afsløre EU-korruption, immigration, klimabedrag og andre hårde emner, hvor EU konsekvent fejler.

Nej, spil den sikkert. Spil på misinformation, jubelhistorier om magten og eliten, vær deres nyttige idiot. Og millionerne kommer.

Det er faktisk bare at fortsætte den nuværende kurs – den fører direkte til krukken med guld. Bare forstærk den anelse, så skulle den være hjemme.

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Den af magten besluttede retning

Når en stor del af økonomien kommer fra offentlige kilder (national støtte og EU-projekter), vil der blive produceret endnu mere af det, der matcher donorernes prioriteringer: EU-positive historier, fokus på “desinformation”, klima, migration, diversitet og mere i den dur.

Kritisk dækning af EU’s egen magtudøvelse, bureaukrati eller fejl vil blive yderligere nedprioriteret.

Historien viser, at offentlig finansiering ikke er (tilstræbt) neutral – pengene følger de politiske dagsordener hos dem, der uddeler dem.

Og hvad betyder kaskaderne af skatteyderbetalte millioner for mediernes incitament til at opnå nye abonnenter og fastholde de abonnenter med seriøs, kritisk, (tilstræbt) objektiv, ægte nysgerrig journalistik?

Mediernes brede folkelige stemme er allerede gået i tusind stykker, manus fylder allerede voldsomt i det samlede mediebillede. Det har vi set med corona, sundhed, immigration, klima og den fuldstændigt hysteriske orkestrerede smæde mod udvalgte individer, der er udgør en trussel for den af magten besluttede retning. Tag Robert F. Kennedy Jr. som et konkret eksempel på det.

Tidligere EU-finansierede journalistik-projekter har allerede mødt kritik for at begunstige narrativer tæt på mainstream-EU-linjen.

Når Berlingske og Politiken fra 2028 konkurrerer om de samme, spritnye, skatteyderbetalte million-puljer, tror du så de vil have betænkeligheder ved at tilpasse sig for at vinde kaskaderne af EU-bevillinger?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Den ene undersøgelse efter den anden viser, at troværdigheden er i bund, og læsere, seere, lyttere, brugere flygter i stor stil fra de etablerede massemedier. Og det hjælper ikke på det, at mediernes bedste våben, det store splash, nu går to veje.

Historien handler om, hvordan mediernes store splash-indsatser kan vendes 180 grader og bruges som dokumentation på mediernes oplæsning af det udleverede manuskript.

Behov for Bezos

En allerede nedadgående trend for både mediernes dækningsgrad og troværdighed synes markant forværret fra cirka 2020-2021, der ofte fremhæves som årene, hvor mediernes heftige nedtur midt i den mere jævne nedtur begyndte. Andre tal indikerer, at 2018 var året, hvor medier som CNN, Washington Post, New York Times, NBC, ABC, BBC og indsæt selv mange flere begyndte nedturen i nedturen. Markant dårligere seertal, markant flere opsigelser af abonnementer, markant færre læsere og lyttere.

Washington Post fremhæver selv 2020 som starten på en horribel periode. Fra 2020-2024 har Washington Post mistet 50 procent af alle læsere/brugere på alle platforme, ifølge Washington Post selv.

Mediet, der ejes af Amazon-grundlæggeren, Jeff Bezos, tabte cirka 700 millioner kroner alene i 2023.

Læs også: Lad falde hvad ej kan stå

Belæg fra ‘grundlovstalen’

Situationen for medierne i Danmark er også sløj.

Mads Brügger stillede sig frem med en vigtig og højtidelig grundlovstale, hvori han opfordrede alle til at tegne abonnement på et ”hvilket som helst dansk kvalitetsmedie”…(?). Men er han ikke direktør for…? Nå, nevermind.

Pointen er: Ifølge Mads Brügger er der belæg for at sige, at danske medier har mistet 800 millioner kroner i omsætning fra 2018-2022. Og at alle kæmper for at overleve.

Mediestøtten aldrig har været vigtigere for de danske medier end netop nu.  

Læs også: De største mediestøtte-modtagere vil gerne af med støtten – hvad venter vi på?

Troværdigheden

Oveni de økonomiske bøllebank står det også skidt til med mediernes troværdighed.

I USA har Gallup lavet målinger på tillid til medierne siden 1970’erne, og deres data viser et dramatisk fald i troværdighed. I midten af 1990’erne udtrykte over 50 procent af amerikanerne høj tillid til medierne. I de seneste år er dette tal faldet til omkring 30 procent.

Europæiske massemedier har oplevet et mærkbart fald i troværdighed over de sidste 10 år, og hvis du går længere tilbage, fx 25 år, er der tale om et gedigent troværdigheds-crash. Offentlighedens tillid til medierne er tydeligt udfordret.

Reuters og Eurobarometer er to af de enheder, der undersøger mediernes troværdighed i Europa, og konklusionen er, at troværdigheden falder og at alt tyder på, at faldet i troværdighed fortsat kun vil kende en retning: Nedad.

Sådan splasher man Anders

Massemedierne er dog fortsat en næsten ubegribelig stor magtfaktor. De har mange våben, og også massemedierne har et supervåben: Det store splash.

Grunden til, at mediernes supervåben virker, er, at når almindelige mennesker alle hører samme historie/budskab på alle medier, er det alvorligt svært at stå imod.

Vi starter med et virkeligt eksempel fra vores danske, statsstøttede, medier (fra december 2022/januar 2023):

Anders arbejder i en bank. På vej til arbejde hører han i radioen, at kineserne nu vil fjerne deres strikse corona-restriktioner, og at 1) millioner af kinesere derfor nu vil dø. Og 2): De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, og derfor skal millioner nu dø.  

I frokostpausen slår Anders lige op på et nyhedssite eller to. Her kan han læse, at millioner af kinesere nu vil dø. De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, så nu skal millioner dø.

På TV2 News, som kører i Anders’ bank, hører Anders, at millioner af kinesere nu vil dø. De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, derfor skal millioner nu dø.

Når Andes kører hjem fra arbejde, hører han, at millioner af kinesere nu vil dø. De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, og derfor skal millioner nu dø.

Om aftenen ser Anders nyheder i tv, og de talende ansigter, som vi alle kender så godt, fortæller, at millioner af kinesere nu vil dø. De er ikke vaccineret med fantastiske vacciner ligesom vi er, så nu skal millioner dø.

Alle medier fortæller Anders, at millioner af kinesere nu vil dø, fordi Kina (omsider) nu lemper deres (umenneskelige, iskolde og fuldstændigt vildt uhyggelige) Zero-Covid-restriktioner. Alle de ord, der her står i parentes, hører Anders selvfølgelig ikke fra sine medier.

Medierne har alle deres ’egne’ historier om de millioner af kinesere, der står foran deres død. Der er altså ikke bare tale om et hurtigt Ritzau-telegram her, selvom Ritzau og Reuters selvfølgelig også deltager i fællessangen, og synger helt det samme.  

Medierne har egne kilder. Forskere. Eksperter. ‘Lækager’ fra kinesiske myndigheder. Hemmelige stemmer, alle anonyme naturligvis, hvisker til ‘medierne’ – fra kinesiske bedemænd til ansatte på krematorier. Og de danske medier er helt enige: Millioner af kinesere vil dø.

Det vil ifølge medierne først og fremmest ske, fordi kineserne jo ikke har modtaget vores frelsende supervåben – de mirakuløse corona-vacciner, som vi sådan nyder godt på vores breddegrader.

Historien går verden rundt, og herhjemme sparer medierne ikke på krudtet. ALLE kører den. Online, på tryk, i radioen og på tv, og Anders har efter en lang og travl dag forstået budskabet.

Anders går i seng, og ved, at han i dag har erfaret, at millioner af kinesere meget snart vil dø. Anders er lettet over, at vi har Pfizers og Modernas guddommeligt sikre og effektive vacciner i stedet for det sprøjt, som kineserne må tage til takke med. Hvis de da overhovedet får noget. Stakkels uvaccinerede kinesere.

Anders er blevet udsat for et splash.

Når alle siger det samme, bruger de samme ord, helt enige om alt. Også i forhold til hvad der udelades. Alle vegne fra. Overalt. Hele tiden. Splash! (Screenshot: Google).

Ret lige ’Omikron’ til ’Covid-19’. Ellers er den god

Så betyder det mindre, at nul danske medier nogensinde fulgte op på deres helt utrolige historier. De havde forskere, eksperter, hemmelige rapporter, (anonyme) kilder blandt kinesiske bedemænd og på kinesiske krematorier. Ud af det blå. Ingen ved om millioner af kinesere, som det eneste folkefærd i verden, døde af harmløse Omikron, men beskeden blev afleveret til Anders. Og dig, mig og alle andre.

Harmløse Omikron dominerede sidst i 2022/start-2023, men medierne holdt sig fra ordet ’Omikron’ og talte om ’Covid-19’ og ’corona’. Ordet ‘Omikron’ signalerede allerede der, at der var tale om en ufarlig variant, der ikke slog mange mennesker ihjel nogle andre steder i verden.

Men alligevel var alle – forskere, eksperter, kommentatorer, lækkede rapporter, de anonyme kilder på krematorierne og blandt bedemændene – helt enige: I Kina ville millioner nu dø.

De millioner af kinesere var selvfølgelig aldrig historien.

Historien var, at du skulle tilbede (eller fortsætte med at tilbede) Covid-19-vaccinerne fra Pfizer og Moderna. Du skulle tage din booster. Du skulle vaccinere dine børn. Du skulle mene, at Covid-19-vaccinen er ”et supervåben. Et mirakel. Vores tids svar på månelandingen.”

De millioner af snart døde kinesere var bare budskabets indpakning.

Nul medier fulgte op – ikke et eneste. Hvordan kan det være, tror du?

Medierne fulgte bare manuskriptet, som de så ofte gør.

Og manuskriptet befalede, at det var tid til at skræmme dig. Tid til, at du var taknemmelig. Tid til at tage din booster.  Tid til at vaccinere dine børn.

Og husk også: De uvaccinerede er din fjende, asociale, egoister uden samfundssind, og se nu bare på Kina: De dør. Millioner af dem.

Sådan splasher man medierne

Når medierne læser op fra deres manuskript, skal det dokumenteres. Samles. Og så skal alle – så mange som overhovedet muligt – se det. Det er powerful afprogrammeringsmateriale lige der.

Der findes mange af de her ganske underholdende videoer af medier, der alle siger det samme. Præcist det samme og benytter de præcist samme ord. ’Nyheds’-værterne udskifter fx Texas med nabostaten Arkansas, og så bevæger det ønskede narrativ sig igennem landet, stat for stat.

I forhold til Danmark er konkrete eksempler fx det allerede benyttede eksempel med de millioner af snart døde kinesere, dækningen af Trump, Covid-19, og af Joe Bidens reelle tilstand. Endnu et helt friskt eksempel er urolighederne i Storbritannien, hvor medierne karikaturagtigt insisterede på, at historien startede og sluttede med: ”Falske rygter har udviklet sig til højreekstreme protester mod indvandring i Storbritannien.”

Manipulation, fordummelse, udeladelser og direkte løgne i overflod.

Læs: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Se videoerne her

Her får du et lille udpluk af eksempler på mediernes splash-kampagner, der bliver samlet op, vendt 180 grader og brugt mod dem selv.

Det er som sagt virkelig godt afprogrammeringsmateriale, så skulle du kende en, der ikke kender til videoerne, bør du lige give vedkommende muligheden for at se på, hvordan moderne medier arbejder.

Første eksempel er måske den allermest kendte video. Den har flere år på bagen, og den bør du kende:

“This is extremely dangerous to our” … hvad var det nu?

Her er det Fox News, der har samlet et massivt splash fra medierne, der skriger og tramper i jorden for at Hunter Bidens bærbare computer i virkeligheden skal handle om ‘russian desinformation’.

Se mediernes “russian desinformation”-splash blive brugt imod dem selv lige her.

I det sidste eksempel for denne gang, gennemgår Sky News Australia her, hvordan medier verden over bevidst løj og manipulerede med Donald Trumps “bloodbath”-bemærkninger, der blev ytret i Ohio for et halvt års tid siden. De bevidste løgne gik verden rundt, og herhjemme har vi tidligere dokumenteret hvordan Jyllands-Posten helt bevidst løj om historien ligesom også fx ‘USA-ekspert’ David Trads gjorde.

Læs: Løgnerens skåltaler og bevingede ord

Se Sky News’ dokumentationsrige video her:

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN