Lørdag aften (25. juli 2026) kørte en 21-årig tysk statsborger med libanesisk baggrund, Abdul Ballout, en varevogn ind i en menneskemængde under Berlin Pride.
Én kvinde blev dræbt. 29 blev såret.
Han angreb herefter flere med et stikvåben.
Søndag blev han skudt og dræbt af politiet. Tyske myndigheder – herunder indenrigsminister Alexander Dobrindt – kaldte det hurtigt og utvetydigt et islamistisk terrorangreb.
Abdul Ballout var kendt fra det islamistiske miljø. Han havde forsøgt at slutte sig til Islamisk Stat. Han havde en tidligere dom for forberedelse af alvorlig vold. Han burde sidde i fængsel, men gjorde det ikke. Han var ude.
Så langt fakta – de fakta, som medierne gjorde sig umage for at nedtone.
Nu til manuskriptet.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her. Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.
Endnu en ond bil
Først fik vi en syndflod af de sædvanlige overskrifter, som vi er blevet så vant til at få serveret, når islamistiske galninge forsøger at dræbe så mange vantro, som de kan.
”Bil kører ind i menneskemængde i Berlin.”
”En dræbt og 16 sårede (tidligt tal, red.) efter bil kører ind i folkemængde i Berlin.”
De historier var alle vegne, og vi kan eksemplificere det med Politikens overskrifter, som du ser her:
Sikke en masse ord uden at nævne det absolut mest relevante aspekt af historien.
I de første timer og i store dele af dækningen var det, som så mange gange før, som om bilen havde egen vilje. Endnu en ond bil, der ville dræbe og lemlæste.
Medierne gjorde sig – igen-igen-igen – helt utroligt umage for ikke at gøre det klart i overskrifterne, at der naturligvis igen var tale om en islamist, der havde kørt sit køretøj ind i menneskemængde med de ondeste af alle onde hensigter.
Men dækningen skulle henad dagen (søndag den 26. juli 2026) blive meget værre. Næsten ubegribeligt meget værre.
Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus
DR’s ’effektfulde’ afslutning
DR bragte en historie med sekretariatschefen for LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen. Artiklen nævnte, at det var et islamistisk terrorangreb. Den finder du her.
Den nævnte Oslo 2022 og Orlando 2016 (begge islamistiske). Og så sluttede den med dette citat:
“Vi har årlige informationsmøder med PET. Vi ved godt, at der er en trussel, og at faren er særlig høj fra højreekstremistiske bevægelser. Så det er en gentagelse af det, der skete i Oslo.”
Så kan man sige: Jamen, det sagde hun jo.
Og ja, det sagde hun jo så. Hun gør sig umage for at nævne ”højreekstremismen”, mens de morderiske islamister går fint fri. Uha da.
Men selv om Susanne Branner sagde, hvad hun sagde, er der en journalist, der skal strikke historien sammen. Og det første vi bemærker er: Ingen opklarende spørgsmål. Ingen undren. Bare slut.
Journalisten vælger altså at lade historien munde ud i, at den “særlige” trussel kommer fra højreekstremisme – midt i dækningen af et konkret islamistisk angreb, hvor gerningsmanden havde IS-baggrund, tidligere dom for forberedelse af vold og tilhørte det islamistiske miljø.
Det er et konkret journalistisk valg, og ikke “bare et citat”.
Journalisten styrer opbygningen, rækkefølgen og slutningen. At placere den påstand som det effektfulde sidste ord – uden at spørge ind til, at Oslo 2022 var et islamistisk angreb, at det aktuelle angreb er islamistisk, eller at PET’s vurderinger af trusselsbilledet faktisk har islamisme som den mest akutte terrortrussel i mange år – er et aktivt redaktionelt greb. Indiskutabelt.
Ingen undren, ingen “men i dette tilfælde var det jo…”, ingen balance. Det efterlader læseren med indtrykket af, at højreekstremisme er den primære fare, selv når fakta peger den anden vej.
Det har ganske enkelt intet med journalistik at gøre – men det vender vi tilbage til.
For vi forlader nu statens vamle propaganda-apparat nummer 1 og går videre statens vamle propaganda-apparat nummer 2 – TV 2.
Læs også: Medierne går gyldne tider i møde – på din regning
”AfD har pustet til hadet”
TV 2 havde sendt reporter Nanna Østerby til scenen, hvor den morderiske galning styrede sit køretøj ind i andre mennesker, og Nanna Østerbys første fokus var meget langt fra at være den islamistiske terrorist. Du kan se klippet her (link til X).
Hun fokuserer i stedet på ”den politiske splittelse”, som ”mange” har talt med Nanna Østerby om. Ifølge Nanna Østerby, naturligvis.
I indslaget siger hun blandt andet:
”Mange fortæller mig, at de oplever en splittelse i det tyske samfund. En splittelse, som netop udspringer af det politiske klima, fortæller folk. Rigtigt mange af dem, jeg har talt med i dag, peger i høj grad på det tyske højrefløjsparti AfD, som jo har været meget kritiske overfor indvandrere. De (de mange folk, som Nanna Østerby ifølge Nanna Østerby har talt med, red.) siger, at AfD har blæst (hun mener ”pustet”) til det her had, den her kløft, mellem forskellige samfundsgrupper.”
Værsgo og skyl.
Igen husker vi lige på: Det er journalisten (og redaktionen), der vælger strukturen. Det er dem, der vælger, hvad fokus er.
Det synes næsten unødvendigt at sige det, men: Det er ikke neutral reportage. Det er en bevidst prioritering, der understøtter en specifik (og forudbestemt) fortælling om, hvor truslen ’egentlig’ kommer fra.
Når det sker systematisk i dækningen af islamistiske angreb på netop LGBTQ+-mål, bliver det propaganda i den forstand, at det filtrerer virkeligheden for at passe ind i en forudbestemt fortælling.
Læs også: Danske medier: RFK Jr. er skør, fordi han kigger mod Danmark
Du fik manus
Danskernes to store nyhedskanaler, der til sammen får milliarder og atter milliarder af danskernes skattekroner, serverede dig i går propaganda.
Du fik manus. Manipulation, fokusskift, omhyggeligt udvalgte udeladelser, fordrejelser. Løgne.
Da Psst! for over to år siden, gik i gang med systematisk at dokumentere mediernes manus, mente mange – rigtigt mange – at det da var en konspirationsteori.
I går oplevede flere tusinde danskere manus på en måde, der ikke efterlader andre forklaringer. Det var et ekstremt tilfælde.
Når gerningsmanden er islamist, bliver sproget passivt, motivet “komplekst”, og fokus flyttes til “hadklima”, “polarisering” og/eller ”højreekstremisme”.
Når gerningsmanden er højreekstrem, er sproget direkte, motivet klart, og overskrifterne skarpe. Det er naturligvis ikke tilfældigt.
Det er manus. Et manus, der skal beskytte en bestemt fortælling om, hvor truslen “egentlig” kommer fra – og hvad man helst ikke vil tale for meget om. I går blev det ekstra tydeligt.
Og reaktionen på de sociale medier var derefter.
Dét er det eneste positive aspekt, vi står tilbage med. At så mange mennesker har fået nok af statsfinansieret propaganda, manipulation, udeladelser af helt afgørende og centrale informationer og direkte løgne.
Ikke at det umiddelbart nytter det store. Men voksende bevidsthed og aktiv stillingtagen er trods alt også noget.
Den ’information’, der kommer frem til danskerne fra de etablerede medier, der er så frække og skamløse at kalde sig selv for uafhængige og balancerede, er voldsomt elendig. Under AL kritik.
Det er svineri, vi bliver udsat for.
**
Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.
Eller du kan støtte direkte her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Privat.
