header-logo-pos

Tag: Ursulas sandhed

Danmarks Ă„rlige EU-bruttobidrag vil stige med 12,7 milliarder om Ă„ret, hvis det irske EU-formandskabs udspil til EU-budget bliver vedtaget. Fra ca. 25 milliarder kroner om Ă„ret til 37,7 milliarder kroner om Ă„ret.

Det oplyser Finansministeriet i et svar til Ritzau.

En massiv merregning til danske skatteydere. Der bliver til sammenligning holdt store pressemÞder, nÄr regeringen investerer en milliard kroner ekstra til skoleomrÄdet. Endda over en ÄrrÊkke. Her er det 12,7 milliarder kroner, der skal falde pronto.

Vi kan ogsĂ„ sammenligne det Ă„rlige EU-bidrag med det absolut dyreste enkeltforslag i regeringsgrundlaget – fjernelsen af momsen pĂ„ frugt og grĂžnt samt halveringen af momsen pĂ„ Ăžvrige fĂždevarer. Det koster 17,4 milliarder kroner om Ă„ret. Et usĂŠdvanligt stort og dyrt forslag er altsĂ„ stĂžrrelsesmĂŠssigt forholdsvis sammenligneligt med det fremtidige Ă„rlige danske EU-bidrag.

Alligevel vinkler de etablerede medier historien som om, at danskerne fÄr en god rabat. Et godt tilbud. SÄdan informeres du om den kommende ekstra-regning pÄ mange milliarder. Som du skal betale.

Ritzau Ă„bner for eksempel deres ’nyhed’ med, at Irland har “skĂ„ret otte procent” af EU-Kommissionens oprindelige udspil. Det lyder som en rabat. Som en forbedring. Som en god besparelse.

NĂ„r EU-Kommissionen Ăžnsker, at det nye budget skal vĂŠre 65 procent stĂžrre end det nuvĂŠrende, og det irske EU-formandskab spiller tilbage med, at det ’kun’ skal vĂŠre 57 procent stĂžrre, bringer medierne altsĂ„ ’nyheden’, at ”Irland har skĂ„ret otte procent” i stedet for historien om, at EU-budgettet bliver over 50 procent stĂžrre. SĂ„dan.

Nyhedstjenesten Ritzau har jo, som du nok ved, nĂŠrmest direkte adgang til de etablerede danske medier, der altid viderebringer Ritzaus historier ord for ord.

Jyllands-Posten er et af de medier, der bragte hele Ritzaus ‘historie’, som du finder her.

Du kan stÞtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og fÄ et 100% uafhÊngigt journalistisk produkt. Eller stÞt direkte pÄ Mobilepay 0176RE.

Mette Frederiksen vil kĂŠmpe for dig

Reuters, Euronews og andre fortÊller, at det irske udspil er cirka 30 procent stÞrre end det nuvÊrende EU-budget (MFF) for 2021-2027, hvilket ogsÄ er underligt, i og med, at EU-Kommissionens eget udspil blev beskrevet som op mod 65 procent stÞrre end det nuvÊrende.

Uanset hvor du kigger hen fĂ„r du altsĂ„ nyheden sĂ„ nĂŠnsomt, sĂ„ blĂždt, behageligt og ganske, ganske ufarligt formuleret. Du fĂ„r ”rabat”. Der er ”skĂ„ret”. Og sĂ„ bliver du naturligvis ogsĂ„ fortalt, at din statsminister skam fortsat kĂŠmper for dig.

Vi citerer Ekstra Bladets voldsomt dydige behandling af Ritzaus historie:  

”Statsminister Mette Frederiksen (S) vil kĂŠmpe for at fĂ„ Danmarks bidrag til EU-budgettet ned i forhold til det irske EU-formandskabs udspil,” skriver avisen, der engang var kendt som ”Folkets Avis”.

MĂ„ske Mette Frederiksen kan skaffe os alle endnu mere ”rabat”, fĂžr aftalen vedtaget – hvilket forventes at ske pĂ„ EU-topmĂždet i december. Det siger hun, at hun vil.

FĂžr det EU-topmĂžde advarer Ursula von der Leyen mod at skĂŠre i EU-Kommissionens rekordstore udkast til EU’s nĂŠste langsigtede budget

”Jeg ved, at det ikke er let at balancere alle udfordringerne. Og jeg ved, at EU-lande stĂ„r i en svĂŠr budgetmĂŠssig situation. Men jeg vil advare imod at skĂŠre stort i EU-budgettet. Det vil risikere at skĂŠre dybt i kritiske prioriteter, som vi alle er enige om,” sagde Ursula von der Leyen i en nylig tale i EU-Parlamentet.

LÊs ogsÄ: EU-revisorer slÄr alarm: Hvor er corona-pengene?

Ursula von der Leyen, der her kĂžrer landevejsrĂžver-stilen som en anden Dick Turpin, advarer mod at skĂŠre i EU-Kommissionens udspil til det nĂŠste EU-budget. Hun har nemlig planer for de mange, mange ekstra milliarder. Foto: Deposit.

Hvad fÄr vi for pengene?

Det nye EU-budget bliver altsÄ en dyr omgang isÊr for de store nettobidragsydere (lande, der betaler langt mere til EU end de fÄr tilbage) som Danmark, Tyskland, Holland og Sverige.

Men hvorfor skal det nye EU-budget overhovedet vÊre sÄ markant stÞrre end det nuvÊrende? Hvad fÄr vi for de mange, mange ekstra milliarder, som vi skal betale hvert Är?

1: Tilbagebetaling af NextGeneration EU-gĂŠlden

En stor og konkret post er afdragene pÄ den gÊld, der blev optaget under corona via NextGeneration EU.

IfĂžlge Kommissionen skal der afdrages omkring 25 milliarder euro (cirka 187 milliarder kroner) Ă„rligt i perioden 2028-2034. Det er penge, der allerede er brugt – ofte under den model, som Den EuropĂŠiske Revisionsret har kritiseret for manglende sporbarhed (som vi vender tilbage til).

Nu skal de betales tilbage over det nye budget.

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

2: Democracy Shield og Center for Democratic Resilience

Ursula von der Leyen Ăžnsker et “EuropĂŠisk Center for Demokratisk Modstandskraft”, der skal overvĂ„ge “informationsmanipulation” og desinformation. AltsĂ„ et sandhedsministerium, der hedder noget andet.

Det er en del af det sÄkaldte Democracy Shield. FormÄlet er at samle kapacitet pÄ tvÊrs af medlemslande til at identificere og imÞdegÄ det, Kommissionen definerer som skadelig information.

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men ogsĂ„ til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvĂ„ge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt EuropĂŠisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande,” sagde Ursula von der Leyen i sin State of the European Union-tale (SOTEU) i 2025.

Der er altsÄ ikke tale om neutralt overvÄgningsvÊrktÞj. Det er et system, hvor Bruxelles sÊtter rammerne for, hvad der er problematisk indhold.

LÊs ogsÄ: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

3: Media Resilience Programme

I samme pakke ligger et program, der skal stĂžtte “uafhĂŠngig journalistik” og mediekundskaber. Von der Leyen sagde eksplicit i sin State of the European Union-tale, at finansieringen til medierne skal Ăžges markant i nĂŠste budget. SpĂžrgsmĂ„let er, hvilke medier der kommer i betragtning, og efter hvilke kriterier. Erfaringen fra eksisterende mediestĂžtteordninger er, at pengene typisk lander hos de medier, der allerede ligger tĂŠt pĂ„ den etablerede linje.

”Desinformation trives, og det er sĂ„ farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole pĂ„ det, de lĂŠser og hĂžrer, er afgĂžrende for at holde magthaverne ansvarlige. NĂ„r uafhĂŠngige medier nedbygges eller neutraliseres, svĂŠkkes vores evne til at overvĂ„ge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det fĂžrste skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhĂŠngige medier, for det muliggĂžr tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gĂžre mere for at beskytte vores medier og vores uafhĂŠngige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft Program. Dette program vil stĂžtte uafhĂŠngig journalistik og mediekundskaber, men vi skal ogsĂ„ investere i at tackle nogle af de grundlĂŠggende Ă„rsager til denne trussel. I det nĂŠste budget har vi foreslĂ„et at Ăžge finansieringen til medierne betydeligt,” sagde Ursula von der Leyen i sin State Of the European Union-tale i 2025.

LĂŠs ogsĂ„: Medierne gĂ„r gyldne tider i mĂžde – pĂ„ din regning

4: Efterretningskoordinering under Kommissionen

Der arbejdes pĂ„ en ny enhed under Kommissionens generalsekretariat, der skal koordinere og analysere efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale tjenester. Den skal ikke erstatte de nationale tjenester, men ”supplere dem” – og den placeres direkte under von der Leyens ledelse. Det er endnu et skridt i retning af centralisering af sikkerheds- og informationskapacitet i Bruxelles.

LÊs ogsÄ: Ursulas egen efterretningstjeneste

5: Den performance-baserede model (RRF-logikken)

Store dele af det nye budget er lagt an pÄ samme model som corona-fonden: udbetalinger mod milepÊle og mÄl i stedet for dokumenterede, reelle omkostninger.

Revisionsretten har gentagne gange pÄpeget, at man under den model ikke kan fÞlge pengene ordentligt til de endelige modtagere, at de offentlige lister over de 100 stÞrste modtagere er utilstrÊkkelige, og at nationale kontrolsystemer er for svage.

Kommissionen vil gerne fortsĂŠtte med denne tilgang i nĂŠste EU-budget (MFF).

Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde:

Pengene udbetales, nĂ„r landene opfylder politiske milepĂŠle – ikke nĂ„r de fremlĂŠgger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger.

ECA (revisorerne, red.) peger pĂ„, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne. 

Det bliver svĂŠrt – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel vĂŠrdi for pengene. 

Og det er altsÄ prÊcis det system, som EU-Kommissionen insisterer pÄ at kÞre videre med.

Hvordan kan det vĂŠre, tror du?

6: Nye “egne ressourcer”

For at finansiere det stĂžrre budget foreslĂ„r Kommissionen nye indtĂŠgtskilder – blandt andet afgifter pĂ„ virksomheder og andre “egne ressourcer”, der sendes direkte til Bruxelles. Det er ikke kun en stigning i det eksisterende bidrag. Det er ogsĂ„ nye betalingsstrĂžmme, der skal etableres.

Kort opsummering:

De ekstra milliarder gĂ„r altsĂ„ i hĂžj grad til gĂŠldsafvikling af corona-pengene, til nye centrale kapaciteter (sandhedsministerium, informationsovervĂ„gning, mediefinansiering og efterretningskoordinering) og til en kontrolmodel, som revisorerne allerede har sagt er fuldstĂŠndigt uigennemsigtig. Samtidig kĂŠmper de nordeuropĂŠiske lande mest om fordelingen mellem landbrug og forsvar – ikke om selve modellens gennemsigtighed eller de nye centraliseringsinitiativer.

Psst! þnsker dig tillykke med den flotte rabat, og krydser fingre for, at Mette Frederiksen ”kémper” sig frem til yderligere ’besparelser’.

**

Illustration: Mads Ortmann for Psst!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan stĂžtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

Det var det stĂžrste europĂŠiske hjĂŠlpeprogram nogensinde. 4.300 milliarder kroner er blevet udbetalt.

EU optog ny gĂŠld for at finansiere det. Men fem Ă„r efter starten pĂ„ den milliardtunge corona-genopbygningsfond er det stadig uklart, prĂŠcis hvor de bevilgede midler er endt – og hvilken nytte de har haft.

Det kritiserer EU’s Revisionsret (ECA) i Luxembourg nu skarpt. De argumenterer Ă„bent for, at coronafonden er en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion. By design.

EU-Kommissionen afviser kritikken. Og ikke bare afviser – EU-Kommissionen Ăžnsker at fortsĂŠtte og udvide den ordning, der sikrer maksimal slĂžring af pengenes endestation. EU-Kommissionen Ăžnsker for eksempel konkret samme ordning for EU’s nĂŠste super-budget, der gĂŠlder fra 2028-2034.

Spild, svindel og en historisk mangel pĂ„ gennemsigtighed i forbindelse med corona i det hele taget er nĂŠppe nogen overraskelse for de fleste, og EU-Kommissionen bekender nu ogsĂ„ kulĂžr: Det er den vej, vi skal. Vi skal udbetale svimlende milliardbelĂžb ud fra politiske “milepĂŠle” og politiske aftaler – og vi skal ikke lĂŠngere bekymre os om noget sĂ„ trivielt som kvitteringer, faktiske omkostninger og dokumenterede udgifter.

Maksimal ugennemsigtighed, maksimal politisk indflydelse og maksimal institutionel magt.

Det bliver naturligvis de europÊiske skatteydere, der har betalt og skal betale regningen. Eller rettere: OgsÄ den her regning.

Du kan stÞtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om mÄneden. Her fÄr du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. LÊs mere her.

4.300 milliarder kroner

I en specialrapport offentliggjort 6. maj 2026 kritiserer European Court of Auditors (ECA) den sÄkaldte Recovery and Resilience Facility (RRF). Du finder rapporten her. Og du finder en nyhedsartikel fra ECA (revisorerne, red.) her.

Fonden blev skabt i 2020 for at hjĂŠlpe EU-landene gennem ’corona-krisen’ med tilskud og lĂ„n. Pengene skulle gĂ„ til grĂžn omstilling, digitalisering og Ăžkonomisk genopretning, mens Europa lĂ„ i den dybeste recession nogensinde.

Ved udgangen af januar 2026 var der udbetalt eller forpligtet 577 milliarder euro – svarende til godt 4.300 milliarder kroner.

Men revisorerne kan ikke fÄ et klart billede af, hvordan en stor del af pengene er brugt. Tusindvis af modtagere, isÊr virksomheder og konsortier, fremgÄr ikke tydeligt i den offentlige information. I de 10 lande, ECA har gennemgÄet, bestÄr de 100 stÞrste modtagere nÊsten udelukkende ministerier, styrelser og offentlige myndigheder. Der er minimal offentlig indsigt i den private sektor.

”Uden denne information kan vi ikke vurdere, om midlerne bliver fordelt retfĂŠrdigt, om der er risiko for koncentration, og om EU-pengene giver vĂŠrdi for borgerne,” siger Ivana Maletić, det medlem af European Court of Auditors (ECA – altsĂ„ revisorerne), der har ledet undersĂžgelsen.

”Gennemsigtighed er en grundléggende forudsétning for tillid og ansvarlighed. Vi har ikke et fuldt billede af, hvordan RRF-midlerne bliver brugt. Borgerne har ret til at vide, hvordan offentlige midler bliver anvendt, hvem der modtager pengene, og hvor meget der faktisk bliver brugt,” siger Ivana Maletić i en officiel udtalelse i forbindelse med offentliggþrelsen af rapporten.

IfÞlge revisorerne Þger modellen ogsÄ dramatisk risikoen for overlap med andre EU-fonde og dobbeltfinansiering.

LÊs ogsÄ: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Faktiske omkostninger – det var dengang

Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde, og nu skal du fþlge med, for her kommer det vigtige:

Pengene udbetales, nĂ„r landene opfylder politiske milepĂŠle – ikke nĂ„r de fremlĂŠgger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger. Det var et bevidst valg for at sikre hurtig udbetaling under det, som det etablerede system ynder at kalde ”corona-krisen”.

ECA (revisorerne, red.) peger pĂ„, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne. 

Det bliver svért – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel vérdi for pengene. 

MilepĂŠlene handler ofte mest om proces – det kan for eksempel vĂŠre at vedtage en lov eller underskrive en kontrakt – og ikke om mĂ„lbare resultater som for eksempel flere jobs eller andre resultater, der konkret fortĂŠller en historie om value for money (vĂŠrdi for penge, red.).

Og nu bliver det sÄ for alvor interessant:

Revisorerne advarer direkte om, at den samme model risikerer at blive brugt i EU’s néste langsigtede budget for 2028-2034, der kan lþbe op i omkring 2 billioner euro – 15.000 milliarder kroner.

Forestil dig det. Revisorerne, der skal gennemgĂ„ ’regnskabet’ famler i blinde, mens EU-Kommissionen er fint tilfredse med den manglende gennemsigtighed.

Hvordan kan det mon vĂŠre, at de er det?

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Svindel for milliarder

Svindlen er allerede dokumenteret.

Der er dokumenteret konkrete tilfĂŠlde af misbrug. EU’s uafhĂŠngige anklagemyndighed, European Public Prosecutor’s Office (EPPO), havde ved udgangen af 2025 over 500 aktive sager relateret til RRF. Den estimerede skade er pĂ„ absolut mindst 5 milliarder euro – 37,5 milliarder danske kroner.

Sagerne drejer sig mest om falske fakturaer, fiktive projekter, dobbeltfinansiering og strÄmÊnd.

De 5 milliarder euro er muligvis/sandsynligvis toppen af isbjerget, for som EU-revisorerne ogsĂ„ siger: De kan ikke fĂžlge pengene. Der er ingen gennemsigtighed. Kvitteringer betyder ikke lĂŠngere noget – nu udbetales der efter vĂŠrdi-valutaen ”politiske milepĂŠle”.

Nogle mennesker er blevet meget velhavende, mens andre, der allerede var meget velhavende, er blevet utroligt meget mere velhavende af at svindle i forbindelse med ’corona’. SĂ„dan blev corona-drejebogen spillet, og det startede helt fra toppen.

NĂ„r EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen selv stĂ„r for hemmelige, fordĂŠkte og helt igennem uhĂžrte aftaler, der rent matematisk simpelthen ikke giver mening, medmindre man inkluderer svindel og korruption i regnestykket, og ikke engang behĂžver at fremlĂŠgge ’kvitteringerne’ for den stĂžrste handel i EU’s historie, hvordan skulle man sĂ„ forvente noget andet?

Her kan du lĂŠse historien om, at Danmark var ’nĂždt til’ kafkask overindkĂžb af corona-vacciner. I 2022 kĂžbte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte i sagens natur kun en brĂžkdel af de indkĂžbte vacciner. De danske sundhedsmyndigheder siger, at Danmark var ’nĂždt til’ at kĂžbe sĂ„ mange doser og Ăžnsker ikke at forklare sig yderligere.

EU-Kommissionen: Magt frem for kontrol

EU-Kommissionen afviser kritikken blankt.

I sit officielle svar forsvarer EU-Kommissionen modellen som ”effektiv” og nþdvendig for hurtig krisehjélp. Kommissionen henviser til, at reglerne blev aftalt af alle 27 medlemslande, og at der allerede findes tilstrékkelig kontrol gennem rapportering og dialog.

Kommissionen anerkender – ganske ukonkret – visse udfordringer, men afviser behovet for de mere grundléggende éndringer, som revisorerne anbefaler – blandt andet bedre offentlig information om de endelige modtagere.

Faktiske omkostninger er tydeligvis ikke i EU-Kommissionens interesse, og nÄr man udbetaler milliarder efter politiske mÄl og aftaler, hvordan skulle den offentlige information om de endelige modtagere sÄ nogensinde blive god?

LĂŠs ogsĂ„: Ursula: VĂŠk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

FĂžlg EU-drejebogen og pengene falder

Modellen giver helt objektivt Kommissionen mere rÄ magt.

Den giver stÊrk politisk indflydelse pÄ nationale reformer inden for grÞn omstilling, digitalisering (herunder overvÄgning) og retsstaten, som EU ogsÄ mener, at de skal dybere ind i.

Kommissionen kan godkende eller udskyde milliarder, afhéngigt af om landene leverer de þnskede éndringer. Den sikrer hurtig udbetaling og synlige politiske succeser – og den reducerer ekstern kontrol fra revisorer og offentlighed.

Resultat: Spil efter EU-drejebogen for at fÄ pengene. Spil et andet spil, og kassen er lukket.

EU-Kommissionen prioriterer tydeligt politisk indflydelse og institutionel magt frem for konkret ansvar overfor det regnskab, som EU’s skatteydere betaler.

Det er prÊcis det, at revisorerne kalder for en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion: Systemet er designet, sÄ det bliver svÊrere at opdage og straffe misbrug.

Offentlig information er utilstrékkelig. De 100 stþrste modtagere er nésten udelukkende offentlige myndigheder. Private virksomheder, konsortier og NGO’er er stort set usynlige for offentligheden.

EU-parlamentarikere, der undersÞger mulig misbrug, fÄr ikke de nÞdvendige oplysninger om overfÞrsler til konkrete virksomheder.

SĂ„dan bliver det umuligt for vĂŠlgerne at holde politikerne ansvarlige for, hvordan hundredvis, endda tusindvis, af milliarder af skattepenge bruges. Det hele er skjult – vi opererer ikke lĂŠngere med faktiske omkostninger og ĂŠgte regninger. De nye bon’er er ”politiske milepĂŠle”, der – helt bevidst – kan betyde alt.

Det er – dokumenteret – by design.

Og regningen, der langt fra kun lyder pĂ„ penge – den tager du.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! HjĂŠlp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spĂŠndende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan ogsÄ stÞtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive pÄ Facebook og X. I mindre grad pÄ Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er ogsÄ aktiv pÄ X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Hvis du synes, at symbiosen mellem magten, eliten og medierne er stor nu, har du nĂŠppe grund til at glĂŠde dig til 2028.

Fra 2028 kan danske nyhedsmedier som for eksempel Politiken og Berlingske se frem til en markant Ăžkonomisk opgradering.

EU-Kommissionens forslag til det néste langsigtede budget (2028-2034) légger op til en kraftig udvidelse af finansieringen af ”uafhéngig journalistik” (efter EU-Kommissionens definition, naturligvis) gennem det nye program AgoraEU og dets Media+-linje.

EU-Kommissionen har foreslĂ„et godt ni milliarder euro til hele AgoraEU-programmet, der samler stĂžtte til kultur, medier og vĂŠrdier. Inden for Media+-delen – som inkluderer bĂ„de audiovisuelle medier og nyhedsjournalistik – er der lagt op til en tidobling (!) af finansieringen af ”uafhĂŠngig journalistik” sammenlignet med tidligere Ă„r. 900-1000-1100 procent mere – direkte fra skatteyderne til medierne, vĂŠrsgo.

Hvor EU nu giver cirka 42 millioner euro Ă„rligt til journalistik-projekter, vil den nye ramme nu lĂžbe op i flere hundrede millioner euro om Ă„ret.

Du kan stÞtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om mÄneden. Her fÄr du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. LÊs mere her.

“Desinformation splitter vores samfund”

Baggrunden er Ursula von der Leyens udmelding i sin State of the Union-tale i september 2025. Her annoncerede hun lanceringen af et nyt ”Media Resilience Programme“, der skal beskytte uafhéngig presse, styrke mediepluralisme og bekémpe desinformation. ”Vi skal gþre mere for at beskytte vores medier og uafhéngige presse“, lþd det fra kommissionsformanden, og hun fortsatte:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men ogsĂ„ til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvĂ„ge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt EuropĂŠisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Det fþrte Ursula von der Leyen til at présentere det nye ”Media Resilience Programme” – Medie Modstandskraft-programmet:

”Desinformation trives, og det er sĂ„ farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole pĂ„ det, de lĂŠser og hĂžrer, er afgĂžrende for at holde magthaverne ansvarlige. NĂ„r uafhĂŠngige medier nedbygges eller neutraliseres, svĂŠkkes vores evne til at overvĂ„ge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det fĂžrste skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhĂŠngige medier, for det muliggĂžr tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gĂžre mere for at beskytte vores medier og vores uafhĂŠngige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft-program. Dette program vil stĂžtte uafhĂŠngig journalistik og mediekundskaber, men vi skal ogsĂ„ investere i at tackle nogle af de grundlĂŠggende Ă„rsager til denne trussel. I det nĂŠste budget har vi foreslĂ„et at Ăžge finansieringen til medierne betydeligt.”

I omegnen af 1000 procent – mĂ„ske mere – mĂ„ siges at vĂŠre betydeligt.

LĂŠs ogsĂ„: Ursula: VĂŠk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Eksemplerne Berlingske og Politiken

De EU-finansierede og ifĂžlge Ursula von der Leyen ”uafhĂŠngige medier” skal altsĂ„ have 10-doblet finansieringen for at begĂ„ ”uafhĂŠngig” journalistik, der kan bekĂŠmpe det, som EU-Kommissionen definerer som mis- og desinformation. MĂ„ske en 10-dobling endda ikke engang kan gĂžre det, for EU-Parlamentet virker motiverede for at hĂŠve det foreslĂ„ede belĂžb yderligere.

Den slags enorme summer er naturligvis interessante for danske medier, der i forvejen modtager skatteyderbetalte millioner i form af mediestĂžtten. Sidste Ă„r finansierede de danske skatteydere mediestĂžtten med 416,7 millioner kroner.

Politiken og Berlingske er brugbare eksempler her. Begge mediehuse har i forvejen specialiseret sig i at samle hver eneste mulig krone op i mediestĂžtte-ordningen. Begge huse tilpasser lĂžbende deres initiativer – skiftende fokus pĂ„ det lokale, det nĂŠre, det nationale, bĂžrnene, kulturen og sĂ„ videre – netop for at sikre sig, at ikke en eneste mulig stĂžtte-krone gĂ„r de medier forbi. Og begge huse har decideret ansat folk til at sĂžrge for, at det maksimale antal millioner hvert Ă„r finder vej til de to mediestĂžtte-topscorere, der altsĂ„ mestrer disciplinen at malke stĂžtten til sidste krone.

Det udmĂžntede sig sidste Ă„r i, at Berlingske Media modtog 46,36 millioner kroner, mens det samlede tal for JP/Politikens Hus var 45,72 millioner kroner.

I alt blev der i 2025 udbetalt (det seneste fulde Ă„r, hvor “sidste Ă„r” henviser til, nĂ„r vi er i 2026) blev der udbetalt ca. 416,7 millioner kroner i redaktionel produktionsstĂžtte (den primĂŠre del af mediestĂžtten til skrevne og digitale nyhedsmedier, ugeaviser og magasiner). Det tal stammer fra Slots- og Kulturstyrelsens officielle liste over tilskudsmodtagere (endeligt tilskud for 2025).

Vi skal selvfÞlgelig ogsÄ huske, at der derudover findes andre former for mediestÞtte (for eksempel public service-midler til DR, TV 2 og flere, nulmoms pÄ aviser eller projektstÞtte).

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Kaskader

SĂ„ fra 2028 behĂžver for eksempel mediestĂžtte-topscorerne Berlingske Media og Politikens Hus ikke at nĂžjes med 45-46 millioner plus det lĂžse (som der er meget af, red.), der er mange, mange nye millioner kroner at hente – i direkte stĂžtte fra dig og mig. Udbetalt af Ursula von der Leyens EU.

StÞrre danske dagblade med dedikerede ansÞgningsteams, altsÄ folk, der decidereret er ansat til at maksimere finansieringen, som bliver betalt af Europas skatteydere, kan realistisk gÄ efter grants (tilskud, red.) pÄ op til flere hundrede tusinde euro pr. projekt. Mindre medier kan fÄ del via sÄkaldte cascading grants, hvor hovedmodtagere viderefordeler midler.

De taler simpelthen om kaskader. Af tilskud. Pengeregn over ’medierne’. Kaskadebevillinger.

LÊs ogsÄ: Danske EU-politikere fortÞrnede over mistillidsvotum: Lad sÄ Ursula vÊre i fred!

StĂžtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum

StÞtten bliver ikke givet som generel driftshjÊlp, men som projektbaserede tilskud. Medier skal typisk indgÄ i internationale konsortier med partnere fra flere EU-lande. Projekterne kan for eksempel handle for eksempel om tvÊrnational undersÞgende journalistik, digital innovation eller initiativer mod misinformation.

For danske medier som Politiken og Berlingske Äbner det nye vindue enestÄende muligheder for at score millioner ud over den nationale mediestÞtte.

For det fÞrste har stÞrre, etablerede medier med ansÞgningsafdelinger en klar fordel, og vi ved jo allerede, at Politiken og Berlingske er danske mestre i at opnÄ det makimale antal skatteyderbetalte millioner. Mindre, kritiske eller nye stemmer bliver udkonkurreret, de har ikke en chance mod stÞtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum. Desuden er evalueringen af ansÞgninger ofte foretaget af eksperter fra samme kredse.

For det andet: Lad os sige, at Berlingske/Politiken laver et projekt med svenske og norske medier. Det skal selvfĂžlgelig handle om et af de emner, som EU ikke kan vente med at smide mange millioner efter.

Skal vi gĂŠtte pĂ„ en kampagne om “mis- og desinformation”? Den ligger lige til hĂžjrebenet.

Opskrift: 1) ’UndersĂžg begrebet mis- og desinformation’ og 2) levĂ©r det, som Ursula von der Leyens EU gerne vil hĂžre, og scor mange flere skatteyderbetalte millioner. Mere stĂžtte. Finansiering. Ingen ben i det.

Det skal du betale. AltsÄ udover det, som du betaler i mediestÞtte.

Skal vi i Þvrigt i samme ombÊring gÊtte pÄ, at Politikens/Berlingske fremtidige lukrative EU-projekter ikke kommer til at handle om at undersÞge og afslÞre EU-korruption, immigration, klimabedrag og andre hÄrde emner, hvor EU konsekvent fejler.

Nej, spil den sikkert. Spil pÄ misinformation, jubelhistorier om magten og eliten, vÊr deres nyttige idiot. Og millionerne kommer.

Det er faktisk bare at fortsĂŠtte den nuvĂŠrende kurs – den fĂžrer direkte til krukken med guld. Bare forstĂŠrk den anelse, sĂ„ skulle den vĂŠre hjemme.

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Den af magten besluttede retning

NĂ„r en stor del af Ăžkonomien kommer fra offentlige kilder (national stĂžtte og EU-projekter), vil der blive produceret endnu mere af det, der matcher donorernes prioriteringer: EU-positive historier, fokus pĂ„ “desinformation”, klima, migration, diversitet og mere i den dur.

Kritisk dékning af EU’s egen magtudþvelse, bureaukrati eller fejl vil blive yderligere nedprioriteret.

Historien viser, at offentlig finansiering ikke er (tilstrébt) neutral – pengene fþlger de politiske dagsordener hos dem, der uddeler dem.

Og hvad betyder kaskaderne af skatteyderbetalte millioner for mediernes incitament til at opnÄ nye abonnenter og fastholde de abonnenter med seriÞs, kritisk, (tilstrÊbt) objektiv, Êgte nysgerrig journalistik?

Mediernes brede folkelige stemme er allerede gÄet i tusind stykker, manus fylder allerede voldsomt i det samlede mediebillede. Det har vi set med corona, sundhed, immigration, klima og den fuldstÊndigt hysteriske orkestrerede smÊde mod udvalgte individer, der er udgÞr en trussel for den af magten besluttede retning. Tag Robert F. Kennedy Jr. som et konkret eksempel pÄ det.

Tidligere EU-finansierede journalistik-projekter har allerede mÞdt kritik for at begunstige narrativer tÊt pÄ mainstream-EU-linjen.

NÄr Berlingske og Politiken fra 2028 konkurrerer om de samme, spritnye, skatteyderbetalte million-puljer, tror du sÄ de vil have betÊnkeligheder ved at tilpasse sig for at vinde kaskaderne af EU-bevillinger?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! HjĂŠlp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spĂŠndende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan ogsÄ stÞtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive pÄ Facebook og X. I mindre grad pÄ Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er ogsÄ aktiv pÄ X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Ursula Von der Leyen bruger OrbĂĄns nederlag til at presse pĂ„ for afskaffelse af vetoret i EU’s udenrigspolitik. EU-Kommissionens formand siger, at resultatet af valget i Ungarn giver regeringerne ”momentum” til at ĂŠndre reglerne.

”Regeringerne bþr kunne gennemfþre EU-politikker – herunder sanktioner mod Rusland og stþtte til Ukraine – med kvalificeret flertal i stedet for at lade enkelte lande have vetoret,“ sagde hun til flere mikrofonholdende journalister i Bruxelles.

Under OrbĂĄn, der har vĂŠret Ungarns premierminister i 16 Ă„r, har Ungarn gentagne gange blokeret udenrigspolitiske beslutninger.

”Overgang til kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken er en vigtig mĂ„de at undgĂ„ de systematiske blokeringer, som vi har set tidligere,“ sagde hun, og opfordrede regeringerne, som skal godkende enhver ĂŠndring, til at ”bruge momentum nu”.

Tilmeld dig Psst!s nyhedsbrev lige her. Du hjÊlper Psst! med at kÞre pÄ, og du fÄr selv et fedt, unikt, journalistisk produkt.

Mere overstatslighed

Ursula von der Leyens vej fremad, som hun i Ăžvrigt vil ind pĂ„ i en rasende fart, betyder konkret, at nogle lande – EU-positive eller ej – i praksis risikerer at skulle acceptere beslutninger, de er imod. Endda lodret imod.

Det betyder konkret:

Hvis forslaget gÄr igennem, fÄr EU-institutionerne (Kommissionen og et flertal i RÄdet) langt mere reel magt til at fÞre en fÊlles udenrigspolitik, selv nÄr nationale regeringer mener, det strider mod deres interesser eller vÊlgeres vilje.

Det er et klart skridt i retning af mere overstatslighed – altsĂ„ at flytte suverĂŠnitet fra de enkelte nationer til Bruxelles.

Ursula von der Leyen prĂŠsenterer det som en nĂždvendig modernisering for at gĂžre EU mere handlekraftigt i en urolig verden.

Det kan ogsÄ ses som et opportunistisk forsÞg pÄ at udnytte Orbåns fald til at centralisere magten yderligere og mindske de nationale veto-muligheder permanent.

Ursula von der Leyen sÞger igen have mere magt til EU pÄ bekostning af de nationale regeringers vetoret, og det vil Äbenlyst gÞre Unionen markant mere overstatslig pÄ et sÊrdeles centralt omrÄde som udenrigspolitik.

Kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken krĂŠver traktatĂŠndring (enstemmighed i RĂ„det + ratificering i alle medlemslande, inklusiv Danmark). Det er ikke noget, von der Leyen bare kan “gennemfĂžre” med et pennestrĂžg. Hun kan presse pĂ„, men permanent afskaffelse af veto er en tung proces.

I det her tilfĂŠlde taler vi altsĂ„ om en langsigtet ambition snarere end noget, der “gĂ„r igennem” hurtigt.

LÊs ogsÄ: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Som hÄnd i handske

Mere, ustoppelig, magt til Ursula von der Leyens version af EU passer ogsÄ som hÄnd i handske med det, der er pÄ vej.

Og det, der er pĂ„ vej, er ikke for sjovt. Det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved.

Vi stĂ„r netop nu midt i forberedelserne til det nĂŠste flerĂ„rige finansielle rammevĂŠrk (MFF) for 2028–2034, som skal forhandles fĂŠrdig i lĂžbet af 2026–2027 (med andre ord: EU-budgettet red.).

Det er her EU’s langsigtede budget pĂ„ omkring 1,8–2 billioner euro (plus gĂŠldsafdrag) skal fastlĂŠgges. Samtidig skal der findes finansiering til fortsat stĂžtte til Ukraine (op mod 90 mia. euro i 2026–2027 via lĂ„n og/eller russiske aktiver), og fra 2028 begynder tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gĂŠlden (corona-genopretningsfonden), som von der Leyen var hovedarkitekten bag.

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Psst!-tegner Mads Ortmanns fortolkning af Europas ukronede og uvalgte dronning. Tegning: Mads Ortmann.

15.000 milliarder kroner

Det foreslĂ„ede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har prĂŠsenteret, er pĂ„ omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner – det er 15.000 milliarder kroner) over syv Ă„r. Det nuvĂŠrende flerĂ„rige budget (MFF) for 2021-2027 er pĂ„ 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2026-priser (efter justering for inflation).

Det foreslÄede budget er altsÄ 790 milliarder euro stÞrre end det nuvÊrende budget, hvilket svarer til en stigning pÄ 65-70 procent.

Hvad skal det nĂŠste EU super-budget sĂ„ (blandt andet) indeholde – ifĂžlge Ursula von der Leyen?

Svaret pÄ det spÞrgsmÄl fÄr du her:

1: FĂŠlles EU-gĂŠld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lÄn pÄ vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det fÞrst.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gĂžre det til standard i nĂŠste MFF (Multiannual Financial Framework – pĂ„ dansk: Den flerĂ„rige finansielle ramme. EU’s syvĂ„rige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kréver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller for den sags skyld Danmark ikke léngere kan blokere nye sanktioner eller fx Ukraine-pakker. Det betyder, at veto-retten afskaffes.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i RĂ„det.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gĂ„ direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene gĂ„r ikke gennem Folketinget fĂžrst – de trĂŠkkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – status usikker.

LÊs ogsÄ: Ursulas egen efterretningstjeneste

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der fĂ„r direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Ursula von der Leyen har forsĂžgt at oprette en egen ‘intelligence cell’ under Kommissionens generalsekretariat (annonceret november 2025), som skulle samle nationale efterretninger til analyse af hybride trusler – direkte under hendes tilsyn. Planen har mĂždt modstand selv fra Kaja Kallas og flere medlemslande, og virker til siden at vĂŠre blevet skaleret ned. Men det fĂ„r vi jo at se.

Annonceret november 2025 – skal efter planen/forslaget finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvĂ„ger “informationsmanipulation” i realtid pĂ„ tvĂŠrs af alle medlemslande og kan krĂŠve nedtagning af indhold.

Officielt et initiativ mod fremmed desinformation – ifþlge kritikerne et vérktþj til at definere og kontrollere offentlig debat centralt fra Bruxelles.

Startet september 2025 – fĂ„r eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver stĂžtte direkte til udvalgte medier og journalist-netvĂŠrk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan fĂ„ millioner – i danske tilfĂŠlde udover dansk mediestĂžtte.

Det vil altsĂ„ sige, at for eksempel Berlingske og Politiken, der i forvejen stĂžvsuger hver en mulig krone fra mediestĂžtten (de har folk ansat til prĂŠcis det) ogsĂ„ vil kunne opnĂ„ ”EU-finansiering”, hvis altsĂ„ Ursula finder dem vĂŠrdige.

SĂ„ behĂžver de ’uafhĂŠngige’ medier snart ikke lĂŠngere kunder. De kan bare skrive til magten (lĂŠs: please magten, red.) – altsĂ„ viderefĂžre den nuvĂŠrende linje ud i ekstremerne.

Annonceret i State of the Union 2025 – fþrste pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond pĂ„ €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornĂ„r der er “krise”, og sĂ„ flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun prĂŠsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kĂŠmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, rĂ„stoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne fĂžr de er underskrevet.

Allerede praksis – og det er ifþlge Ursula von der Leyen “effektivt”.

LÊs ogsÄ: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

VĂŠrsgo!

Hvis alle 8 punkter gĂ„r igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for fĂžrste gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan lĂ„ne penge, bruge penge, definere sandhed, overvĂ„ge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er (blandt andet) i det perspektiv, at du skal se Ursula von der Leyens aggressive powergrab-play mod at fÄ afskaffet veto-retten.

Det er derfor, du skal se Ursula von der Leyens mange udmeldinger, der altid har det til fĂŠlles, at de gĂ„r imod mere magt, mere overstatslighed, patent pĂ„ ‘sandhed’, flere penge, flere befĂžjelser og rendyrket totalitarisme, i en stĂžrre sammenhĂŠng.

Mens disse initiativer – fra von der Leyens egen efterretningstjeneste til Democracy Shield og direkte EU-stĂžtte til medier – er blevet bredt omtalt i internationale medier som Euractiv, Financial Times og Politico, har de fleste danske etablerede medier valgt at tie stille. Der findes ingen vĂŠsentlig dĂŠkning af planerne om en Kommissions-ejet efterretningsenhed eller risikoen for, at Bruxelles fĂ„r direkte indflydelse pĂ„, hvilke danske medier der fĂ„r millioner i ekstra stĂžtte.

VĂŠrsgo og skyl!

Og vil du ikke ogsÄ forklare, hvorfor dine danske medier ikke informerer dig?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! HjĂŠlp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spĂŠndende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan ogsÄ stÞtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive pÄ Facebook og X. I mindre grad pÄ Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er ogsÄ aktiv pÄ X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Godt nytÄr. Tak, fordi du lÊser med.

Vi starter lige med bomben:

Psst! har vĂŠret hacket. Under kĂŠmpe angreb. Intet har virket.

KÊmpe tillykke til hackerne, der har vÊret dygtige. De havde placeret problemet lige prÊcis der, hvor man skriver og/eller redigerer i artiklerne, sÄ virkelig flot arbejde. Sikkert og effektivt udfÞrt.

NĂ„, men vi virker igen. Det kostede sved, tĂ„rer og skillinger – prĂŠcis som planlagt.

Vi glÊder os ikke til nÊste omgang. Gad vide, hvornÄr den kommer.

Psst! vil altid vĂŠre et uafhĂŠngigt medie. Altid. Og vi har brug for dig. Derfor: DĂ©t fĂ„r du i Psst!s nyhedsbrev – og sĂ„dan tilmelder du dig

Ikke helt som DR’s version

Vi skal kigge pÄ Äret, der gik.

Psst!s version af Ă„ret, der gik, er jo ikke ligefrem sammenlignelig med fx DR’s version af Ă„ret, der gik. SĂ„ mĂ„ske interessant…?

Vi lĂžber hurtigt igennem – mĂ„ned for mĂ„ned. Der vil lĂžbende komme links til de artikler, der omtales, samt artikler, der supplerer.

I gang med at lave ulykker

Psst!s 2025 har vĂŠret et Ă„r med afslĂžringer om Bovaer, EU’s magtspil, Ursula von der Leyen, Covid-19-vacciner og vejen frem mod det totalitĂŠre (overvĂ„gnings)samfund.

Efter en januar mĂ„ned med flere interessante historier, der rettede kritisk fokus mod Bovaer, samt en oplĂžftende historie om, at Robert F. Kennedy Jr. endelig blev udpeget som USA’s nye sundhedsminister, kom i februar et interview, der ĂŠndrede mange ting.

Hovedperson var JÞrn Erri, Danmarks mÄske mest erfarne dyrlÊge. JÞrn Erri er en anerkendt og vidt citeret dyrlÊge, der har arbejdet med kÞer i en menneskealder. JÞrn Erri har vÊret flittigt brugt som ekspert pÄ koen i etablerede og specialiserede medier, og han havde noget at sige om Bovaer.

Som fx:

”Bovaer er fuldstĂŠndigt vanvittigt. Det er Ă„benlyst forkert at gĂ„ ind og rode ved koens system. Koen er speciel pĂ„ den mĂ„de, at hun kun indirekte lever af det, som hun ĂŠder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. NĂ„r man gĂ„r ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

NĂŠrmest profetisk.

Og han siger andre kloge ting – som for eksempel det svar, han gav pĂ„ fĂžlgende Psst-spĂžrgsmĂ„l:

 Alle myndigheder og medier fortĂŠller jo med sikkerhed, at Bovaer ikke gĂ„r i mĂŠlken. De fortĂŠller os, at der har vĂŠret forsĂžg siden 2022, og at intet gĂ„r i mĂŠlken – det er fuldstĂŠndigt bevist, siger de. SĂ„ danske forbrugere skal vel stole pĂ„, at intet gĂ„r i mĂŠlken. Eller hvad?

”Nej, de skal sgu ikke. Det gĂžr det da. Det kan godt vĂŠre, at det ikke er selve Bovaer, men det er sĂ„ affaldsprodukterne. Det kommer da i mĂŠlken, selvfĂžlgelig gĂžr det det.”

Korrekt igen.

LÊs ogsÄ: Efter Psst!s dÊkning: FÞdevarestyrelsen Êndrer informationen om Bovaer

Ødelagt af Pfizers mRNA-produkt

Kort efter interviewet med JÞrn Erri Êndrede FÞdevarestyrelsen pÄ den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s artikelserie om Bovaer. At Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) i mÊlken blev nu for fÞrste gang offentlig tilgÊngelig viden for danskerne, men de ubesvarede spÞrgsmÄl om Bovaer stod fortsat i kÞ.

Fra marts skal du have Martins og Inas historie med. Begge er i to dele.

De er to af de mange danskere, der er blevet skadet af covid-19-vaccinen – engang kendt som ”supervĂ„bnet”.

BĂ„de Martin og Ina fik deres liv Ăždelagt af Pfizers mRNA-produkt.

Du finder Martins historie her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Og Inas her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg lĂžsladt

Inas historie del 2: MÄske mine efterladte en dag fÄr en undskyldning

LĂŠs ogsĂ„: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville reprĂŠsentere Danmark til OL – dĂžde 5 uger senere

Årets hit-piece

I april skal vi fĂžrst nĂŠvne en oplagt kandidat til â€Ă„rets hit-piece”. Årets stĂžrste smĂŠdeskrift. Det bliver vi desvĂŠrre nĂždt til at bruge plads pĂ„.

En artikel, der stÊrkt bidrager til floden af beviser pÄ, at danske sÄkaldte frie og uafhÊngige medier fÞlger et udleveret manuskript, nÄr visse globale dagsordener skal pushes.

PĂ„ toppen af mediernes hadekampagne mod Elon Musk (sjovt nok pĂ„ det tidspunkt, hvor hĂŠrvĂŠrk af Teslaer var pĂ„ sit hĂžjeste) tog Berlingske prisen med Poul HĂžis (den tidligere Cavling-vinder) vĂŠrk: ”Magien er brudt for Elon Musk: »TĂŠnk at vĂŠre milliardĂŠr, og alle mener stadig, at du er en taber«”.

I ’artiklen’ fremsĂŠtter Poul HĂži tre gange pĂ„standen om, at Elon Musk er pĂ„virket af hĂ„rde stoffer.

Cavling-vinderens belĂŠg for den pĂ„stand: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals – begge magasiner, der er kendt som direkte talerĂžr for demokraterne – anonyme kilder.

Og intet andet.

En ĂŠgte rystende omgang. 100 procent manus. Ren fiktion.

LĂŠs ogsĂ„: Hvert medie for sig selv: “Vi ’missede’ Bidens mentale forfald”

Midlet, der peger pÄ mÄlet

I maj er historien ”Den Danske DyrlĂŠgeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer” en af mĂ„nedens mest interessante historier.

Historien retter fokus pÄ, at den politiske beslutning om at gÞre brugen af Bovaer obligatorisk, mildt sagt er usÊdvanlig. Kort fortalt er det centrale og hÞjst usÊdvanlige, at midlet kommer fÞr mÄlet i den politiske regulering.

Normalt laver man mÄlbaseret regulering: FÞrst sÊtter man et klimamÄl (f.eks. reducer metan med 30 %), og sÄ vÊlger landmÊnd og fagfolk mellem forskellige midler for at nÄ det mÄl.

Med Bovaer har man vendt rĂŠkkefĂžlgen om:

Det er ikke mĂ„let, der peger pĂ„ midlet – det er midlet, der peger pĂ„ mĂ„let.

Interessant, ikke?

Hvad kan grunden vĂŠre til det, tror du?

Fra juni bþr du lése historien: ”Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik”.

Den giver et godt indblik i det nye, langt mere ondskabsfulde, Danmark.

LÊs ogsÄ: Middelfart Kommune om flere brud pÄ invalideret borgers rettigheder: Ingen kommentarer!

RFK Jr.’s vilde angreb pĂ„ dansk vaccine-undersĂžgelse

Juli mÄned stod i hÞj grad i Ursula von der Leyens tegn. Hun overlevede (nemt) Pfizergate, og de danske politikere var fortÞrnede over, at Europas uvalgte dronning pÄ den mÄde skulle udfordres.

Da Ursula havde passeret det lille bump, sÄ vi nÊste skridt.

Nu skal corona-gĂŠlden betales (af os), og der skal ogsĂ„ vĂŠre penge til krig, klima og en myriade af fast forsvundne milliarder. Von der Leyen vil nu have 15.000 milliarder kroner til EU’s nĂŠste super-budget.

Og derfra kom Ursulas ’visioner’ om det nye Europa – Ursulas nye Europa – ellers dryppende lystigt. Den ene vision mere skrémmende end den néste.

I starten af august rettede USA’s sundhedsminister et voldsomt angreb mod stor dansk undersþgelse, der hévder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom. Og RFK Jr. sundhedsminister holdt sig ikke tilbage: “Videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Klare interessekonflikter. Farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt.”

Samtlige danske medier vidste ikke, hvad de skulle gĂžre. SĂ„ de gjorde ingenting. Lod som om, at historien ikke eksisterede.

FĂžrst da SSI’s Anders Hviid selv svarede pĂ„ anklagerne, turde de danske medier rĂžre ved historien – og naturligvis med den forventede vinkel: Robert F. Kennedy Jr. er en ”skĂžr og farlig konspirationsteoretiker”.

Gaaab, mand.

LÊs ogsÄ: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

AfslĂžringen af Bovaer 365

September bÞd pÄ en kÊmpe afslÞring, som danske medier fortsat ikke har nÊvnt med ét ord. Nok fordi, at de i sÄ fald ville skulle kreditere Psst!

Den 10. september afslÞrede Psst!, at mÄlet for Bovaer i Danmark er krystalklart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer 365 dage om Äret.

En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her dokumenterede Psst!, at Arla truer mĂŠlkebĂžnderne: Brug Bovaer Ă„ret rundt – ellers betaler I selv regningen.

FÞdevarestyrelsen, Landbrug & FÞdevarer, Ministeriet for GrÞn Trepart, Dyrenes Beskyttelse, Den Danske DyrlÊgeforening fik efterfÞlgende alle konkrete spÞrgsmÄl om Bovaer 365 samt muligheden for at udtale sig ganske uredigeret, men det var som forventet en skuffende omgang. Mildt sagt.

Til gengĂŠld ville dyrlĂŠge og ko-ekspert JĂžrn Erri gerne give sit besyv med. Det gjorde han den 1. oktober.

For eksempel spurgte Psst:

JÞrn, nu stÄr det klart, at mÄlet for Bovaer i Danmark er 365 dage om Äret. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekÞer vÊre pÄ Bovaer hele Äret, og nÄr vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tÊnker du om det?

Svaret:

”Det er helt vanvittigt. FuldstĂŠndigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer gĂ„r man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. NĂ„r kĂžerne er fĂŠrdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, nĂ„r vi sĂ„ gĂ„r ind og ĂždelĂŠgger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, sĂ„ meget kan jeg fortĂŠlle dig.”

Det har i sandhed vist sig, at Jþrn Erri er mere ekspert – mere vidende – end alle de eksperter, som medierne har brugt, til sammen.

LÊs ogsÄ: DyrlÊge JÞrn Erri om Bovaer 365 dage om Äret: En pistol for panden

”Nocebo-effekten”

I november fortalte de danske medier de vaccine-skadede danskere, at de i virkeligheden bare FØLTE, at de var blevet skadet. AltsÄ: I er bare paranoide!

Psst! stillede en hel rĂŠkke spĂžrgsmĂ„l til den person, der blev citeret for at sige, at de vaccine-skadede danskere faktisk var blevet ramt af ”nocebo-effekten”. Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende pĂ„ Institut for Folkesundhed pĂ„ Aarhus Universitet, ville dog ikke besvare ordentlige, gode og nysgerrige spĂžrgsmĂ„l, og sĂ„dan er det.

Det var ogsÄ i november, at vi kom godt og grundigt forbi den glÞdende korruption i bÄde Ukraine og EU.

Korruptionen i Ukraine bekymrede pÄ ingen mÄde Ursula von der Leyen, der ikke kunne vente med at sende 1000 nye milliarder kroner afsted til Ukraine og korruptionen i EU er vi jo vant til.

I december kunne vi fortélle, at Euronews, der meget gerne vil vére ’Europas CNN’, og som i stor stil er finansieret af Europas skatteydere, lavede betalt, lþgnagtig, manipulerende, misinformerende PR for Bovaer.

Og sÄ lige endnu en bombe at slutte Äret af pÄ: Danmark fortsÊtter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365.

Nemlig.

Hvis du formodede, at kĂžer, der spiser og yder mindre, opfĂžrer sig slĂžvt, fĂ„r hĂŠvelser, udviser forgiftningssymptomer, bliver syge, kollapser og dĂžr fĂ„r Danmark – foregangsland nummer 1 for grotesk grĂžn ekstremisme – til at droppe Bovaer, tog du fejl. Nu officielt. Fortsat ikke et emne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i fĂždevarerne.

LÊs ogsÄ: Analyse af Ursulas EU: En aldrig fÞr set magtkoncentration

Vi ses i 2026

Alt i alt et Är med masser af stÊrk journalistik, som du nÊsten har garanti pÄ, ikke bliver dÊkket af andre danske medier. Virkelig et kvalitetsstempel, vi er meget stolte af.

Det glĂŠder vi os til at fortsĂŠtte i 2026.

Godt nytÄr. Vi ses i 2026.

**

Vi har brug for dig! HjĂŠlp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spĂŠndende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.

Du kan ogsÄ stÞtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Samtlige danske medier udtrykker det sÄledes:

”EU indefryser russiske vérdier”.

Du kan fx se DRÂŽs artikel om de indefrosne russiske vĂŠrdier her, og her kan du sĂ„ konstatere, at 1) DR sĂŠtter ikke belĂžb pĂ„ hvor meget EU ’indefryser’, og 2) DR fortĂŠller os danskere, at dumme Ungarn ikke kan blokere det, naturligvis uden at forklare hvorfor Ungarn ikke kan blokere.

Men de ’indefrosne vĂŠrdier’ er ikke en dĂŠkkende beskrivelse af virkeligheden, for EU vil sende Ruslands penge pĂ„ arbejde – omgĂ„ende. Ruslands ’indefrosne aktiver (ca. 1.575 milliarder kroner)’ skal i den meget nĂŠre fremtid bruges som sikkerhed for et lĂ„n, som skal sikre, at Ukraine fĂ„r ca. 1000 milliarder kroner (mere). Mindst.

Aktiverne skal altsĂ„ ikke ligge og samle stĂžv – de skal straks sĂŠttes i arbejde for at finansiere massive lĂ„n til Ukraine. Massive lĂ„n, som Ukraine kun skal tilbagebetale sĂ„fremt Rusland betaler erstatning for krigsskader og genopbygning.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dĂŠkningen af de emner, som de andre ikke vil rĂžre med en ildtang. LĂŠs mere her.

Endnu en gratis gave

EU vil lĂ„ne op til 165 milliarder euro (cirka 1200 mia. kr.) pĂ„ markedet, sikret mod de frosne russiske aktiver. Det betyder, at pengene bliver stĂ„ende hos banker som Euroclear i Belgien, men de fungerer som “sikkerhed” for lĂ„net.

Ukraine fÄr pengene som et rentefrit lÄn til at dÊkke militÊr og civil stÞtte i 2026-2027. Cirka 1000 milliarder kroner (mere).

Ukraine skal kun betale lĂ„net tilbage, hvis og nĂ„r Rusland betaler erstatning for krigsskaderne – hvilket ingen forventer nogensinde kommer til at ske. SĂ„ i praksis er det (endnu) en gratis gave.

Umiddelbart efter aftalen var i hus, gik en tilfreds Ursula von der Leyen, EU-kommissionsformand, til tasterne:

”Jeg hilser RĂ„dets beslutning om vores forslag om at fortsĂŠtte immobiliseringen af russiske statslige aktiver velkommen. Vi sender et stĂŠrkt signal til Rusland om, at sĂ„ lĂŠnge denne brutale angrebskrig fortsĂŠtter, vil Ruslands omkostninger fortsĂŠtte med at stige. Dette er et stĂŠrkt budskab til Ukraine: Vi vil sikre os, at vores modige nabo bliver endnu stĂŠrkere bĂ„de pĂ„ slagmarken og ved forhandlingsbordet,” skrev Ursula von der Leyen pĂ„ X.

LÊs ogsÄ: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

“Uoprettelig skade pĂ„ EU“

OvenstĂ„ende er meget enkelt – men det skulle man ikke tro, nĂ„r man tyr til medierne for at blive klogere pĂ„ EU’s konfiskering (hvilket er et bedre og mere korrekt ord end ’indefrysning, red.) af Ruslands vĂŠrdier i medierne.

I stedet fÄr danske mediebrugere en mudret, svÊrt forstÄelig, gang ekstern kommunikation uden belÞb, og som altid uden en kritisk og nysgerrig tilgang, men til gengÊld med letfordÞjelige budskaber som fx: Denne gang kan Ungarn ikke blokere det.

Netop Ungarn holder sig ikke tilbage, nĂ„r landet sĂŠtter ord pĂ„ EU’s beslutning.

Den ungarske premierminister, Viktor Orban, har igen i dag pÄ X gentaget sin modstand mod at beslaglÊgge de russiske penge.

”Beslutningen vil betyde uoprettelig skade pĂ„ EU, skriver han, og beskylder samtidig EU for at hĂŠve sig over grundlĂŠggende retsprincipper.

”Kommissionen voldtager systematisk européisk lovgivning”, skriver Orban.

LÊs ogsÄ: Ungarn siger stop: STANDS pengestrÞmmen til krigs-mafiaen!

Kvalificeret flertal-manĂžvren

Grunden til, at Ungarn ikke kan blokere EU’s beslutning, er fordi den blev truffet med kvalificeret flertal. Det névner de danske medier i fléng som om, at det er helt normalt, men det er det ikke. Tvértimod.

Den 12. december 2025 (i gĂ„r) vedtog EU’s MinisterrĂ„d en beslutning om at gĂžre indefrysningen af russiske centralbankaktiver (ca. 210 mia. euro, primĂŠrt hos Euroclear i Belgien) permanent og ubetinget, indtil Rusland betaler erstatning for krigen i Ukraine.

Beslutningen blev truffet ved en skriftlig procedure. Belgien, Italien, Bulgarien og Malta stĂžttede den permanente ‘indefrysning’, men med forbehold: De understregede, at det ikke automatisk godkender brugen til lĂ„n – det skal besluttes af lederne senere.

Ungarn protesterede hĂžjlydt, men kunne ikke blokere.

Hidtil har disse sanktioner skullet fornyes med enstemmighed hver 6. mÄned, hvilket har givet lande som Ungarn og Slovakiet mulighed for at true med veto og blokere fornyelsen.

Sanktioner og indefrysning af suverĂŠne vĂŠrdier hĂžrer normalt under EU’s fĂŠlles udenrigs- og sikkerhedspolitik (CFSP), hvor beslutninger krĂŠver enstemmighed (artikel 31 i TEU). Det er en grundlĂŠggende regel for at beskytte national suverĂŠnitet i udenrigspolitik.

LÊs ogsÄ: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

NĂždklausul – beregnet til akutte Ăžkonomiske kriser

Denne gang omgik EU enstemmighedskravet ved at bruge artikel 122 i TFEU (Traktaten om Den EuropÊiske Unions funktionsmÄde).

Den artikel er en nĂždklausul beregnet til akutte Ăžkonomiske kriser (f.eks. energikrise eller alvorlige forsyningsproblemer), der tillader RĂ„det at trĂŠffe midlertidige foranstaltninger med kvalificeret flertal (55% af landene, reprĂŠsenterende 65% af befolkningen) – uden involvering af Europa-Parlamentet.

EU-Kommissionen og flertallet af medlemslande omformulerede indefrysningen som en Ăžkonomisk nĂždsituation: Hvis aktiverne pludselig frigives (for eksempel pĂ„ grund af et veto), kunne det skabe “alvorlig Ăžkonomisk disruption” i EU’s finansielle system.

Beslutningen blev altsÄ truffet med kvalificeret flertal, hvilket effektivt kvalte modstanden fra Ungarn.

Resultatet er: Ingen fremtidig behov for enstemmig fornyelse hvert halve Är. Det letter ogsÄ vejen for at bruge overskuddet fra aktiverne (eller lÄn baseret pÄ dem) til stÞtte til Ukraine uden konstant vetotrussel.

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Danmark bakker op

Økonomiminister Stephanie Lose (V) fastslog fredag, at Danmark er blandt de lande, der stÞtter lÄnet fra de indefrosne russiske midler.

”Der findes ikke en perfekt lĂžsning, sĂ„ vi mĂ„ tage den lĂžsning, der passer bedst til den nuvĂŠrende situation. Det mener vi, at det er erstatningslĂ„net”, sagde Stephanie Lose til Ritzau fredag.

Hun peger pĂ„, at EU-landenes budgetter og gĂŠld ikke vil blive tynget, hvis det lykkes at sende de russiske midler til Ukraine som et “lĂ„n”.

Men som vi ved: Det er mere end almindeligt usikkert, at Rusland vil gÄ med til at betale erstatning. Og prÊcis derfor har Belgien bedt alle EU-landene garantere for lÄnet.

Det vil konkret sige, at skatteyderne i de enkelte EU-lande i sidste ende kan hÊnge pÄ lÄnet, hvis Ukraine ikke kan betale det tilbage.

Men Stephanie Lose holdt sig til de mere sikre og intetsigende floskler fremfor at gĂ„ dybere ned i problematikken:  

”Det er vigtigt, at Europa lþser det sammen. Der er EU-lande, der har stþttet Ukraine langt mere end andre EU-lande, men det her er et félles européisk ansvar,” sagde Stephanie Lose til Ritzau.

SÄ her stÄr vi.

NĂŠste skridt er at fĂ„ aktiveret Ruslands ‘indefrosne’ vĂŠrdier, sĂ„ EU kan fĂ„ sendt 1000 milliarder kroner (mindst) til Ukraine.

Det forventes at ske i nĂŠste uge.

**

[email protected]

Du kan stĂžtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Tirsdag udfĂžrte belgisk politi en razzia pĂ„ Europakollegiet og hovedkvarteret for EU’s udenrigstjeneste.

EU’s tidligere udenrigspolitiske chef, italieneren Federica Mogherini, er mistĂŠnkt for korruption og bedrageri. Det annoncerede den EuropĂŠiske Anklagemyndighed (EPPO) i en pressemeddelelse onsdag. EPPO er ansvarlig for at efterforske og retsforfĂžlge forbrydelser, der pĂ„virker EU’s finansielle interesser.

EU’s udenrigschef er en endog meget hĂžj EU-post. Det er for perspektiveringens skyld den position, som estiske Kaja Kallas for tiden bestrider.

OgsÄ Stefano Sannino, en hÞjtstÄende embedsmand i Europa-Kommissionen og tidligere generalsekretÊr for European External Action Service (EEAS), blev ogsÄ arresteret og afhÞrt, ligesom Cesare Zegretti, vicedirektÞr for Europakollegiets Uddannelses- og projektafdeling.

Onsdag blev alle tre formelt informeret om korruptionsmistankerne mod dem, meddeler EPPO.

Anklagerne mod de tre personer vedrĂžrer ifĂžlge EPPO “indkĂžbssvindel, korruption, interessekonflikter og brud pĂ„ professionel hemmeligholdelse”.

DĂ©t fĂ„r du i Psst!s nyhedsbrev – og sĂ„dan tilmelder du dig

Korruption og interessekonflikt

EU’s Udenrigstjeneste og eliteskolen Europakollegiet er i centrum for efterforskningen.

Sagen handler konkret om formodet svindel i forbindelse med en EU-finansieret uddannelse mÄlrettet yngre diplomater.

Sagen tager sit udspring i Europakollegiet, et anerkendt universitet i BrĂŒgge, som Federica Mogherini har stĂ„et i spidsen for siden 2020.

EU’s uafhĂŠngige offentlige anklager Eppo mistĂŠnker, at der var korruption og interessekonflikt involveret, da Europakollegiet vandt et udbud om et trĂŠningsprogram for kommende EU-diplomater.

LÊs ogsÄ: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

DR: Hþjreflþjen vil ”bruge sagen” mod Ursula

Herhjemme har DR ‘dĂŠkket’ sagen pĂ„ en mĂ„de, sĂ„ man ikke har en chance for at finde ud af, hvad sagen reelt handler om, men det er tydeligvis heller ikke det vigtige for DR.

Til gengéld synes det vigtigt for DR at ’analysere’ sig frem til, at ”sérligt europaparlamentarikere fra hþjreflþjen vil bruge sagen mod Ursula von der Leyen.”

Sikke nogle frĂŠkke politikere pĂ„ den ’hĂžjreflĂžj’, som DR omtaler. TĂŠnk sig, sĂ„dan at ville have svar pĂ„ endnu en korruptionssag. Tsk tsk.

Mediet Politico fortÊller, at bÄde Ursula von der Leyen og Kaja Kallas allerede har vÊret ude og distancere sig selv fra korruptionsanklagerne. Den historie kan du lÊse her.

”Efter at de belgiske myndigheder tirsdag gennemfĂžrte nattelige razziaer og anholdte EU’s tidligere topdiplomat Federica Mogherini og tidligere generalsekretĂŠr i European External Action Service (EEAS), Stefano Sannino, afviste kommissionsembedsmĂŠnd det som et EEAS-problem — med bemĂŠrkningen af, at selvom Sannino overtog et topjob i Kommissionen tidligere i Ă„r, gĂ„r undersĂžgelsen tilbage til hans tidligere rolle,” skriver Politico.

LÊs ogsÄ: Analyse af Ursulas EU: En aldrig fÞr set magtkoncentration

En af mange korruptionssager

Sagen er den seneste i en rĂŠkke korruptionsskandaler inden for EU-maskineriet i de senere Ă„r.

I den sÄkaldte Qatargate og den efterfÞlgende Huaweigate var det Europa-Parlamentet, der var i fokus.

Qatargate var en stor korruptionsskandale i EU-Parlamentet, der kom for dagens lys i december 2022. Den involverer anklager om, at medlemmer af parlamentet (MEPs), assistenter og lobbyister blev bestukket med penge, gaver og tjenester fra Qatar (og senere ogsÄ Marokko og Mauretanien) for at pÄvirke EU-beslutninger. MÄlet var at forbedre disse landes image og blokere kritik af menneskerettigheder (f.eks. i forbindelse med VM i Qatar).

Belgisk politi gennemfÞrte razziaer i Bruxelles og konfiskerede over 1,5 mio. euro i kontanter fra tasker i hjem og kontorer. Fire personer blev anholdt omgÄende: Den grÊske MEP og davÊrende viceprÊsident Eva Kaili, hendes partner Francesco Giorgi, tidligere italiensk MEP Antonio Panzeri og fagforeningsleder Luca Visentini. Og flere anholdelser fulgte.

Anklagerne omfattede medlemskab af kriminel organisation, korruption, hvidvask og organiserede forsÞg pÄ at manipulere over 300 EU-beslutninger.

Efter cirka 3 Ă„r er ingen blevet endeligt dĂžmt i Qatargate. Sagen er fortsat i gang i Belgien efter nĂŠsten tre Ă„r, med forsinkelser og ’udfordringer’ – som for eksempel, at EU-Parlamentets afviser immunitetsophĂŠvelse for tiltalte parlamentsmedlemmer.

Man passer vel godt pÄ sine egne.

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

I Ursulas egen stab

Huaweigate (eller Huawei-sagen) er en korruptionsskandale i EU-Parlamentet, der brÞd frem i marts 2025. Den involverer anklager om, at det kinesiske tech-selskab Huawei bestak medlemmer af parlamentet (MEPs), assistenter og lobbyister med penge, gaver (f.eks. fodboldbilletter, luksusrejser til Kina) og tjenester for at pÄvirke EU-politik. MÄlet var at blokere restriktioner mod Huaweis 5G-udstyr i Europa, som er et sikkerhedsspÞrgsmÄl pga. frygt for kinesisk overvÄgning. Det minder om Qatargate, men fokuserer pÄ kinesisk indflydelse.

Da den sag er forholdsvis ny, er der i sagens natur heller ikke faldet domme her.

Og nu er korruptionsanklagerne altsÄ ankommet i Kommissionsformand Ursula von der Leyens egen stab.

**

[email protected]

Du kan stĂžtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Medierne informerer dig ganske enkelt ikke – det mĂ„ du leve med. Og du mĂ„ acceptere det (kan jeg sagtens sige – har selv meget svĂŠrt ved det).

Årsagen er: De store etablerede medier har Ăžjnene rettet stift mod de EU-millioner, som Ursula von der Leyen har lovet dem. Psst! er i Ăžvrigt det eneste medie, der overhovedet har nĂŠvnt den vinkel. Medierne selv kommer ikke ligefrem til at skilte med det. Det ved du godt, ikke? De Ăžjner mediestĂžtte OG direkte EU-finansiering. Millionerne kommer til at vĂŠlte ind. Kunderne bliver overflĂždige. Det sidste bĂ„nd bliver skĂ„ret. Rendyrket propaganda.

Medierne skal ikke have noget klinket. Den vagthund er tĂŠmmet. KĂžbt og betalt.

Medierne er ikke frie og uafhĂŠngige, de er magtens og pengenes vĂŠrktĂžj. De er ikke kritiske pĂ„ vegne af den almindelige europĂŠiske skatteydere, og nysgerrigheden – den ĂŠgte nysgerrighed – er fuldstĂŠndigt dĂžd og begravet.

Slut med at pibe over det – det gĂžr ondt, og fĂžlelsen af (endnu) et utilgiveligt svigt er overvĂŠldende, men det er bare sĂ„dan, det er.  

Psst! vil altid vĂŠre et uafhĂŠngigt medie. Altid. Hadet, hĂ„nden, udskamningen er afleveret, og det rĂžrte os ikke. Vi vandt. Og vi har brug for dig – vi skal kunne gĂ„ all in. Derfor: DĂ©t fĂ„r du i Psst!s nyhedsbrev – og sĂ„dan tilmelder du dig

Enkeltsager giver mangelfuldt perspektiv

Efter Psst!s seneste artikler om Ursula von der Leyens EU, stÄr det klart, at det giver et mangelfuldt perspektiv at fokusere pÄ en enkelt sag ad gangen. Den gÄr ikke lÊngere.

Ursula von der Leyen vil ikke ’bare’ have, at det nĂŠste EU-budget bliver et super-budget, der fĂ„r det nuvĂŠrende budget til at ligne en tur i den billige rutsjebane.

Hun vil ikke bare have et ”EU-skjold for demokrati”.

Hun vil ikke bare have sit sandheds-ministerium. Sit sandheds-patent.

Hun vil ikke bare sende 1000 haste-milliarder til Ukraine uden overhovedet at nĂŠvne den glĂždende korruption i Ukraines absolutte top.

Hun vil ikke bare have sin egen efterretningstjeneste.

Hun vil ikke bare have et “EuropĂŠisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvĂ„ge “informationsmanipulation”.

Og hun vil ikke bare have et “Medie-modstandskraft program” til at stþtte “uafhéngig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition.

Vi kan blive VED, der er meget mere.

Og det er pointen her. Vi bliver nĂždt til at se de her initiativer i en stĂžrre sammenhĂŠng. I en samlet pakke.

LÊs ogsÄ: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ikke enkeltsager – et system

Det er ikke (lĂŠngere) en mavefornemmelse, det er et mĂžnster.

NĂ„r man lĂŠgger brikkerne sammen, er det et system:

En kommissionsformand, der personligt forhandler milliardkontrakter via tekstbeskeder og nĂŠgter at vise dem (Pfizergate). Skaffer egne medlemsstater uhyrlige, ubegribelige og 100% ugennemsigtige milliard-regninger. Multi-milliard-regninger. PĂ„ ingenting – absolut ingenting. Psst! har gennemgĂ„et Danmark som et eksempel pĂ„ det – den historie finder du lige her.

En kommissionsformand, der nu vil have medlemslandene til at aflevere 0,2 % af deres BNP direkte til en krig uden en anden strategi end “Rusland skal tabe”. Og til et land, hvis absolutte top er sĂžlet ind i glĂždende korruption. Hvilket hun ikke finder vĂŠrd at nĂŠvne.

En kommissionsformand, der vil have et EU-superbudget, og gĂžre EU til en permanent gĂŠldsunion. 

En kommissionsformand, der vil oprette et nyt overvÄgningscenter, en ny efterretningsenhed og et medie-stÞtteprogram, alt sammen defineret af hende selv og hendes folk.

Det er ikke léngere politik. Det er en magtkoncentration, som EU aldrig fþr har set. Det sker under parolen “beskyttelse af demokratiet”, mens det reelt fjerner demokratiske kontrolmekanismer: Nationale parlamenter mister vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitik (hun vil fx have kvalificeret flertal). 

Nationale budgetter tĂžmmes direkte til Bruxelles uden om folkevalgte. 

Kritisk journalistik risikerer at blive stemplet som “informationsmanipulation” og miste stþtte (eller blive bedþmt af ’fact-checkere’, der er finansieret af samme system).

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Snigende totalitairisme

Ursula von der Leyens EU er snigende totalitarisme, ikke den gamle slags med tanks pĂ„ gaden, men en bureaukratisk, finansiel og digital variant. Den kalder sig selv “europĂŠisk demokrati”, men fungerer mere og mere som en post-demokratisk teknokrati, hvor Ă©n person og hendes inderkreds definerer, hvad der er “sandhed”, “sikkerhed” og “europĂŠiske vĂŠrdier”.

Der er nÊsten ingen reel modstand, intet kritisk fokus, i de store medier. TvÊrtimod. Mange af dem stÄr klar med Äbne hÊnder til de nye EU-mediemidler. Det er en selvforstÊrkende spiral.

Ursula von der Leyens magt er vokset ud over enhver demokratisk kontrol, og bruger nu krig, krise, demokrati og beskyttelse som undskyldning for hendes vej frem.

Hvor stopper det? Og hvem stopper det, nÄr bÄde pengene og fortÊllingen kommer fra samme sted?

Ungarn siger stop: STANDS pengestrĂžmmen til krigs-mafiaen!

8 konkrete mekanismer

Her er 8 konkrete mekanismer til magtcentralisering, som Ursula von der Leyen enten allerede har fĂ„et igennem eller lige nu arbejder pĂ„ at fĂ„ igennem. Det er ikke teori – det er lovforslag, breve, taler og beslutninger, der ligger pĂ„ bordet i 2025. NU:

1: FĂŠlles EU-gĂŠld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lÄn pÄ vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det fÞrst.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gĂžre det til standard i nĂŠste MFF (Multiannual Financial Framework – pĂ„ dansk: Den flerĂ„rige finansielle ramme.Det er ganske enkelt EU’s syvĂ„rige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kréver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller Danmark ikke léngere kan blokere nye sanktioner eller Ukraine-pakker.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i RĂ„det.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gĂ„ direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene gĂ„r ikke gennem Folketinget fĂžrst – de trĂŠkkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – skal besluttes pĂ„ topmĂždet i december.

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der fĂ„r direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Annonceret november 2025 – skal finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvĂ„ger “informationsmanipulation” i realtid pĂ„ tvĂŠrs af alle medlemslande og kan krĂŠve nedtagning af indhold via DSA.

Startet september 2025 – fĂ„r eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver stĂžtte direkte til udvalgte medier og journalist-netvĂŠrk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan fĂ„ millioner euro uden at skulle igennem dansk mediestĂžtte.

Annonceret i State of the Union 2025 – fþrste pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond pĂ„ €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornĂ„r der er “krise”, og sĂ„ flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun prĂŠsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kĂŠmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, rĂ„stoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne fĂžr de er underskrevet.

Allerede praksis – og hun forsvarer det som “effektivt”.

LÊs ogsÄ: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Resultat i praksis

Hvis alle 8 punkter gĂ„r igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for fĂžrste gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan lĂ„ne penge, bruge penge, definere sandhed, overvĂ„ge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er ikke lĂŠngere “mellemstatsligt samarbejde”. Det er en fĂžderal kerne, der lĂ„ser sig fast – og hvor den mest magtfulde person er en kommissionsformand, der ikke er valgt af vĂŠlgere og ikke kan fjernes af vĂŠlgere. En kommissionsformand hvis magt aldrig er set lige i Europa.

Det er dĂ©t, der menes med “centraliseret magtudvidelse” – og det sker ikke med et brag, men med 8 smĂ„, “nĂždvendige” skridt, der hver isĂŠr bliver solgt som “beskyttelse af Europa”. Under fanen “demokrati”.

‘Medierne’ dĂŠkker det pĂ„ samme vis.

LÊs ogsÄ: Danske EU-politikere fortÞrnede over mistillidsvotum: Lad sÄ Ursula vÊre i fred!

FĂžr dĂžren smĂŠkker

NĂ„r alt er pĂ„ plads – nĂ„r pengene flyder direkte fra din lĂžncheck til Bruxelles, nĂ„r din ytringsfrihed vurderes af et EU-finansieret center, nĂ„r de medier, du troede var frie og uafhĂŠngige, fĂ„r deres fede lĂžn fra samme sted, som de skal granske – er det for sent at rĂ„be op.

Det er sÄ bare sÄdan, det er. SÄ ER det sket.

SĂ„ er Europa ikke lĂŠngere 27 frie nationer, der samarbejder.

Europa er blevet én centralstyret superstat med én uvalgt dronning pÄ toppen.

Ursula von der Leyen har ikke kuppet magten med vÄben.

Hun har gjort det med “demokrati”, “krise”, “solidaritet” og milliarder af euro, som du og jeg betaler.

SpÞrgsmÄlet er ikke lÊngere, om vi er pÄ vej mod et post-demokratisk EU.

SpÞrgsmÄlet er, om vi nÄr at vÄgne, fÞr dÞren smÊkker.

**

OvenstÄende er Psst!s 100% uafhÊngige analyse af Ursula von der Leyens EU, og vi diskuterer gerne tingenes tilstand med en hvilken som helst central aktÞr. Vi ville Þnske, at NOGEN Þnskede at diskutere, svare og stille modspÞrgsmÄl.

Åben invitation hermed afleveret.

[email protected]

Du kan stĂžtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

PrÊsident Volodymyr Zelenskyjs absolutte inderkreds, som i sagens natur udgÞr den politiske top i Ukraine, har med den ene hÄnd sendt landets unge mÊnd til at fronten for at kÊmpe og dÞ, og med den anden hÄnd har de raget utrolige rigdomme til sig.

De har sendt patruljer ud for at indfange landets unge mĂŠnd. Tvunget dem ind i varevogne. Taget dem. Og sendt dem til fronten. For ”sĂ„dan er krig ”, ikke sandt?

De har ogsÄ raget millioner og atter millioner ind til sig selv. SÄ de personligt blev styrtende rige. SÄ mange penge, at sÊkke (bogstaveligt talt sÊkke) med kontanter er fundet hos dem. SÄ mange penge, at drÞmmen om at komme af med sine efterladenskaber pÄ et toilet af det pure guld blev realiseret. For hvorfor ikke? Ikke sandt?

Og hvem er ’de’ sĂ„?

Det gennemgÄr vi nu.

DĂ©t fĂ„r du i Psst!s nyhedsbrev – og sĂ„dan tilmelder du dig

Hvilken front? Hvordan front? Hvad mener du?

Indtil videre er det:

Andriy Yermak: Stabschef

TrÄdte tilbage 28. nov. 2025

NĂŠrmeste allieret til Zelenskyj siden 2019-valget. Zelenskyjs nĂŠrmeste rĂ„dgiver og “portvogter” i alt fra krigspolitik til udenrigssager. Yermak var (er) Zelenskyjs nĂŠre ven og nĂŠrmeste politiske rĂ„dgiver. Yermak var manden, der sĂžrgede for, at tingene blev gjort. Han var med pĂ„ rejserne. Talte med alle spidserne.

MistĂŠnkt for indirekte involvering via forbindelser til korruptionssagen, inkl. en luksusvilla finansieret af korruptionen. Zelenskyj accepterede afskeden for at “undgĂ„ rygter”.

Andriy Yermak siger nu, at han vil ”til fronten”, og gĂžr det klart, at han fĂžler sig meget uretfĂŠrdigt behandlet, og han kun trĂŠkker sig for ikke at give Zelenskyj ”problemer”. Det har samtlige medier pligtskyldigt refereret, mens ingen synes at undre sig over, hvad Yermak helt konkret mener, nĂ„r han siger, at han vil ”til fronten”.

Skal det mon forstÄs sÄdan, at han vil kÊmpe for sit land i den skyttegrav, der er nÊrmest pÄ russerne?

BĂžr vi vĂŠre skeptiske her?

Oleksiy Chernyshov: Tidligere vicestatsminister og tĂŠt Zelensky-allieret

Anholdt og varetĂŠgtsfĂŠngslet 19. nov. 2025

Modtog ca. 1,3 mio. dollars i bestikkelse. HÞjesterets anti-korruptionsdomstol beordrede fÊngsling i 2 mÄneder. Han var en af de nÊrmeste i kredsen.

Herman Halushchenko: Justitsminister

Afskediget 19. nov. 2025

MistĂŠnkt for involvering i underslĂŠbet; parlamentet stemte for afskedigelse. Ikke anklaget endnu, men tvunget ud af regeringen.

Svitlana Hrynchuk (ogsÄ stavet Grynchuk): Energiminister

Afskediget 19. nov. 2025

Central i energikorruptionen; afskediget efter Zelenskyjs anmodning. Parlamentet godkendte det. Ikke anklaget, men under efterforskning.

Rustem Umerov: Tidligere forsvarsminister, nu generalsekretÊr for National Sikkerheds- og ForsvarsrÄdet

Afskediget fra forsvarsministerposten tidligere i 2025, nu under pres

Impliceret i bredere korruptionsbeskyldninger relateret til korruptionssagen; mistĂŠnkt for at have modtaget midler. Ikke anholdt.

Med andre ord: Tag prĂŠsident Zelenskyjs absolut inderste og tĂŠtteste kreds, og du har dine folk.

LÊs ogsÄ: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

”SE! Systemet virker”

Medierne er enige om at meddele os alle, at den tidligere stabschef ”samarbejder fuldt ud med myndighederne.” Gad vide hvem der har fortalt dem det..? Det mĂ„ vĂŠre en meget trovĂŠrdig oplysning. Er det mon magtens skĂždehund nummer 1, Ritzau, der har fĂ„et den formulering til at gĂ„ igen alle vegne? Samtlige medier finder det i hvert fald utroligt vigtigt at fortĂŠlle

Og sĂ„ har du mĂ„ske bemĂŠrket mediernes nye talepunkt, der skal fĂ„ os til at forstĂ„, at Ukraine skam lige om lidt selvfĂžlgelig skal have 1000 (nye) milliarder kroner fra EU’s skatteydere.

”Jo jo, det er ikke sĂ„ godt, men det her viser, at systemet virker,” siger de. De skal jo sĂŠlge fortĂŠllingen om Ukraine som et land, der er klar til EU, NATO og en hvilken som helst anden organisation, der passer ind i historien.

Medierne er nervþse for (ja, ”nervþse” er det helt rigtige ord her), at korruptionssagen vil have konsekvenser for den internationale stþtte til Ukraine.

Det er sĂ„ her, at de sĂžrger for at konstatere, at ”sagen beviser, at systemet fungerer”.

Ungarn siger stop: STANDS pengestrĂžmmen til krigs-mafiaen!

Endnu en spand milliarder

NÄr det kommer til informationer om, at Danmark stÄr pÄ tÊrsklen til at sende (endnu) en ordentlig spand milliarder afsted til Ukraine, skal du til gengÊld lede grundigt efter indhold, der gÞr dig klogere.

Det samme er i Þvrigt tilfÊldet, nÄr det kommer til, at PrÊsident Volodymyr Zelenskyj tilbage i juli mÄned forsÞgte at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) netop i bureauets forsÞg pÄ at opklare korruptionen, der altsÄ er direkte knyttet til Zelenskyjs absolut nÊrmeste kreds. VÊrd at bemÊrke.

Ikke desto mindre ER Danmark tĂŠt pĂ„ at forpligte sig til endnu et massivt milliard-belĂžb – fuldstĂŠndigt i trĂ„d med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens opfordring til medlemslandenes ledere i det brev, som hun sendte afsted den 17. november.

Ursula von der Leyen har sat en deadline til EU-landene om at senest i december at blive enige om en plan, der kan dĂŠkke Ukraines militĂŠre og finansielle behov de nĂŠste to Ă„r – anslĂ„et til svimlende 135,7 milliarder euro. Det fremgĂ„r af et brev, der blev sendt mandag den 17. november, som Politico, Euronews, Reuters med flere er i besiddelse af.

”Det vil nu vĂŠre afgĂžrende hurtigt at nĂ„ en klar forpligtelse til, hvordan den nĂždvendige finansiering til Ukraine kan aftales pĂ„ det nĂŠste europĂŠiske rĂ„d i december,« skriver Kommissionens formand til de 27 ledere.

AltsÄ en mÄneds tid til at finde mere end 1000 milliarder kroner.

”Der findes ingen nemme lĂžsninger. Europa har ikke rĂ„d til lammelse – hverken ved tĂžven eller ved jagten pĂ„ perfekte eller simple lĂžsninger, som ikke eksisterer,” skriver Ursula von der Leyen til EU-landenes ledere, der i stor stil altid gĂžr, hvad Ursula von der Leyen befaler.

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Ordet, vi ikke nĂŠvner

Den glĂždende korruption i Ukraines absolutte top taler Ursula von der Leyen ikke om. Hun nĂŠvner det ikke med et ord.

Den strategi har Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, fanget, og hun giver flere steder udtryk for, at Danmark er klar til at ”gþre det nþdvendige”.

Og pĂ„ Ursulas lead: ikke et ord om glĂždende korruption – nu bare Ă©n armslĂŠngde fra PrĂŠsident Volodymyr Zelenskyj,

Du kan lige sĂ„ godt forberede dig: PrĂŠsident Volodymyr Zelenskyj vil fortsat vĂŠre ”vor tids Churchill”. I hvert fald lige indtil vores spidsborger-medier siger, at det var han sĂžrme ikke alligevel.

**

[email protected]

Du kan stĂžtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ursula von der Leyen, historisk magtfuld formand for EU-Kommissionen, er i gang med at etablere en ny EU-efterretningsenhed, som efter planen ”skal koordinere og forbedre brugen af efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale efterretningstjenester”.

Planen er ikke officielt prĂŠsenteret for alle 27 medlemsstater endnu, men den er allerede i en tidlig fase og bliver drevet af Kommissionens generalsekretariat.

Det skriver medier som Politico, Reuters og Financial Times.

FormĂ„let er – ifĂžlge EU-Kommissionen – at styrke EU’s evne til at hĂ„ndtere hybride trusler, som cyberangreb, sabotage og udenlandsk indblanding – isĂŠr i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og usikkerheder om amerikansk stĂžtte under Trump-administrationen.

Historien her lĂŠste modtagerne af Psst!s nyhedsbrev for over en uge siden. Og efter 8-9 dage er Psst! stadigvĂŠk langt foran de etablerede danske medier, der ikke Ăžnsker at rette kritisk fokus mod Ursula, som har lovet medierne millioner og atter millioner i det nĂŠste EU-superbudget. Derfor skal den nu ud til alle. Du finder alle informationer om nyhedsbrevet lige her.

LÊs ogsÄ: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Baggrund og detaljer

Den nye enhed (ofte kaldet en “intelligence cell” eller koordineringsorgan) vil ansĂŠtte embedsmĂŠnd fra EU’s efterretningsmiljĂžer, herunder folk udstationeret fra nationale tjenester.

Den skal sĂ„ samle og analysere data for fĂŠlles EU-formĂ„l, uden at erstatte de nationale tjenester, men ’supplere’ dem. Og supplere Ursula von der Leyen (yderligere) med en fuldstĂŠndigt enestĂ„ende magt, som ingen EU-leder nogensinde har haft.

LÊs ogsÄ: Ungarn siger stop: STANDS pengestrÞmmen til krigs-mafiaen!

Ursulas enhed

Efterretningsenheden vil falde direkte under Ursula von der Leyens ledelse som en del af hendes bredere “sikkerhedsagenda”, der inkluderer oprettelsen af et “sikkerhedskollegium” for kommissĂŠrerne, finansiering af vĂ„ben til Ukraine og lanceringen af IrisÂČ-satellitprojektet til bedre overvĂ„gning.

Tidsplanen for Ursula von der Leyens efterretningsenhed er ikke officielt fastsat, men forslaget forventes at blive sendt til medlemsstaterne snart.

Emnet er fĂžlsomt, da efterretningssamarbejde altid handler om tillid mellem landene – og EU’s medlemsstater har historisk vĂŠret tilbageholdende med at overlade kontrol til Bruxelles.

Men EU’s medlemsstater har heller aldrig haft en EU-Kommissionsformand som Ursula von der Leyen.

LÊs ogsÄ: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ny slags EU-magt

EU-Kommissionens formand har altid vĂŠret en nĂžglefigur, men postens styrke har varieret alt efter traktater, kriser og personlige egenskaber.

Men ingen – absolut ingen – har haft magt, som Ursula von der Leyen har magt. Ikke engang i nérheden.

Hun har bygget en “inderklub” af loyale nĂŠstformĂŠnd, der sikrer hendes linje – som er en radikal anderledes top-down tilgang sammenlignet med hendes forgĂŠngeres mere kollektive model.

I hendes anden periode (fra 2024) har hun til og med pÄvirket nationale nomineringer, som da Frankrig skiftede kandidat for at tilfredsstille hende:

Efter von der Leyens genvalg i juli 2024 nominererede den franske prÊsident Emmanuel Macron den siddende kommissÊr Thierry Breton (ansvarlig for det indre marked) til en anden periode. Breton havde dog en anstrengt relation til von der Leyen, bl.a. pÄ grund af offentlige udtalelser, hvor han kritiserede hendes lederskab og parti (EPP).

I midten af september 2024 bad von der Leyen ifĂžlge Breton direkte den franske regering om at trĂŠkke hans navn tilbage “af personlige grunde” – uden at tale med ham personligt. Hun tilbĂžd til gengĂŠld en “mere indflydelsesrig portefĂžlje” (et hĂžjt rangeret ansvar) til en ny fransk kandidat. Dette blev set som et kompromis for at sikre Frankrig en stĂŠrk post i kommissionen, mens von der Leyen undgik en kandidat, der i modsĂŠtning til Ursula von der Leyens andre ”magtfulde consiglieri”, ikke havde svoret hende loyalitet.

Og apropos ”magtfulde consiglieri” – det var prĂŠcis de ord, som EU’s ombudsmand igennem 11 Ă„r, Emily O’Reilly, der forlod posten i februar 2025, brugte til at beskrive en uvalgt, magtfuld, og uigennemsigtig kultur i toppen af Europa-Kommissionen. Hun placerede ansvaret direkte pĂ„ formand Ursula von der Leyen.

Ordet “consiglieri” bruges om rĂ„dgivere til en mafiaboss.

LĂŠs ogsĂ„: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

KĂŠd alle udmeldingerne sammen

At Ursula von der Leyen nu gÄr efter at fÄ sin egen efterretningsenhed skal naturligvis ses i lyset af hendes seneste udmeldinger:

1: Ursula von der Leyen vil have et EU-budget pÄ 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Det er cirka 65 procent oven i det nuvÊrende EU-budget. Den historie kan du lÊse her.

2: Ursula von der Leyen vil have et “European Democracy Shield”. Lés mere om det her.

3: Vi har ifĂžlge Ursula von der Leyen brug for et “EuropĂŠisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvĂ„ge “informationsmanipulation”.

4: Og et “Medie-modstandskraft program” til at stþtte “uafhéngig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

5: Etablerede medier, der ifĂžlge Ursula fortĂŠller ’sandheden’ kan snart forvente stĂžtte direkte fra Ursulas EU. Det vil sige, at for eksempel etablerede danske medier kan se frem til at modtage bĂ„de statsstĂžtte OG EU-stĂžtte. Direkte fra skatteyderne.

TROR du, at medier, der overlever i kraft stþtte fra staten og EU kan vére ’frie og uafhéngige’?

Og ikke bare overlever – de kommer til at trives. Pengene kommer til at vélte ind. Helt af sig selv.

Hvorfor skulle man sÄ tage sig af, hvad befolkningen mener? Hvorfor skulle man kritisk dÊkke de emner, der helt Äbenlyst er i offentlighedens interesse?

Svar: Det skal man da ikke.

LÊs ogsÄ: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

System til at kontrollere fortĂŠllingen

Fact-checkerne under Democracy Shield udvĂŠlges af Kommissionen.

Medie-modstandskraft-programmet finansierer kun journalister og medier, der “fremmer europĂŠiske vĂŠrdier” – igen defineret af Bruxelles.

Det nye efterretningscenter fĂ„r adgang til data fra nationale tjenester – men hvem analyserer det? EmbedsmĂŠnd under von der Leyen. Husk: Magtfulde consiglieri.

Det er ikke et system til at afslĂžre lĂžgne.

Det er et system til at kontrollere fortĂŠllingen

Det er ikke “russisk desinformation”, de jagter.

Det er information, der ikke huer Ursula von der Leyen. Og med en ny efterretningsenhed under Kommissionen fĂ„r vi det lĂŠnge Ăžnskede “sandhedscenter” i Bruxelles, oveni milliardstĂžtte til “god” journalistik og et super-budget, betalt af de europĂŠiske skatteydere (dig og mig), der finansierer det hele. Velkommen til et system, hvor kritiske stemmer (dissidenter) ikke bare ignoreres – de deplatformeres, deklassificeres, defineres som trussel. Underbygget af vores ’frie og uafhĂŠngige’ etablerede massemedier.

**

[email protected]

Du kan stĂžtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Tegning: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN