Danmarks årlige EU-bruttobidrag vil stige med 12,7 milliarder om året, hvis det irske EU-formandskabs udspil til EU-budget bliver vedtaget. Fra ca. 25 milliarder kroner om året til 37,7 milliarder kroner om året.
Det oplyser Finansministeriet i et svar til Ritzau.
En massiv merregning til danske skatteydere. Der bliver til sammenligning holdt store pressemøder, når regeringen investerer en milliard kroner ekstra til skoleområdet. Endda over en årrække. Her er det 12,7 milliarder kroner, der skal falde pronto.
Vi kan også sammenligne det årlige EU-bidrag med det absolut dyreste enkeltforslag i regeringsgrundlaget – fjernelsen af momsen på frugt og grønt samt halveringen af momsen på øvrige fødevarer. Det koster 17,4 milliarder kroner om året. Et usædvanligt stort og dyrt forslag er altså størrelsesmæssigt forholdsvis sammenligneligt med det fremtidige årlige danske EU-bidrag.
Alligevel vinkler de etablerede medier historien som om, at danskerne får en god rabat. Et godt tilbud. Sådan informeres du om den kommende ekstra-regning på mange milliarder. Som du skal betale.
Ritzau åbner for eksempel deres ’nyhed’ med, at Irland har “skåret otte procent” af EU-Kommissionens oprindelige udspil. Det lyder som en rabat. Som en forbedring. Som en god besparelse.
Når EU-Kommissionen ønsker, at det nye budget skal være 65 procent større end det nuværende, og det irske EU-formandskab spiller tilbage med, at det ’kun’ skal være 57 procent større, bringer medierne altså ’nyheden’, at ”Irland har skåret otte procent” i stedet for historien om, at EU-budgettet bliver over 50 procent større. Sådan.
Nyhedstjenesten Ritzau har jo, som du nok ved, nærmest direkte adgang til de etablerede danske medier, der altid viderebringer Ritzaus historier ord for ord.
Jyllands-Posten er et af de medier, der bragte hele Ritzaus ‘historie’, som du finder her.
Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt. Eller støt direkte på Mobilepay 0176RE.
Mette Frederiksen vil kæmpe for dig
Reuters, Euronews og andre fortæller, at det irske udspil er cirka 30 procent større end det nuværende EU-budget (MFF) for 2021-2027, hvilket også er underligt, i og med, at EU-Kommissionens eget udspil blev beskrevet som op mod 65 procent større end det nuværende.
Uanset hvor du kigger hen får du altså nyheden så nænsomt, så blødt, behageligt og ganske, ganske ufarligt formuleret. Du får ”rabat”. Der er ”skåret”. Og så bliver du naturligvis også fortalt, at din statsminister skam fortsat kæmper for dig.
Vi citerer Ekstra Bladets voldsomt dydige behandling af Ritzaus historie:
”Statsminister Mette Frederiksen (S) vil kæmpe for at få Danmarks bidrag til EU-budgettet ned i forhold til det irske EU-formandskabs udspil,” skriver avisen, der engang var kendt som ”Folkets Avis”.
Måske Mette Frederiksen kan skaffe os alle endnu mere ”rabat”, før aftalen vedtaget – hvilket forventes at ske på EU-topmødet i december. Det siger hun, at hun vil.
Før det EU-topmøde advarer Ursula von der Leyen mod at skære i EU-Kommissionens rekordstore udkast til EU’s næste langsigtede budget
”Jeg ved, at det ikke er let at balancere alle udfordringerne. Og jeg ved, at EU-lande står i en svær budgetmæssig situation. Men jeg vil advare imod at skære stort i EU-budgettet. Det vil risikere at skære dybt i kritiske prioriteter, som vi alle er enige om,” sagde Ursula von der Leyen i en nylig tale i EU-Parlamentet.
Læs også: EU-revisorer slår alarm: Hvor er corona-pengene?
Ursula von der Leyen, der her kører landevejsrøver-stilen som en anden Dick Turpin, advarer mod at skære i EU-Kommissionens udspil til det næste EU-budget. Hun har nemlig planer for de mange, mange ekstra milliarder. Foto: Deposit.
Hvad får vi for pengene?
Det nye EU-budget bliver altså en dyr omgang især for de store nettobidragsydere (lande, der betaler langt mere til EU end de får tilbage) som Danmark, Tyskland, Holland og Sverige.
Men hvorfor skal det nye EU-budget overhovedet være så markant større end det nuværende? Hvad får vi for de mange, mange ekstra milliarder, som vi skal betale hvert år?
1: Tilbagebetaling af NextGeneration EU-gælden
En stor og konkret post er afdragene på den gæld, der blev optaget under corona via NextGeneration EU.
Ifølge Kommissionen skal der afdrages omkring 25 milliarder euro (cirka 187 milliarder kroner) årligt i perioden 2028-2034. Det er penge, der allerede er brugt – ofte under den model, som Den Europæiske Revisionsret har kritiseret for manglende sporbarhed (som vi vender tilbage til).
Nu skal de betales tilbage over det nye budget.
Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”
2: Democracy Shield og Center for Democratic Resilience
Ursula von der Leyen ønsker et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft”, der skal overvåge “informationsmanipulation” og desinformation. Altså et sandhedsministerium, der hedder noget andet.
Det er en del af det såkaldte Democracy Shield. Formålet er at samle kapacitet på tværs af medlemslande til at identificere og imødegå det, Kommissionen definerer som skadelig information.
”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande,” sagde Ursula von der Leyen i sin State of the European Union-tale (SOTEU) i 2025.
Der er altså ikke tale om neutralt overvågningsværktøj. Det er et system, hvor Bruxelles sætter rammerne for, hvad der er problematisk indhold.
Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss
3: Media Resilience Programme
I samme pakke ligger et program, der skal støtte “uafhængig journalistik” og mediekundskaber. Von der Leyen sagde eksplicit i sin State of the European Union-tale, at finansieringen til medierne skal øges markant i næste budget. Spørgsmålet er, hvilke medier der kommer i betragtning, og efter hvilke kriterier. Erfaringen fra eksisterende mediestøtteordninger er, at pengene typisk lander hos de medier, der allerede ligger tæt på den etablerede linje.
”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft Program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt,” sagde Ursula von der Leyen i sin State Of the European Union-tale i 2025.
Læs også: Medierne går gyldne tider i møde – på din regning
4: Efterretningskoordinering under Kommissionen
Der arbejdes på en ny enhed under Kommissionens generalsekretariat, der skal koordinere og analysere efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale tjenester. Den skal ikke erstatte de nationale tjenester, men ”supplere dem” – og den placeres direkte under von der Leyens ledelse. Det er endnu et skridt i retning af centralisering af sikkerheds- og informationskapacitet i Bruxelles.
Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste
5: Den performance-baserede model (RRF-logikken)
Store dele af det nye budget er lagt an på samme model som corona-fonden: udbetalinger mod milepæle og mål i stedet for dokumenterede, reelle omkostninger.
Revisionsretten har gentagne gange påpeget, at man under den model ikke kan følge pengene ordentligt til de endelige modtagere, at de offentlige lister over de 100 største modtagere er utilstrækkelige, og at nationale kontrolsystemer er for svage.
Kommissionen vil gerne fortsætte med denne tilgang i næste EU-budget (MFF).
Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde:
Pengene udbetales, når landene opfylder politiske milepæle – ikke når de fremlægger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger.
ECA (revisorerne, red.) peger på, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne.
Det bliver svært – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel værdi for pengene.
Og det er altså præcis det system, som EU-Kommissionen insisterer på at køre videre med.
Hvordan kan det være, tror du?
6: Nye “egne ressourcer”
For at finansiere det større budget foreslår Kommissionen nye indtægtskilder – blandt andet afgifter på virksomheder og andre “egne ressourcer”, der sendes direkte til Bruxelles. Det er ikke kun en stigning i det eksisterende bidrag. Det er også nye betalingsstrømme, der skal etableres.
Kort opsummering:
De ekstra milliarder går altså i høj grad til gældsafvikling af corona-pengene, til nye centrale kapaciteter (sandhedsministerium, informationsovervågning, mediefinansiering og efterretningskoordinering) og til en kontrolmodel, som revisorerne allerede har sagt er fuldstændigt uigennemsigtig. Samtidig kæmper de nordeuropæiske lande mest om fordelingen mellem landbrug og forsvar – ikke om selve modellens gennemsigtighed eller de nye centraliseringsinitiativer.
Psst! ønsker dig tillykke med den flotte rabat, og krydser fingre for, at Mette Frederiksen ”kæmper” sig frem til yderligere ’besparelser’.
**
Illustration: Mads Ortmann for Psst!
Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.
Eller du kan støtte direkte her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
