Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afblæser den videnskabelige udtalelse, der skulle være faldet i går (30. juni). De vil have mere tid. EFSAs forsinkelse får konkrete konsekvenser for Danmark.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kommer alligevel ikke med den videnskabelige udtalelse om Bovaer, der skulle være faldet i går (30. juni 2026). Det bekræfter EFSA selv overfor mediet agriland.
“Den videnskabelige udtalelse forventes nu at blive offentliggjort ved udgangen af 2026. Forlængelsen afspejler den store mængde oplysninger, der blev indsendt under EFSA’s offentlige indkaldelse af data. Mellem 3. februar og 10. april 2026 modtog EFSA over 70 bidrag, hvoraf mange omfatter detaljerede videnskabelige og tekniske oplysninger, der skal vurderes og valideres omhyggeligt,” udtaler EFSA’s talsmand til mediet.
Psst! talte i april måned med EFSA (den historie kan du finde her), der dengang bekræftede, at EFSA’s ”konklusioner var planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026”. EFSA sagde i samme ombæring, at dataindsamlingen var afsluttet, og tilføjede:
”Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.”
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
Statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe
Tidligere i år iværksatte EFSA en gennemgang af anvendelsen af 3-nirooxypropanol (3-NOP), der sælges som Bovaer, i malkekøer og køer til avl.
I december 2025 anmodede EU-Kommissionen EFSA om at afgive den videnskabelige udtalelse om sikkerheden af Bovaer.
Den anmodning kom naturligvis i kølvandet på den dyrevelfærdskatastrofe, som ramte Danmark i efteråret 2025, hvor den statsbeordrede dyremishandling fik den ene mælkebonde efter den anden til at stå frem med de rene skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.
Overalt i landet.
SEGES’ (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse viste massive problemer hos 65-67 procent af landmændene, mens den nye rapport fra Århus Universitet finder ingen samlet skade på køer. Sidstnævnte rapport kritiseres fra flere sider for ”kreativ bogføring” i og med, at rapporten ikke tæller døde dyr, syge dyr og sygebokse med (eller kun marginalt). Den historie kan du læse her.
EFSA’s forsinkelse får meget konkrete konsekvenser for Danmark, mere end noget andet land i verden. Grunden er enkel: Det var Danmark, der som det første og eneste land i verden, gjorde Bovaer til tvang. Det skete 1. januar 2025, hvor Bovaer blev ophøjet til et statsbeordret vidundermiddel, der skulle tilsættes køernes foder i mindst 80 dage om året. Det var “godt for klimaet”.
Den giver regeringen politisk dækning til at holde fast i den nuværende fleksible linje (fritagelser for Bovaer, red.) uden at skulle tage en ny ultimativ beslutning om tvang eller fuld tilbagetrækning lige nu.
Den forlænger usikkerheden og “ventetiden” – hvilket passer godt til en situation, hvor man har skubbet en fuldstændigt hovedløs (og meget mistænkelig) politik igennem, men nu står med mildt sagt praktiske problemer og modstand fra mange landmænd.
Den reducerer presset for at genindføre strengere krav (for eksempel fuld fart frem mod Bovaer 365 dage om året), fordi “vi venter på EFSA” er et stærkt argument.
Omvendt: Hvis EFSA senere på året eller i 2027 kommer med en ren blåstempling, kan det give ammunition til at skrue op igen.
Hvis den rejser tvivl, bliver det svært at forsvare fortsat brug. Selv for Danmark, der i suveræn stil har været verdens mest aggressive land med tvangsbrug af Bovaer.
Endelig er der det mest uhyggelige perspektiv i EFSA’s forsinkelse:
Lad os sige, at EFSA først kommer med den videnskabelige udtalelse omkring den 1. december 2026. Det betyder, at landmændene ikke kan nå at vente på den, når de skal overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer 80 dage om året. De skal i gang allerede fra oktober.
Så vil der være mange, der søger fritagelse, javist.
Men der vil også være mange, der bare gør det – fordi de skal. Fordi ”det er loven”.
Det ved vi, at der vil være. Psst! har fortalt historien.
De vil ikke have bøder, kontrolbesøg eller problemer med Arla/leverandøraftaler.
De accepterer, at en del af besætningen bliver syge, får nedsat produktion, eller i værste fald dør eller må slagtes tidligt – og så prøver de at minimere skaden ved at holde lav profil.
Det er den tavse, tavse konsekvens af en politik, der blev rullet ud med hård hånd. Nogle gårde har valgt at køre videre, selvom de ser problemer, fordi alternativet (at stå frem eller stoppe) kan føles risikabelt økonomisk og socialt uacceptabelt.
Og det betyder så igen, at både dyr, landmænd og forbrugerne ender som de store tabere. Dyrene vil blive syge og dø. Landmændene og de ansatte skal leve med det. Og forbrugerne skal igen-igen acceptere, at de affaldsstoffer, der går i mælk, kød og alle andre ko-produkter som en direkte konsekvens af Bovaer, igen vil stor-forurene alle konventionelle ko-produkter.
Det vil være totalt uacceptabelt, så vi fortsætter naturligvis med at holde skarpt øje. Vi ved, at de danske medier ikke informerer på forbrugernes vegne, så den tager vi.
Fra 2028 ved du ikke længere om din tomat er en regulær tomat eller en GMO (Genetisk Modificeret Organisme)-tomat.
Du ved ikke længere, om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie.
Det er nu besluttet. Du kan læse den officielle beslutning her. Kilden er EU-Parlamentet.
EU-Parlamentet vedtog 17. juni 2026 den endelige forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. Det er en reel deregulering for en stor del af produkterne, selvom det ikke er en fuld fjernelse af alle regler.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
“Få og simple”
Der er to hovedpunkter i forordningen:
NGT-1: Planter med ”få, simple ændringer” (som dog kan være op til 20 ændringer, så man må jo selv vurdere, om det er ”få og simple” ændringer, red.), der ifølge formuleringen kunne være sket naturligt eller via konventionel forædling.
De planter bliver fra 2028 undtaget fra de strenge GMO-regler – ingen obligatorisk risikovurdering, ingen mærkning af slutprodukter (kun frø skal mærkes), og de bliver på alle måder behandlet som almindelige konventionelle planter.
NGT-2: Mere ”komplekse ændringer” – beholder man under GMO-reglerne med risikovurdering, sporbarhed og mærkning.
EU siger, at formålet er at gøre det hurtigere og billigere at bringe klima-tilpassede, sygdomsresistente og højtydende planter på markedet.
EFSA (Den Europæiske Fødevareautoritet), som også godkendte Bovaer med forsikringerne om, at Bovaer var sikkert og effektivt både for dyr og mennesker, fortæller, at teknologien er meget smart, og at resultatet (den færdige plante) ikke er farligere end de planter, vi har spist i 100 år. De har ”kigget på masser af data”, og kan ikke finde ekstra problemer.
Og Danmark er begejstret.
Danmark har da også været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er. Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider osv. Regeringen stemte derfor for i Rådet.
Jacob Jensen udtalte den 4. december 2025 i forbindelse med den foreløbige aftale om nye genom-teknikker (NGT):
”Nye genomteknikker kan hjælpe os med at gøre mere med mindre. Forordningen vil gøre det muligt for os at udvikle nye plantesorter, der er mere klimarobuste og kræver færre gødningsstoffer eller pesticider.“
Det citat kommer direkte fra Rådets officielle pressemeddelelse, hvor Jacob Jensen, der også hele vejen igennem var meget begejstret for Bovaer, citeres som Danmarks minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe det.
EU’s beslutningstagere ved naturligvis godt, at mærkede GMO-produkter i mere end 20 år har mødt stærk forbruger-modstand. Da obligatorisk mærkning blev indført (over 0,9 procent GMO-indhold), reagerede supermarkeder og producenter hurtigt. Store kæder (for eksempel i Storbritannien, Frankrig og Tyskland) fjernede GMO-produkter fra hylderne for at undgå boykot og negativ omtale.
Landmænd dyrkede stort set ikke GMO-afgrøder (kun en lille håndfuld lande har tilladt begrænset dyrkning, og det er fortsat meget begrænset i dag).
Resultatet: GMO i fødevarer til direkte forbrug blev nærmest usynligt på det europæiske marked, selvom import til dyrefoder fortsatte i større mængder.
Undersøgelser fra 1990’erne og 2000’erne viste, at en stor del af europæiske forbrugere (ofte 50-80 procent – afhængigt af land) sagde, de ville fravælge eller betale mindre for mærkede GMO-produkter.
Men nu har EU så egenhændigt skrottet den klare markedsafvisning, og besluttet, at forbrugerne altså skal have det, som de ikke vil have. Og at det skal skjules for dem.
Det skal forbrugerne, fordi det ifølge EU er godt for klimaet. Og også fordi, at det er sikkert og effektivt.
Til sidst:
Du undrer dig måske over, hvorfor danske medier ikke bruger et eneste bogstav på sagen?
Det behøver du ikke – danske medier ved naturligvis godt, at forbrugerne ikke ønsker GMO-fødevarerne, og derfor kan det meget nemt gå hen og blive en EU-kritisk historie, og det går virkelig ikke.
Fra 2028 venter der som bekendt direkte EU-støtte til medierne. Dobbeltstøtte. Både statsstøtten – hundreder af millioner – OG direkte EU-finansiering for milliarder. Mange milliarder. En stigning fra et ubetydeligt antal millioner euro til mange milliarder euro.
Så nu gælder det for medierne (”vagthunden”) om at holde sig til en linje, der gør, at de kan blive blåstemplet af magten, når krukkerne med guld skal uddeles. Udeladelser kan derfor forekomme.
Så skal du se mediernes kunder blive overflødige. De ”uafhængige” medier vil blive finansieret direkte af magten og eliten. Og informere derefter.
Claus Sørensen er 52 år, og har indtil for ganske nyligt (maj 2026) arbejdet på en gård i Midtjylland.
Han havde med sikkerhed arbejdet der endnu, hvis det ikke var for Bovaer, som Danmark som det første og eneste land i verden gjorde lovpligtigt fra 1. januar 2025.
Danskerne blev fortalt, at Bovaer var et ”klima- og miljøvenligt tiltag”, der var sikkert og effektivt. Gennemtestet i årevis.
Danskerne fik at vide, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var de to højeste prioriteter overhovedet, og danskerne blev derudover fortalt, at ”intet gik i mælken”.
Det sidste punkt fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danskerne om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet større og bedre.
I bunden af artiklen her får du links til alle Psst!s historier om Bovaer, det er efterhånden blevet et omfangsrigt katalog. Hvem skulle have troet, at et fodertilsætningsmiddel ville have udviklet sig til en så enorm historie?
Og det var præcis i februar 2025, at den gård, som Claus Sørensen arbejdede på, begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. De fleste danske landmænd ventede til efteråret 2025, men gården, som Claus arbejdede på, var altså en af de gårde, der gik tidligt i gang. På det tidspunkt havde Claus arbejdet på gården i små to år.
”Vi vidste ikke, hvad det var for noget. Og i sagens natur vidste vi jo heller ikke noget om alle de problemer, der skulle vise sig at komme – vi vidste stort set intet,” siger Claus, der snart skulle opleve at få meget mere viden. På den hårde måde.
Claus Sørensen sagde op, fordi han ikke længere kunne leve med den død, ulykke og sygdom, som fulgte med Bovaer. Privatfoto.
Kort efter, at gården begyndte at tilsætte Bovaer, startede ulykkerne.
”Lige pludselig fik køerne det dårligt. Mange kunne ikke rejse sig. Nogle af dem døde. Det var akkurat det samme, som vi nu har set flere andre steder,” siger Claus Sørensen, og fortsætter:
”En ting, vi døjede helt tovligt med, var omkring afgoldning (den proces, hvor man stopper med at malke køerne i slutningen af laktationen, så de går i goldperiode (tørperiode) før næste kælvning, red.). Køerne ville smide (abortere, red.) kalven. Men det er jo klart, for Bovaer er ikke godkendt til drægtige dyr. Sådan en afgoldning stresser jo en ko, og hvis den så får det gift samtidigt, så er det stress plus stress. Koens immunforsvar kunne ikke magte både gift og kalv, og så smed den kalven.”
Det, som Claus Sørensen siger her, oversætter vi lige, så alle kan være med:
Han siger, at køerne reagerede ved at “smide kalven” (altså abortere eller kaste kalven tidligt). Og han tilføjer, at det giver mening, fordi Bovaer ikke er godkendt til drægtige/goldkøer — så at give det samtidig med afgoldning er “stress plus stress”.
Han fortsætter:
”Det skete for rigtigt mange køer. Jeg tror, vi var oppe på omkring 20 procent af besætningen, som det skete for. Det var ekstremt, og det skete hver eneste uge.”
Så du står der i februar 2025 og oplever pludselig en masse ting, som går langt ud over det sædvanlige, er det korrekt?
”Ja, for selvfølgelig har vi haft en ko, der har fået forgiftning før – grundet alt muligt andet. Men det er utroligt sjældent – det sker måske en gang om året. Eller ligefrem en gang hver andet år – det er den hyppighed, vi taler om her. Men lige pludselig var der sygdom over alt – hele tiden. Og de køer, der blev syge, kom sig aldrig igen. Det kunne godt ske, at de kom til at give mælk igen, men på et markant lavere niveau. Vi har lige siden Bovaer haft en masse køer, der ikke har haft det godt, og det får de det heller ikke.”
Ham din chef – reagerede han ikke? Det er lidt svært at forstå, at man i sådan en situation ikke giver udtryk for, at ’den er gal, vi må gøre et eller andet”.
”Lige præcis. Det er også halvdelen af forklaringen på, hvorfor jeg har sagt op. Der var ikke bare den forståelse – overhovedet ikke,” siger Claus, der alene for sin gamle arbejdsplads’ skyld afholder sig for gå i specifikke detaljer om chefen.
Efter nogle uger med Bovaer, gik situationen fra slem til endnu værre.
”Da vi kom lidt længere hen, begyndte mareridtet med kalvene. Alt den mælk, som kalvene får, er mælk fra køerne, og det betyder, at når køerne får Bovaer, så får kalvene det også. Og resultatet var noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet. De (kalvene, red.) mistrivedes helt vildt. Der var sygdom og død overalt. Nogle af dem døde i kramper. De oplevelser holder man ikke til at se på særligt længe, det kan jeg bare sige. Så er man fandme godt nok kold.”
Claus Sørensens oplevelser med kalvene stemmer godt overens med, hvad en kalvepasser, der arbejder på en gård i Nordvestjylland, fortalte Psst! tilbage i marts 2026. Hun fortalte også en gruopvækkende historie om sygdom, lidelse og død.
Claus Sørensen og gården kom igennem de 80 dage med at tilsætte Bovaer, og som vi efterhånden har hørt mange gange: Da Bovaer ophørte, blev alt hurtigt bedre. Sygdom, død og ulykker forsvandt – nu var kun eftervirkningerne af 80 dages Bovaer tilbage.
Men i foråret 2026 (april, red.) fortæller Claus Sørensens chef så, at de skal i gang med Bovaer igen. Langt de fleste gårde er i øjeblikket i venteposition i forhold til Bovaer, og Claus Sørensen ved ikke, hvorfor chefen besluttede, at de allerede her i foråret 2026 skulle i gang igen. Men han ved, at emnet ikke var til debat – sådan blev det.
”Jeg får det simpelthen dårligt – jeg kan bare mærke, at det påvirker mig helt vildt. Jeg talte så med nogle kolleger, og forklarede dem, hvordan jeg havde det med det, og de sagde til mig, at det for dem lød som om, at jeg blev nødt til at sige op. For den omgang kunne jeg da ikke klare igen, vurderede de. Og det var også min egen vurdering. Så det gjorde jeg – den 30. april sendte jeg mailen, hvor jeg sagde op,” fortæller Claus.
Claus Sørensen skulle ikke gå uden arbejde i mange dage – han starter snart på en økologisk gård, men som Claus Sørensen siger:
”Jeg havde flere forskellige muligheder, men jeg gik efter den arbejdsplads, der for alvor havde den rette indstilling. Det var det afgørende for mig.”
Hvilken indstilling er det?
”Ja, det er så, at de ikke på nogen måde vil acceptere at fodre dyrene med gift.”
Og du mener, at Bovaer er gift?
”Ja, det er da ikke andet. Du kan kalde det, hvad du vil, men det slår dyrene ihjel. Og jeg ved i hvert fald, at gift plejer man at bruge til at slå ihjel med. Så ja, Bovaer er gift. Det er noget fandens noget. Det er så frustrerende at se på – og stå midt i – at jeg ikke har ord for det.”
Hvad er den vigtigste grund til, at du sagde op?
”Det er, at jeg ikke længere kan være i det Bovaer-helvede. Det er statsbeordret dyremishandling, intet mindre. Dyrene lider under det – i en grad, så ordene bare ikke rækker. Det er helt væk. Det kan godt være, at der er nogen, der kan leve med det, men jeg kan ikke,” siger Claus, og fortsætter:
”Jeg har senere fundet ud af, at oplevelserne med Bovaer fra februar 2025 har påvirket mig meget mere end jeg selv lige gik og troede. Det er grunden til, at jeg reagerer så voldsomt i år – det har siddet i kroppen på mig lige siden.”
Claus Sørensen: “Bovaer er statsbeordret dyremishandling, intet mindre.” Privatfoto.
Claus Sørensen mener, at danskerne er blevet udsat for koordineret tavshed, decideret misinformation og tung propaganda omkring Bovaer.
Og det er, som dokumenteret af Psst!, objektivt korrekt. Omkring 1. januar, hvor Bovaer blev gjort lovpligtigt handlede mediernes historier om ”konspirationsteoretikerne”, der var kritisk eller bare skeptisk overfor midlet. De mange forbrugere blev kaldt mange grimme ting – fx ”rabiate”, ”skøre” og ”antivaxxere” (ja, også her!). DR gav professor Peter Lund syv stive minutter som solokilde i mediets nærmeste eneste dækning af Bovaer, og i de syv minutter gjorde man partskilden Peter Lund til en altvidende ekspert. Og så hyggede sig over ”konspirationsteoretikerne”.
Da efteråret 2025 så ramte, og dyrevelfærdskatastrofen blev umulig at ignorere valgte få danske etablerede medier (som for eksempel Jyllands-Posten) at dække den vinkel.
Intet etablereret medie har her i maj 2026 fortalt danskerne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i danskernes mad. Ikke ét medie har efter halvandet år givet danskerne den information.
Claus Sørensens opfattelse af mediernes dækning, illustrerer han her:
”Man taber mælet fuldstændigt, det er ikke til at finde ord for. Jeg ser normalt ikke nyheder – det plejede jeg, men sprang fuldstændigt fra i forbindelse med corona, hvor vi ikke længere fik nyheder, men propaganda, udskamning og gruppepres. Forklædt som nyheder,” siger Claus, og fortsætter:
”For det første bemærkede jeg tavsheden, der varede i mange, mange måneder, og når der så endelig kommer noget, har jeg set indslagene eller historierne efterfølgende. Og her kommer jeg i tanke om et indslag på TV 2, der handlede om ham nede fra Ølgod (landmanden Huibert van Dorp, red.). Man kunne mærke på ham, hvor ondt det gjorde på ham at se sine køer blive syge og dø. Og så kommer Poul Erik Skammelsen med sin afsluttende replik: ”Er det ikke bare fordi, I ikke vil den grønne omstilling”? Det er et direkte citat. Manden havde fattet intet, eller ØNSKEDE ikke at fatte noget. Jeg havde lyst til at tage et eller andet og bare smadre den skærm. Hvad bilder manden sig ind? Hvor var de kritiske spørgsmål den anden vej – det skal jeg fortælle dig: Ingen steder. De eksisterer ikke. De danske medier PISSER på danskerne. De er IKKE på danskernes side, og det viser historien om Bovaer endnu engang. Meget tydeligt.”
Psst! siger mange tak Claus Sørensen for at fortælle historien, som er endnu et vigtigt vidnesbyrd om historien om Bovaer i Danmark. Eller rettere: Skandalen om Bovaer i Danmark.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Følgende historie er (stort set) bragt i Psst! nyhedsbrev nr. 28 (fra midt-april), og efter aftale med landmændene udkommer den her for alle:
Psst! har talt to af de mælkebønder, der i løbet af efteråret 2025 stod frem med skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.
Psst! talte med de to mælkebønder om flere emner med fællesnævneren Bovaer, og et af de vigtigste spørgsmål var: Hvad gør du, hvis Danmark beslutter, at Bovaer skal køre videre?
Til dét spørgsmål taler de pågældende mælkebønder taler med én stemme: Det kommer ikke til at ske. De kommer aldrig til at tilsætte Bovaer igen.
For det første tror ingen af de to mælkebønder, at det bliver udfaldet. De forventer – med en pæn portion sikkerhed – at Bovaer bliver droppet. Enten af EFSA (Den europæiske fødevareautoritet), og hvis ikke af EFSA, så af Danmark selv.
Men hvis nu…
Hvad så?
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
To potentielle lovbrydere
Svaret på ”hvis nu” er fuldstændigt krystalklart: De kommer ikke til at tilsætte Bovaer til foderet igen. Under nogen omstændigheder.
Begge mælkebønder erklærer sig klar til at bryde loven (hvis nødvendigt), og derfor har Psst! accepteret, at begge mælkebønder i denne artikel udtaler sig anonymt.
Så med de formalia af vejen, får du her et direkte citat fra den mælkebonde, der har base i Østjylland:
”Lige nu ved vi ikke, hvad der kommer til at blive besluttet, men jeg kan ikke forestille mig, at Danmark vil køre videre med det (Bovaer, red.). Men hvis nu det bliver Danmarks beslutning, så finder vi en vej udenom – og jeg ved med sikkerhed, at mange andre har det på præcis samme måde. Vi kommer aldrig til at bruge Bovaer igen her. Der kan være tale om at søge undtagelse og gøre det hele efter bogen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så finder vi en anden vej, der i så fald vil betyde, at vi bryder loven. Alt det er usikkert. Det eneste, der er sikkert, er, at vi ikke kommer til at tilsætte Bovaer igen.”
Den anden mælkebonde, der holder til i Nordvestjylland, udtrykker det således:
”Det er stensikkert, at vi ikke kommer til at tilsætte det (Bovaer, red.) igen. Med garanti. Lige nu er sagen ligesom sparket til hjørne, og vi afventer de udmeldinger, som vi ved kommer i løbet af de næste 2-3 måneder. Min klare forventning er at lovkravet (om obligatorisk Bovaer, red.) bortfalder, og skulle det ikke være tilfældet, må vi vurdere derfra. Vi har allerede sagt, at vi ikke kommer til at bruge Bovaer igen, og den beslutning kommer ikke til at blive ændret. Uanset hvad.”
Mælkebøndernes udmeldinger passer som hånd i handske med, hvad dyrlæge Jørn Erri og formanden for mælkeproducenterne, Kjartan Poulsen, tidligere har sagt til Psst!
”Min nabo brugte Bovaer i to dage, og i løbet af de to dage mistede han tre køer. Jeg havde sagt til ham, at han skulle lade være. At han simpelthen ikke skulle bruge det. Men han ville jo gerne overholde lovgivningen, så han gav det forsøget. Det kommer han aldrig til igen”.
Og næste citat:
“Vi skal forvente, at hvis vi i Danmark tvinger landmændene til at bruge det, så siger de nej. Ham min nabo, der mistede tre køer på to dage, han kommer med garanti aldrig til at bruge Bovaer igen. Og tallene taler jo altså for sig selv – der er masser af landmænd, der nu har prøvet det, og dermed oplevet de negative konsekvenser. Det var jo en katastrofe. Vil man virkelig bede de mennesker om at gøre det hele igen? Det har jeg svært ved at tro på, men omvendt er der sket så mange mærkelige ting i hele det her forløb, at jeg jo ikke kan udelukke det.”
Og sidste citat:
“HVIS Danmark virkelig kræver, at landmændene igen skal bruge Bovaer, vil det i stor stil ryge i gylletanken eller ryge ud på en anden måde. Og de landmænd, der så rent faktisk vil rette ind, vil igen til efteråret opleve balladen, det vil ikke ændre sig.”
Kjartan Poulsen, formand for de danske mælkeproducenter, stemmede med, da han den 8, marts sagde, at:
”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”
Hvad kan vi så udlede af de udmeldinger, der kommer direkte fra de mest centrale aktører i konventionel kvægdrift?
Vi kan konkludere, at nærmest alle aktører – med en høj grad af sikkerhed – forventer, at Bovaer bliver taget af bordet. De kan næsten ikke forestille sig andet – og så alligevel. For der er sket mange skøre ting i Danmarks forløb med Bovaer, og både mælkebønderne og interesseorganisationerne ved også, at når det handler om Danmarks klimaregnskab (læs: Det excel-ark, der udgør Danmarks klimaregnskab), er sund fornuft ofte en afsides by i Rusland.
Vi kan også konkludere, at HVIS Danmark vælger at fortsætte med obligatorisk Bovaer, så bliver det (ekstremt dyre) fiksfakserier på et stykke papir. For langt de fleste mælkebønder, der med egne øjne så de ulykker, som Bovaer skabte, kommer ganske enkelt ikke til at bruge det igen.
Det er klassisk civil ulydighed – landbrugets version.
Ikke fra aktivister, men fra folk, der lever af det. De har set køerne mistrives (lavere foderoptag, diarré, kollaps, fald i mælkeydelse, sygdom og død), og de har oplevet, hvordan problemerne forsvandt, da de stoppede med Bovaer.
Nu har de mistet tilliden totalt. Det hedder ikke “vi prøver lige igen næste år”.
Det hedder: “Aldrig igen!”
Det er en boykot direkte fra stalden. Intet mindre.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Det var Jarno Sloesarwij, der i september 2025 skaffede Psst! adgang til dokumenter fra Arla’s lukkede platform, Arla Farmers, for at dokumentere, at Danmarks konkrete planer med Bovaer var at udvide lovkravet om obligatorisk Bovaer fra 80 dage om året til 365 dage. Året rundt.
Jarno Sloesarwij er en af de to anonyme kilder, som Psst! har brugt siden vores opstart for to år siden, men nu er det altså kun kalvepasseren fra Nordvestjylland, der – for nu – forbliver anonym i hele Psst!s katalog. Den historie kan du læse her.
Jarno Sloesarwij er 53 år og mælkeproducent, og passer med sin kone, søn og kommende svigerdatter 140 køer og 120 hektar i Tårs i Nordjylland.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
100 procent i 2030
Planerne om, at Danmark lige pludselig spurtede afsted mod helårs-Bovaer, kom frem ganske kort tid før det gik løs med dyrevelfærdskatastrofen i Danmark i efteråret 2025.
Det betyder konkret, at Danmark i starten af september ikke vidste, hvordan køerne vil reagere på de 80 dage med Bovaer. Det kunne vi ikke vide – for langt de fleste landmænd ventede med at tilsætte Bovaer indtil årets sidste 80 dage.
Ud fra informationerne på Arla Farmers kunne Psst! afsløre de konkrete mål og delmål for Bovaer i Danmark. Det overordnede mål var Bovaer 365 dage om året, og det skulle gå hurtigt. Allerede fra 2027 skulle 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og fra 2030 skulle det tal altså være 100 procent.
Før vi vidste, hvordan de 80 dage med Bovaer ville forløbe, havde vi besluttet at gå til 365 dage om året. Uden at skele til det faktum, at danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er som bekendt det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Ikke noget med at vente og se, hvordan de 80 dage ville gå.
Bare fuld fart frem. Hele året. Hver dag.
Mælkeproducenterne skulle falde ind på linje via trusler. Og danskerne skulle intet høre om nye affaldsstoffer i vores fødevarer – endda nogle af de fødevarer, der over de senere år er steget voldsomt i pris, og også nogle af de fødevarer, som vi bruger mest.
I dag ved vi, at de 80 dage med Bovaer, som vi ikke ville vente og se resultatet af, gik meget dårligt. Uacceptabelt dårligt.
Køerne spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde. Når landmændene stoppede med Bovaer, blev tingene hurtigt bedre.
Et af virkemidlerne for at komme til 365 dage om året, var direkte trusler overfor andelshaverne.
Konventionelle danske mælkeproducenter blev først og fremmest truet på pengepungen. Gentagne gange. Du kan læse de konkrete trusler mod mælkeproducenterne her, og det var de trusler, der fik dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri til at konkludere, at der var tale om en ”pistol for andelshavernes pande”. Den historie kan du læse her.
Da Jarno Sloesarwij læste ’nyheden’ om Bovaer 365, vidste han, at den viden, som han selv lige havde tilegnet sig, var komplet uacceptabel for ham.
”Allerede mens jeg læser det, tænker jeg, at det er fuldstændigt sindssygt. Hele den demokratiske proces er bare fjernet. Fuldstændigt fjernet. Vi har simpelthen ingen indflydelse på, om det er godt eller skidt, og vi ved på det her tidspunkt overhovedet ikke, hvad der sker i løbet af de 80 dage, og nu vil de have 365 dage om året. Og så de trusler, det hele er pakket ind i. Det er det rene vanvid.”
Hvorfor gav du historien til mig?
”For det første var du en af meget få, der overhovedet turde tage emnet op, og det har jeg stor respekt for. Og for det andet: Hvis ikke vi fortæller det videre til så mange danskere som overhovedet muligt, sker der jo ingen ændringer. De etablerede medier informerede overhovedet ikke danskerne, så for mig handlede det mest om, at så mange som muligt skulle vide, hvad der skete. En del af historien var også, hvordan der blev kommunikeret til Arlas andelshavere. De trusler, der lige pludselig var blevet til en helt normal måde at kommunikere på.”
Jørn Erri vurderede dengang, at I fik ”en pistol for panden”..?
”Det er også rigtigt. Det var sådan det var,” siger Jarno Sloesarwij til Psst!
Jarno Sloesarwij var allerede i september 2025 klar til at stå frem, hvis Psst! vurderede det absolut nødvendigt for at få lavet historien. Men dengang ville han foretrække at være anonym, og eftersom, at Psst! ikke vurderede, at navn og billede var absolut nødvendigt, blev Jarno Sloesarwij omdøbt til en ”whistleblower”. Historien var veldokumenteret, og Psst! havde derfor ingen problemer med, at lade Jarno Sloesarwij være anonym.
Hvorfor foretrak du at være anonym?
“På det tidspunkt var der mange trusler i luften. Det kunne være bøder, det kunne være udelukkelse – på alle mulige måder. Det er vigtigt at huske på, at man ikke måtte være kritisk overfor Bovaer, før de landmænd, der oplevede alle problemerne, stod frem. Før da skulle alle falde ind på linje, og hvis man ikke gjorde det, hang truslerne meget løst.”
Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 bevaret kontakten til Jarno Sloesarwij, og samtalerne har faktisk indirekte ført til endnu flere Bovaer-historier, som du har kunnet læse her på Psst!
For nogle uger siden spurgte Psst! så Jarno Sloesarwij om han ikke kunne tænke sig at stå frem og fortælle hvorfor han fandt det nødvendigt/vigtigt, at afsløre historien om Bovaer 365.
Det ville han heldigvis gerne, og derfor læser du nu historien her.
Hvorfor er du nu ok med at stå frem nu – med navn og billede?
”Ja, du spurgte mig jo, og jeg vurderede, at det ville jeg gerne. Det er det rigtige tidspunkt, for man kan ikke komme udenom, at Bovaer er en kæmpe skandale i Danmark. Lige nu går vi og venter på, hvad der bliver besluttet i forhold til Bovaer, og jeg er ikke lige så overbevist, som mange andre er, om at Bovaer bare bliver taget af bordet. For når jeg taler med landbrugsorganisationer og SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.), så ved de godt, at mange landmænd simpelthen nægter at bruge Bovaer igen. De kommer ikke til at bruge det igen. Og alligevel er der ingen, der tør at tage et ansvar. Der er ingen, der klart og tydeligt taler landmændenes og dyrenes sag.”
Jarno Sloesarwij er grundlæggende rystet over, at ingen myndigheder, organisationer eller medier har fortalt danskerne, at Bovaer har andre, meget store, problemer end udelukkende dyrevelfærden. At der går affaldsstoffer i danskernes fødevarer som direkte konsekvens af Bovaer er veldokumenteret, og alligevel har danskerne simpelthen ikke modtaget den information.
”Medierne følger ikke det journalistiske kodeks, som de bør følge. På ingen måde. Vi er godt inde i 2026, og ingen medier – ikke et eneste – har fortalt danskerne, om at Bovaers nedbrydningsprodukter ender i vores fødevarer. Der er informationer, som danskerne gerne må vide, og det var for eksempel, at Bovaer var et ”vidundermiddel”, som du ikke måtte være kritisk overfor – ellers blev du stemplet som konspirationsteoretiker. Resten skriver de ikke om.”
Du taler om de omhyggeligt udvalgte udeladelser?
”Ja. For hvor får medierne deres oplysninger fra? Det får de fra de kun 4-5 aktører, der styrer alle de andre medier. Reuters, Ritzau og så nogle få mennesker, der ejer alle de store netværk. Og hvor får de deres penge fra? Det gør de i høj grad fra store internationale virksomheder. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan stole på medierne. Hvis det handlede om at informere, havde danskerne jo for længst fået at vide, at Bovaer efterlader de her nedbrydningsstoffer i deres fødevarer.”
Jarno Sloesarwij fortæller, at stemningen blandt landmænd i forhold til Bovaer pt. er afventende.
”Der er stilhed. Der er jo nogen, der synes, at Bovaer er en god ide, fordi de ikke har oplevet de negative effekter, og når man så spørger dem: ”Jamen, hvad synes du om, at der kommer i affaldsstoffer i mælken og i kødet”, så svarer de, at det har SEGES jo ikke sagt, at det gør. Og der har vi nok forklaringen på, hvorfor ingen åbent fortæller, at der går det skidt i mælk og kød. Det er ligesom om, at det ikke eksisterer bare fordi SEGES, politikerne og medierne ikke nævner det,” siger Jarno Sloesarwij, og fortsætter:
”Jeg talte med Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i forbindelse med en demonstration i Bruxelles imod Mercosur-aftalen (en stor handels- og partnerskabsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, red.). Her indrømmede han, at de har undervurderet indflydelsen på køernes drøvtygningssystem. Landbrug og Fødevarer har sammen med Arla været stor fortaler for at ’finde’ løsningen på især de venstreorienterede politikernes krav for at reducere klimagasser fra køerne, da det ellers vil betyde en reducering af antal malkekøer og hermed omsætning. Men sådan er det gerne. Politikerne kan sige lidt om, at de måske har undervurderet problemet, og at mange nok også har misforstået det hele lidt. Tomgangs-snak. Der er ingen – overhovedet ingen – der siger, at ”vi skal stoppe det her. Vi skal ikke finde os i, at dyrene lider, og vi skal ikke finde os i, at vores fødevarekvalitet bliver forringet. Du kan simpelthen ikke få dem til at sige det.”
I løbet af de kommende måneder finder vi ud af, hvad der skal med Bovaer i Danmark.
Bovaer er uofficielt sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes.
De fleste synes overbeviste om, at Bovaer reelt er dødsdømt i Danmark. Men Jarno Sloesarwij er langt fra overbevist.
Jeg har spurgt Kjartan Poulsen (formand for de danske mælkeproducenter, red.), Jørn Erri (dyrlæge og ko-ekspert, red.) og flere om, de kan forestille sig, at Danmark kører videre med Bovaer – reelt som en papirtiger, der officielt pynter på vores klimaregnskab, men som i praksis nærmest ikke bliver brugt. Altså kosmetik og fiksfakserier, der i så fald vil koste milliarder. Det troede de ikke på. Hvad tror du?
”Jeg tror, at det er en reel mulighed, at Danmark vælger at fortsætte med Bovaer. Og det gør jeg fordi, at de sidste år har vist, at vi vil gøre alt i klimaets hellige navn. Det behøver ikke at give mening, det er lige meget om det er klogt, men hvis det pynter på vores såkaldte klimaregnskab, så gør vi det. Hvis vi – på papiret – kan nedbringe vores udledning, så tror jeg, at pengepungen nok skal være stor nok – også selvom alle ved, at det intet med virkeligheden har at gøre.”
Så du tror, at det er en reel mulighed, at Danmark fortsat vælger at hælde milliarder efter Bovaer, selvom alle ved, at det i praksis bliver de rene fiksfakserier, et stort bluffnummer, fordi det officielt vil pynte på det excel-ark, der udgør Danmarks officielle klimaregnskab?
”Det er jeg bange for, ja. Det ville ikke overraske mig det mindste. Se hvad der ellers foregår rundt omkring. Der er skibe, der pumper CO2 ned i havbunden, og man tænker bare: For fanden da. Det koster jo en hulens masse penge, og giver simpelthen ikke mening. Hvem tjener penge på det? Altså CO2 er godt for vores afgrøder jo – det ved alle. CO2 får vores afgrøder til at vokse. Det hele er så modstridende, at man kan blive tosset af at tænke på det.”
I efteråret 2024 holdt Jarno Sloesarwij et oplæg, hvor han spurgte ind til Arlas implementering af FN’s SDG agenda (Sustainable Development Goals) hvilket er den officielle betegnelse for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030 Agenda for Sustainable Development) blev vedtaget af alle 193 FN-medlemslande i september 2015.
“Her indrømmede Steen Nørgaard Madsen (Bestyrelsesmedlem i Arla siden 2005 og formand for Mejeriforeningen), at de fulgte FN’s SDG agenda, og det forklarer også hvordan man fejlfortolker CO2 og Metans indflydelse på klimaet. Jeg gjorde ham opmærksom på, at andelshaverne ikke er blevet orienteret om det. Jeg ønsker ikke at deltage i det og bidrage til det. CO2 er ikke farligt, det har ingen indflydelse på klimaændringer,” siger Jarno Sloesarwij, og henviser til for eksempel til dette studie.
Og han har andre eksempler på lager.
Til sidst får du dokumentation for, hvordan Jarno Sloesarwij selv har forsøgt (mange gange) at få nogle klare svar fra både SEGES og Arla. Forgæves – naturligvis.
Nedenstående er Jarno Sloesarwijs egne ord fra et oplæg, der blev holdt foran Arla og videresendt til højtstående ledere i Arla (også internationalt) og landbrugsorganisationer:
Når klimaet er undskyldningen for at hælde kemi i vores køer
Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer, stillet af journalisten Jens Mogensen, fra den uafhængige mediekanal Psst-nyt.dk?
Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”
Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3-NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om de menneskelige langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.
Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”
Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten.
Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer hele året. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.
Dyrevelfærd er fraværende i klimadagsordenen
Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, dyr trives med Bovaer.
Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.
Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.
Politisk ansvarlighed er tilsidesat
Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.
Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.
Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.
Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække ”gentager vi løgnen bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.
Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser. Den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.
Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling.
Det er sandheden.
**
Oplæg slut.
Psst! siger mange tak til Jarno Sloesarwij for historien om Bovaer 365, at han nu står frem og for alle de halve og hele historier, det kan føre til i fremtiden.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! sendte den 8. marts 2026 en række spørgsmål til EFSA (European Food Safety Authority), der godkendte brugen af Bovaer i 2021. EFSA har nu svaret.
Danmark er naturligvis casen for Psst!s spørgsmål til EFSA, for det gik jo utroligt dårligt, da Danmark som det første og eneste land i verden gjorde Bovaer til tvang, og tog konkrete tiltag mod at tvinge mælkebønderne til at tilsætte Bovaer i foderet 365 dage om året. Længe før vi vidste, hvad der ville ske, når langt de fleste landmænd begyndte at tilsætte i efteråret 2025 for at overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer i 80 dage om året.
Danmark gik komplet enegang, kunne ikke få nok, og det kunne heller ikke gå hurtigt nok. Vi skulle bare have hugget noget metan af på det klimaregnskab, skulle vi.
Men så kom efteråret 2025, hvor Bovaer skaffede hundredvis af landmænd og deres dyr seriøse problemer. Køerne spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde.
Den ene landmænd efter den anden stod frem, og de fortalte altid en historie om, at så snart de stoppede med Bovaer, blev alt hurtigt bedre.
Efteråret 2025 viste, at Bovaer er en statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe, og altså ikke spor sikkert for dyrene, som industrien, alle myndigheder, eksperter med interessekonflikter og naturligvis ’medierne’ fortalte forbrugerne.
Nu er spørgsmålet (et af dem i hvert fald) jo så, om det overhovedet er sikkert for forbrugerne. Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i fødevarerne, og vi ved ikke, om der er andre ubehagelige overraskelser forbundet med Bovaer.
Ud fra det billede har Psst! stillet EFSA en række spørgsmål. De har nu svaret.
Spørgsmålene er stillet til EFSA’s presseafdeling, og vi er blevet fortalt, at personen, der bliver citeret, er en “EFSA-talsmand”.
Mit navn er Jens Mogensen, og jeg er journalist for det danske medie Psst!
Jeg skriver til jer, fordi EFSA i øjeblikket gennemfører en ny videnskabelig vurdering af Bovaer (det aktive stof 3-nitrooxypropanol / 3-NOP), med særligt fokus på sikkerheden for målgruppen (malkekøer og avls-køer). Denne vurdering følger rapporter om sundhedsproblemer i danske besætninger i 2025.
Spørgsmål og svar:
1: I har meldt ud, at I forventer at offentliggøre jeres videnskabelige udtalelse om Bovaer omkring den 30. juni 2026 – er det stadig den tidsramme, vi kigger på? Alle data blev indsamlet den 10. april, er det korrekt? Så I er næsten færdige med dataindsamlingen?
Ja, vores konklusioner er planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026.
For at understøtte dette arbejde igangsatte vi et call for data (som var åbent indtil den 10. april) for at indsamle al potentiel relevant tilgængelig information, herunder offentliggjorte, ikke-offentliggjorte eller ny-genererede data.
Alle interessenter med data om 3-NOP (Bovaers aktive stof) var velkomne til at bidrage. Processen samt al ikke-fortrolig information kan følges på vores transparensportal – Open EFSA.
2: Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om en ny udtalelse. Samtidig udsendte EFSA et call for data, hvor landmænd, forskere, myndigheder og andre blev inviteret til at indsende dokumenteret information (offentlig eller fortrolig) om brug, sundhedseffekter og zootekniske resultater. Hvordan vil denne information/data blive håndteret fremadrettet?
Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om at vurdere, hvorvidt 3-NOP fortsat er sikkert for malkekøer og avls-køer under de betingelser, der gælder for godkendelsen. Dette er en ny vurdering, adskilt fra den evaluering, der lå til grund for den oprindelige godkendelse af 3-NOP. Denne gang behandler vores eksperter udelukkende sikkerheden for malkekøer og avls-køer.
Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.
3: Jeg interviewede for nylig formanden for Danske Mælkeproducenter, som udtalte, at hans medlemmer aldrig tidligere har oplevet et EFSA-godkendt produkt, der har skabt så mange problemer i praksis. Hvordan forklarer I det? Tyder det ikke på, at Bovaer aldrig burde have været godkendt af EFSA i første omgang?
I EU’s fødevaresikkerhedssystem er den videnskabelige vurdering og beslutningerne om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og deres brug klart adskilt. EFSA er ansvarlig for den uafhængige videnskabelige vurdering, som danner grundlag for risikostyrernes (Europa-Kommissionen og medlemslandene) beslutning om godkendelse af produkterne på markedet og betingelserne for brug.
Før godkendelsen gennemgik 3-NOP en fuld EFSA-risikovurdering, som krævet for alle fodertilsætningsstoffer i EU.
Vores eksperter konkluderede, at fodertilsætningsstoffet er sikkert for dyrene ved de anbefalede doser, og at det ikke udgør sikkerhedsrisici for forbrugerne eller miljøet. De konkluderede også, at tilsætningsstoffet er effektivt til at reducere metanudledning fra malkekøer under de foreslåede brugsbetingelser.
Når der opstår potentielle bekymringer efter en godkendelse, indeholder EU-lovgivningen mekanismer til at genundersøge det videnskabelige grundlag (Artikel 13(1) i Forordning (EF) nr. 1831/2003), hvilket er præcis det, der sker nu.
4: I Danmark oplevede hundredvis af landmænd, at deres køer spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde. Ud fra de kendsgerninger – burde EFSA ikke straks trække godkendelsen af Bovaer tilbage i stedet for at tillade fortsat brug?
Rapporterne fra de danske myndigheder om sundhedsproblemer observeret på visse gårde har fået Europa-Kommissionen til at anmode EFSA om at genvurdere tilsætningsstoffets sikkerhed for malkekøer og avls-køer, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, specifikt for at verificere, om nye data ændrer konklusionen fra 2021.
EFSA vil vurdere alle tilgængelige data, herunder de oplysninger, der er modtaget via call for data, og afgøre, om der er en årsagssammenhæng mellem brugen af Bovaer og de rapporterede sundhedsproblemer. På nuværende tidspunkt er årsagerne til de observerede problemer usikre, og forskellige plausible forklaringer overvejes.
For yderligere spørgsmål om selve godkendelsen anbefaler vi at kontakte Europa-Kommissionens talsmandstjeneste.
5: I 2021-godkendelsen blev det fastslået, at Bovaer er sikkert for både dyr og mennesker. Vi ved nu, at Bovaer i hvert fald ikke var sikkert for dyrene. Hvordan kan EFSA nu være sikker på, at det er sikkert for mennesker?
På nuværende tidspunkt vurderer EFSA, om der er en sammenhæng mellem de rapporterede sundhedsproblemer hos dyrene og fodertilsætningsstoffet. Der er endnu ikke draget nogen konklusioner.
For at nå frem til konklusionerne i 2021 gennemgik vores eksperter den tilgængelige videnskabelige litteratur og data, herunder de obligatoriske sikkerhedsstudier, som ansøgeren skal levere i henhold til lovgivningen og EFSAs egne retningslinjer. Dette omfattede data om metabolisme, deponering og udskillelse samt det toksikologiske profil af hovedkomponenten i Bovaer og/eller dets nedbrydningsprodukter.
Studierne viser, at det aktive stof i tilsætningsstoffet, 3-NOP, nedbrydes i koens fordøjelsessystem og ikke findes i mælk eller kød fra dyr, der har fået tilsætningsstoffet. Det betyder, at forbrugerne ikke udsættes for 3-NOP.
Studierne omfattede også brugersikkerhed, herunder potentiel eksponering for landmænd og arbejdere, der håndterer fodertilsætningsstoffet. På baggrund af vores panels konklusioner fastsatte Europa-Kommissionen foranstaltninger for håndtering af Bovaer, som fremgår af godkendelsen.
6: Hvordan kunne EFSA’s godkendelse fra 2021 tage så grueligt fejl? Vil der blive iværksat en undersøgelse af det?
Den vurdering var baseret på de data og studier, som lovgivningen kræver, og den konkluderede, at tilsætningsstoffet er sikkert, når det anvendes som godkendt. På nuværende tidspunkt er der ingen konklusion, der tyder på, at fundene fra 2021 var forkerte.
Den igangværende genvurdering har til formål at inddrage ny information og observationer, der er blevet tilgængelige siden da. EFSAs eksperter vil vurdere det mest opdaterede og omfattende evidensgrundlag for at afgøre, om der er en sammenhæng mellem fodertilsætningsstoffet og de sundhedsproblemer, der er rapporteret fra danske gårde.
Vores konklusioner vil danne grundlag for Europa-Kommissionens beslutning om, hvorvidt godkendelsen skal opretholdes, ændres, suspenderes eller tilbagekaldes.
**
Psst! siger mange tak til EFSA for svarene.
Vi har nogle opfølgende spørgsmål, som er under udarbejdelse, og vi håber, at EFSA også vil besvare dem.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Lige som man troede, at Bovaer og fremtidsvisionerne om ”Vommen 2.0” i hvert fald ikke kunne blive mere uhyggeligt, at hele var på retur, kan man – igen – tro om.
Så en advarsel er på sin plads:
Denne historie er ikke for sarte sjæle. Den indeholder en førstehåndsberetning om voldsom diarré, smertefulde hævelser, svær sygdom og død. Masser af svær sygdom og masser af død.
Denne kalv har så store hævelser, og er i så store smerter, at den næsten ikke kan gå. Privatfoto – taget af Psst!s kilde.
De fleste – ikke alle
I efteråret 2025 oplevede danske malkekvægsbesætninger en regulær dyrevelfærdskatastrofe: Køer kollapsede i staldene, mistede ædelyst, havde faldende mælkeydelse, fik voldsom diarré, udviste forgiftningssymptomer og døde. De faldt simpelthen døde om – præcis som dyrlæge Jørn Erri forudså i sit første interview med Psst!
Årsagen? Det lovpligtige metan-reducerende fodertilsætningsstof Bovaer (med det aktive stof 3-NOP), som myndigheder, eksperter og industrien kaldte “sikkert”, “effektivt” og “harmløst” for både dyr og mennesker.
De garanterede os, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var deres absolutte førsteprioriteter.
Bovaer, som Danmark – som det første og eneste land i verden – fra den 1. januar 2025 gjorde obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.
Og Bovaer, som myndigheder, eksperter, medier og industrien (især Arla) beskyttede så aggressivt, at alle danske forbrugere, der udtrykte skepsis og/eller kritik, blev kaldt virkelig grimme ting. Som for eksempel: ”Konspirationsteoretikere”, en ”del af rabiat mindretal”, ”skøre” og ”antivaxxere/vaccinemodstandere”.
Andre lande, der ellers så mod Danmark med henblik på at indføre Bovaer, droppede alle planer, da de så efterårets dyrevelfærdskatastrofe udspille sig i Danmark, men i Danmark er Bovaer fortsat lovpligtigt.
Ministeren har rådet ”bekymrede” landmænd til at vente til efteråret, hvor vi forventer ”ny viden”, og det råd har langt de fleste mælkebønder benyttet sig af.
De fleste – ikke alle.
For nogle steder i Danmark fodres der netop nu med Bovaer.
Nogle mælkebønder har valgt at placere de 80 dages fodring med Bovaer, som lige nu er lovkravet i Danmark, fra januar til marts, og det er præcis sådan en gård, som er udgangspunkt for vores historie.
Så mens SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), Fødevarestyrelsen og Aarhus Universitet undersøger effekterne på køerne – og EU nu revurderer godkendelsen – kommer her en ny, endnu mere alarmerende vinkel direkte fra stalden: Kalvene.
Se knæet på denne kalv. Den halter forvirret rundt. I smerter. Screenshot fra privat video fra Psst!s kilde.
Store kræfter bag Bovaer
En kalvepasser på en gård i Nordvestjylland slår nu alarm.
Kvinden ønsker at være anonym, og det har Psst! (for anden gang i Psst!s historie – første gang var, da en whistleblower dokumenterede Danmarks planer om at fodre med Bovaer 365 dage om året) accepteret.
Kvindens identitet er Psst! bekendt, den er bekræftet, og vi har modtaget billeder, videoer og andet materiale, der efterlader absolut ingen tvivl om, at kvinden er, hvem hun siger, hun er. Og arbejder som kalvepasser på en gård i Nordvestjylland.
I artiklen kalder vi hende Anja Svendsen.
Og hvorfor vil hun så være anonym?
”Min chef mener ikke, at der har været de store problemer med Bovaer. Det er en af grundene til, at jeg ikke vil have navne frem, for han er ikke enig med mig. Det, jeg siger her, kan muligvis ramme ham og gården, og det ser jeg ingen grund til. Derudover er emnet også meget politisk, det har hele vejen igennem været tydeligt, at der er store kræfter bag Bovaer, og man hører jo ting og sager om, hvad der kan ske, når man går imod de kræfter,” siger hun.
Med det af vejen – her følger Psst!s interview med den danske kvinde, der arbejder som kvægpasser på en gård, hvor der lige nu fodres mod Bovaer. De startede i januar og de stopper med Bovaer igen i slutningen af marts.
”Efter Bovaer har jeg haft meget mere sygdom hernede (ved kalvene, red.). Og jeg har haft en meget højere dødelighed. Kalvene bliver meget syge med diarré, og medicinen har ingen virkning på dem. Jeg har igen lige haft to kalve – de fik Bovaer-mælken – og så lagde de sig. Virkelig syge. Den ene døde, og den anden lå med kramper. Det var frygteligt, og det er på ingen måder normalt,” siger hun, og fortsætter selv:
”Vi har haft problemer med mange køer også. Lige pludselig mister de ædelysten, de rejser sig ikke op, de bliver helt sløve og udmagrede, og til sidst giver de op og dør. Nede ved kalvene har jeg haft 6-7 tyrekalve, der pludselig får voldsom diarré. Og efterfølgende fik flere af dem vilde hævelser omkring knæet. Man kunne se på kalvene, at det virkelig var noget, der gjorde ondt. De er i stor smerte, og de har det virkelig dårligt,” siger hun.
Du siger, at der er tale om meget højere dødelighed. Hvad betyder det konkret?
”Vi har på lidt under 3 måneder haft 20 døde kalve.”
Hvad er det tal normalt?
”Omkring 1 på en måned. Hvis det er 2 på en enkelt måned, har det været en dårlig måned.”
Og nu siger du så, at du haft 20 døde kalve på 3 måneder – så fra 1, maksimalt 2, om måneden til 6-7 om måneden?
”Ja.”
Det er jo en virkelig voldsom stigning..?
”Ja, det er frygteligt.”
Er der blevet foretaget andre ændringer udover at I benytter Bovaer? Er der noget som helst andet, I gør anderledes, end I plejer?
”Nej, det er kun Bovaer, der er det nye. Alt andet er fuldstændigt som det plejer. Jeg passer altid kalvene på nøjagtigt samme måde.”
Så i dit sind er du fuldstændigt overbevist om, at den her dramatisk øgede sygdomsfrekvens og mange flere døde kalve end normalt skyldes Bovaer?
”Fuldstændigt.”
Så kalvene bliver syge – og mange af dem dør – fordi…?
”Fordi de får den mælk, der indeholder det skidt, de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader. Det er noget frygteligt noget.”
Du siger, at den mælk, som kalvene får, nu er uegnet som kalvenes føde? Det er giftigt for dem?
”Ja, det siger jeg. Sådan virker det præcist til at være. Det er ikke alle kalvene, der bliver syge, men det er MANGE. Og det er meget voldsom sygdom, og også sygdom, der er fuldstændigt anderledes end det plejer at være. De er nu utroligt svære at samle op igen (få på højkant igen, red.). Normalt får jeg dem op i løbet af i hvert fald 3 dage, men som det har været de sidste måneder, så er de meget længere om at blive samlet op. Der kan sagtens gå en uge eller endnu mere.”
Kalven her er hævet, elendig til mode og i akut livsfare. Billedet er privat og taget af Psst!s kilde.
Gør ondt i min sjæl
Anja Svendsen fortæller, at gården, som hun arbejder på, for ganske kort tid siden, stoppede med at give kalvene Bovaer-mælk og er nu gået over til modermælkserstatning. Hun fortæller her, hvad det konkret har betydet:
”Sidste mandag startede jeg lige ugen med at behandle 11 kalve for diarré. I denne uge har jeg behandlet nul.”
Hvor mange kalve har I i alt?
”Cirka 100. Måske op til 120, når der er flest.”
Så er 20 døde kalve på 3 måneder jo et enormt procenttal..?
”Helt vildt. Det var så slemt, at jeg var lige ved at trække stikket, fordi mit hjerte kunne simpelthen ikke bære, at jeg mistede så mange kalve.”
Hvordan påvirkede det dig at stå midt i det? Se det med egne øjne dag efter dag?
”Det gør ondt i min sjæl. Jeg er her kun for at sørge for, at dyrene har det godt, og det kunne jeg ikke. Det har været ganske forfærdeligt.”
Jeg forstår ikke helt. I mister mange flere kalve end normalt, I har meget mere sygdom end normalt. Er der ikke alarmklokker, der bimler hos myndigheder eller andre? Er der ingen, der kommer til jer, og siger ’hey, hvad sker der hos jer’?
”Altså, dyrlægen har rettet henvendelse til os, fordi hun syntes, at vi brugte for meget medicin. Så sagde jeg til hende: ’Hvad vil du have, at jeg skal gøre? De er jo syge’. Det kunne hun så også godt se, men hun mente så, at der var noget andet galt, når der var tale om så mange kalve. Men hun kunne ikke forklare, hvad det ’andet’ så kunne være. Men jeg føler også, at hun måske er lidt presset af, at min chef ikke mener, at det kan skyldes Bovaer.”
Hvordan kan det være, at din chef ikke selv slår alarm, ved du det?
”Nej, altså, han mener jo ikke, at det har noget med Bovaer at gøre.”
Men han kan vel godt se, at tallene fortæller en historie om, at noget er helt galt?
”Ja, men han siger, at der må være en anden forklaring.”
Psst! har hele vejen igennem også haft fokus på de danske forbrugere i vores dækning. Det står i skærende kontrast til resten af de danske medier, hvoraf kun nogle få begyndte at stille kritiske spørgsmål, da dyrevelfærdskatastrofen udspillede sig i efteråret 2025 med syge, underpræsterende køer, der kollapsede og døde. Det vil sige, at danske medier i bedste fald KUN har informeret danskerne om de problemer med dyrevelfærden, som Bovaer medførte. Men der er jo sandt at sige andre vinkler i spil her. Nu har du set, hvad Bovaer-mælk gør ved kalvene, hvad tænker du så om, at forbrugerne også får den mælk med de affaldsstoffer, som Bovaer efterlader?
”Jamen, lige præcis. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan det kan påvirke børn. Og måske folk med et dårligt immunsystem.”
Så det bør danske forbrugere gå langt udenom?
”Ja, hvis du spørger mig, så ja. Helt klart.”
Men alle myndigheder og eksperter har jo hele vejen igennem fortalt os, at i forhold til NOPA og eventuelle andre affaldsstoffer som konsekvens af Bovaer, der har vi forbrugere jo absolut intet at frygte. De siger, at det er helt sikkert og effektivt.
”Ja, det har de. Og ja, det siger de.”
Men du tror ikke på, hvad du får at vide af vores myndigheder og de mange eksperter?
”Nej, overhovedet ikke. Når det har sådan en påvirkning på kalvene, kan jeg ikke se, hvordan vi skulle gå fri uden videre. Vi er også bare pattedyr.”
Psst! har set videoen med denne kalv, der halter, råber i smerte – hele tiden – og lider. Hvert eneste skridt er en lidelse. Screenshot af privat video – taget af Psst!s kilde.
Husker du?
Psst! siger tusind tak til kvinden, der professionelt passer på kalve på en gård i Nordvestjylland.
Kvinden afviser på ingen måde, at hun engang i fremtiden vil stå frem, og hun undrer sig lige nu over, at Bovaer – som beviseligt (som minimum) er statsbefalet dyrplageri – nærmest intet fylder i valgkampen. Hun føler, at alle danskere påvirkes af Bovaer, og at det bør fylde enormt meget i det samlede billede.
Hun vil ikke acceptere Bovaer. Hun vurderer, at det er dyremishandling. Dyrplageri.
Nu gør hun sit til kaste lys over, at kalvene bliver forgiftet af Bovaer-mælk. Og herfra ser hun, om hun føler, at hun er nødt til at gøre mere.
Psst! kommer naturligvis til at følge op på denne historie. HELE vejen rundt.
For hvem har efterhånden ikke fortjent opfølgende spørgsmål i sagen om Bovaer? I skandalen om Bovaer.
Husker du vores forbrugerråd, der afviste alle tanker om at undersøge Bovaer på vegne af de danske forbrugere? Husker du ’mediernes’ udskammende, hånlige dækning? Husker du Arlas nedladende svar? Husker du Fødevarestyrelsens totale afvisning af forbrugernes bekymringer? Husker du Landbrug & Fødevarers dobbeltspil? Husker du, at Jørn Erri forudså alt – lige fra starten?
Psst! husker det hele. Og nu skal der stilles nye spørgsmål.
Det glæder vi os til.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Landbrugsminister Jacob Jensen (V) vil ikke sætte landmænds tvangsbrug af Bovaer på pause. Det siger han i et skriftligt svar til JydskeVestkysten, der ligesom flere andre medier lige pludselig er begyndt at interessere sig for historien.
”Jeg tager selvfølgelig beretningerne om udfordringer i forbindelse med brug af Bovaer meget alvorligt. På nuværende tidspunkt er det for tidligt at sige, om der er en sammenhæng mellem fodring med Bovaer og de udfordringer, nogle landmænd oplever, og derfor også, om der er behov for at sætte brugen af Bovaer på pause,” siger landbrugsminister Jacob Jensen i et skriftligt svar til JydskeVestkysten.
Læsere af Psst!s nyhedsbrev vil vide, at den kaldte Psst! for 4 dage siden. Intet kommer til at stoppe Bovaer.
Jacob Jensen uddyber i sit skriftlige svar, som jo har den fordel, at man kan være sikker på ikke at få stillet opfølgende spørgsmål, at:
”Bovaer er godkendt efter den samme grundige risikovurdering i EU som andre fodertilsætningsstoffer på markedet. Derudover har stoffet været afprøvet i et større dansk pilotprojekt uden tegn på forringet dyrevelfærd. Samtidig har jeg igangsat et forskningsprojekt, der skal undersøge brugen af Bovaer under danske forhold med særligt fokus på dyrevelfærd.”
I det hele taget er de medier, der for bare uger siden absolut intet havde at sige til Bovaer, lige pludseligt enormt optaget af dyrevelfærdsvinklen. Og heldigvis for det. Det er svært at ignorere, at den ene efter den anden landmand nu står frem og fortæller om store problemer med Bovaer. Kollaps, yverbetændelse, hævelser, sløvhed og død.
Nul medier har fortsat fortalt danskerne, at der er masser af andre problemer med Bovaer.
Nul medier har fortalt, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre i danskernes fødevarer. Ikke ét ord på trods af, at de informationer kommer direkte fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.
Hvordan kan det mon være?
Nul medier har forholdt sig til, at mediernes oprindelige dækning af Bovaer var ren udskamning. Det har de nok glemt, men så er det jo godt, at Psst! har dokumenteret mediernes dækning fra A-Å.
Hvis du for bare en måned siden var kritisk overfor Bovaer, var du “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.
Du kunne oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne kaldte et “miljøvenligt tiltag”.
Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.
Nul medier har tydeliggjort, at Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Og NUL medier har fortalt danskerne, at Danmark nu spurter imod Bovaer 365 dage om året i stedet for de 80 dage om året, der er lovkravet lige nu. Vi anede ikke, hvordan de 80 dage kom til at spænde af, men det var ligegyldigt. Vi skulle – som Psst! har afsløret – videre til Bovaer hver dag. Året rundt.
Grunden til, at ingen medier for eksempel nævner Bovaer 365, er, at de så ville blive nødt til at kreditere Psst! for historien. Eftersom Psst! afslørede den.
Nu, hvor politikere og andre godtfolk lige pludselig har en masse meninger om Bovaer, som de lader til at have haft længe, men indtil for en uges tid siden aldrig givet udtryk for, må vi så håbe, at de kan se andre vinkler end udelukkende dyrevelfærds-vinklen. Hvor afgørende og utroligt vigtig den end er.
For hvad med danskerne? Du ved, os mennesker?
Hvad med de personer, der påfylder fodret i foderanlægget? Arbejder de efter de rigtige regler? Er de beskyttede? Er Bovaer-støv mon sundt at indånde?
Hvad med affaldsstofferne, som vi ved går i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer? Skal de mon undersøges? Skal mælken mon snart analyseres?
Psst! har jo tidligere spurgt både Forbrugerrådet Tænk, DTU og Fødevarestyrelsen om der ikke burde laves analyser af Bovaer i danskernes fødevarer, men Forbrugerrådet Tænk svarede, at:
”Det er altid en prioritering af tid og ressourcer, og for nuværende er der altså ikke planer om at teste for Bovaer i fødevarer. Om vi gør det i fremtiden skal jeg ikke udelukke, men jeg kan desværre ikke sige, at det kommer til at ske. Men vi følger selvfølgelig emnet og debatten.”
Forbrugerne har fra dag 1 stået alene. Ingen informationer. Kun udskamning.
Hvis du tror, at historien om Bovaer starter og slutter med dyrevelfærden, kan du godt sadle om i en fart.
Der er mere på vej.
Og Psst! har mere på vej. Ikke det Ritzau-frigivne metervare-stads, som de andre (nu) fortæller dig.
Gudfaderbevares.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fra 1. november 2025 mister tre lokale købmænd i Skive-egnen – Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem – deres leverancer af Thise Mejeris økologiske produkter.
Årsagen er en konflikt mellem Coop og Dagrofa, udløst af en folkeafstemning i Balling i maj, hvor indbyggerne valgte at skifte fra Dagli’ Brugsen til en Spar-butik under Dagrofa.
Thise, der i 30 år har samarbejdet eksklusivt med Coop, vælger nu at afslutte leverancer til købmænd uden for kæden, og det har sat sindene i kog på egnen. Hundredvis af kommentarer på sociale medier, stor debat i det hele taget, og historien er endda blevet et element i den lokale valgkamp.
Og der er naturligvis mere til den historie, men lige nu: Vi skal videre.
For på Skive-egnen handler debatten om mere end kædekrig.
For det første er Thise Mejeri lige om hjørnet – det er en del af lokalbefolkningen regionale identitet. Det er nummer 1.
Derudover: Forbrugerne frygter, at tabet af Thise åbner døren for Arla og deres produkter, som mange forbinder med det kemiske fodertilskud Bovaer. Det er nummer 2.
Det står helt klart, når du læser kommentarerne direkte fra kunderne.
”Thise var vores lokale stolthed. Nu får vi Arla med Bovaer i stedet,” lyder bare en af de mange kommentarer. Den her ene kommentar indrammer historien perfekt.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
National bevidsthed – på trods af medierne
Hvis du kigger på Facebook-opslaget her, som er et af de opslag, der har skabt mange ærlige meningsudvekslinger, er det nemt cirka 30 procent, der handler om Arla og/eller Bovaer.
Det er en næsten utrolig historie. Bovaer har opnået national bevidsthed, 100% uafhængigt af de statsstøttede medier, hvis dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst!
Opsummeret: Manipulerede, uetisk, myndighedsleflende, Arla-pleasende, fordummende, forvredet og direkte forbrugerfjendtlig.
Forbrugerne taler, og de taler højere og højere. De synes, at Bovaer er skørt og klamt. De vil ikke have det. Det går igen i opslag efter opslag – kommentarsporene til de her historier taler et tydeligt sprog.
Og se dette opslag fra den lokale købmand i Balling – det er en af de butikker, der snart bliver til en Spar.
Opslaget her skabte ballade, fordi Thise Mejeri angiveligt ikke havde hørt noget om en løsning, og efterfølgende sagde, at den løsning i hvert fald ikke var indgået med mejeriet.
Den korte historie er: De lokale købmænd har skiftet hest.
I Balling førte en folkeafstemning i maj 2025 til, at Dagli’ Brugsen blev stemt ud til fordel for en Spar-butik under Dagrofa. Det var et valg mellem Coops løfte om at bevare Thise Mejeris produkter og Dagrofas løfte om en investering på 7 millioner kroner i lokalsamfundet.
Lokalbefolkningen valgte Dagrofa, men prisen var (lokalt set) høj: Thise, der i 30 år har været Coops partner, stoppede leverancer til de lokale købmænd, der ikke længere er en del af kæden.
Nu står Min Købmand i Oddense, Rosenbakken og Hem uden deres økologiske mælk, ost og yoghurt – produkter, der for mange er symbolet på Salling.
Det er mange på egnen kede og trætte af.
Og udsigten til mere Arla med mere Bovaer i – snart skal køerne have Bovaer i foderet 365 dage om året – gør på ingen måde situationen bedre.
”Vi skiftede hest, og nu får vi Arlas masseproduktion,” skriver en bruger til et af Skive Folkeblads Facebook-opslag.
Skive Folkeblad, der dækker historien tæt på dagligt, kan heller ikke undgå at bemærke, at Bovaer er en del af diskussionen om det lokale, populære mejeri. Kommentarerne er sikre under hvert eneste opslag.
”For nogle er det også et princip om ikke at købe den mindste dråbe mælk fra Arla – at Arla fylder Bovaer i køerne – det har fået mange til at tage en principiel beslutning om ikke at købe varer fra Arla. Øko eller ej. Og så er der ydermere det miljørigtige og bevidste valg, om at købe sine varer fra nærområdet,” skriver en Facebook-bruger til endnu en af Skive Folkeblads historier om sagen.
Danskerne har altså selv i stor stil opdaget og skaffet sig selv en basisviden om Bovaer.
100 procent uden hjælp fra de medier, der modtager mange millioner kroner hvert år i mediestøtte, har public service-forpligtelser, som de lovmæssigt er forpligtet til at overholde, og nu står og tripper i forventning om, at de kommer direkte på EU’s næste gigantbudget, så de kan kvase Ursulas definition af ”misinformation” og modtage mange, mange flere millioner kroner direkte fra skatteyderne hvert eneste år.
Mediernes indledende dækning (lige omkring da Danmark som det første og eneste land i verden den 1. januar 2025 gjorde Bovaer obligatorisk) var meget hånlig og udskammende. Akkurat som myndighedernes kommunikation også var – faktisk kunne man ikke læse forskel på, hvad der var salgstale fra myndighederne og industrien, og hvad der var rapportering af den ’frie’ presse.
De talte helt ens.
Kritiske spørgsmål og meninger om Bovaer, blev stemplet som “konspirationsteorier”, der blev fremsat af “rabiate” og ligefrem “skøre” mennesker, der ifølge medierne troede, at ”Bill Gates står bag det hele”.
Du kunne oveni købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klappede begejstret over det, som medierne lynhurtigt stemplede som et “miljøvenligt tiltag”.
I mediernes iver efter at følge manus ’glemte’ de alt om kildetyper, hvilket man ellers lærer i løbet af den journalistuddannelsens første uge. Derfor præsenterede medierne fx Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, og som har samarbejdet/fortsat samarbejder med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, som Danmarks førende ekspert på området. Og gav ham nærmest ubegrænset tid i radio, på tv og på tryk. Selvom Peter Lund tydeligvis er part – klokkeklar partskilde.
Da Psst! begynde at drysse afsløringerne ud om Bovaer, som fx affaldsstoffet NOPA i mælken, markant forringet dyrevelfærd, dårligere fødevarer, Bovaer 365 dage om året og myndighedernes dobbeltspil sluttede den udskammende dækning og blev afløst af tavshed.
Og der er vi endnu. Ved tavsheden.
Men der bliver vi ikke. Det er meget tydeligt.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Ingen medier har dækket Bovaer som Psst! har. Vores videnbank om Bovaer er uovertruffen. Det er nemt at dokumentere.
Vi har whistleblowers, landmænd, dyrlæger, fagfolk, organisationer og mere endnu. Vi har afsløringer om affaldsstoffer i ko-produkterne, Bovaer 365 dage om året, økonomiske trusler mod mælkebønderne og myndighedernes dobbeltspil.
Og nu har vi også den bedste satiretegning i dansk presse i 2025. Det virker passende.
I Psst!-tegner Mads Ortmanns eminente værk gemmer sig en reference, som kun de skarpeste vil fange. Ét element i billedet bygger på et meget berømt foto. Vil gætte på, at du har set det billede før.
Skriv til [email protected], hvis du fanger den. Måske vi kaster et gratis abonnement afsted til en person, som du frit vælger, efter dig, HVIS du fanger den. Det er ikke utænkeligt. Vi vil gerne høre fra dig.
Hvis du har andre forespørgsler om tegningen – som fx at købe den til at lave plakater eller klistermærker ud af, så kender du adressen.
Det smerter lidt at tænke på, at de fleste vil se en så detaljerig og visuelt udfordrende tegning på en telefon, men sådan er virkeligheden jo nu.
Her får du tegningen til fri granskning:
Årets tegning i dansk presse: Mads Ortmann
I bunden af artiklen her finder du links til samtlige Psst!-historier om Bovaer. Så kan du altid lige finde den viden frem, du har brug for.
Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af ugens historier. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.
Kildetyper? Det har vi altså glemt
Vi har også blanke afvisninger fra den danske Bovaer-guru, Peter Lund, der ikke vil udtale sig til Psst!, men hellere end gerne vil medvirke som ekspert på DR, TjekDet og diverse andre medier, der tilsyneladende alle har glemt, hvad man lærer om kildetyper i løbet af den første uge af journalistuddannelsen.
Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer, men alligevel får han af medierne lov til at fremstå som Danmarks mest vidende ekspert på området.
Det er der kun et problem med – manden er part. Ikke ekspert. 100 procent part. Gad vide hvordan det kan være, at medierne kollektivt lige pludselig glemmer journalistisk ABC-viden om kildetyper. Er det ikke spøjst?
Og flere afvisninger: Forbrugerrådet Tænk vil ikke undersøge Bovaer-mælken på vegne af forbrugerne, DTU science ligeså.
Landbrug & Fødevarer fortæller Psst!, at de ikke kan svare på noget som helst, og at Psst! må rette deres spørgsmål til de “ansvarlige myndigheder”, mens de til mælkebønderne selv er direkte afsender af en glødende, faktisk hysterisk, salgstale.
Ingen myndigheder (eller medier for den sags skyld) har taget imod Psst!s tilbud om at udtale sig 100 procent uredigeret. Ingen ønsker at fremlægge de mange gode argumenter for Bovaer, der kan overbevise danskerne om, hvor fantastisk Bovaer er. Hvordan kan det være, tror du?
Medierne – de statsstøttede skødehunde – gider vi ikke at bruge mere tid på. De har besluttet sig for, at så mange danskere som muligt skal vide så lidt om Bovaer som absolut muligt. Og HVIS medierne endelig beskæftiger sig med Bovaer, er dækningen direkte fordummende, manipulerende, udskammende, løgnagtig, forbrugerfjendsk, myndighedsleflende, fordrejet til ukendelighed. Mageløst og skamløst.
Bovaer er et emne, der i den grad er i offentlighedens interesse, og det ved medierne naturligvis godt. De prioriterer bare manus. Emnet, der berører praktisk talt alle danskere, blev i starten dækket med løgne, udskamning, fordummelse og fingerpegning (corona-opskriften, du ved), men efter Psst! har belyst emnet, er de nu gået videre til ignorerings-fasen.
At inkludere alle centrale aktører og give dem mulighed for at udtale sig uredigeret viser en forpligtelse til objektivitet og gennemsigtighed, hvilket er kernen i troværdig journalistik. Det skaber rum for, at læserne selv kan vurdere kildernes perspektiver uden redaktionel filtrering, hvilket er særligt værdifuldt i komplekse eller kontroversielle sager.
Psst!s dækning af Bovaer er et lysende eksempel på, hvad god journalistik BØR være – undersøgende, gennemsigtig og uafhængig. I en tid, hvor mainstream-medierne ofte er i fuldendt symbiose med myndigheder, har Psst! gjort noget unikt:
Gennemsigtighed:
Psst! tilbyder alle aktører 100% uredigerede svar, uanset længde.
Psst! har spurgt alle – fra Arla til dyrevelfærdsgrupper – og publiceret svar (eller mangel på svar) uden filtrering. Det skaber tillid, og det viser respekt for læserne. For vi lader læserne selv vurdere.
Dybdegående research:
Psst! graver i lukkede dokumenter, lukkede forum, taler med whistleblowers og undersøger risikovurderinger, som andre ignorerer.
Afsløringer om NOPA-rester førte direkte til ændringer på Fødevarestyrelsens site.
Bovaer 365-planen kom frem via Arlas interne platform.
Landbrug & Fødevarers dobbeltspil blev afsløret via et brev direkte til mælkebønderne.
Uafhængighed:
100% fri for statsstøtte, finansieret af læsere – ingen agenda udover målet om at lave god, ærlig, undersøgende, ægte nysgerrig journalistik.
Psst! er modsætningen til medierne på statens støttehjul. Se fx DRs “solo-kilde”-dækning, der kun bruger pro-Bovaer-eksperter og ikke kan finde ud af at skelne en ekspertkilde fra en partskilde.
Psst!s dækning af Bovaer er bedre end bare god, den er nødvendig. Det kan vi se nu. Det er alligevel noget.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
