Følgende historie er (stort set) bragt i Psst! nyhedsbrev nr. 28 (fra midt-april), og efter aftale med landmændene udkommer den her for alle:
Psst! har talt to af de mælkebønder, der i løbet af efteråret 2025 stod frem med skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.
Psst! talte med de to mælkebønder om flere emner med fællesnævneren Bovaer, og et af de vigtigste spørgsmål var: Hvad gør du, hvis Danmark beslutter, at Bovaer skal køre videre?
Til dét spørgsmål taler de pågældende mælkebønder taler med én stemme: Det kommer ikke til at ske. De kommer aldrig til at tilsætte Bovaer igen.
For det første tror ingen af de to mælkebønder, at det bliver udfaldet. De forventer – med en pæn portion sikkerhed – at Bovaer bliver droppet. Enten af EFSA (Den europæiske fødevareautoritet), og hvis ikke af EFSA, så af Danmark selv.
Men hvis nu…
Hvad så?
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
To potentielle lovbrydere
Svaret på ”hvis nu” er fuldstændigt krystalklart: De kommer ikke til at tilsætte Bovaer til foderet igen. Under nogen omstændigheder.
Begge mælkebønder erklærer sig klar til at bryde loven (hvis nødvendigt), og derfor har Psst! accepteret, at begge mælkebønder i denne artikel udtaler sig anonymt.
Så med de formalia af vejen, får du her et direkte citat fra den mælkebonde, der har base i Østjylland:
”Lige nu ved vi ikke, hvad der kommer til at blive besluttet, men jeg kan ikke forestille mig, at Danmark vil køre videre med det (Bovaer, red.). Men hvis nu det bliver Danmarks beslutning, så finder vi en vej udenom – og jeg ved med sikkerhed, at mange andre har det på præcis samme måde. Vi kommer aldrig til at bruge Bovaer igen her. Der kan være tale om at søge undtagelse og gøre det hele efter bogen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så finder vi en anden vej, der i så fald vil betyde, at vi bryder loven. Alt det er usikkert. Det eneste, der er sikkert, er, at vi ikke kommer til at tilsætte Bovaer igen.”
Den anden mælkebonde, der holder til i Nordvestjylland, udtrykker det således:
”Det er stensikkert, at vi ikke kommer til at tilsætte det (Bovaer, red.) igen. Med garanti. Lige nu er sagen ligesom sparket til hjørne, og vi afventer de udmeldinger, som vi ved kommer i løbet af de næste 2-3 måneder. Min klare forventning er at lovkravet (om obligatorisk Bovaer, red.) bortfalder, og skulle det ikke være tilfældet, må vi vurdere derfra. Vi har allerede sagt, at vi ikke kommer til at bruge Bovaer igen, og den beslutning kommer ikke til at blive ændret. Uanset hvad.”
Mælkebøndernes udmeldinger passer som hånd i handske med, hvad dyrlæge Jørn Erri og formanden for mælkeproducenterne, Kjartan Poulsen, tidligere har sagt til Psst!
”Min nabo brugte Bovaer i to dage, og i løbet af de to dage mistede han tre køer. Jeg havde sagt til ham, at han skulle lade være. At han simpelthen ikke skulle bruge det. Men han ville jo gerne overholde lovgivningen, så han gav det forsøget. Det kommer han aldrig til igen”.
Og næste citat:
“Vi skal forvente, at hvis vi i Danmark tvinger landmændene til at bruge det, så siger de nej. Ham min nabo, der mistede tre køer på to dage, han kommer med garanti aldrig til at bruge Bovaer igen. Og tallene taler jo altså for sig selv – der er masser af landmænd, der nu har prøvet det, og dermed oplevet de negative konsekvenser. Det var jo en katastrofe. Vil man virkelig bede de mennesker om at gøre det hele igen? Det har jeg svært ved at tro på, men omvendt er der sket så mange mærkelige ting i hele det her forløb, at jeg jo ikke kan udelukke det.”
Og sidste citat:
“HVIS Danmark virkelig kræver, at landmændene igen skal bruge Bovaer, vil det i stor stil ryge i gylletanken eller ryge ud på en anden måde. Og de landmænd, der så rent faktisk vil rette ind, vil igen til efteråret opleve balladen, det vil ikke ændre sig.”
Kjartan Poulsen, formand for de danske mælkeproducenter, stemmede med, da han den 8, marts sagde, at:
”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”
Hvad kan vi så udlede af de udmeldinger, der kommer direkte fra de mest centrale aktører i konventionel kvægdrift?
Vi kan konkludere, at nærmest alle aktører – med en høj grad af sikkerhed – forventer, at Bovaer bliver taget af bordet. De kan næsten ikke forestille sig andet – og så alligevel. For der er sket mange skøre ting i Danmarks forløb med Bovaer, og både mælkebønderne og interesseorganisationerne ved også, at når det handler om Danmarks klimaregnskab (læs: Det excel-ark, der udgør Danmarks klimaregnskab), er sund fornuft ofte en afsides by i Rusland.
Vi kan også konkludere, at HVIS Danmark vælger at fortsætte med obligatorisk Bovaer, så bliver det (ekstremt dyre) fiksfakserier på et stykke papir. For langt de fleste mælkebønder, der med egne øjne så de ulykker, som Bovaer skabte, kommer ganske enkelt ikke til at bruge det igen.
Det er klassisk civil ulydighed – landbrugets version.
Ikke fra aktivister, men fra folk, der lever af det. De har set køerne mistrives (lavere foderoptag, diarré, kollaps, fald i mælkeydelse, sygdom og død), og de har oplevet, hvordan problemerne forsvandt, da de stoppede med Bovaer.
Nu har de mistet tilliden totalt. Det hedder ikke “vi prøver lige igen næste år”.
Det hedder: “Aldrig igen!”
Det er en boykot direkte fra stalden. Intet mindre.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Det var Jarno Sloesarwij, der i september 2025 skaffede Psst! adgang til dokumenter fra Arla’s lukkede platform, Arla Farmers, for at dokumentere, at Danmarks konkrete planer med Bovaer var at udvide lovkravet om obligatorisk Bovaer fra 80 dage om året til 365 dage. Året rundt.
Jarno Sloesarwij er en af de to anonyme kilder, som Psst! har brugt siden vores opstart for to år siden, men nu er det altså kun kalvepasseren fra Nordvestjylland, der – for nu – forbliver anonym i hele Psst!s katalog. Den historie kan du læse her.
Jarno Sloesarwij er 53 år og mælkeproducent, og passer med sin kone, søn og kommende svigerdatter 140 køer og 120 hektar i Tårs i Nordjylland.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
100 procent i 2030
Planerne om, at Danmark lige pludselig spurtede afsted mod helårs-Bovaer, kom frem ganske kort tid før det gik løs med dyrevelfærdskatastrofen i Danmark i efteråret 2025.
Det betyder konkret, at Danmark i starten af september ikke vidste, hvordan køerne vil reagere på de 80 dage med Bovaer. Det kunne vi ikke vide – for langt de fleste landmænd ventede med at tilsætte Bovaer indtil årets sidste 80 dage.
Ud fra informationerne på Arla Farmers kunne Psst! afsløre de konkrete mål og delmål for Bovaer i Danmark. Det overordnede mål var Bovaer 365 dage om året, og det skulle gå hurtigt. Allerede fra 2027 skulle 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og fra 2030 skulle det tal altså være 100 procent.
Før vi vidste, hvordan de 80 dage med Bovaer ville forløbe, havde vi besluttet at gå til 365 dage om året. Uden at skele til det faktum, at danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er som bekendt det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Ikke noget med at vente og se, hvordan de 80 dage ville gå.
Bare fuld fart frem. Hele året. Hver dag.
Mælkeproducenterne skulle falde ind på linje via trusler. Og danskerne skulle intet høre om nye affaldsstoffer i vores fødevarer – endda nogle af de fødevarer, der over de senere år er steget voldsomt i pris, og også nogle af de fødevarer, som vi bruger mest.
I dag ved vi, at de 80 dage med Bovaer, som vi ikke ville vente og se resultatet af, gik meget dårligt. Uacceptabelt dårligt.
Køerne spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde. Når landmændene stoppede med Bovaer, blev tingene hurtigt bedre.
Et af virkemidlerne for at komme til 365 dage om året, var direkte trusler overfor andelshaverne.
Konventionelle danske mælkeproducenter blev først og fremmest truet på pengepungen. Gentagne gange. Du kan læse de konkrete trusler mod mælkeproducenterne her, og det var de trusler, der fik dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri til at konkludere, at der var tale om en ”pistol for andelshavernes pande”. Den historie kan du læse her.
Da Jarno Sloesarwij læste ’nyheden’ om Bovaer 365, vidste han, at den viden, som han selv lige havde tilegnet sig, var komplet uacceptabel for ham.
”Allerede mens jeg læser det, tænker jeg, at det er fuldstændigt sindssygt. Hele den demokratiske proces er bare fjernet. Fuldstændigt fjernet. Vi har simpelthen ingen indflydelse på, om det er godt eller skidt, og vi ved på det her tidspunkt overhovedet ikke, hvad der sker i løbet af de 80 dage, og nu vil de have 365 dage om året. Og så de trusler, det hele er pakket ind i. Det er det rene vanvid.”
Hvorfor gav du historien til mig?
”For det første var du en af meget få, der overhovedet turde tage emnet op, og det har jeg stor respekt for. Og for det andet: Hvis ikke vi fortæller det videre til så mange danskere som overhovedet muligt, sker der jo ingen ændringer. De etablerede medier informerede overhovedet ikke danskerne, så for mig handlede det mest om, at så mange som muligt skulle vide, hvad der skete. En del af historien var også, hvordan der blev kommunikeret til Arlas andelshavere. De trusler, der lige pludselig var blevet til en helt normal måde at kommunikere på.”
Jørn Erri vurderede dengang, at I fik ”en pistol for panden”..?
”Det er også rigtigt. Det var sådan det var,” siger Jarno Sloesarwij til Psst!
Jarno Sloesarwij var allerede i september 2025 klar til at stå frem, hvis Psst! vurderede det absolut nødvendigt for at få lavet historien. Men dengang ville han foretrække at være anonym, og eftersom, at Psst! ikke vurderede, at navn og billede var absolut nødvendigt, blev Jarno Sloesarwij omdøbt til en ”whistleblower”. Historien var veldokumenteret, og Psst! havde derfor ingen problemer med, at lade Jarno Sloesarwij være anonym.
Hvorfor foretrak du at være anonym?
“På det tidspunkt var der mange trusler i luften. Det kunne være bøder, det kunne være udelukkelse – på alle mulige måder. Det er vigtigt at huske på, at man ikke måtte være kritisk overfor Bovaer, før de landmænd, der oplevede alle problemerne, stod frem. Før da skulle alle falde ind på linje, og hvis man ikke gjorde det, hang truslerne meget løst.”
Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 bevaret kontakten til Jarno Sloesarwij, og samtalerne har faktisk indirekte ført til endnu flere Bovaer-historier, som du har kunnet læse her på Psst!
For nogle uger siden spurgte Psst! så Jarno Sloesarwij om han ikke kunne tænke sig at stå frem og fortælle hvorfor han fandt det nødvendigt/vigtigt, at afsløre historien om Bovaer 365.
Det ville han heldigvis gerne, og derfor læser du nu historien her.
Hvorfor er du nu ok med at stå frem nu – med navn og billede?
”Ja, du spurgte mig jo, og jeg vurderede, at det ville jeg gerne. Det er det rigtige tidspunkt, for man kan ikke komme udenom, at Bovaer er en kæmpe skandale i Danmark. Lige nu går vi og venter på, hvad der bliver besluttet i forhold til Bovaer, og jeg er ikke lige så overbevist, som mange andre er, om at Bovaer bare bliver taget af bordet. For når jeg taler med landbrugsorganisationer og SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.), så ved de godt, at mange landmænd simpelthen nægter at bruge Bovaer igen. De kommer ikke til at bruge det igen. Og alligevel er der ingen, der tør at tage et ansvar. Der er ingen, der klart og tydeligt taler landmændenes og dyrenes sag.”
Jarno Sloesarwij er grundlæggende rystet over, at ingen myndigheder, organisationer eller medier har fortalt danskerne, at Bovaer har andre, meget store, problemer end udelukkende dyrevelfærden. At der går affaldsstoffer i danskernes fødevarer som direkte konsekvens af Bovaer er veldokumenteret, og alligevel har danskerne simpelthen ikke modtaget den information.
”Medierne følger ikke det journalistiske kodeks, som de bør følge. På ingen måde. Vi er godt inde i 2026, og ingen medier – ikke et eneste – har fortalt danskerne, om at Bovaers nedbrydningsprodukter ender i vores fødevarer. Der er informationer, som danskerne gerne må vide, og det var for eksempel, at Bovaer var et ”vidundermiddel”, som du ikke måtte være kritisk overfor – ellers blev du stemplet som konspirationsteoretiker. Resten skriver de ikke om.”
Du taler om de omhyggeligt udvalgte udeladelser?
”Ja. For hvor får medierne deres oplysninger fra? Det får de fra de kun 4-5 aktører, der styrer alle de andre medier. Reuters, Ritzau og så nogle få mennesker, der ejer alle de store netværk. Og hvor får de deres penge fra? Det gør de i høj grad fra store internationale virksomheder. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan stole på medierne. Hvis det handlede om at informere, havde danskerne jo for længst fået at vide, at Bovaer efterlader de her nedbrydningsstoffer i deres fødevarer.”
Jarno Sloesarwij fortæller, at stemningen blandt landmænd i forhold til Bovaer pt. er afventende.
”Der er stilhed. Der er jo nogen, der synes, at Bovaer er en god ide, fordi de ikke har oplevet de negative effekter, og når man så spørger dem: ”Jamen, hvad synes du om, at der kommer i affaldsstoffer i mælken og i kødet”, så svarer de, at det har SEGES jo ikke sagt, at det gør. Og der har vi nok forklaringen på, hvorfor ingen åbent fortæller, at der går det skidt i mælk og kød. Det er ligesom om, at det ikke eksisterer bare fordi SEGES, politikerne og medierne ikke nævner det,” siger Jarno Sloesarwij, og fortsætter:
”Jeg talte med Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i forbindelse med en demonstration i Bruxelles imod Mercosur-aftalen (en stor handels- og partnerskabsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, red.). Her indrømmede han, at de har undervurderet indflydelsen på køernes drøvtygningssystem. Landbrug og Fødevarer har sammen med Arla været stor fortaler for at ’finde’ løsningen på især de venstreorienterede politikernes krav for at reducere klimagasser fra køerne, da det ellers vil betyde en reducering af antal malkekøer og hermed omsætning. Men sådan er det gerne. Politikerne kan sige lidt om, at de måske har undervurderet problemet, og at mange nok også har misforstået det hele lidt. Tomgangs-snak. Der er ingen – overhovedet ingen – der siger, at ”vi skal stoppe det her. Vi skal ikke finde os i, at dyrene lider, og vi skal ikke finde os i, at vores fødevarekvalitet bliver forringet. Du kan simpelthen ikke få dem til at sige det.”
I løbet af de kommende måneder finder vi ud af, hvad der skal med Bovaer i Danmark.
Bovaer er uofficielt sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes.
De fleste synes overbeviste om, at Bovaer reelt er dødsdømt i Danmark. Men Jarno Sloesarwij er langt fra overbevist.
Jeg har spurgt Kjartan Poulsen (formand for de danske mælkeproducenter, red.), Jørn Erri (dyrlæge og ko-ekspert, red.) og flere om, de kan forestille sig, at Danmark kører videre med Bovaer – reelt som en papirtiger, der officielt pynter på vores klimaregnskab, men som i praksis nærmest ikke bliver brugt. Altså kosmetik og fiksfakserier, der i så fald vil koste milliarder. Det troede de ikke på. Hvad tror du?
”Jeg tror, at det er en reel mulighed, at Danmark vælger at fortsætte med Bovaer. Og det gør jeg fordi, at de sidste år har vist, at vi vil gøre alt i klimaets hellige navn. Det behøver ikke at give mening, det er lige meget om det er klogt, men hvis det pynter på vores såkaldte klimaregnskab, så gør vi det. Hvis vi – på papiret – kan nedbringe vores udledning, så tror jeg, at pengepungen nok skal være stor nok – også selvom alle ved, at det intet med virkeligheden har at gøre.”
Så du tror, at det er en reel mulighed, at Danmark fortsat vælger at hælde milliarder efter Bovaer, selvom alle ved, at det i praksis bliver de rene fiksfakserier, et stort bluffnummer, fordi det officielt vil pynte på det excel-ark, der udgør Danmarks officielle klimaregnskab?
”Det er jeg bange for, ja. Det ville ikke overraske mig det mindste. Se hvad der ellers foregår rundt omkring. Der er skibe, der pumper CO2 ned i havbunden, og man tænker bare: For fanden da. Det koster jo en hulens masse penge, og giver simpelthen ikke mening. Hvem tjener penge på det? Altså CO2 er godt for vores afgrøder jo – det ved alle. CO2 får vores afgrøder til at vokse. Det hele er så modstridende, at man kan blive tosset af at tænke på det.”
I efteråret 2024 holdt Jarno Sloesarwij et oplæg, hvor han spurgte ind til Arlas implementering af FN’s SDG agenda (Sustainable Development Goals) hvilket er den officielle betegnelse for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030 Agenda for Sustainable Development) blev vedtaget af alle 193 FN-medlemslande i september 2015.
“Her indrømmede Steen Nørgaard Madsen (Bestyrelsesmedlem i Arla siden 2005 og formand for Mejeriforeningen), at de fulgte FN’s SDG agenda, og det forklarer også hvordan man fejlfortolker CO2 og Metans indflydelse på klimaet. Jeg gjorde ham opmærksom på, at andelshaverne ikke er blevet orienteret om det. Jeg ønsker ikke at deltage i det og bidrage til det. CO2 er ikke farligt, det har ingen indflydelse på klimaændringer,” siger Jarno Sloesarwij, og henviser til for eksempel til dette studie.
Og han har andre eksempler på lager.
Til sidst får du dokumentation for, hvordan Jarno Sloesarwij selv har forsøgt (mange gange) at få nogle klare svar fra både SEGES og Arla. Forgæves – naturligvis.
Nedenstående er Jarno Sloesarwijs egne ord fra et oplæg, der blev holdt foran Arla og videresendt til højtstående ledere i Arla (også internationalt) og landbrugsorganisationer:
Når klimaet er undskyldningen for at hælde kemi i vores køer
Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer, stillet af journalisten Jens Mogensen, fra den uafhængige mediekanal Psst-nyt.dk?
Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”
Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3-NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om de menneskelige langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.
Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”
Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten.
Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer hele året. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.
Dyrevelfærd er fraværende i klimadagsordenen
Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, dyr trives med Bovaer.
Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.
Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.
Politisk ansvarlighed er tilsidesat
Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.
Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.
Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.
Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække ”gentager vi løgnen bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.
Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser. Den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.
Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling.
Det er sandheden.
**
Oplæg slut.
Psst! siger mange tak til Jarno Sloesarwij for historien om Bovaer 365, at han nu står frem og for alle de halve og hele historier, det kan føre til i fremtiden.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Her får du anden og sidste del af interviewet med Kjartan Poulsen, der taler med Psst! om det overordnede emne Bovaer.
Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011. DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.
I anden del af interviewet forsøger Kjartan Poulsen at besvare spørgsmålet: Hvordan gik det så galt?
For hvorfor og hvordan gik det så galt, at vi i Danmark ved lov beordrede mælkebønderne til at bruge et kemisk tilsætningsstof, der ude i de staldene fik køerne til at æde mindre, yde mindre, få hævelser, opføre sig underligt, udvise forgiftningssymptomer, blive syge, kollapse og dø.
Og husk: Det her stof var mange mennesker – og kun ét medie – i Danmark skeptiske/kritiske overfor allerede FØR det blev gjort til tvang. De mennesker, også kendt som almindelige (men oplyste) danske forbrugere, blev kaldt grimme ting af myndigheder, industrien (Arla) og eksperter. Naturligvis fortalt af medierne, hvis dækning længe udskammede kritiske/skeptiske forbrugere, misinformerede og udelod fuldstændigt afgørende informationer i en helt oplagt stor historie. Den fik i stedet med den brede pensel: Konspirationsteoretikere, antivaxxere, et rabiat mindretal, skøre.
Den samme gamle sang. Det samme gamle, stærkt fordummende, klatmaleri.
Et stort spørgsmål: Hvordan gik det hele så galt? Hvilke fejl har Danmark begået i sagen om Bovaer, som du ser det?
”Jeg forstår det stadigvæk ikke. På kvægkongressen blev der taget et emne op, som er relevant her. Over 1500 stoffer er godkendt via EFSA, og ingen, der var til stede her, og det gælder både SEGES og myndighederne, havde nogensinde hørt om et enkelt stof, der har skabt så mange problemer efter at være blevet godkendt, som Bovaer har skabt.”
Kjartan Poulsen fortsætter med en pointe, som går på, at noget af det sidste nye, der er kommet ud om Bovaer, er, at noget TYDER på, at det er de besætninger, der benytter mest svovl (et essentielt mineral for køer, ligesom det er for mennesker, red.), der har været hårdest ramt af Bovaer. Den information kommer fra SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), der angiveligt har kigget på rapporter fra danske mælkeproducenter, der oplevede problemer med køerne efter at have startet med Bovaer i efteråret 2025.
”Det kan da godt være, at det kan påvises ud fra en modelberegning, at de besætninger med mere svovl er overrepræsenterede i den gruppe, der oplevede flest problemer. Jeg ved det ikke, men det er da muligt. Men det er jeg ligeglad med, for det er jo meningen, at Bovaer skal kunne indgå i alle foderplaner. Bovaer skal virke i en enhver foderplan – uden at det giver problemer. Og det gjorde det jo helt tydeligt ikke. Og så er vi igen tilbage til, at det hele bliver vendt på hovedet. Vi bliver fortalt, at det er landmændenes skyld og ikke producentens skyld. Det var også L&F’s (Landbrug & Fødevarer, red.) tilgang. Det er i øvrigt meget problematisk, at man peger fingre ad egne medlemmer.”
Psst! har tidligere afsløret Landbrug & Fødevarers dobbeltspil i forbindelse med Bovaer, den historie finder du lige her.
Kjartan Poulsen fortsætter selv – med at forsøge at informere, efter bedste evne, om, hvad der præcis og konkret kan været gået galt. For det er fortsat det spørgsmål, vi er i gang med: Hvad gik så galt? Hvordan kunne det gå så galt?
”Når jeg taler med kemikere, siger de, at i forhold til 3-NOP (det aktive stof i Bovaer, red.), så tager du ikke bare de her ingredienser og blander op i en gryde. Det er vanskelig kemi, der foregår under varme og tryk. Kompliceret finmekanik på højeste plan. Og når man så går fra at lave noget på forsøgsplan – det vil sige, at man laver produktet med forsøgslaboratorie-ingredienser. De vil for det første altid være renere. Når man producerer i storskala, vil man typisk købe nogle knap så rene produkter. Derudover går man fra en tank på for eksempel 500 liter til for eksempel 50.000 liter, og så sker der bare nogle ting, siger kemikerne. Jeg ved ikke om det er forklaringen, men fra forsøgsstadiet til storskala-produktion kan i hvert fald ske mange ting, der gør, at det endelige produkt ikke opfører sig på samme måde som produktet, der bliver testet i laboratoriet. Har 3-NOP i storskala-produktion overhovedet den sammensætning, som den bør have? Er den rigtig? Det har man ikke kigget på. Og det bør DSM jo i den grad undersøge. Det kan også være, at DSM HAR undersøgt det, og fundet ud af, at de har begået fejl, og bare holder deres kæft omkring det. Det er også en mulighed. DSM er jo i hvert fald meget usynlige lige nu.”
Hvorfor tror du, de er usynlige lige nu?
”Det forstår jeg heller ikke. Men jeg vil vende tilbage til dit spørgsmål om ikke forbrugerne skulle have at vide, at der går NOPA i mælken. Min pointe er, at du ikke kan skjule ting. På et tidspunkt kommer det jo frem, og hvis man ikke selv har været med til at fortælle det, så er man på skideren. Så er der jo ikke nogen, der vil tro på dig igen.”
”Her for halvandet års tid havde vi områdechefen for DSM ude til et bestyrelsesmøde, og han havde en masse forsøgskurver og tingeltangel med, og efter han så har forklaret om det her, siger han så, at de er i gang med Bovaer 2.0.”
Hvordan skal det forstås?
”DSM er jo også godt klar over, at der er det her brintoverskud – og kunne man fange den brint og lade den blive i koen, jamen så er det jo et næringsstof til koen. Så man både sænkede metanen og samtidig også foderforbruget, og koen stadigvæk producerede det samme. Men er det så det stof, de har sendt ud til os her? Jeg ved det ikke, men jeg synes, at det er meget interessant at finde ud af om det 3-NOP, vi har modtaget, det samme som det 3-NOP, der blev lavet forsøg med. Det kunne jeg godt have mine tvivl om. For hvordan skulle det ellers lade sig gøre at det giver SÅ store problemer? Det giver simpelthen ikke mening.”
For over et år siden lavede jeg et interview med dyrlæge Jørn Erri, der sagde følgende: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Er det en betragtning, som du overordnet – og filosofisk – deler?
”Ja, den deler jeg som økolog. Koen har ikke fundet på det her for sjovs skyld. Jeg har også selv været meget, meget lunken overfor hele ideen om Bovaer. Også fordi – og der er vi også enige i foreningen (LDM, red.) – at vi har rigtigt svært med det der med at en ko skulle kunne udlede noget, der er klimabelastende. Den spiser det, der er på jorden, og det kommer ud igen. Så ved jeg godt, at der er noget af det, der går fra CO2 til metan, men der bliver også færre dyr i Danmark, så derfor kan vi jo i hvert fald ikke øge belastningen.”
Kjartan Poulsen fortsætter selv:
”Så er det selvfølgelig rigtigt, at når vi hældte det her produkt (Bovaer, red.) i koen, så fjernede vi jo 30 procent metan, så det er jo en klimagevinst. Som vi faktisk burde have fået masser af penge for, fordi det jo er en stor gevinst med et enkelt snuptag. Men stadigvæk blev koen anset som klimabelastende, og ligesom vi før talte om at gå ind og rode med koens biologi, er det jo en syg tanke.”
Handler meget af det, der er sket i Danmark – så langt vi gik, så hurtigt vi ville derhen, at vi var de første i verden, at vi ville spurte mod Bovaer 365 dage om året, før nogle andre lande overhovedet var med – i virkeligheden om tal på det excel-ark, der er Danmarks officielle klimaregnskab?
”Ja, 100 procent. Det har intet med virkeligheden at gøre, det har det ikke. Det er papirnusseri.”
**
Psst! siger mange tak til Kjartan Poulsen for svarene, tiden, ekspertisen og erfaringen.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
