I Aalborg og Holstebro var der mandag store demonstrationer om landmænds, vognmænds og fiskeres professionelle forhold. De er ikke tilfredse.

De er først og fremmest vrede på EU og danske myndigheder, og utilfredsheden handler konkret om klimakrav, herunder diesel-afgifter og ikke mindst det obligatoriske fodertilsætningsstof Bovaer.

Bovaer er et metanreducerende fodertilsætningsstof til køer, og Danmark har som det første land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Den mælk, fløde, ost og andre konventionelle ko-produkter, som du køber nu, kommer altså fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet.

Det aktive stof i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr og er blandt andet skadeligt for mandlig fertilitet.

Du kan læse alle Psst!s artikler indtil videre om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

En anden agenda på spil

Før demonstrationerne kom der nogle interessante videoer ud på sociale medier, direkte fra de mennesker, der sørger for at få din mælk ud i kølediskene.

En af dem er Thorbjørn Thomsen fra Sindal, der driver en stor gård med malkekvæg. Han har kun foragt overfor kravet om Bovaer:

“Det er helt vanvittigt, at vi med vores cirka 1,5 millioner malkekøer i Danmark skal tilsætte sådan et stof stof for at redde klimaet, når verdens største mælkeproducerende land (Indien, red.) med over 2100 millioner mælkeproducerende køer ikke skal. Det er klimahysteri af værste skuffe,” siger Thorbjørn Thomsen, som understreger, at hans kritik ikke er rettet mod mejeriselskabet Arla, men derimod de politikere, der har vedtaget reglen om tilsætning af Bovaer.

Michael Jaxon Jacobsen er en anden Bovaer-kritisk aktør, der udover at passe sit job, også ofte laver videoer på Facebook. Videoerne er meget populære og bliver set af tusindvis af danskere. Her får danskerne et take på Bovaer, der er lodret modsat end det, som medierne har fortalt.

I en Facebook-video fra 13. januar siger Michael Jaxon Jacobsen blandt andet, at:

“Det giver ingen mening at forsøge at forhindre køerne i at bøvse. Deres metanudslip på verdensplan er så minimalt, at det ikke giver mening. Der er en anden agenda på spil, og den handler om vores liv og vores helbred. Det vil myndighederne aldrig nogensinde erkende. Bovaer har ingen gang på jord, fordi vi har ingen sikkerhed for, at det rent faktisk virker, og vi har ingen sikkerhed for, at det ikke kan blive ført over til os mennesker.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Sådan så det ud foran Gigantium i Aalborg i går eftermiddags. Foto: Privat.

Vi frygter kun pressen

Psst! har over flere historier grundigt dokumenteret mediernes dækning af Bovaer, og den har været vild.

Kogt ind til benet har medierne fortalt dig:

Hvis du er skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der nu tilsættes kemi, der roder ved koens naturlige system. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre.

At langt størstedelen af den kritik, der er blevet fremsat mod Bovaer, helt tydeligt kommer fra fra ægte forbrugere med ægte bekymringer, ægte kritik og ægte meninger har medierne udeladt. At almindelige mennesker ikke ønsker Bovaer, og synes, at det hele er maksimalt skørt, har medierne ladet som om, at de ikke har opdaget. Det ville også komplicere den udskammende, aggressive, myndighedsleflende og forbruger-foragtende dækning, som medierne på statens støtteben har valgt. Alle som en, altid alle som en.

Og noget tyder på, at arrangørerne til gårsdagens demonstrationer i Aalborg og Holstebro har bemærket, at pressens dækning ikke just har været et festfyrværkeri af objektivitet og ægte nysgerrighed. Det kommer på underholdende vis til udtryk i B.T., der synes, at demonstrationerne er omgærdet af “stor mystik”.

“Ingen ved nemlig, hvem der står bag demonstrationen, da arrangørerne gemmer sig bag anonyme Facebook-profiler og anonyme telefonnumre,” skriver B.T., der forsøger sig med en sms til en af de ‘mystiske’ arrangører.

B.T. skriver: “Hvor mange regner I med deltager? Kan se I har rykket pga pladsmangel.”

Den mystiske arrangør svarer: “Kom og se”. Efterfulgt af 3 traktor-emojier.

B.T. skriver: “Hvorfor er I anonyme? Er der noget, I er bange for?”

Den mystiske arrangør svarer: “Næ. Kun pressen.”

Altså ikke bare mystiske arrangører. Også velinformerede.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

”DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer”

Påskønner du, hvor absurd den overskrift er?

Men 100% sand. I Psst!s seneste historie lader DR som om, at de ikke kender forskel på kildetyperne ‘partskilde’ og ‘ekspertkilde’. Det er noget af det første, du lærer, når du uddanner dig til journalist. Vi taler første uge af første semester.

Psst! dokumenterer i indtil videre 6 historier ‘mediernes’ groteske og voldsomt aggressive salgstale af det kemiske fodertilsætningsstof, der lige om lidt – fra 1. januar 2025 – bliver gjort obligatorisk.

DK er det første land i verden, der gør Bovaer obligatorisk. Tvang. Er det ikke lækkert?

Det stads skal sikre, at koen udleder 8% mindre metan..? Myndigheder og medier sagde i øvrigt 30% for under et år siden, nu er det så 8%..? Men: Who cares, mand?!

Lad os sige 20%, så får ekstremisterne (myndigheder, ministre, håndlangere og de statsstøttede medier) lidt på den konto.

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med topklasse sikkerhedsudstyr.

Det aktive stof er blandt andet skadeligt for mandlig fertilitet, og du ønsker absolut ikke at spise en lillebitte knivspids af det selv. Det ved du godt, ikke?

Godt så! Nu er det lige meget, om det er 8% eller 20%. Det vil vi forbrugere ikke have. Nej! Du får ikke et ”nej tak” fordi den slags ønsker vi ikke – og slet ikke på grund af diffus tågesnak om 8% mindre metan. Det er tosset. Klart nej.

Hvem kalder I forresten lige for ’konspirationsteoretikere’? Kuk-kuk indeed.

Dét er den konkrete kritik, som ingen medier har beskæftiget sig med. Konkrete meninger fra ægte mennesker. Ingen lytter til forbrugernes fuldt forståelige kritik og velformulerede bekymringer. Medierne taler i stedet om Bill Gates og konspirationsteorier. Som beordret. Det er ikke normalt, det er slet, slet, slet ikke normalt.

Vi gider ikke se på det mere. Medierne opfører sig kriminelt.

“Jamen. Det vil gøre klimaet godt”, ifølge alle myndigheder, ministre, formænd og medier.

Ok. Men nej. Det der skal koen ikke have. Kender du det med, at alt går i mælken? Kan du selv høre hvor skør, du lyder?

Men her er en gratis idé: Start med de mennesker, der suser jorden rundt i privatfly, i stedet for almindelige forbrugere, der gerne vil have ordentlig mælk, der er til at betale.

Nej, vel…?

Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret på Psst! Stor og vigtig historie.

Og at DR indtager en så suveræn førsteplads på listen over udgående kommunikation af bestilt dagsorden, er også en fin detalje at få med. DR er gået rogue, fuldstændigt. Og det er kun blevet værre efter de stak af fra X og også sørger for at slette alle kommentarer, der bare dufter af kritik, på Facebook.

Du finansierer DR. Hvordan føles det? Jeg synes, at det føles som en svær maveforgiftning.

Jeg håber, du vil læse alle 6 historier. Linker nederst. En for en dokumenterer de mediernes bestilte arbejde. Det manuskript, som medierne følger.

Lad os koge det manus ind til benet:

Hvis du er skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der lige om lidt skal tilsættes noget kemi, der roder ved koens naturlige system. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre. Med venlig hilsen dine frie og uafhængige medier.

Et enkelt (dobbelt)spørgsmål til dig:

Hvad fejler vores medier? Hvad er der konkret gået galt?

Covid-19 ja, der skete noget. Alt accelererede. De faldt på linje på 0,05.

Hvorfor gør de det, når de synker, fordi de gør det?

Men dybere. Hvad præcist skete der? Hvor kom det manus fra?

Og de gør det endnu – siger det samme, med de præcis samme ord, den præcis samme opbygning, under egne bylines, op på leder-niveau. Hvem leverer? Hvorfor gør de det, når de synker, fordi de gør det?

Medierne styrtdykker pt. mod bunden, men fortsætter linjen med løgne, manipulation og de evige udeladelser af centrale informationer. Ikke ét medie fandt én historie i Twitter Files fx.

Så bliver det ikke mere afslørende end det.

En dag kommer der svar.

Du får alle linksene her – i kronologisk rækkefølge:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Jens Mogensen, journalist, Psst!

Få dage til obligatorisk Bovaer. Så skal de køer, der laver din mælk, have det kemiske tilsætningsstof Bovaer i foderet.

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom. Det vil gøre klimaet godt, ifølge alle myndigheder, ministre, formænd og statsstøttede medier.

Lørdag den 14. december 2024 stemplede DR som det sidste store statsstøttede medie i Danmark ind i oplysningen af danskerne om det kemiske tilsætningsstof Bovaer, der præsenteres for forbrugerne som et sikkert og effektivt middel, der reducerer metan-udledning fra køer.

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, Bovaer.

Det kemiske fodertilsætningsstof Bovaer er i praksis blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Danmark er det første land i verden, der har gjort brugen af Bovaer obligatorisk. Landmændene skal vælge mellem to metoder: enten bruge Bovaer eller tilsætte fedt til foderet. Formålet med de krav er at sikre reduktion i metan-udledning. Næsten ingen har valgt løsningen med fedt, det bliver Bovaer hele vejen rundt.

Psst! har i efterhånden mange historier dækket Bovaer-sagen og ikke mindst mediernes rødglødende myndigheds- og virksomhedssymbiotiske dækning af historien. Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret.

DRs dækning af Bovaer i radioprogrammet “Tiden” er en historie i sig selv.

Du får et overblik over alle historierne lige her (de ældste står først):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

“Tidens tre vigtigste nyhedshistorier på 15 minutter”

“Bliv klar til dagen med tidens tre vigtigste nyhedshistorier på 15 minutter.”

Sådan præsenterer DR deres radioprogram “Tiden”.

DR har indtil videre (i to meget ensidige og dårlige historier, red.) ‘oplyst’ danskerne om følgende i forhold til Bovaer:

1: Der er ingen grund til bekymring.

2: Bovaer er et sikkert og effektivt vidundermiddel, der er fantastisk for klimaet.

3: “Det er et rigtig, rigtig, rigtig, rigtig vigtigt skridt på vejen mod en mere klimaeffektiv mælkeproduktion.” Og nej, Psst! er ikke begyndt at tale børnesprog, det er et citat af Ida Storm, der er Landbrug og Fødevarers sektordirektør for kvæg.

DRs nyheder er rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig (kampen om at bruge ordet ‘rigtig’ flest gange er hermed i gang, modstanderen er Ida Storm) skandaløse.

De skråsikre påstande piller “Tiden” ikke ved, lad os afsløre det med det samme.

Ingen medier har dækket Bovaer ringere end DR, og det er efterhånden reglen. Et godt eksempel er urolighederne i Storbritannien. Og naturligvis ‘corona’, hvor DR dog er i et nådesløst tæt opløb med samtlige andre danske medier. Ikke mindst Ekstra Bladet, der ville tvangsvaccinere alle danskere.

Siden DR stak af fra X og også sørger for at slette ethvert pip, der bare lugter af kritik, på Facebook, er DR kun vandret evigt længere ind i Osteklokkens lydisolerede, bizarre landskab.

Nu kan DR ikke engang kende forskel på ‘ekspert’ og ‘part’ længere. Det er ellers noget af det første, man lærer på journalisthøjskolen.

Det skal vi kigge på nu.

En sund skepsis

“Tiden” har en ekspert i studiet, og han hedder Peter Lund, professor ved Aarhus Universitet.

Han er DRs eneste kilde i det cirka 7 minutter lange indslag.

Lad os se på, hvordan DR præsenterer emnet til lytterne, der naturligvis forventer fair og afbalancerede nyheder, der overholder DRs public service-forpligtelser.

“I udlandet har en konspiration spredt sig på sociale medier, men også herhjemme har organisationer rejst flaget, når det kommer til om alle langtidseffekterne er kendte. Så er det ikke godt at have en sund skepsis overfor nye kemiske vidundermidler i fødevareproduktionen. Det spørger jeg Peter Lund om.”

Og lad os så få eksperten Peter Lund på banen, så DR langt om længe kan give udtryk for “en sund skepsis overfor nye kemiske vidundermidler i fødevareproduktionen”.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Ja, det synes jeg

Men før vi hører fra Peter Lund siger DR, at:

“Peter, vi må jo også hellere få dig deklareret ordentligt, for du har arbejdet med Bovaer i årevis. Du har både arbejdet sammen med regeringen og med Arla. Er det rigtigt?”

Og her kommer eksperten så på banen:

“Ja, og jeg har også arbejdet sammen med DSM, som er firmaet, der laver Bovaer,” siger Peter Lund.

DR bider sig fast:

“Men er du så den rigtige at tale med, når vi skal kigge lidt kritisk på, om der er noget farligt ved det her produkt?”

Eksperten, der er det, som man lærer på journalisthøjskolen lærer, er en ‘part’ og naturligvis ikke en ‘ekspert’, svarer:

“Ja, det synes jeg.”

Kort efter lyder Peter Lund fuldstændigt ligesom samtlige danske medier, når han svarer på spørgsmålet om han har set nogle af de videoer, hvor vrede forbrugere hælder Arlas mælk ud i vasken.

“Ja, jeg har set nogle af de videoer, og jeg har også set nogle hashtags, hvor Bill Gates er i spil, og corona er i spil. Det er jo helt vildt. Det er i hvert fald ikke noget, man kan sige bare er i nærheden af at være faktabaseret,” siger Peter Lund, mens både DRs journalist, Adrian Busk, og parten Peter Lund muntrer sig over konspirationsteorierne.

Skal vi lige genopfriske, hvad man lærer om kildetyper på journalisthøjskolens første semester?

Der findes normalt 3 typer kilder:

Ekspertkilde:

En ekspertkilde kan fx være en læge, professor, biolog, advokat osv. som er eksperter på forskellige fagområder. Ekspertkilder er gode til at give artiklen troværdighed, da eksperter er fagligt dygtige til det område, de udtaler sig om.

Erfaringskilde:

En erfaringskilde er en person, som har oplevet fx det skibsforlis (apropos medierne, red.), som artiklen handler om. Kilden kan så dele sine oplevelser og erfaringer med journalisten om dette.

Partskilde:

En partskilde er en person som har interesse i det, som nyheden handler om. Det kan fx være en professor, der tjener penge på at samarbejde med regeringen, Arla og firmaet, der laver Bovaer.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Det, vi udelader

Hverken Peter Lund eller DR selv kommer i løbet af part-interviewet ind på, at Bovaer for langt de fleste bekymrede og vrede forbrugeres vedkommende overhovedet ikke handler om Bill Gates og/eller corona. Heller ikke selvom samtlige danske medier vælger at fokusere på det hjørne, hvor ‘tosserne’ bor, fremfor den helt oplagte sandhed, som samtlige danske medier i mageløs symbiose udelader:

Bovaer og diskussionen om Bovaer handler fuldstændigt vildt dominerende om, at det ifølge tusinder og atter tusinder er fuldstændigt skørt, at ændre køers fordøjelse medicinsk på grund af diffuse forventninger, om at køerne så udleder 8 procent mindre metan.

At forbrugerne ikke stoler på myndigheders, virksomheders og mediers garantier om”sikkert og effektivt”.

At det skulle ændre så meget som et mikrogram af et usynligt støvkorn på klimaet.

At der er en klar og tydelig dagsorden, som folk ser på lang afstand. Og den dagsorden bliver kun mere tydelig af, at ikke ét medie er gået ind i hvad 3-NOP (kemikaliet 3-nitrooxypropanol) helt konkret er. Ikke ét medie fortæller dig, at 3-NOP skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr. Og at det er et kemikalie, som man ikke kender langtidseffekterne af i køernes foder. At det er noget giftigt stads.

Det er oplysninger, som danske forbrugere, danske borgere, har krav på fra medierne. Naturligvis.

Du kan lytte til DRs “Tiden” her.

Indslaget om Bovaer starter på tidskode 9:02 og varer til programmet er slut. Cirka 7 minutter.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Lørdag den 14. december 2024 blev dagen, hvor DR som det sidste store statsstøttede medie i DK valgte at informere borgerne om Bovaer. DR fortæller desværre intet om, hvad 3-NOP (det aktive stof i Bovaer, red.) er, men DR husker at forsikre danskerne om, at der ikke er noget at bekymre sig over. DR fortæller danskerne, at Bovaer er et sikkert og effektivt tiltag, der er fantastisk for klimaet.

DRs ekspert er meget begejstret, og da DR holder mikrofonen for Landbrug og Fødevarers sektordirektør for kvæg, Ida Storm, får den fuld gas: “Det er et rigtig, rigtig, rigtig, rigtig vigtigt skridt på vejen mod en mere klimaeffektiv mælkeproduktion,” siger Ida Storm til DRs ivrigt nikkende journalist. Ida Storm stammer i øvrigt ikke her, det er et citat.

Så nu har du forstået beskeden, som DR, TV 2, Ritzau, BBC, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske, Kristeligt Dagblad og flere endnu (herunder ministerier, myndigheder, formænd og Arla selv) er afsender af, ikke?

Ellers får du lige en hjælpende hånd her:

Hvis du er skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der lige om lidt skal tilsættes noget, der roder ved koens naturlige system. Og at det er et stof, som skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som man ved i ”store mængder” (hvad det så end konkret betyder) er sundhedsskadeligt.

Du er i øvrigt også “skør”.

Ind på linje!

Når man håndterer 3-NOP skriver sundhedsmyndighederne selv, at man skal være varsom, fordi kemikaliet er skadeligt for mandlig fertilitet og kan være farligt at indånde og give hud- og øjenirritation.

Det fortæller lige præcis nul medier til de skøre, rabiate konspirationsteoretikere, der udgør den irriterende gruppe af mennesker, som vi kender som ‘forbrugerne’. Ikke ét medie er gået ind i hvad 3-NOP (kemikaliet 3-nitrooxypropanol) helt konkret er. Ikke ét medie fortæller dig, at 3-NOP skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr. Og at det er et kemikalie, som man ikke kender langtidseffekterne af i køernes foder.

Men du er ikke længere bare skør konspirationsteoretiker, for der er sket en udvikling i ‘mediernes’ dækning af Bovaer. Nu kan du meget vel også være ‘vacccine-modstander’, hvis du ikke umiddelbart køber ind på “det nye miljøvenlige tiltag (ifølge Ekstra Bladet, red.)”.

Det vender vi tilbage til.

Sammenfatning: Køb din mælk og andre ko-produkter. Stop med at stille spørgsmål. Ti stille. Ind på linje med dig. Hvis du ikke gør det, er du skør og rabiat konspirationsteoretiker, der også er antivaxxer.

Læs Psst!s historier om Bovaer (indtil videre) lige her:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

Indlægssedlen er konspirationsteoretiker

Alle medier er, her hvor DR nu endelig valgte at efterleve en spag skygge af deres public service-forpligtelser, nu stemplet ind.

De fortæller danskerne, at det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er sikkert og effektivt. De skælder ud på de tusindvis og atter tusindvis af forbrugere, der udtrykker skepsis overfor og direkte væmmelse ved, at der kemisk skal rodes ved koens naturlige system.

Sagen er (hvilket nul medier nævner), at helt almindelige mennesker, forbrugere, synes, at det hele lyder skørt, klamt og unaturligt. De ser en dagsorden bag beslutningerne, en klar agenda bag kommunikationen, og de køber ikke forsikringerne om, at videnskaben er afgjort. Ordene “sikker og effektiv” får dem til at se rødt.

Her er i øvrigt indlægsedlen fra producenten af Bovaer:

Indlægssedlen er altså konspirationsteoretiker. Og måske også vaccinemodstander. Det kigger vi nærmere på nu.

Se den lækre flormelis

Psst! har i nu 5 historier konkretiseret, hvad DR, TV 2, Ritzau, BBC, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske og andre har sagt om det metanreducerende fodertilsætningsstof til køer, der er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark fra 1. januar 2025.

Men der er mere. For her kommer Tjekdet, der ifølge Tjekdet “faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det.”

Tjekdet har et erklæret mål om at “styrke den demokratiske samtale” og holde den “fri for misinformation, desinformation og fake news.”

Tjekdet har i deres første historie om Bovaer fra 5. december lavet en ‘faktaboks’ om Bovaer, og her er den:

Hvad er Bovaer?

Bovaer er udviklet af den hollandske virksomhed DSM og blev godkendt af EU som fodertilsætningsstof tilbage i 2022.

Bovaer er et hvidt pulver, som ligner en blanding af flormelis og salt.

Effekten af Bovaer er forskelligt fra land til land, fordi der er forskel på, hvordan man fodrer køerne.

I Danmark er Bovaer blevet målt til at i gennemsnit kunne nedsætte køernes metanudledninger med 27 procent i gennemsnit.  

Pulveret virker ved, at de hæmmer det enzym i køernes maver, som producerer metan.”

Faktaboks slut.

Man kunne nemt lave en faktaboks om udeladelserne af helt centrale informationer i Tjekdets faktaboks.

Vaccine-modstanderne kommer!

Tjekdets første historie hedder: “Arlas mælk i kloakken: Påstande om foderstof går viralt på sociale medier”

Fredag den 13. december fulgte Tjekdet så op med historien: “Konspirationsteoretikere og vaccine-modstandere er gået til angreb på Arla”

I historiens udtræk over brødteksten står der:

“Det er ikke kun almindeligt bekymrede forbrugere, som deltager i kritikken af Arla og fodertilsætningsstoffet Bovaer.”

“TjekDet har identificeret flere personer fra konspirationsmiljøet, som spreder misinformation om fodertilsætningsstoffet.”

“De samme personer spreder også misinformation om covid-19 og vacciner.”

Udtræk slut.

Udtrækket er rammende for resten af historien, som du nu nemt selv kan finde.

Du har nu forstået ordren fra Arla, myndighederne, ministrene, formændene, medierne og faktatjekkerne, og det lyder som om, at du hellere må gøre, hvad der bliver sagt:

  • Køb fortsat din mælk og andre ko-produkter.
  • Stop med at stille spørgsmål. Bovaer er sikkert og effektivt og godt for klimaet.
  • Hvis du ikke klapper i hænderne over det nye obligatoriske kemiske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, hvilket du bør, så ti i det mindste stille.
  • Ind på linje.
  • Ellers…!

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ifølge ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og formanden for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, er Danmark godt på vej til at blive mere klimavenligt.

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de konventionelle køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, nemlig et produkt, der hedder Bovaer. Det er et (nu obligatorisk) tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer.

Det aktive stof i Bovaer er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr, og som ifølge sundhedsmyndigheder kan være sundhedsskadeligt i store mængder (hvad det så end konkret betyder). Oversat: Spis en teske af det, og du er i store problemer.

Læs Psst!s artikler om Bovaer her:

Bovaer – sikkert og effektivt? (5. december)

Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar (8. december)

Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag” (11. december)

“Et mere klimavenligt landbrug”

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, og formanden for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, lægger sig 100 procent på linje med Arla, myndigheder og medierne Ekstra Bladet, TV 2, Berlingske og BBC.

DRs velpolstrede public service-maskine vurderer fortsat, at det ikke er DRs opgave at informere danskerne om det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, og som nu i 14 dage har skabt en orkan af debat på sociale medier.

Den officielle historie er 1) at Bovaer er “sikkert og effektivt”, og 2) at hvis du som forbruger er skeptisk overfor de garantier, jamen så ved du godt, hvad du er: Konspirationsteoretiker. Antimyndighedsekstremist. Og kuk-kuk.

Altså det manuskript. Igen, ja.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, er svært begejstret for Bovaer.

“Det er meget positivt, at vi nu har fået gang i et af de mest effektive klimavirkemidler, som i den grad kommer til at skabe et mere klimavenligt landbrug. Jeg er glad for, at så mange har søgt om kompensation, så vi kan understøtte den grønne udvikling,” siger Jeppe Bruus til Ritzau.

Formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, siger til Ritzau, at:

”Mælkeproducenterne vil virkelig gerne gøre en forskel og bidrage i klimaomstillingen. Det er tydeligt, når vi nu kan se, hvor mange der har søgt kompensationsordningen. Den ordning, hvor der fodres med metanreducerende foder hele året, er der færre, der har søgt. Det skal vi have lavet om på, og derfor kigger vi sammen med Ministeriet for Grøn Trepart på, hvordan vi kan optimere ordningen.”

Også Ritzau hylder Bovaer

Ritzau, der jo ellers bør være den afbalancerede, objektive formidler, hylder også Bovaer. Det sker i artiklens underrubrik:

“Ansøgningsrunden til kompensations- og tilskudsordningen for metanreducerende foder er netop lukket, og stort set alle mælkeproducenter har søgt om kompensation. Det betyder, at mælkeproducenterne tager det nye effektive klimavirkemiddel i form af foderstilsætningsstoffer i brug fra næste år, og dermed bliver landbruget mere klimavenligt,” skriver Ritzau.

Når Ritzau bruger ordet “dermed” synes Ritzau åbenbart, at det er lig med belæg. Psst! Det er det ikke.

Dermed går Ritzau sammen med (indtil videre) Berlingske, TV 2, Ekstra Bladet og BBC, der alle hylder Bovaer og angriber skeptiske forbrugere med den velkendte konspirationsteoretiker-storyline.

Ja, den gamle traver. Igen, ja. I know.

Om DR, vores allesammens public service-flagskib, har tænkt sig at informere danskerne står fortsat hen i det uvisse.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Både TV 2 og EB har opdaget stormvejret på sociale medier om Arla og fodertilskuddet Bovaer, der er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Vi kommer straks til deres dækning.

Bovaer er udviklet specifikt til at reducere metanudledningen fra kvæg, især malkekøer.

Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet henviser til viden om, at køerne spiser mindre foder, når der er Bovaer i.

Læs (fra 5. december): Bovaer – sikkert og effektivt?

Læs (fra 8. december): Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

Danmarks Naturfredningsforening skriver, at:

”Èn bekymring er, at køerne i undersøgelserne ser ud til at spise mindre foder, når der er bovaer i. Om det skyldes smerter og ubehag i koens mave som følge af tilsætningsstoffet, vides ikke, men det er en mistanke, som forskerne vil undersøge yderligere.”

Hvordan mon EB, TV 2 og Berlingske så skærer historien til danskerne…? Det kigger vi på nu.

Det er en forbløffende historie. Medierne informerer ikke de danske forbrugere. Og gudhjælpemig om de ikke igen finder konspirations-parolerne frem. Er det lige dovent, eller hvad?

Den gamle traver er uddød, medier. I dag er alt en konspirationsteori.

Ingen andre medier skærer ud i pap, hvad Bovaer konkret betyder for danske forbrugere, så det gør Psst! igen her:

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de konventionelle køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, et produkt, der hedder Bovaer. Det er et tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer. Det aktive stof i Bovaer er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som ifølge sundhedsmyndigheder kan være sundhedsskadeligt i store mængder (hvad det så end konkret betyder).

Du skal ikke spise en teskefuld af det, så meget er sikkert.

Miljøvenligt tiltag ifølge EB

Ekstra Bladet meldte sig i går, 10. december, pludselig ind i historien, som de naturligvis har kendt til længe. En stor historie siden sidst i november, så mystifistisk.

Ekstra Bladet lavede to historier, og i den første er overskriften:

Klar besked efter nyt tiltag: Drop Arla!

Under-rubrikken:

Den danske mejerigigant, Arla, er kommet i uvejr i Storbritannien, hvor flere forbrugere har valgt at boykotte produkter fra mejeriet grundet et nyt, miljøvenligt tiltag. Arla afviser pure bekymringerne og kalder det for ‘skøre konspirationsteorier’

Uddrag:

“BBC har talt med eksperter, der afkræfter, at Bovaer skulle udgøre noget problem for fødevaresikkerheden. Stoffet er godkendt i 68 lande, heriblandt Danmark, og Arla har reageret på kritikken sammen med DSM Firmenich, der producerer stoffet, i en fælles meddelelse.”

Uddrag slut.

I EBs anden historie:

Overskrift:

Arla går i rette med kritikere: – Et rabiat fåtal

Underrubrik:

Den danske mejerigigant går i rette med sine kritikere, som de mener, er et rabiat fåtal af mennesker, der kæder dem sammen med konspirationsteorier 

Uddrag:

“Men det er ikke det eneste, der skaber bekymring. Flere af opslagene under videoerne og opslagene, bruger lejligheden til at koble Bill Gates sammen med Arla. 

Det er en teori, som Rune Pedersen ikke giver meget for.

– Har Bill Gates noget med det her stof og Arla at gøre?

– Nej, det har han ikke. I hvert fald ikke hvad jeg kender til. Vi bruger Windows på vores computer, ellers er der intet samarbejde, siger Rune Pedersen med et grin.”

Uddrag slut.

Godt, at han sagde det med et grin. Tsk tsk.

Anbefalet sikkerhedsudstyr for håndtering af Bovaer

Før vi går videre til TV 2 og Berlingskes arbejde med at oplyse danskerne, så lad os her dvæle lidt det anbefalede sikkerhedsudstyr til de mennesker, der skal håndtere Bovaer.

Anbefalet sikkerhedsudstyr for håndtering af Bovaer:

Handsker: Kemikalieresistente handsker for at beskytte huden.

Beskyttelsesbriller: For at undgå øjenkontakt.

Ansigtsmaske eller åndedrætsværn: Anbefales, hvis der er risiko for støv eller dampe.

Arbejdsdragt: Langærmede beklædningsgenstande for at minimere hudkontakt.

God ventilation: Arbejdsområdet bør være godt ventileret for at undgå ophobning af støv.

Nå, vi skal videre til de næste statsstøttede medier, der rapporterer om konspirationsteorier.

TV 2 got this

En enkelt historie fra 9. december har TV 2 leveret.

Overskriften:

Nyt klimaforsøg sender forbrugerstorm mod Arla 

Underrubrik: Flere danske mejerier har følt sig nødsaget til at melde ud om brugen af tilsætningsstoffet bovaer efter en kampagne på sociale medier.

Uddrag:

“Andre har, som hashtagget indikerer, truet med at boykotte produkterne, ligesom at den amerikanske milliardær Bill Gates – som med andre konspirationsteorier – er forsøgt kædet sammen med produktionen af Bovaer.

En påstand, producenten har pure afvist.

Ifølge BBC har nogle af dem, der deler opslag om Arla, tidligere delt opslag om anti-vaccine eller benægtet klimaforandringer.”

Uddrag slut.

Igen “ifølge BBC”, det er anden gang. Bill Gates, også anden gang.

Bovaer er sikkert og effektivt, siger Arla, myndigheder og medier, og se hvor glad den her ko ser ud. Den elsker nok Bovaer, der får den til at udlede mindre metan, tror du ikke også? (Tegning: Deposit).

Vi slutter lige med Berlingske, hvis budskabet ikke er trængt 100 procent ind:

Berlingske havde i deres første og eneste historie om Bovaer, som bliver kaldt “sikkert og effektivt” af myndigheder, myndighedernes eksperter og medier som BBC, EB, TV 2 og Berlingske selv, en underrubrik, der lød:

““Arla er havnet i en shitstorm i Storbritannien på grund af et nyt forsøg, der har sat gang i konspirationsteorier på sociale medier. Ifølge Arla er kritikken baseret på et “fuldstændigt falsk grundlag”.”

***

Så du er med på hvad der forventes af dig, ikke? Også selvom vi fortsat venter på DR, der ikke fortæller danskerne om konkrete og obligatoriske ændringer, der roder med koens naturlige system. Koen, der laver din mælk.

Du skal ikke være skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, og som eksperter, der ikke er fra Arla eller myndigheder, har store spørgsmål til.

Det er “sikkert og effektivt”, det siger Arla, myndigheder, eksperter og medierne.

Du har vel ikke lyst til at være en skør konspirationsteoretiker. Har du?

Ind på linje! Køb din mælk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, et produkt, der hedder Bovaer. Det er et tilsætningsstof, der præsenteres for forbrugerne som et middel, der reducerer metan-udledning fra køer. Det aktive stof i Bovaer er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som ifølge sundhedsmyndigheder kan være sundhedsskadeligt i store mængder.

Det vender vi tilbage til.

Bekendtgørelsen er vedtaget, og reglerne, der gælder for konventionelle køer, træder i kraft fra januar 2024.

Du kommer ikke til at se information om Bovaer noget sted på på din vare, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere.

Læs også: Bovaer – sikkert og effektivt?

Spørgsmålene

Psst! har efter bedste evne indsamlet svar på følgende spørgsmål:

Hvad er Bovaer?

Hvordan virker Bovaer?

Hvad er reglerne omkring Bovaer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer i forhold til dyrevelfærden? Hvad synes koen om Bovaer?

Kommer Bovaer i mælk eller kød?

Hvad er forbrugerne konkret så rasende over?

*** her bryder vi den op i denne artikel (den er lang nok) ***

Hvad med sikkerheden? ER det ”sikkert og effektivt?”

Hvad er perspektiverne for brugen af Bovaer og lignende tilsætningsstoffer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer på den lange bane? Langsigtede konsekvenser?

Hvorfor giver debatten om Bovaer associationer til debatten om Covid-19-vaccinen?

Er det sandt, at Bill Gates står bag/har noget at gøre med Bovaer?

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Hvad er Bovaer?

Bovaer er et fodertilskud, udviklet specifikt til at reducere metanudledningen fra kvæg, især malkekøer og andre drøvtyggere. Når køer fordøjer foder i deres vom, producerer mikroorganismer metan som en del af fermenteringsprocessen.  

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Fødevarestyrelsen, Maskinbladet)

Hvad består Bovaer af?

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom.

Og hvad er så 3-NOP – altså udover at være et syntetisk molekyle?

3-NOP (3-nitrooxypropanol) er en syntetisk kemisk forbindelse, der fungerer ved at hæmme et specifikt enzym, methyl-coenzym M reductase, som er afgørende for produktionen af metan i koens vom.

Det skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aaarhus Universitet meget mere om lige her.

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet, Maskinbladet)

Hvordan virker Bovaer?

Bovaer tilsættes i små mængder til dyrets daglige foder (omkring 1/4 – 1/3 teskefuld pr. ko om dagen). Når det indtages, virker det i vommen ved at målrette den specifikke enzymatiske proces, der skaber metan. Resultatet er ifølge myndighederne en reduktion i metanemissioner på 30-80%, afhængigt af doseringen og fodersammensætningen.

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Maskinbladet, Aarhus Universitet)

Hvad er reglerne omkring Bovaer?

Brugen af Bovaer som et metanreducerende fodertilsætningsstof til køer er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Dette krav er en del af en større indsats for at reducere landbrugets klimaaftryk ved at mindske køers metanudledning. Afgørelsen om at indføre dette krav stammer fra en politisk beslutning og lovgivning, hvor Landbrugsstyrelsen har en central rolle i implementeringen og administrerer kompensations- og tilskudsordninger til landmændene.

Landmændene skal vælge mellem to metoder: enten bruge Bovaer (60 mg 3-NOP pr. ko dagligt i mindst 80 dage årligt) eller tilsætte fedt til foderet (48 g fedtsyrer pr. kg tørstof året rundt). Formålet med disse krav er at sikre reduktion i metanemissioner.

(Kilder: Landbrugsstyrelsen, Maskinbladet, agriwatch.dk, Folketinget)

Dyrevelfærden: Hvad synes koen om Bovaer?

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og andre myndigheder konkluderer, at Bovaer er sikkert og effektivt for både dyr og mennesker, og det aktive stof nedbrydes til naturlige forbindelser i koens mave​.

Arla understreger, at dyrevelfærd fortsat er en prioritet, og påstår, at intet indikerer, at Bovaer har en negativ effekt på køerne​.

Arla skriver i en pressemeddelelse, der hedder ”En besked fra Arla Foods om Bovaer”, at de kæmper imod ”en betydelig mængde misinformation”, og at:

”Tilsynsorganer som European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency har godkendt brugen af det på baggrund af dokumentation for, at det ikke skader dyrene eller har en negativ indvirkning på deres sundhed, produktivitet eller mælkekvalitet.”

Den konklusion tør Dyrenes Beskyttelse ikke skrive under på.

Dyrenes Beskyttelse har i denne artikel talt med professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet, Margit Bak Jensen, og hun er ikke i nærheden af at dele myndighedernes og Arlas skråsikkerhed:

Ifølge professoren er det ikke undersøgt tilstrækkeligt om klimatiltaget sker på køernes bekostning. Men at meget tyder på det:

”Der er altså grund til bekymring. Studier med brug af Bovaer viser en signifikant eller numerisk reduktion i foderoptaget. Det kan skyldes smerte eller ubehag for køerne. Samtidig kender vi meget lidt til, hvorfor stoffet reducerer foderoptagelsen, siger Margit Bak Jensen til Dyrenes Beskyttelse.

Margit Bak Jensen var medforfatter til en redegørelse om metanreducerende fodertilsætningsstoffer, som i november sidste år advarede regeringen om Bovaers mulige bagsider.

Danmarks Naturfredningsforening skriver i artiklen ”Bovaer-for noget? Nyt klima-fix er en dårlig løsning”, at der er ”store ulemper ved stoffet.”

Danmarks Naturfredningsforening skriver, at:

”Aarhus Universitets forskere, som er dem, regeringen lader sig rådgive af, konkluderer i rapporter, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om stoffet til at sige, hvordan det påvirker dyrevelfærden. Èn bekymring er, at køerne i undersøgelserne ser ud til at spise mindre foder, når der er bovaer i. Om det skyldes smerter og ubehag i koens mave som følge af tilsætningsstoffet, vides ikke, men det er en mistanke, som forskerne vil undersøge yderligere.”

Den artikel kan du læse her.

Det samlede svar synes således at være, at Arla og myndigheder er 100% stensikre på, at køerne trives glimrende med Bovaer i foderet, mens Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet henviser til viden om, at køerne spiser mindre foder, når der er Bovaer i.

Væsentlig uenighed her.

(Kilder: Arla. EFSA. UK Food Standards Agency. Dyrenes beskyttelse. Førevarestyrelsen. Landbrugsinfo.dk. Danmarks Naturfredningsforening. Aarhus Universitet)

Kommer Bovaer i mælk eller kød?

Arla og alle myndigheder siger kategorisk nej. Absolut intet ’spilder over’ i hverken mælk eller kød ifølge dem. Det samme svar vil du få af Google og diverse AI-robotter, der bliver fodret med den herskende fortælling.

Det står som et faktum, et ubestrideligt faktum.

Og det lyder betryggende eftersom, at de konventionelle køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, allerede fra 1. januar 2025 får Bovaer, hvilket ikke kommer til at blive skrevet på din vare. Du kommer altså ikke til at kunne se det på din vare om koen har fået Bovaer, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere. Dokumentation for det lige her.

Konklusionen at intet i Bovaer vil gå i mælk og kød er også blevet gengivet som et endegyldigt faktum af blandt andre BBC, der i et enkelt indslag nærmest fremsatte et dementi af de britiske forbrugeres vrede og konkrete kritikpunkter, mens fx DR og TV 2 herhjemme ikke har skrevet ét ord eller lavet ét indslag om emnet.

Hvis det gør dig skeptisk – endda mistænksom – er det efter de sidste cirka 4 år selvfølgelig velbegrundet.  Der bliver lige om lidt tilsat noget, der går ind og roder ved koens naturlige system, og det er et stof, som skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som man ved i ”store mængder” (hvad det så end konkret betyder) er decideret sundhedsskadeligt. Det vender vi tilbage til i næste kapitel.

Samlet svar: Der er tilsyneladende ingen kendte undersøgelser, der viser, at Bovaer eller dets aktive ingrediens (3-nitrooxypropanol, 3-NOP) kan påvises i mælk eller kød, når det bruges som anbefalet.

Det er den officielle fortælling:

De regulatoriske vurderinger fra EFSA, FSA (Storbritanniens Food Standards Agency) og andre instanser insisterer på, at der ikke er nogen målbare rester i spiselige produkter fra behandlede køer.

Til gengæld finder du her en rapport fra Food Standards Agency (FSA), hvor der (i afsnit 2.2.1) konkret står:

“Det blev vurderet, at en så lille stikprøvestørrelse næppe ville give pålidelige statistiske resultater, især da to køer – én fra højdosisgruppen og én fra 500 mg-gruppen – blev aflivet for tidligt. Desuden blev NOPA påvist i mælken fra 3 ud af 4 køer i kontrolgruppen. Gruppen fandt derfor ikke denne undersøgelse gyldig til at vurdere målartens tolerance over for tilsætningsstoffet.”

NOPA, der er det samme som 3-NOP (det aktive stof i Bovaer), blev altså fundet i mælken, men den undersøgelse blev så vurderet ugyldig.

Føler du tilliden vokse?

(Kilder: EFSA, FSA, Arla, Maskinbladet, Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen)

Hvad er forbrugerne konkret så rasende over?

Når du bruger bare få minutter på debatten om Bovaer på sociale medier virker det umiddelbart utroligt, at de store medier enten går i en stor bue udenom historien eller afleverer den klassiske venstrehåndsparole med “konspirationsteorier”. Medierne ønsker helt tydeligt ikke, at lave informationsrige, objektive, nysgerrige historier om det, der optager folk.

Og at køerne får et nyt tilsætningsmiddel, der går ind og roder ved naturens gang, optager i den grad folk. Folk vil gerne kunne stole på, at smør, fløde, mælk, ost og de mange andre ko-produkter er i orden.

Tusindvis og atter tusindvis af vrede forbrugere har kommenteret Arlas præsentation af Bovaer, som de udgav sidst i november 2024. Arla har efter 13.400 kommentarer nu lukket for kommentarsporet. I Storbritannien hælder folk Arlas mælk ud i vasken, der findes masser af de videoer. En reel boykot er undervejs. Arlas konkurrenter markedsfører lystigt og med slet skjult schadenfreude, at deres kunder skam kan være sikre på, at DE ikke rører ved naturens gang med den slags tilsætningsstoffer. Forbrugerne kræver #fullfartmilk – heleprutter-mælk.

Utroligt mange kommentarer udtrykker afgrundsdyb mistillid til alle forsikringer om, at Bovaer er sikkert og effektivt. Et overvældende flertal af kommentarerne udtrykker væmmelse ved midlet.

Konkret handler forbrugernes store vrede om, at de i lyset af myndighedernes og mediernes ageren under Covid-19 nærmest får en allergisk reaktion på ordene “sikkert og effektivt”. Forbrugerne stoler ikke på de forsikringer. Og at forbrugernes berettigede skepsis igen bliver besvaret med “konspirationsteorier” gør ikke just tingene bedre. Been there, done that.

Forbrugerne synes også, at hele klimafortællingen er dybt forskruet. Nonsens, vrøvl og galskab. Det har afledt mange humoristiske kommentarer som fx, at køernes store samling af privatfly også er blevet for meget.

Hverken Arla eller myndigheder forholder sig til undersøgelserne, der viser, at køerne spiser mindre, når der er blandet Bovaer i foderet – folk kræver svar. Men det eneste du som forbruger får, er “sikkert og effektivt” efterfulgt af “konspirationsteoretiker”, hvis du ikke lader dig overbevise af de slagord.

Du kan se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (X). Der er også mange andre store tråde, hvor brugen af Bovaer bliver diskuteret.

Nu kan medierne snart skrive af

Nu er vi – et slag på tasken – lidt under halvvejs. Denne her er lang nok.

I næste afsnit i serien her, er vi på jagt efter svar på følgende spørgsmål:

Hvad med sikkerheden? ER det virkelig ”sikkert og effektivt?”

Hvad er perspektiverne for brugen af Bovaer og lignende tilsætningsstoffer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer på den lange bane? Langsigtede konsekvenser?

Hvorfor giver debatten om Bovaer associationer til debatten om Covid-19-vaccinen?

Er det sandt, at Bill Gates står bag/har noget at gøre med Bovaer?

***

Når vi er færdige, kan DR, TV 2 og de andre statsstøttede danske medier skrive af efter Psst! og eftertjekke dokumentationen, så dine forældre/bedsteforældre og hvem af dine nærmeste, der også kun orienterer sig om verden via ’Nyhederne’ på tv, kan få brugbar info. Vigtig information om deres dagligvarer og hvad vi i Danmark helt konkret snart gør for at få køerne til at bøvse og prutte mindre metan.

Mange har en stor og berettiget mistillid til myndigheder og medier, og de er ikke konspirationsteoretikere. Eller også er de – for alt er en konspirationsteori i denne tid. Simpelthen alt. Og så er alle i sagens natur konspirationsteoretikere. Siden 2020 det mest slidte ord i alle ords verdenshistorie.

Mange mener, at det ikke er en særlig god idé. Mange føler sig ikke overbeviste om, at det hele er ”sikkert og effektivt”. Mange synes, at det lyder skørt og synes i forvejen, at der sker rigtigt mange skøre ting i lille Danmark og ude i den store verden.

Og mange synes, at der sker mange ting, hvor ondskab føles nærværende. Det er Covid-19 det ultimative eksempel på.

Nå, men historien skal jo gerne nå DR og TV 2 før 1. januar 2025.

Ikke?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

For en person, der ikke har fulgt nøje med lige fra starten, virker debatten på sociale medier om tilsætningsstoffet Bovaer fuldstændigt uoverskuelig. Den person vil Psst! gerne forsøge at hjælpe.

Mange mennesker synes tydeligt ikke, at det lyder særligt rart, at der skal tilsættes noget stads, der går ind og roder ved koens naturlige system, så koen udleder mindre metan, men graden af vrede mennesker på X må alligevel betegnes som overraskende. Der bliver godt nok gået til den.

Mange tusinder er virkelig rasende. Tusindvis og atter tusindvis af vrede forbrugere har kommenteret Arlas præsentation af Bovaer, som de udgav sidst i november 2024. Arla har efter 13.400 kommentarer nu lukket for kommentarsporet.

Du kan se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (X).

I Storbritannien hælder folk Arlas mælk ud i vasken, der er masser af de videoer. En reel boykot er undervejs. Arlas konkurrenter markedsfører lystigt og med slet skjult schadenfreude, at deres kunder skam kan være sikre på, at DE ikke rører ved naturens gang med den slags tilsætningsstoffer. Forbrugerne kræver #fullfartmilk – heleprutter-mælk.

Utroligt mange kommentarer udtrykker afgrundsdyb mistillid til alle forsikringer om, at Bovaer er sikkert og effektivt. Et (særdeles) overvældende flertal af kommentarerne udtrykker foragt og væmmelse ved midlet hele vejen rundt.

Og stormvejret er med sikkerhed på vej til Danmark, hvor obligatorisk brug af metan-reducerende midler (som Bovaer) bliver indført lige om lidt. Kravet gælder for konventionelle køer, mens reglerne ikke gælder for økologiske køer.

Læs også: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Åh nej! ”Konspirationsteorier” igen

De fleste danske medier har ikke skrevet ét ord om det, hvilket er underligt, når man indregner de massive protester i Storbritannien og at Arla er virksomheden i centrum. Så er vi der igen: Mediernes koordinerede udeladelser vs. forbrugernes store skepsis, der online skaber kæmpe debat.

De fleste har i løbet af de sidste 4-5 år lært et eller andet om mediernes bevidste udeladelser, med Twitter Files som det lysende fyrtårn i samlingen, og det bør vække din mistanke, at DR, TV 2 og de andre store danske medier endnu ikke er dykket seriøst ned i stoffet.

Berlingske har en flig af historien. De taler allerede i underrubrikken om ’konspirationsteorier’ – altså ligesom absolut alt andet er her i 2024 – og så ved man som læser godt, hvad klokken er slået.

Lab leak-teorien, naturlig immunitet vs. vaccine-immunitet, Hunter Bidens laptop, DNA-forurening i Covid-19-vaccinen, runaway censur og så videre gange 50. Alt er en ’konspirationsteori’ indtil det stempel bliver afløst af små indskudte sætninger, der alle forsøger at redde den med: ”Nej, nej, det vidste vi altså godt. Det er kendt stof”. Bare vent – den kommer også i forhold til Twitter Files.

Internationale medier som fx BBC har også luftet konspirationsteori-vinklen, og har nærmest sagt intet andet. Så historien er: Kritikken er ubegrundet, og virksomheden og myndighederne forsikrer, at det hele er sikkert og effektivt.

Nej, det er ikke kun dig, der ryster på hovedet, og har svært ved at forstå, at det igen er fortællingen og fremgangsmåden. Men det siger de altså, og det er det altså.

Læs også: Twitter Files på dansk – kapitel 1

Helt utroligt, at medierne fortsat plaprer om konspirationsteorier konstant, uendeligt og hele tiden. Det var effektivt for nogle år siden, nu tager kun et minimalt fåtal sig af, hvad der ifølge medierne er konspirationsteorier. Stemplet er, ligesom Berlingske, der lige er blevet solgt for en slik i forhold til hvad Berlingske blev solgt for sidste gang, for useriøst, og har været det længe.

Omvendt har Maskinbladet, agriwatch.dk og LandbrugsAvisen alle lavet flere artikler, der kan gøre dig klogere. Især Maskinbladets informationsrige artikler overgår, hvad du ellers finder i danske medier.

Her kan du læse Maskinbladets artikel, hvori Arla Foods blankt afviser, at Bovaer har nogen påvirkning af mejeriprodukter eller påvirker koen negativt. Arla mener, at britisk forbrugerboykot bygger på misinformation.

I forhold til Berlingskes artikel:

Alverdens folk kommer rendende med krav om regninger og godtgørelse hver gang Psst! lægger et screenshot op, så du kan søge på Berlingskes underrubrik, hvis du ønsker at læse artiklen bag deres betalingsvæg:

“Arla er havnet i en shitstorm i Storbritannien på grund af et nyt forsøg, der har sat gang i konspirationsteorier på sociale medier. Ifølge Arla er kritikken baseret på et “fuldstændigt falsk grundlag”.”

Psst! Underrubrikken er sigende for historien, så god fornøjelse.

Du bør heller ikke snyde dig selv for at se landmanden Andrew Wright, der her (på X) diskuterer Bovaer og metanhæmmere:

“Måske den dummeste måde at reducere metan nogensinde … det giver absolut ingen mening. At det overhovedet er kommet så langt, fortæller mig, at der må være rigtig mange penge involveret,” siger han i denne underholdende og velfortalte video på cirka 4 minutter. Stor anbefaling herfra.

Læs også: Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Vigtige spørgsmål

Spørgsmålene står i kø, hvilket er ret utroligt, når man tænker på, at Bovaer bliver indført i Danmark lige om et øjeblik.

Reglerne om obligatorisk brug af metan-reducerende midler som Bovaer i Danmark gælder for landbrug med mere end 50 dyreenheder. Bekendtgørelsen er allerede vedtaget, og reglerne træder i kraft fra januar 2025. For landbrug med færre dyreenheder er brugen frivillig, men stadig stærkt anbefalet som en del af klimaforpligtelserne.

Så lige om lidt får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, Bovaer. Og det kommer ikke til at blive skrevet nogle steder. Du kommer ikke til at se det på din vare, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere. Fx Thise Mejeri har omvendt meldt ud, at de ikke kommer til at tilsætte Bovaer.

X-brugeren Henrik Svane har stillet spørgsmål og fået svar. Screenshot: X.

Psst! er efter bedste evne begyndt at indsamle svar på følgende spørgsmål:

Hvad er Bovaer?

Hvad gør Bovaer?

Hvordan virker Bovaer?

Hvad er reglerne omkring Bovaer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer i forhold til dyrevelfærden? Hvad synes koen om Bovaer?

Kommer Bovaer i mælk eller kød?

Hvad er forbrugerne konkret så rasende over?

Hvad med sikkerheden?

Hvad er perspektiverne for brugen af Bovaer og lignende tilsætningsstoffer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer på den lange bane? Langsigtede konsekvenser?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer i forhold til dyrevelfærden?

Hvorfor giver debatten om Bovaer associationer til debatten om Covid-19-vaccinen?

Er det sandt, at Bill Gates står bag/har noget at gøre med Bovaer?

***

Vi er i gang og håber, at vi snart kan få indsamlet en stor bunke kompetente svar og sat det hele nogenlunde fornuftigt sammen. Følelsen er jo, at det haster lidt. Lige pludseligt.

Det gode er, at der ofte er virkelig gode historier at hente i mediernes koordinerede udeladelser, så hvem ved hvor denne fører hen?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN