I januar 2021 sad Anthony Fauci, dengang direktør for NIAID (National Institute of Allergy and Infectious Diseases – den amerikanske institution under NIH, der leder forskning i allergi, infektionssygdomme og vacciner), i en SMS-korrespondance med Rochelle Walensky, direktør for CDC (Centers for Disease Control and Prevention – USA’s centrale myndighed for sygdomsovervågning, forebyggelse og folkesundhed), og Vivek Murthy. 

Vivek Murthy er den amerikanske Surgeon General (generalkirurg / landets øverste lægelige embedsmand).

Han havde i 2021 netop fået genudnævnelse under Biden-administrationen og sad i præsidentens Covid-rådgivningsgruppe. 

Murthy spurgte, om der var data eller teoretiske grunde til at foretrække vaccination tidligt eller sent i graviditeten. Fauci svarede først, at der ikke var nogen. 

Senere samme dag fik Fauci en besked fra John Mascola, direktør for Vaccine Research Center ved NIAID: De indledende studier undgik bevidst vaccination i første trimester på grund af risikoen for feber og højere rater af spontan abort. 

Tre minutter efter at have læst den besked skrev Fauci videre til Walensky og Murthy: 

”Jeg har spurgt lidt mere rundt, og et andet emne dukkede op, som I skal være opmærksomme på. Da mange mennesker får betydelig cytokinstorm (en overdreven immunreaktion, der kan give høj feber og kraftig inflammation) og feber efter 2. dosis, kunne det teoretisk set være forbundet med spontan abort i 1. trimester.” 

Walensky svarede:

”Helt bestemt et godt punkt, især efter dosis to.”

Få dage senere, den 3. februar 2021, stod Fauci offentligt frem og erklærede, at der blandt mere end 10.000 vaccinerede gravide ikke var set “red flags” (ingen faresignaler, red.).

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her. Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.

fra 12 til 82 procent

I april 2021 offentliggjorde Tom Shimabukuro og kolleger fra CDC et foreløbigt studie i New England Journal of Medicine.

Blandt 827 kvinder, der havde afsluttet deres graviditet, var der 104 spontane aborter – en rate på 12,6 procent. Det tal er højt – men angiveligt(!) inden for det forventede niveau. 

Fidusen var bare, at: 700 af de 827 havde fået vaccinen i tredje trimester – efter uge 20, hvor risikoen for spontan abort er minimal.

Kritikere fjernede de 700 kvinder fra regnestykket og regnede 104 ud af de resterende 127. Resultatet blev dermed en risiko for spontane aborter på cirka 82 procent. 

Tallet spredte sig hurtigt, og blev brugt som bevis på en katastrofe uden sidestykke, mens andre argumenterede for, at man ikke bare kan sortere de 700 kvinder fra, fordi studiet fulgte udfald blandt dem, der allerede havde afsluttet graviditeten på det tidspunkt.

Så (også) her altså en stærk uenighed om, hvad tallene i virkeligheden viser.

Mange af dem, der var vaccineret tidligt, var stadig gravide, og deres udfald manglede.  Forfatterne justerede derfor senere.

I september 2021 publicerede de en opdateret analyse. Risikoen for spontan abort fra uge 6 til under uge 20 landede på 14,1 procent. Igen: En høj risiko, men angiveligt inden for det område, der vurderes som forventeligt.

Læs også: Læger vil suspendere Covid-19-vaccinen: ”mRNA-produkterne gør langt mere skade end gavn”

VAERS-indberetninger eksploderede

Samtidig med at “ingen red flags” blev gentaget, eksploderede VAERS (Vaccine Adverse Event Reporting System – det amerikanske passivt indberetningssystem for bivirkninger) med rapporter om spontane aborter og andre ulykker, hvor barnet gik tabt.

I perioden fra december 2020 til oktober 2021 alene blev der indberettet 878 spontane aborter blandt gravide, der havde fået en Covid-19-vaccine. Spontan abort var den suverænt hyppigst rapporterede graviditetsspecifikke hændelse.

Der kom også rapporter om dødfødsler, for tidlige fødsler og andre alvorlige udfald. 

VAERS beviser ikke årsagssammenhæng. Enhver kan indberette, og systemets egne advarsler understreger, at rapporterne kan være ufuldstændige eller tilfældige. Men volumen var markant.

Myndighederne konkluderede, at det ikke udgjorde et faresignal, mens kritikere så det som et tidligt varselsignal, der (også) blev fortolket væk i Den Store Fortælling.

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Danmark: Fra generel anbefaling til ophør

Den 21. juli 2021 anbefalede Sundhedsstyrelsen vaccination til alle gravide og ammende. Anbefalingen byggede på internationale erfaringer og den samme type foreløbige data, der var tilgængelige på det tidspunkt. 

I november–december 2025 ændrede billedet sig.

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde en medicinsk teknologivurdering og en formel revurdering. Konklusionen: Der var ikke længere fagligt belæg for en generel anbefaling til raske gravide.  Herefter anbefales vaccination kun til gravide, der har andre risikofaktorer for alvorligt forløb – på linje med øvrige personer under 65 år i øget risiko. Graviditet alene vurderes ikke længere som en selvstændig risikofaktor. 

Fra “alle gravide bør vaccineres” til “raske gravide anbefales det ikke længere”. Ændringen kom fire et halvt år efter den første stærke anbefaling.

Læs også: Pfizer vil ”frelse verden” – igen

Supervåbenet, miraklet og månelandingen

Vaccinen blev ikke bare præsenteret som “sikker”. Den blev solgt som et supervåben. Et mirakel. Vores tids svar på månelandingen. Det er direkte citater og formuleringer, der kom fra de absolut mest centrale aktører – fra ministre, topembedsmænd, ledende forskere og medier. 

I den stemning blev de private teoretiske bekymringer, de ufuldstændige data, VAERS-eksplosionen og de mange faresignaler skubbet til side. Private bekymringer eksisterede, mange så direkte faresignaler, men i Den Store Fortælling var der “ingen red flags”.

Der var til gengæld et vaskeægte medicinsk mirakel. En frelser.

Anbefalingen til gravide blev vel at mærke givet, mens registrene stadig var under opbygning.

I Danmark blev den generelle anbefaling først trukket tilbage efter flere år. Danske data havde hele vejen igennem vist et begrænset antal indlæggelser blandt gravide over flere sæsoner, uden intensivindlæggelser siden marts 2022. 

Og selv de tal var præget af den samme usikkerhed, der generelt præger Den Store Fortælling: Man kunne ofte ikke skelne mellem gravide, der var indlagt af corona, og dem, der blot var indlagt med en positiv test. ”Af corona” og ”med corona”, som det altid hed sig – to uadskillelige størrelser.

Alt talte til fordel for højere sygdoms- og dødstal – ligesom det har gjort hele vejen igennem Covid-19-epoken.  

Men der var altid også danske sundhedskapaciteter, der turde at gå mod strømmen. Selvom du naturligvis kunne være sikker på, at den slags synspunkter ikke fandt frem til de etablerede medier.

En af de sundhedskapaciteter er Frederik Schaltz-Buchholzer (læge, PhD og adjunkt ved Bandim Health Project/Syddansk Universitet).

I november 2023 skrev han på X:

”Jeg er rystet (oversat fra ”outraged”, red.) over, at COVID-19-vacciner + boosters stadig er politik for gravide, trods den totale mangel på data, der understøtter deres brug. Vi har ingen idé om, hvorvidt de virker, eller om de er forbundet med skadelige konsekvenser for mor og barn.”

Og i et interview med Psst! i maj 2024 sagde han:

”Jeg er især meget imod anbefalingen om at vaccinere gravide, da der slet ikke er udført tilstrækkelige randomiserede studier i denne aldersgruppe.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

3,9 ekstra fostertab per 100 graviditeter

Der findes mange undersøgelser, studier, rapporter, der ikke støtter Den Store Fortælling om de sikre og effektive Covid-19-vacciner, der altid kun gør godt for alle. Altså den gren af videnskaben, som medierne gengiver – udelukkende.

Alt det andet må vi ikke høre om.

Og det gælder også i forhold til gravide.

Et enkelt eksempel er undersøgelsen:“Observed-to-Expected Fetal Losses Following mRNA COVID-19 Vaccination in Early Pregnancy”, som FDA-rådgiver Tracy Beth Høeg, dansk-amerikansk læge/epidemiolog, er medforfatter af.

Her brugte forskerne data fra før pandemien (2016–2018) til at beregne det forventede antal fostertab for hver kvinde ud fra individuelle risikofaktorer og gestationsuge.

Hovedfund: Kvinder vaccineret med 1. dosis mRNA-vaccine (næsten udelukkende Pfizer) i uge 8–13 havde ca. 3,9 ekstra fostertab (spontan abort, abort eller dødfødsel) per 100 graviditeter sammenlignet med det forventede.

De fleste af de ekstra tab skete efter uge 20, og næsten halvdelen efter uge 25.

Dr. Clare Craig kalder det her (på X) “the clearest evidence of pregnancy loss after covid vaccine”.

Status på studiet er, at det er et præprint (ikke peer-reviewed endnu).

Står det så til troende?

Det ved Psst! ikke, og det er heller ikke pointen. Pointen er, at den gren af videnskaben, der ikke understøtter fortællingen om Covid-19-vaccinen som et supervåben aldrig kommer frem til den brede offentlighed. Det sørger myndighederne og ikke mindst ’medierne’ for. I den fuldendte symbiose, som de har positioneret sig i siden dag 1.

Du har siden 2020 fået ET perspektiv. EN side af historien. NUL nuancer. NUL ansvarlighed. Altid til fordel for Den Store Fortælling.

Læs også: CNNs medicinske analytiker: Alle Covid-tiltag blev opfundet frit fra fantasien

Det omvendte forsigtighedsprincip

Til sidst skal vi lige vende ”forsigtighedsprincippet”, som vi jo hørte så meget om i de år, hvor ord som samfundssind (2020) og coronapas (2021) blev kåret til årets ord i Danmark. Og de efterfølgende år.

At kalde det et “forsigtighedsprincip” at give en helt ny mRNA-teknologi – som aldrig tidligere havde været godkendt til bred anvendelse, som var udviklet under emergency use, og som mange (inkl. flere forskere og læger) vurderede som en form for genterapi – til en gruppe, der slet ikke havde været med i de kliniske forsøg, er mildest talt en underlig brug af ordet.

Forsigtighedsprincippet handler normalt om at holde igen, når man er usikker. Her blev det brugt til det stik modsatte: at rulle et helt nyt, eksperimentelt, produkt ud til en sårbar gruppe, mens dataene stadig var papirtynde.

Med andre ord: Et papirtyndt grundlag i det hele taget.

Men sådan var det jo i Den Store Fortælling. Supervåbnet, miraklet, frelseren først. Den uangribelige helligdom, der siden har vist sig at være forurenet (process 1 vs process 2), og ikke at blive i armen, men tværtimod fordele sig rundt i kroppen

Studier fra Pfizer selv viste, at lipidnanopartiklerne (mikroskopiske fedtkugler, der bruges til at pakke mRNA ind, så det kan komme ind i cellerne. En slags beskyttende transportmiddel for mRNA’et) ikke blev på injektionsstedet. De fordelte sig også til lever, milt, binyrer og ovarier. Data bekræfter, at mRNA kan detekteres i blodet i ugevis og mRNA er fundet i lymfeknuder og hjertevæv ved obduktioner.

Og så er der selvfølgelig det enorme ocean af alvorlige bivirkninger, der lige fra starten har fulgt med, siden supervåbnet blev rullet ud.

Dem taler vi stadig (heller) ikke om.

**

KONTAKT PSST! Har du en historie om Covid-19-vaccinen og graviditet, som du mener, at Psst! bør kende? Så skriv til [email protected], så tager vi en snak om det.

Foto: Deposit

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

I et forsøg på at udnytte den store medieomtale om Dr. Anthony Fauci til at (gen)starte samtalen om Covid-19 i Danmark skrev Psst! til en række danske forskere og tidligere nøglepersoner inden for coronahåndteringen.

Vi sendte dem alle seks ens spørgsmål om Faucis personlige optegnelser, den seneste senatshøring, forskellen mellem hans private og offentlige udmeldinger samt hans betydning for responsen i Nordamerika og Europa. De blev tilbudt at svare uredigeret og tilføje, hvad de ønskede.

Spørgsmålene gik til Jens Lundgren, Søren Brostrøm, Christine Stabell Benn, Allan Randrup, Magnus Heunicke, Jan Pravsgaard Christensen, Henrik Ullum, Viggo Andreassen, Jonas Egebart, Lone Simonsen og Frederik Schaltz-Buchholzer.

Kun én svarede. Det var Magnus Heunicke.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her. Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.

Forskellen i udmeldinger

Spørgsmålene handler om Anthony Fauci – om dagbogen, høringen og forskellen i udmeldinger i privaten og så udmeldingerne udadtil.

Mere bredt handler spørgsmålene også om Faucis rolle i Covid-19-responsen i Nordamerika og Europa.

Præmissen var:

Det er næsten utænkeligt, at de mennesker, der har modtaget Psst!s spørgsmål ikke har en (stor) faglig interesse i emnet, og at de ikke personligt er nysgerrige og følger godt med.

Vi taler jo om den vildeste begivenhed, periode, krise, epoke i moderne tid, og nu ser vi dokumentation for, at der i private sammenhænge var tvivl og bekymringer om virussets oprindelse, smittefare og graviditeter – en tvivl, der er milevidt fra det, der blev meldt ud offentligt.

Læs også: Danske medier: RFK Jr. er skør, fordi han kigger mod Danmark

De 6 spørgsmål

Så nu følger spørgsmålene, så kommer svarene, og så runder vi af.

Spørgsmålene er:

1: Hvad er din overordnede vurdering af de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med offentliggørelsen af Anthony Faucis personlige optegnelser? Ser du væsentlige forskelle mellem det, han udtrykte privat, og det, han kommunikerede offentligt?

2: Hvad er din overordnede vurdering af den seneste senatshøring, hvor Fauci 111 gange påberåbte sig sin ret efter det femte forfatningstillæg?

3: Hvor stor betydning vurderer du, at Anthony Fauci som enkeltperson havde for Covid-19-responsen i Nordamerika og Europa (herunder anbefalinger som 6 feet/2 meters afstand)?

4: Hvad mener du er den bedste vej fremad? Har vi efter din vurdering lært det, vi burde have lært, inden næste pandemi eller lignende krise?

5: Tror du, at vi nogensinde får et nogenlunde fuldstændigt billede af, hvad der skete under Covid-19 – både videnskabeligt, politisk og institutionelt? Hvorfor/hvorfor ikke?

6: Er der noget andet, du synes er vigtigt at få med i den her sammenhæng?

Spørgsmål slut.

Du er naturligvis velkommen til at svare 100 procent uredigeret – intet bliver fjernet, omformuleret eller flyttet rundt.

**

Spørgsmål inklusive præcisering slut.

Den Store Fortællings sidste søjle: Mediernes totale blackout på Fauci

Magnus Heunickes svar

Magnus Heunicke svarer:

Hej Jens,

Jeg vil gerne prøve at svare så udførligt som muligt, og jeg må sige, at jeg hilser det velkomment med kritiske og undersøgende spørgsmål om vores coronahåndtering. Kun ved åbenhed og ærlighed kan man forebygge sammensværgelsesteorier i at vokse frem.

Jeg har som du ved travlt i et helt andet ministerium med andre anvarsområder, derfor håber jeg på forståelse for, at jeg ikke har mulighed for at følge området og diskussionerne så tæt, og mine svar er derfor også temmelig korte af hensyn til at jeg skal prioritere mellem mine opgaver.

1. Jeg har ikke haft mulighed for at læse dem, jvf mine kommentarer ovenfor.

2. Jeg har ikke fulgt pressedækningen af den senatshøring, dog har jeg set nogle klip, hvor han påberåber sig retten til ikke at udtale sig. Men jeg kender ikke kontekst eller baggrund, og derfor vil det ikke være rimeligt af mig at komme med en vurdering af den sag.

3. Mig bekendt bar han et stort ansvar for USA’s håndtering af pandemien, men hans indflydelse i Europa, her tænker jeg specifikt på EU og selvfølgelig Danmark, var efter min overbevisning ikke af nogen stor betydning. Danske forskere var naturligvis i kontakt med deres kolleger rundt om på kloden, men det handlede mere om at forstå sygdommen, kortlægge varianter, dele erfaringer med behandling for at redde flest mulige menneskeliv  mm.

4. Jeg er helt overbevist om, at der har været en stor grad af læring hos både myndigheder, eksperter og i de politiske organisationer. Men der er stadig masser af viden og erfaring at høste, for jeg er sikker på, verden vil stå over for nye sundshedskriser i de kommende årtier.

5. Ja, nu var jeg jo selv en central del af Danmarks og til dels EU’s coronahåndtering, og jeg synes, der har været en udstrakt grad af åbenhed. Selv mine egne dagbogsnotater er blevet lagt offentligt frem, men jeg har efterhånden lært, at der altid vil være en gruppe, der mener, at det hele var en politisk sammensværgelse. Det er helt uforståeligt for mig, at sådanne idéer kan sprede sig, og som en af dem, der arbejdede døgnet rundt, ugen rundt, i de par år, hvor corona hærgede, vil jeg bare sige, at jeg ikke ønsker for nogen andre at stå i den situation og med det ansvar. Selvfølgelig blev der også af mig begået fejl undervejs, det kan slet ikke undgås med de tusindvis af beslutninger, der skulle træffes under et ekstremt pres, men især for vores medarbejdere i hele sundhedssektoren skylder man, at det også fremhæves hvor mange tusind liv, der blev reddet i Danmark som følge af vores arbejde. Mens vi samtidig to gange var blandt de første i verden til at genåbne samfundet.

Det var mine svar. Hav en rigtig god dag.

Vh

Magnus

Læs også: Dansk vaccineforsker: Grotesk overbehandling

Målrettede spørgsmål…?

Psst! siger mange tak for svarene, har vi også allerede gjort direkte.

Vi ville naturligvis meget gerne stille nogle spørgsmål til Magnus Heunicke direkte. Målrettede spørgsmål. Det har vi spurgt ham om.

”Må jeg stille dig nogle andre spørgsmål – målrettet dig – om, at du lige præcis var en central del af Danmarks coronahåndtering?”, spurgte vi (fordi han selv bruger den formulering i sit svar, red.).

Magnus Heunicke svarede:

”Jeg beklager men jeg tror det er vanskeligt for mig at finde tiden til mere dybtgående interview. Nu starter skolerne, og det er mit ansvar at sikre, at al min vågne tid går til at få løftet kvaliteten og trivslen derude. Et mere gennemgribende interview kræver at jeg bruger meget tid af reapekt for emnets vigtighed og kompleksitet, og det er vanskeligt at se for mig hvordan det skal kunne lade sig gøre nu og her.”

Til det har vi selvfølgelig sagt, at vi også gerne i fremtiden – skulle det en dag være muligt at finde tiden – meget gerne vil stille ægte nysgerrige og vidende spørgsmål. Med andre ord: Spørgsmål med bund i.

Og der er vi så.  

De fleste, som Psst! sendte til, svarede ikke engang, at de ikke ville være med. Det følger mønsteret fra Psst!s artikelserie ”De samme 10 spørgsmål”, hvor flere af de nævnte deltog, men hvor hovedparten ikke havde en afvisning til overs.  

**

Du finder tre eksempler på Psst!s artikelserie “De samme 10 spørgsmål” lige her:

Frederik Schaltz-Buchholzers svar

Christine Stabell Benns svar

Allan Randrups svar

Foto: Officielt foto fra Miljøministeriet. Fotograf: Lars Svankjær.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

Den amerikanske Director of National Intelligence, Tulsi Gabbard, frigav på sin sidste dag i embedet en række tidligere klassificerede dokumenter om Dr. Anthony Faucis centrale rolle under covid-19-pandemien.

Dokumenterne, offentliggjort 18. juni 2026, indeholder blandt andet:

1: At Anthony Fauci via NIAID (National Institute of Allergy and Infectious Diseases)/EcoHealth Alliance finansierede gain-of-function-forskning på bat-coronavirus ved Wuhan Institute of Virology (WIV), som angiveligt førte til Covid-19-pandemien (lab-leak-teorien).

2: At Fauci aktivt manipulerede efterretningsvurderinger (Intelligence Community assessments) for at fremme en “naturlig oprindelse” (wet market) og undertrykke lab-leak-teorien – inklusivevdirekte kontakt med efterretningsfolk og udvælgelse af eksperter.  

3: At Fauci løj over for Kongressen under ed i 2024 om sin viden og involvering i diskussioner med efterretningstjenesterne om viral forskning.

4: Kommunikation og dokumenter, der viser Fauci’s rolle i at koordinere med figurer som Peter Daszak (præsentation af ham i næste sætning) og aggressivt pushe fortællingen om naturlig oprindelse for at dække over den farlige forskning.

Daszak var præsident for EcoHealth Alliance (en non-profit organisation, der arbejder med global sundhed, pandemi-forebyggelse og forskning i zoonotiske vira) i mange år frem til januar 2025.

EcoHealth Alliance modtog millionstøtte fra blandt andre NIH (National Institutes of Health) og samarbejdede med Wuhan Institute of Virology om forskning i bat-coronavirus (flagermus-coronavirus).

Du kan finde pressemeddelelsen, der har titlen “Fauci Funded Wuhan Lab Research That Sparked COVIDNew Evidence Fauci Manipulated Intelligence and Lied to Congress“, her.

Du finder hele dokumentsamlingen her.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Gain-of-function-forskningen

“I går var min sidste dag som Director of National Intelligence. Jeg deklassificerede og offentliggjorde hidtil usete dokumenter, der afslører sandheden om, at Fauci dirigerede millioner af amerikanske skatteyderdollar til at finansiere farlig gain-of-function-forskning ved Wuhan-laboratoriet, arbejdede sammen med efterretningssamfundet for at undertrykke sandheden om sine handlinger og skjule virussets laboratorielækageoprindelse, samt løj over for Kongressen under ed i 2024. Det er på tide, at I får sandheden at vide,” skrev Tulsi Gabbard selv på X, da hun præsenterede frigivelsen. Den post kan du finde her.

Dokumenterne er en samling på flere hundrede sider, der inkluderer internt materiale fra 2020 og frem, analyser fra føderale laboratorier og beviser for en bred amerikansk finansiering af biolabs.

Kort fortalt underbygger dokumenterne ifølge Tulsi Gabbard historien om, at Fauci – i sin tid som direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) – var involveret i tildeling af amerikanske skatteyderpenge til forskning i coronavirusser.

Midlerne blev kanaliseret gennem organisationen EcoHealth Alliance til Wuhan Institute of Virology i Kina. Forskningen beskrives i dokumenterne som gain-of-function-forskning, der involverede manipulation af virusser for at studere deres potentiale for at inficere mennesker.

Tulsi Gabbard: “Fauci dirigerede millioner af amerikanske skatteyderdollar til at finansiere farlig gain-of-function-forskning!” Foto: Deposit.

Læs også: Danske medier, eksperter og politikere: Tulsi Gabbard er russisk marionetdukke

Fra tæppebombning til tavshed

Flere amerikanske efterretningstjenester, herunder FBI, har tidligere vurderet en laboratorie-læk som den mest sandsynlige forklaring, mens andre har peget på en naturlig zoonotisk overførsel. Det emne var (også) dybt betændt under Den Store Fortællings peak, og de professionelle sundhedskapaciteter, der vovede at argumentere for en laboratorie-læk, blev miskrediteret, udsat for censur, udskammet og kom endda på sorte lister. Som for eksempel i tilfældet med Jay Bhattacharya (leder af National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation) – den historie kan du læse mere om her.

I det hele taget er dokumenterne yderligere indhold, der går stik imod Den Store Fortælling, som var den fortælling, der ikke bare blev pushet af medierne. Den blev tæppebombet ud med megafoner 24 timer i døgnet.

Men nu er de selvsamme medier (CNN, New York Times, Washington Post, ABC, NBC, CBS, MSNBC med flere) fuldstændigt tavse.

Så det er de danske medier selvfølgelig også.

Dem – altså formynderne af den kuldsejlede Store Fortælling – vender vi tilbage til.

Læs også: Bhattacharyas egne ord om nedlukningerne, censuren og angrebet på videnskaben

Fauci (igen) stævnet

Senator Rand Paul (Republikaner fra Kentucky), som i flere år har kritiseret Fauci for hans udsagn om gain-of-function-forskning, har gentagne gange anklaget Fauci for at vildlede Kongressen og ønsker strafferetlig forfølgelse.

Han har også sat spørgsmålstegn ved holdbarheden af den præventive benådning, som den tidligere præsident Joe Biden gav Fauci, og har opfordret til yderligere undersøgelser af amerikansk finansiering af biologisk forskning i udlandet.

Og en sidste bemærkning om Rand Paul: Den 22. juni varslede han på X således, at Fauci snart skal igennem nye ubehageligheder.

”Sidste uge meddelte Anthony Fauci os, at han IKKE frivilligt vil vidne for Senatets Udvalg for Homeland Security and Governmental Affairs, selvom han tidligere havde indvilliget i det.Derfor har jeg i dag udstedt en stævning, der kræver, at han vidner for udvalget – offentligt – næste måned,” skrev Rand Paul.

Læs også: Det siger de danske medier om Faucis benådning

Senator Ron Johnson (Republikaner fra Wisconsin) har også været i flere år været aktiv i undersøgelser af pandemihåndteringen.

Han har afholdt høringer om påståede forsøg på at undertrykke information om vaccine-sikkerhed og videnskabelige studier. Johnson har i den forbindelse udtalt, at der kan være tale om svindel og har rejst spørgsmål om forældelsesfrister i forhold til lovovertrædelser begået under pandemien.

Fauci har tidligere afvist beskyldninger om at have løjet for Kongressen eller at have støttet farlig forskning uden tilstrækkeligt tilsyn.

Han har argumenteret for, at den pågældende forskning var vigtig for at forstå og forebygge pandemier, og at definitionen af gain-of-function-forskning har været genstand for debat blandt forskere.

Læs også: Slut med farlig forskning: Opgøret med coronas sandsynlige oprindelse

Manus – hele vejen til afgrunden

Tilbage til medierne, der alle som en, har valgt fuldstændigt at udelade historien om frigivelsen af bio-lab-dokumenterne og Fauci’s rolle under Covid-19. Det er de – igen – helt enige om.

De samme medier, der igen og igen holdt mikrofonen oppe for Dr. Fauci, takkede ham og direkte hyldede ham, har ikke spor lyst til at sige et eneste pip om møntens bagside.

Og det samme gør sig – naturligvis – gældende i Danmark (og alle de andre lande i ”den vaccinerede verden”), hvor de danske medier hele vejen igennem har været et 1:1 ekko af CNN og de politikker, der er kommet lige præcis fra Fauci.

Som for eksempel kravet om de 2 meters afstand (6 feet), der aldrig var baseret på nogen form for videnskab. Den blev – ligesom så meget andet – direkte hapset af Danmark.

Det er – trods stor forargelse – intet overraskende i mediernes totale tavshed. Eller løgne via udeladelser, kan du vel også kalde det.

Medierne – og mediernes ejere – står for en dybt korrupt, ødelagt, stærkt propagandistisk dækning af Covid-19, og alt, hvad der hører ind under det emne. Hvilket ikke er så lidt.

Den linje ændres ikke. Uanset hvad. Manus.

**

[email protected]

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Det var det største europæiske hjælpeprogram nogensinde. 4.300 milliarder kroner er blevet udbetalt.

EU optog ny gæld for at finansiere det. Men fem år efter starten på den milliardtunge corona-genopbygningsfond er det stadig uklart, præcis hvor de bevilgede midler er endt – og hvilken nytte de har haft.

Det kritiserer EU’s Revisionsret (ECA) i Luxembourg nu skarpt. De argumenterer åbent for, at coronafonden er en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion. By design.

EU-Kommissionen afviser kritikken. Og ikke bare afviser – EU-Kommissionen ønsker at fortsætte og udvide den ordning, der sikrer maksimal sløring af pengenes endestation. EU-Kommissionen ønsker for eksempel konkret samme ordning for EU’s næste super-budget, der gælder fra 2028-2034.

Spild, svindel og en historisk mangel på gennemsigtighed i forbindelse med corona i det hele taget er næppe nogen overraskelse for de fleste, og EU-Kommissionen bekender nu også kulør: Det er den vej, vi skal. Vi skal udbetale svimlende milliardbeløb ud fra politiske “milepæle” og politiske aftaler – og vi skal ikke længere bekymre os om noget så trivielt som kvitteringer, faktiske omkostninger og dokumenterede udgifter.

Maksimal ugennemsigtighed, maksimal politisk indflydelse og maksimal institutionel magt.

Det bliver naturligvis de europæiske skatteydere, der har betalt og skal betale regningen. Eller rettere: Også den her regning.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

4.300 milliarder kroner

I en specialrapport offentliggjort 6. maj 2026 kritiserer European Court of Auditors (ECA) den såkaldte Recovery and Resilience Facility (RRF). Du finder rapporten her. Og du finder en nyhedsartikel fra ECA (revisorerne, red.) her.

Fonden blev skabt i 2020 for at hjælpe EU-landene gennem ’corona-krisen’ med tilskud og lån. Pengene skulle gå til grøn omstilling, digitalisering og økonomisk genopretning, mens Europa lå i den dybeste recession nogensinde.

Ved udgangen af januar 2026 var der udbetalt eller forpligtet 577 milliarder euro – svarende til godt 4.300 milliarder kroner.

Men revisorerne kan ikke få et klart billede af, hvordan en stor del af pengene er brugt. Tusindvis af modtagere, især virksomheder og konsortier, fremgår ikke tydeligt i den offentlige information. I de 10 lande, ECA har gennemgået, består de 100 største modtagere næsten udelukkende ministerier, styrelser og offentlige myndigheder. Der er minimal offentlig indsigt i den private sektor.

”Uden denne information kan vi ikke vurdere, om midlerne bliver fordelt retfærdigt, om der er risiko for koncentration, og om EU-pengene giver værdi for borgerne,” siger Ivana Maletić, det medlem af European Court of Auditors (ECA – altså revisorerne), der har ledet undersøgelsen.

”Gennemsigtighed er en grundlæggende forudsætning for tillid og ansvarlighed. Vi har ikke et fuldt billede af, hvordan RRF-midlerne bliver brugt. Borgerne har ret til at vide, hvordan offentlige midler bliver anvendt, hvem der modtager pengene, og hvor meget der faktisk bliver brugt,” siger Ivana Maletić i en officiel udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Ifølge revisorerne øger modellen også dramatisk risikoen for overlap med andre EU-fonde og dobbeltfinansiering.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Faktiske omkostninger – det var dengang

Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde, og nu skal du følge med, for her kommer det vigtige:

Pengene udbetales, når landene opfylder politiske milepæle – ikke når de fremlægger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger. Det var et bevidst valg for at sikre hurtig udbetaling under det, som det etablerede system ynder at kalde ”corona-krisen”.

ECA (revisorerne, red.) peger på, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne. 

Det bliver svært – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel værdi for pengene. 

Milepælene handler ofte mest om proces – det kan for eksempel være at vedtage en lov eller underskrive en kontrakt – og ikke om målbare resultater som for eksempel flere jobs eller andre resultater, der konkret fortæller en historie om value for money (værdi for penge, red.).

Og nu bliver det så for alvor interessant:

Revisorerne advarer direkte om, at den samme model risikerer at blive brugt i EU’s næste langsigtede budget for 2028-2034, der kan løbe op i omkring 2 billioner euro – 15.000 milliarder kroner.

Forestil dig det. Revisorerne, der skal gennemgå ’regnskabet’ famler i blinde, mens EU-Kommissionen er fint tilfredse med den manglende gennemsigtighed.

Hvordan kan det mon være, at de er det?

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Svindel for milliarder

Svindlen er allerede dokumenteret.

Der er dokumenteret konkrete tilfælde af misbrug. EU’s uafhængige anklagemyndighed, European Public Prosecutor’s Office (EPPO), havde ved udgangen af 2025 over 500 aktive sager relateret til RRF. Den estimerede skade er på absolut mindst 5 milliarder euro – 37,5 milliarder danske kroner.

Sagerne drejer sig mest om falske fakturaer, fiktive projekter, dobbeltfinansiering og stråmænd.

De 5 milliarder euro er muligvis/sandsynligvis toppen af isbjerget, for som EU-revisorerne også siger: De kan ikke følge pengene. Der er ingen gennemsigtighed. Kvitteringer betyder ikke længere noget – nu udbetales der efter værdi-valutaen ”politiske milepæle”.

Nogle mennesker er blevet meget velhavende, mens andre, der allerede var meget velhavende, er blevet utroligt meget mere velhavende af at svindle i forbindelse med ’corona’. Sådan blev corona-drejebogen spillet, og det startede helt fra toppen.

Når EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen selv står for hemmelige, fordækte og helt igennem uhørte aftaler, der rent matematisk simpelthen ikke giver mening, medmindre man inkluderer svindel og korruption i regnestykket, og ikke engang behøver at fremlægge ’kvitteringerne’ for den største handel i EU’s historie, hvordan skulle man så forvente noget andet?

Her kan du læse historien om, at Danmark var ’nødt til’ kafkask overindkøb af corona-vacciner. I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte i sagens natur kun en brøkdel af de indkøbte vacciner. De danske sundhedsmyndigheder siger, at Danmark var ’nødt til’ at købe så mange doser og ønsker ikke at forklare sig yderligere.

EU-Kommissionen: Magt frem for kontrol

EU-Kommissionen afviser kritikken blankt.

I sit officielle svar forsvarer EU-Kommissionen modellen som ”effektiv” og nødvendig for hurtig krisehjælp. Kommissionen henviser til, at reglerne blev aftalt af alle 27 medlemslande, og at der allerede findes tilstrækkelig kontrol gennem rapportering og dialog.

Kommissionen anerkender – ganske ukonkret – visse udfordringer, men afviser behovet for de mere grundlæggende ændringer, som revisorerne anbefaler – blandt andet bedre offentlig information om de endelige modtagere.

Faktiske omkostninger er tydeligvis ikke i EU-Kommissionens interesse, og når man udbetaler milliarder efter politiske mål og aftaler, hvordan skulle den offentlige information om de endelige modtagere så nogensinde blive god?

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Følg EU-drejebogen og pengene falder

Modellen giver helt objektivt Kommissionen mere rå magt.

Den giver stærk politisk indflydelse på nationale reformer inden for grøn omstilling, digitalisering (herunder overvågning) og retsstaten, som EU også mener, at de skal dybere ind i.

Kommissionen kan godkende eller udskyde milliarder, afhængigt af om landene leverer de ønskede ændringer. Den sikrer hurtig udbetaling og synlige politiske succeser – og den reducerer ekstern kontrol fra revisorer og offentlighed.

Resultat: Spil efter EU-drejebogen for at få pengene. Spil et andet spil, og kassen er lukket.

EU-Kommissionen prioriterer tydeligt politisk indflydelse og institutionel magt frem for konkret ansvar overfor det regnskab, som EU’s skatteydere betaler.

Det er præcis det, at revisorerne kalder for en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion: Systemet er designet, så det bliver sværere at opdage og straffe misbrug.

Offentlig information er utilstrækkelig. De 100 største modtagere er næsten udelukkende offentlige myndigheder. Private virksomheder, konsortier og NGO’er er stort set usynlige for offentligheden.

EU-parlamentarikere, der undersøger mulig misbrug, får ikke de nødvendige oplysninger om overførsler til konkrete virksomheder.

Sådan bliver det umuligt for vælgerne at holde politikerne ansvarlige for, hvordan hundredvis, endda tusindvis, af milliarder af skattepenge bruges. Det hele er skjult – vi opererer ikke længere med faktiske omkostninger og ægte regninger. De nye bon’er er ”politiske milepæle”, der – helt bevidst – kan betyde alt.

Det er – dokumenteret – by design.

Og regningen, der langt fra kun lyder på penge – den tager du.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Psst!s snart 2-årige dækning af de mennesker, der blev skadet af Covid-19-vaccinen, engang kendt som ”supervåbnet” og/eller ”miraklet”, fortæller en historie om et system i dyb krise. Et system med en troværdighed, der er i frit fald. På den måde flugter Danmark 1:1 med alle andre lande i ‘den vaccinerede verden’. Historien går igen overalt.

Den koordinerede beskyttelse af supervåbnet fungerer konkret som en lukket magtcirkel af myndigheder, der for evigt sender aben videre til den næste myndighed, mens invaliderede, sårbare og ofte ruinerede patienter sidder fast i limbo. Eller i kviksand, faktisk. De synker bare længere og længere ned.

Til sidst ender det med: Søg egen læge.

Som om de ikke har søgt egen læge. Måske 50 gange. Måske 100.

Ingen skal nyde noget af at tage hul på kritikken af det uangribelige hellige artefakt, supervåbnet.

Ingen vover fortsat – i foråret 2026 – at tage initiativ til at søsætte konkrete handleplaner, der bare kan TOLKES som at være imod en af Den Store Fortællings bærende søjler: Det frelsende mirakel, supervåbnet, der ifølge WHO har reddet 20 millioner liv og ifølge Pfizer selv har ”reddet verden”.

Den fortælling går man imod på egen risiko. Det ved de godt i ministerier, myndigheder, medier og i viden$kaben.

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af historierne siden sidste nyhedsbrev. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

“Godt, at der nu sker noget!”

De Covid-19-vaccineskadede danskere blev anerkendt af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der gennemførte en evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien, hvilket fik mange til at udtrykke lettelse.

For:

”Godt, at der nu sker noget.”

Troede mange – naturligvis.

Intet er sket. Og der ingen tegn, absolut overhovedet ingen, på, at der kommer til at ske noget.

Det var ellers et enigt epidemiudvalg, der i foråret 2024 besluttede, at der skulle igangsættes “en uafhængig evaluering” foretaget af forskningsinstituttet VIVE.

VIVE-evalueringen af den danske covid-19-indsats påpegede, at der mangler målrettede tilbud, som både kan favne kompleksiteten i vaccinebivirkningerne, muliggøre vidensindsamling og sikre, at borgere, der blev skadet af Covid-19-vaccinen, møder reel anerkendelse.

VIVE-evalueringen skøjter desværre langt udenom, at det officielle Danmark bevidst og strategisk har lukket sig som sig selv, og det lige præcis er grunden til, at intet er sket. Og at intet kommer til at ske.

Læs også: Supervåbnets danske ofre slået tilbage til start

En særlig støbning

Evalueringen taler ellers klart dansk:

Den påpeger, at der savnes systematiske behandlings- og udredningsprogrammer, hvilket har efterladt vaccineskadede uden tilstrækkelig støtte og anerkendelse. Dette har skabt frustration og mistillid, især blandt dem, der blev vaccineret for at udvise ’samfundssind’. 

VIVE anbefaler tidlig afklaring af håndteringen, oprettelse af specifikke behandlingstilbud og bedre national og international vidensopsamling for at tackle kompleksiteten i bivirkninger.

Rapporten står i kontrast til Statens Serum Instituts EFTER COVID-undersøgelse (2024), som ikke fandt klare sammenhænge mellem vaccination og langtidssymptomer, men undlod at spørge specifikt til kendte bivirkninger.

Den rapport har myndighederne flere gange brugt til påstå, at der slet ikke findes bivirkninger efter Covid-19-vaccinen, hvilket naturligvis er helt tosset, når vi ved, at Patienterstatningen har tilkendt erstatning til mere end 360 danskere for vaccinebivirkninger, og flere sager behandles.

VIVE advarer om, at manglende håndtering kan skade tilliden til fremtidige vaccinationsprogrammer og folkesundheden, og det er naturligvis meget mildt formuleret.

Du skal godt nok være af en særlig støbning, hvis din tillid til myndighederne og myndighedernes symbiotiske talerør i de statsstøttede medier er uændret over de sidste 5-6 års tid.

Myndighederne, viden$kaben og de statsstøttede medier, der ikke bare undviger, ignorerer, udelader og stikker hovedet langt ned i jorden. Det nøjes de ikke med.

De forsøger aktivt at fortælle danskerne en historie om, at de vaccineskadede danskere i virkeligheden bare er paranoide stakler, der reelt lider af ”noncebo-effekten”. Med andre ord: Det er bare noget, de føler.

Læs også: Nul svar om de ”paranoide” vaccineskadede danskere

Efterladt og svigtet

De danske ofre for Covid-19-vaccinerne ser ingen grund til at se positivt på udsigten til en ny regering og de næste fire år. Og det er der ifølge Anette Friedrichsen, formand for Foreningen for bivirkningsramte – Covid19 vaccination, mange grunde til:

“Foreningen havde senest møde på Christiansborg den 4. december 2025. Vi mødtes med Stinus Lindgreen, Jens Henrik Thulesen Dahl og Peder Hvelplund og talte om patienternes situation. VIVEs endelige delrapport 4 blev også drøftet og den blev officielt overgivet til Folketinget den 15. december 2025. Der var en enkelt artikel i Berlingske om svigtet af patienterne i midten af december 2025 men intet fra Folketinget. Et efterfølgende spørgsmål stillet til Sundhedsminister Sophie Løhde fra Peder Hvelplund i januar 2026 blev ikke besvaret men afvist uden anerkendelse af VIVEs rapport,” siger Anette Friedrichsen til Psst!.

Og hun fortsætter:

“VIVEs delrapport 3, som fokuserer på “værnemidler, vaccineindsats og samspillet mellem offentlige aktører” blev udgivet i september 2025. TV2 bragte interview i TV2 NEWS fra tidlig morgen til over middag om VIVEs rapport. Følgende udtalte sig om de vaccineskadedes situation og hvordan det påvirker tilliden til sundhedsmyndighederne: Lennart Friis Hansen (læge), Allan Randrup Thomsen (KU), Anette Lindberg Friedrichsen (Foreningen) (MF), Stinus Lindgreen, Jakob Kjellberg (VIVE) og Kirstine Moll Harboe (SST). Men der har ikke været nogen opfølgning fra myndigheder eller Folketing. Patienterne er stadig efterladt og svigtet. Uden adgang til hjælp i sundhedsvæsnet og uden anerkendelse eller kompensation. VIVEs uvildige evaluering af den danske covid håndtering er bestilt af Folketinget. Et enigt Folketing bestilte rapporten, men vil ikke handle på indholdet og konklusionerne i rapporten?,” spørger hun. Uden at forvente at få et klart svar.

Og tilføjer:

“Hvis man selekterer i hvilke konklusioner man mener er rigtige og ikke rigtige, så anerkender man ikke VIVEs rapport, eller de mange aktører der har bidraget til rapporten.”

Læs også: Evalueringen af den danske Covid-19-indsats: Vaccineskader eksisterer, handling er påkrævet

Nul registrering

Anette Friedrichsen understreger, at de danske sundhedsmyndigheder aktivt står for mørklægning af de stærkt ubelejlige ofre for de eksperimentelle Covid-19-vacciner.

“For nyligt har foreningen, i forbindelse med forespørgsler angående et vaccine forsøg med Modernas covid mRNA vaccine, afsløret at de danske sundhedsmyndigheder slet ikke registrerer bivirkninger efter covid vaccinerne. Der er ingen diagnosekode. Patienterne figurerer ganske enkelt ikke i de sundhedsregistre, hvorfra man trækker data. Herunder til videnskabelige studier. De vaccineskadede fremstår som raske i disse registre. Alle indberettede bivirkninger opbevares blot i en lukket database, der IKKE DELES MED ANDRE MYNDIGHEDER. Dette fremgår af brev fra Lægemiddelstyrelsen. Vi har fra foreningen sendt brev til Folketingets sundhedsordførere med samtlige bilag. Materialet ligger også tilgængeligt på Folketingets hjemmeside. Så… hvis al sygdom der måtte opstå som følge af covid vaccination, eller anden medicin, slet ikke bliver registreret med let genkendelig diagnosekode i registrene. Hvordan ved man så hvad fordele og ulemper er ved covid vaccination for folkesundheden? Hvordan ved man om skaderne er milde, alvorlige, langtidsskader, kroniske skader eller med dødelig udgang? Hvis det slet ikke registreres,” siger Anette Friedrichsen, der selv konkluderer:

“Sundhedsmyndighederne gætter ganske enkelt. Konfronteret med at de gætter forkert (patient og pårørende henvendelser, fremsendelse personlige hospitals journaler og patienthistorier, møder med foreningen og udtalelser fra faglige eksperter) affærdiger sundhedsmyndighederne alt. Fordi de kan…  Her kan vi tilføje, at over 70 procent af de skadede får de første symptomer indenfor den første uge efter vaccinationer, og en tredjedel af dem allerede samme dag (internationale tal). Vi har sundhedsmyndigheder, der ikke anerkender individets liv som vigtigt. Borgerne er reduceret til tal og statistik. En statistik, der trækkes på de registre, hvor skaderne fra vaccinerne ikke er registreret. Hvis man er invalideret af en covid vaccine, så “er man selv ude om det”. Sundhedsmyndighederne har magten til at lade de vaccineskadede lide på ubestemt tid. Fordi de kan. Vi har også sundhedsmyndigheder, der har informeret Folketinget om de statistikker myndighederne anser som retvisende. Altså de statistikker, hvor de vaccineskadede ikke er registreret. Sundhedsmyndighederne har også forsømt at informere om at de tal, som de afleverer på forespørgsel fra politikere om bivirkninger, kun estimeres til at være maksimalt 10 procent af de faktiske bivirkninger (grundet underindberetning),” siger Anette Frierichsen, og runder af:

“Når sundhedsmyndighederne ikke selv mener, at de har et forklarings- eller tillids-problem, bør de redegøre for, hvorfor de ikke mener at have dette. Hvorfor skal den danske befolkning stole på de danske sundhedsmyndigheder, når de vaccineskadede behandles umenneskeligt? Hvorfor skal den danske befolkning stole på de danske sundhedsmyndigheder, når de med håndteringen af de skadede borgere, viser at myndighederne ikke har til hensigt at udbedre hverken registrering, opfølgning, anerkendelse eller behandling til de borgere der rammes af bivirkninger efter covid vaccinerne? For hvem er tjent med sundhedsmyndigheder, der vender ryggen til de borgere, som de er sat i verden for at hjælpe? Det bør påhvile sundhedsmyndighederne at dokumentere patienterne ikke er skadet af covid vaccination og ikke påhvile borgerne at bevise de er skadet. Derfor bør alle skader registreres (med tilbagevirkende kraft fra udrulingen af vaccinerne) med korrekt diagnosekode for bivirkninger efter covid vaccination. Efterfølgende udredning må så afgøre om den kode skal ændres. Men tvivlen skal komme patienterne tilgode, særligt da symptomerne optræder i umiddelbar sammenhæng med vaccination,” siger Anette Frierichsen.

Læs også: Danske medier til supervåbnets ofre: I er bare paranoide!

Tid og død vil gøre gruppen mindre

Mens Mette Frederiksen leger scrabble med bogstaverne i den næste regering, kan de vaccineskadede danskere se frem til fire år mere med … ingenting. Overhovedet ingenting.

Og i løbet af de næste fire år vil der sandsynligvis være flere af de ofte meget syge mennesker, der er døde.

Så er problemet måske lidt nemmere at overskue ved næste valg. Tiden er gået. Vi vil være kommet længere væk fra vanviddets absolutte højdepunkt, og det vil derfor være (endnu) sværere at huske, hvordan det egentligt var, da man stod midt i det.

Og de vaccineskadede danskere vil være en (endnu) mindre gruppe.

De, der er tilbage, vil nok heller ikke have så mange kræfter tilbage.

Og sådan kommer vi videre i Danmark, og det er som sagt standardopskriften på, hvordan det foregår alle vegne i ‘den vaccinerede del af verden’.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit/AI.

Den første officielle, føderale gennemgang af COVID-vaccine-skader hos CDC (Centers for Disease Control and Prevention) er nu sat på pause. Måske det bliver en meget lang pause.

Mødet skulle have været afholdt den 18.-19. marts af ACIP (ACIP (Advisory Committee on Immunization Practices) – det udvalg under CDC, der laver de officielle anbefalinger om, hvilke vacciner børn og voksne skal have.

Nu er mødet suspenderet/udsat på ubestemt tid/aflyst (hvad du end foretrækker), og det sker på grund af en føderal domstolsafgørelse fra 16. marts 2026.

En amerikansk distriktsdommer i Massachusetts (i sagen American Academy of Pediatrics m.fl. mod Robert F. Kennedy Jr. og HHS) har midlertidigt (hvilket kan betyde lidt af hvert – venter der fx et langvarigt juridisk slag taler vi om år) blokeret flere ændringer i vaccinepolitikken, herunder konstitueringen af ACIP-panelet, som HHS-chef Robert F. Kennedy Jr. havde udskiftet i 2025 med nye medlemmer.

Derudover:

Alle stemmer og beslutninger truffet af det nye ACIP siden juni 2025.

Ændringer i det anbefalede børnevaccinationsprogram fra januar 2026.

Psst!s nyhedsbrev er et unikt, uafhængigt journalistisk produkt med en eksklusiv historie, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Fuldt stop!

Dommerens navn er Brian E. Murphy (U.S. District Judge i Massachusetts), og den magt har han åbenbart.

Han udstedte en foreløbig injunction (midlertidig rets beslutning) i sagen, der er anlagt af American Academy of Pediatrics (AAP) og flere andre store læge- og sundhedsorganisationer mod HHS (Sundhedsministeriet, under Robert F. Kennedy Jr.).

Han blokerede udnævnelsen af de 13 nye ACIP-medlemmer, som Kennedy havde udpeget efter at have fyret de tidligere medlemmer.
Alle tidligere stemmer/afgørelser truffet af den nyudnævnte ACIP (herunder nedgradering af anbefalinger for COVID-19-vacciner og hepatitis B-vaccine til nyfødte).

De store ændringer i det amerikanske børnevaccinationsprogram (januar 2026), der reducerede antallet af rutinemæssigt anbefalede vacciner.

Resultatet: Panelet kan ikke mødes eller træffe beslutninger, før sagen er afgjort eller anket. Mødet 18.-19. marts blev derfor aflyst. Trump-administrationen/HHS har sagt, de vil anke.

Læs også: Danske medier: RFK Jr. er skør, fordi han kigger mod Danmark

De gamle kræfter

ACIP skulle have holdt mødet den 18.-19. marts 2026, hvor dagsordenen blandt andet inkluderede diskussion af COVID-19 vaccine injuries (skader), long COVID og relaterede anbefalinger.

Et lækket fortroligt arbejdsgruppe-rapport (omtalt i New York Times 15. marts 2026) foreslog blandt andet nye diagnostiske kategorier for vaccine-skader, bedre overvågning og forskningscentre til at studere langsigtede effekter.

Den officielle historie er:

Dommeren stoppede mødet, fordi det nye ACIP ikke er udpeget i overensstemmelse med føderale regler (Federal Advisory Committee Act). Og uden gyldige medlemmer kan panelet ikke mødes eller træffe beslutninger – derfor er hele gennemgangen sat på pause, mens sagen kører videre i retten.

Sagsøgerne (AAP = American Academy of Pediatrics, APHA = American Public Health Association og andre lægeforeninger) argumenterer for, at Kennedy gik uden om normale evidensbaserede procedurer, udpegede medlemmer uden tilstrækkelig ekspertise og risikerede folkesundheden ved at nedjustere anbefalinger. Dommeren var enig i, at der var “substantial risk to public health” uden indgreb.

De ”gamle kræfter” vinder altså igen.

Læs også: Det ”farlige” danske børnevaccinationsprogram: Mediernes forklaring

Første chance for føderal anerkendelse

Mødet i ACIP var voldsomt imødeset, og det var der flere gode grunde til:

New York Times offentliggjorde i marts et internt ACIP-workgroup-dokument, der vakte opsigt. Det foreslår at oprette en helt ny diagnosekode – PACVS (Post-Acute COVID-19 Vaccination Syndrome) – plus nye kliniske retningslinjer og et netværk af forskningscentre, der skal studere langvarige vaccine-skader.

Det er første gang, CDC/ACIP officielt tager så direkte fat i emnet på højt niveau.

Mødet åbnede også for offentlige kommentarer – både skriftlige og mundtlige. Det er standard, men i denne kontekst blev det set som en nærmest historisk mulighed. Den Store Fortælling er jo en kronisk lukket fæstning, men her var der altså lagt op til, at der skulle åbnes op.

For tusindvis af amerikanere (og deres familier), der oplever alvorlige, langvarige bivirkninger efter COVID-vaccinerne – alt fra hjerteproblemer, neurologiske lidelser, kronisk træthed til dødsfald – har det føltes som den første rigtige chance for føderal anerkendelse nogensinde.

De vaccineskadede så Kennedy/ACIP som en åbning efter årtiers “gaslighting”. Mødet var ikke bare en teknisk gennemgang – det var et symbol på, at deres lidelse endelig blev taget alvorligt på føderalt niveau.

Organisationer som React19 (en nonprofit for vaccine-skadede) og Children’s Health Defense har i årevis samlet vidnesbyrd, data og krævet bedre tracking via VAERS og andre systemer.

De blev ignoreret (ligesom Covid-19-vaccineskadede bliver overalt i den ’vaccinerede verden’) af det gamle ACIP og CDC, som dengang helt og aldeles fokuserede på at være afsender af Den Store Fortælling.

Den Store Fortælling er fortsat beskyttet af enorme kræfter, det vidste vi allerede.

Men det er så også op ad bakke, når en dommer, som ingen nogensinde har hørt om, alene kan træffe den slags beslutninger, der har så enorme konsekvenser.

Dommeren fryser alting, og så kan kanonerne til endnu et langvarigt juridisk slag ellers blive kørt i stilling. Status quo opretholdes, tiden går og vaccineindustrien beskytter deres guldkalv til det absolut sidste. De nyfødte skal da for eksempel bare fortsætte med at modtage ’vaccinationer’ til højre og venstre – som Hepatis B-vaccinen indenfor de første 24 timer af babyens levetid og Covid-19 vacciner fra 6 måneder og kontinuerlige boostere hele vejen op igennem barndom og ungdom.

Hvis børnene IKKE får den voldsomme mængde indsprøjtninger, ofte flere ‘vaccinationer’ på samme tid, er det ”farligt for folkesundheden”. Siger altså en dommer.

Kommunikationen og PR-delen tager ‘medierne’ sig af.

Her vil lovprisningen af alle vacciner fortsat herske, samtidig med, at de journalister, der sætter deres bylines på de værker, aldrig selv kunne drømme om, at lade deres eget barn følge det amerikanske børnevaccinationsprogram. Selvfølgelig kunne de ikke det.

Og den orkestrerede smæde om alt, der stiller sig kritisk overfor de hellige vacciner, fortsat vil drive tykt ned af væggene.

Direkte fra manus. Akkurat som normalt.

Så kan toget køre videre.

Børnene skal bare have, skal de! 0-80 skud fra 0-18 år, så det ødelagte, korrupte, men stærkt profitable program kan fortsætte. RFK Jr. skal ned med nakken, alle kneb gælder. Og de vacccineskadede må egentlig gerne bare forsvinde. Hvis de ellers er ved at have betalt sig fallit, kunne de eventuelt lægge sig til at dø.

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

”Vi reddede verden fra COVID, nu vil vi redde verden fra kræft,” siger Pfizers øverste chef, Albert Bourla, til det amerikanske forretningsmagasin Fortune, der naturligvis ikke har et eneste kritisk spørgsmål til den påstand. Den godtages simpelthen blankt af Fortunes chefredaktør Alyson Shontell.

Du kan se – og læse transkription af – hele interviewet lige her.

Fortune, der ifølge sig selv er et af de mest kendte og respekterede medier inden for erhvervsliv, økonomi og ledelse verden over, har altså – ligesom så utroligt mange andre etablerede medier – ingen betænkeligheder ved at sætte deres gode navn og rygte på spil ved at spille med på fuldstændigt absurde løgne.

Og så undrer medierne sig (udadtil) over, hvorfor de er i frit fald – både på troværdighed og indtjening.

Sikke et mysterium, hva’?

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Følelsesmæssig afpresning

Albert Bourla medvirker specifikt i Fortune’s videopodcast Titans and Disruptors of Industry, og skulle man mistænke, at Albert Bourlas citat om at ”redde verden” bare er en fortalelse, kan man tro om igen. Albert Bourla siger således gentagne gange i løbet af ’interviewet’, at Pfizers Covid-19-vaccine ’reddede verden’. Bogstaveligt talt igen og igen og igen.

Hør for eksempel svaret på dette ‘spørgsmål’ fra Fortunes chefredaktør:

Spørgsmål: Under COVID-ledelsesperioden havde I skilte hængende på kontoret, der sagde »Time is life« (Tid er liv, red.). Og jeg har hørt dig beskrive, hvordan du motiverede holdet lidt uretfærdigt som følelsesmæssig afpresning, hvor du sagde: ”Hvis vi udskyder dette bare en måned, vil jeg have, at du beregner, hvor mange flere mennesker der vil dø.” Det er ret dramatisk. Men tror du virkelig, det var nødvendigt?

Svar: Jeg er bange for det. Jeg mener stadig, det var følelsesmæssig afpresning, fordi jeg bad dem om at gøre noget umuligt, og så lagde jeg ansvaret på deres skuldre: Hvis de ikke lykkedes, ville mennesker dø. Og det skete flere gange, når de kom og sagde: ”Hør her, jeg tror, vi har brug for en tre ugers udsættelse.” Så sagde jeg: »Hvorfor går du ikke ud og beregner, hvor mange mennesker der vil dø i de tre uger? Kom tilbage og fortæl mig det.« Ja, jeg føler mig lidt skyldig over det, men jeg ved også, at det spillede en nøglerolle – ikke kun i at redde verden, økonomien og samfundet, men også i at få dem til at føle sig som de vigtigste mennesker på jorden. Dem, der kunne levere, og det vil de aldrig glemme.

Svar slut.

Det lyder vel nok sikkert, at Albert Bourla på den måde svingede pisken over det hold, der udviklede vaccinen, når de konkret bad om mere tid.  

Den perfekte opskrift til at skære hjørner hvor end muligt. Resultatet kender vi: Supervåbnet.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

En frelser til hest

Her får du endnu et eksempel på, at Albert Bourla er gået til interviewet – bevæbnet med et mageløst eventyr om, at Pfizer ”reddede verden”:

”COVID var en stor succes for virksomheden – det skød os til alle tiders højder, reddede verden og gav os masser af profit. I 2022 nåede vores COVID-indtægter 56 milliarder dollar. Næste år, i ’23, faldt de til 12 milliarder, og nu er de omkring 5 eller 6 milliarder. Økonomisk var det et stort slag for virksomheden, og det afspejlede sig i vores aktiekurs. Vi var på toppen, det bedste selskab. Jeg var den bedst bedømte CEO. Folkene i Pfizer – de mest stolte medarbejdere i verden. Pludselig at opleve et økonomisk fald gør ondt – det skaber følelsesmæssige reaktioner hos alle i virksomheden, inklusive mig. Så 2023 var en meget vanskelig periode for mig. Men jeg tror, at vinderne i livet ikke adskiller sig fra taberne, fordi vinderne aldrig falder. De adskiller sig, fordi vinderne altid rejser sig igen,” siger ”vinderen” Albert Bourla.

Bourla er – ligesom Moderna øverste chef – meget ”trist” over, at USA nu, anført af sundhedsminister RFK Jr., stiller krav om grundlæggende sikkerhedsforsøg, før vacciner havner i millioner af mennesker. Den slags krav om helt logiske og nødvendige sikkerhedsforsøg går ud over forretningen, der nød godt af ansvarsfrihed og mangelfulde, forhastede og utilstrækkelige sikkerhedsforsøg. Og det skuffer altså topcheferne fra de virksomheder, der har tjent så mange penge på de slappe og billige sikkerhedskrav.

Læs også: Modernas chef er ”trist” over krav om grundlæggende sikkerhedsforsøg: Ingen nye vacciner fra os!

I interviewet forholder Albert Bourla til den skepsis, som vacciner i dag møder, og han gør det klart, at Pfizer faktisk kom verden til undsætning. Som en frelser til hest.

”Jeg tror også fra pandemien, trods at Pfizer kom ridende til undsætning og i høj grad burde ses som en helt, er der også skepsis om, hvordan vacciner blev påtvunget landet, og folk har følelser om den medicinske rådgivning, de modtog dengang,” siger Albert Bourla, mens ’mediet’ Fortune igen og igen nikker ivrigt til påstandene om Pfizer som verdens frelser. Nu på en hest.

Selv når det kammer over for Bourla, der taler om at komme ”ridende til undsætning”, ser Fortune ikke anledning til forsigtigt og nysgerrigt spørgsmål.

Sådan er verden nu. Der er den 1) uønskede ’misinformation’, der ofte rummer noget eller meget sandhed, og så er der 2) den tilladte misinformation, der godt nok er løgn fra A-Å, men som flugter med Den Store Fortælling, der blev vurderet ’passende’ for offentligheden.

Den sidste slags misinformation er helt ok. Den vil medierne da gerne hjælpe med at forstærke, så de alternative facts kan blive ophøjet til gængs konsensus.

Læs også: De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det skaber bånd at redde verden

Albert Bourla gør det klart, at Pfizer nu vil redde verden fra kræft, og man begynder så småt at blive bekymret for om, Albert Bourla nogensinde slapper af med sit verdensfrelser-tema.

”Vi brugte alt den profit, vi genererede under COVID-perioden – som var betydelig – til at geninvestere. Og det område, vi valgte, var kræft. Det er her, hovedparten af vores investeringer gik, af flere grunde. For det første, fordi vi allerede var gode til kræft, og for det andet havde vi den fantastiske mulighed med opkøbet af Seagen (virksomhed, red.) til at fordoble indsatsen. Også fordi kræft er så personligt, og kræft påvirker verden så meget og påvirker så mange af vores kolleger. Vi reddede verden fra COVID, nu vil vi redde verden fra kræft. Det er målet, og jeg tror, vi leverer. Vi har haft nogle bemærkelsesværdige resultater inden for kræft. Kræft bliver ikke så dramatisk som COVID. Man har ikke en vaccine den ene dag og den næste morgen har man det. Videnskaben har kæmpet mod kræft i årtier, så forbedringerne vil være gradvise. Men når man fordobler overlevelsesraten, er man godt på vej. I de sidste to år lykkedes det os i massive kræftformer som blærekræft og prostatakræft at fordoble overlevelsesraten. Tarmkræft, som rammer så mange unge mennesker, det er transformerende. De mennesker, der arbejder på området, føler, at det, de laver, har et formål, de ikke kan finde andre steder,” siger Albert Bourla, der i interviewet fortæller, at han åbenbart har et glimrende forhold til USA’s præsident Donald Trump. Og tro det eller ej – igen handler det om at ”redde verden”.

”Jeg kendte præsidenten fra hans første embedsperiode. Jeg kendte ham, fordi han, som du husker, personligt og tungt var involveret i at håndtere COVID-krisen, og vi var blandt de få virksomheder, der var i frontlinjen med at udvikle en løsning. Så han ringede til mig hver uge, og han gik i detaljer. Og han spurgte, hvordan FDA kunne hjælpe, hvordan Operation Warp Speed kunne hjælpe. Fordi vi havde tilbageslag og succeser i den periode, skabte vi et bånd. Uanset hvad dine politiske synspunkter er, når du arbejder for at redde verden – det skaber et bånd. Og selvfølgelig har jeg en tendens til aldrig at glemme mine venner. Så da han forlod embedet, vendte jeg ikke bare bladet for ham. Jeg opretholdt et menneskeligt forhold til ham. Og så kom han tilbage til alles overraskelse, og vi genoptog det, hvor vi slap. Og vi begyndte at diskutere fremtiden for sundhedsvæsenet i Amerika.”

Læs også: Danske medier til supervåbnets ofre: I er bare paranoide!

Lysten til at slukke

Nu har Psst! hørt godt efter i interviews med Modernas CEO, der talte med mikronfonholdende Bloomberg i Davos, og nu også Pfizers CEO med føjelige Fortune.

De her interviews er utroligt svære at høre i fuld længde, fordi lysten til at slukke er overvældende. OVER-vældende.

Både Moderna og Pfizer har vind i sejlene, de befinder sig i et andet univers – det samme univers, som også medierne henter deres ’virkelighed’ fra.

Albert Bourla virker udadtil til at have været i stand til at bilde sig selv ind, at han er verdens frelser. Og det tænker han hele tiden.

Når han spiser sit æg og drikker sin kaffe om morgenen, tror han, at han frelste verden.

Når han udøver ’følelsesmæssig afpresning’ mod sine ansatte ved han, at det er ok, fordi han reddede verden.

Når han er på tønden, tror han, at han har reddet verden.

Eller…

Eller også lyver han bare hurtigere end en hest (med en frelser i sadlen) kan rende.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Da den nationale evaluering af Danmarks håndtering af Covid-19 konkluderede, at bivirkninger efter Covid-19-vaccinen, engang kendt som ”supervåbnet”, var ægte, og at de bivirkningsramte danskere ikke er blevet mødt med anerkendelse, udredning og relevant behandling, reagerede enkelte medier (f.eks. TV 2).

Der kom et lille skvulp, og mange reagerede med at sige, at det sørme er godt, at der nu ”sker noget”.

Psst! kaldte den straks: Intet vil ske. Intet vil ændre sig.

Det skyldes primært et enkelt faktum: Supervåbnets status. mRNA-produkterne blev fra dag 1 (faktisk allerede før dag 1, red.) ophøjet til et frelsende mirakel. En uangribelig helligdom. Et vaskeægte supervåben. Vores tids svar på månelandingen, sagde de.

Ingen myndigheder har på noget tidspunkt ytret det mindste lille pip om, at de mRNA-produkter måske alligevel slet ikke var så super. Det må de ikke. Du ser det samme mønster over hele ’den vaccinerede verden’, mRNA-produkterne er strukturelt beskyttet som intet andet i moderne tid. Det gælder alt fra sundhedsmyndigheder, der bevidst vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner til at absolut ingen i en magtposition i det etablerede system vover at ytre den mindste kritik. Den mindste tvivl.

Læs også: De vaccineskadede danskeres møde med SSI: Udsigt til nul og niks!

Intet emne i det moderne tid er blevet kommunikeret som Covid-19. Et massivt, ensrettet, ubønhørligt pres, pres, pres. Selvmodsigelserne. Vrøvlet. Vreden. Udskamningen. Den Store Fortælling er i dag et monster, der reelt handler om hundredvis af del-elementer indenfor emnet “Covid-19”. Supervåbnet er et af de del-elementer. Et stort og vigtigt del-element endda. Illustrationen af Psst!-tegner Mads Ortamnn viser Ullums graf, der “ikke var baseret på fakta”. Den slags nonsens var ganske acceptabelt, fordi vrøvlet og skræmmekampagnerne flugtede med Den Store Fortælling.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Gå til egen læge

Covid-19-vaccinen har skadet en gruppe danskere, der hele vejen igennem er blevet fuldstændigt svigtet af det officielle Danmark. Psst! har løbende talt med flere af dem, her er nogle få eksempler på de vaccineskadedes danskeres personlige historier:

Louises historie del 1: ”Jeg ønsker 5 minutter med mine børn, hvor jeg ikke har det dårligt”

Louises historie del 2: ”Skal vi ikke bare doble op på antidepressiv?”

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Faktum: Der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark. Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred. Og ingen instanser, styrelser eller repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.

I et nyt svar fra sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Folketinget bliver vi bekræftet i, at intet er sket. Og at intet kommer til at ske.

’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Her følger spørgsmålet, der blev stillet den 8. januar 2026, fra Peder Hvelplund (EL).

Spørgsmål nr. 203:

”Er ministeren villig til at undersøge behovet og muligheden for at oprette landsdækkende specialiserede centre for udredning og behandling af postinfektiøse tilstande som Long COVID, vaccineskader og ME?”

Sophie Løhdes svar, der blev givet den 5. februar 2026:

”Der henvises til svar på EPI alm. del – spm. 24 fsva. organiseringen af udredning og behandling for senfølger efter Covid-19 samt symptomer efter vaccination mod Covid-19.

Jeg har desuden indhentet svar fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:

”Udredning af postinfektiøse tilstande som Long COVID, vaccineskader og ME foregår i overvejende grad i almen praksis, eller i koordination mellem almen praksis og det sekundære sundhedsvæsen. Det kan være røntgen-undersøgelser, blodprøver og cerebral MR. Sidstnævnte vil kun undtagelsesvis være indiceret, og det vil i givet fald være en neurolog eller anden speciallæge der skal henvise til dette. Det anbefales, at patienter med postinfektiøse tilstande, herunder ME/CFS primært behandles i primærsektoren. Ved svære lidelser bør der tilbydes specialiseret og evidensbaseret behandling. Patienter med svært invaliderende lidelser, hvor der er mobiliseringsbehov, henvises til behandling under indlæggelse på et af de to højtspecialiserede centre.”

Svar slut.

Oversat: ”Det foregår hos egen læge, og hvis patienterne har brug for mere end egen læge, har vi ”specialiseret og evidensbaseret behandling på to centre”.

Vi tager den – som vi har gjort hele tiden – fra sag til sag. Det starter hos egen læge. Så får du en henvisning til et andet sted. Så egen læge. Så et nyt sted. Så egen læge. Så et tredje sted. Der er ingen fælles erfaringsindsamling fra de her ofte meget syge mennesker – der fik ødelagt deres liv, da Covid-19-vaccinen skadede dem. Ikke engang en indsamling af erfaringer, så vi kan blive klogere. For problemet er lige præcis, at ‘vi’ – det officielle Danmark – ikke ønsker at blive klogere.

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Den nationale evaluering uden konsekvens

Ministerens svar til Folketinget giver endnu engang indtrykket af, at der ikke er grundlag for en særlig indsats for borgere med alvorlige bivirkninger efter COVID-19-vaccination. Ministeren siger her, at vi kører videre på akkurat samme måde som hidtil: “Start hos egen læge (som de vaccineskadede naturligvis har gjort både forfra og bagfra), og så ser vi på det”.

Den nationale evaluering af Danmarks håndtering af covid-19-pandemien, som det officielle Danmark ellers hævdede at vente på anbefalinger/konkluderer ellers, at bivirkningsramte borgere ikke er blevet mødt med anerkendelse, udredning og relevant behandling.

VIVEs evaluering, delrapport 4, bestilt og finansieret af Folketinget, advarer samtidig om, at den mangelfulde håndtering underminerer tilliden til myndighederne og fremtidige vaccinationsprogrammer.

Regionerne bekræfter også, at der ikke findes et målrettet behandlingstilbud til borgere med vaccinebivirkninger. Patienterne efterlades i et lukket system, som Psst! udførligt har beskrevet ad flere omgange. For eksempel her i historien om Covid-19-kujonernes æra.

Derudover har eksisterende senfølgeklinikker afvist patienter med sygdom efter vaccination, fordi der ikke foreligger nationale retningslinjer for håndtering af patientgruppen. Det bekræfter også Sundhedsstyrelsen (SST).

Af referatet fra mødet mellem Sundhedsstyrelsen og Foreningen for Bivirkningsramte den 1. november 2023 fremgår det, at Sundhedsstyrelsen ikke er blevet stillet opgaven – fra politisk hold – med at udarbejde anbefalinger, etablere udredning eller sikre behandling for patienter med skader efter covid-19-vaccination.

Der er ingenting. Der kommer ingenting.

Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Den lukkede cirkel slår til igen

Konklusionen er, at manglen på udredning og behandling ikke skyldes fravær af patienter, viden eller behov. Det skyldes et politisk tomrum, hvor ansvar ikke eksisterer. En bevidst konstruktion.

Og sådan fortsætter det. Sundhedsministeren ser bort fra både Folketingets egen uafhængige evaluering samt Sundhedsstyrelsens og Danske Regioners egen erkendelse.

Så her er vi igen – de vaccineskadede borgere skal gå til ’egen læge’. Ministeren ignorerer den nationale evaluering, som Folketinget selv bestilte. Myndighederne siger, at de ikke har fået opgaven. Ministeren siger, at myndighederne må tage sig af det. Den lukkede cirkel slår til igen, og de vaccineskadede danskere står – nok engang – på feltet ”start”.

De var så uheldige at blive skadet af et produkt, der blev udråbt til et supervåben. Noget helligt og uangribeligt. Et frelsende mirakel. Noget, man SKULLE tage. Strukturelt beskyttet som intet andet produkt i moderne verdenshistorie.

Kommunikationen var, at man udviste “samfundssind” ved at følge myndighedernes anvisninger. Danmark glemte bare at sige, at hvis du bliver skadet af det produkt, der forkert fik prædikatet “sikkert og effektivt”, så hænger du altså selv på den. Vi vil have lige præcis intet med det at gøre.

Det kunne Danmark vel godt have sagt på forhånd..?

Karinas historie: ”ALT var galt – på samme tid!”

Karinas historie del 2: På vej til at få mit liv tilbage

Igen og igen. Og. Igen og igen.

Nu kan vi så starte forfra, og snart vil vi igen høre, at ”EFTER-COVID-undersøgelsen” viser, at der slet ikke findes langtidsbivirkninger. Eller også, at de vaccineskadede danskere i virkeligheden bare lider af ”nocebo-effekten” (læs den historie lige her), og bare bilder sig selv det hele ind. De er altså bare paranoide.

EFTER-COVID-undersøgelsen har Psst! også tidligere skrevet om – det kan du læse for eksempel her.

De danske sundhedsmyndigheder har længe afvist vaccineskadede med den begrundelse, at EFTER-COVID-undersøgelsen viser, at der ikke findes langtidsbivirkninger. Puff. De eksisterer ikke.

Der er dog et problem: Forskerne bag undersøgelsen siger det modsatte.

25. september 2025 mødes Foreningen for Bivirkningsramte med SSI’s forskere. I det godkendte referat står der sort på hvidt:

Steen Ethelberg (SSI): “Det kan ikke lægges til grund for at sige at der ikke findes bivirkninger.”

Christine Stabell Benn: Undersøgelsen er “ikke korrekt fortolket” når den bruges til at afvise patienter.

Tyra Grove Krause (SSI): Undersøgelsen er “ikke designet til at opdage de særlige bivirkninger”.

Alligevel fortsætter Sundhedsstyrelsen og ministeriet med at bruge den til præcis det formål.

Den lukkede cirkel er bygget op, så ingen ny viden trænger ind. Den lukkede cirkels eksterne kommunikation består af talking points, der ofte ganske enkelt ikke passer, men det er ligegyldigt: For det siges igen og igen og igen.

Et andet eksempel på det er WHO’s “Covid-19-vaccinen reddede 20 millioner liv.” Har ikke fugls føde på sig, men sig det igen. Og igen. Og igen. Få folk, der er i toppen af myndighedernes sundhedsapparat, videnskabsfolk og folk med ordener, særdeles fornem tingeltangel (det fik de fleste af Den Store Fortællings mest prominente vogtere jo, red.), til at gentage det.

Sådan bliver det ’sandt’.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Godt nytår. Tak, fordi du læser med.

Vi starter lige med bomben:

Psst! har været hacket. Under kæmpe angreb. Intet har virket.

Kæmpe tillykke til hackerne, der har været dygtige. De havde placeret problemet lige præcis der, hvor man skriver og/eller redigerer i artiklerne, så virkelig flot arbejde. Sikkert og effektivt udført.

Nå, men vi virker igen. Det kostede sved, tårer og skillinger – præcis som planlagt.

Vi glæder os ikke til næste omgang. Gad vide, hvornår den kommer.

Psst! vil altid være et uafhængigt medie. Altid. Og vi har brug for dig. Derfor: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Ikke helt som DR’s version

Vi skal kigge på året, der gik.

Psst!s version af året, der gik, er jo ikke ligefrem sammenlignelig med fx DR’s version af året, der gik. Så måske interessant…?

Vi løber hurtigt igennem – måned for måned. Der vil løbende komme links til de artikler, der omtales, samt artikler, der supplerer.

I gang med at lave ulykker

Psst!s 2025 har været et år med afsløringer om Bovaer, EU’s magtspil, Ursula von der Leyen, Covid-19-vacciner og vejen frem mod det totalitære (overvågnings)samfund.

Efter en januar måned med flere interessante historier, der rettede kritisk fokus mod Bovaer, samt en opløftende historie om, at Robert F. Kennedy Jr. endelig blev udpeget som USA’s nye sundhedsminister, kom i februar et interview, der ændrede mange ting.

Hovedperson var Jørn Erri, Danmarks måske mest erfarne dyrlæge. Jørn Erri er en anerkendt og vidt citeret dyrlæge, der har arbejdet med køer i en menneskealder. Jørn Erri har været flittigt brugt som ekspert på koen i etablerede og specialiserede medier, og han havde noget at sige om Bovaer.

Som fx:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Nærmest profetisk.

Og han siger andre kloge ting – som for eksempel det svar, han gav på følgende Psst-spørgsmål:

 Alle myndigheder og medier fortæller jo med sikkerhed, at Bovaer ikke går i mælken. De fortæller os, at der har været forsøg siden 2022, og at intet går i mælken – det er fuldstændigt bevist, siger de. Så danske forbrugere skal vel stole på, at intet går i mælken. Eller hvad?

”Nej, de skal sgu ikke. Det gør det da. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Korrekt igen.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Ødelagt af Pfizers mRNA-produkt

Kort efter interviewet med Jørn Erri ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s artikelserie om Bovaer. At Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) i mælken blev nu for første gang offentlig tilgængelig viden for danskerne, men de ubesvarede spørgsmål om Bovaer stod fortsat i kø.

Fra marts skal du have Martins og Inas historie med. Begge er i to dele.

De er to af de mange danskere, der er blevet skadet af covid-19-vaccinen – engang kendt som ”supervåbnet”.

Både Martin og Ina fik deres liv ødelagt af Pfizers mRNA-produkt.

Du finder Martins historie her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Og Inas her:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Læs også: Michels historie del 1: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Årets hit-piece

I april skal vi først nævne en oplagt kandidat til ”årets hit-piece”. Årets største smædeskrift. Det bliver vi desværre nødt til at bruge plads på.

En artikel, der stærkt bidrager til floden af beviser på, at danske såkaldte frie og uafhængige medier følger et udleveret manuskript, når visse globale dagsordener skal pushes.

På toppen af mediernes hadekampagne mod Elon Musk (sjovt nok på det tidspunkt, hvor hærværk af Teslaer var på sit højeste) tog Berlingske prisen med Poul Høis (den tidligere Cavling-vinder) værk: ”Magien er brudt for Elon Musk: »Tænk at være milliardær, og alle mener stadig, at du er en taber«”.

I ’artiklen’ fremsætter Poul Høi tre gange påstanden om, at Elon Musk er påvirket af hårde stoffer.

Cavling-vinderens belæg for den påstand: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals – begge magasiner, der er kendt som direkte talerør for demokraterne – anonyme kilder.

Og intet andet.

En ægte rystende omgang. 100 procent manus. Ren fiktion.

Læs også: Hvert medie for sig selv: “Vi ’missede’ Bidens mentale forfald”

Midlet, der peger på målet

I maj er historien ”Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer” en af månedens mest interessante historier.

Historien retter fokus på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk, mildt sagt er usædvanlig. Kort fortalt er det centrale og højst usædvanlige, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.

Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:

Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Interessant, ikke?

Hvad kan grunden være til det, tror du?

Fra juni bør du læse historien: ”Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik”.

Den giver et godt indblik i det nye, langt mere ondskabsfulde, Danmark.

Læs også: Middelfart Kommune om flere brud på invalideret borgers rettigheder: Ingen kommentarer!

RFK Jr.’s vilde angreb på dansk vaccine-undersøgelse

Juli måned stod i høj grad i Ursula von der Leyens tegn. Hun overlevede (nemt) Pfizergate, og de danske politikere var fortørnede over, at Europas uvalgte dronning på den måde skulle udfordres.

Da Ursula havde passeret det lille bump, så vi næste skridt.

Nu skal corona-gælden betales (af os), og der skal også være penge til krig, klima og en myriade af fast forsvundne milliarder. Von der Leyen vil nu have 15.000 milliarder kroner til EU’s næste super-budget.

Og derfra kom Ursulas ’visioner’ om det nye Europa – Ursulas nye Europa – ellers dryppende lystigt. Den ene vision mere skræmmende end den næste.

I starten af august rettede USA’s sundhedsminister et voldsomt angreb mod stor dansk undersøgelse, der hævder at vise, at aluminiumholdige vacciner ikke er forbundet med neurologiske skader, herunder autisme og Aspergers syndrom. Og RFK Jr. sundhedsminister holdt sig ikke tilbage: “Videnskabeligt uredeligt. Manipulation. Bevidst vildledende. Klare interessekonflikter. Farligt bedrag. Et bedragerisk propagandastunt.”

Samtlige danske medier vidste ikke, hvad de skulle gøre. Så de gjorde ingenting. Lod som om, at historien ikke eksisterede.

Først da SSI’s Anders Hviid selv svarede på anklagerne, turde de danske medier røre ved historien – og naturligvis med den forventede vinkel: Robert F. Kennedy Jr. er en ”skør og farlig konspirationsteoretiker”.

Gaaab, mand.

Læs også: Psst!s maratonsamtale med Politiken: Emnet er manus

Afsløringen af Bovaer 365

September bød på en kæmpe afsløring, som danske medier fortsat ikke har nævnt med ét ord. Nok fordi, at de i så fald ville skulle kreditere Psst!

Den 10. september afslørede Psst!, at målet for Bovaer i Danmark er krystalklart: ALLE konventionelle bedrifter skal bruge Bovaer 365 dage om året.

En whistleblower gav Psst! adgang til Arlas lukkede platform, der hedder ”Arla Farmers”. Her dokumenterede Psst!, at Arla truer mælkebønderne: Brug Bovaer året rundt – ellers betaler I selv regningen.

Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening fik efterfølgende alle konkrete spørgsmål om Bovaer 365 samt muligheden for at udtale sig ganske uredigeret, men det var som forventet en skuffende omgang. Mildt sagt.

Til gengæld ville dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri gerne give sit besyv med. Det gjorde han den 1. oktober.

For eksempel spurgte Psst:

Jørn, nu står det klart, at målet for Bovaer i Danmark er 365 dage om året. Allerede fra 2027 skal 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og når vi rammer 2030 hedder det 100 procent. Hvad tænker du om det?

Svaret:

”Det er helt vanvittigt. Fuldstændigt vanvittigt, jeg mangler faktisk ord. Med Bovaer går man ind og beskadiger nogle af de bakterier, der laver metan. Men alle bakterierne i hendes (koens, red.) vom, laver metan. Fordi det er slutproduktet. Når køerne er færdige med at lave de ting, de skal lave, er der noget tilbage. Og det er ammoniak, og det er metan, og det er varmen. Man aner ikke, hvad der sker, når vi så går ind og ødelægger de her processer. Vi har ingen anelse om, hvad konsekvenserne er. Men der ER konsekvenser, så meget kan jeg fortælle dig.”

Det har i sandhed vist sig, at Jørn Erri er mere ekspert – mere vidende – end alle de eksperter, som medierne har brugt, til sammen.

Læs også: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

”Nocebo-effekten”

I november fortalte de danske medier de vaccine-skadede danskere, at de i virkeligheden bare FØLTE, at de var blevet skadet. Altså: I er bare paranoide!

Psst! stillede en hel række spørgsmål til den person, der blev citeret for at sige, at de vaccine-skadede danskere faktisk var blevet ramt af ”nocebo-effekten”. Christina Bisgaard Jensen, ph.d.-studerende på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, ville dog ikke besvare ordentlige, gode og nysgerrige spørgsmål, og sådan er det.

Det var også i november, at vi kom godt og grundigt forbi den glødende korruption i både Ukraine og EU.

Korruptionen i Ukraine bekymrede på ingen måde Ursula von der Leyen, der ikke kunne vente med at sende 1000 nye milliarder kroner afsted til Ukraine og korruptionen i EU er vi jo vant til.

I december kunne vi fortælle, at Euronews, der meget gerne vil være ’Europas CNN’, og som i stor stil er finansieret af Europas skatteydere, lavede betalt, løgnagtig, manipulerende, misinformerende PR for Bovaer.

Og så lige endnu en bombe at slutte året af på: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365.

Nemlig.

Hvis du formodede, at køer, der spiser og yder mindre, opfører sig sløvt, får hævelser, udviser forgiftningssymptomer, bliver syge, kollapser og dør får Danmark – foregangsland nummer 1 for grotesk grøn ekstremisme – til at droppe Bovaer, tog du fejl. Nu officielt. Fortsat ikke et emne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i fødevarerne.

Læs også: Analyse af Ursulas EU: En aldrig før set magtkoncentration

Vi ses i 2026

Alt i alt et år med masser af stærk journalistik, som du næsten har garanti på, ikke bliver dækket af andre danske medier. Virkelig et kvalitetsstempel, vi er meget stolte af.

Det glæder vi os til at fortsætte i 2026.

Godt nytår. Vi ses i 2026.

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Kunne det friste at åbne en spændende adventslåge, der åbner op for en vidunderlig historie om de heltemodige virksomheder (som fx Pfizer og Moderna), der på utrolig vis fremstillede vacciner, der ville frelse os alle, på rekordtid? Så kan du rigtigt mindes den tid, da supervåbnet var vores ”lys i mørket”.

Så har Psst! gode nyheder til dig.

Lif, der er brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark, har i anledning af 2. søndag i advent skabt en ”fortælling” (kalder de det selv), der kan optø selv det koldeste julehjerte.

Det er ligesom at åbne en pakkekalender – eller et Kinder-æg. Indholdet er sødt, spændende og giver dejlige minder – i dette tilfælde varme minder om sikkerhed, effektivitet og sød frelse.

Du finder hele fortællingen (eller adventslågen, om du vil) her.

Bemærk også det billede, som Lif har valgt til artiklen. Psst! tør ikke at bringe et screenshot af ‘fortællingens’ billede, eftersom vi er under overvågning af vrede mennesker, der er vilde for at fange os i at forbryde os mod billedrettigheder (hvilket vi ikke gør). Men vi kan godt fortælle, at det valgte billede er en flot guldfarvet julekugle, der hænger på et juletræ. På julekuglen er der tegnet en sød julemand, der har maske på – med sikkerhed for at undgå at smitte andre med hans julemandsånde.

Ham her må altså sige “ho ho ho” inde i sit mundbind.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mere her.

Den første vaccine – et lys i mørket

Lad os dykke ned i LIF’s fortælling, der åbner således:

I løbet af december stiller vi i Lif skarpt på femåret for Covid-19 vaccinen med en lille adventskalender. 2. søndag i advent handler om den lynhurtige udvikling og produktion af vacciner til hele verdens befolkning, som er helt uden fortilfælde i historien.

Fortællingen går videre til:

I december 2020 blev Pfizer/BioNTech-vaccinen godkendt af EMA, og udrulningen i EU kunne begynde – tæt fulgt af Moderna, AstraZeneca og Johnson og Johnson-vaccinerne. Midt i en juletid præget af frygt og isolation fik den første dansker en vaccine d. 27. december foran rullende kameraer. Et øjeblik, mange husker som et lys i mørket, skriver Lif, som konkluderer:

Ifølge politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion i Lif, Jakob Bjerg Larsen, var den tidslinje med til at sprænge rammerne for medicinsk innovation og globalt samarbejde:

”Det var en kraftpræstation uden lige fra alle aktører på området, både forskere, virksomheder og myndigheder, som mobiliserede enorme summer og ressourcer for at nå i mål. Kapløbet om vaccinen indebar både store økonomiske risici, lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer og en enorm opskalering af produktionsfaciliteter, som ikke er set før, og som vi kan lære meget af den dag i dag.”

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Opskrift på flæskesteg og mRNA-produkter

Vi skal lige have fortællingens afrunding med:

Handelspolitisk chef i Lif, Thomas Klit Christensen siger:

”På rekordtid blev der udviklet og distribueret vacciner og behandlinger meget hurtigere end nogensinde før. Det var muligt, fordi dem, der havde forsket og investeret i årtier, turde dele deres viden – fordi den var dækket af patentbeskyttelser.”

Så selvom du måske mest har opskriften på pebernødder eller din mors flæskesteg i tankerne lige nu, så får du her opskriften på den lynhurtige udvikling og udrulning af Covid-19 vaccinen:

✅En mRNA-teknologi, som topforskere stod klar til at tage i brug

✅Et tæt samarbejde mellem biotek-virksomheder og store globale lægemiddelvirksomheder

✅Beskyttelse af patenter og offentlige- private samarbejder om finansiering og vidensdeling

✅Parallelle udviklingsspor, hvor flere vaccinekandidater blev testet samtidigt

✅Opbygning af produktionskapacitet, før den endelige vaccinekandidat var kendt 

✅Fleksibilitet fra myndighederne med parallel og løbende sagsbehandling af alle data fra virksomhederne.

Læs også:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

5 spørgsmål fra Psst!

Det var altså så den låge, men Lif opfordrer naturligvis alle til at besøge hjemmesiden på søndag, hvor næste låge åbnes. Måske den gemmer på noget lige så hjertevarmt..?

Psst! har sendt fem konkrete spørgsmål afsted til fortællingens medvirkende, som er Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, og Jakob Bjerg Larsen, politisk chef for kliniske forsøg og lægemiddelproduktion.

Vi har – som Psst! altid gør – tilbudt dem at bringe deres svar 100 procent uredigeret – uanset længde.

Her er spørgsmålene:

1: I artiklen beskriver I den enorme opskalering af produktionsfaciliteter som en hidtil uset præstation, der mobiliserede enorme ressourcer. Har organisationer som Lif vurderet, om denne hastige udvidelse – herunder overgangen fra Process 1 (brug i kliniske forsøg) til Process 2 (kommerciel masseproduktion) – potentielt kunne have medført kompromiser i kvalitetskontrollen, såsom øget risiko for DNA-rester, SV40-promotorsekvenser eller andre forurenende elementer i vaccinerne? Og hvilke læringspunkter er der herfra til fremtidige pandemier?

2: Med den lynhurtige overgang fra forskning til masseproduktion – fra januar 2020’s sekvenspublicering til godkendelse i december – har der været analyser af, om den massive opskalering af faciliteter bidrog til rapporterede problemer som DNA-kontaminering i vaccinerne? Hvordan sikres det i fremtiden, at patentbeskyttelse og ressourcer ikke sker på bekostning af renhedsstandarder?

3: I fremhæver de “lynhurtige og fleksible godkendelsesprocedurer” som en nøgle til succes, men har Lif eller de involverede virksomheder undersøgt, om denne usædvanlige hastighed i udvikling og produktion – fra fase 1 til distribution på under et år – kan have været en medvirkende faktor til de rapporterede bivirkninger, herunder alvorlige skader og dødsfald? Hvad siger data om balancen mellem hastighed og langsigtede sikkerhedsstudier?

4 A: Artiklen nævner, at viden blev delt på rekordtid takket være patentbeskyttelse, hvilket accelererede processen markant. I lys af senere rapporter om vaccine-relaterede sundhedsskader, tror du, at den ekstreme hastighed i kapløbet potentielt overskyggede risikovurderinger?

4 B: Hvordan kan internationale samarbejder i fremtiden integrere mere robuste post-markeds-overvågning for at undgå lignende udfordringer?

5: Fem år efter rollout’en reflekterer artiklen over præstationen, men hvordan ser I på kritikken om, at den rekordhastige fremstilling – inklusive parallelle faser og massiv opskalering – har ført til utilstrækkelig testning af bivirkninger, som fx autoimmune reaktioner?

Læs også:

De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det åbne brev fra de vaccine-skadede: Nu har SST svaret

Stabell Benn om SSTs svar: En hån mod patienterne

Bagsiden af udrulningen

Det skal naturligvis blive spændende at se, om Lif vil svare på Psst!s gode, konkrete og høflige spørgsmål.

I mellemtiden konstaterer vi, at der findes intet udrednings- eller behandlingstilbud til borgere med bivirkninger efter covid-vaccination i Danmark.

Patienterne er fortsat syge, og man ved intet om, hvad vaccinen har gjort ved de skadede borgeres helbred.

Og ingen instanser, styrelser, repræsentanter fra det ’officielle Danmark’ ønsker at vide det.

Vi konstaterer også, at:

Al medicin har bivirkninger.

Men vacciner er noget, man giver til raske mennesker, og der bør ikke følge så store risici med, som der gjorde med Covid-19-vaccinerne. Slet ikke uden at oplyse befolkningen om det.

Covid-vaccinerne har pådraget mennesker sygdom. Der er tale om vacciner, som man bad raske mennesker om at tage for at beskytte andre. Samfundssind kaldte man det.

Vi ved nu, at der er alvorlige bivirkninger ved disse vacciner, men det officielle Danmark nægter fortsat at hjælpe de borgere, der rammes af sygdom og invaliditet og mister hele deres liv til disse vacciner.

Dét er bagsiden af vaccinations-udrulningen, og den er grim.

Derfor er Psst!s spørgsmål vigtige at stille. Og vigtige at få besvaret.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN