Tag: konspiration

Frederik Schaltz-Buchholzer er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project.

Psst! har talt med ham før, og vi er heldige, at han vil svare på vores spørgsmål. Men det gør han (vistnok) også kun, fordi han synes, at spørgsmålene er væsentlige at stille.

Det er virkelig godt, for vi mener, at vores spørgsmål i den grad er relevante at stille, og vi er glade for at kunne tilbyde danskerne et andet perspektiv end det, de læser i de statsstøttede medier.

Et perspektiv, der er baseret på viden frem for talking points. På videnskabelig evidens frem for manus. På kritisk sans frem for forhåndsbestemt smæde. Og på sund fornuft frem for bizar tragikomedie.

Psst! er et uafhængigt medie, der har et fedt produkt til dig. Alt om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Lidelse og død

Hvad sagde de danske medier så konkret til danskerne, da de fortalte os, at Robert F. Kennedy Jr. lod sig inspirere af – og seriøst kiggede mod – Danmarks børnevaccinationsprogram?

Det kan du læse her.

Lyn-opsummering: De sagde, at han er en ”vanvittig”, ”skør” og ”farlig” mand, der vil medføre ”lidelse og død”. Ja, det er citater.

Deres kilder til den dommedags-smæde er SSI’s Anders Hviid. En tysk vaccinechef. Og en Dr. Sean O’Leary, der varsler ”lidelse og død”.

Sådan! Så er dén historie fortalt. Manus fulgt – til punkt og prikke.

Frederik Schaltz-Buchholzer besvarer Psst!s nysgerrige, gode og relevante spørgsmål. Han sørger dermed for, at danskerne får en chance for at tilegne sig reel viden og nuancer fremfor forhåndsbestemte talking points og rå manus. Stort tak for det. Privatfoto.

Spørgsmål nr. 1: Mod andre horisonter

Her får du spørgsmålene til – og svarene fra – Frederik Schaltz-Buchholzer. Du får det som altid 100 procent uredigeret. Der vil undervejs være indsat links i Frederik Schaltz-Buchholzers svar, så du selv kan tjekke op på informationerne. Linksene er markeret i fed, orange skrift.

Spørgsmål nr. 1: Hvad synes du om, at RFK Jr. skeler til lande som Danmark, Tyskland og Japan som inspiration til en ny vej frem for USA’s børnevaccinationsprogram?

USA halter på alle væsentlige folkesundhedsparametre bagefter andre lande, som fx Danmark, Tyskland og Japan. Samtidig er USA landet med flest vacciner i børnevaccinationsprogrammet, gedigen ulmende skepsis overfor antallet af vacciner, som børnene får og en medicinalindustri, der har uforholdsmæssigt stor magt og indflydelse på landets sundhedspolitik.

For mig at se er det således rigtig fornuftigt at skæve til hvordan man gør i andre lande, selvfølgelig med det in mente at infektionspres og sygdomsepidemiologi er anderledes.

Læs også: USA fjerner anbefalinger af flere vacciner til børn

Spørgsmål nr. 2: Den forsimplede fortælling

Spørgsmål nr. 2: Anders Hviid er på DR citeret for at sige, at han frygter, “at det kan undergrave amerikanernes tillid til vaccinationer at sænke antallet af vacciner i vaccineplanen”.

Han siger:

“Hvis deres myndigheder nu melder ud, at visse vacciner ikke længere anbefales, bliver det opfattet som en bekræftelse af den vaccineskepsis, mange derovre allerede har. Resultatet bliver, at forældre også begynder at tvivle på de resterende vacciner.”

Hvad tænker du om det argument? Kan du følge det?

Jeg er meget uforstående overfor dette argument. At sætte hver vaccination under lup og genbekræfte deres nødvendighed er da netop måden man genopretter tilliden til vaccineplanen.

Der er tale om et ret klassisk argument, som vi også ofte blev præsenterede for under COVID-19 pandemien. Fortællingen skulle være den samme og forsimplet, for der måtte ikke sås tvivl om noget i coronahåndteringen. De 5-11-årige skulle vaccineres mod COVID-19 for at redde bedstemor, selvom vi allerede vidste fra voksne (herunder SSIs egne data), at vaccinen ikke forhindrede smittespredning, hvorfor hele manøvren var nyttesløs. Og vaccinen var slet ikke tilstrækkeligt testet blandt børn før den blev udrullet. Den perfekte opskrift for at puste til vaccineskepsis og få befolkningen til at så tvivl om etablerede, sikre og effektive vacciner, såsom mæslingevaccinen.

Denne forsimplede kommunikation, hvor man forudsætter at befolkningen slet ikke kan forstå nuancer og vurdere om deres barn har gavn af at blive vaccineret, er netop en af årsagerne til vaccineskepsis. Måden COVID-19 vaccinerne blev rullet ud på, især i USA men også i nogen grad i Danmark, har bidraget til at vi i dag står med en betragtelig andel af befolkningen, som har mistet tilliden til myndighederne. I USA blev de udsat for booster efter booster, og 6 måneder gamle babyer skulle vaccineres, tumlinger skulle have maske på i daginstitutionerne, alt sammen uden de nødvendige data for sikkerhed og effektivitet.

At fjerne vacciner fra vaccinationsprogrammet, som ikke er nødvendige, og målrette vaccinerne til dem der har behov (og gavn) af dem, er første skridt til at genoprette tilliden.

Når dette så er sagt, så er det netop blevet meldt ud, at en række vacciner i det amerikanske vaccinationsprogram skifter status fra at være anbefalet til alle, til kun at være til dem i høj risiko eller efter konsultation med en sundhedsarbejder – en kategori de i USA kalder “shared decision-making”. Der er tale om vaccinerne mod rotavirus, hepatitis A + B, meningitis og influenza. Det faglige fundament kan godt være i orden for at lave disse ændringer – men det er i mine øjne for mange ændringer at lave på én gang.

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Spørgsmål nr. 3A og 3B: One-size-for-all injektionsregime

Spørgsmål nr. 3A: Vurderer du – helt overordnet – at det amerikanske børnevaccinationsprogram er sikkert?

Det er et komplekst spørgsmål som forudsætter et længere svar, idet der er mange ubekendte. Jeg udtaler mig nedenfor om det amerikanske vaccinationsprogram, som det så ud, før der i den grad kom nye boller på suppen.

Det er vigtigt at gøre klart, at det amerikanske vaccinationsprogram er et meget aggressivt, one-size-for-all injektionsregime, som jeg tænker at de fleste danske forældre ville være betænkelige ved.

Man lægger ud med hepatitis B vaccination ved fødslen, hvilket indtil for nylig blev givet til alle, uanfægtet om barnet var i risiko for vertikal (mor-til-barn) smitte med hepatitis B eller ej. Alle skulle bare have den.

Flere amerikanske forældre beretter, at de ikke blev spurgt før deres barn blev vaccineret, eller at de havde udtrykt ønske om at deres barn ikke skulle vaccineres, og det så alligevel blev det imod deres vilje.

Vi oplevede faktisk det samme – ikke at blive spurgt – da vores førstefødte blev født i Portugal – i øvrigt 1 ud af kun 5 lande i Europa, som massevaccinerer mod hepatitis B ved fødslen.

Hepatitis B er en træls infektion, der blandt andet kan give leverkræft senere i livet, og vaccination ved fødslen er effektivt mod mor-til-barn smitte i ammeperioden, hvilket er relevant, hvis moderen er smittet.

I Danmark og størstedelen af Europa tilbydes målrettet vaccination til mødre, som er konstateret smittet ved screening under graviditeten.

Den nye anbefaling fra ACIP i USA er at gøre det samme, altså *ikke* at anbefale vaccination til børn født af mødre der ikke er smittet med hepatitis B. De børn har ingen gavn af vaccination, så det er rationel farmakoterapi ikke at vaccinere dem, og denne meget lille ændring burde være ukontroversiel. Jeg har tidligere skrevet om, at det er en god idé.

At sænke antallet af ”shots” og målrette dem dér, hvor de gør gavn, er jeg helt overbevist om vil bidrage til at reetablere tilliden til sundhedsmyndighederne. Oplever man at ens barn udsættes for en unødvendig medicinsk intervention sænker det tilliden til andre, nødvendige interventioner, såsom mæslingevaccination.

I USA er injektionerne så kørt videre, hvor man typisk gav 4 vacciner samtidig allerede ved 2 måneder og så igen ved 4 og 6 måneder:

DTaP-IPV-HepB (kombinationsvaccine mod 5 forskellige infektioner)

Hib

PCV

Rotavirus (oral, ikke injektion)

Dvs. 9 injektioner før 12 mdr.

Ved 12 måneder kunne børnene så få op til 4-6 vacciner *samtidigt*:

MMRV, PCV, Hib, Hepatitis A, evt. influenza og COVID-19 (afhængigt af sæson).

Dvs. amerikanske børn, der fulgte programmet, modtog mindst 13 injektioner, samt evt. influenza og COVID-19 vaccine, i løbet af det første leveår.

Til sammenligning giver vi i Danmark DTP-IPV-Hib og PCV (2 separate vacciner) ved 3, 5 og 12 måneder, i alt 6 injektioner når barnet er blevet 1 år, og så følger MFR ved 15 måneder.

Både min forskningsgruppe og kolleger i Australien har fundet, at udskydelse af DTP-vaccination kan sænke risikoen for børneeksem.

Derudover er det vigtigt at nævne, at størstedelen af disse vacciner aldrig er blevet testet for deres overordnede effekt på helbredet i placebo-kontrollerede lodtrækningsforsøg, og det er aldrig blevet tilstrækkeligt undersøgt hvad det betyder at co-administrere så mange vacciner på én gang. En video fra et møde i ACIP komitéen, hvor man godkendte en hepatitis B vaccine til 18-årige på trods af flere safety concerns, har cirkuleret vidt og bredt på sociale medier og ikke ligefrem øget tilliden til den nu afgåede komité.

I USA anbefaler man derudover, fra 6 måneder og frem, ydermere årlig COVID-19 vaccination og årlig influenza vaccination. En grotesk overbehandling som vi ikke engang anbefaler til midaldrende mennesker i Danmark, kun ældre >65 år.

I USA er det ofte et krav for at kunne få sit barn i institution eller skole, at barnet er fuldt vaccineret. Det synes jeg er meget ekstremt og jeg tror også at mange danske forældre vil sige, at man her går langt over stregen, især fordi der er så mange vacciner i programmet.

3B: Vurderer du, at det amerikanske børnevaccinationsprogram er videnskabeligt velfunderet?

Overordnet vil jeg sige at det er en livrem-og-seler approach, hvor man til hver en tid giver samtlige vacciner ”the benefit of the doubt” og aldrig har spurgt, 1) er det virkelig nødvendigt, og 2) er det omkostningseffektivt, 3) skal alle have denne vaccine, eller kan vi målrette den, 4) har vi egentlig tilstrækkelige data der belyser den overordnede sundhedseffekt (uspecifikke effekter)?

For vaccinerne gælder generelt, at vi har gode data om deres effektivitet, mens der for nogle af vaccinerne er ægte bekymringer ift. om vaccinen er undersøgt for dens effekt på den overordnede sundhed i lodtrækningsstudier, og om effekten af co-administration er tilstrækkeligt belyst.

Jeg er medforfatter på en videnskabelig artikel, hvor vi deler vores tanker om, hvordan systemet for at teste, godkende og regulere vacciner kan optimeres.

Læs også: Schaltz-Buchholzer svarer udførligt på spørgsmål om RFK Jr. og USAs børnevaccination

Spørgsmål nr. 4: Hvilket program er bedst?

Spørgsmål nr. 4: Det poppede spørgsmål: Hvilket børnevaccinationsprogram vurderer du er bedst – det danske eller det amerikanske?

Det er klart det danske vaccinationsprogram, fordi det er evidensbaseret, proportionalt, individuelt fokuseret, frivilligt og tillidsbåret. Vi anbefaler en vaccine til børn hvis målsygdommen giver alvorlig sygdom, senfølger eller død, har betydelig samfundsmæssig byrde og gavner det enkelte barn med høj vægt på direkte beskyttelse.

Vi er forsigtige med at vaccinere mod sygdomme som sjældent giver alvorlig sygdom hos børn, som fx COVID-19 og influenza. Så det er fornuftigt og rationelt at skele hertil og reformere det amerikanske vaccinationsprogram, så man skalerer antallet af injektioner ned og målretter dem der hvor de giver størst gavn.

Et eksempel på, at vi fraveg disse principper, var beslutningen om at anbefale COVID-19 vaccination til børn, hvilket blev meget dårligt modtaget af danske forældre, med en lav opbakning på <50% til følge. Og opbakningen var endnu lavere til vaccination mod influenza, hvilket også hurtigt blev droppet.

Forældrenes accept er central: det er virkelig tankevækkende at vi har højere vaccinationsdækning mod mæslinger (~95%) i Danmark end i USA (~93%), på trods af at der ingen tvang/nudging forekommer ift. skole og institutioner.

Når dette er sagt, så ville man aldrig lave så drastiske ændringer på én gang i Danmark, som der lige er blevet gjort i USA.

I stedet vurderer man løbende evidensen, behovet og infektionsepidemiologien, og overvejer fx at indføre skoldkoppevaccination.

En bekymring her er dog om der er opbakning hertil blandt forældrene, da dækningen skal være høj for at vaccination er en god idé. Jeg har selv vaccineret vores yngste mod skoldkopper, da der er tale om en levende vaccine med få bivirkninger og muligvis gavnlige uspecifikke effekter.

Læs også: ‘De samme 10 spørgsmål’: Frederik Schaltz-Buchholzers svar

Spørgsmål nr. 5: Tidligere synder

Spørgsmål nr. 5: Anders Hviid udtaler, at RFK Jr.’s linje bliver “mere og mere vanvittig” og her kommer så et uddrag fra EBs artikel:

I USA advarer læger og forskere kraftigt mod ændringerne.

– De kommer til at bringe lidelse og død tilbage, siger Dr. Sean O’Leary, som er formand for infektionskomitéen i American Academy of Pediatrics.

Også den tyske vaccinechef, Dr. Reinhard Berner, er rystet:

– Det er meget forbløffende for os, at sådan et program nu sættes under lup, fortæller han ifølge mediet.

Mit spørgsmål er: Hvad tænker du om de udsagn, vi hører her? Det er jo de udsagn, som medierne vælger at bringe. Kan du følge dem? Hvordan oplever du dem? Er de – meget alvorlige – udsagn forankret i videnskaben?

Jeg finder disse udtalelser unødigt polemiske. Men lad os gå ind i hvad der faktisk er blevet ændret so far, hvilket er:

• Man er gået væk fra at anbefale årlig COVID-19 massevaccination af *alle*, fra 6-månedersalderen, til at anbefale ”individual-based decision-making”, dvs. snak med din læge om det er en god idé for dig. Rigtig fornuftig ændring, men man burde helt fjerne den fra alle fraset højrisikogrupper, hvis du spurgte mig. Og det tror jeg at stort set alle danskere er helt enige med mig i.
• Splitte MMRV op til separat MMR vaccine og skoldkoppevaccine (Varicella), pga. let øget risiko for feberkramper i den 4-valente MMRV kombinationsvaccine (ca 8 pr. 10.000 versus 4 pr. 10.000 for MMR). Denne ændring kan forsvares, men i absolutte tal er det meget få tilfælde. Begge er levende vacciner.
• Mere målrettet hepatitis B vaccination ved fødslen (som beskrevet ovenfor). Meget fornuftig ændring som minimerer overvaccination på et særligt følsomt tidspunkt for barnets immunsystem – og for forældrenes accept af vaccinationsprogrammet.
• Ændring af status for vaccinerne mod rotavirus, hepatitis A + B, meningitis og influenza. De er fortsat gratis og tilgængelige for alle, men altså ikke anbefalet. Det gode ved denne beslutning er, at forældre formentlig ikke vil være tvunget til at skulle dokumentere at deres børn har fået alle disse vacciner for at starte i børnehave og skole, da de jo ikke længere er anbefalet. Jeg har nemlig tunge moralske og etiske kvababbelser ift. alle former for vaccinetvang. Fagligt kan man formentlig godt forsvare beslutningerne ud fra en samlet cost-benefit afvejning, ad modum Danmark. Men jeg finder det for drastisk at lave så store ændringer på én gang og havde klart anbefalet at starte med at fjerne den mest unødvendige vaccine: influenza.

Faktum er at USA står med en stigende vaccineskepsis, som ikke startede under den aktuelle administration. De uvaccinerede børn, som bliver smittet med mæslinger nu, skulle hovedsageligt have været vaccineret under COVID-19 pandemien, eller tidligere. Så det er i højere grad tidligere synder, som man betaler for nu. Dog skal vi selvfølgelig ikke glemme, at RFK Jr. har bidraget til uberettiget vaccineskepsis mod MMR vaccinen, som rent faktisk er en velundersøgt vaccine der IKKE giver autisme, er meget sikker og effektiv, og i et dansk registerstudie var associeret med gavnlige uspecifikke effekter.

Man fandt ikke det samme i et dansk RCT, altså gavnlige uspecifikke effekter, men det kan være fordi MMR blev givet for tæt på DTP i studiet.

Så det skal anerkendes at RFK Jr. tidligere har spillet en temmelig uheldig rolle ift. vaccination mod mæslinger, og han kom kun noget nølende ud og anbefalede vaccination ifbm. det første udbrud af mæslinger under hans administration. Men det er altså stadig epidemiologisk helt godnat at give ham skylden for mæslingeudbrud, der er kommet kort efter at han blev Secretary of Health, blandt børn der skulle have været vaccineret lang tid før.

Læs også: RFK Jr. i voldsomt angreb mod dansk vaccine-studie: “Et bedragerisk propagandastunt!”

Spørgsmål nr. 6: Er Danmarks program farligt?

6: Psst! fokuserer på det ironiske/underlige i, at danske medier fortæller, at RFK Jr. er “farlig for folkesundheden i USA”, fordi han skeler til blandt andre Danmark. Hvordan ser du på den situation? Er det danske børnevaccinationsprogram farligt for folkesundheden i DK?

Det relevante spørgsmål er vel, om det danske børnevaccinationsprogram er farligt for folkesundheden i USA? Det mener jeg jo ikke det er, men der vil selvfølgelig være infektionsepidemiologiske grunde til, at der er (mindre) forskelle på vaccinationsprogrammerne. Det ville være underligt andet, men forskellene har jo været alt for store hidtil, og jeg mener ikke det er Danmark og de mange andre europæiske lande med lignende vaccinationsprogrammer, som er galt på den. Og det er i øvrigt også underligt, at et land med så markante forskelle mellem staterne som USA, skal have det samme vaccinationsprogram overalt. Det svarer jo næsten til at Danmark og Rumænien skulle have det samme vaccinationsprogram.

De hidtidige ændringer, man har lavet, fandt jeg berettigede og fornuftige og de bør bidrage til at øge tilliden til sundhedsmyndighederne. Særligt årlig vaccination mod influenza og COVID-19, til babyer fra 6 måneder og op, har jo været dybt godnat. Så vidt jeg ved er der ingen andre lande der har haft en sådan politik.

Den markante ændring, der netop blev udmeldt, synes jeg dog som nævnt går for vidt. Det havde været bedre at starte med den åbenlyst unødvendige influenzavaccine og så tage sig bedre tid til at kommissionere studier af de andre vacciner – herunder både studier af uspecifikke effekter (hvis de ikke er lavet) og cost-benefit-analyser. Desuden kunne man se på, om der er behov for at vaccinere mod en specifik sygdom i visse stater eller områder med høj prævalens, men ikke i andre.

Vacciner er generelt en stor succeshistorie, men det er vigtigt at vi som forskere, sundhedsprofessionelle og sundhedsmyndigheder anerkender, at vores viden om deres samlede effekter ofte er ufuldstændig, og at vi udviser en tilbageholdenhed ift. hvor mange interventioner vi udsætter børn for. Vi skal være sikre på, at de overordnet set gør gavn. Vores forskningsgruppe har etableret, at vacciner kan have uspecifikke effekter, og fundet at de i udviklingslande er associeret med større forskydninger i dødeligheden (for visse vacciner i gavnlig retning, for andre i skadelig retning). Et observationelt studie fra USA peger i samme retning.

Disse fund er ikke blevet tilbagevist og for visse vacciner, fx BCG, er de blevet bekræftet af andre forskningsgrupper (hér og hér).

**

Svar slut. Psst! siger tusind tak til Frederik Schaltz-Buchholzer for svarene, vidensdelingen, nuancerne og oplysningerne.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN