I et forsøg på at udnytte den store medieomtale om Dr. Anthony Fauci til at (gen)starte samtalen om Covid-19 i Danmark skrev Psst! til en række danske forskere og tidligere nøglepersoner inden for coronahåndteringen.
Vi sendte dem alle seks ens spørgsmål om Faucis personlige optegnelser, den seneste senatshøring, forskellen mellem hans private og offentlige udmeldinger samt hans betydning for responsen i Nordamerika og Europa. De blev tilbudt at svare uredigeret og tilføje, hvad de ønskede.
Spørgsmålene gik til Jens Lundgren, Søren Brostrøm, Christine Stabell Benn, Allan Randrup, Magnus Heunicke, Jan Pravsgaard Christensen, Henrik Ullum, Viggo Andreassen, Jonas Egebart, Lone Simonsen og Frederik Schaltz-Buchholzer.
Kun én svarede. Det var Magnus Heunicke.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.
Forskellen i udmeldinger
Spørgsmålene handler om Anthony Fauci – om dagbogen, høringen og forskellen i udmeldinger i privaten og så udmeldingerne udadtil.
Mere bredt handler spørgsmålene også om Faucis rolle i Covid-19-responsen i Nordamerika og Europa.
Præmissen var:
Det er næsten utænkeligt, at de mennesker, der har modtaget Psst!s spørgsmål ikke har en (stor) faglig interesse i emnet, og at de ikke personligt er nysgerrige og følger godt med.
Vi taler jo om den vildeste begivenhed, periode, krise, epoke i moderne tid, og nu ser vi dokumentation for, at der i private sammenhænge var tvivl og bekymringer om virussets oprindelse, smittefare og graviditeter – en tvivl, der er milevidt fra det, der blev meldt ud offentligt.
Så nu følger spørgsmålene, så kommer svarene, og så runder vi af.
Spørgsmålene er:
1: Hvad er din overordnede vurdering af de oplysninger, der er kommet frem i forbindelse med offentliggørelsen af Anthony Faucis personlige optegnelser? Ser du væsentlige forskelle mellem det, han udtrykte privat, og det, han kommunikerede offentligt?
2: Hvad er din overordnede vurdering af den seneste senatshøring, hvor Fauci 111 gange påberåbte sig sin ret efter det femte forfatningstillæg?
3: Hvor stor betydning vurderer du, at Anthony Fauci som enkeltperson havde for Covid-19-responsen i Nordamerika og Europa (herunder anbefalinger som 6 feet/2 meters afstand)?
4: Hvad mener du er den bedste vej fremad? Har vi efter din vurdering lært det, vi burde have lært, inden næste pandemi eller lignende krise?
5: Tror du, at vi nogensinde får et nogenlunde fuldstændigt billede af, hvad der skete under Covid-19 – både videnskabeligt, politisk og institutionelt? Hvorfor/hvorfor ikke?
6: Er der noget andet, du synes er vigtigt at få med i den her sammenhæng?
Spørgsmål slut.
Du er naturligvis velkommen til at svare 100 procent uredigeret – intet bliver fjernet, omformuleret eller flyttet rundt.
Jeg vil gerne prøve at svare så udførligt som muligt, og jeg må sige, at jeg hilser det velkomment med kritiske og undersøgende spørgsmål om vores coronahåndtering. Kun ved åbenhed og ærlighed kan man forebygge sammensværgelsesteorier i at vokse frem.
Jeg har som du ved travlt i et helt andet ministerium med andre anvarsområder, derfor håber jeg på forståelse for, at jeg ikke har mulighed for at følge området og diskussionerne så tæt, og mine svar er derfor også temmelig korte af hensyn til at jeg skal prioritere mellem mine opgaver.
1. Jeg har ikke haft mulighed for at læse dem, jvf mine kommentarer ovenfor.
2. Jeg har ikke fulgt pressedækningen af den senatshøring, dog har jeg set nogle klip, hvor han påberåber sig retten til ikke at udtale sig. Men jeg kender ikke kontekst eller baggrund, og derfor vil det ikke være rimeligt af mig at komme med en vurdering af den sag.
3. Mig bekendt bar han et stort ansvar for USA’s håndtering af pandemien, men hans indflydelse i Europa, her tænker jeg specifikt på EU og selvfølgelig Danmark, var efter min overbevisning ikke af nogen stor betydning. Danske forskere var naturligvis i kontakt med deres kolleger rundt om på kloden, men det handlede mere om at forstå sygdommen, kortlægge varianter, dele erfaringer med behandling for at redde flest mulige menneskeliv mm.
4. Jeg er helt overbevist om, at der har været en stor grad af læring hos både myndigheder, eksperter og i de politiske organisationer. Men der er stadig masser af viden og erfaring at høste, for jeg er sikker på, verden vil stå over for nye sundshedskriser i de kommende årtier.
5. Ja, nu var jeg jo selv en central del af Danmarks og til dels EU’s coronahåndtering, og jeg synes, der har været en udstrakt grad af åbenhed. Selv mine egne dagbogsnotater er blevet lagt offentligt frem, men jeg har efterhånden lært, at der altid vil være en gruppe, der mener, at det hele var en politisk sammensværgelse. Det er helt uforståeligt for mig, at sådanne idéer kan sprede sig, og som en af dem, der arbejdede døgnet rundt, ugen rundt, i de par år, hvor corona hærgede, vil jeg bare sige, at jeg ikke ønsker for nogen andre at stå i den situation og med det ansvar. Selvfølgelig blev der også af mig begået fejl undervejs, det kan slet ikke undgås med de tusindvis af beslutninger, der skulle træffes under et ekstremt pres, men især for vores medarbejdere i hele sundhedssektoren skylder man, at det også fremhæves hvor mange tusind liv, der blev reddet i Danmark som følge af vores arbejde. Mens vi samtidig to gange var blandt de første i verden til at genåbne samfundet.
Psst! siger mange tak for svarene, har vi også allerede gjort direkte.
Vi ville naturligvis meget gerne stille nogle spørgsmål til Magnus Heunicke direkte. Målrettede spørgsmål. Det har vi spurgt ham om.
”Må jeg stille dig nogle andre spørgsmål – målrettet dig – om, at du lige præcis var en central del af Danmarks coronahåndtering?”, spurgte vi (fordi han selv bruger den formulering i sit svar, red.).
Magnus Heunicke svarede:
”Jeg beklager men jeg tror det er vanskeligt for mig at finde tiden til mere dybtgående interview. Nu starter skolerne, og det er mit ansvar at sikre, at al min vågne tid går til at få løftet kvaliteten og trivslen derude. Et mere gennemgribende interview kræver at jeg bruger meget tid af reapekt for emnets vigtighed og kompleksitet, og det er vanskeligt at se for mig hvordan det skal kunne lade sig gøre nu og her.”
Til det har vi selvfølgelig sagt, at vi også gerne i fremtiden – skulle det en dag være muligt at finde tiden – meget gerne vil stille ægte nysgerrige og vidende spørgsmål. Med andre ord: Spørgsmål med bund i.
Og der er vi så.
De fleste, som Psst! sendte til, svarede ikke engang, at de ikke ville være med. Det følger mønsteret fra Psst!s artikelserie ”De samme 10 spørgsmål”, hvor flere af de nævnte deltog, men hvor hovedparten ikke havde en afvisning til overs.
**
Du finder tre eksempler på Psst!s artikelserie “De samme 10 spørgsmål” lige her:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør for Berlingske Tidende og hyppig gæst i dit farvefjernsyn, især på TV 2, legede, at han var økonomisk diktator for en dag, og det hele startede, som du ville forvente:
”USA er helt fundamentalt et fantastisk dynamisk samfund, hvor ideer går hen for og blive til virkelighed. Det er noget af det, vi er rigtigt dårlige til Europa, og grundlæggende skal du som økonomisk diktator for USA bare sørge for, at den maskine fungerer uden alt for mange indblandinger. Og derfor vil jeg bruge min formiddag som økonomisk diktator på at optimere den her maskine. Og det vil jeg gøre ved at rulle lidt mere eller mindre alt, hvad Donald Trump har gjort, tilbage. Væk med toldmuren. Væk med sammenblandingen mellem statens, præsidentens og virksomhedernes interesser,” siger Ulrik Bie, der også vil styrke den grønne omstilling og ”lægge sig helt ude på den socialistiske venstrefløj hos Demokraterne.”
Grunden til at Ulrik Bie, der som økonomisk diktator i USA for en dag bemærkelsesværdigt nok ikke har ét ord om spild, svindel og korruption, vil helt ud på den socialistiske venstrefløj, er fordi, at:
”Jeg mener, at USA har brug for et socialt sikkerhedsnet. Man har brug for et skatteyderbetalt sundhedssystem. Man har brug for obligatoriske arbejdsmarkedsreformer, så den almindelige amerikaner får del i den store velfærdsstigning, der har været i det amerikanske samfund. Vi har brug for at få folkepensionen tilbage på fode, og det kan kun ske på én måde – nemlig ved, at de rige betaler mere i skat.”
Altså mere eller mindre præcis, hvad du ville forvente fra de danske medier, der på mystisk vis fortsat kalder sig selv borgerlige.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.
Med 17 sekunder tilbage
Med 17 sekunder tilbage af videoen, vågnede Psst! op af den døs, som de foregående 160 sekunders forudsigelighed havde skabt. Og blev omgående meget nysgerrig.
For her siger Ulrik Bie, at:
”Vi skal ud med vaccineskeptikerne.”
Det kommer ud af det blå. Intet bygger op til det krav. Og intet følger efter det krav. Vaccineskeptikerne skal altså bare ”ud”.
Psst! satte sig til tasterne og skrev følgende mail til den økonomiske diktator:
“Hej Ulrik, mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for Psst!, der har beskæftiget sig meget med Covid-19, vaccination og alt, hvad der ellers går ind under det emne. Ikke så lidt.
Jeg så din video om at være økonomisk diktator for en dag i USA, og jeg blev helt utroligt nysgerrig, da videoen manglede 17 sekunder.
Du siger:
“Vi skal ud med vaccineskeptikerne.”
Der er ingen forklaring på den sætning, den virker (på mig) fuldstændigt ude af kontekst, meget underlig og fuldstændigt usammenhængende. Ud – ud hvor?
Hvorfor siger du det? Hvad er formålet? Hvor ud skal vaccineskeptikerne hen? Og hvorfor er det vigtigt for dig at få sagt? Hvordan kan det være, at du har prioriteret at sige, at “vaccineskeptikerne skal ud”?
Er det ikke ret useriøst at sige? Hvem er i øvrigt vaccineskeptikerne? Taler vi om de millioner af mennesker, der viste sig at have ret i deres skepsis overfor Covid-19-vaccinen – tidligere kendt som “supervåbnet”? Er det i den ramme, det skal forstås? Eller taler vi om RFK Jr. fx?
”Hej Jens. Fordi den ekstreme vaccineskepsis i USA ud over at undergrave folkesundheden også blokerer for forskning og udvikling af nye vacciner og behandlinger.”
**
Svar slut.
Psst! svarer tilbage:
“Hej Ulrik, synes jeg er et tyndt og meget mangelfuldt svar. Undrer mig du svarer, når det er sådan en gang sjask. Du svarer ikke på, hvem du taler om. Er det borgerne? Er det RFK Jr. og hans team? Og du svarer heller ikke på, hvor “ud” er?
Har lige et opfølgende spørgsmål:
Ville du – som oplyst person lade dit eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram fra før RFK Jr. kom til?
Min påstand: Nej, du ville ikke. Ikke for en million kroner. Er den påstand forkert?
ER du i øvrigt oplyst om forskellene – de konkrete forskelle – på de to programmer? For hvis du ikke er, bør du vel næppe kræve, at “vaccineskeptikerne skal ud”, vel?
Der er meget, meget stor forskel, nemlig. Du kan læse en afbalanceret artikel med en anerkendt dansk vaccineforsker, der udtaler sig om det her.
Den kom der ikke svar tilbage på, så vi skrev igen for at høre, om vi kunne forvente svar. Vi understregede, at vi naturligvis gerne ventede.
Ulrik Bie svarede:
”Hej Jens. Det er ikke en diskussion, som jeg har tænkt at bruge mere tid på.”
**
Svar slut.
Så vi skrev den sidste mail til den økonomiske diktator, der altså er endnu en i rækken af prominente aktører, der ganske enkelt nægter at svare på, om de ville lade deres eget barn følge det amerikanske børnevaccinationsprogram fra før RFK Jr. kom til.
Psst! Selvfølgelig ville de ikke det. Men så ville de jo være ”vaccineskeptikere”, der skulle ”ud”, så det kan de jo ikke sige højt.
Her følger den sidste mail:
“Hej Ulrik, ok, tak for det.
Min påstand er fortsat, at du aldrig ville lade dit eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram samtidigt med, at du som økonomisk diktator for en dag kræver “vaccineskeptikerne ud”.
Tvungent Hepatitis B-skud indenfor 24 timer, Covid-19-vaccination efter et halvt år og boostere hele vejen op igennem barndom og ungdom. Bare for at nævne nogle af de mest kontroversielle. Det var status før RFK Jr.
Hvis man som oplyst ikke er “skeptisk” overfor det, gør man ikke det særligt godt som forælder. Men det er jo bare min mening.
Vaccineforsker Frederik Schaltz-Buchholzer svarer således (i historien her) på, hvilket børnevaccinationsprogram er bedst – det danske eller det amerikanske:
Hvilket børnevaccinationsprogram vurderer du er bedst – det danske eller det amerikanske?
“Det er klart det danske vaccinationsprogram, fordi det er evidensbaseret, proportionalt, individuelt fokuseret, frivilligt og tillidsbåret. Vi anbefaler en vaccine til børn hvis målsygdommen giver alvorlig sygdom, senfølger eller død, har betydelig samfundsmæssig byrde og gavner det enkelte barn med høj vægt på direkte beskyttelse.
Vi er forsigtige med at vaccinere mod sygdomme som sjældent giver alvorlig sygdom hos børn, som fx COVID-19 og influenza. Så det er fornuftigt og rationelt at skele hertil og reformere det amerikanske vaccinationsprogram, så man skalerer antallet af injektioner ned og målretter dem der, hvor de giver størst gavn.
Et eksempel på, at vi fraveg disse principper, var beslutningen om at anbefale COVID-19 vaccination til børn, hvilket blev meget dårligt modtaget af danske forældre, med en lav opbakning på <50% til følge. Og opbakningen var endnu lavere til vaccination mod influenza, hvilket også hurtigt blev droppet.
Forældrenes accept er central: det er virkelig tankevækkende at vi har højere vaccinationsdækning mod mæslinger (~95%) i Danmark end i USA (~93%), på trods af at der ingen tvang/nudging forekommer ift. skole og institutioner.”
En økonomisk diktator for en dag bør efter min mening kunne svare på et så oplagt – og ægte nysgerrigt i øvrigt – spørgsmål. Det, du kalder for den “massive vaccineskepsis i USA”, er ikke opstået ud af den blå luft.
Mvh
Jens.”
**
Mail slut.
Så der har du det. Vaccineskeptikerne – hvem de end er – skal ud. Hvor det end er.
Lørdag aften (25. juli 2026) kørte en 21-årig tysk statsborger med libanesisk baggrund, Abdul Ballout, en varevogn ind i en menneskemængde under Berlin Pride.
Én kvinde blev dræbt. 29 blev såret.
Han angreb herefter flere med et stikvåben.
Søndag blev han skudt og dræbt af politiet. Tyske myndigheder – herunder indenrigsminister Alexander Dobrindt – kaldte det hurtigt og utvetydigt et islamistisk terrorangreb.
Abdul Ballout var kendt fra det islamistiske miljø. Han havde forsøgt at slutte sig til Islamisk Stat. Han havde en tidligere dom for forberedelse af alvorlig vold. Han burde sidde i fængsel, men gjorde det ikke. Han var ude.
Så langt fakta – de fakta, som medierne gjorde sig umage for at nedtone.
Nu til manuskriptet.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.Du kan også indbetale et beløb direkte på mobilepay 0176RE.
Endnu en ond bil
Først fik vi en syndflod af de sædvanlige overskrifter, som vi er blevet så vant til at få serveret, når islamistiske galninge forsøger at dræbe så mange vantro, som de kan.
”Bil kører ind i menneskemængde i Berlin.”
”En dræbt og 16 sårede (tidligt tal, red.) efter bil kører ind i folkemængde i Berlin.”
De historier var alle vegne, og vi kan eksemplificere det med Politikens overskrifter, som du ser her:
Sikke en masse ord uden at nævne det absolut mest relevante aspekt af historien.
I de første timer og i store dele af dækningen var det, som så mange gange før, som om bilen havde egen vilje. Endnu en ond bil, der ville dræbe og lemlæste.
Medierne gjorde sig – igen-igen-igen – helt utroligt umage for ikke at gøre det klart i overskrifterne, at der naturligvis igen var tale om en islamist, der havde kørt sit køretøj ind i menneskemængde med de ondeste af alle onde hensigter.
Men dækningen skulle henad dagen (søndag den 26. juli 2026) blive meget værre. Næsten ubegribeligt meget værre.
DR bragte en historie med sekretariatschefen for LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen. Artiklen nævnte, at det var et islamistisk terrorangreb. Den finder du her.
Den nævnte Oslo 2022 og Orlando 2016 (begge islamistiske). Og så sluttede den med dette citat:
“Vi har årlige informationsmøder med PET. Vi ved godt, at der er en trussel, og at faren er særlig høj fra højreekstremistiske bevægelser. Så det er en gentagelse af det, der skete i Oslo.”
Så kan man sige: Jamen, det sagde hun jo.
Og ja, det sagde hun jo så. Hun gør sig umage for at nævne ”højreekstremismen”, mens de morderiske islamister går fint fri. Uha da.
Men selv om Susanne Branner sagde, hvad hun sagde, er der en journalist, der skal strikke historien sammen. Og det første vi bemærker er: Ingen opklarende spørgsmål. Ingen undren. Bare slut.
Journalisten vælger altså at lade historien munde ud i, at den “særlige” trussel kommer fra højreekstremisme – midt i dækningen af et konkret islamistisk angreb, hvor gerningsmanden havde IS-baggrund, tidligere dom for forberedelse af vold og tilhørte det islamistiske miljø.
Det er et konkret journalistisk valg, og ikke “bare et citat”.
Journalisten styrer opbygningen, rækkefølgen og slutningen. At placere den påstand som det effektfulde sidste ord – uden at spørge ind til, at Oslo 2022 var et islamistisk angreb, at det aktuelle angreb er islamistisk, eller at PET’s vurderinger af trusselsbilledet faktisk har islamisme som den mest akutte terrortrussel i mange år – er et aktivt redaktionelt greb. Indiskutabelt.
Ingen undren, ingen “men i dette tilfælde var det jo…”, ingen balance. Det efterlader læseren med indtrykket af, at højreekstremisme er den primære fare, selv når fakta peger den anden vej.
Det har ganske enkelt intet med journalistik at gøre – men det vender vi tilbage til.
For vi forlader nu statens vamle propaganda-apparat nummer 1 og går videre statens vamle propaganda-apparat nummer 2 – TV 2.
TV 2 havde sendt reporter Nanna Østerby til scenen, hvor den morderiske galning styrede sit køretøj ind i andre mennesker, og Nanna Østerbys første fokus var meget langt fra at være den islamistiske terrorist. Du kan se klippet her (link til X).
Hun fokuserer i stedet på ”den politiske splittelse”, som ”mange” har talt med Nanna Østerby om. Ifølge Nanna Østerby, naturligvis.
I indslaget siger hun blandt andet:
”Mange fortæller mig, at de oplever en splittelse i det tyske samfund. En splittelse, som netop udspringer af det politiske klima, fortæller folk. Rigtigt mange af dem, jeg har talt med i dag, peger i høj grad på det tyske højrefløjsparti AfD, som jo har været meget kritiske overfor indvandrere. De (de mange folk, som Nanna Østerby ifølge Nanna Østerby har talt med, red.) siger, at AfD har blæst (hun mener ”pustet”) til det her had, den her kløft, mellem forskellige samfundsgrupper.”
Værsgo og skyl.
Igen husker vi lige på: Det er journalisten (og redaktionen), der vælger strukturen. Det er dem, der vælger, hvad fokus er.
Det synes næsten unødvendigt at sige det, men: Det er ikke neutral reportage. Det er en bevidst prioritering, der understøtter en specifik (og forudbestemt) fortælling om, hvor truslen ’egentlig’ kommer fra.
Når det sker systematisk i dækningen af islamistiske angreb på netop LGBTQ+-mål, bliver det propaganda i den forstand, at det filtrerer virkeligheden for at passe ind i en forudbestemt fortælling.
Danskernes to store nyhedskanaler, der til sammen får milliarder og atter milliarder af danskernes skattekroner, serverede dig i går propaganda.
Du fik manus. Manipulation, fokusskift, omhyggeligt udvalgte udeladelser, fordrejelser. Løgne.
Da Psst! for over to år siden, gik i gang med systematisk at dokumentere mediernes manus, mente mange – rigtigt mange – at det da var en konspirationsteori.
I går oplevede flere tusinde danskere manus på en måde, der ikke efterlader andre forklaringer. Det var et ekstremt tilfælde.
Når gerningsmanden er islamist, bliver sproget passivt, motivet “komplekst”, og fokus flyttes til “hadklima”, “polarisering” og/eller ”højreekstremisme”.
Når gerningsmanden er højreekstrem, er sproget direkte, motivet klart, og overskrifterne skarpe. Det er naturligvis ikke tilfældigt.
Det er manus. Et manus, der skal beskytte en bestemt fortælling om, hvor truslen “egentlig” kommer fra – og hvad man helst ikke vil tale for meget om. I går blev det ekstra tydeligt.
Og reaktionen på de sociale medier var derefter.
Dét er det eneste positive aspekt, vi står tilbage med. At så mange mennesker har fået nok af statsfinansieret propaganda, manipulation, udeladelser af helt afgørende og centrale informationer og direkte løgne.
Ikke at det umiddelbart nytter det store. Men voksende bevidsthed og aktiv stillingtagen er trods alt også noget.
Den ’information’, der kommer frem til danskerne fra de etablerede medier, der er så frække og skamløse at kalde sig selv for uafhængige og balancerede, er voldsomt elendig. Under AL kritik.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afblæser den videnskabelige udtalelse, der skulle være faldet i går (30. juni). De vil have mere tid. EFSAs forsinkelse får konkrete konsekvenser for Danmark.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kommer alligevel ikke med den videnskabelige udtalelse om Bovaer, der skulle være faldet i går (30. juni 2026). Det bekræfter EFSA selv overfor mediet agriland.
“Den videnskabelige udtalelse forventes nu at blive offentliggjort ved udgangen af 2026. Forlængelsen afspejler den store mængde oplysninger, der blev indsendt under EFSA’s offentlige indkaldelse af data. Mellem 3. februar og 10. april 2026 modtog EFSA over 70 bidrag, hvoraf mange omfatter detaljerede videnskabelige og tekniske oplysninger, der skal vurderes og valideres omhyggeligt,” udtaler EFSA’s talsmand til mediet.
Psst! talte i april måned med EFSA (den historie kan du finde her), der dengang bekræftede, at EFSA’s ”konklusioner var planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026”. EFSA sagde i samme ombæring, at dataindsamlingen var afsluttet, og tilføjede:
”Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.”
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
Statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe
Tidligere i år iværksatte EFSA en gennemgang af anvendelsen af 3-nirooxypropanol (3-NOP), der sælges som Bovaer, i malkekøer og køer til avl.
I december 2025 anmodede EU-Kommissionen EFSA om at afgive den videnskabelige udtalelse om sikkerheden af Bovaer.
Den anmodning kom naturligvis i kølvandet på den dyrevelfærdskatastrofe, som ramte Danmark i efteråret 2025, hvor den statsbeordrede dyremishandling fik den ene mælkebonde efter den anden til at stå frem med de rene skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.
Overalt i landet.
SEGES’ (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse viste massive problemer hos 65-67 procent af landmændene, mens den nye rapport fra Århus Universitet finder ingen samlet skade på køer. Sidstnævnte rapport kritiseres fra flere sider for ”kreativ bogføring” i og med, at rapporten ikke tæller døde dyr, syge dyr og sygebokse med (eller kun marginalt). Den historie kan du læse her.
EFSA’s forsinkelse får meget konkrete konsekvenser for Danmark, mere end noget andet land i verden. Grunden er enkel: Det var Danmark, der som det første og eneste land i verden, gjorde Bovaer til tvang. Det skete 1. januar 2025, hvor Bovaer blev ophøjet til et statsbeordret vidundermiddel, der skulle tilsættes køernes foder i mindst 80 dage om året. Det var “godt for klimaet”.
Den giver regeringen politisk dækning til at holde fast i den nuværende fleksible linje (fritagelser for Bovaer, red.) uden at skulle tage en ny ultimativ beslutning om tvang eller fuld tilbagetrækning lige nu.
Den forlænger usikkerheden og “ventetiden” – hvilket passer godt til en situation, hvor man har skubbet en fuldstændigt hovedløs (og meget mistænkelig) politik igennem, men nu står med mildt sagt praktiske problemer og modstand fra mange landmænd.
Den reducerer presset for at genindføre strengere krav (for eksempel fuld fart frem mod Bovaer 365 dage om året), fordi “vi venter på EFSA” er et stærkt argument.
Omvendt: Hvis EFSA senere på året eller i 2027 kommer med en ren blåstempling, kan det give ammunition til at skrue op igen.
Hvis den rejser tvivl, bliver det svært at forsvare fortsat brug. Selv for Danmark, der i suveræn stil har været verdens mest aggressive land med tvangsbrug af Bovaer.
Endelig er der det mest uhyggelige perspektiv i EFSA’s forsinkelse:
Lad os sige, at EFSA først kommer med den videnskabelige udtalelse omkring den 1. december 2026. Det betyder, at landmændene ikke kan nå at vente på den, når de skal overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer 80 dage om året. De skal i gang allerede fra oktober.
Så vil der være mange, der søger fritagelse, javist.
Men der vil også være mange, der bare gør det – fordi de skal. Fordi ”det er loven”.
Det ved vi, at der vil være. Psst! har fortalt historien.
De vil ikke have bøder, kontrolbesøg eller problemer med Arla/leverandøraftaler.
De accepterer, at en del af besætningen bliver syge, får nedsat produktion, eller i værste fald dør eller må slagtes tidligt – og så prøver de at minimere skaden ved at holde lav profil.
Det er den tavse, tavse konsekvens af en politik, der blev rullet ud med hård hånd. Nogle gårde har valgt at køre videre, selvom de ser problemer, fordi alternativet (at stå frem eller stoppe) kan føles risikabelt økonomisk og socialt uacceptabelt.
Og det betyder så igen, at både dyr, landmænd og forbrugerne ender som de store tabere. Dyrene vil blive syge og dø. Landmændene og de ansatte skal leve med det. Og forbrugerne skal igen-igen acceptere, at de affaldsstoffer, der går i mælk, kød og alle andre ko-produkter som en direkte konsekvens af Bovaer, igen vil stor-forurene alle konventionelle ko-produkter.
Det vil være totalt uacceptabelt, så vi fortsætter naturligvis med at holde skarpt øje. Vi ved, at de danske medier ikke informerer på forbrugernes vegne, så den tager vi.
Den amerikanske Director of National Intelligence, Tulsi Gabbard, frigav på sin sidste dag i embedet en række tidligere klassificerede dokumenter om Dr. Anthony Faucis centrale rolle under covid-19-pandemien.
Dokumenterne, offentliggjort 18. juni 2026, indeholder blandt andet:
1: At Anthony Fauci via NIAID (National Institute of Allergy and Infectious Diseases)/EcoHealth Alliance finansierede gain-of-function-forskning på bat-coronavirus ved Wuhan Institute of Virology (WIV), som angiveligt førte til Covid-19-pandemien (lab-leak-teorien).
2: At Fauci aktivt manipulerede efterretningsvurderinger (Intelligence Community assessments) for at fremme en “naturlig oprindelse” (wet market) og undertrykke lab-leak-teorien – inklusivevdirekte kontakt med efterretningsfolk og udvælgelse af eksperter.
3: At Fauci løj over for Kongressen under ed i 2024 om sin viden og involvering i diskussioner med efterretningstjenesterne om viral forskning.
4: Kommunikation og dokumenter, der viser Fauci’s rolle i at koordinere med figurer som Peter Daszak (præsentation af ham i næste sætning) og aggressivt pushe fortællingen om naturlig oprindelse for at dække over den farlige forskning.
Daszak var præsident for EcoHealth Alliance (en non-profit organisation, der arbejder med global sundhed, pandemi-forebyggelse og forskning i zoonotiske vira) i mange år frem til januar 2025.
EcoHealth Alliance modtog millionstøtte fra blandt andre NIH (National Institutes of Health) og samarbejdede med Wuhan Institute of Virology om forskning i bat-coronavirus (flagermus-coronavirus).
Du kan finde pressemeddelelsen, der har titlen “Fauci Funded Wuhan Lab Research That Sparked COVID – New Evidence Fauci Manipulated Intelligence and Lied to Congress“, her.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
Gain-of-function-forskningen
“I går var min sidste dag som Director of National Intelligence. Jeg deklassificerede og offentliggjorde hidtil usete dokumenter, der afslører sandheden om, at Fauci dirigerede millioner af amerikanske skatteyderdollar til at finansiere farlig gain-of-function-forskning ved Wuhan-laboratoriet, arbejdede sammen med efterretningssamfundet for at undertrykke sandheden om sine handlinger og skjule virussets laboratorielækageoprindelse, samt løj over for Kongressen under ed i 2024. Det er på tide, at I får sandheden at vide,” skrev Tulsi Gabbard selv på X, da hun præsenterede frigivelsen. Den post kan du finde her.
Dokumenterne er en samling på flere hundrede sider, der inkluderer internt materiale fra 2020 og frem, analyser fra føderale laboratorier og beviser for en bred amerikansk finansiering af biolabs.
Kort fortalt underbygger dokumenterne ifølge Tulsi Gabbard historien om, at Fauci – i sin tid som direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) – var involveret i tildeling af amerikanske skatteyderpenge til forskning i coronavirusser.
Midlerne blev kanaliseret gennem organisationen EcoHealth Alliance til Wuhan Institute of Virology i Kina. Forskningen beskrives i dokumenterne som gain-of-function-forskning, der involverede manipulation af virusser for at studere deres potentiale for at inficere mennesker.
Tulsi Gabbard: “Fauci dirigerede millioner af amerikanske skatteyderdollar til at finansiere farlig gain-of-function-forskning!” Foto: Deposit.
Flere amerikanske efterretningstjenester, herunder FBI, har tidligere vurderet en laboratorie-læk som den mest sandsynlige forklaring, mens andre har peget på en naturlig zoonotisk overførsel. Det emne var (også) dybt betændt under Den Store Fortællings peak, og de professionelle sundhedskapaciteter, der vovede at argumentere for en laboratorie-læk, blev miskrediteret, udsat for censur, udskammet og kom endda på sorte lister. Som for eksempel i tilfældet med Jay Bhattacharya (leder af National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation) – den historie kan du læse mere om her.
I det hele taget er dokumenterne yderligere indhold, der går stik imod Den Store Fortælling, som var den fortælling, der ikke bare blev pushet af medierne. Den blev tæppebombet ud med megafoner 24 timer i døgnet.
Men nu er de selvsamme medier (CNN, New York Times, Washington Post, ABC, NBC, CBS, MSNBC med flere) fuldstændigt tavse.
Så det er de danske medier selvfølgelig også.
Dem – altså formynderne af den kuldsejlede Store Fortælling – vender vi tilbage til.
Senator Rand Paul (Republikaner fra Kentucky), som i flere år har kritiseret Fauci for hans udsagn om gain-of-function-forskning, har gentagne gange anklaget Fauci for at vildlede Kongressen og ønsker strafferetlig forfølgelse.
Han har også sat spørgsmålstegn ved holdbarheden af den præventive benådning, som den tidligere præsident Joe Biden gav Fauci, og har opfordret til yderligere undersøgelser af amerikansk finansiering af biologisk forskning i udlandet.
Og en sidste bemærkning om Rand Paul: Den 22. juni varslede han på X således, at Fauci snart skal igennem nye ubehageligheder.
”Sidste uge meddelte Anthony Fauci os, at han IKKE frivilligt vil vidne for Senatets Udvalg for Homeland Security and Governmental Affairs, selvom han tidligere havde indvilliget i det.Derfor har jeg i dag udstedt en stævning, der kræver, at han vidner for udvalget – offentligt – næste måned,” skrev Rand Paul.
Senator Ron Johnson (Republikaner fra Wisconsin) har også været i flere år været aktiv i undersøgelser af pandemihåndteringen.
Han har afholdt høringer om påståede forsøg på at undertrykke information om vaccine-sikkerhed og videnskabelige studier. Johnson har i den forbindelse udtalt, at der kan være tale om svindel og har rejst spørgsmål om forældelsesfrister i forhold til lovovertrædelser begået under pandemien.
Fauci har tidligere afvist beskyldninger om at have løjet for Kongressen eller at have støttet farlig forskning uden tilstrækkeligt tilsyn.
Han har argumenteret for, at den pågældende forskning var vigtig for at forstå og forebygge pandemier, og at definitionen af gain-of-function-forskning har været genstand for debat blandt forskere.
Tilbage til medierne, der alle som en, har valgt fuldstændigt at udelade historien om frigivelsen af bio-lab-dokumenterne og Fauci’s rolle under Covid-19. Det er de – igen – helt enige om.
De samme medier, der igen og igen holdt mikrofonen oppe for Dr. Fauci, takkede ham og direkte hyldede ham, har ikke spor lyst til at sige et eneste pip om møntens bagside.
Og det samme gør sig – naturligvis – gældende i Danmark (og alle de andre lande i ”den vaccinerede verden”), hvor de danske medier hele vejen igennem har været et 1:1 ekko af CNN og de politikker, der er kommet lige præcis fra Fauci.
Som for eksempel kravet om de 2 meters afstand (6 feet), der aldrig var baseret på nogen form for videnskab. Den blev – ligesom så meget andet – direkte hapset af Danmark.
Det er – trods stor forargelse – intet overraskende i mediernes totale tavshed. Eller løgne via udeladelser, kan du vel også kalde det.
Medierne – og mediernes ejere – står for en dybt korrupt, ødelagt, stærkt propagandistisk dækning af Covid-19, og alt, hvad der hører ind under det emne. Hvilket ikke er så lidt.
Den 1. maj 2026 udkom Århus Universitets rapport, der hedder ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis”. Den finder du her.
Rapportens konklusion er, at der er ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse, og det er jo godt nyt for de meget få, men meget indflydelsesrige, støtter af Bovaer i Danmark.
Andre har udtrykt kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at døde dyr, syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun marginalt).
Kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der ’bare’ mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare ’ser sløje ud’ uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, udelukkes/registreres ikke.
Kritikken går også på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt på grund af problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.
Århus Universitets rapport, der altså ikke – ud fra den model, de har valgt at benytte – finder hverken øget dødelighed eller fald i mælkeydelsen er naturligvis også opsigtsvækkende i lyset af SEGES Innovations (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse.
I SEGES’ undersøgelse (udgivet slut-november 2025) af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.
Opsummering:
I SEGES’ egen undersøgelse svarede 65,1 procent altså, at de oplevede reduceret foderindtag, mens 67,4 procent rapporterede om fald i mælkeproduktionen:
I Århus Universitets rapport er de problemer forsvundet. Der er intet at se.
I forlængelse af Århus Universitets rapport, har universitet også forfattet en nyhedsartikel – en slags pressemeddelelse, der opsummerer rapportens vigtigste punkter. Den finder du lige her.
I artiklen udtaler lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab sig, og han er også en af hovedforfatterne til Århus Universitets rapport, der altså ikke kan finde nogen problemer med Bovaer.
Især et afsnit i pressemeddelelsen fangede for alvor Psst!s opmærksomhed. Og vakte nok nysgerrighed til, at vi skrev en række spørgsmål til lektor Niels Bastian Kristensen, der nu har svaret på både indledende og senere også opfølgende spørgsmål.
Det får du nu serveret – fra start til slut – og fuldstændigt uredigeret. Som vel kun Psst! tilbyder..?
Men først skal du læse det kapitel, som vi stiller spørgsmål til.
Det kommer her:
Overskriften til afsnittet er ”Ændringer i mælkeanalyser”, og her kommer resten af afsnittet:
Forskerne fandt samtidig forskelle i flere af de analyser, der bruges til at beskrive mælkens sammensætning hos køer, der fik tildelt Bovaer i foderet.
Det gjaldt blandt andet analyser af mælkens indhold af protein, urea og 3-hydroxybutyrat, der er naturligt forekommende stoffer, som normalt bruges som målepunkter til at vurdere koens produktion, proteinforsyning og stofskifte.
“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl,” siger Niels Bastian Kristensen.
Han forklarer, at de modeller, der bruges til at analysere mælk, bygger på komplekse sammenhænge mellem mælkens forskellige indholdsstoffer. De sammenhænge kan muligvis ændre sig, når Bovaer påvirker processerne i koens vom.
“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne,” siger Niels Bastian Kristensen.
Afsnit slut.
Psst! syntes, at der er i kølvandet på det kapitel og de citater var spørgsmål, der pressede sig på. Så vi stillede dem.
Her kommer nu Psst!s indledende spørgsmål – med Niels Bastian Kristensen indledende svar.
Spørgsmål 1:
Når du siger:
“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl.”
Hvad betyder det så konkret? Hvor anderledes er Bovaer-mælken sammenlignet med Bovaer-fri mælk? Jeg spørger (også) i henhold til: Da Bovaer blev introduceret fik forbrugerne jo den information, at der ingen forskel var.
Svar:
Vi har ikke foretaget mælkeanalyser, men har analyseret data baseret på rutineanalyser af mælk. I denne kontekst er analyserne anvendt med det formål at beskrive mælkeproduktionen og ikke mælken som råvare.
Rutineanalyserne af mælken foretages med proxymetoder, som ikke nødvendigvis er robuste overfor ændringer forårsaget af Bovaer – eller for så vidt andre systematiske ændringer i fodringen.
Spørgsmål 2:
Er der ændringer, som vi ikke har overblik over, i mælkens sammensætning på grund af Bovaer? Hvad skal danske forbrugere tænke om det? Er der en risiko for, at den konventionelle mælk (fra køer, der har fået Bovaer) er blevet et ringere produkt? Eller kan vi konkludere, at det ER blevet et ringere produkt?
Svar:
Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.
Spørgsmål 3:
Du siger også:
“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne.”
Her taler du konkret om ændringer i mælkens sammensætning og en forskydning af omsætningen af komponenter i vommen. Psst! har igennem flere artikler belyst, at forbrugerne i altovervejende grad ikke synes, at ændringer i mælken og det, at man går ind og roder ved noget så kompliceret som koens biologi, er positivt. Hvordan skal danskerne helt konkret forstå det, du siger her? Kan du forenkle dit citat her, så alle kan forstå det?
Svar:
Bovaer hæmmer dannelsen af metan i vommen på koen og dermed øges brinttrykket i vommen. Et øget brinttryk forventes at drive en række kemiske balancer i retning af mere reducerede komponenter. Balancerne i vommen er altid påvirket af fodringen og der er ikke noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber.
Jeg undrer mig over, at NOPA slet ikke indgår i afsnittet. Vi ved fra EFSA og Fødevarestyrelsen, at affaldsstoffet NOPA går i mælken som direkte konsekvens af Bovaer. Hvorfor er NOPA slet ikke nævnt? Hvorfor er det ikke et emne? Og hvorfor er der ingen oplysning om NOPA til danskerne?
Svar:
I den netop afsluttede undersøgelse har vi anvendt data fra alm. produktionsovervågning, vi har ikke haft data omkring NOPA vi kunne inddrage i undersøgelsen.
Spørgsmål 5:
Når du taler om at “forskyde omsætningen af mange komponenter i vommen”, er det så det, som dyrlæge og ko-ekspert sagde til Psst! allerede i februar 2025? (link her)
Her sagde han:
“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Er det det, der er sket? Har vi lavet ulykker med Bovaer? Hvad synes du – mere overordnet – om hans citat? Har han ret, synes du?
Svar:
Vi ved endnu ikke hvordan Bovaer evt. har påvirket produktionen eller køerne, hverken i de besætninger, der har haft et tilsyneladende positivt respons eller dem, der har haft et tilsyneladende negativt respons til Bovaer.
Spørgsmål 6:
Har Bovaer gjort mælken dårligere end den var før Bovaer?
Svar:
Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.
Spørgsmål 7:
Andet? Er der noget, du gerne selv vil tilføje? Er der noget, jeg har misforstået/overset/mangler? Er der vigtige informationer, jeg bør tage med?
Svar:
Du er altid velkommen til at vende tilbage hvis du har yderligere spørgsmål.
Vi skal videre til de opfølgende spørgsmål. De kommer her – samt de svar, der følger fra Niels Bastian Kristensen, der følger med (til nogle af spørgsmålene i hvert fald).
Spørgsmål/svar nr. 1:
Jeg forstår ikke, hvad det konkret betyder. Du taler om, at Bovaer muligvis medfører en systematisk analysefejl. Hvordan gør det det? Hvilke ændringer er det, der er tale om her?
Svar:
Standardanalyser af mælk foretages med proxymetoder, som ikke er designet specifikt til at opfange ændringer forårsaget af Bovaer.
På samme måde er de heller ikke designet til at opfange andre systematiske ændringer i fordringen.
Spørgsmål/svar nr. 3:
Du siger, at der er ikke er noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber, men er det ikke nærmest lodret modsat af, hvad danskerne fik at vide om Bovaer fra starten? Danskerne blev da fortalt, at intet gik i mælken – at alt var gennemtestet, sikkert og effektivt. Danske forbugere er endda undervejs blevet fortalt, at om noget – så er mælken endnu bedre. Men det er altså ændret nu?
Svar:
Ændret fodring (foderets værdier) kan påvirke mælkens værdier. Det er der intet unormalt i. Fordrer man fx med mere eller mindre protein, kan det aflæses i mælkens værdier.
Spørgsmål/svar 5:
Du skriver, at vi endnu ikke ved hvordan Bovaer har påvirket produktionen eller køerne. Det svar forstår jeg simpelthen ikke. I SEGES’ egen undersøgelse af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.
Betyder det ikke, at vi rent faktisk godt ved noget om, hvordan Bovaer har påvirket produktionen og køerne?
Tæller SEGES’ undersøgelse ikke med ind i den samlede pulje af viden, som vi har i dag?
Svar:
Vi ved ikke HVORDAN det har påvirket dem. Hverken positivt eller negativt.
Der er kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at Syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun delvist): Mange kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare “ser sløje ud” uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, fanges ikke godt. Kritikken går på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt pga. problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.
Mit spørgsmål er: Hvor er den ægte nysgerrighed? Hvorfor er det ikke den ægte nysgerrighed, der danner baggrund for de resultater, som man finder frem til? Alle konklusioner og metoder synes at være til fordel for Bovaer – det er meget svært at få øje på resultater/observationer, der går den anden vej. Hvordan kan det være?
Svar:
Undersøgelsen viser jo netop, at der har været udfordringer, men at der samtidig har været fravær af udfordringer. De tal, der har påvirket gennemsnittet i negativ retning, er stort set opvejet af de tal, der har påvirket gennemsnittet i positiv retning.
Der er intet for eller imod – kun analyser af data.
**
Opfølgende spørgsmål og svar slut.
Psst! siger mange tak til Niels Bastian Kristensen for svarene.
Vi ville ønske, at vi blev endnu klogere, eller i hvert fald ikke sad tilbage med følelsen af, at mange spørgsmål ikke har fået et klart svar, men sådan er det jo.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Claus Sørensen er 52 år, og har indtil for ganske nyligt (maj 2026) arbejdet på en gård i Midtjylland.
Han havde med sikkerhed arbejdet der endnu, hvis det ikke var for Bovaer, som Danmark som det første og eneste land i verden gjorde lovpligtigt fra 1. januar 2025.
Danskerne blev fortalt, at Bovaer var et ”klima- og miljøvenligt tiltag”, der var sikkert og effektivt. Gennemtestet i årevis.
Danskerne fik at vide, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var de to højeste prioriteter overhovedet, og danskerne blev derudover fortalt, at ”intet gik i mælken”.
Det sidste punkt fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danskerne om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet større og bedre.
I bunden af artiklen her får du links til alle Psst!s historier om Bovaer, det er efterhånden blevet et omfangsrigt katalog. Hvem skulle have troet, at et fodertilsætningsmiddel ville have udviklet sig til en så enorm historie?
Og det var præcis i februar 2025, at den gård, som Claus Sørensen arbejdede på, begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. De fleste danske landmænd ventede til efteråret 2025, men gården, som Claus arbejdede på, var altså en af de gårde, der gik tidligt i gang. På det tidspunkt havde Claus arbejdet på gården i små to år.
”Vi vidste ikke, hvad det var for noget. Og i sagens natur vidste vi jo heller ikke noget om alle de problemer, der skulle vise sig at komme – vi vidste stort set intet,” siger Claus, der snart skulle opleve at få meget mere viden. På den hårde måde.
Claus Sørensen sagde op, fordi han ikke længere kunne leve med den død, ulykke og sygdom, som fulgte med Bovaer. Privatfoto.
Kort efter, at gården begyndte at tilsætte Bovaer, startede ulykkerne.
”Lige pludselig fik køerne det dårligt. Mange kunne ikke rejse sig. Nogle af dem døde. Det var akkurat det samme, som vi nu har set flere andre steder,” siger Claus Sørensen, og fortsætter:
”En ting, vi døjede helt tovligt med, var omkring afgoldning (den proces, hvor man stopper med at malke køerne i slutningen af laktationen, så de går i goldperiode (tørperiode) før næste kælvning, red.). Køerne ville smide (abortere, red.) kalven. Men det er jo klart, for Bovaer er ikke godkendt til drægtige dyr. Sådan en afgoldning stresser jo en ko, og hvis den så får det gift samtidigt, så er det stress plus stress. Koens immunforsvar kunne ikke magte både gift og kalv, og så smed den kalven.”
Det, som Claus Sørensen siger her, oversætter vi lige, så alle kan være med:
Han siger, at køerne reagerede ved at “smide kalven” (altså abortere eller kaste kalven tidligt). Og han tilføjer, at det giver mening, fordi Bovaer ikke er godkendt til drægtige/goldkøer — så at give det samtidig med afgoldning er “stress plus stress”.
Han fortsætter:
”Det skete for rigtigt mange køer. Jeg tror, vi var oppe på omkring 20 procent af besætningen, som det skete for. Det var ekstremt, og det skete hver eneste uge.”
Så du står der i februar 2025 og oplever pludselig en masse ting, som går langt ud over det sædvanlige, er det korrekt?
”Ja, for selvfølgelig har vi haft en ko, der har fået forgiftning før – grundet alt muligt andet. Men det er utroligt sjældent – det sker måske en gang om året. Eller ligefrem en gang hver andet år – det er den hyppighed, vi taler om her. Men lige pludselig var der sygdom over alt – hele tiden. Og de køer, der blev syge, kom sig aldrig igen. Det kunne godt ske, at de kom til at give mælk igen, men på et markant lavere niveau. Vi har lige siden Bovaer haft en masse køer, der ikke har haft det godt, og det får de det heller ikke.”
Ham din chef – reagerede han ikke? Det er lidt svært at forstå, at man i sådan en situation ikke giver udtryk for, at ’den er gal, vi må gøre et eller andet”.
”Lige præcis. Det er også halvdelen af forklaringen på, hvorfor jeg har sagt op. Der var ikke bare den forståelse – overhovedet ikke,” siger Claus, der alene for sin gamle arbejdsplads’ skyld afholder sig for gå i specifikke detaljer om chefen.
Efter nogle uger med Bovaer, gik situationen fra slem til endnu værre.
”Da vi kom lidt længere hen, begyndte mareridtet med kalvene. Alt den mælk, som kalvene får, er mælk fra køerne, og det betyder, at når køerne får Bovaer, så får kalvene det også. Og resultatet var noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet. De (kalvene, red.) mistrivedes helt vildt. Der var sygdom og død overalt. Nogle af dem døde i kramper. De oplevelser holder man ikke til at se på særligt længe, det kan jeg bare sige. Så er man fandme godt nok kold.”
Claus Sørensens oplevelser med kalvene stemmer godt overens med, hvad en kalvepasser, der arbejder på en gård i Nordvestjylland, fortalte Psst! tilbage i marts 2026. Hun fortalte også en gruopvækkende historie om sygdom, lidelse og død.
Claus Sørensen og gården kom igennem de 80 dage med at tilsætte Bovaer, og som vi efterhånden har hørt mange gange: Da Bovaer ophørte, blev alt hurtigt bedre. Sygdom, død og ulykker forsvandt – nu var kun eftervirkningerne af 80 dages Bovaer tilbage.
Men i foråret 2026 (april, red.) fortæller Claus Sørensens chef så, at de skal i gang med Bovaer igen. Langt de fleste gårde er i øjeblikket i venteposition i forhold til Bovaer, og Claus Sørensen ved ikke, hvorfor chefen besluttede, at de allerede her i foråret 2026 skulle i gang igen. Men han ved, at emnet ikke var til debat – sådan blev det.
”Jeg får det simpelthen dårligt – jeg kan bare mærke, at det påvirker mig helt vildt. Jeg talte så med nogle kolleger, og forklarede dem, hvordan jeg havde det med det, og de sagde til mig, at det for dem lød som om, at jeg blev nødt til at sige op. For den omgang kunne jeg da ikke klare igen, vurderede de. Og det var også min egen vurdering. Så det gjorde jeg – den 30. april sendte jeg mailen, hvor jeg sagde op,” fortæller Claus.
Claus Sørensen skulle ikke gå uden arbejde i mange dage – han starter snart på en økologisk gård, men som Claus Sørensen siger:
”Jeg havde flere forskellige muligheder, men jeg gik efter den arbejdsplads, der for alvor havde den rette indstilling. Det var det afgørende for mig.”
Hvilken indstilling er det?
”Ja, det er så, at de ikke på nogen måde vil acceptere at fodre dyrene med gift.”
Og du mener, at Bovaer er gift?
”Ja, det er da ikke andet. Du kan kalde det, hvad du vil, men det slår dyrene ihjel. Og jeg ved i hvert fald, at gift plejer man at bruge til at slå ihjel med. Så ja, Bovaer er gift. Det er noget fandens noget. Det er så frustrerende at se på – og stå midt i – at jeg ikke har ord for det.”
Hvad er den vigtigste grund til, at du sagde op?
”Det er, at jeg ikke længere kan være i det Bovaer-helvede. Det er statsbeordret dyremishandling, intet mindre. Dyrene lider under det – i en grad, så ordene bare ikke rækker. Det er helt væk. Det kan godt være, at der er nogen, der kan leve med det, men jeg kan ikke,” siger Claus, og fortsætter:
”Jeg har senere fundet ud af, at oplevelserne med Bovaer fra februar 2025 har påvirket mig meget mere end jeg selv lige gik og troede. Det er grunden til, at jeg reagerer så voldsomt i år – det har siddet i kroppen på mig lige siden.”
Claus Sørensen: “Bovaer er statsbeordret dyremishandling, intet mindre.” Privatfoto.
Claus Sørensen mener, at danskerne er blevet udsat for koordineret tavshed, decideret misinformation og tung propaganda omkring Bovaer.
Og det er, som dokumenteret af Psst!, objektivt korrekt. Omkring 1. januar, hvor Bovaer blev gjort lovpligtigt handlede mediernes historier om ”konspirationsteoretikerne”, der var kritisk eller bare skeptisk overfor midlet. De mange forbrugere blev kaldt mange grimme ting – fx ”rabiate”, ”skøre” og ”antivaxxere” (ja, også her!). DR gav professor Peter Lund syv stive minutter som solokilde i mediets nærmeste eneste dækning af Bovaer, og i de syv minutter gjorde man partskilden Peter Lund til en altvidende ekspert. Og så hyggede sig over ”konspirationsteoretikerne”.
Da efteråret 2025 så ramte, og dyrevelfærdskatastrofen blev umulig at ignorere valgte få danske etablerede medier (som for eksempel Jyllands-Posten) at dække den vinkel.
Intet etablereret medie har her i maj 2026 fortalt danskerne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i danskernes mad. Ikke ét medie har efter halvandet år givet danskerne den information.
Claus Sørensens opfattelse af mediernes dækning, illustrerer han her:
”Man taber mælet fuldstændigt, det er ikke til at finde ord for. Jeg ser normalt ikke nyheder – det plejede jeg, men sprang fuldstændigt fra i forbindelse med corona, hvor vi ikke længere fik nyheder, men propaganda, udskamning og gruppepres. Forklædt som nyheder,” siger Claus, og fortsætter:
”For det første bemærkede jeg tavsheden, der varede i mange, mange måneder, og når der så endelig kommer noget, har jeg set indslagene eller historierne efterfølgende. Og her kommer jeg i tanke om et indslag på TV 2, der handlede om ham nede fra Ølgod (landmanden Huibert van Dorp, red.). Man kunne mærke på ham, hvor ondt det gjorde på ham at se sine køer blive syge og dø. Og så kommer Poul Erik Skammelsen med sin afsluttende replik: ”Er det ikke bare fordi, I ikke vil den grønne omstilling”? Det er et direkte citat. Manden havde fattet intet, eller ØNSKEDE ikke at fatte noget. Jeg havde lyst til at tage et eller andet og bare smadre den skærm. Hvad bilder manden sig ind? Hvor var de kritiske spørgsmål den anden vej – det skal jeg fortælle dig: Ingen steder. De eksisterer ikke. De danske medier PISSER på danskerne. De er IKKE på danskernes side, og det viser historien om Bovaer endnu engang. Meget tydeligt.”
Psst! siger mange tak Claus Sørensen for at fortælle historien, som er endnu et vigtigt vidnesbyrd om historien om Bovaer i Danmark. Eller rettere: Skandalen om Bovaer i Danmark.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Det var Jarno Sloesarwij, der i september 2025 skaffede Psst! adgang til dokumenter fra Arla’s lukkede platform, Arla Farmers, for at dokumentere, at Danmarks konkrete planer med Bovaer var at udvide lovkravet om obligatorisk Bovaer fra 80 dage om året til 365 dage. Året rundt.
Jarno Sloesarwij er en af de to anonyme kilder, som Psst! har brugt siden vores opstart for to år siden, men nu er det altså kun kalvepasseren fra Nordvestjylland, der – for nu – forbliver anonym i hele Psst!s katalog. Den historie kan du læse her.
Jarno Sloesarwij er 53 år og mælkeproducent, og passer med sin kone, søn og kommende svigerdatter 140 køer og 120 hektar i Tårs i Nordjylland.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
100 procent i 2030
Planerne om, at Danmark lige pludselig spurtede afsted mod helårs-Bovaer, kom frem ganske kort tid før det gik løs med dyrevelfærdskatastrofen i Danmark i efteråret 2025.
Det betyder konkret, at Danmark i starten af september ikke vidste, hvordan køerne vil reagere på de 80 dage med Bovaer. Det kunne vi ikke vide – for langt de fleste landmænd ventede med at tilsætte Bovaer indtil årets sidste 80 dage.
Ud fra informationerne på Arla Farmers kunne Psst! afsløre de konkrete mål og delmål for Bovaer i Danmark. Det overordnede mål var Bovaer 365 dage om året, og det skulle gå hurtigt. Allerede fra 2027 skulle 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og fra 2030 skulle det tal altså være 100 procent.
Før vi vidste, hvordan de 80 dage med Bovaer ville forløbe, havde vi besluttet at gå til 365 dage om året. Uden at skele til det faktum, at danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er som bekendt det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Ikke noget med at vente og se, hvordan de 80 dage ville gå.
Bare fuld fart frem. Hele året. Hver dag.
Mælkeproducenterne skulle falde ind på linje via trusler. Og danskerne skulle intet høre om nye affaldsstoffer i vores fødevarer – endda nogle af de fødevarer, der over de senere år er steget voldsomt i pris, og også nogle af de fødevarer, som vi bruger mest.
I dag ved vi, at de 80 dage med Bovaer, som vi ikke ville vente og se resultatet af, gik meget dårligt. Uacceptabelt dårligt.
Køerne spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde. Når landmændene stoppede med Bovaer, blev tingene hurtigt bedre.
Et af virkemidlerne for at komme til 365 dage om året, var direkte trusler overfor andelshaverne.
Konventionelle danske mælkeproducenter blev først og fremmest truet på pengepungen. Gentagne gange. Du kan læse de konkrete trusler mod mælkeproducenterne her, og det var de trusler, der fik dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri til at konkludere, at der var tale om en ”pistol for andelshavernes pande”. Den historie kan du læse her.
Da Jarno Sloesarwij læste ’nyheden’ om Bovaer 365, vidste han, at den viden, som han selv lige havde tilegnet sig, var komplet uacceptabel for ham.
”Allerede mens jeg læser det, tænker jeg, at det er fuldstændigt sindssygt. Hele den demokratiske proces er bare fjernet. Fuldstændigt fjernet. Vi har simpelthen ingen indflydelse på, om det er godt eller skidt, og vi ved på det her tidspunkt overhovedet ikke, hvad der sker i løbet af de 80 dage, og nu vil de have 365 dage om året. Og så de trusler, det hele er pakket ind i. Det er det rene vanvid.”
Hvorfor gav du historien til mig?
”For det første var du en af meget få, der overhovedet turde tage emnet op, og det har jeg stor respekt for. Og for det andet: Hvis ikke vi fortæller det videre til så mange danskere som overhovedet muligt, sker der jo ingen ændringer. De etablerede medier informerede overhovedet ikke danskerne, så for mig handlede det mest om, at så mange som muligt skulle vide, hvad der skete. En del af historien var også, hvordan der blev kommunikeret til Arlas andelshavere. De trusler, der lige pludselig var blevet til en helt normal måde at kommunikere på.”
Jørn Erri vurderede dengang, at I fik ”en pistol for panden”..?
”Det er også rigtigt. Det var sådan det var,” siger Jarno Sloesarwij til Psst!
Jarno Sloesarwij var allerede i september 2025 klar til at stå frem, hvis Psst! vurderede det absolut nødvendigt for at få lavet historien. Men dengang ville han foretrække at være anonym, og eftersom, at Psst! ikke vurderede, at navn og billede var absolut nødvendigt, blev Jarno Sloesarwij omdøbt til en ”whistleblower”. Historien var veldokumenteret, og Psst! havde derfor ingen problemer med, at lade Jarno Sloesarwij være anonym.
Hvorfor foretrak du at være anonym?
“På det tidspunkt var der mange trusler i luften. Det kunne være bøder, det kunne være udelukkelse – på alle mulige måder. Det er vigtigt at huske på, at man ikke måtte være kritisk overfor Bovaer, før de landmænd, der oplevede alle problemerne, stod frem. Før da skulle alle falde ind på linje, og hvis man ikke gjorde det, hang truslerne meget løst.”
Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 bevaret kontakten til Jarno Sloesarwij, og samtalerne har faktisk indirekte ført til endnu flere Bovaer-historier, som du har kunnet læse her på Psst!
For nogle uger siden spurgte Psst! så Jarno Sloesarwij om han ikke kunne tænke sig at stå frem og fortælle hvorfor han fandt det nødvendigt/vigtigt, at afsløre historien om Bovaer 365.
Det ville han heldigvis gerne, og derfor læser du nu historien her.
Hvorfor er du nu ok med at stå frem nu – med navn og billede?
”Ja, du spurgte mig jo, og jeg vurderede, at det ville jeg gerne. Det er det rigtige tidspunkt, for man kan ikke komme udenom, at Bovaer er en kæmpe skandale i Danmark. Lige nu går vi og venter på, hvad der bliver besluttet i forhold til Bovaer, og jeg er ikke lige så overbevist, som mange andre er, om at Bovaer bare bliver taget af bordet. For når jeg taler med landbrugsorganisationer og SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.), så ved de godt, at mange landmænd simpelthen nægter at bruge Bovaer igen. De kommer ikke til at bruge det igen. Og alligevel er der ingen, der tør at tage et ansvar. Der er ingen, der klart og tydeligt taler landmændenes og dyrenes sag.”
Jarno Sloesarwij er grundlæggende rystet over, at ingen myndigheder, organisationer eller medier har fortalt danskerne, at Bovaer har andre, meget store, problemer end udelukkende dyrevelfærden. At der går affaldsstoffer i danskernes fødevarer som direkte konsekvens af Bovaer er veldokumenteret, og alligevel har danskerne simpelthen ikke modtaget den information.
”Medierne følger ikke det journalistiske kodeks, som de bør følge. På ingen måde. Vi er godt inde i 2026, og ingen medier – ikke et eneste – har fortalt danskerne, om at Bovaers nedbrydningsprodukter ender i vores fødevarer. Der er informationer, som danskerne gerne må vide, og det var for eksempel, at Bovaer var et ”vidundermiddel”, som du ikke måtte være kritisk overfor – ellers blev du stemplet som konspirationsteoretiker. Resten skriver de ikke om.”
Du taler om de omhyggeligt udvalgte udeladelser?
”Ja. For hvor får medierne deres oplysninger fra? Det får de fra de kun 4-5 aktører, der styrer alle de andre medier. Reuters, Ritzau og så nogle få mennesker, der ejer alle de store netværk. Og hvor får de deres penge fra? Det gør de i høj grad fra store internationale virksomheder. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan stole på medierne. Hvis det handlede om at informere, havde danskerne jo for længst fået at vide, at Bovaer efterlader de her nedbrydningsstoffer i deres fødevarer.”
Jarno Sloesarwij fortæller, at stemningen blandt landmænd i forhold til Bovaer pt. er afventende.
”Der er stilhed. Der er jo nogen, der synes, at Bovaer er en god ide, fordi de ikke har oplevet de negative effekter, og når man så spørger dem: ”Jamen, hvad synes du om, at der kommer i affaldsstoffer i mælken og i kødet”, så svarer de, at det har SEGES jo ikke sagt, at det gør. Og der har vi nok forklaringen på, hvorfor ingen åbent fortæller, at der går det skidt i mælk og kød. Det er ligesom om, at det ikke eksisterer bare fordi SEGES, politikerne og medierne ikke nævner det,” siger Jarno Sloesarwij, og fortsætter:
”Jeg talte med Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i forbindelse med en demonstration i Bruxelles imod Mercosur-aftalen (en stor handels- og partnerskabsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, red.). Her indrømmede han, at de har undervurderet indflydelsen på køernes drøvtygningssystem. Landbrug og Fødevarer har sammen med Arla været stor fortaler for at ’finde’ løsningen på især de venstreorienterede politikernes krav for at reducere klimagasser fra køerne, da det ellers vil betyde en reducering af antal malkekøer og hermed omsætning. Men sådan er det gerne. Politikerne kan sige lidt om, at de måske har undervurderet problemet, og at mange nok også har misforstået det hele lidt. Tomgangs-snak. Der er ingen – overhovedet ingen – der siger, at ”vi skal stoppe det her. Vi skal ikke finde os i, at dyrene lider, og vi skal ikke finde os i, at vores fødevarekvalitet bliver forringet. Du kan simpelthen ikke få dem til at sige det.”
I løbet af de kommende måneder finder vi ud af, hvad der skal med Bovaer i Danmark.
Bovaer er uofficielt sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes.
De fleste synes overbeviste om, at Bovaer reelt er dødsdømt i Danmark. Men Jarno Sloesarwij er langt fra overbevist.
Jeg har spurgt Kjartan Poulsen (formand for de danske mælkeproducenter, red.), Jørn Erri (dyrlæge og ko-ekspert, red.) og flere om, de kan forestille sig, at Danmark kører videre med Bovaer – reelt som en papirtiger, der officielt pynter på vores klimaregnskab, men som i praksis nærmest ikke bliver brugt. Altså kosmetik og fiksfakserier, der i så fald vil koste milliarder. Det troede de ikke på. Hvad tror du?
”Jeg tror, at det er en reel mulighed, at Danmark vælger at fortsætte med Bovaer. Og det gør jeg fordi, at de sidste år har vist, at vi vil gøre alt i klimaets hellige navn. Det behøver ikke at give mening, det er lige meget om det er klogt, men hvis det pynter på vores såkaldte klimaregnskab, så gør vi det. Hvis vi – på papiret – kan nedbringe vores udledning, så tror jeg, at pengepungen nok skal være stor nok – også selvom alle ved, at det intet med virkeligheden har at gøre.”
Så du tror, at det er en reel mulighed, at Danmark fortsat vælger at hælde milliarder efter Bovaer, selvom alle ved, at det i praksis bliver de rene fiksfakserier, et stort bluffnummer, fordi det officielt vil pynte på det excel-ark, der udgør Danmarks officielle klimaregnskab?
”Det er jeg bange for, ja. Det ville ikke overraske mig det mindste. Se hvad der ellers foregår rundt omkring. Der er skibe, der pumper CO2 ned i havbunden, og man tænker bare: For fanden da. Det koster jo en hulens masse penge, og giver simpelthen ikke mening. Hvem tjener penge på det? Altså CO2 er godt for vores afgrøder jo – det ved alle. CO2 får vores afgrøder til at vokse. Det hele er så modstridende, at man kan blive tosset af at tænke på det.”
I efteråret 2024 holdt Jarno Sloesarwij et oplæg, hvor han spurgte ind til Arlas implementering af FN’s SDG agenda (Sustainable Development Goals) hvilket er den officielle betegnelse for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030 Agenda for Sustainable Development) blev vedtaget af alle 193 FN-medlemslande i september 2015.
“Her indrømmede Steen Nørgaard Madsen (Bestyrelsesmedlem i Arla siden 2005 og formand for Mejeriforeningen), at de fulgte FN’s SDG agenda, og det forklarer også hvordan man fejlfortolker CO2 og Metans indflydelse på klimaet. Jeg gjorde ham opmærksom på, at andelshaverne ikke er blevet orienteret om det. Jeg ønsker ikke at deltage i det og bidrage til det. CO2 er ikke farligt, det har ingen indflydelse på klimaændringer,” siger Jarno Sloesarwij, og henviser til for eksempel til dette studie.
Og han har andre eksempler på lager.
Til sidst får du dokumentation for, hvordan Jarno Sloesarwij selv har forsøgt (mange gange) at få nogle klare svar fra både SEGES og Arla. Forgæves – naturligvis.
Nedenstående er Jarno Sloesarwijs egne ord fra et oplæg, der blev holdt foran Arla og videresendt til højtstående ledere i Arla (også internationalt) og landbrugsorganisationer:
Når klimaet er undskyldningen for at hælde kemi i vores køer
Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer, stillet af journalisten Jens Mogensen, fra den uafhængige mediekanal Psst-nyt.dk?
Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”
Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3-NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om de menneskelige langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.
Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”
Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten.
Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer hele året. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.
Dyrevelfærd er fraværende i klimadagsordenen
Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, dyr trives med Bovaer.
Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.
Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.
Politisk ansvarlighed er tilsidesat
Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.
Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.
Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.
Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække ”gentager vi løgnen bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.
Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser. Den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.
Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling.
Det er sandheden.
**
Oplæg slut.
Psst! siger mange tak til Jarno Sloesarwij for historien om Bovaer 365, at han nu står frem og for alle de halve og hele historier, det kan føre til i fremtiden.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! sendte den 8. marts 2026 en række spørgsmål til EFSA (European Food Safety Authority), der godkendte brugen af Bovaer i 2021. EFSA har nu svaret.
Danmark er naturligvis casen for Psst!s spørgsmål til EFSA, for det gik jo utroligt dårligt, da Danmark som det første og eneste land i verden gjorde Bovaer til tvang, og tog konkrete tiltag mod at tvinge mælkebønderne til at tilsætte Bovaer i foderet 365 dage om året. Længe før vi vidste, hvad der ville ske, når langt de fleste landmænd begyndte at tilsætte i efteråret 2025 for at overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer i 80 dage om året.
Danmark gik komplet enegang, kunne ikke få nok, og det kunne heller ikke gå hurtigt nok. Vi skulle bare have hugget noget metan af på det klimaregnskab, skulle vi.
Men så kom efteråret 2025, hvor Bovaer skaffede hundredvis af landmænd og deres dyr seriøse problemer. Køerne spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde.
Den ene landmænd efter den anden stod frem, og de fortalte altid en historie om, at så snart de stoppede med Bovaer, blev alt hurtigt bedre.
Efteråret 2025 viste, at Bovaer er en statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe, og altså ikke spor sikkert for dyrene, som industrien, alle myndigheder, eksperter med interessekonflikter og naturligvis ’medierne’ fortalte forbrugerne.
Nu er spørgsmålet (et af dem i hvert fald) jo så, om det overhovedet er sikkert for forbrugerne. Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i fødevarerne, og vi ved ikke, om der er andre ubehagelige overraskelser forbundet med Bovaer.
Ud fra det billede har Psst! stillet EFSA en række spørgsmål. De har nu svaret.
Spørgsmålene er stillet til EFSA’s presseafdeling, og vi er blevet fortalt, at personen, der bliver citeret, er en “EFSA-talsmand”.
Mit navn er Jens Mogensen, og jeg er journalist for det danske medie Psst!
Jeg skriver til jer, fordi EFSA i øjeblikket gennemfører en ny videnskabelig vurdering af Bovaer (det aktive stof 3-nitrooxypropanol / 3-NOP), med særligt fokus på sikkerheden for målgruppen (malkekøer og avls-køer). Denne vurdering følger rapporter om sundhedsproblemer i danske besætninger i 2025.
Spørgsmål og svar:
1: I har meldt ud, at I forventer at offentliggøre jeres videnskabelige udtalelse om Bovaer omkring den 30. juni 2026 – er det stadig den tidsramme, vi kigger på? Alle data blev indsamlet den 10. april, er det korrekt? Så I er næsten færdige med dataindsamlingen?
Ja, vores konklusioner er planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026.
For at understøtte dette arbejde igangsatte vi et call for data (som var åbent indtil den 10. april) for at indsamle al potentiel relevant tilgængelig information, herunder offentliggjorte, ikke-offentliggjorte eller ny-genererede data.
Alle interessenter med data om 3-NOP (Bovaers aktive stof) var velkomne til at bidrage. Processen samt al ikke-fortrolig information kan følges på vores transparensportal – Open EFSA.
2: Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om en ny udtalelse. Samtidig udsendte EFSA et call for data, hvor landmænd, forskere, myndigheder og andre blev inviteret til at indsende dokumenteret information (offentlig eller fortrolig) om brug, sundhedseffekter og zootekniske resultater. Hvordan vil denne information/data blive håndteret fremadrettet?
Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om at vurdere, hvorvidt 3-NOP fortsat er sikkert for malkekøer og avls-køer under de betingelser, der gælder for godkendelsen. Dette er en ny vurdering, adskilt fra den evaluering, der lå til grund for den oprindelige godkendelse af 3-NOP. Denne gang behandler vores eksperter udelukkende sikkerheden for malkekøer og avls-køer.
Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.
3: Jeg interviewede for nylig formanden for Danske Mælkeproducenter, som udtalte, at hans medlemmer aldrig tidligere har oplevet et EFSA-godkendt produkt, der har skabt så mange problemer i praksis. Hvordan forklarer I det? Tyder det ikke på, at Bovaer aldrig burde have været godkendt af EFSA i første omgang?
I EU’s fødevaresikkerhedssystem er den videnskabelige vurdering og beslutningerne om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og deres brug klart adskilt. EFSA er ansvarlig for den uafhængige videnskabelige vurdering, som danner grundlag for risikostyrernes (Europa-Kommissionen og medlemslandene) beslutning om godkendelse af produkterne på markedet og betingelserne for brug.
Før godkendelsen gennemgik 3-NOP en fuld EFSA-risikovurdering, som krævet for alle fodertilsætningsstoffer i EU.
Vores eksperter konkluderede, at fodertilsætningsstoffet er sikkert for dyrene ved de anbefalede doser, og at det ikke udgør sikkerhedsrisici for forbrugerne eller miljøet. De konkluderede også, at tilsætningsstoffet er effektivt til at reducere metanudledning fra malkekøer under de foreslåede brugsbetingelser.
Når der opstår potentielle bekymringer efter en godkendelse, indeholder EU-lovgivningen mekanismer til at genundersøge det videnskabelige grundlag (Artikel 13(1) i Forordning (EF) nr. 1831/2003), hvilket er præcis det, der sker nu.
4: I Danmark oplevede hundredvis af landmænd, at deres køer spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde. Ud fra de kendsgerninger – burde EFSA ikke straks trække godkendelsen af Bovaer tilbage i stedet for at tillade fortsat brug?
Rapporterne fra de danske myndigheder om sundhedsproblemer observeret på visse gårde har fået Europa-Kommissionen til at anmode EFSA om at genvurdere tilsætningsstoffets sikkerhed for malkekøer og avls-køer, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, specifikt for at verificere, om nye data ændrer konklusionen fra 2021.
EFSA vil vurdere alle tilgængelige data, herunder de oplysninger, der er modtaget via call for data, og afgøre, om der er en årsagssammenhæng mellem brugen af Bovaer og de rapporterede sundhedsproblemer. På nuværende tidspunkt er årsagerne til de observerede problemer usikre, og forskellige plausible forklaringer overvejes.
For yderligere spørgsmål om selve godkendelsen anbefaler vi at kontakte Europa-Kommissionens talsmandstjeneste.
5: I 2021-godkendelsen blev det fastslået, at Bovaer er sikkert for både dyr og mennesker. Vi ved nu, at Bovaer i hvert fald ikke var sikkert for dyrene. Hvordan kan EFSA nu være sikker på, at det er sikkert for mennesker?
På nuværende tidspunkt vurderer EFSA, om der er en sammenhæng mellem de rapporterede sundhedsproblemer hos dyrene og fodertilsætningsstoffet. Der er endnu ikke draget nogen konklusioner.
For at nå frem til konklusionerne i 2021 gennemgik vores eksperter den tilgængelige videnskabelige litteratur og data, herunder de obligatoriske sikkerhedsstudier, som ansøgeren skal levere i henhold til lovgivningen og EFSAs egne retningslinjer. Dette omfattede data om metabolisme, deponering og udskillelse samt det toksikologiske profil af hovedkomponenten i Bovaer og/eller dets nedbrydningsprodukter.
Studierne viser, at det aktive stof i tilsætningsstoffet, 3-NOP, nedbrydes i koens fordøjelsessystem og ikke findes i mælk eller kød fra dyr, der har fået tilsætningsstoffet. Det betyder, at forbrugerne ikke udsættes for 3-NOP.
Studierne omfattede også brugersikkerhed, herunder potentiel eksponering for landmænd og arbejdere, der håndterer fodertilsætningsstoffet. På baggrund af vores panels konklusioner fastsatte Europa-Kommissionen foranstaltninger for håndtering af Bovaer, som fremgår af godkendelsen.
6: Hvordan kunne EFSA’s godkendelse fra 2021 tage så grueligt fejl? Vil der blive iværksat en undersøgelse af det?
Den vurdering var baseret på de data og studier, som lovgivningen kræver, og den konkluderede, at tilsætningsstoffet er sikkert, når det anvendes som godkendt. På nuværende tidspunkt er der ingen konklusion, der tyder på, at fundene fra 2021 var forkerte.
Den igangværende genvurdering har til formål at inddrage ny information og observationer, der er blevet tilgængelige siden da. EFSAs eksperter vil vurdere det mest opdaterede og omfattende evidensgrundlag for at afgøre, om der er en sammenhæng mellem fodertilsætningsstoffet og de sundhedsproblemer, der er rapporteret fra danske gårde.
Vores konklusioner vil danne grundlag for Europa-Kommissionens beslutning om, hvorvidt godkendelsen skal opretholdes, ændres, suspenderes eller tilbagekaldes.
**
Psst! siger mange tak til EFSA for svarene.
Vi har nogle opfølgende spørgsmål, som er under udarbejdelse, og vi håber, at EFSA også vil besvare dem.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Bilderberg er et årligt, kun for inviterede-forum, der blev grundlagt i 1954 på Hotel de Bilderberg i Holland.
Formålet var dengang at styrke transatlantisk samarbejde mellem Europa og Nordamerika og forhindre ny krig i kølvandet på Anden Verdenskrig. I dag er Bilderberg noget ganske andet, men det vender vi tilbage til.
Bilderberg-møderne samler 120–150 personer fra politik, erhvervsliv, finans, medier, den akademiske verden og Big Tech til tre dages lukkede samtaler. Og hele fire danskere er ifølge en lækket deltagerliste, der cirkulerer vidt og bredt, deltager i de hemmelige samtaler.
De fire danskere er:
Mette Frederiksen, Margrethe Vestager, Jeppe Christiansen, CEO for og grundlægger af Maj Invest (investeringsvirksomhed, der forvalter omkring 15 milliarder USD i værdier for institutionelle kunder samt private investorer) og Britt Meelby Jensen fra Ambu – en dansk medicoteknologisk virksomhed (MedTech), der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.
Du finder ingen oplysninger om, at Frederiksen har Bilderberg på programmet.
De danske medier skriver intet om det. Statsministeriet selv skriver intet om det. Der er ingen konkrete rejseplaner. Det hele synes at være hemmeligt, og sådan er det nu engang også med Bilderberg-møderne.
Side 2 af den lækkede deltagerliste gemmer på A-liste-navne som Ursula, Kallas og selvfølgelig Mette Frederiksen, der ellers har tralvt med regeringsforhandlingerne. Screenshot fra X.
Uafhængige journalister, der har dækket Bilderberg-møderne i årevis, godtager den, og listen cirkulerer som sagt vidt og bredt på X (Twitter), Facebook, Reddit og alle de andre.
Listen viser landekoder og navne på ca. 120–150 personer. Navne som Ursula von der Leyen, Kaja Kallas, Mark Rutte (NATO), Alex Karp (Palantir), Eric Schmidt, Peter Thiel, Satya Nadella og den skandaleramte nordmand Børge Brende (WEF), der havde et meget varmt og nært venskab med Jeffrey Epstein længe efter Epstein var blevet dømt første gang, figurerer på listen.
Dagsordenen til Bilderberg-mødet 2026 er naturligvis også hemmelig, og det plejer at være sådan, at dagsordenen og deltagerne først bliver offentliggjort efter de tre dage med hemmelige samtaler, er afholdt. Sådan var det også sidste år, hvor man efterfølgende kunne læse, at nogle af emnerne på dagsordenen var migration, affolkning (depopulation), AI og Ukraine.
Så måske vi om nogle dage bliver kloge på, hvad de hemmelige samtaler mon (i brede termer) har handlet om.
Men SÅ bliver vi med statsgaranti heller ikke klogere, for Bilderberg-møderne foregår under Chatham House-reglerne: Du må gerne bruge det, du hører, men du må ikke citere hvem der sagde hvad.
Der tages ingen beslutninger, der foretages ingen afstemninger, og der udsendes ingen officiel rapport.
Hemmelighedskræmmeriet er efter alt at dømme årsagen til, at Bilderberg er blevet beskyldt for alt fra at vælge præsidenter til at planlægge “New World Order” siden 1950’erne.
Nogle af teorierne er vilde (Illuminati, reptilianere osv.), men kernen – at en lille kreds af ultra-indflydelsesrige og magtfulde mennesker koordinerer global politik bag kulisserne – lever videre, fordi den enkle sandhed er, at det netop er de mennesker, der mødes og taler hemmeligt hvert år.
Så på den måde minder Bilderberg om WEF. Begge er blevet symboler på “globalisterne”, der taler om migration, AI, energi, klima, affolkning og migration på lukkede møder, mens almindelige mennesker oplever konsekvenserne af elitens hyggelige og ganske uskadelige ‘samtaler’.
Sammenlignet med WEF (Davos) er Bilderberg dog mere eksklusivt, mere lukket og mere “old school transatlantisk”. En privat klub for de allermest indflydelsesrige, mens WEF i dag lukker revl og krat ind, eksemplificeret med Young Global Leaders, der er at regne som juniorpraktikanter. Dem, der drømmer om at blive Bilderberg-materiale, men som endnu har lang vej og mange, mange ordrer at følge for at komme dertil.
Psst! ønsker i hvert alle statsministre, EU-kommissærer, NATO-generalsekretærer, BlackRock-chefer, Google/Alphabet-folk, Palantir-bossen og ’medie’redaktører fra The Economist og Bloomberg nogle rigtigt gode møder i Washington i de kommende dage.
Og Psst! ønsker naturligvis ikke mindst alle fire danskere et rigtigt godt og hyggeligt Bilderberg-møde.
Her kan man så forestille sig, at de fire danskere vil kæmpe for Danmark, og man kan også forestille sig, at de bare vil kæmpe for sig selv.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
