Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afblæser den videnskabelige udtalelse, der skulle være faldet i går (30. juni). De vil have mere tid. EFSAs forsinkelse får konkrete konsekvenser for Danmark.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kommer alligevel ikke med den videnskabelige udtalelse om Bovaer, der skulle være faldet i går (30. juni 2026). Det bekræfter EFSA selv overfor mediet agriland.
“Den videnskabelige udtalelse forventes nu at blive offentliggjort ved udgangen af 2026. Forlængelsen afspejler den store mængde oplysninger, der blev indsendt under EFSA’s offentlige indkaldelse af data. Mellem 3. februar og 10. april 2026 modtog EFSA over 70 bidrag, hvoraf mange omfatter detaljerede videnskabelige og tekniske oplysninger, der skal vurderes og valideres omhyggeligt,” udtaler EFSA’s talsmand til mediet.
Psst! talte i april måned med EFSA (den historie kan du finde her), der dengang bekræftede, at EFSA’s ”konklusioner var planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026”. EFSA sagde i samme ombæring, at dataindsamlingen var afsluttet, og tilføjede:
”Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.”
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
Statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe
Tidligere i år iværksatte EFSA en gennemgang af anvendelsen af 3-nirooxypropanol (3-NOP), der sælges som Bovaer, i malkekøer og køer til avl.
I december 2025 anmodede EU-Kommissionen EFSA om at afgive den videnskabelige udtalelse om sikkerheden af Bovaer.
Den anmodning kom naturligvis i kølvandet på den dyrevelfærdskatastrofe, som ramte Danmark i efteråret 2025, hvor den statsbeordrede dyremishandling fik den ene mælkebonde efter den anden til at stå frem med de rene skrækhistorier om, hvad Bovaer rent faktisk betød for køerne: De åd mindre, ydede mindre, fik smertefulde hævelser, voldsom diarré, opførte sig underligt, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.
Overalt i landet.
SEGES’ (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse viste massive problemer hos 65-67 procent af landmændene, mens den nye rapport fra Århus Universitet finder ingen samlet skade på køer. Sidstnævnte rapport kritiseres fra flere sider for ”kreativ bogføring” i og med, at rapporten ikke tæller døde dyr, syge dyr og sygebokse med (eller kun marginalt). Den historie kan du læse her.
EFSA’s forsinkelse får meget konkrete konsekvenser for Danmark, mere end noget andet land i verden. Grunden er enkel: Det var Danmark, der som det første og eneste land i verden, gjorde Bovaer til tvang. Det skete 1. januar 2025, hvor Bovaer blev ophøjet til et statsbeordret vidundermiddel, der skulle tilsættes køernes foder i mindst 80 dage om året. Det var “godt for klimaet”.
Den giver regeringen politisk dækning til at holde fast i den nuværende fleksible linje (fritagelser for Bovaer, red.) uden at skulle tage en ny ultimativ beslutning om tvang eller fuld tilbagetrækning lige nu.
Den forlænger usikkerheden og “ventetiden” – hvilket passer godt til en situation, hvor man har skubbet en fuldstændigt hovedløs (og meget mistænkelig) politik igennem, men nu står med mildt sagt praktiske problemer og modstand fra mange landmænd.
Den reducerer presset for at genindføre strengere krav (for eksempel fuld fart frem mod Bovaer 365 dage om året), fordi “vi venter på EFSA” er et stærkt argument.
Omvendt: Hvis EFSA senere på året eller i 2027 kommer med en ren blåstempling, kan det give ammunition til at skrue op igen.
Hvis den rejser tvivl, bliver det svært at forsvare fortsat brug. Selv for Danmark, der i suveræn stil har været verdens mest aggressive land med tvangsbrug af Bovaer.
Endelig er der det mest uhyggelige perspektiv i EFSA’s forsinkelse:
Lad os sige, at EFSA først kommer med den videnskabelige udtalelse omkring den 1. december 2026. Det betyder, at landmændene ikke kan nå at vente på den, når de skal overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer 80 dage om året. De skal i gang allerede fra oktober.
Så vil der være mange, der søger fritagelse, javist.
Men der vil også være mange, der bare gør det – fordi de skal. Fordi ”det er loven”.
Det ved vi, at der vil være. Psst! har fortalt historien.
De vil ikke have bøder, kontrolbesøg eller problemer med Arla/leverandøraftaler.
De accepterer, at en del af besætningen bliver syge, får nedsat produktion, eller i værste fald dør eller må slagtes tidligt – og så prøver de at minimere skaden ved at holde lav profil.
Det er den tavse, tavse konsekvens af en politik, der blev rullet ud med hård hånd. Nogle gårde har valgt at køre videre, selvom de ser problemer, fordi alternativet (at stå frem eller stoppe) kan føles risikabelt økonomisk og socialt uacceptabelt.
Og det betyder så igen, at både dyr, landmænd og forbrugerne ender som de store tabere. Dyrene vil blive syge og dø. Landmændene og de ansatte skal leve med det. Og forbrugerne skal igen-igen acceptere, at de affaldsstoffer, der går i mælk, kød og alle andre ko-produkter som en direkte konsekvens af Bovaer, igen vil stor-forurene alle konventionelle ko-produkter.
Det vil være totalt uacceptabelt, så vi fortsætter naturligvis med at holde skarpt øje. Vi ved, at de danske medier ikke informerer på forbrugernes vegne, så den tager vi.
Den amerikanske Director of National Intelligence, Tulsi Gabbard, frigav på sin sidste dag i embedet en række tidligere klassificerede dokumenter om Dr. Anthony Faucis centrale rolle under covid-19-pandemien.
Dokumenterne, offentliggjort 18. juni 2026, indeholder blandt andet:
1: At Anthony Fauci via NIAID (National Institute of Allergy and Infectious Diseases)/EcoHealth Alliance finansierede gain-of-function-forskning på bat-coronavirus ved Wuhan Institute of Virology (WIV), som angiveligt førte til Covid-19-pandemien (lab-leak-teorien).
2: At Fauci aktivt manipulerede efterretningsvurderinger (Intelligence Community assessments) for at fremme en “naturlig oprindelse” (wet market) og undertrykke lab-leak-teorien – inklusivevdirekte kontakt med efterretningsfolk og udvælgelse af eksperter.
3: At Fauci løj over for Kongressen under ed i 2024 om sin viden og involvering i diskussioner med efterretningstjenesterne om viral forskning.
4: Kommunikation og dokumenter, der viser Fauci’s rolle i at koordinere med figurer som Peter Daszak (præsentation af ham i næste sætning) og aggressivt pushe fortællingen om naturlig oprindelse for at dække over den farlige forskning.
Daszak var præsident for EcoHealth Alliance (en non-profit organisation, der arbejder med global sundhed, pandemi-forebyggelse og forskning i zoonotiske vira) i mange år frem til januar 2025.
EcoHealth Alliance modtog millionstøtte fra blandt andre NIH (National Institutes of Health) og samarbejdede med Wuhan Institute of Virology om forskning i bat-coronavirus (flagermus-coronavirus).
Du kan finde pressemeddelelsen, der har titlen “Fauci Funded Wuhan Lab Research That Sparked COVID – New Evidence Fauci Manipulated Intelligence and Lied to Congress“, her.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
Gain-of-function-forskningen
“I går var min sidste dag som Director of National Intelligence. Jeg deklassificerede og offentliggjorde hidtil usete dokumenter, der afslører sandheden om, at Fauci dirigerede millioner af amerikanske skatteyderdollar til at finansiere farlig gain-of-function-forskning ved Wuhan-laboratoriet, arbejdede sammen med efterretningssamfundet for at undertrykke sandheden om sine handlinger og skjule virussets laboratorielækageoprindelse, samt løj over for Kongressen under ed i 2024. Det er på tide, at I får sandheden at vide,” skrev Tulsi Gabbard selv på X, da hun præsenterede frigivelsen. Den post kan du finde her.
Dokumenterne er en samling på flere hundrede sider, der inkluderer internt materiale fra 2020 og frem, analyser fra føderale laboratorier og beviser for en bred amerikansk finansiering af biolabs.
Kort fortalt underbygger dokumenterne ifølge Tulsi Gabbard historien om, at Fauci – i sin tid som direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases (NIAID) – var involveret i tildeling af amerikanske skatteyderpenge til forskning i coronavirusser.
Midlerne blev kanaliseret gennem organisationen EcoHealth Alliance til Wuhan Institute of Virology i Kina. Forskningen beskrives i dokumenterne som gain-of-function-forskning, der involverede manipulation af virusser for at studere deres potentiale for at inficere mennesker.
Tulsi Gabbard: “Fauci dirigerede millioner af amerikanske skatteyderdollar til at finansiere farlig gain-of-function-forskning!” Foto: Deposit.
Flere amerikanske efterretningstjenester, herunder FBI, har tidligere vurderet en laboratorie-læk som den mest sandsynlige forklaring, mens andre har peget på en naturlig zoonotisk overførsel. Det emne var (også) dybt betændt under Den Store Fortællings peak, og de professionelle sundhedskapaciteter, der vovede at argumentere for en laboratorie-læk, blev miskrediteret, udsat for censur, udskammet og kom endda på sorte lister. Som for eksempel i tilfældet med Jay Bhattacharya (leder af National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation) – den historie kan du læse mere om her.
I det hele taget er dokumenterne yderligere indhold, der går stik imod Den Store Fortælling, som var den fortælling, der ikke bare blev pushet af medierne. Den blev tæppebombet ud med megafoner 24 timer i døgnet.
Men nu er de selvsamme medier (CNN, New York Times, Washington Post, ABC, NBC, CBS, MSNBC med flere) fuldstændigt tavse.
Så det er de danske medier selvfølgelig også.
Dem – altså formynderne af den kuldsejlede Store Fortælling – vender vi tilbage til.
Senator Rand Paul (Republikaner fra Kentucky), som i flere år har kritiseret Fauci for hans udsagn om gain-of-function-forskning, har gentagne gange anklaget Fauci for at vildlede Kongressen og ønsker strafferetlig forfølgelse.
Han har også sat spørgsmålstegn ved holdbarheden af den præventive benådning, som den tidligere præsident Joe Biden gav Fauci, og har opfordret til yderligere undersøgelser af amerikansk finansiering af biologisk forskning i udlandet.
Og en sidste bemærkning om Rand Paul: Den 22. juni varslede han på X således, at Fauci snart skal igennem nye ubehageligheder.
”Sidste uge meddelte Anthony Fauci os, at han IKKE frivilligt vil vidne for Senatets Udvalg for Homeland Security and Governmental Affairs, selvom han tidligere havde indvilliget i det.Derfor har jeg i dag udstedt en stævning, der kræver, at han vidner for udvalget – offentligt – næste måned,” skrev Rand Paul.
Senator Ron Johnson (Republikaner fra Wisconsin) har også været i flere år været aktiv i undersøgelser af pandemihåndteringen.
Han har afholdt høringer om påståede forsøg på at undertrykke information om vaccine-sikkerhed og videnskabelige studier. Johnson har i den forbindelse udtalt, at der kan være tale om svindel og har rejst spørgsmål om forældelsesfrister i forhold til lovovertrædelser begået under pandemien.
Fauci har tidligere afvist beskyldninger om at have løjet for Kongressen eller at have støttet farlig forskning uden tilstrækkeligt tilsyn.
Han har argumenteret for, at den pågældende forskning var vigtig for at forstå og forebygge pandemier, og at definitionen af gain-of-function-forskning har været genstand for debat blandt forskere.
Tilbage til medierne, der alle som en, har valgt fuldstændigt at udelade historien om frigivelsen af bio-lab-dokumenterne og Fauci’s rolle under Covid-19. Det er de – igen – helt enige om.
De samme medier, der igen og igen holdt mikrofonen oppe for Dr. Fauci, takkede ham og direkte hyldede ham, har ikke spor lyst til at sige et eneste pip om møntens bagside.
Og det samme gør sig – naturligvis – gældende i Danmark (og alle de andre lande i ”den vaccinerede verden”), hvor de danske medier hele vejen igennem har været et 1:1 ekko af CNN og de politikker, der er kommet lige præcis fra Fauci.
Som for eksempel kravet om de 2 meters afstand (6 feet), der aldrig var baseret på nogen form for videnskab. Den blev – ligesom så meget andet – direkte hapset af Danmark.
Det er – trods stor forargelse – intet overraskende i mediernes totale tavshed. Eller løgne via udeladelser, kan du vel også kalde det.
Medierne – og mediernes ejere – står for en dybt korrupt, ødelagt, stærkt propagandistisk dækning af Covid-19, og alt, hvad der hører ind under det emne. Hvilket ikke er så lidt.
Den 1. maj 2026 udkom Århus Universitets rapport, der hedder ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis”. Den finder du her.
Rapportens konklusion er, at der er ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse, og det er jo godt nyt for de meget få, men meget indflydelsesrige, støtter af Bovaer i Danmark.
Andre har udtrykt kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at døde dyr, syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun marginalt).
Kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der ’bare’ mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare ’ser sløje ud’ uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, udelukkes/registreres ikke.
Kritikken går også på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt på grund af problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.
Århus Universitets rapport, der altså ikke – ud fra den model, de har valgt at benytte – finder hverken øget dødelighed eller fald i mælkeydelsen er naturligvis også opsigtsvækkende i lyset af SEGES Innovations (den danske landbrugsrådgivningsorganisation) egen undersøgelse.
I SEGES’ undersøgelse (udgivet slut-november 2025) af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.
Opsummering:
I SEGES’ egen undersøgelse svarede 65,1 procent altså, at de oplevede reduceret foderindtag, mens 67,4 procent rapporterede om fald i mælkeproduktionen:
I Århus Universitets rapport er de problemer forsvundet. Der er intet at se.
I forlængelse af Århus Universitets rapport, har universitet også forfattet en nyhedsartikel – en slags pressemeddelelse, der opsummerer rapportens vigtigste punkter. Den finder du lige her.
I artiklen udtaler lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab sig, og han er også en af hovedforfatterne til Århus Universitets rapport, der altså ikke kan finde nogen problemer med Bovaer.
Især et afsnit i pressemeddelelsen fangede for alvor Psst!s opmærksomhed. Og vakte nok nysgerrighed til, at vi skrev en række spørgsmål til lektor Niels Bastian Kristensen, der nu har svaret på både indledende og senere også opfølgende spørgsmål.
Det får du nu serveret – fra start til slut – og fuldstændigt uredigeret. Som vel kun Psst! tilbyder..?
Men først skal du læse det kapitel, som vi stiller spørgsmål til.
Det kommer her:
Overskriften til afsnittet er ”Ændringer i mælkeanalyser”, og her kommer resten af afsnittet:
Forskerne fandt samtidig forskelle i flere af de analyser, der bruges til at beskrive mælkens sammensætning hos køer, der fik tildelt Bovaer i foderet.
Det gjaldt blandt andet analyser af mælkens indhold af protein, urea og 3-hydroxybutyrat, der er naturligt forekommende stoffer, som normalt bruges som målepunkter til at vurdere koens produktion, proteinforsyning og stofskifte.
“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl,” siger Niels Bastian Kristensen.
Han forklarer, at de modeller, der bruges til at analysere mælk, bygger på komplekse sammenhænge mellem mælkens forskellige indholdsstoffer. De sammenhænge kan muligvis ændre sig, når Bovaer påvirker processerne i koens vom.
“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne,” siger Niels Bastian Kristensen.
Afsnit slut.
Psst! syntes, at der er i kølvandet på det kapitel og de citater var spørgsmål, der pressede sig på. Så vi stillede dem.
Her kommer nu Psst!s indledende spørgsmål – med Niels Bastian Kristensen indledende svar.
Spørgsmål 1:
Når du siger:
“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl.”
Hvad betyder det så konkret? Hvor anderledes er Bovaer-mælken sammenlignet med Bovaer-fri mælk? Jeg spørger (også) i henhold til: Da Bovaer blev introduceret fik forbrugerne jo den information, at der ingen forskel var.
Svar:
Vi har ikke foretaget mælkeanalyser, men har analyseret data baseret på rutineanalyser af mælk. I denne kontekst er analyserne anvendt med det formål at beskrive mælkeproduktionen og ikke mælken som råvare.
Rutineanalyserne af mælken foretages med proxymetoder, som ikke nødvendigvis er robuste overfor ændringer forårsaget af Bovaer – eller for så vidt andre systematiske ændringer i fodringen.
Spørgsmål 2:
Er der ændringer, som vi ikke har overblik over, i mælkens sammensætning på grund af Bovaer? Hvad skal danske forbrugere tænke om det? Er der en risiko for, at den konventionelle mælk (fra køer, der har fået Bovaer) er blevet et ringere produkt? Eller kan vi konkludere, at det ER blevet et ringere produkt?
Svar:
Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.
Spørgsmål 3:
Du siger også:
“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne.”
Her taler du konkret om ændringer i mælkens sammensætning og en forskydning af omsætningen af komponenter i vommen. Psst! har igennem flere artikler belyst, at forbrugerne i altovervejende grad ikke synes, at ændringer i mælken og det, at man går ind og roder ved noget så kompliceret som koens biologi, er positivt. Hvordan skal danskerne helt konkret forstå det, du siger her? Kan du forenkle dit citat her, så alle kan forstå det?
Svar:
Bovaer hæmmer dannelsen af metan i vommen på koen og dermed øges brinttrykket i vommen. Et øget brinttryk forventes at drive en række kemiske balancer i retning af mere reducerede komponenter. Balancerne i vommen er altid påvirket af fodringen og der er ikke noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber.
Jeg undrer mig over, at NOPA slet ikke indgår i afsnittet. Vi ved fra EFSA og Fødevarestyrelsen, at affaldsstoffet NOPA går i mælken som direkte konsekvens af Bovaer. Hvorfor er NOPA slet ikke nævnt? Hvorfor er det ikke et emne? Og hvorfor er der ingen oplysning om NOPA til danskerne?
Svar:
I den netop afsluttede undersøgelse har vi anvendt data fra alm. produktionsovervågning, vi har ikke haft data omkring NOPA vi kunne inddrage i undersøgelsen.
Spørgsmål 5:
Når du taler om at “forskyde omsætningen af mange komponenter i vommen”, er det så det, som dyrlæge og ko-ekspert sagde til Psst! allerede i februar 2025? (link her)
Her sagde han:
“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Er det det, der er sket? Har vi lavet ulykker med Bovaer? Hvad synes du – mere overordnet – om hans citat? Har han ret, synes du?
Svar:
Vi ved endnu ikke hvordan Bovaer evt. har påvirket produktionen eller køerne, hverken i de besætninger, der har haft et tilsyneladende positivt respons eller dem, der har haft et tilsyneladende negativt respons til Bovaer.
Spørgsmål 6:
Har Bovaer gjort mælken dårligere end den var før Bovaer?
Svar:
Vi har ikke forholdt os til mælken som råvare i undersøgelsen.
Spørgsmål 7:
Andet? Er der noget, du gerne selv vil tilføje? Er der noget, jeg har misforstået/overset/mangler? Er der vigtige informationer, jeg bør tage med?
Svar:
Du er altid velkommen til at vende tilbage hvis du har yderligere spørgsmål.
Vi skal videre til de opfølgende spørgsmål. De kommer her – samt de svar, der følger fra Niels Bastian Kristensen, der følger med (til nogle af spørgsmålene i hvert fald).
Spørgsmål/svar nr. 1:
Jeg forstår ikke, hvad det konkret betyder. Du taler om, at Bovaer muligvis medfører en systematisk analysefejl. Hvordan gør det det? Hvilke ændringer er det, der er tale om her?
Svar:
Standardanalyser af mælk foretages med proxymetoder, som ikke er designet specifikt til at opfange ændringer forårsaget af Bovaer.
På samme måde er de heller ikke designet til at opfange andre systematiske ændringer i fordringen.
Spørgsmål/svar nr. 3:
Du siger, at der er ikke er noget usædvanligt i at der er en sammenhæng mellem fodring og mælkens egenskaber, men er det ikke nærmest lodret modsat af, hvad danskerne fik at vide om Bovaer fra starten? Danskerne blev da fortalt, at intet gik i mælken – at alt var gennemtestet, sikkert og effektivt. Danske forbugere er endda undervejs blevet fortalt, at om noget – så er mælken endnu bedre. Men det er altså ændret nu?
Svar:
Ændret fodring (foderets værdier) kan påvirke mælkens værdier. Det er der intet unormalt i. Fordrer man fx med mere eller mindre protein, kan det aflæses i mælkens værdier.
Spørgsmål/svar 5:
Du skriver, at vi endnu ikke ved hvordan Bovaer har påvirket produktionen eller køerne. Det svar forstår jeg simpelthen ikke. I SEGES’ egen undersøgelse af 644 mælkeproducenter, svarede 419 af landmændene, at de havde oplevet reduceret foderindtag som følge af Bovaer, og 434 landmænd rapporterede et fald i mælkeproduktionen. Og der var andre problemer – mange andre problemer.
Betyder det ikke, at vi rent faktisk godt ved noget om, hvordan Bovaer har påvirket produktionen og køerne?
Tæller SEGES’ undersøgelse ikke med ind i den samlede pulje af viden, som vi har i dag?
Svar:
Vi ved ikke HVORDAN det har påvirket dem. Hverken positivt eller negativt.
Der er kritik af Århus Universitets rapport i forhold til, at Syge dyr og sygebokse tæller ikke med (eller kun delvist): Mange kritikere (herunder dyrlæger, Dyrenes Beskyttelse og landmænd) peger på, at rapporten baserer sig på behandlede dyr – altså køer, der har fået receptpligtig medicin. Køer, der mistrives, har nedsat ædelyst, står i sygeboks uden behandling, eller bare “ser sløje ud” uden at blive registreret som syge i de centrale systemer, fanges ikke godt. Kritikken går på, at landmænd, der stoppede med Bovaer tidligt pga. problemer, ikke er inkluderet ordentligt. Problemerne “forsvinder” i gennemsnittet, når man slår mange besætninger sammen.
Mit spørgsmål er: Hvor er den ægte nysgerrighed? Hvorfor er det ikke den ægte nysgerrighed, der danner baggrund for de resultater, som man finder frem til? Alle konklusioner og metoder synes at være til fordel for Bovaer – det er meget svært at få øje på resultater/observationer, der går den anden vej. Hvordan kan det være?
Svar:
Undersøgelsen viser jo netop, at der har været udfordringer, men at der samtidig har været fravær af udfordringer. De tal, der har påvirket gennemsnittet i negativ retning, er stort set opvejet af de tal, der har påvirket gennemsnittet i positiv retning.
Der er intet for eller imod – kun analyser af data.
**
Opfølgende spørgsmål og svar slut.
Psst! siger mange tak til Niels Bastian Kristensen for svarene.
Vi ville ønske, at vi blev endnu klogere, eller i hvert fald ikke sad tilbage med følelsen af, at mange spørgsmål ikke har fået et klart svar, men sådan er det jo.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Claus Sørensen er 52 år, og har indtil for ganske nyligt (maj 2026) arbejdet på en gård i Midtjylland.
Han havde med sikkerhed arbejdet der endnu, hvis det ikke var for Bovaer, som Danmark som det første og eneste land i verden gjorde lovpligtigt fra 1. januar 2025.
Danskerne blev fortalt, at Bovaer var et ”klima- og miljøvenligt tiltag”, der var sikkert og effektivt. Gennemtestet i årevis.
Danskerne fik at vide, at dyrevelfærden og forbrugersikkerheden var de to højeste prioriteter overhovedet, og danskerne blev derudover fortalt, at ”intet gik i mælken”.
Det sidste punkt fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt. I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danskerne om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet større og bedre.
I bunden af artiklen her får du links til alle Psst!s historier om Bovaer, det er efterhånden blevet et omfangsrigt katalog. Hvem skulle have troet, at et fodertilsætningsmiddel ville have udviklet sig til en så enorm historie?
Og det var præcis i februar 2025, at den gård, som Claus Sørensen arbejdede på, begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. De fleste danske landmænd ventede til efteråret 2025, men gården, som Claus arbejdede på, var altså en af de gårde, der gik tidligt i gang. På det tidspunkt havde Claus arbejdet på gården i små to år.
”Vi vidste ikke, hvad det var for noget. Og i sagens natur vidste vi jo heller ikke noget om alle de problemer, der skulle vise sig at komme – vi vidste stort set intet,” siger Claus, der snart skulle opleve at få meget mere viden. På den hårde måde.
Claus Sørensen sagde op, fordi han ikke længere kunne leve med den død, ulykke og sygdom, som fulgte med Bovaer. Privatfoto.
Kort efter, at gården begyndte at tilsætte Bovaer, startede ulykkerne.
”Lige pludselig fik køerne det dårligt. Mange kunne ikke rejse sig. Nogle af dem døde. Det var akkurat det samme, som vi nu har set flere andre steder,” siger Claus Sørensen, og fortsætter:
”En ting, vi døjede helt tovligt med, var omkring afgoldning (den proces, hvor man stopper med at malke køerne i slutningen af laktationen, så de går i goldperiode (tørperiode) før næste kælvning, red.). Køerne ville smide (abortere, red.) kalven. Men det er jo klart, for Bovaer er ikke godkendt til drægtige dyr. Sådan en afgoldning stresser jo en ko, og hvis den så får det gift samtidigt, så er det stress plus stress. Koens immunforsvar kunne ikke magte både gift og kalv, og så smed den kalven.”
Det, som Claus Sørensen siger her, oversætter vi lige, så alle kan være med:
Han siger, at køerne reagerede ved at “smide kalven” (altså abortere eller kaste kalven tidligt). Og han tilføjer, at det giver mening, fordi Bovaer ikke er godkendt til drægtige/goldkøer — så at give det samtidig med afgoldning er “stress plus stress”.
Han fortsætter:
”Det skete for rigtigt mange køer. Jeg tror, vi var oppe på omkring 20 procent af besætningen, som det skete for. Det var ekstremt, og det skete hver eneste uge.”
Så du står der i februar 2025 og oplever pludselig en masse ting, som går langt ud over det sædvanlige, er det korrekt?
”Ja, for selvfølgelig har vi haft en ko, der har fået forgiftning før – grundet alt muligt andet. Men det er utroligt sjældent – det sker måske en gang om året. Eller ligefrem en gang hver andet år – det er den hyppighed, vi taler om her. Men lige pludselig var der sygdom over alt – hele tiden. Og de køer, der blev syge, kom sig aldrig igen. Det kunne godt ske, at de kom til at give mælk igen, men på et markant lavere niveau. Vi har lige siden Bovaer haft en masse køer, der ikke har haft det godt, og det får de det heller ikke.”
Ham din chef – reagerede han ikke? Det er lidt svært at forstå, at man i sådan en situation ikke giver udtryk for, at ’den er gal, vi må gøre et eller andet”.
”Lige præcis. Det er også halvdelen af forklaringen på, hvorfor jeg har sagt op. Der var ikke bare den forståelse – overhovedet ikke,” siger Claus, der alene for sin gamle arbejdsplads’ skyld afholder sig for gå i specifikke detaljer om chefen.
Efter nogle uger med Bovaer, gik situationen fra slem til endnu værre.
”Da vi kom lidt længere hen, begyndte mareridtet med kalvene. Alt den mælk, som kalvene får, er mælk fra køerne, og det betyder, at når køerne får Bovaer, så får kalvene det også. Og resultatet var noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet. De (kalvene, red.) mistrivedes helt vildt. Der var sygdom og død overalt. Nogle af dem døde i kramper. De oplevelser holder man ikke til at se på særligt længe, det kan jeg bare sige. Så er man fandme godt nok kold.”
Claus Sørensens oplevelser med kalvene stemmer godt overens med, hvad en kalvepasser, der arbejder på en gård i Nordvestjylland, fortalte Psst! tilbage i marts 2026. Hun fortalte også en gruopvækkende historie om sygdom, lidelse og død.
Claus Sørensen og gården kom igennem de 80 dage med at tilsætte Bovaer, og som vi efterhånden har hørt mange gange: Da Bovaer ophørte, blev alt hurtigt bedre. Sygdom, død og ulykker forsvandt – nu var kun eftervirkningerne af 80 dages Bovaer tilbage.
Men i foråret 2026 (april, red.) fortæller Claus Sørensens chef så, at de skal i gang med Bovaer igen. Langt de fleste gårde er i øjeblikket i venteposition i forhold til Bovaer, og Claus Sørensen ved ikke, hvorfor chefen besluttede, at de allerede her i foråret 2026 skulle i gang igen. Men han ved, at emnet ikke var til debat – sådan blev det.
”Jeg får det simpelthen dårligt – jeg kan bare mærke, at det påvirker mig helt vildt. Jeg talte så med nogle kolleger, og forklarede dem, hvordan jeg havde det med det, og de sagde til mig, at det for dem lød som om, at jeg blev nødt til at sige op. For den omgang kunne jeg da ikke klare igen, vurderede de. Og det var også min egen vurdering. Så det gjorde jeg – den 30. april sendte jeg mailen, hvor jeg sagde op,” fortæller Claus.
Claus Sørensen skulle ikke gå uden arbejde i mange dage – han starter snart på en økologisk gård, men som Claus Sørensen siger:
”Jeg havde flere forskellige muligheder, men jeg gik efter den arbejdsplads, der for alvor havde den rette indstilling. Det var det afgørende for mig.”
Hvilken indstilling er det?
”Ja, det er så, at de ikke på nogen måde vil acceptere at fodre dyrene med gift.”
Og du mener, at Bovaer er gift?
”Ja, det er da ikke andet. Du kan kalde det, hvad du vil, men det slår dyrene ihjel. Og jeg ved i hvert fald, at gift plejer man at bruge til at slå ihjel med. Så ja, Bovaer er gift. Det er noget fandens noget. Det er så frustrerende at se på – og stå midt i – at jeg ikke har ord for det.”
Hvad er den vigtigste grund til, at du sagde op?
”Det er, at jeg ikke længere kan være i det Bovaer-helvede. Det er statsbeordret dyremishandling, intet mindre. Dyrene lider under det – i en grad, så ordene bare ikke rækker. Det er helt væk. Det kan godt være, at der er nogen, der kan leve med det, men jeg kan ikke,” siger Claus, og fortsætter:
”Jeg har senere fundet ud af, at oplevelserne med Bovaer fra februar 2025 har påvirket mig meget mere end jeg selv lige gik og troede. Det er grunden til, at jeg reagerer så voldsomt i år – det har siddet i kroppen på mig lige siden.”
Claus Sørensen: “Bovaer er statsbeordret dyremishandling, intet mindre.” Privatfoto.
Claus Sørensen mener, at danskerne er blevet udsat for koordineret tavshed, decideret misinformation og tung propaganda omkring Bovaer.
Og det er, som dokumenteret af Psst!, objektivt korrekt. Omkring 1. januar, hvor Bovaer blev gjort lovpligtigt handlede mediernes historier om ”konspirationsteoretikerne”, der var kritisk eller bare skeptisk overfor midlet. De mange forbrugere blev kaldt mange grimme ting – fx ”rabiate”, ”skøre” og ”antivaxxere” (ja, også her!). DR gav professor Peter Lund syv stive minutter som solokilde i mediets nærmeste eneste dækning af Bovaer, og i de syv minutter gjorde man partskilden Peter Lund til en altvidende ekspert. Og så hyggede sig over ”konspirationsteoretikerne”.
Da efteråret 2025 så ramte, og dyrevelfærdskatastrofen blev umulig at ignorere valgte få danske etablerede medier (som for eksempel Jyllands-Posten) at dække den vinkel.
Intet etablereret medie har her i maj 2026 fortalt danskerne, at Bovaer efterlader affaldsstoffer i danskernes mad. Ikke ét medie har efter halvandet år givet danskerne den information.
Claus Sørensens opfattelse af mediernes dækning, illustrerer han her:
”Man taber mælet fuldstændigt, det er ikke til at finde ord for. Jeg ser normalt ikke nyheder – det plejede jeg, men sprang fuldstændigt fra i forbindelse med corona, hvor vi ikke længere fik nyheder, men propaganda, udskamning og gruppepres. Forklædt som nyheder,” siger Claus, og fortsætter:
”For det første bemærkede jeg tavsheden, der varede i mange, mange måneder, og når der så endelig kommer noget, har jeg set indslagene eller historierne efterfølgende. Og her kommer jeg i tanke om et indslag på TV 2, der handlede om ham nede fra Ølgod (landmanden Huibert van Dorp, red.). Man kunne mærke på ham, hvor ondt det gjorde på ham at se sine køer blive syge og dø. Og så kommer Poul Erik Skammelsen med sin afsluttende replik: ”Er det ikke bare fordi, I ikke vil den grønne omstilling”? Det er et direkte citat. Manden havde fattet intet, eller ØNSKEDE ikke at fatte noget. Jeg havde lyst til at tage et eller andet og bare smadre den skærm. Hvad bilder manden sig ind? Hvor var de kritiske spørgsmål den anden vej – det skal jeg fortælle dig: Ingen steder. De eksisterer ikke. De danske medier PISSER på danskerne. De er IKKE på danskernes side, og det viser historien om Bovaer endnu engang. Meget tydeligt.”
Psst! siger mange tak Claus Sørensen for at fortælle historien, som er endnu et vigtigt vidnesbyrd om historien om Bovaer i Danmark. Eller rettere: Skandalen om Bovaer i Danmark.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Det var Jarno Sloesarwij, der i september 2025 skaffede Psst! adgang til dokumenter fra Arla’s lukkede platform, Arla Farmers, for at dokumentere, at Danmarks konkrete planer med Bovaer var at udvide lovkravet om obligatorisk Bovaer fra 80 dage om året til 365 dage. Året rundt.
Jarno Sloesarwij er en af de to anonyme kilder, som Psst! har brugt siden vores opstart for to år siden, men nu er det altså kun kalvepasseren fra Nordvestjylland, der – for nu – forbliver anonym i hele Psst!s katalog. Den historie kan du læse her.
Jarno Sloesarwij er 53 år og mælkeproducent, og passer med sin kone, søn og kommende svigerdatter 140 køer og 120 hektar i Tårs i Nordjylland.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
100 procent i 2030
Planerne om, at Danmark lige pludselig spurtede afsted mod helårs-Bovaer, kom frem ganske kort tid før det gik løs med dyrevelfærdskatastrofen i Danmark i efteråret 2025.
Det betyder konkret, at Danmark i starten af september ikke vidste, hvordan køerne vil reagere på de 80 dage med Bovaer. Det kunne vi ikke vide – for langt de fleste landmænd ventede med at tilsætte Bovaer indtil årets sidste 80 dage.
Ud fra informationerne på Arla Farmers kunne Psst! afsløre de konkrete mål og delmål for Bovaer i Danmark. Det overordnede mål var Bovaer 365 dage om året, og det skulle gå hurtigt. Allerede fra 2027 skulle 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og fra 2030 skulle det tal altså være 100 procent.
Før vi vidste, hvordan de 80 dage med Bovaer ville forløbe, havde vi besluttet at gå til 365 dage om året. Uden at skele til det faktum, at danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er som bekendt det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.
Ikke noget med at vente og se, hvordan de 80 dage ville gå.
Bare fuld fart frem. Hele året. Hver dag.
Mælkeproducenterne skulle falde ind på linje via trusler. Og danskerne skulle intet høre om nye affaldsstoffer i vores fødevarer – endda nogle af de fødevarer, der over de senere år er steget voldsomt i pris, og også nogle af de fødevarer, som vi bruger mest.
I dag ved vi, at de 80 dage med Bovaer, som vi ikke ville vente og se resultatet af, gik meget dårligt. Uacceptabelt dårligt.
Køerne spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde. Når landmændene stoppede med Bovaer, blev tingene hurtigt bedre.
Et af virkemidlerne for at komme til 365 dage om året, var direkte trusler overfor andelshaverne.
Konventionelle danske mælkeproducenter blev først og fremmest truet på pengepungen. Gentagne gange. Du kan læse de konkrete trusler mod mælkeproducenterne her, og det var de trusler, der fik dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri til at konkludere, at der var tale om en ”pistol for andelshavernes pande”. Den historie kan du læse her.
Da Jarno Sloesarwij læste ’nyheden’ om Bovaer 365, vidste han, at den viden, som han selv lige havde tilegnet sig, var komplet uacceptabel for ham.
”Allerede mens jeg læser det, tænker jeg, at det er fuldstændigt sindssygt. Hele den demokratiske proces er bare fjernet. Fuldstændigt fjernet. Vi har simpelthen ingen indflydelse på, om det er godt eller skidt, og vi ved på det her tidspunkt overhovedet ikke, hvad der sker i løbet af de 80 dage, og nu vil de have 365 dage om året. Og så de trusler, det hele er pakket ind i. Det er det rene vanvid.”
Hvorfor gav du historien til mig?
”For det første var du en af meget få, der overhovedet turde tage emnet op, og det har jeg stor respekt for. Og for det andet: Hvis ikke vi fortæller det videre til så mange danskere som overhovedet muligt, sker der jo ingen ændringer. De etablerede medier informerede overhovedet ikke danskerne, så for mig handlede det mest om, at så mange som muligt skulle vide, hvad der skete. En del af historien var også, hvordan der blev kommunikeret til Arlas andelshavere. De trusler, der lige pludselig var blevet til en helt normal måde at kommunikere på.”
Jørn Erri vurderede dengang, at I fik ”en pistol for panden”..?
”Det er også rigtigt. Det var sådan det var,” siger Jarno Sloesarwij til Psst!
Jarno Sloesarwij var allerede i september 2025 klar til at stå frem, hvis Psst! vurderede det absolut nødvendigt for at få lavet historien. Men dengang ville han foretrække at være anonym, og eftersom, at Psst! ikke vurderede, at navn og billede var absolut nødvendigt, blev Jarno Sloesarwij omdøbt til en ”whistleblower”. Historien var veldokumenteret, og Psst! havde derfor ingen problemer med, at lade Jarno Sloesarwij være anonym.
Hvorfor foretrak du at være anonym?
“På det tidspunkt var der mange trusler i luften. Det kunne være bøder, det kunne være udelukkelse – på alle mulige måder. Det er vigtigt at huske på, at man ikke måtte være kritisk overfor Bovaer, før de landmænd, der oplevede alle problemerne, stod frem. Før da skulle alle falde ind på linje, og hvis man ikke gjorde det, hang truslerne meget løst.”
Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 bevaret kontakten til Jarno Sloesarwij, og samtalerne har faktisk indirekte ført til endnu flere Bovaer-historier, som du har kunnet læse her på Psst!
For nogle uger siden spurgte Psst! så Jarno Sloesarwij om han ikke kunne tænke sig at stå frem og fortælle hvorfor han fandt det nødvendigt/vigtigt, at afsløre historien om Bovaer 365.
Det ville han heldigvis gerne, og derfor læser du nu historien her.
Hvorfor er du nu ok med at stå frem nu – med navn og billede?
”Ja, du spurgte mig jo, og jeg vurderede, at det ville jeg gerne. Det er det rigtige tidspunkt, for man kan ikke komme udenom, at Bovaer er en kæmpe skandale i Danmark. Lige nu går vi og venter på, hvad der bliver besluttet i forhold til Bovaer, og jeg er ikke lige så overbevist, som mange andre er, om at Bovaer bare bliver taget af bordet. For når jeg taler med landbrugsorganisationer og SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.), så ved de godt, at mange landmænd simpelthen nægter at bruge Bovaer igen. De kommer ikke til at bruge det igen. Og alligevel er der ingen, der tør at tage et ansvar. Der er ingen, der klart og tydeligt taler landmændenes og dyrenes sag.”
Jarno Sloesarwij er grundlæggende rystet over, at ingen myndigheder, organisationer eller medier har fortalt danskerne, at Bovaer har andre, meget store, problemer end udelukkende dyrevelfærden. At der går affaldsstoffer i danskernes fødevarer som direkte konsekvens af Bovaer er veldokumenteret, og alligevel har danskerne simpelthen ikke modtaget den information.
”Medierne følger ikke det journalistiske kodeks, som de bør følge. På ingen måde. Vi er godt inde i 2026, og ingen medier – ikke et eneste – har fortalt danskerne, om at Bovaers nedbrydningsprodukter ender i vores fødevarer. Der er informationer, som danskerne gerne må vide, og det var for eksempel, at Bovaer var et ”vidundermiddel”, som du ikke måtte være kritisk overfor – ellers blev du stemplet som konspirationsteoretiker. Resten skriver de ikke om.”
Du taler om de omhyggeligt udvalgte udeladelser?
”Ja. For hvor får medierne deres oplysninger fra? Det får de fra de kun 4-5 aktører, der styrer alle de andre medier. Reuters, Ritzau og så nogle få mennesker, der ejer alle de store netværk. Og hvor får de deres penge fra? Det gør de i høj grad fra store internationale virksomheder. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan stole på medierne. Hvis det handlede om at informere, havde danskerne jo for længst fået at vide, at Bovaer efterlader de her nedbrydningsstoffer i deres fødevarer.”
Jarno Sloesarwij fortæller, at stemningen blandt landmænd i forhold til Bovaer pt. er afventende.
”Der er stilhed. Der er jo nogen, der synes, at Bovaer er en god ide, fordi de ikke har oplevet de negative effekter, og når man så spørger dem: ”Jamen, hvad synes du om, at der kommer i affaldsstoffer i mælken og i kødet”, så svarer de, at det har SEGES jo ikke sagt, at det gør. Og der har vi nok forklaringen på, hvorfor ingen åbent fortæller, at der går det skidt i mælk og kød. Det er ligesom om, at det ikke eksisterer bare fordi SEGES, politikerne og medierne ikke nævner det,” siger Jarno Sloesarwij, og fortsætter:
”Jeg talte med Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i forbindelse med en demonstration i Bruxelles imod Mercosur-aftalen (en stor handels- og partnerskabsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, red.). Her indrømmede han, at de har undervurderet indflydelsen på køernes drøvtygningssystem. Landbrug og Fødevarer har sammen med Arla været stor fortaler for at ’finde’ løsningen på især de venstreorienterede politikernes krav for at reducere klimagasser fra køerne, da det ellers vil betyde en reducering af antal malkekøer og hermed omsætning. Men sådan er det gerne. Politikerne kan sige lidt om, at de måske har undervurderet problemet, og at mange nok også har misforstået det hele lidt. Tomgangs-snak. Der er ingen – overhovedet ingen – der siger, at ”vi skal stoppe det her. Vi skal ikke finde os i, at dyrene lider, og vi skal ikke finde os i, at vores fødevarekvalitet bliver forringet. Du kan simpelthen ikke få dem til at sige det.”
I løbet af de kommende måneder finder vi ud af, hvad der skal med Bovaer i Danmark.
Bovaer er uofficielt sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes.
De fleste synes overbeviste om, at Bovaer reelt er dødsdømt i Danmark. Men Jarno Sloesarwij er langt fra overbevist.
Jeg har spurgt Kjartan Poulsen (formand for de danske mælkeproducenter, red.), Jørn Erri (dyrlæge og ko-ekspert, red.) og flere om, de kan forestille sig, at Danmark kører videre med Bovaer – reelt som en papirtiger, der officielt pynter på vores klimaregnskab, men som i praksis nærmest ikke bliver brugt. Altså kosmetik og fiksfakserier, der i så fald vil koste milliarder. Det troede de ikke på. Hvad tror du?
”Jeg tror, at det er en reel mulighed, at Danmark vælger at fortsætte med Bovaer. Og det gør jeg fordi, at de sidste år har vist, at vi vil gøre alt i klimaets hellige navn. Det behøver ikke at give mening, det er lige meget om det er klogt, men hvis det pynter på vores såkaldte klimaregnskab, så gør vi det. Hvis vi – på papiret – kan nedbringe vores udledning, så tror jeg, at pengepungen nok skal være stor nok – også selvom alle ved, at det intet med virkeligheden har at gøre.”
Så du tror, at det er en reel mulighed, at Danmark fortsat vælger at hælde milliarder efter Bovaer, selvom alle ved, at det i praksis bliver de rene fiksfakserier, et stort bluffnummer, fordi det officielt vil pynte på det excel-ark, der udgør Danmarks officielle klimaregnskab?
”Det er jeg bange for, ja. Det ville ikke overraske mig det mindste. Se hvad der ellers foregår rundt omkring. Der er skibe, der pumper CO2 ned i havbunden, og man tænker bare: For fanden da. Det koster jo en hulens masse penge, og giver simpelthen ikke mening. Hvem tjener penge på det? Altså CO2 er godt for vores afgrøder jo – det ved alle. CO2 får vores afgrøder til at vokse. Det hele er så modstridende, at man kan blive tosset af at tænke på det.”
I efteråret 2024 holdt Jarno Sloesarwij et oplæg, hvor han spurgte ind til Arlas implementering af FN’s SDG agenda (Sustainable Development Goals) hvilket er den officielle betegnelse for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030 Agenda for Sustainable Development) blev vedtaget af alle 193 FN-medlemslande i september 2015.
“Her indrømmede Steen Nørgaard Madsen (Bestyrelsesmedlem i Arla siden 2005 og formand for Mejeriforeningen), at de fulgte FN’s SDG agenda, og det forklarer også hvordan man fejlfortolker CO2 og Metans indflydelse på klimaet. Jeg gjorde ham opmærksom på, at andelshaverne ikke er blevet orienteret om det. Jeg ønsker ikke at deltage i det og bidrage til det. CO2 er ikke farligt, det har ingen indflydelse på klimaændringer,” siger Jarno Sloesarwij, og henviser til for eksempel til dette studie.
Og han har andre eksempler på lager.
Til sidst får du dokumentation for, hvordan Jarno Sloesarwij selv har forsøgt (mange gange) at få nogle klare svar fra både SEGES og Arla. Forgæves – naturligvis.
Nedenstående er Jarno Sloesarwijs egne ord fra et oplæg, der blev holdt foran Arla og videresendt til højtstående ledere i Arla (også internationalt) og landbrugsorganisationer:
Når klimaet er undskyldningen for at hælde kemi i vores køer
Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer, stillet af journalisten Jens Mogensen, fra den uafhængige mediekanal Psst-nyt.dk?
Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”
Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3-NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om de menneskelige langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.
Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”
Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten.
Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer hele året. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.
Dyrevelfærd er fraværende i klimadagsordenen
Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, dyr trives med Bovaer.
Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.
Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.
Politisk ansvarlighed er tilsidesat
Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.
Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.
Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.
Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække ”gentager vi løgnen bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.
Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser. Den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.
Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling.
Det er sandheden.
**
Oplæg slut.
Psst! siger mange tak til Jarno Sloesarwij for historien om Bovaer 365, at han nu står frem og for alle de halve og hele historier, det kan føre til i fremtiden.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! sendte den 8. marts 2026 en række spørgsmål til EFSA (European Food Safety Authority), der godkendte brugen af Bovaer i 2021. EFSA har nu svaret.
Danmark er naturligvis casen for Psst!s spørgsmål til EFSA, for det gik jo utroligt dårligt, da Danmark som det første og eneste land i verden gjorde Bovaer til tvang, og tog konkrete tiltag mod at tvinge mælkebønderne til at tilsætte Bovaer i foderet 365 dage om året. Længe før vi vidste, hvad der ville ske, når langt de fleste landmænd begyndte at tilsætte i efteråret 2025 for at overholde lovkravet om at tilsætte Bovaer i 80 dage om året.
Danmark gik komplet enegang, kunne ikke få nok, og det kunne heller ikke gå hurtigt nok. Vi skulle bare have hugget noget metan af på det klimaregnskab, skulle vi.
Men så kom efteråret 2025, hvor Bovaer skaffede hundredvis af landmænd og deres dyr seriøse problemer. Køerne spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde.
Den ene landmænd efter den anden stod frem, og de fortalte altid en historie om, at så snart de stoppede med Bovaer, blev alt hurtigt bedre.
Efteråret 2025 viste, at Bovaer er en statsbeordret dyrevelfærdskatastrofe, og altså ikke spor sikkert for dyrene, som industrien, alle myndigheder, eksperter med interessekonflikter og naturligvis ’medierne’ fortalte forbrugerne.
Nu er spørgsmålet (et af dem i hvert fald) jo så, om det overhovedet er sikkert for forbrugerne. Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i fødevarerne, og vi ved ikke, om der er andre ubehagelige overraskelser forbundet med Bovaer.
Ud fra det billede har Psst! stillet EFSA en række spørgsmål. De har nu svaret.
Spørgsmålene er stillet til EFSA’s presseafdeling, og vi er blevet fortalt, at personen, der bliver citeret, er en “EFSA-talsmand”.
Mit navn er Jens Mogensen, og jeg er journalist for det danske medie Psst!
Jeg skriver til jer, fordi EFSA i øjeblikket gennemfører en ny videnskabelig vurdering af Bovaer (det aktive stof 3-nitrooxypropanol / 3-NOP), med særligt fokus på sikkerheden for målgruppen (malkekøer og avls-køer). Denne vurdering følger rapporter om sundhedsproblemer i danske besætninger i 2025.
Spørgsmål og svar:
1: I har meldt ud, at I forventer at offentliggøre jeres videnskabelige udtalelse om Bovaer omkring den 30. juni 2026 – er det stadig den tidsramme, vi kigger på? Alle data blev indsamlet den 10. april, er det korrekt? Så I er næsten færdige med dataindsamlingen?
Ja, vores konklusioner er planlagt til at blive offentliggjort senest den 30. juni 2026.
For at understøtte dette arbejde igangsatte vi et call for data (som var åbent indtil den 10. april) for at indsamle al potentiel relevant tilgængelig information, herunder offentliggjorte, ikke-offentliggjorte eller ny-genererede data.
Alle interessenter med data om 3-NOP (Bovaers aktive stof) var velkomne til at bidrage. Processen samt al ikke-fortrolig information kan følges på vores transparensportal – Open EFSA.
2: Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om en ny udtalelse. Samtidig udsendte EFSA et call for data, hvor landmænd, forskere, myndigheder og andre blev inviteret til at indsende dokumenteret information (offentlig eller fortrolig) om brug, sundhedseffekter og zootekniske resultater. Hvordan vil denne information/data blive håndteret fremadrettet?
Europa-Kommissionen har anmodet EFSA om at vurdere, hvorvidt 3-NOP fortsat er sikkert for malkekøer og avls-køer under de betingelser, der gælder for godkendelsen. Dette er en ny vurdering, adskilt fra den evaluering, der lå til grund for den oprindelige godkendelse af 3-NOP. Denne gang behandler vores eksperter udelukkende sikkerheden for malkekøer og avls-køer.
Efter indsamling af data fra call’et vil vores eksperter vurdere alle relevante oplysninger, der er modtaget, sammen med eksisterende videnskabelig evidens, i henhold til fastlagte metoder og retningslinjer. De vil derefter drage konklusioner baseret på det samlede evidensgrundlag, som vil danne grundlag for EFSAs videnskabelige udtalelse.
3: Jeg interviewede for nylig formanden for Danske Mælkeproducenter, som udtalte, at hans medlemmer aldrig tidligere har oplevet et EFSA-godkendt produkt, der har skabt så mange problemer i praksis. Hvordan forklarer I det? Tyder det ikke på, at Bovaer aldrig burde have været godkendt af EFSA i første omgang?
I EU’s fødevaresikkerhedssystem er den videnskabelige vurdering og beslutningerne om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og deres brug klart adskilt. EFSA er ansvarlig for den uafhængige videnskabelige vurdering, som danner grundlag for risikostyrernes (Europa-Kommissionen og medlemslandene) beslutning om godkendelse af produkterne på markedet og betingelserne for brug.
Før godkendelsen gennemgik 3-NOP en fuld EFSA-risikovurdering, som krævet for alle fodertilsætningsstoffer i EU.
Vores eksperter konkluderede, at fodertilsætningsstoffet er sikkert for dyrene ved de anbefalede doser, og at det ikke udgør sikkerhedsrisici for forbrugerne eller miljøet. De konkluderede også, at tilsætningsstoffet er effektivt til at reducere metanudledning fra malkekøer under de foreslåede brugsbetingelser.
Når der opstår potentielle bekymringer efter en godkendelse, indeholder EU-lovgivningen mekanismer til at genundersøge det videnskabelige grundlag (Artikel 13(1) i Forordning (EF) nr. 1831/2003), hvilket er præcis det, der sker nu.
4: I Danmark oplevede hundredvis af landmænd, at deres køer spiste mindre, producerede mindre, udviklede smertefulde hævelser, opførte sig mærkeligt, viste symptomer på forgiftning, blev syge, kollapsede og døde. Ud fra de kendsgerninger – burde EFSA ikke straks trække godkendelsen af Bovaer tilbage i stedet for at tillade fortsat brug?
Rapporterne fra de danske myndigheder om sundhedsproblemer observeret på visse gårde har fået Europa-Kommissionen til at anmode EFSA om at genvurdere tilsætningsstoffets sikkerhed for malkekøer og avls-køer, i overensstemmelse med EU-lovgivningen, specifikt for at verificere, om nye data ændrer konklusionen fra 2021.
EFSA vil vurdere alle tilgængelige data, herunder de oplysninger, der er modtaget via call for data, og afgøre, om der er en årsagssammenhæng mellem brugen af Bovaer og de rapporterede sundhedsproblemer. På nuværende tidspunkt er årsagerne til de observerede problemer usikre, og forskellige plausible forklaringer overvejes.
For yderligere spørgsmål om selve godkendelsen anbefaler vi at kontakte Europa-Kommissionens talsmandstjeneste.
5: I 2021-godkendelsen blev det fastslået, at Bovaer er sikkert for både dyr og mennesker. Vi ved nu, at Bovaer i hvert fald ikke var sikkert for dyrene. Hvordan kan EFSA nu være sikker på, at det er sikkert for mennesker?
På nuværende tidspunkt vurderer EFSA, om der er en sammenhæng mellem de rapporterede sundhedsproblemer hos dyrene og fodertilsætningsstoffet. Der er endnu ikke draget nogen konklusioner.
For at nå frem til konklusionerne i 2021 gennemgik vores eksperter den tilgængelige videnskabelige litteratur og data, herunder de obligatoriske sikkerhedsstudier, som ansøgeren skal levere i henhold til lovgivningen og EFSAs egne retningslinjer. Dette omfattede data om metabolisme, deponering og udskillelse samt det toksikologiske profil af hovedkomponenten i Bovaer og/eller dets nedbrydningsprodukter.
Studierne viser, at det aktive stof i tilsætningsstoffet, 3-NOP, nedbrydes i koens fordøjelsessystem og ikke findes i mælk eller kød fra dyr, der har fået tilsætningsstoffet. Det betyder, at forbrugerne ikke udsættes for 3-NOP.
Studierne omfattede også brugersikkerhed, herunder potentiel eksponering for landmænd og arbejdere, der håndterer fodertilsætningsstoffet. På baggrund af vores panels konklusioner fastsatte Europa-Kommissionen foranstaltninger for håndtering af Bovaer, som fremgår af godkendelsen.
6: Hvordan kunne EFSA’s godkendelse fra 2021 tage så grueligt fejl? Vil der blive iværksat en undersøgelse af det?
Den vurdering var baseret på de data og studier, som lovgivningen kræver, og den konkluderede, at tilsætningsstoffet er sikkert, når det anvendes som godkendt. På nuværende tidspunkt er der ingen konklusion, der tyder på, at fundene fra 2021 var forkerte.
Den igangværende genvurdering har til formål at inddrage ny information og observationer, der er blevet tilgængelige siden da. EFSAs eksperter vil vurdere det mest opdaterede og omfattende evidensgrundlag for at afgøre, om der er en sammenhæng mellem fodertilsætningsstoffet og de sundhedsproblemer, der er rapporteret fra danske gårde.
Vores konklusioner vil danne grundlag for Europa-Kommissionens beslutning om, hvorvidt godkendelsen skal opretholdes, ændres, suspenderes eller tilbagekaldes.
**
Psst! siger mange tak til EFSA for svarene.
Vi har nogle opfølgende spørgsmål, som er under udarbejdelse, og vi håber, at EFSA også vil besvare dem.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Bilderberg er et årligt, kun for inviterede-forum, der blev grundlagt i 1954 på Hotel de Bilderberg i Holland.
Formålet var dengang at styrke transatlantisk samarbejde mellem Europa og Nordamerika og forhindre ny krig i kølvandet på Anden Verdenskrig. I dag er Bilderberg noget ganske andet, men det vender vi tilbage til.
Bilderberg-møderne samler 120–150 personer fra politik, erhvervsliv, finans, medier, den akademiske verden og Big Tech til tre dages lukkede samtaler. Og hele fire danskere er ifølge en lækket deltagerliste, der cirkulerer vidt og bredt, deltager i de hemmelige samtaler.
De fire danskere er:
Mette Frederiksen, Margrethe Vestager, Jeppe Christiansen, CEO for og grundlægger af Maj Invest (investeringsvirksomhed, der forvalter omkring 15 milliarder USD i værdier for institutionelle kunder samt private investorer) og Britt Meelby Jensen fra Ambu – en dansk medicoteknologisk virksomhed (MedTech), der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.
Du finder ingen oplysninger om, at Frederiksen har Bilderberg på programmet.
De danske medier skriver intet om det. Statsministeriet selv skriver intet om det. Der er ingen konkrete rejseplaner. Det hele synes at være hemmeligt, og sådan er det nu engang også med Bilderberg-møderne.
Side 2 af den lækkede deltagerliste gemmer på A-liste-navne som Ursula, Kallas og selvfølgelig Mette Frederiksen, der ellers har tralvt med regeringsforhandlingerne. Screenshot fra X.
Uafhængige journalister, der har dækket Bilderberg-møderne i årevis, godtager den, og listen cirkulerer som sagt vidt og bredt på X (Twitter), Facebook, Reddit og alle de andre.
Listen viser landekoder og navne på ca. 120–150 personer. Navne som Ursula von der Leyen, Kaja Kallas, Mark Rutte (NATO), Alex Karp (Palantir), Eric Schmidt, Peter Thiel, Satya Nadella og den skandaleramte nordmand Børge Brende (WEF), der havde et meget varmt og nært venskab med Jeffrey Epstein længe efter Epstein var blevet dømt første gang, figurerer på listen.
Dagsordenen til Bilderberg-mødet 2026 er naturligvis også hemmelig, og det plejer at være sådan, at dagsordenen og deltagerne først bliver offentliggjort efter de tre dage med hemmelige samtaler, er afholdt. Sådan var det også sidste år, hvor man efterfølgende kunne læse, at nogle af emnerne på dagsordenen var migration, affolkning (depopulation), AI og Ukraine.
Så måske vi om nogle dage bliver kloge på, hvad de hemmelige samtaler mon (i brede termer) har handlet om.
Men SÅ bliver vi med statsgaranti heller ikke klogere, for Bilderberg-møderne foregår under Chatham House-reglerne: Du må gerne bruge det, du hører, men du må ikke citere hvem der sagde hvad.
Der tages ingen beslutninger, der foretages ingen afstemninger, og der udsendes ingen officiel rapport.
Hemmelighedskræmmeriet er efter alt at dømme årsagen til, at Bilderberg er blevet beskyldt for alt fra at vælge præsidenter til at planlægge “New World Order” siden 1950’erne.
Nogle af teorierne er vilde (Illuminati, reptilianere osv.), men kernen – at en lille kreds af ultra-indflydelsesrige og magtfulde mennesker koordinerer global politik bag kulisserne – lever videre, fordi den enkle sandhed er, at det netop er de mennesker, der mødes og taler hemmeligt hvert år.
Så på den måde minder Bilderberg om WEF. Begge er blevet symboler på “globalisterne”, der taler om migration, AI, energi, klima, affolkning og migration på lukkede møder, mens almindelige mennesker oplever konsekvenserne af elitens hyggelige og ganske uskadelige ‘samtaler’.
Sammenlignet med WEF (Davos) er Bilderberg dog mere eksklusivt, mere lukket og mere “old school transatlantisk”. En privat klub for de allermest indflydelsesrige, mens WEF i dag lukker revl og krat ind, eksemplificeret med Young Global Leaders, der er at regne som juniorpraktikanter. Dem, der drømmer om at blive Bilderberg-materiale, men som endnu har lang vej og mange, mange ordrer at følge for at komme dertil.
Psst! ønsker i hvert alle statsministre, EU-kommissærer, NATO-generalsekretærer, BlackRock-chefer, Google/Alphabet-folk, Palantir-bossen og ’medie’redaktører fra The Economist og Bloomberg nogle rigtigt gode møder i Washington i de kommende dage.
Og Psst! ønsker naturligvis ikke mindst alle fire danskere et rigtigt godt og hyggeligt Bilderberg-møde.
Her kan man så forestille sig, at de fire danskere vil kæmpe for Danmark, og man kan også forestille sig, at de bare vil kæmpe for sig selv.
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.
Her får du anden og sidste del af interviewet med Kjartan Poulsen, der taler med Psst! om det overordnede emne Bovaer.
Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011. DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.
I anden del af interviewet forsøger Kjartan Poulsen at besvare spørgsmålet: Hvordan gik det så galt?
For hvorfor og hvordan gik det så galt, at vi i Danmark ved lov beordrede mælkebønderne til at bruge et kemisk tilsætningsstof, der ude i de staldene fik køerne til at æde mindre, yde mindre, få hævelser, opføre sig underligt, udvise forgiftningssymptomer, blive syge, kollapse og dø.
Og husk: Det her stof var mange mennesker – og kun ét medie – i Danmark skeptiske/kritiske overfor allerede FØR det blev gjort til tvang. De mennesker, også kendt som almindelige (men oplyste) danske forbrugere, blev kaldt grimme ting af myndigheder, industrien (Arla) og eksperter. Naturligvis fortalt af medierne, hvis dækning længe udskammede kritiske/skeptiske forbrugere, misinformerede og udelod fuldstændigt afgørende informationer i en helt oplagt stor historie. Den fik i stedet med den brede pensel: Konspirationsteoretikere, antivaxxere, et rabiat mindretal, skøre.
Den samme gamle sang. Det samme gamle, stærkt fordummende, klatmaleri.
Et stort spørgsmål: Hvordan gik det hele så galt? Hvilke fejl har Danmark begået i sagen om Bovaer, som du ser det?
”Jeg forstår det stadigvæk ikke. På kvægkongressen blev der taget et emne op, som er relevant her. Over 1500 stoffer er godkendt via EFSA, og ingen, der var til stede her, og det gælder både SEGES og myndighederne, havde nogensinde hørt om et enkelt stof, der har skabt så mange problemer efter at være blevet godkendt, som Bovaer har skabt.”
Kjartan Poulsen fortsætter med en pointe, som går på, at noget af det sidste nye, der er kommet ud om Bovaer, er, at noget TYDER på, at det er de besætninger, der benytter mest svovl (et essentielt mineral for køer, ligesom det er for mennesker, red.), der har været hårdest ramt af Bovaer. Den information kommer fra SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), der angiveligt har kigget på rapporter fra danske mælkeproducenter, der oplevede problemer med køerne efter at have startet med Bovaer i efteråret 2025.
”Det kan da godt være, at det kan påvises ud fra en modelberegning, at de besætninger med mere svovl er overrepræsenterede i den gruppe, der oplevede flest problemer. Jeg ved det ikke, men det er da muligt. Men det er jeg ligeglad med, for det er jo meningen, at Bovaer skal kunne indgå i alle foderplaner. Bovaer skal virke i en enhver foderplan – uden at det giver problemer. Og det gjorde det jo helt tydeligt ikke. Og så er vi igen tilbage til, at det hele bliver vendt på hovedet. Vi bliver fortalt, at det er landmændenes skyld og ikke producentens skyld. Det var også L&F’s (Landbrug & Fødevarer, red.) tilgang. Det er i øvrigt meget problematisk, at man peger fingre ad egne medlemmer.”
Psst! har tidligere afsløret Landbrug & Fødevarers dobbeltspil i forbindelse med Bovaer, den historie finder du lige her.
Kjartan Poulsen fortsætter selv – med at forsøge at informere, efter bedste evne, om, hvad der præcis og konkret kan været gået galt. For det er fortsat det spørgsmål, vi er i gang med: Hvad gik så galt? Hvordan kunne det gå så galt?
”Når jeg taler med kemikere, siger de, at i forhold til 3-NOP (det aktive stof i Bovaer, red.), så tager du ikke bare de her ingredienser og blander op i en gryde. Det er vanskelig kemi, der foregår under varme og tryk. Kompliceret finmekanik på højeste plan. Og når man så går fra at lave noget på forsøgsplan – det vil sige, at man laver produktet med forsøgslaboratorie-ingredienser. De vil for det første altid være renere. Når man producerer i storskala, vil man typisk købe nogle knap så rene produkter. Derudover går man fra en tank på for eksempel 500 liter til for eksempel 50.000 liter, og så sker der bare nogle ting, siger kemikerne. Jeg ved ikke om det er forklaringen, men fra forsøgsstadiet til storskala-produktion kan i hvert fald ske mange ting, der gør, at det endelige produkt ikke opfører sig på samme måde som produktet, der bliver testet i laboratoriet. Har 3-NOP i storskala-produktion overhovedet den sammensætning, som den bør have? Er den rigtig? Det har man ikke kigget på. Og det bør DSM jo i den grad undersøge. Det kan også være, at DSM HAR undersøgt det, og fundet ud af, at de har begået fejl, og bare holder deres kæft omkring det. Det er også en mulighed. DSM er jo i hvert fald meget usynlige lige nu.”
Hvorfor tror du, de er usynlige lige nu?
”Det forstår jeg heller ikke. Men jeg vil vende tilbage til dit spørgsmål om ikke forbrugerne skulle have at vide, at der går NOPA i mælken. Min pointe er, at du ikke kan skjule ting. På et tidspunkt kommer det jo frem, og hvis man ikke selv har været med til at fortælle det, så er man på skideren. Så er der jo ikke nogen, der vil tro på dig igen.”
”Her for halvandet års tid havde vi områdechefen for DSM ude til et bestyrelsesmøde, og han havde en masse forsøgskurver og tingeltangel med, og efter han så har forklaret om det her, siger han så, at de er i gang med Bovaer 2.0.”
Hvordan skal det forstås?
”DSM er jo også godt klar over, at der er det her brintoverskud – og kunne man fange den brint og lade den blive i koen, jamen så er det jo et næringsstof til koen. Så man både sænkede metanen og samtidig også foderforbruget, og koen stadigvæk producerede det samme. Men er det så det stof, de har sendt ud til os her? Jeg ved det ikke, men jeg synes, at det er meget interessant at finde ud af om det 3-NOP, vi har modtaget, det samme som det 3-NOP, der blev lavet forsøg med. Det kunne jeg godt have mine tvivl om. For hvordan skulle det ellers lade sig gøre at det giver SÅ store problemer? Det giver simpelthen ikke mening.”
For over et år siden lavede jeg et interview med dyrlæge Jørn Erri, der sagde følgende: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”
Er det en betragtning, som du overordnet – og filosofisk – deler?
”Ja, den deler jeg som økolog. Koen har ikke fundet på det her for sjovs skyld. Jeg har også selv været meget, meget lunken overfor hele ideen om Bovaer. Også fordi – og der er vi også enige i foreningen (LDM, red.) – at vi har rigtigt svært med det der med at en ko skulle kunne udlede noget, der er klimabelastende. Den spiser det, der er på jorden, og det kommer ud igen. Så ved jeg godt, at der er noget af det, der går fra CO2 til metan, men der bliver også færre dyr i Danmark, så derfor kan vi jo i hvert fald ikke øge belastningen.”
Kjartan Poulsen fortsætter selv:
”Så er det selvfølgelig rigtigt, at når vi hældte det her produkt (Bovaer, red.) i koen, så fjernede vi jo 30 procent metan, så det er jo en klimagevinst. Som vi faktisk burde have fået masser af penge for, fordi det jo er en stor gevinst med et enkelt snuptag. Men stadigvæk blev koen anset som klimabelastende, og ligesom vi før talte om at gå ind og rode med koens biologi, er det jo en syg tanke.”
Handler meget af det, der er sket i Danmark – så langt vi gik, så hurtigt vi ville derhen, at vi var de første i verden, at vi ville spurte mod Bovaer 365 dage om året, før nogle andre lande overhovedet var med – i virkeligheden om tal på det excel-ark, der er Danmarks officielle klimaregnskab?
”Ja, 100 procent. Det har intet med virkeligheden at gøre, det har det ikke. Det er papirnusseri.”
**
Psst! siger mange tak til Kjartan Poulsen for svarene, tiden, ekspertisen og erfaringen.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Del 1 af 2 af Psst!s store interview med Kjartan Poulsen:
Kjartan Poulsen har været formand for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) siden 2011.
DLM er en uafhængig interesseorganisation, der repræsenterer danske mælkeproducenter og arbejder for at forbedre deres vilkår og politiske indflydelse.
Kjartan Poulsen er nu afgående formand i og med, at han ikke stiller op næste gang der skal vælges formand, og også personligt venter store omvæltninger lige rundt om hjørnet.
Efter 33 år som mælkeproducent har Kjartan Poulsen og hans mangeårige kompagnon, Preben Lauridsen, solgt deres økologiske bedrift, Sønderhøjgård nord for Varde, til staten.
Kjartan Poulsen var – sammen med de første mælkebønder, der i efteråret 2025 var modige nok til at stå frem med de problemer, de oplevede med det i medierne på det tidspunkt uangribelige vidundermiddel – med til, at de etablerede medier endelig begyndte at rette kritisk fokus på Bovaer. Det var på det tidspunkt også svært andet – med køer, der spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde.
Men ikke desto mindre. Kjartan Poulsen fortalte for eksempel Jyllands-Posten, at han havde grædende, desperate landmænd i røret konstant, og at Bovaer fik køerne til at lide i et omfang, som var fuldstændigt uacceptabelt.
Psst! byder nu på et stort interview med Kjartan Poulsen, hvor vi stiller en masse gode – og noget så sjældent som ægte nysgerrige – spørgsmål. Vi taler om Bovaer, dyrevelfærd, NOPA, Arla, DSM (firmaet bag Bovaer, red.), Landbrug & Fødevarer, SEGES Innovation (den danske landbrugsrådgivningsorganisation), EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet), de danske forbrugere og naturligvis om, hvordan Bovaer dog gik så galt, som det gjorde. Hvorfor gik det så galt? Hvordan gik det så galt? Hvilke fejl er blevet begået?
Vi får en masse interessante svar fra en mand, der ved meget om, hvad der sker. Og det gælder lige fra staldeniveauet ude hos landmændene over interesse- og landbrugsorganisationerne, industrien og helt ind i det politiske maskinrum.
Vi er glade for, at Kjartan Poulsen vil besvare vores spørgsmål og i øvrigt stille sin tid, erfaring og ekspertise til rådighed. Mange tak for det.
Interviewet med Kjartan Poulsen blev foretaget over telefonen, det blev naturligvis optaget, og du får det stort set uredigeret. Kun småsnak og gentagelser er filtreret væk.
Du får alle de emner, som vi talte om, alle de spørgsmål, der blev stillet, og alle de svar, der blev givet.
Her følger første del af interviewet med Kjartan Poulsen:
Du var selv med til at sørge for, at medierne omsider overhovedet begyndte at dække Bovaer kritisk. Du fortalte fx Jyllands-Posten, at du havde landmænd, der ringede til dig, og var desperate over alle de problemer, som opstod, da de begyndte at tilsætte Bovaer i foderet. Herfra kom der opmærksomhed på dyrevelfærden. Og kun dyrevelfærden.Det, vi i Danmark til gengæld i mere end et år ikke har talt om, er, at Bovaer efterlader affaldsstoffet NOPA i danskernes fødevarer. Hvad er din holdning til det?
”Det skulle jo helst være sådan, at der ikke er noget i vores fødevarer, men det er der så altid. Den ene eller anden ting, som er kommet ind i fødevarerne på den ene eller anden måde. Man kan sige, at på bagkant af, at vi har fundet ud af, at Bovaer ikke er gangbart, så kan man selvfølgelig også have tvivl om NOPA, men alle kloge mennesker siger, at ’ja, det kan findes – men i så ekstremt små mængder, at det ikke har betydning’.”
Ja, det kommer fra EFSA’s (Den Europæiske Fødevare Autoritet) rapport, ligesom det også er konklusionen i andre undersøgelser. Og så vil jeg gerne tillade mig at være skeptisk, for vi blev jo også fortalt, at Bovaer var sikkert og effektivt, hvilket det ikke var. Og vi fik jo endda at vide, at dyrevelfærden var højeste prioritet. Hvilket det ikke var. Så hvorfor skal vi stole på, hvad vi bliver fortalt om NOPA?
”Jamen, det er fuldstændigt rigtigt. Men… Du vil også kunne finde mange andre ting i mælken – hvis du virkelig leder efter det. Andre ting, der kommer fra andre nedbrydningsprodukter. Derfor – efter min bedste overbevisning – har NOPA ingen betydning.”
Ok, så hvis jeg må forsøge med en opsummering: Du tror, at vi taler om så lave niveauer af NOPA, at forbrugerne ikke har grund til at være bekymret i forhold til NOPA i fødevarerne? Er det rigtigt opfattet?
”Ja.”
Burde medierne have fortalt danskerne, at der går NOPA i fødevarerne som en direkte konsekvens af Bovaer?
”Ja.”
Hvorfor?
”Jeg har den filosofi, at man ikke kan skjule ting. Når man har en vigtig viden, der er relevant i forhold til et givent emne, er man nødt til at fortælle det.”
Hvis jeg lige må give dig noget baggrund før næste spørgsmål. Den 9. februar stillede jeg to spørgsmål på Psst!s facebook-side. Spørgsmål nummer 1 var: ”Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?” Og spørgsmål nummer 2 var: ”Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?” Det var det – så der var altså ikke tale om, at jeg lagde læserne ord i munden. Jeg nævnte ikke NOPA og nævnte ikke Arla. Men da svarene kom – og der kom mere end 200 svar – gik svarene helt overvældende på 1) dyrevelfærden, 2) NOPA og så i den grad 3) Arla. Det er meget tydeligt, at rigtigt mange mennesker er vrede på Arla, og ikke bare vrede. Også skuffede og fuldstændigt uforstående. Mange skriver, at de tidligere var stolte af Arla og støttede op om Arla, men nu rører de ikke Arlas produkter med en ildtang. Heller ikke øko. De kan ikke forstå det her korstog – den her grøn-ekstremistiske tilgang, som Arla har stået for i forbindelse med Bovaer. Kan du følge de mennesker?
”Det er ikke ligefrem fordi, at jeg holder hånden over Arla. Jeg har tidligere – ved flere lejligheder – været kritisk. Men i den her sag kan man sige, at de har valgt at støtte op om Bovaer ud fra den viden, der var, og ud fra, at vi aldrig nogensinde før har oplevet ikke at kunne stole på både de forsøg, der er lavet, og de godkendelser, der findes. Jeg synes, at det er vigtigt at huske på, at Arla – ligesom alle andre – har fået valget mellem to ting: 1) Du kan tilsætte Bovaer og 2) Du kan fodre med fedt hele året, og det ved vi ikke er godt. Der har Arla så sagt – af de to valg, som beder vi folk om at vælge Bovaer.”
Kjartan Poulsen fortsætter selv:
”Men det er lidt pest eller kolera.”
Du har selv udtalt, at lovkravet om Bovaer i foderet for et velfærdssvigt overfor både køerne og landmændene. Vurderer du, at lovkravet også er et svigt overfor danske forbrugere?
”Ja, det er det jo på en eller anden måde. Man har jo foregøglet (narret med gøgl, red.) folk en løsning på et påstået klimaproblem, og at man så samtidig havde et godt produkt. Og ingen af de to ting stemmer. De køer, der bliver syge af at få Bovaer, der ville man have fundet mange andre ting i mælken, hvis man havde målt, mens de var syge. Ikke nedbrydningsprodukter som sådan, og så alligevel. Du ville finde alt muligt andet, der ikke er godt, fordi koen er syg. Så ja, det er et svigt overfor forbrugerne – eller det har det været. Lige nu er det jo stort set ophørt. Der er et par enkelte, der stadig fodrer med det, og som ikke har oplevet problemer med det. Det er det niveau, vi er nede på.”
Nu er Bovaer jo sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes. Hvad tror du det ender med?
”Jeg tror ikke, vi kommer i gang igen. Vi kommer ikke i gang. Jeg kender ingen, der oplevede det, som de oplevede, da de tilsatte Bovaer, der nogensinde kommer til at putte det her i foderet igen.”
Tror du der er en mulighed for, at vi officielt kører videre med det, men i praksis foregår det stort set ikke. Altså fiksfakserier – for at pynte på klimaregnskabet?
”Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror, at det nu handler om, at ministeren ikke gider slagsmålet. Han har en klima-dagsorden, han skal holde. Hvis han nu gik ind og sagde, at nu sletter vi det, ville han blive overfaldet af venstrefløjen med spørgsmål om ”hvad skal landbruget så gøre i forhold til klimaregnskabet” – for noget skal der jo gøres, kræver de. Og så får vi hele det slagsmål. Rent menneskeligt kan jeg godt forstå, at han bare har valgt den nemme løsning med: ’kan vi ikke bare vente lidt?’. Der kommer jo også et valg.”
Kjartan Poulsen fortsætter selv:
”Og på den anden side af et valg tror jeg, at man fjerner det. Men jeg går ud fra, at EFSA (Den Europæiske Fødevare Autoritet) fjerner godkendelsen på det. Og i forhold til DSM (firmaet bag Bovaer, red.) forstår jeg ikke, at de ikke selv har trukket det (Bovaer, red.) og igangsat nye undersøgelser. Det forstår jeg simpelthen ikke.”
Men har ikke DSM ikke peget fingre ad de danske landmænd og antydet, at de har benyttet Bovaer forkert, og derfor er det også deres egen skyld?
”Jo, i den grad. Vi har skrevet til viceformanden for DSM og sagt, at det er helt utilstedeligt. Vi har også sagt, at han endelig måtte komme forbi, hvis han manglede dokumentation for, at det her er noget lort. Så skal vi nemt finde de første 400 sager til ham.”
Han har svaret på det?
”Nej.”
**
Anden og sidste del af interviewet kommer inden længe.
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Hvornår har du sidst hørt om en virksomhed, der passioneret har omfavnet et tiltag, der 1) skader virksomhedens forretning, 2) gør virksomheden enormt upopulær og 3) nægter at tage en grundig og seriøs diskussion om selvsamme tiltag?
Bovaer har været en katastrofe for Arla, ikke mindst for mejerigigantens omdømme blandt de forbrugere, som Arla ønsker skal købe deres produkter. Kritikken er fuldstændigt nådesløs.
Forbrugerne nøjes ikke bare med konsekvent at fravælge den danske mejerigigant fra indkøbskurven, og det gælder også Arlas økologiske sortiment, de er tydeligvis både skuffede og vrede.
Ifølge Arla har Bovaer hverken påvirket salget i Danmark eller koncernens regnskab for 2025. Det sagde Arla selv i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet, hvor Arla meldte om vækst på 2 procent på hjemmemarkedet.
Hvis de udmeldinger skal tages for pålydende, kan vi konkludere, at Arla har været meget dygtige til at tjene penge på andre måder end at sælge mælk og ost i supermarkederne. For kunderne fravælger i stor stil Arlas ’normale’ mejeriprodukter, og det ser ikke ud til, at de kunder har nogen som helst planer om at vende tilbage i folden lige foreløbigt.
Præcis hvor stor skade Arlas tilgang til hele Bovaer-spørgsmålet har gjort for Arlas omdømme, kunne man få et godt indtryk af, da Psst! den 2. februar stillede følgende to spørgsmål på Psst!s Facebook-side:
1) Hvad har Bovaer betydet for dine indkøbsvaner?
2) Hvad er dine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?
Siden er over 200 svar tilsat argumenter, erfaringer, holdninger og personlige værdier kommet ind, på Facebook, på andre sociale medier og direkte til Psst!s redaktionsmail, og Psst!s læsere taler stort set med én stemme: Bovaer er dyremishandling, skørt, ekstremt og klamt for mennesker. Og kritikken af Arla er aldeles nådesløs.
Arla får ikke bare drøje hug med på vejen, den danske mejerigigant får hele turen. Så mange mennesker, et overvældende flertal af dem, der har svaret på Psst!s spørgsmål, har simpelthen truffet valget at gå langt udenom Arlas produkter. Så vidt som overhovedet muligt. Også øko.
Der er ganske enkelt eksempel på eksempel på eksempel på læsere, der skriver, at en direkte konsekvens af Bovaer og Arlas ageren i forhold til det kemiske tilsætningsstof er, at de ikke længere ønsker Arlas produkter.
Mange forbrugere – i hvert fald de forbrugere, der svarede på Psst!s spørgsmål – føler stærkt for emnet Bovaer. Flere har skrevet lange, udførlige mails som svar til de to korte, konkrete spørgsmål. Og mange tak for det.
Vi kunne vise dig de første 100 svar, der handler om Arla, men det er der ikke plads til, så du får lige kort smagsprøve:
Vi starter rundturen med Jens Koefoed, der i sit svar på Facebook udtrykker det, som mange andre også siger:
1) Hvad har Bovaer betydet for mine indkøbsvaner?
Det har betydet, at der ikke findes Arla mejeriprodukter i mit køleskab – kun økologiske mejeriprodukter fra andre leverandører.
Der findes heller ikke konventionelle oksekødsprodukter i mit køleskab, kun økologisk oksekød.
Undersøger i øjeblikket markedet for slagtere eller gårdbutikker – så jeg kan købe Bovaerfri kødprodukter udenom supermarkedet, som jo troligt leverer produkter fra Bovaer-køer.
2) Hvad er mine argumenter for at det enten ændrede noget eller ikke ændrede noget?
Min argumentation for at fravælge Arlas produkter er, at de har været en af drivkræfterne i at pushe Bovaer til deres leverandører.
Hele ideen med at fodre køer med kemi, i klimahysteriets navn, er jo helt absurd.
Bare sig det: Din ko skal æde kemi, for at minimere dens naturlige fordøjelsesproces.
At nogen kan få den idiotiske tanke, er jo helt absurd.
”Ja det har ændret mine indkøbsvaner…. Har købt øko i mange år, men nu køber jeg ikke noget fra Arla. Heller ikke øko. Vil ikke støtte et firma der mishandler dyrene og forgifter både dyr og mennesker med kemi.”Kommentar af Maria Billing.
**
”Jeg køber udelukkende økologisk, så længe Bovaer indgår i køernes foder. Hvor vidt det ændrer noget, ved jeg ikke. Men det er et klart signal om at det er helt uacceptabelt, og svækker i den grad tilliden til de folkevalgte, som har gennemført dette vanvid.
Der er INGEN af de partier der har stemt for dette, der på nogen som helst måde er berettiget til at tale om dyrevelfærd, det vil være hykleri på et niveau, man ikke møder mange andre steder end på Christiansborg.”Kommentar af Johnny Húttel.
**
”Det er svært at komme uden om Arlas produkter, der er tilsat mælkepulver i rigtig mange fødevare. Køber nu kun fra Thise, og øllinggaard. Og is købes kun øko. Brød købes øko, eller bages selv. Halvfabrikata undgåes. Det er svært at være forbruger og vil undgå Arla.” Kommentar af Jane Haven.
**
”Bovaer har gjort mig harm…. Den dag flyveturen til Davos , Brasilien og andre “grønne” mødesteder bliver forbudt for eliten vil jeg tro på, at nogle seriøst forsøger at begrænse forurening. Indtil videre er jeg IKKE imponeret over indsatsen fra netop eliten. Men køerne kan vi pine. Vel vidende fra forskere, at køer på græs er vejen til neutral produktion.
Stop vanviddet med Bovaer og stop i det hele taget forgiftning af den mad jeg kan købe i butikkerne. Og Arla er HELT væk fra min indkøbskurv. Desværre. Var tidligere stolt af den danske andelsbevægelse, men kan nu se, at mælkeproducenter åbenbart ikke har meget at sige. Ad!”Kommentar af Hanne Nielsen.
**
”Jeg har ændret mine indkøbsvaner DRASTISK. Herhjemme er vi storforbrugere af “ko produkter” og jeg læser på alt det kan tænkes at være i. Hvis jeg ikke kan se det på emballagen, googler jeg i vildskab, indtil jeg finder ud af hvem der står bag et produkt, og hvis det er Arla (også øko) eller jeg er i tvivl, bliver varen sat på plads igen.
Det tager mig nu over dobbelt så lang tid at handle og jeg skal flere steder hen for at finde mine varer, men jeg er standhaftig. Hverken min søn eller jeg skal have det lort, og det gør mig så vred at køerne skal lide pga det. Jeg nægter at indtage det, og jeg forsøger at forklare og fortælle om det. Desværre er det svært at nå ind til størstedelen, når der fx er Lurpak på tilbud.
Jeg er førtidspensionist, så har ikke meget at rutte med i forvejen, men jeg prioriterer at undgå Bovaer og Arla, så laver også mere fra bunden nu.”Kommentar af Sanne Harboe Hvid Sadolin.
**
”Mine indkøbsvaner er ændret på den måde, at jeg gerne kører ind og handler stort ind på øko mejerivarer i Kvickly, som ofte har tilbud på Thise.
Jeg køber kun økologisk nu, sådan var det ikke før Bovaer-krigen. Før kunne jeg godt finde på at købe fra vores lokale mejeri, som desværre også er konventionel.
Den største ændring er nok at jeg KUN køber økologisk, også frugt og grøntsager.
Desuden prøver jeg at udbrede budskabet. F.eks da vi drikker kaffe på en bestemt café, hvor jeg forrige gang bad om havremælk, og nævnte at vi bestemt ikke skulle have noget fra Arla pga Bovaer som gør de stakkels køer og deres kalve syge…den unge mand i caféen tog den til sig, og næste gang vi kom ind havde han skiftet ud til Thise, han havde sat sig ind i emnet.”Kommentar af Sannah Nygaard.
**
Vi kunne sagtens bringe de næste 30-40 gode (og meget enslydende) svar, men vi stopper her.
På baggrund af forbrugernes svar, henvendte Psst! sig til Arla med en række spørgsmål, som Arla ikke har ønsket at besvare. Spørgsmålene er blevet sendt til en hel række kommunikations- og PR-folk fra Arla – ingen har så meget kvitteret for modtagelsen af spørgsmålene.
Så dem får du her:
1: Hvad er jeres svar på den meget alvorlige kritik, I får af forbrugerne?
2: Hvorfor har Arla så passioneret kastet sig ind i kampen for at gøre Bovaer til noget, som danske forbrugere bare skal acceptere/finde sig i?
3: Er Bovaer en økonomisk gevinst for Arla? Hvis ja: Hvordan?
4: Bovaer efterlader NOPA i danskernes fødevarer – hvordan er I ok med det? Her mener jeg: Danskerne ønsker jo tydeligvis ikke affaldsstoffer i deres fødevarer på grund af et tilsætningsstof, der i forvejen forringer dyrevelfærden.
5: Apropos dyrevelfærd: Hvorfor har Arla ikke undsagt Bovaer efter efterårets dyrevelfærdskatastrofe, hvor køerne kollapsede, udviste forgiftningssymptomer og døde?
6: Hvad er det konkret med Bovaer, der gør, at Arla så stålfast ønsker, at det skal være vejen frem for Danmark og danske forbrugere?
7: Andet? Har I andre kommentarer – hvad som helst. Jeg bringer det gerne.
Arla fik naturligvis muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret, men de ønskede altså ikke at svare på de spørgsmål, der er stillet på vegne af de danske forbrugere.
Virkeligheden har overhalet Arla, der siden 2024 har stået for decideret misinformation om Bovaer til de danske forbrugere.
I december 2024 – kort før Danmark som det første land i verden gjorde obligatorisk Bovaer til lov – sagde Arla, at de ”aldrig går på kompromis med fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.”
Men det gjorde de. Arla gik på kompromis med både fødevaresikkerheden og dyrevelfærden.
Arla sagde ved samme lejlighed, at det var ”misforståelser og konspirationsteorier fra et rabiat mindretal”, der uden hold i virkeligheden cirkulerede på sociale medier.
Det var helt forkert. Kritikken og den store skepsis var fuldstændigt på sin plads. Kritikerne (som for eksempel dyrlæge Jørn Erri, red.) havde ret. Arla tog fejl.
”Bovaer er et produkt, der er blevet undersøgt i mere end 15 år og allerede anvendes i mange lande rundt om i verden.”
”Desværre har der siden vores annoncering cirkuleret en betydelig mængde misinformation online, og vi føler os forpligtede til at imødegå dette ved klart og åbent at fremlægge fakta.”
”Vores engagement i at reducere vores klimaaftryk er urokkeligt, men vi ville aldrig gøre det på en måde, der bringer forbrugernes sundhed eller dyrenes velfærd i fare.”
”DSM Firmenich – producenten af Bovaer – oplyser følgende fakta om Bovaer: Bovaer går ikke over i mennesker, når de indtager mejeriprodukter.”
”Myndigheder som European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency har godkendt brugen baseret på dokumentation for, at det ikke skader dyrene, ikke påvirker deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt.”
”Bovaer har gennemgået omfattende test for at sikre, at det er sikkert for både køer og mennesker.”
”Bovaer er specifikt udviklet til at nedbrydes i koens fordøjelsessystem og omdannes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens vom. Det betyder, at det ikke passerer fra koen og over i mælken.”
Der er ikke mange af Arlas ’informationer’, der holder vand her.
Ja, Bovaer er blevet undersøgt under kontrollerede forhold – ingen andre lande har nogensinde benyttet Bovaer på en skala, som Danmark gjorde i 2025. Ikke engang i nærheden. Det var et kæmpe eksperiment, og det gik grueligt galt.
Det er ikke sandt, når Arla ’informerer’, at intet spilder over i mælk og kød. Det ved alle nu. Det er decideret misinformation. Affaldsstoffet NOPA (3-Nitrooxypropionsyre) går som minimum i fødevarerne.
Og European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency’s ‘dokumentation’ for, at Bovaer ”ikke skader dyrene, ikke påvirker deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt”, klarede sig i praksis ikke synderligt godt i Danmark i efteråret 2025.
Vel?
**
Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrevlige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
✔️ En eksklusiv historie kun til modtagerne af nyhedsbrevet i hvert nyhedsbrev ✔️ Kort version af alle historier – hurtigt læst, hurtigt videre ✔️ Andet originalt indhold kun til modtagerne
