Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Psst! fortalte mandag, hvordan Bovaer har fundet vej til landbrugselevernes svendeprøve på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal i deres svendeprøve sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! havde en række spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, der nu har svaret.

Psst! bringer – i vanlig stil – her både spørgsmålene og svarene 100% uredigeret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

JU Århus’ version

Mens Psst! lavede historien, skrev vi omgående til den relevante faglærer på Jordbrugets, og vi har nu modtaget svar fra Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus.

Han svarer:

Tak for din henvendelse til faglæreren og din interesse for undervisningen og eksamensopgaven til faglært landmand. Jeg vil herunder svare på dine spørgsmål og give lidt kontekst.

Hvorfor indgår Bovaer i opgaven?
Bovaer indgår i svendeprøven, fordi det er et aktuelt og lovpligtigt fodertilsætningsstof i dansk mælkeproduktion. I opgaven møder eleverne en realistisk case, hvor landmanden ønsker at bruge Bovaer, og eleverne skal til sidst tilføje det til foderplanen og beregne konsekvenserne for metanudledning.

Det er vigtigt at understrege, at der i svendeprøvens opgave k.4.3 netop indgår en del, hvor eleven skal redegøre for alternativer til Bovaer. Derudover er der en selvvalgt del i hovedopgaven, hvor eleven frit kan vælge at forholde sig kritisk eller skeptisk – også til Bovaer, hvis de ønsker det. Opgaven indoktrinerer altså ikke, men afspejler gældende praksis og åbner for nuanceret faglig refleksion.

Fagligt og uddannelsesmæssigt niveau
Det er også vigtigt at forstå, at dette er en erhvervsuddannelse på faglært niveau, ikke en videregående akademisk uddannelse. Opgaven skal derfor primært teste, om eleven kan udføre fagligt arbejde i overensstemmelse med de krav og lovgivninger, der gælder her og nu i dansk landbrug, herunder de klimakrav og miljøhensyn, der er en del af professionen.

Opgavens form og eksamensbedømmelse
Den skriftlige del af hovedopgaven udgør kun 1/3 af den samlede svendeprøve, mens den mundtlige eksamination udgør 2/3. Her har eleven rig mulighed for at uddybe og perspektivere, og eksaminator og censor kan spørge ind til overvejelser, forbehold og konsekvenser.

Hvem bestemmer indholdet i svendeprøven?
Opgaven er udformet så den afspejler den lovgivningsmæssige og driftsmæssige virkelighed som landbruget er underlagt. Der er i dag ingen lovlige, godkendte alternativer til Bovaer i Danmark, og derfor ville det være fagligt forkert at præsentere det som valgfrit i en eksamensopgave.

Afslutningsvis

Vi har som fagskole stor forståelse for, at klimadebatten kan vække følelser og uenighed. Vi mener, at elever både skal klædes på til at løse konkrete, lovbundne opgaver i deres fag – og samtidig lære at tænke selvstændigt og kritisk. Der er rig lejlighed i andre dele af undervisningen – fx i klassediskussioner, projektarbejde, samfundsfag eller valgfag – til at tage fat i bredere, kritiske perspektiver: etik, politiske beslutningsprocesser, samfundsdebat og alternative løsninger. Det gør vi også. Men selve svendeprøven er en afsluttende fagprøve, som skal vurdere, om eleven kan agere professionelt i en praksis med de regler og vilkår, der gælder i dag.

Besvarelse slut.

Læs også: Mette Frederiksen: ”Jeg har brug for, at danskerne bruger de rigtige medier”

Psst!s spørgsmål

For en god ordens skyld får du her Psst!s spørgsmål – også uredigeret:

Jeg har set eksamensprojekt i 2025, og jeg håber, at jeg må spørge dig ind til delopgave K4. Især fra K4.2, der siger: 

“René vil gerne i gang med at bruge Bovaer. Lav en ny foderplan til René, hvor du til sidst tilsætter Bovaer (3-NOP optimeres til 60 mg/kg TS). Hvor meget ændrer det besætningens metan udledning?”

I opgaven virker Bovaer meget normaliseret. Eleverne skal regne ud, hvor meget metan-udledningen reduceres. Hvorfor er det prioriteret? 

Hvorfor er det ifølge dig vigtigt at Bovaer indgår i opgaven?

Der er mange, der har det svært med produktet Bovaer og også den politiske proces, som førte til at gøre Bovaer obligatorisk. Burde man i eksamensprojektet ikke søge et større perspektiv fra eleverne end det, der er formuleret i opgaven? 

Jeg fik tippet om at Bovaer er i svendeprøven, fordi min kilde er provokeret over opgaven. Han ser det som indoktrinering. Hvad tænker du om det perspektiv? 

DK er det første og eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk. Hvis det nu viser sig at alle andre lande er klogere end os, bør der så ikke være et kritisk perspektiv? 

Eksempel: Mange taler om, at køer spiser mindre, når der er tilsat Bovaer i foderet. Har fx for nyligt citeret kvægdyrlæge Anne Juul for at nogle landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag. 

Link her.

Den slags problemer kunne man vel også søge svar på i eksamensopgaven..? Hvad gør man, når Bovaer får køerne til at mistrives? 

Min kilde vil gerne stille dig følgende dobbeltspørgsmål: 

1a) Hvem har bestemt, at Bovaer skulle indgå i opgaven? (Han mistænker en politisk ordre – er det det?)

1b) Hvordan fandt Bovaer konkret vej ind i opgaven? 

Mange danskere ved fx ikke, at Bovaer efterlader NOPA i mælken, vi har talt med dyrlæge Jørn Erris, der har arbejdet med kvæg i menneskealder, der siger, at det er “fuldstændigt vanvittigt at gå ind og rode ved koens system på den måde”, og vi har mange mennesker, der ikke forstår, at vi vil tage alle de drastiske skridt på grund af en begrænset reducering af metan. 

Link til Jørn Erri-historien her

Derudover: De forbrugere, der så rent faktisk kender til Bovaer, er i overvældende flertal stærkt imod det. 

Hvorfor indgår et eller flere af de elementer ikke? Bør de ikke? 

Spørgsmål slut.

Psst! siger mange tak til Poul Arne Jansen, der er uddannelsesleder på JU Århus, for svarene.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

The Telegraph, der betragtes som en af Storbritanniens “Big 3” kvalitetsaviser sammen med The Times og The Guardian, holder 100% ukritisk mikrofonen for den britiske Arla-chef Bas Padberg.

Under overskriften ” Lurpak-chef: Konspirationsteoretikere angriber vores smør” får vi præcis samme manuskript, som vi også fik i Danmark, og som samtlige danske medier velvilligt videregav.

Sådan! Så er ‘seriøse’ The Telegraph i gang med at banke de besværlige forbrugere på plads. Drik jeres mælk og spis jeres smør. Med NOPA i! (Screenshot: The Telegraph).

Du kan læse artiklen her.

Især DR var fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen.

Men også EB, TV 2, BT, TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.

Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie. Især fordi Psst! fik de danske fødevaremyndigheder til at ændre deres officielle informationer til danskerne.

Der går jo noget i mælken, som vi nu ved: NOPA. Der er NOPA i dine konventionelle ko-produkter. Ingen aner hvad det betyder på lang sigt, og ingen aner, hvad det betyder for koen lige nu og her.

Men godt vi fik det sort på hvidt. Det er langt bedre end ”intet går i mælken”, som vi hørte i et væk fra myndigheder, medier, ministre og håndlangere.

Medierne lader i øvrigt som forventet som om, at de ikke har ’opdaget’, at de danske fødevaremyndigheder nu anerkender, at noget går i mælken.

Det manus, det manus.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Banko på fuld plade

Den britiske Arla-boss, Bas Padberg, og The Telegraph fremsætter i symbiose banko på fuld plade i manuskript-bingo med ”Bill Gates”, ”konspirationsteoretikere” og vi får naturligvis ”sikker og effektiv”.

The Telegraph virker til meget gerne at ville have Arla-chefen hen til de emner, og det er The Telegraph selv, der bruger ordet ”konspirationsteoretikere”, det siger Arla-chefen ikke. Hvilket er ret bemærkelsesværdigt i og med, at The Telegraph sætter ordet op i overskriften som et direkte citat. Uskik på uskik.

Lad os starte med Bill Gates.

“Måske var det Bill Gates, der tiltrak opmærksomhed. Flere kender Bill Gates, der er måske større interesse for ham end for os, og nogen hævdede, at han arbejdede på en metanreducerende løsning … Jeg tror, det blev blandet sammen,” siger Bas Padberg i ’interviewet’ med The Telegraph.

Vi skal videre til ”konspirationsteoretikere”, der bliver fremsagt af The Telegraph.

”Konspirationsteoretikere har opildnet til en boykot af Lurpak ved falsk at påstå, at Bill Gates var involveret i at tilsætte tilsætningsstoffer i smørret, har den britiske chef for producenten Arla udtalt,” skriver The Telegraph. Hvem og hvad The Telegraph henviser til her, er uklart, for Bas Padberg bruger som sagt ikke ordet”konspirationsteoretikere” i artiklen.

Igen kører altså endnu et ’seriøst ’ medie, denne gang en anerkendt engelsk broadsheet-avis, hårdt på Gates-vinklen.

Det er interessant, at endnu et såkaldt seriøst medie tager fat i Bill Gates-vinklen og sætter den teori sammen med reaktionen på Arlas oprindelige ’præsentation’ af Bovaer.

For det har Psst! dækket i detaljer.

Langt størstedelen af kritikken om Bovaer kommer nemlig fra almindelige, velformulerede mennesker (og forbrugere). Det er Arlas oprindelige opslag et godt eksempel på. Arla lukkede efter 13.400 kommentarer for kommentarsporet, der er spækket med kritik, meninger, spørgsmål og umiddelbare vurderinger af det ”klimavenlige” tiltag.

Du kan selv se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (på X).

Nu ved vi, at medierne helt bevidst fokuserer på det her lille hjørne af den samlede debat. Det lillebitte hjørne, hvor snakken går på Bill Gates, 5G, Covid-19-vaccinen og hvad medierne ellers har gjort sig umage for at grave frem af ’konspirationer’. Det er ganske enkelt en brugbar metode til blankt at afvise forbrugernes ægte bekymringer, kritik og meninger.

Medierne foragter almindelige forbrugere, der ikke bare klapper hælene sammen.

Er det i orden? Nej, selvfølgelig ikke. Det er bare ‘mediernes’ metode anno 2025.

Støt Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Det mest tåbelige

Den britiske Arla-chef får naturligvis også understreget, at Bovaer er sikkert og effektivt, og at Arla aldrig ville bringe fødevaresikkerheden i fare:

“Vi ville aldrig nogensinde sætte kvaliteten over styr eller udsætte vores fødevarer for risiko. Hvorfor skulle vi? Det ville være det mest tåbelige, vi kunne gøre,” siger Arla-chefen, og erklærer, at Arla fortsætter med Bovaer.

“Vi kan kun følge videnskaben – ikke holdninger. Holdninger, der ikke er baseret på videnskab, er blot holdninger,” siger han.

Og videnskaben siger jo, at der går NOPA i mælken, når køerne har fået Bovaer i foderet, og det tillades – og tilskyndes – fordi en ko så angiveligt udleder en smule mindre metan.

Kuk-kuk.

The Telegraph får naturligvis absolut intet sagt om, at Bovaer efterlader NOPA i de britiske forbrugeres ko-produkter. Den del bliver – ligesom af samtlige andre medier – udeladt.

Det kan være, at Psst! også kan få de britiske fødevaremyndigheder til at ændre deres officielle informationer til forbrugerne.

Det skal da prøves.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Illusionen om, at “intet går i mælken”, når køerne fodres med Bovaer, er bristet. Psst! er meget tilfredse med vores bidrag i den sammenhæng.

Og pludselig kom nogle af de svar, der har været så utroligt svære at få. Det er jo godt. Historien udvikler sig fortsat. Men når Fødevarestyrelsen gerne vil citeres efter god citatskik, bliver de selvfølgelig det.

Men først:

Fødevarestyrelsen siger nu for første gang klart og tydeligt, at noget, som ikke var der før 1. januar 2025, er i din mælk. Som en direkte konsekvens af indførslen af obligatorisk Bovaer.

Det går stik imod, hvad forbrugerne er blevet fortalt af danske myndigheder, ministre, formænd og medier. Altså det officielle Danmark.

Forbrugerne er blevet fortalt, at intet går i mælken. At din mælk er akkurat lige så god og af lige så høj kvalitet som før 1. januar 2025, hvor Danmark som det første land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer.

“Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave,” sagde Fødevarestyrelsen og alle andre.

Men som dyrlæge Jørn Erri sagde til Psst:

“Det går da i mælken. Det kan godt være, at det ikke er selve Bovaer, men det er så affaldsprodukterne. Det kommer da i mælken, selvfølgelig gør det det.”

Og ikke bare det.

Millioner af forbrugere har fået at vide, at hvis de vover at være kritiske overfor Bovaer, så er de skøre konspirationsteoretikere, der også tror, at der er mikrochips i regndråber. Eller noget lignende i den slags udskammende, nedladende og aggressivt latterliggørende stil. En fjendtlighed og foragt, der er designet til at få dig til at tie stille og købe dine produkter som altid.

Den nedre grænse er svær at få øje på.

Nå, men godt, at vi nu ved, at der er NOPA i mælken. Og de utallige andre ko-produkter.

Husk også, at Danmark jo er det første land i verden, der har indført brugen af obligatorisk Bovaer, så det bliver jo også spændende at se, hvordan de mælkeglade danskerne, som den første befolkning i verden, reagerer på at blive udsat for NOPA i mælken.

Bare Jørn Erri ikke igen får ret, når han siger, at:

“Jeg tror overhovedet ikke på, at det er sikkert og effektivt, jeg er tværtimod helt sikker på, at det IKKE er sikkert og effektivt. Det kan ikke undgå at have nogle sidevirkninger. Både her og nu, men også på længere sigt. Du blokerer nogle processer i hendes (koens, red.) vom, så hun ikke kan komme af med de stoffer, og hvordan skal hun så komme af med dem?”

DU KAN STØTTE PSST!s ARBEJDE HER:

Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fakta om NOPA:

NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til at reducere metanudledningen fra køer. Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA. Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer dog, at disse lave niveauer ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne, da NOPA ikke er genotoksisk.

Fødevarestyrelsen svarer

Psst har af flere omgange sendt spørgsmål afsted til alle relevante myndigheder og enkeltpersoner, og samme dag som vores historie om, at der skam ER noget i mælken, udkom, kom så der svar fra Fødevarestyrelsen.

Dette spurgte vi om:

1: Vi ved nu, at NOPA er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. 

Det fortæller Reuters, EFSA og Maskinbladet vender det i denne artikel.

Spørgsmål: Hvorfor har danskerne ikke fået de informationer?

2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?

4: Hvorfor skjules det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?

5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?

Fødevarestyrelsen svarer:

“Fødevarestyrelsens vurdering af brugen af Bovaer, både i forhold til fødevaresikkerhed, dyresundhed og andre faktorer, er baseret på EFSA’s risikovurdering af produktet.

  • EFSA’s risikovurdering af Bovaer har været offentligt tilgængelig siden den 19. november 2021. På Fødevarestyrelsens hjemmeside har der i lang tid været et link til EFSA’s risikovurdering.
  • Som det fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at der ikke findes Bovaer i mælk fra køer, der er fodret med Bovaer.
  • Som det også fremgår af rapporten, så har EFSA konkluderet, at en metabolit fra Bovaer, NOPA, kan findes i mælk i en meget lav koncentration.
  • EFSA har konkluderet, at NOPA udgør ikke en risiko for forbrugeren, når malkekøer fodres med Bovaer i de tilladte mængder.
  • Mælk fra køer, der har fået foder med Bovaer, er derfor en sikker fødevare.
  • Bovaer har været godkendt som fodertilsætningsstof og dermed lovligt at bruge siden den 7. april 2022.”

Oplyser altså Fødevarestyrelsen.

“Fuldstændigt nedbrudt”?

Der er fortsat en samtale med Fødevarestyrelsen i gang. Psst! mener ikke, at Fødevarestyrelsen konkret har besvaret flere af spørgsmålene, og Fødevarestyrelsen har omvendt udbedt sig dokumentation på, at Fødevarestyrelsen skulle have sagt, at “intet går i mælken”.

Den har vi sendt, og du får den her:

1:

“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/webnyheder/2024/dec/bovaer-er-sikkert

2:

“EFSA har blandt andet vurderet stoffet i forhold til dyresundhed, fødevaresikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. Konklusionen er, at Bovaer ikke giver anledning til bekymring for dyrenes sundhed og forbrugernes sikkerhed eller for miljøet, hvis man bruger det efter reglerne. Det skyldes, at Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave, og der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.

Et fodertilsætningsstof kan ikke godkendes, hvis stoffet eller nedbrydningsprodukter påvirker fødevaresikkerheden negativt.”

Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/foder/markedsfoering-af-foder/fodertilsaetningsstoffer/bovaer

Opfølgning:

Begge steder skriver Fødevarestyrelsen, at “Bovaer bliver fuldstændig nedbrudt i koens mave”, og at “der ikke findes rester i hverken mælk eller kød.” Samme besked har samtlige danske forbrugere modtaget fra alle myndigheder, ministre, talsmænd og medier.

Men Bovaer bliver jo ikke “fuldstændigt nedbrudt”, og der findes så rester (NOPA) i danske forbrugeres konventionelle ko-produkter.

Spørgsmålet er: Findes der andet i mælken/ko-produkterne, som danskerne ikke har hørt om?

Mail slut.

Så her står vi lige nu. Du er nu opdateret.

Afventer svar, og vi følger op, når det er relevant.

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Forbrugerrådet Tænk svarer

Til sidst skal vi lige runde Forbrugerrådet Tænk, som Psst! efterhånden også har fået sendt en solid spand spørgsmål afsted til. Psst! indrømmer blankt, at vi har svært ved at forstå, hvordan en analyse af den konventionelle mælk ikke kan stå øverst på Forbrugerrådet Tænks to do-liste.

Så vi spurgte:

Spørgsmål:

1: Når nu vi ved, at der er noget i mælken, som ikke var der før indførsel af obligatorisk Bovaer, hvordan kan det så ikke være en absolut top-prioritet for Forbrugerrådet Tænk at kaste sig over denne sag omgående?

2: Er der mon andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?

3: Det faktum, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025, og de informationer holdes skjulte for forbrugerne, betyder det ikke lige præcis, at der er brug for, at Forbrugerrådet Tænk tager forbrugernes side og kommer til bunds i det her?

4: Hvor er nysgerrigheden på de danske forbrugeres vegne? Og hvor er passionen for at beskytte de danske forbrugere?

Forbrugerrådet Tænk svarer:

Følgende svar er givet af projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel Søgaard Kirkeby:

”Vi er bestemt nysgerrige på Bovaer på de danske forbrugeres vegne, men vi deler ikke din bekymring i forhold til forbrugerbeskyttelse. Når vi kigger i EFSAs rapport, så er der tale om, at de enten ikke finder nedbrydningsproduktet NOPA i mælken, eller finder det i meget små mængder. Og de vurderer, at det ikke udgør en risiko. Derfor er det ikke et område vi går videre med for nærværende – her prioriterer vi områder, hvor vi i større grad vurderer, at vi kan gøre en forskel for forbrugerne. Vi følger selvfølgelig debatten, og kommer der ny viden frem, vil vi tage stilling til det.

De obs-punkter vi pt. har i forhold til Bovaer er primært 1) risiko for at brug af teknologier som metanreducerende fodertilsætningsstoffer bliver en politisk sovepude i stedet for et delelement i omstillingen af vores produktion, hvor det er nødvendigt med en mere plantebaseret produktion i forhold til klima og 2) risiko for reduceret dyrevelfærd.

Hvis man som forbruger ikke ønsker mælk fra køer, der har fået Bovaer, så kan man vælge økologisk mælk, hvor stoffet ikke bruges.”

Citat slut.

Psst! siger tak for svar til både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN