Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project, svarer nu (grundigt) på Psst!s spørgsmål om Robert F. Kennedy og det amerikanske børnevaccinationsprogram.

Baggrunden for interviewet:

I dagene efter Trump indstillede Robert F. Kennedy Jr. til USAs sundhedsminister blev danskerne ramt af et medie-bombardement.

Med de præcis samme ord, den samme artikelopbygning og de samme udeladelser af helt centrale informationer fortalte de statsstøttede medier i en massiv splash-kampagne af aggressiv og fordummende misinformation danskerne, at Robert F. Kennedy er “konspirationsteoretiker”, “vaccine-skeptiker”, “antivaxxer”, “vanvittig”, “farlig”, “skør” og “en trussel”.

B.T. talte med Viggo Andreasen, forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, og han tror, at Robert F. Kennedy Jr. kan skabe problemer for folkesundheden med sine holdninger.

TV 2 var i symbiose, og konkluderede, at det var “uhyggeligt for folkesundheden”, mens Ekstra Bladet i overskriften oplyste danskerne om, at RFK Jr. er “Fucking vanvittig: Trumps valg kommer til at koste liv” Information konkluderede i deres leder, at RFK Jr. er “vanvittig”. Mange, mange, mange flere lignende eksempler. Psst! har dokumenteret de fleste.

Psst! har i efterhånden mange historier dækket mediernes udleverede manuskript i forhold til Robert F. Kennedy, der helt bestemt er “en trussel”.

For det etablerede system.

Og for en god ordens skyld: Der er selvfølgelig ikke tale om metervare Ritzau-telegrammer, som alle medierne i øvrigt også bragte. Vi taler mediernes egne historier, under deres egne bylines, helt op på leder-niveau.

Du får her et overblik over Psst!s historier, der handler om mediernes koordinerede og scriptede smædekampagne:

Efter udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister (ældste først):

November 2024: Klapjagten på Kennedy

November 2024: Citatbomben: Essensen af mediernes splash

November 2024: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Før udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

Juli 2024: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

August 2024: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

August 2024: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Brikkerne passer ikke

Hvorfor taler medierne pludselig med utroligt stor bekymring om den amerikanske folkesundhed? Hvorfor er medierne bekymrede for folkesundheden i USA, fordi RFK Jr. kommer til, i stedet for at være bekymrede for folkesundheden, der aldrig har haft det værre? Hvorfor passer de brikker bare ikke sammen?

Facts (de facts, som samtlige danske medier omhyggeligt udelader) er, at USA befinder sig midt i en sundhedskatastrofe. 74% af alle amerikanere er alt fra overvægtige til direkte fede. 60% af amerikanske børn har kroniske sygdomme. Amerikanernes mad og drikke er fyldt med farlige tilsætningsstoffer, som for længst er forbudte i fx EU. Raten for autisme er stukket fuldstændigt af. Og så videre. Og så videre.

Det nuværende system har beviseligt været farlig for folkesundheden. Men det er altså RFK Jr., der bekymrer medierne..? Og oh boy, som han bekymrer mediernes ejere.

Modvægt til organiseret fordummelse

Og intet bekymrer mediernes manuskriptforfattere mere end emnet vaccination. Samtlige medier (nul undtagelser) prioriterer over alt andet at fremhæve RFK Jr. som alt fra “vaccine-skeptiker” til “antivaxxer”. Og samtlige medier udelader det faktum, at USAs børnevaccinationsprogram på kort tid er stukket helt af. I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72.

Nogle af stikkene er kontroversielle og skaber stor debat. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom.

Som du kan se, er der brug for reel ekspertise, der kan fungere som modvægt til den organiserede fordummelse.

Der er brug for facts, videnskabeligt funderede overvejelser og svar, der ikke er skåret til med henblik på at fremme en bestilt dagsorden. Derfor stillede Psst! en række konkrete spørgsmål til Frederik Schaltz-Buchholzer, og dem har han nu besvaret. Psst! bringer dem 100% uredigeret.

OBS: Frederik Schaltz-Buchholzers svar indeholder mange links, som du selv kan dykke ned i. De er understreget.

Læs også: ‘De samme 10’: Frederik Schaltz-Buchholzers svar

Så med bagtæppet fint vævet, er vi klar:

Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project, leverer de tiltrængte svar (privatfoto).

1: Ville du lade dit barn gennemgå USAs børnevaccinationsprogram?

Mange af vaccinerne (fx hepatitis B, COVID-19, influenza) anser jeg for at være helt unødvendige, så svaret er nej.

2: Hvorfor/hvorfor ikke?

Udover at adskillige af vaccinerne er unødvendige, så er det et meget tætmasket vaccinationsprogram, med mange vacciner administreret på samme tid. Jeg mener ikke at forskningen er kommet til bunds i betydningen af co-administration og rækkefølgen som vaccinerne er givet i, hvilket gør mig ret betænkelig ved vaccinationsprogrammets sammensætning.

Endvidere har vores forskning i vacciners uspecifikke effekter – dvs. en vaccines overordnede sundhedseffekter, ikke kun beskyttelsen mod målsygdommen og kortsigtede bivirkninger, fremhævet vigtigheden af 2 overordnede typer af vacciner: levende vacciner (BCG, MFR, OPV, gul feber, rotavirus, skoldkoppevaccine)  og dræbte vacciner (IPV, Hepatitis A/B, rabies, influenza, penta/DTaP).

Det konsistente mønster er, at de levende vacciner har gavnlige uspecifikke sundhedseffekter ved at de træner vores medfødte immunsystem.

I modsætning hertil gælder for de dræbte vacciner vi har undersøgt, at de desværre har negative uspecifikke effekter. Sidstnævnte gælder især for pigebørn. I udviklingslande manifesterer dette sig som højere dødelighed for pigebørn, mens DTaP-IPV-Hib i Danmark og Australien er forbundet med en let øget risiko for børneeksem.

De uspecifikke effekter er mest markante for den senest administrerede vaccine. Således har en australsk pædiater regnet sig frem til, at vi ved at ryste posen ift. rækkefølgen af de eksisterende vaccinerne muligvis kan forhindre op til 1 million dødsfald pr. år i den tredje verden.

Af disse grunde har jeg, til mine 2 piger, forsinket/udeladt dræbte vacciner (difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 (pentavac) og PCV-1) og tilføjet levende vacciner (BCG, mæslingevaccine, skoldkoppevaccine), som ellers ikke er en del af vaccinationsprogrammet.

Selvom denne viden om de levende og dræbte vacciner har eksisteret længe, er vaccinationsprogrammerne desværre ikke blevet opdateret med den nye evidens endnu.

3: Hvordan vil du karakterisere USAs børnevaccinationsprogram?

Børnevaccinationsprogrammet i USA er for omfattende og bl.a. uden hensyn til, om målsygdommene faktisk er farlige for børn eller ej. Målet synes at være eradikation af diverse sygdomme, i stedet for at have for øje, for hver vaccine, om den mulige/teoretiske gavnlige effekt opvejer de kendte og ukendte bivirkninger.

Det danske vaccinationsprogram er langt bedre afbalanceret ift. at opveje risiko for bivirkninger med alvorlighed af målsygdommen og sikre accept blandt familierne derude, der jo skal kunne se fornuften i det før de vil bringe deres børn til vaccination.

4: Hvorfor får børnene så mange stik i USA? 72 stik fra 0-18 år. Er det sikkert? Hvor mange får vi i DK og hvorfor den store forskel?

Jeg får det til at danske børn der følger programmet får 11 stik op til 18 årsalderen, så forskellen er meget markant. Min generelle holdning er, at vi gør klogt i at pille så lidt som muligt ved immunsystemet med dræbte vacciner og hver og én bør blive grundigt evalueret for uspecifikke effekter (store som små) i lodtrækningsstudier.

5: Hepatitis B-vaccinen, der gives hurtigt efter fødslen, er der meget debat om. Også i forhold til de sikkerhedsstudier, der danner baggrund for, at vaccinen blev indlemmet i programmet. Hvad er din vurdering her?

Det giver mening at give vaccinen for at forhindre mor-barn transmission af Hepatitis B. Således giver man den i Danmark til nyfødte børn af mødre som er kronisk smittede med hepatitis B. Problemet i USA er, at man massevaccinerer selvom kun ca. 0.4% er smittet med Hepatitis B. Det er massiv overbehandling. Og så er det selvfølgelig et problem, at hepatitis B vaccinen er en dræbt vaccine, for hvilken de uspecifikke effekter ikke er tilstrækkeligt belyst.

6: Amerikanske børn skal ifølge programmet modtage C-19 efter 6 måneder og så op igennem barndom og ungdom med booster på booster. Hvad er dine tanker om det?

Jeg har fra før mRNA vaccinerne blev godkendt stået bag et budskabet, at vaccinerne formentlig kun skulle gives til risikogrupper. Og nu er det spørgsmålet om de overhovedet har en plads, selv for risikogrupper. Så denne policy til babyer på 6 mdr er helt godnat.

7: Hvad tænker du – fra sidelinjen – om mediedækningen i Danmark af Robert F. Kennedy? Hvordan vil du karakterisere den?

Jeg finder, at RFK på flere områder måske har fat i den lange ende. Der er i hvert fald en meget høj, uforklaret overdødelighed for amerikanere, sammenlignet med andre folkeslag: frem til 70-årsalderen er dødeligheden 4 gange højere i USA sammenlignet med sammenlignelige lande. Dette er en ufattelig forskel, når man tænker på, hvor rigt USA er. Ser vi på England versus USA så er den forventede levealder markant lavere for samtlige indkomstklasser fraset øverste procent.

Det virker til at være noget, som den afgående administration bare har accepteret, og der er mig bekendt ikke givet nogle fornuftige forklaringer eller løsningsforslag.

Nogle mulige forklaringer er sprøjtemidler som glyphosat, tilsætningsstoffer i forarbejdede fødevarer (som amerikanere overkonsumerer, men englændere også får meget af), frøolier (seed oils).

So far har Trump/RFK udnævnt Jay Bhattacharya til at lede NIH og Marty Makary som leder af FDA. Det er 2 udnævnelser, som ikke kunne være meget bedre, hvis man går ind for sund fornuft, evidensbaseret medicin, rational anvendelse af offentlige midler, og en kritisk tilgang til Big Pharma. Så dette anser jeg for meget positivt, også fordi de forhåbentlig kan holde snor i RFK når han kører ud af en tangent. Fx har RFK sagt, at vacciner giver autisme. Det er der ikke videnskabeligt belæg for. For MFR vaccinens vedkommende har bl.a. danske forskere været med til at vise, at MFR *ikke* er associeret med autisme. Omvendt har vi ikke data til at sige, at vacciner IKKE giver autisme, fraset altså MFR. Det er fornuftigt nok at undersøge, herunder også betydningen af co-administration, alder ved vaccination, vaccinesekvens.

8: Er det din opfattelse, at RFK Jr. er antivaxxer? Og samme spørgsmål med vaccine-skeptiker?

Som en overordnet betragtning mener jeg, at disse udtryk gør mere skade end gavn, særligt antivaxxer. Det er et forsøg på at parkere folk langt ude på en fløj som tossehoveder, og jeg er selv blevet forsøgt placeret derude, da jeg stillede spørgsmålstegn ved cost-benefit af COVID-19 vaccination af børn og unge.

Derudover må jeg bare sige, at grundindstillingen for os alle bør være en naturlig skepsis ved alle piller vi indtager og sprøjter vi tilbydes. Fx kommer det nu frem, at ibuprofen taget i 1. trimester af graviditeten kan påvirke pigebørns senere fertilitet, og at paracetamol forstyrrer mænds hormonbalance. Her snakker vi om to helt almindelige typer hovedpinepiller, og imens anbefales gravide kvinder i Danmark fortsat at blive vaccineret mod COVID-19. Dette med en helt ny vaccineteknologi, for hvilken de uspecifikke effekter og effekterne på fosteret langt fra er evalueret godt nok.

9: Hvilke ord vil du selv sætte på udnævnelsen af RFK Jr.?

Jeg har ikke nærlæst alle hans udtalelser, men mit generelle indtryk er, at han tager fat i emner der potentielt er vigtige/relevante, og så desværre ofte overdriver eller fordrejer fakta. Fx har han omtalt et vaccinestudie fra vores gruppe, hvor hovedkonklusionerne blev korrekt præsenteret, men der blev også opfundet ting, såsom at mine kolleger var udsendt af den danske stat, og at Bill Gates var involveret.

Overordnet set tror jeg, at det er sundt med ”disruption” af et pharma-science kompleks, der er alt for tæt sammenvævet, fx med regulatorer i FDA der skifter over i toppositioner i Big Pharma efter at have stået for myndinghedsgodkendelsen af deres produkter. Kontrollen med medicinalindustriens produkter er for tyndbenet, og det burde fx være helt udelukket, at medicinalindustrien står for at teste deres egne produkter. Jeg er træt af at læse rapporter fra randomiserede trials, hvor investigator (medicinalvirksomhedens folk) vurderer, at en bivirkning i interventionsgruppen i deres trial vurderedes til ikke at være associeret med deres produkt. For det er jo umuligt at vide første gang vaccinen eller medikamentet gives til en større gruppe mennesker.

Havde uafhængige forskere fx stået for at designe, gennemføre og analysere trial data for COVID-19 vaccinerne er jeg overbevist om, at de aldrig var blevet brugt i betydelig grad, og måske var de slet ikke blevet godkendt.

Systemet er så dysfunktionelt, at en dræbt malariavaccine, som mine kolleger i randomiserede data har bevist fordobler børnedødeligheden for pigebørn, er ved at blive udrullet i hele Afrika. Producenten (GSK) havde først lovet at publicere dødelighedsdata fordelt på køn, så undlod de at gøre det indtil de blev tvunget til det, og efter at disse helt utvetydige data kom frem, så er vaccinen simpelthen alligevel godt i gang med at blive rullet ud. Dette til trods for at det iflg. producentens egne data ikke engang er en særlig god vaccine mod malaria, og at vaccinen er dyr og logistisk besværlig (gives i mange doser udenfor det normale vaccinationsprogram). Og vi ved fra tidligere erfaringer, at når først en vaccine er etableret i vaccinationsprogrammet, så er den svær at komme af med igen.

Besvarelse slut.

Psst! siger mange tak til Frederik Schaltz-Buchholzer for det vigtige indspark.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Lørdag den 14. december 2024 blev dagen, hvor DR som det sidste store statsstøttede medie i DK valgte at informere borgerne om Bovaer. DR fortæller desværre intet om, hvad 3-NOP (det aktive stof i Bovaer, red.) er, men DR husker at forsikre danskerne om, at der ikke er noget at bekymre sig over. DR fortæller danskerne, at Bovaer er et sikkert og effektivt tiltag, der er fantastisk for klimaet.

DRs ekspert er meget begejstret, og da DR holder mikrofonen for Landbrug og Fødevarers sektordirektør for kvæg, Ida Storm, får den fuld gas: “Det er et rigtig, rigtig, rigtig, rigtig vigtigt skridt på vejen mod en mere klimaeffektiv mælkeproduktion,” siger Ida Storm til DRs ivrigt nikkende journalist. Ida Storm stammer i øvrigt ikke her, det er et citat.

Så nu har du forstået beskeden, som DR, TV 2, Ritzau, BBC, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske, Kristeligt Dagblad og flere endnu (herunder ministerier, myndigheder, formænd og Arla selv) er afsender af, ikke?

Ellers får du lige en hjælpende hånd her:

Hvis du er skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der lige om lidt skal tilsættes noget, der roder ved koens naturlige system. Og at det er et stof, som skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som man ved i ”store mængder” (hvad det så end konkret betyder) er sundhedsskadeligt.

Du er i øvrigt også “skør”.

Ind på linje!

Når man håndterer 3-NOP skriver sundhedsmyndighederne selv, at man skal være varsom, fordi kemikaliet er skadeligt for mandlig fertilitet og kan være farligt at indånde og give hud- og øjenirritation.

Det fortæller lige præcis nul medier til de skøre, rabiate konspirationsteoretikere, der udgør den irriterende gruppe af mennesker, som vi kender som ‘forbrugerne’. Ikke ét medie er gået ind i hvad 3-NOP (kemikaliet 3-nitrooxypropanol) helt konkret er. Ikke ét medie fortæller dig, at 3-NOP skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr. Og at det er et kemikalie, som man ikke kender langtidseffekterne af i køernes foder.

Men du er ikke længere bare skør konspirationsteoretiker, for der er sket en udvikling i ‘mediernes’ dækning af Bovaer. Nu kan du meget vel også være ‘vacccine-modstander’, hvis du ikke umiddelbart køber ind på “det nye miljøvenlige tiltag (ifølge Ekstra Bladet, red.)”.

Det vender vi tilbage til.

Sammenfatning: Køb din mælk og andre ko-produkter. Stop med at stille spørgsmål. Ti stille. Ind på linje med dig. Hvis du ikke gør det, er du skør og rabiat konspirationsteoretiker, der også er antivaxxer.

Læs Psst!s historier om Bovaer (indtil videre) lige her:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

Indlægssedlen er konspirationsteoretiker

Alle medier er, her hvor DR nu endelig valgte at efterleve en spag skygge af deres public service-forpligtelser, nu stemplet ind.

De fortæller danskerne, at det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er sikkert og effektivt. De skælder ud på de tusindvis og atter tusindvis af forbrugere, der udtrykker skepsis overfor og direkte væmmelse ved, at der kemisk skal rodes ved koens naturlige system.

Sagen er (hvilket nul medier nævner), at helt almindelige mennesker, forbrugere, synes, at det hele lyder skørt, klamt og unaturligt. De ser en dagsorden bag beslutningerne, en klar agenda bag kommunikationen, og de køber ikke forsikringerne om, at videnskaben er afgjort. Ordene “sikker og effektiv” får dem til at se rødt.

Her er i øvrigt indlægsedlen fra producenten af Bovaer:

Indlægssedlen er altså konspirationsteoretiker. Og måske også vaccinemodstander. Det kigger vi nærmere på nu.

Se den lækre flormelis

Psst! har i nu 5 historier konkretiseret, hvad DR, TV 2, Ritzau, BBC, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske og andre har sagt om det metanreducerende fodertilsætningsstof til køer, der er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark fra 1. januar 2025.

Men der er mere. For her kommer Tjekdet, der ifølge Tjekdet “faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det.”

Tjekdet har et erklæret mål om at “styrke den demokratiske samtale” og holde den “fri for misinformation, desinformation og fake news.”

Tjekdet har i deres første historie om Bovaer fra 5. december lavet en ‘faktaboks’ om Bovaer, og her er den:

Hvad er Bovaer?

Bovaer er udviklet af den hollandske virksomhed DSM og blev godkendt af EU som fodertilsætningsstof tilbage i 2022.

Bovaer er et hvidt pulver, som ligner en blanding af flormelis og salt.

Effekten af Bovaer er forskelligt fra land til land, fordi der er forskel på, hvordan man fodrer køerne.

I Danmark er Bovaer blevet målt til at i gennemsnit kunne nedsætte køernes metanudledninger med 27 procent i gennemsnit.  

Pulveret virker ved, at de hæmmer det enzym i køernes maver, som producerer metan.”

Faktaboks slut.

Man kunne nemt lave en faktaboks om udeladelserne af helt centrale informationer i Tjekdets faktaboks.

Vaccine-modstanderne kommer!

Tjekdets første historie hedder: “Arlas mælk i kloakken: Påstande om foderstof går viralt på sociale medier”

Fredag den 13. december fulgte Tjekdet så op med historien: “Konspirationsteoretikere og vaccine-modstandere er gået til angreb på Arla”

I historiens udtræk over brødteksten står der:

“Det er ikke kun almindeligt bekymrede forbrugere, som deltager i kritikken af Arla og fodertilsætningsstoffet Bovaer.”

“TjekDet har identificeret flere personer fra konspirationsmiljøet, som spreder misinformation om fodertilsætningsstoffet.”

“De samme personer spreder også misinformation om covid-19 og vacciner.”

Udtræk slut.

Udtrækket er rammende for resten af historien, som du nu nemt selv kan finde.

Du har nu forstået ordren fra Arla, myndighederne, ministrene, formændene, medierne og faktatjekkerne, og det lyder som om, at du hellere må gøre, hvad der bliver sagt:

  • Køb fortsat din mælk og andre ko-produkter.
  • Stop med at stille spørgsmål. Bovaer er sikkert og effektivt og godt for klimaet.
  • Hvis du ikke klapper i hænderne over det nye obligatoriske kemiske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, hvilket du bør, så ti i det mindste stille.
  • Ind på linje.
  • Ellers…!

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis du følger med i de danske medier, kender du Robert Kennedy Jr. som konspirationsteoretiker, antivaxxer, vaccineskeptiker, antimyndighedsekstremist, ytringsfrihedsfundamentalist. Indsæt selv lystigt.

Med andre ord: En tosse med kuk-kuk i kasketten. Skrupskøre Kennedy, familiens sorte får.

Har du i øvrigt nogensinde selv lyttet til ham – fx i en interviewsituation, hvor man tillader sig at gå i dybden?

Læs også: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

Hvis svaret er nej, bør du måske give dig en mulighed for at lytte til manden i stedet for at lade dig fodre med mediernes forproducerede smæde. Og et godt bud på, hvor du kunne starte er lige her.

Linket herover tager dig til en tråd på X (af The Vigilant Fox, der er chefredaktør for onlinemediet Vigilant News), hvor du kan se bidder af Dr. Phils nye interview (fra mandag 26. august) med Robert F. Kennedy Jr., sidstnævntes første interview siden han droppede ud af ræset om at blive Amerikas næste præsident. Du kan også se hele interviewet på Dr. Phils officielle hjemmeside – den finder du her. Du kan også finde interviewet opdelt i bidder på YouTube.

Interviewet er utroligt spændende. Og det er bemærkelsesværdigt, at skrupskøre Kennedy – som så ofte før – er en af de eneste politikere, der kræver svar på spørgsmålet: “Hvad er det, der SKER med vores børn? Vi har de SYGESTE børn i verden?”

Her ved vi jo alle, at det ‘normale’ at gøre er at lade som absolut ingenting. Og hvis du er en i position, hvor det eksisterende system kan gavne dig selv, så omfavn det. Her er virkelig meget mammon at hente.

Og så både kræver og lover han sørme også handling. Tal lige om kukkeluk.

Nu er der lige det med Kennedy, at skulle tidligere præsident Donald Trump gå hen og vinde præsidentvalget, er det endog meget sandsynligt, at Robert F. Kennedy Jr. vil få en fremtrædende rolle i Trump-administrationen indenfor netop sundhedsområdet.

Så måske vi bør prøve lige at lytte til ham..?

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

60% af amerikanske børn med kroniske sygdomme

I interviewet diskuterer Kennedy en række emner, der omfatter sundhed, vacciner, politiske holdninger, og hans syn på regeringens indflydelse. Kennedy, der er kendt for sin kritik af vaccinepolitikker og farmaceutiske virksomheder, taler ofte om sin bekymring over vaccine-sikkerhed og de sundhedsmæssige konsekvenser, han mener er undervurderet eller skjult.

Og han slår alarm – der er noget rivravruskende galt i USA.

“Hvad er det, der sker med vores børn? Vi har de SYGESTE børn i verden! Da jeg var barn havde omkring 6% af amerikanske børn kroniske sygdomme. I dag er tallet 60%. Og det er de store kategorier, vi taler om. Det er blandt andet neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes og allergier,” siger Robert F. Kennedy Jr., der ved flere lejligheder i skarpe vendinger har kritiseret det amerikanske børnevaccinationsprogram. I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 17 år. I dag er tallet 39.

Den usikre og ineffektive Covid-19-vaccine, som der ikke findes et eneste godt videnskabeligt argument for at børn skal modtage, er den seneste nye anbefaling til det almindelige børnevaccinationsprogram. Børnene bør modtage den, når de er 6 måneder, siger Amerikas sundhedsmyndigheder.

Nogle af vaccinerne kræver imidlertid flere stik og andre stik er tilbagevendende. Hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have, er tallet 72 stik fra 0-18 år.

Du kan se CDCs (Centers for Disease Control and Prevention – den amerikanske version af Sundhedsstyrelsen, red.) opgørelse af børnevaccinationsprogrammet (US child vaccination schedule, red) lige her.

Når panden er bullseye

Robert F. Kennedy Jr. bruger også interviewet til at fremhæve sine synspunkter om regeringens rolle i at regulere sundhed og medicin og kritiserer, hvad han ser som en tæt forbindelse mellem regeringen og store farmaceutiske selskaber. Og så stikker han (igen-igen) frivilligt hænderne ned i hvepsereden:

Kennedy siger, at man kan få type 2-diabetes “til at forsvinde” for en “lille brøkdel” af omkostningerne ved at sætte enhver overvægtig amerikaner på Ozempic, der allerede nu banker på døren til Medicare (det offentlige sundhedsforsikringsprogram i USA, red.). Prisen for Ozempic er $1500 (ca. 10.500 kroner) om UGEN. Så noget af en udskrivning, vi taler om her.

Men hvordan mener Kennedy, at man kan få type 2-diabetes til at forsvinde?

“Giv hver amerikaner tre måltider om dagen med økologisk mad. Type 2-diabetes kan behandles med mad og motion, og det samme kan fedme,” siger Kennedy, der selvfølgelig godt selv ved, hvilken bombe det ville være for det amerikanske system. Og at forslaget i virkelighedens verden vil møde aggressiv, nådesløs, grundigt organiseret modstand.

Hvorfor er han så sikker på det?

“Fordi de medicinske industrier, der skal gøre os sundere, faktisk tjener flere penge, hvis vi bliver mere syge.”

Når han siger sådan nogle ting højt og offentligt og muligvis endda snart er i en position, hvor han rent faktisk kan skabe forandringer, håber Psst!, at Robert F. Kennedys sikkerhedsteam er i absolut verdensklasse. Det virker rimeligt at formode, at Kennedys (nye) fjender vil hyre folk, der ikke rammer øreflip, når de sigter efter pande.

En skør, skør mistillid til Big Pharma

I interviewet taler Robert F. Kennedy Jr. om Ozempic, en medicin der bruges til at behandle type 2-diabetes og også bruges off-label (brugen af et lægemiddel på en måde, der ikke er specifikt godkendt af en lægemiddelmyndighed, red.) til vægttab. Kennedy udtrykker bekymring over den stigende brug af Ozempic til vægttab uden for dets primære indikation for diabetesbehandling.

Kennedy siger, at der mangler tilstrækkelig langsigtet forskning om bivirkningerne ved at bruge Ozempic til vægttab. Han er bekymret for, at det kan føre til uforudsete helbredsproblemer, især når det bruges af personer, der ikke lider af diabetes. Han understreger også sin generelle mistillid til farmaceutiske selskaber og den måde, de promoverer medicin på, ofte uden at tilstrækkeligt informere om potentielle risici.

Kennedy taler om behovet for større forsigtighed og mere forskning, før lægemidler som Ozempic anvendes bredt til formål, de ikke oprindeligt blev godkendt til. Han argumenterer for, at offentligheden skal være opmærksom på både fordele og potentielle risici, især når det kommer til off-label brug af lægemidler.

Ulempe: Ingen andre end børn og skatteyderne vinder

Skulle Kennedys konfuse fantasier blive til virkelighed, ville det smadre så meget for samlet set så få.

  • Politikere vil ikke længere kunne opnå samme grad af smørelse fra medicinalindustrien.
  • Myndighederne, der er finansieret af medicinalindustrien, vil miste store indtægter.
  • Novo Nordisk vil alligevel ikke besejre USA med et fingerknips.
  • De øverste ansatte i de amerikanske sundhedsmyndigheder vil måske ikke længere nærmest automatisk flyve videre til velbetalte jobs i medicinalindustrien.
  • CNN, der bliver holdt oppe af Big Pharma, vil måske få det dødsstød, der allerede er blevet udsat så længe.

Altså: Grusomme konsekvenser.

På den anden side ville amerikanske børn måske omsider få chancen for at blive sundere. Og det er der jo, som vi ved, ikke mange hurtige penge i.

I det hele taget vil ingen andre end almindelige børn og skatteydere vinde en dyt, hvis Kennedy får noget at skulle have sagt.

Skrupskøre Kennedy er en trussel mod det etablerede system, der så rundhåndet belønner alle de rigtige mennesker.

Det er derfor, de altid enige medier altid kalder ham det, de kalder ham.

[email protected]k

Fotos: kennedy24.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN