Aktualitetsflagskibet 60 Minutes’ famøse interview med Kamala Harris fra oktober 2024 fortsætter med at hjemsøge den amerikanske mediegigant CBS.

Den øverste producer af CBS News’ ikoniske søndagsudsendelse ’60 Minutes’, Bill Owens, meddelte tirsdag, at han forlader tv-stationen efter 37 år. I et internt notat til programmets medarbejdere udtrykte Owens, at han ikke længere har mulighed for at udøve uafhængighed over programmets retning.

“I de seneste måneder er det blevet klart, at jeg ikke får lov til at lede programmet, som jeg altid har gjort. At træffe uafhængige beslutninger baseret på, hvad der er rigtigt for ’60 Minutes’ og for publikum. Efter at have forsvaret dette program – og hvad vi står for – fra alle vinkler og med alt, hvad jeg kunne, træder jeg nu til side, så programmet kan bevæge sig fremad,” skrev han i notatet, der er gengivet af medier som New York Times, CNN, Fox News og Politico.

Bill Owens er som “executive producer” programmets garant for, at journalistikken er i orden. Han er også – og først og fremmest – historiemageren. Han støber kuglerne, og har den afgørende stemme i motorrummet, når de redaktionelle beslutninger bliver truffet.

I notatet tilføjede Owens, at programmet vil fortsætte med at dække Trump-administrationen, “ligesom vi vil dække fremtidige administrationer,” og han udtrykte tillid til programmets fremtid.

“Programmet er for vigtigt for landet, det skal fortsætte – bare ikke med mig som executive producer,” lød ordene.

Læs Psst!s dækning af 60 Minutes-sagen her:

1: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

2: “En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

3: International fokus på redigeringen

4: 14 dage senere: 60 Minutes offentliggør erklæring om Kamala-interviewet

5: Trump sagsøger 60 Minutes for milliarder

Værste eksempel på Fake News

CBS har siden oktober 2024 befundet sig i centrum for præsident Donald Trumps evige brydekamp med medierne.

Særligt kanalen aktualitetsflagskib ’60 Minutes’ har været udsat for kritik fra Trump, som har anlagt en sag på flere milliarder dollars mod programmet på grund af programmets interview med daværende vicepræsident Kamala Harris.

Kort fortalt handler balladen om, at 60 Minutes ændrede Kamala Harris’ forvrøvlede svar om Israel og situationen i Mellemøsten fuldstændigt. Det var pludselig et andet svar. Det første svar, der blev vist som en teaser til udsendelsen, blev allerede hånet online, og dagen efter var svaret i udsendelsen byttet ud med et andet svar, der var meget kortere, lød meget bedre og endda så bedre ud.

Journalistisk etik foreskriver, at redigering skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview.

Bill Owens reagerede i februar på retssagen. Ifølge The New York Times (så selvfølgelig med forbehold) sagde han, at han ikke ville undskylde som led i et forlig med Trump-administrationen.

CBS’ moderselskab, Paramount, forsøgte i marts at få sagen afvist.

Præsident Donald Trump indgav i december 2024 et søgsmål mod CBS, TV-stationen bag 60 Minutes, og kræver intet mindre end 10 milliarder dollars i erstatning for netværkets 60 Minutes-interview med daværende vicepræsident Kamala Harris.

Donald Trump har siden 60 Minutes-interviewet med Kamala Harris ved flere lejligheder givet udtryk for, at 60 Minutes’ manipulation i redigeringsrummet er det værste eksempel af ‘fake news’, som han nogensinde har set, og han anklager konkret CBS News for “ulovlig og uretmæssig adfærd” (unlawful and illegal behavior, red.). i forbindelse med interviewet.

Trump hævder, at programmet foretog vildledende redigering af interviewet for at få Harris til at fremstå mere præcis og sammenhængende. Trump hævder, at redigeringen giver klare og konkrete beviser på, at 60 Minutes aktivt forsøgte at favorisere Harris politisk.

Læs også: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

Ammo til begge lejre

CBS afviser alle anklager fuldstændigt, og offentliggjorde efter længere tids pres den fulde udskrift af interviewet. Det skete den 5. februar 2025, efter at Federal Communications Commission (FCC) anmodede om materialet som led i en undersøgelse af en klage over “nyhedsforvridning”.

Du finder den fulde udskrift samt relevant videomateriale lige her.

CBS leverede udskriften og videoen til FCC og offentliggjorde samtidig materialet på deres egen hjemmeside. Netværket udtalte, at udskriften viser, at udsendelsen ikke var manipuleret eller vildledende, og at redigeringen blev foretaget for tid, plads og klarhed i overensstemmelse med almindelige journalistiske standarder

Ironisk nok gav den fulde udskrift ikke klarhed – den gav nærmere mere ammunition til begge lejre.

Og hvorfor så det?

På den ene side viser den fulde udskrift, at CBS hele tiden havde ret, da de påstod, at Kamala Harris ‘nye svar’ blot var en anden del af et længere svar indenfor samme spørgeramme. Det var korrekt.

På den anden side udvalgte 60 Minutes meget omhyggeligt 20 ord ud af de i alt 179 ord, som Harris reelt brugte til at besvare spørgsmålene.

Og at svaret i 60 Minutes skulle afspejle virkeligheden frem for at ændre interviewets grundlæggende sandhed, kan kun de færreste få øje på.

60 Minutes har siden 1968 været ensbetydende med hårdtslående efterforskningsreportager, interviews, feature-segmenter og profiler af personer i nyhederne.

Programmet, der engang var skoleeksemplet på kritisk, afbalanceret, nysgerrig og hårdtslående journalistik, er ifølge The New York Times det mest anerkendte nyhedsmagasin på amerikansk tv nogensinde.

Det var dengang.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

I flere dage i træk har Robert F. Kennedy Jr. afholdt taler, og er stillet op til interviews. Budskabet er krystalklart: Eksplosionen i autisme skal stoppe. Omgående.

Nu skal de rigtige spørgsmål omsider stilles. De skal munde ud i konkrete svar og løsninger. En vej fremad. Og så skal der handles.

“Det her er børn, som ikke burde lide på den her måde,” sagde Robert F. Kennedy Jr. fra talerstolen på en pressekonference på Department of Health and Human Services (det amerikanske sundhedsministerie, red.) hovedkvarter i Washington, D.C. onsdag den 16. april 2025. Emnet: Eksplosionen i autisme.

Kennedy Jr. fortsatte:

“Det er børn, som – mange af dem – var helt velfungerende og så regresserede (gik tilbage i udvikling, red.) til autisme som toårige på grund af en miljøpåvirkning. Det er børn, som aldrig kommer til at betale skat, aldrig får et arbejde, aldrig spiller baseball, aldrig skriver et digt, aldrig går på en date. Mange af dem vil aldrig kunne bruge toilettet uden hjælp. Vi er nødt til at erkende, at det er os, der gør det her mod vores børn – og vi er nødt til at stoppe det,” erklærede han.

Se klippet fra netop denne del af talen lige her (på X).

Og du kan se hele talen (ca. 30 minutter) lige her (på X).

Robert F. Kennedy Jr. har erklæret krig mod den eksplosive stigning i autisme, som truer en hel generation. Han kalder det en reel epidemi og kræver handling nu (foto: Deposit).

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Punkteringen af mediernes favorit-myte

Kennedy har i løbet af de sidste par dage adresseret de vedholdende undskyldninger for autismens stigning: At det blot skyldes “bedre diagnosticering”.

Denne fortælling, som medierne gengiver hver gang det er muligt, afviser han som en “industri-myte”.

“Der findes studie efter studie i den videnskabelige litteratur, der går årtier tilbage – og de siger alle sammen, at det simpelthen ikke passer,” siger han.

Han peger blandt andet på en afgørende undersøgelse fra 2013, hvor Californiens lovgivende forsamling bad det respekterede Mind Institute ved UC Davis om at afgøre, om stigningen var reel. Konklusionen var entydig: “Det her er en reel epidemi. Noget, vi aldrig har set før.”

Kennedy bruger også sund fornuft til at aflive myten: “Hvis det bare handlede om bedre genkendelse, så ville vi se det hos 70-årige mænd. Men det gør vi ikke,” siger han til Fox News.

Nu kan du støtte Psst!

Chokerende tal

Tallene, Kennedy fremlægger, er svimlende. Da han var barn, viste et omfattende studie af 900.000 børn i Wisconsin en autisme-forekomst på mindre end 1 ud af 10.000. I dag er tallet ifølge nyeste CDC-data steget til 1 ud af 31 børn (for bare to år siden hed det 1 ud af 36, red.) – og i Californien, hvor dataindsamlingen er mest præcis, er det 1 ud af 20 børn og 1 ud af 12,5 drenge. Minoritetssamfund kan være endnu hårdere ramt, selvom data her er mangelfulde.

Mindst lige så bekymrende er stigningen i autismens alvorlighed. Robert F. Kennedy taler om børn, der er så hårdt ramt, at de aldrig kommer til at klare at indgå i samfundet på normal vis.

“Omkring 25 % af børn med autisme er ikke verbale og ikke renlige,” forklarer Kennedy. Han beskriver adfærd som hovedbankning, bidning og tågang, der bliver mere udbredt, og en voksende andel af tilfælde er nu forbundet med alvorlig intellektuel funktionsnedsættelse. De børn står over for livslange udfordringer, og samfundet står over for en eskalerende byrde, hvis ikke der handles. Nu!

Læs også: Klapjagten på Kennedy

Gennemsigtighed og videnskabelig stringens

Kennedy nøjes ikke med at pege på problemet – han har en konkret plan. Med opbakning fra præsident Trump er han blevet bedt om at finde årsagerne til autismens stigning.

“Vi går til det med et åbent sind. Alt er på bordet. Vi vil kigge på forældres alder, fødevarer og tilsætningsstoffer, pesticider, giftstoffer, medicin og vacciner. Vi kigger på alt,” siger han.

Hans tilgang er baseret på gennemsigtighed og videnskabelig stringens:

“Vi sender studierne ud til 15 førende forskergrupper over hele landet. Vi vil være gennemsigtige om vores protokoller, datasæt – og alle studier skal kunne replikeres,” siger han.

Han forventer foreløbige svar inden for seks måneder og mere definitive konklusioner inden for halvandet år. For første gang i årtier bliver de svære spørgsmål stillet åbent og uden frygt for den massive modstand, der med sikkerhed venter.

Læs også: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

En kamp for retfærdighed og håb

RFK Jr.s krig mod autisme-epidemien er mere end en videnskabelig mission – det er en kamp for retfærdighed for de børn og familier, der lever med krisens konsekvenser hver dag. Hans insisteren på at udfordre etablerede narrativer, fremlægge hårde data og kræve ærlige svar giver håb om, at det rent faktisk er muligt at komme til bunds i tragedien.

Autismens stigning er ikke længere en gåde, som alle kan slippe afsted med at vende det blinde øje til, og helt som forventet gør det både Demokrater og medier rasende.

CNN kører det ene indslag efter det andet med eksperter, der på den ene eller anden måde argumenterer for, at det er en dårlig idé at blive klogere på, hvad det dog er, der foregår med eksplosionen i autisme. Og som i det hele taget bare sviner Robert F. Kennedy Jr. til. Et godt eksempel her.

Demokraternes Elizabeth Warren går endnu længere.

“Jeg vil ikke dele RFK Jr.’s løgne om autisme. Det er afskyeligt og farligt. Hvis han havde en smule anstændighed, ville han undskylde og trække sig. Autistiske mennesker bidrager hver eneste dag til vores nations storhed. Til hvert eneste barn med autisme: Jeg kæmper denne kamp hele vejen for jer,” skriver Elizabeth Warren i et opslag, som du kan se her, i et opslag på X.

Hvis du læser kommentarsporet vil du dog hurtigt se, at opbakningen til Elizabeth Warrens meget vrede ord er tæt på ikke-eksisterende. Som brugeren Cody H. fx skriver:

“Min søn har autisme. Vi ved, at det blev forårsaget af vaccinen. Han vil i øjeblikket ikke kunne få et job, han kan stadig ikke tale. Så ja, jeg vil gerne finde årsagen. Jeg vil gerne have, at det stopper med at skade fremtidige forældre også. Du står ikke sammen med mig. Du er imod mig.”

Danske medier siger ikke et kvæk. De venter med den næste ondskabsfulde, koordinerede, løgnagtige smædekampagne til de får udleveret deres næste talking points.

De er med sikkerhed lige på trapperne.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Berlingske Tidendes udenrigskorrespondent Poul Høi serverede lørdag den 12. april Berlingskes læsere for værket “Magien er brudt for Elon Musk: »Tænk at være milliardær, og alle mener stadig, at du er en taber«”.

Underrubrikken lyder som følger:

“Magien er brudt for Musk. Han har tabt tæt på en billion kroner, han er ikke længere Trumps golden boy, og regeringskilder taler om, at han er påvirket af stoffer ved møder. Sådan er det gået så galt for verdens rigeste mand.”

Tak skal du ellers have, hva’?

Du kan læse historien bag betalingsvæg her.

Historiens underrubrik gjorde omgående Psst! utroligt nysgerrig. For hvad er mon Berlingske Tidendes belæg for påstanden om, at “regeringskilder taler om, at han er påvirket af stoffer ved møder”. Det er jo noget af en påstand – og så fra et medie, der aldrig var nysgerrig på Hunter Biden. Nu hvor hårde stoffer er i fokus.

Det dykker vi ned i nu.

Læs også: Fortørnede danske medier: Elon Musks tone er meget grov!

Anonyme kilder gange 2

Poul Høi skriver altså i underrubrikken, at “regeringskilder taler om, at Musk er påvirket af stoffer”.

Nu skal det blive spændende at se belæg for den påstand i brødteksten. Og Poul Høi leverer sin definition af belæg ad to omgange:

Nr. 1:

“På højrefløjen kommer hadet blandt andet fra kilder i Trumps inderkreds, der i en ny dybdeborende artikel i mediet Rolling Stone udstiller ham som en kretiner. De fortæller, hvordan de efter møder har haft mistanke om, at han var stofpåvirket, og de taler spøgefuldt om at indføre narkotest til regeringsmøder for at ramme ham.”

Belæg nummer 1 er altså Rolling Stone Magazines anonyme kilder.

Nr. 2:

“The Wall Street Journal har tidligere beskrevet, hvordan Musks omgangskreds mener, at han tager kokain, lsd, ecstasy, ketamin og psykedeliske svampe, og kilder i Trump-regeringen indikerer, at der er et problem. De siger, at Musk virker stofpåvirket ved vigtige møder, og de siger, at alle andre – stoffer eller ej – er trætte af ham.”

Belæg nummer 2 er altså The Wall Street Journals anonyme kilder.

Og der slutter det så. Ikke mere belæg.

Opsummering: Rolling Stone Magazines og The Wall Street Journals anonyme kilder er altså det skyts, der får Berlingske Tidende til tre gange at fortælle, at Elon Musk er påvirket af stoffer.

Læs også: Kongen af alle udeladelser: Medierne lister sig nærmere Twitter Files

Læs også: Twitter Files på dansk: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

6 oplagte spørgsmål

Psst! har derfor sendt følgende spørgsmål afsted til chefredaktør Tom Jensen, og vi har sat Poul Høi cc:

1: Vurderer I, at Poul Høis analyse er velunderbygget?

2: Ser Berlingske på nogen måde et problem i at basere udsagnet om, at Elon Musk skulle være på stoffer på 2 x anonyme kilder fra magasiner/medier, der rent politisk har bekendt kulør?

3: Hvorfor er det vigtigt at få stoffer op i underrubrikken, når belægget for den påstand er baseret på anonyme kilder fra alt andet end neutrale, objektive medier?

4: Er Poul Høis analyse i virkeligheden ikke bare et hitpiece?

5: Hvis ja: Hvem kræver, at I skal levere et sådan hitpiece? Hvorfor gør I det?

6: Hvis nej: Hvorfor er Berlingskes egen foragt for manden så nemt at se for læseren? Bør den være det?

Spørgsmål slut. Psst! afventer fortsat svar fra Tom Jensen og/eller Poul Høi.

Psst! kunne i øvrigt meget nemt finde anonyme kilder, der siger, at Tom Jensen er korrupt, men det regner vi ikke som belæg. Vi ville ikke smide det op i en underrubrik, og vi ville ikke tre gange fortælle, at han er korrupt, fordi anonyme kilder siger, at han er korrupt. Vi kunne ikke drømme om at gøre det, og grunden er meget enkel:

Det er ikke belæg. Det er bagvaskelse.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Det er ikke nemt at være Robert F. Kennedy Jr., så meget er sikkert.  Måske det er det eneste, der er helt sikkert.

Medierne skal ikke engang bruge en ægte historie for at ramme ham med en tsunami af smæde, og efter, at han den 6. april på et opslag på X skrev, at ”den mest effektive måde at forhindre spredning af mæslinger er MMR-vaccinen,” har han nu også fået en god portion af sine egne ellers dedikerede tilhængere på nakken.

Meget snak om, at han er købt eller at nogen har en klemme på ham.

Men ’analyser’ er jo heldigvis oppe i tiden. Den bølge vil Psst! med på.

Du kan ikke læse helt almindelige historier på DR eller TV 2 uden at blive tilbudt masser af analyser – alt fra såkaldte ’lynanalyser’ til store analyser, der fylder side efter side. Og i tv har analyserne en fest.

Hvem som helst i medierne har frit slag til at ’analysere’. Det er helt almindelig praksis på fx DR, at en journalist på DR spørger en korrespondent fra DR om en analyse af et givent emne. Journalisten fra DR takker korrespondenten, og næste skridt er nu at tale med eksperten fra DR, der bekræfter, hvad korrespondenten fra DR lige har sagt, og gentager, hvad folk ude i stuerne bør mene.

Altså: DR interviewer DR og runder sagen af med DR.

Og så er den sag analyseret.  

Psst!s nyhedsbrev er på trapperne. Du kan indtil da støtte Psst! her

Du får en analyse, du får en analyse, alle får en analyse

Alle fra mediecheferne til eksperterne, kommentatorerne og helt almindelige korrespondenter, der efter at have set CNN på hotelværelset, selv mener, at han/hun nu er stor ekspert i stedet for en almindelig journalist, der objektivt bør informere/oplyse danskerne om, hvad der konkret sker. Alle analyserer.

Psst!s analyse bliver på en lidt anden måde end fx DR og TV 2, der mere benytter analyser som et frirum, hvor man kan sige hvad som helst uden at have belæg.

DR, TV 2 og andre tror mere på opskriften, at deres analyser skal fortælle dig, hvad du bør mene. Ofte moraliserende, forvrøvlede og uden belæg, men det er ok, fordi det er en analyse. Og analysens budskab er det budskab, der er passende til en snak ved kaffeautomaten på arbejdspladsen, synes medierne.

Psst! vil nu udfordre analyse-trenden ved at analysere ud fra, hvad vi konkret ved. Hvad der er belæg for at sige. Og ud fra det give vores bud på, hvor RFK Jr. er på vej hen. Og hvorfor han er på vej derhen.

Så altså meget samme opskrift som DR og TV 2 – bare med belæg og uden opdragelse.

Læs også: RFK Jr.: Sådan blev min far myrdet

Ægte interesse

Jeg (Psst!s journalist, Jens Mogensen) har fulgt Robert F. Kennedy Jr. tæt i flere år – længe før Psst! gik i luften for et lille år siden.

Jeg følger med af ægte interesse. For mig er hovedpersonen – og de emner, han beskæftiger sig med – vildt spændende stof. Det vil jeg hellere om læse, se, høre om end fx at læse eller lytte til en bog. Hver sin smag jo.

Jeg ser vel tæt på alle interviews med ham, og jeg kan især godt lide de lange interviews, hvor han får tid og ro til at forklare sig selv og gå i dybden. Som fx dette oplysende og veludførte interview fra 2024 med Dr. Phil.

Han er en intelligent, karismatisk og fascinerende mand, der har store resultater på sit CV, og han er ikke mindst fuldstændigt vildt hadet af ’medierne’. Og Big Pharma. Og Big Food. Og Big Tobacco.

Altså sådan cirka de mest magtfulde, kyniske, rigeste, mest nådesløse virksomheder og individer i verden, som han pisser sådan af. Den historie har Psst! beskæftiget sig med i efterhånden mange historier, så det skal vi ikke ind i denne omgang.

Nu er han sundhedsminister i USA. Det er vildt. Og det bliver meget vildere – på den ene eller anden måde.

Hvad kan vi forvente af de næste 3 og et halvt års tid? Er han købt? Har nogen en klemme på ham? Hvad kommer til at ske? Hvilke slag venter? Hvad er RFK Jr.’s egen vej fremad?

Psst! har nogle bud.

Læs også: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Tre hurtige fra startblokken

Lad os starte oppefra.

1: Hvorfor sagde han, at ”den mest effektive måde at forhindre spredning af mæslinger er MMR-vaccinen”?

2: Er det en anbefaling eller en betragtning?

3: Og tillægsspørgsmål: Betyder den anbefaling/betragtning, at konklusioner om, at han er købt, eller at nogen har en klemme på ham, er på sin plads?

De hurtige svar er:

1: Han sagde det fordi, MMR-vaccinen ikke er den bakke, som han vil tage sit første store slag på.

Han sagde det for at afvæbne den stensikre shitstorm, der ellers ville komme, og for at undgå at blive trængt op i et hjørne på et tidspunkt, hvor han har brug for at bevare momentum og fokus på sine kerneområder: Gift i mad, miljø og medicin.

Ved at give en lille indrømmelse her kan han muligvis købe sig lidt arbejdsro (så meget arbejdsro, som nu engang er muligt for RFK Jr.) og fortsat styre fortællingen mod de kampe, han selv har udset sig.

2: Det er en betragtning. Han vurderer, at MMR-vaccinen er en vaccine, der ikke er blandt de værste/mest kontroversielle af de vacciner, der en dag indenfor de næste 3 års tid skal tales alvorligt om. Han tør godt formulere sig præcis, som han har gjort – der er ingen, der har sagt, at han ikke tager sig mulighed for at uddybe senere.

3: Nej, alle de her revolver-konklusioner om, at han er købt eller adlyder folk, der har en klemme på ham, er overhovedet ikke på sin plads.

Læs også: Kennedy og Trump vil revolutionere reglerne for fødevaretilsætning: “Systemet er korrupt!”

Formidable modstandere

Robert F. Kennedy Jr.’s historik fortæller en klar historie om, at han ikke er den “antivaxxer”, som medierne altid fremstiller ham som, men en kritiker/skeptiker, der stiller spørgsmål ved sikkerhed, gennemsigtighed og magtstrukturer i sundhedssystemet.

At anbefale MMR-vaccinen kan være en pragmatisk beslutning. Samtidig med, at han må mene, at den har en relativt stærk evidensbase sammenlignet med nogle af de mere kontroversielle vacciner, han har kritiseret offentligt.

Husk (altid): RFK Jr. er oppe imod formidable modstandere – medicinalindustrien, reguleringsorganer, og medierne – og de er mestre i at trænge folk i defensiven med koordinerede smædeskrifter, manipulation, og udeladelser. Og rå udmattelsestaktik.

Ved selv at tage kontrol over timingen og slagmarken undgik han at blive fanget i en endeløs vaccine-debat, der dræner hans ressourcer.

Han har sin egen plan, og han vil ramme hårdt, når han er klar med sine angreb på bredere systemiske problemer.

For de kommer.

Og det første kommer snart.

Læs også: B.T. logrer bedst: RFK Jr. skyldig i forgiftning af børn

Maden først!

Min analyse er, at Robert F. Kennedy starter med at tage et stort opgør med maden.

Han vil specifikt afvikle GRAS-systemet, og GRAS-systemet er i USA et gigantisk fænomen.

Tusinder af tilsætningsstoffer står for fald, og det vil være intet mindre end en revolution, og jeg tror, at den revolution venter lige rundt om hjørnet.  

GRAS henviser til stoffer, der er klassificeret som “generelt anerkendt som sikre” (GRAS – ‘generally recognized as safe’). De nuværende regler giver fødevareproducenter mulighed for selv at vurdere og godkende tilsætningsstoffer uden FDA’s (“Food and Drug Administration” på engelsk. På dansk oversættes det nok bedst til “Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen”, red.) direkte tilsyn.

GRAS-systemet er direkte årsag til, at USA har 10.000 kemikalier i deres mad, mens Europa har cirka 400.

Kennedy Jr. har tidligere beskrevet GRAS-processen som et “korrupt system”, der tillader virksomheder at bruge kemikalier, som er forbudt i andre lande.

Han har også haft møder med nogle af de absolutte sværvægtere indenfor den amerikanske fødevareindustri, herunder virksomheder som General Mills, Kraft Heinz og PepsiCo. Han udtalte efter mødet, at han havde fået kommunikeret, at der er “en ny sherif i byen”.

GRAS-systemet er den bakke, som RFK Jr. har udset sig til sit første store slag.

Medierne vil gå amok, de vil vende virkeligheden på hovedet, de vil alle benytte sig af samme udeladelser af helt centrale informationer, og de vil servere flodbølger af absurde historier, der i bedste fald har en kvart sandhed gemt i sig.  

De vil på en eller anden måde – supportet af en flodbølge af grundigt udvalgte udeladelser – støtte det groteske amerikanske GRAS-system – uden direkte at støtte det. Akkurat som de gør med det ødelagte og bizarre amerikanske børnevaccinationsprogram.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

Strategisk mening

Og så er der den sidste fordel, som ingen taler om, ved at gå til frontalangreb på GRAS-systemet.

GRAS (Generally Recognized As Safe) er en akilleshæl i det amerikanske fødevaresystem.

GRAS lader med minimalt tilsyn virksomheder selv vurdere stoffer som sikre, hvilket har ført til en cocktail af tilsætningsstoffer, der er forbudt eller strengt reguleret i EU.

Når RFK Jr. går efter det, kan han ramme en nerve hos både forbrugere og hans base, der ønsker renere mad, samtidig med, at han udfordrer Big Food direkte.

At starte med maden giver strategisk mening – det er håndgribeligt, noget folk mærker i deres hverdag, og det kan skabe bred opbakning, før han tager fat på mere komplekse kampe som medicin eller miljø.

En samlet plan, hvor GRAS-afviklingen er første skridt, kan inkludere ting som strengere mærkning, forbud mod kemikalier (f.eks. kunstige farvestoffer eller konserveringsmidler som BHA/BHT) og måske endda reformer af FDA’s rolle.

Hvis han får USAs model til at ligne EU’s model (og vi husker lige på, at EUs model ikke ligefrem er guldstandard for fødevare-videnskab) – i forhold til mere forsigtighedsprincip og gennemsigtighed – kan det være det slag, der både vinder folkelig støtte og sætter dagsordenen.

Medierne er skakmat. Intet at gøre. Big Food – intet at gøre.

Og RFK Jr. er styrket. Før næste store slag.

Det får han brug for.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Der bliver igen sprøjtet løgne, manipulation, fordummelse, selvmodsigelser og tonsvis af udeladelser af helt centrale informationer ud. For emnet er jo Robert F. Kennedy Jr..

B.T. påstår i en artikel, der med sikkerhed ville dumpe med et brag allerede i første måned af første semester på Journalisthøjskolen, at RFK Jr.’s ‘mæslingekur’ sender børn på hospitalet med forgiftning.

Så B.T.s makværk tager prisen, men også DR, TV2, Ekstra Bladet med flere følger dydigt manuskriptet, som de altid gør, når hovedpersonen er RFK Jr..

Når emnet er RFK Jr., skal de danske medier – som Psst! grundigt har både belyst og dokumenteret – følge det udleverede manuskript, der har løgne, manipulation, skævvridning og ikke mindst udeladelser af helt centrale oplysninger som hovedingredienser. Det er ‘værdierne’, der skal følges.

Deres ordrer er, at alle danskere skal forstå, at RFK Jr. er ”kuk-kuk”, ”farlig for folkesundheden”, ”antivaxxer”, ”konspirationsteoretiker”, ”skør” og ”vanvittig”.

Og dem adlyder de. Med alt, hvad de har.

Psst! nærmer sig næste store skridt: Læs her hvor Psst! er på vej hen

Hitpiece

B.T. stod denne gang for det største makværk. Hvis man ikke vidste, at de bare følger det udleverede manuskript, ville historien være ubegribelig:

  • Tyndere end en knælers bagben.
  • Nul belæg.
  • Formuleringerne gennemsyret af manipulation og ekstrem fordummelse.
  • Udeladelserne er så omfangsrige og så velvalgte, at det reelt er uhyggeligt.  
  • Ekstremist-læge Peter Hotez, der hellere end gerne ville udvide det ødelagte, groteske amerikanske børnevaccinationsprogram, bruges som ekspert-kilde.

Hotez sætter trumf på den helt igennem groteske vinkel.

Et hitpiece, kalder de det ’Over There’. Et smædeskrift er nok det danske ord, der kommer tættest på.

Læs også: Make America Healthy Again: RFK Jr. er ny sundhedsminister

B.T. ’underbygger’

”Kennedy Juniors ‘mæslingekur’ sender børn på hospitalet med forgiftning,” skriver B.T. i overskriften, og den vogn er danskere, der har delt og kommenteret historien, desværre hoppet med på.

De fleste kommentarer ser heldigvis artiklen for, hvad den er: Manipulation, smæde og manus, et hitpiece, men mange kommentarer viser, at mediernes årelange, fokuserede indsats med ondsindet manipulation ikke har været forgæves. Trist, men sådan er det.

Læs B.T.s anslag på artiklen, der er skrevet af journalist Rasmus Vestergaard:

”Når man følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger, skulle man meget gerne ende med at blive rask. Men sådan er det ikke gået for mange børn (bemærk ordet ”mange” her, for den påstand skal B.T. snart selv debunke noget så eftertrykkeligt, red.) i Texas i USA, der lige nu er ramt af et stort mæslingeudbrud. De er i stedet blevet indlagt med forgiftninger efter at have fulgt den ‘mæslingekur’, som USAs sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., har anbefalet.”

Og B.T. fortsætter med at ’underbygge’ den påstand:

””Vitamin A kan drastisk nedsætte dødelighed relateret til mæslinger,” lød anbefalingen fra RFK Jr., der også har udtalt, at vitaminet kan forebygge mæslinge-infektioner. Siden har apoteker i delstaten fortalt, hvordan vitamin A-tilskud bliver flået af hylderne. Samtidig kan Covenant Children’s Hospital nu oplyse, at hospitalet de seneste to uger har behandlet »mindre end 10 tilfælde« af vitamin A-forgiftning,” skriver B.T..

B.T. beretter desværre intet om, hvad ”mindre end 10” konkret betyder.

Nul er jo for eksempel mindre end 10.

1 og 2 er også mindre end 10.

5 er halvdelen af 10. Er det mon under 5 også?

Der bor vel at mærke 31,3 millioner mennesker i Texas, så ”mindre end 10” er efter alle parametre et ekstremt lille tal.

B.T. husker slutteligt – naturligvis – at promovere vaccinen (det er snart ligegyldigt hvilken en det er, bare det er en ”vaccine”), og så får de også lige givet lidt talestreger til den ekstremistiske læge Peter Hotez, der altid synes, at den seneste Covid-19-booster er én booster for lidt.

”Get your 3rd, 4th, 5th, 6th osv. immunization”! Den var sikker hver gang. Du bør kigge nærmere på Peter Hotez, hvis du ikke kender ham (så godt) i forvejen.

Læs BTs hitpiece lige her.

Du får her et overblik over Psst!s historier, der handler om mediernes koordinerede og scriptede smædekampagne:

Efter udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister (ældste først):

November 2024: Klapjagten på Kennedy

November 2024: Citatbomben: Essensen af mediernes splash

November 2024: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Før udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

Juli 2024: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

August 2024: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

August 2024: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

De udeladelser, de udeladelser

B.T. glemmer desværre helt at nævne, at Robert F. Kennedy Jr. flere gange har udtalt sig til fordel for vaccination mod mæslinger. Er det ikke en utrolig forglemmelse? Med tanke på, at man skriver den her ‘historie’ om, hvordan RFK Jr. er skyldig i at ”under 10” børn har været på hospitalet for vitamin A-forgiftning?

Hvad betyder ”forgiftning” mon egentlig her?

Er alle børn i live? Svaret er åbenbart ”ja”.

Har nogen børn været i livsfare? Svaret er klart ”nej”, for ellers havde vi hørt om det – fra alle vegne.

I Fox News sagde RFK Jr. – i marts måned:  

”Vacciner beskytter ikke kun individuelle børn mod mæslinger, men bidrager også til samfundsimmunitet, hvilket beskytter dem, der ikke kan vaccineres af medicinske årsager.”

Derudover beskrev han vaccination som et “personligt valg” og ja, så fremhævede han vigtigheden af ernæring og vitaminer i kampen mod mæslinger.

Det gør UNICEF og WHO i øvrigt også, og det gør de fordi studier har vist, at vitamin A kan reducere dødeligheden med næsten 90%. Halvfems procent.

Hvorfor nævner B.T. ikke det? Nej, nevermind. Vi ved godt hvorfor.

Vitamin A kan hjælpe med at forebygge komplikationer fra mæslinger, selvom det ikke direkte forhindrer selve infektionen.

Forskning har vist, at tilskud af vitamin A kan reducere sværhedsgraden af mæslinger og mindske risikoen for dødelige udfald, især hos børn i udviklingslande, hvor vitamin A-mangel er udbredt.

Mangel på vitamin A kan gøre en person mere sårbar over for alvorlige komplikationer fra mæslinger, såsom lungebetændelse eller diarré.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler konkret vitamin A-tilskud til børn med mæslinger i områder, hvor vitaminmangel er et problem, da det har vist sig at sænke dødeligheden.

Kort sagt: Vitamin A forebygger ikke mæslinger i sig selv, men det kan styrke kroppens evne til at håndtere sygdommen og mindske risikoen for alvorlige følger.

Alt det har BT desværre udeladt, og i stedet kommer B.T. altså frem til, at RFK Jr. er skyldig i, at A vitamin-forgiftede børn bliver sendt på hospitalet.

Alle ”mindre end 10” af dem.

Og det er i øvrigt ikke nogen nem opgave at pådrage sig Vitamin A-forgiftning. Det kan du jo (også) søge lidt på.

Der skal godt nok en heftig dosis til.

Og psst! Du finder ikke de informationer på B.T., så meget er sikkert.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

Optaget af antivaxxer-fortællingen

Også DR, TV 2, EB med flere var søndag og mandag i gang med RFK Jr.-historierne, men de medier fokuserer mest på det ’opsigtsvækkende’ i at Robert F. Kennedy Jr. i et opslag på X skriver, at den mest effektive måde at bekæmpe mæslinger på er ved at tage MFR-vaccinen (mæslinge-vaccinen, red.).

Meget pinligt for de medier, der som altid skriver det samme, bruger de samme ord og har den samme opbygning i deres artikler, har ingen af dem tilsyneladende opdaget, at han har sagt det samme før. De er så optaget af fortællingen om “anti-vaxxeren” Robert F. Kennedy, at de ikke engang kontrollerer, at han tidligere har sagt præcis det samme.

Det manus, det manus, altså.

Det har DR dog fundet ud af – klokken 2.27 søndag nat opdaterede de deres artikel med netop den information. Der var nok en del borgere, der havde fortalt dem en sandhed eller to.

DRs artikel er i øvrigt den mest sigende af de andre mediers jammerlige manuskript-historier, så den dvæler vi lige kort ved her til sidst.

Du bør læse DRs artikel, som du finder lige her.

Du bør selvfølgelig sammenholde den artikel med det faktum, at DRs ’dækning’ af Robert F. Kennedy har været …

Nej, ved du hvad? Skal vi ikke i stedet lade DRs eget program – Genstart – opsummere, hvad DR fortæller danskerne om den amerikanske sundhedsminister Robert F. Kennedy Jf.?

Verden ifølge statens fremmeste talerør (screenshot: DR).

Læs også: Kennedy og Trump vil revolutionere reglerne for fødevaretilsætning: “Systemet er korrupt!”

Ikke for en million kroner

DR benytter sig i deres historie af det samme greb, som stort set alle danske medier har benyttet sig af, når emnet er RFK Jr.: De slår meget på, at RFK Jr. er “vaccine-skeptiker”, og har udtalt sig kritisk om fx USAs børnevaccinationsprogram. De paroler brugte medierne også til overflod, da RFK Jr. i første omgang blev nomineret som sundhedsminister.

Og de brugte dem igen, da han blev udpeget. De siger, at han er “farlig for folkesundheden”.

B.T. talte ved den lejlighed med Viggo Andreasen, forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, og han tror, at Robert F. Kennedy Jr. er farlig for folkesundheden med sine holdninger.

TV 2 var i symbiose, og konkluderede, at det var “uhyggeligt for folkesundheden”, mens Ekstra Bladet i overskriften oplyste danskerne om, at RFK Jr. er “Fucking vanvittig: Trumps valg kommer til at koste liv” Information konkluderede i deres leder, at RFK Jr. er “vanvittig”. Mange, mange, mange flere lignende eksempler. Psst! har dokumenteret de fleste.

Det, de aldrig siger noget om, er, at ikke én af de danske journalister, der har lagt navn til hitpieces om RFK Jr., ville som oplyste mennesker lade deres eget barn følge USA’s børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner. Det program er ude af kontrol. Løbet løbsk. Det glemmer de helt at nævne.

I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 18 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72 stik. Og nogle af stikkene giver ingen mening. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen. Covid-19-vaccinen efter 6 måneder og så igen og igen og igen hele vejen op gennem barndom og ungdom.

Det har Psst! tidligere lavet et stort interview med Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge og vaccineforsker, om. Det kan du læse her.

Du kan få en lille teaser her: Frederik Schaltz-Buchholzer kunne ikke drømme om at lade sit eget barn gennemgå USAs ødelagte børnevaccinationsprogram.

Læs også: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

Det, de HELLER ikke siger

Medierne – alle som en – ‘glemmer’ også fuldstændigt, at fortælle danskerne, at USA allerede befinder sig midt i en folkesundhedskatastrofe, hvis lige aldrig er set før.

Der er en meget høj, uforklaret overdødelighed for amerikanere, sammenlignet med andre folkeslag: frem til 70-årsalderen er dødeligheden 4 gange højere i USA sammenlignet med sammenlignelige lande. Ser vi på England versus USA så er den forventede levealder markant lavere for samtlige indkomstklasser fraset øverste procent (Kilde og links: Frederik Schaltz-Buchholzer).

Ifølge de nyeste data fra Centers for Disease Control and Prevention (CDC) er cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er fed samtidig med, at ultraforarbejdede fødevarer rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA.

Børnene har det ikke meget bedre. 20% af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det svarer til cirka 14,7 millioner børn og unge.

Og det bliver værre, meget værre: I dag har omkring 60% af alle amerikanske børn kroniske sygdomme. Neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes, allergi og meget mere. I 1960’erne og op i 1970’erne var det tal 6 procent. Og pilen peger kun én vej: Mod yderligere lidelse for endnu flere.

RFK Jr. har erklæret sin uforbeholdne modstand mod gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen.

Resultatet af den modstand ser du i ‘medierne’ hver gang de omtaler Robert F. Kennedy Jr..

Men oplysning er heller ikke målet.

At please deres Masters er.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Kig ikke imod millioner af illegale indvandrere, der strømmer ind i Europa. Og alt, hvad det medfører. Hvilket er en del.

Kig ikke imod EUs glødende, ude af kontrol, grad af korruption og regulær svindel.

Milliarder og milliarder af Euro, som EU hvert år simpelthen ikke ‘kan finde’. Hovsa, de er jo væk! Nå, herregud.

Fra Ursulas Covid-19-vaccine kup for hundredvis af milliarder kroner mod alle EU-borgere til anden- eller tredjerangs EU-politikere med skjulte tasker fyldt med penge. Korruption på alle niveauer – hvad skal man ellers forvente, når chefen er Ursula von der Leyen?

Kig ikke imod de dybfølte ønsker om censur og kontrol.

Konstant kontrol – og det, som de siger, er sandheden, vil være sandheden. Det, som Ursula siger er sandt, vil være sandt. Kun de færreste foragter ytringsfrihed – sandsynligvis frihed i det hele taget – som Ursula von der Leyen.

“Tyklands stålsatte rose,” som næsten forelskede Altinget så semi-poetisk skrev om hende i deres ‘portræt’ af hende. Danske medier elsker hende.

Og sikke hende og Mette Frederiksen er blevet gode venner. Wow.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Lyn-analyse (ligesom de gør absolut konstant på DR og TV 2):

Mette Frederiksen øjner gode personlige muligheder, og Ursula von der Leyen har brug for et kynisk magtmenneske, der uden skrupler vil udføre det beskidte arbejde. Som for eksempel at flå egen befolkning, der i forvejen kæmper mod inflation og i det hele taget voldsomme prisstigninger på alt, med en ny skat. For eksempel en krigsskat.

Nogen vil blive glade for det, det ved Mette og Ursula, og Mette vil få en flot personlig belønning, hvis hun får landet den. Mette har fundet sin kurs, og den vil tage hende direkte mod toppen af EU.

‘Lyn-analyse’ slut. Og selv hvis den skulle være lodret forkert, er den stadig bedre end den gang propaganda, som DR og TV 2 serverer i deres uendelige strøm af ‘lyn-analyser’.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

Kig derovre i stedet

Kig ikke imod spildte klima-milliarder. Er du vimmer, et slaraffenland.

Kig ikke på, at at vi trods at have brugt tusindvis af milliarder i samme periode, fuldstændigt har syltet vores velfærd i en sådan grad, at dyner og måltider til patienterne er sparet væk. Special-området lider, barberes konstant ind. Mange af vores gamle har ikke en krone. Folkeskolen halter gevaldigt. Vores indre farvande er forurenede, klamme og døde.

Danmarks velfærd er i det hele taget blevet mærkbart forringet hele vejen rundt de sidste cirka 5 år.

Spørg ikke om hvad vi dog kunne have opnået af gode ting, reelle, målbare og håndgribelige forbedringer, med de tusindvis af milliarder.

Nej, kig i stedet derovre.

Se! Krig! Død og ødelæggelse.

Og lyt! Hør Donald Trump sige dit, dat og dut i de heftigt redigerede indslag på tv.

Det er ret ligegyldigt, hvad der konkret sker, og hvad han gør konkret gør, se hellere os fortolke, ANALYSERE, på, hvad han nu siger. Vi skal være bange, på vagt, manden er måske Hitler. Ikke sandt?

Nu må ‘vi’ stå sammen, og så må vi alle forstå, at det her altså ikke bliver gratis. Vi skal købe. Købe. Og købe. Vi skal opruste til krig. Putin kommer, måske, og vi skal bruge trilliarder på at blive bedre klar på krig.

Vi har brugt (og spildt) tusindvis af milliarder på Covid-19, klima og krig, og det blev en dyr omgang for dig. Se bare din bon fra supermarkedet. Og alle dine andre regninger i øvrigt.

Men denne gang har vi brug for dine penge. Igen.

Og det bliver dyrt for dig.

Igen.

Men derefter kan du så tage det roligt.

Lige indtil næste gang. Og her bliver det dyrt for dig.

Igen.

Kan du (også) se mønsteret?

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

Halleluja: Undersøgelsen viser alt det, den skal

Endnu en ‘undersøgelse’ har set dagens lys.

Mere end halvdelen af europæerne anser USAs præsident Donald Trump for at være en “fjende af Europa,” ifølge en undersøgelse foretaget i EUs otte største lande samt Danmark.

I meningsmålingen, der havde til formål at tage temperaturen på europæiske borgeres holdning til transatlantiske relationer og sikkerhedsspørgsmål forud for EU-topmødet, siger 51 procent, at Trump er “en fjende af den kontinentale alliance.”Europas fjende”.

Ifølge undersøgelsen, der blev bestilt af Le Grand Continent og Cluster 17 og gennemført blandt mere end 10.000 personer mellem den 11. og 14. marts, mener endnu flere – 63 procent – at Trumps valgsejr gør verden mindre sikker.

Kun 13 procent mener, at Trump “respekterer demokratiske principper,” mens 43 procent siger, at den amerikanske præsident “har autoritære tendenser,” og 39 procent mener endda, at Trump “opfører sig som en diktator.”

Det er ikke kun Trump, der opfattes negativt: I de adspurgte lande mener næsten 8 ud af 10 borgere, at milliardæren og præsidentrådgiveren Elon Musk ikke kan betros, og næsten halvdelen af respondenterne i Belgien, Danmark og Frankrig siger, at europæere bør boykotte Teslas elbiler.

Femoghalvtreds procent af de adspurgte mener, at der er en høj risiko for væbnet konflikt på EU’s territorium i de kommende år.

Og så kommer vi til det, som ‘undersøgelsen’ egentlig gerne vil kommunikere:

Kun en tiendedel af respondenterne mener, at EU kan stole på Trumps Amerika til at sikre sin sikkerhed og forsvar, mens 70 procent siger, at blokken udelukkende må stole på sine egne styrker for at beskytte sig selv.

Der er mere delte meninger om, hvorvidt det bør ske gennem nationale hære eller en fælles europæisk styrke, men et flertal i de fleste lande ville støtte en fælles EU-militærstyrke.

Altså ifølge ‘undersøgelsen’.

Læs også: Anklagemyndighedens trumf mod polakken, der er tiltalt for at overfalde Mette Frederiksen: Snød Netto og Lidl for 110 kroner

Du vil vel hjælpe Mette?

Så ‘undersøgelsen’ viser først og fremmest spøjst nok præcist det, som magten og medierne gerne vil sælge dig: Oprustning!

Så er du klar til æde krigsskatten, der kommer? Det kan også være de kalder det en ‘oprustnings-skat’. Hvem ved?

Uanset navn: Det bliver dyrt, og du skal forstå, at du ikke betaler til alt det, som desperat trænger til forbedring/flere midler i Danmark. Dine indre farvande vil stadig være en død og gold ørken. De lavtlønnede, special-området, pensionisterne, skole-eleverne med flere vil fortsat få konstant dårligere forhold. Blive udhulet.

Du vil blive flået, og du vil betale. Og når din mor eller far skal i dialyse på hospitalet, skal du vide, at de har sparet både dyner og måltider væk, så medbring de ting hjemmefra.

Til gengæld vil du hjælpe Mette med at lande hendes næste job, der med garanti bliver noget at skrive hjem om.

Og det er noget.

[email protected]

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Trump-administration begyndte tirsdag processen med at frigive samtlige af regeringens klassificerede filer om mordet på præsident John F. Kennedy i 1963. Det betød, at allerede i går blev titusindvis af uredigerede dokumenter tilgængelige for offentligheden for første gang.

Frigivelsen af filerne kommer, efter at Trump i januar underskrev en præsidentiel bekendtgørelse på sin første dag i embedet med det formål at offentliggøre tidligere hemmeligstemplede regeringsdokumenter om mordene på John F. Kennedy, hans bror og præsidentkandidat senator Robert F. Kennedy, samt borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr.

Indholdet af dokumenterne og hvorvidt de indeholder hidtil ukendt information er ikke umiddelbart klart. Et så massivt bjerg af materiale, der omfatter tusindvis af dokumenter, lydoptagelser, fotos vil i sagens natur tage lang tid at gennemgå.

Derfor er det også interessant, at mange store medier allerede i går og videre til i dag har så travlt med meget skråsikkert at forudsige, at ”folk, der forventer store afsløringen næsten med sikkerhed vil blive skuffet”.

BBC, CNN, New York Times, Reuters og Ritzau kører alle med den vinkel, og det bør gøre dig nysgerrig. Måske de ender med at have ret, men det bør gøre dig nysgerrig. Og opmærksom.

DR blander sig naturligvis i koret, citerer Reuters, og papegøjer allerede i underrubrikken, at:

”Folk, der forventer store afsløringer, vil næsten helt sikkert blive skuffede, siger en forfatter til en bog om drabet.”

DR finder det altafgørende at punktere JFK-filerne, før de er blevet gennemgået (Screenshot: DR).

Sagen er bare: Det ved BBC, New York Times, CNN, Reuters, Ritzau og DR intet om, og det er – igen – utroligt, at de såkaldte medier har så travlt med at invadere, tolke på, ’analysere’ historien, før de ved, hvad der er op og hvad er ned.

Det bør altid gøre dig nysgerrig, når de etablerede massemediers ’analyser’ går forud for historien om, hvad der rent faktisk sker.

Medierne aner ikke, hvad de filer gemmer på, så hvorfor lyder de som et talerør for dem, der på forhånd har interesse i at afdramatisere indholdet?

Vi får se.

Før filerne er blevet undersøgt, vurderer New York Times på vanlig selvfed facon, at frigivelsen ikke vil føre de store afsløringer med sig (Screenshot: New York Times).

Læs også: Trump: Jeg vil åbne JFK-files omgående

Er det så 100% uredigeret?

John F. Kennedy blev skudt under et besøg i Dallas, Texas, den 22. november 1963.

Meningsmålinger har gennem årtier vist, at de fleste amerikanere ikke tror på, at Lee Harvey Oswald var den eneste gerningsmand.

Ubesvarede spørgsmål har længe omgærdet sagen og givet næring til et utal teorier. CIA og mafiaen bliver nævnt i de fleste af dem.

I 1992 vedtog Kongressen en lov, der krævede, at alle dokumenter relateret til efterforskningen skulle offentliggøres inden for 25 år.

Både Donald Trump i sin første embedsperiode og Joe Biden frigav bunker af JFK-relaterede dokumenter, men tusindvis forblev i sidste ende stadig delvist eller helt hemmelige.

Det er uklart, hvor meget af Kennedy-materialet, som Nationalarkivet og Records Administration har frigivet, der faktisk er nyt.

“Der er meget at læse,” sagde Trump til journalister mandag, da han kommenterede frigivelsen.

“Jeg tror ikke, vi kommer til at redigere noget,” sagde han.

Men ifølge flere amerikanske medier ser det ud til, at nogle af filer, der blev gjort tilgængelige tirsdag aften, stadig havde passager, der var sorte. Andre dokumenter var svære at læse, fordi de var falmede eller dårligt scannede fotokopier.

I dagene og ugerne, der kommer, vil billedet af, om offentliggørelsen af filerne tilstræber fuld gennemsigtighed eller om der fortsat er ’redigerede’ passager, med sikkerhed blive klart.

Reuters vurderer, at de ovenover deres brødtekst bør punktere JFK-filerne, før de er gennemgået (Screenshot: Reuters).

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

Warren-Kommissionen

Vil du selv læse JFK-filerne? Du kan finde dem på Nationalarkivets hjemmeside her.

Flere amerikanske medier rapporterer, at mange af de dokumenter, der blev frigivet tirsdag, er relateret til Warren-Kommissionen.

Efter mordet på Kennedy i 1963 nedsatte hans efterfølger, Lyndon B. Johnson, en kommission til at undersøge attentatet. Warren-Kommissionen hed den, og den konkluderede, at Lee Harvey Oswald, der blev arresteret og senere skudt på direkte tv, handlede alene.

Alligevel har attentatet givet næring til intense debatter og et utal af teorier, der udfordrer Warren-Kommissionens konklusioner.

Meningsmålinger har længe vist, at de fleste amerikanere mener, at Kennedys død var resultatet af en større sammensværgelse. Ifølge Gallup tror 65% af amerikanerne ikke på, at Lee Harvey Oswald handlede alene. Det kan du læse om her.

BBC synes, at de før filerne er blevet gennemgået bør advare alle om, at de altså nok blive skuffede (Screenshot: BBC).

Læs også: RFK Jr.: Sådan blev min far myrdet

“Maksimal gennemsigtighed”

Trump selv kommenterede ikke straks dokumenternes frigivelse. Men hans direktør for national efterretning, Tulsi Gabbard, roste offentliggørelsen og sagde, at det var en del af Trumps løfte om “maksimal gennemsigtighed og en forpligtelse til at genopbygge den amerikanske befolknings tillid til efterretningstjenesterne og de føderale myndigheder.”

Gabbard forklarede, at hun straks efter Trumps annoncering mandag sendte en ordre ud til hele efterretningsfællesskabet om at overlevere alle uredigerede dokumenter om Kennedys attentat til Nationalarkivet til øjeblikkelig offentliggørelse.

Dokumenterne blev frigivet kort før kl. 19. Nationalarkivet offentliggjorde dem sammen med denne erklæring:

“I overensstemmelse med præsident Donald Trumps direktiv af 17. marts 2025 frigives hermed alle hidtil klassificerede dokumenter i Præsident John F. Kennedy Attentat-arkivet.”

JFK-eksperten Jefferson Morley siger til USA Today, at offentliggørelsen er “en opmuntrende start” og understreger, at dokumenterne kaster nyt lys over CIA’s forhold til Kennedy, mordplaner mod Castro og overvågningen af Oswald.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Robert F. Kennedy Jr. har nu været USA’s sundhedsminister i en måned.

Psst! har i hele vores levetid holdt nøje øje med RFK Jr., og det kommer vi til at blive ved med. Vi har – allerede indrømmet – meget høje forventninger til ham, men vi forstår også, at virkeligheden i politik langt fra altid ender med at flugte med høje forventninger.

Men spændende er det. Og spændende skal det blive. RFK Jr. er så voldsomt interessant at følge på nærmeste hold især på grund af mediernes dækning af ham.

Mediernes bestilte og hysteriske modstand mod ham er veldokumenteret på Psst!, og selv danske medier er dybt bizart ekstremt skingre, når han indgår i deres historier. De kalder ham “vanvittig”, “fucking vanvittig”, “skør”, “antivaxxer”, “farlig” og “konspirationsteoretiker” samtidig med, at præcis nul af de journalister og mediechefer, der står som afsender af de ord, ville lade deres eget barn gennemgå USAs farlige, ødelagte, groteske børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner.

Men det udelader de. Som beordret. Hvis man ikke kendte til manuskriptet, ville man undre sig.

Da han tiltrådte med løftet om at “Make America Healthy Again” (MAHA), ventede mange et tidligt jordskælv af reformer, vaccine-drama og frådende medier, der, som vi ved, er på bestilt arbejde, når emnet er Robert F. Kennedy Jr.. Aggressiviteten, smæden, manipulationen og fordummelsen skruet op på Max Power.

Men bortset fra nogle få overskrifter har det været relativt stille. Måske overraskende stille..?

Psst! har læst op på RFK Jr.’s første måned som sundhedsminister i de amerikanske medier, HHS (U.S. Department of Health and Human Services) og hos mindre, ofte mere uafhængige, medier.

Og selvom de store overskrifter og den store opstandelse indtil videre er udeblevet, ser vi et klart billede af en mand, der er i fuld gang. Og der synes generelt at være velvilje overfor hans mission om omgående at bremse den folkesundhedskatastrofe, der foregår i USA.

Psst! har i flere historier belyst mediernes smæde-manus om RFK Jr., du finder et udpluk af de historierne her:

Før udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

Juli 2024: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

August 2024: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

August 2024: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Efter udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

November 2024: Klapjagten på Kennedy

November 2024: Citatbomben: Essensen af mediernes splash

November 2024: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Januar 2025: Afgørende dage for RFK Jr. – fjender er der nok af

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

De første 30 dage

Lad os dykke ned i hans første 30 dage, hvor RFK Jr. først og fremmest har været omkring 1) mæslinger og 2) maden, som amerikanerne spiser.

RFK Jr. fik en tidlig udfordring, da mæslinger ramte Texas i starten af marts. Først trak han på skuldrene: “Measles outbreaks are not unusual” (“Mæslinge-udbrud er ikke usædvanligt”, red.), sagde han i Det Hvide Hus den 1. marts 2025. Men da to dødsfald – de første mæslinge-dødsfald i USA i et årti – dukkede op, skiftede han gear. Pludselig var det en “topprioritet”, og 2000 vaccine-doser blev sendt til Texas. Siden da har der været relativt stille om mæslinge-situationen.

Den seneste uges tid er det dog blevet klart, at RFK Jr.’s fokus her fra starten først og fremmest har været maden, som amerikanerne spiser.

Og der er godt nok også noget at tage fat på.

Den amerikanske fødevareindustri opererer nærmest på en anden planet i forhold til hvordan vi kender det fra Europa. Ja, ofte tror man, at det er løgn.

Men det er det ikke.

Læs også: Kennedy og Trump vil revolutionere reglerne for fødevaretilsætning: “Systemet er korrupt!”

GRAS-katastrofen

Robert F. Kennedy Jr. ser ud til at ville starte ‘revolutionen’ med et opgør med et fuldstændigt forrykt system, der i USA kendes som “GRAS” (GRAS – ‘generally recognized as safe’).

GRAS henviser til stoffer, der er klassificeret som “generelt anerkendt som sikre” (GRAS – ‘generally recognized as safe’). De nuværende regler giver dog fødevareproducenter mulighed for selv at vurdere og godkende tilsætningsstoffer uden FDA’s (“Food and Drug Administration” på engelsk. På dansk oversættes det typisk til “Fødevare- og Lægemiddelstyrelsen”, red.) direkte tilsyn.

GRAS-systemet er direkte årsag til, at USA har 10.000 kemikalier i deres mad, mens Europa har cirka 400. Ja, du læste det rigtigt: 10.000 vs. 400.

Kennedy har tidligere beskrevet GRAS-processen som et “korrupt system”, der tillader virksomheder at bruge kemikalier, som er forbudt i andre lande.

I en helt ny video går Robert F. Kennedy dybere i kritikken:

“GRAS-systemet har kort sagt været en katastrofe. I dag kan mad-virksomhederne selv bestemme om et kemikalie er ‘generally recognized as safe’ (generelt formodet sikker, red.). Ingen FDA-godkendelse er nødvendig. Europæiske nationer derimod kræver, at et kemikalie bliver bevist sikkert, før det får lov til at komme i maden. I vores land betyder GRAS, at alle kemikalier bliver formodet sikre, indtil det bliver bevist, at det er farligt. Og det bevis kommer muligvis ikke før millioner af amerikanerne er blevet kroniske syge,” siger RFK Jr. i denne video, som du absolut har brug for at se for at forstå præcist hvor absurd det amerikanske mad-system fungerer.

Og de siger, at RFK Jr. var den farlige for folkesundheden?

Ikke et ord om hans forgængere, der lod katastrofen ske.

Ændringer på vej

RFK Jr. har i den sidste uges tid haft møder med nogle af de absolutte sværvægtere indenfor den amerikanske fødevareindustri, herunder virksomheder som General Mills, Kraft Heinz og PepsiCo.

Da det kun er få dage siden, møderne fandt sted, er der endnu ikke offentliggjort konkrete, officielle resultater eller bindende aftaler. Dog kan man baseret på tilgængelige kilder og udtalelser fra RFK Jr. selv pege på følgende punkter, der indikerer retningen for det videre forløb:

1: En advarsel til industrien:

RFK Jr. har offentligt udtalt, at han i møderne gjorde det klart for fødevareproducenterne, at der er “en ny sherif i byen”. Han nævnte specifikt, at mødet inkluderede “de største fødevareproducenter i Amerika”, og at de nu forstår, at både FDA (Food and Drug Administration), HHS (Department of Health and Human Services) og Det Hvide Hus vil presse på for ændringer.

2: Fokusområder:

Ifølge rapporter og udtalelser har møderne berørt emner som:

  • Tidsplan for ændringer: Diskussioner om, hvor lang tid det realistisk vil tage at ændre produktionen af fødevarer (ikke nødvendigvis indenfor en fire-årig præsidentperiode).
  • Frøolier og tilsætningsstoffer: RFK Jr. har tidligere kritiseret brugen af visse frøolier (som sojabønne- og majsolie) og kunstige tilsætningsstoffer, som han mener bidrager til sundhedsproblemer. Der kan have været pres på virksomhederne om at reducere eller fjerne disse.
  • Bedre mærkning: Et forslag om at indføre mere gennemsigtige ernæringsoplysninger på forsiden af emballagen blev nævnt som et muligt diskussionspunkt.

3: Industriens reaktion:

Der er endnu ingen officielle udmeldinger fra virksomheder som General Mills, Kraft Heinz eller PepsiCo om, hvordan de vil reagere. Men RFK Jr.s retorik tyder på, at han opfatter møderne som en succes i den forstand, at industrien nu er klar over, at de står over for en administration, der er villig til at udfordre nuværende praksis.

Næste skridt

RFK Jr. har længe været en kritiker af den industrielle fødevareproduktion, som han mener bidrager til fedme, diabetes og andre kroniske sygdomme gennem stærkt forarbejdede produkter.

Hans udnævnelse til sundhedsminister og møderne med ‘Big Food’, er et klart signal om, at han vil bruge sin position til at udfordre status quo. Næste skridt vil sandsynligvis involvere mere formelle forslag til reguleringer eller politikker, som dog skal godkendes af Kongressen og må næsten forventes at møde modstand fra både industrien, lobbyisterne og politiske modstandere.

Indtil videre er det for tidligt at sige præcist, hvad der kommer ud af møderne, men scenen er sat for en konfrontation mellem RFK Jr.s vision og fødevareindustriens interesser.

Og Psst! følger med. Og vi vil fortælle dig historierne uden manipulation, fordummelse og den stormflod af udeladelser, som du får fra de medier, der hvert år får mange millioner af staten.

Kilder: HHS, The Guardian, AP News, Reuters, Rolling Stone, CNN, CBS News, The Wall Street Journal, Fox News, The Chief Nerd, Vigilant Fox.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Den 27. februar 2025 offentliggjorde USA’s Justitsminister, Pam Bondi, “Fase 1” af Epstein-filerne, som omfattede hundredvis af sider med dokumenter, herunder flylogbøger, en redigeret kontaktliste og en “massøse-liste”.

Epstein-filerne henviser til den afdøde finansmand og dømte pædofile Jeffrey Epstein.

Filerne i hvide ringbind blev udleveret til en gruppe udvalgte modtagere. “The Epstein Files: Phase 1” stod der på mapperne.

Det skete under et arrangement i Det Hvide Hus. Bondi havde på forhånd hypet udgivelsen på Fox News, der kvitterede med at gå i ’breaking news’-mode. Vi kunne på live-tv se de begejstrede influencere (i mangel af et bedre ord måske) modtage de hvide ringbind, og nu skulle der komme smæk for skillingen.

Men da dokumenterne blev offentliggjort, viste de sig at indeholde minimalt eller intet nyt materiale. Flylog-bøgerne og kontaktlisten var allerede kendt fra tidligere retssager, for eksempel fra Ghislaine Maxwells sag, og ingen “bombshells” (opsigtsvækkende afsløringer, red.) om Epsteins netværk blev afsløret. På nogen som helst måde.

Det førte til udbredt kritik, især blandt Trumps tilhængere og konservative kommentatorer, som havde forventet tunge afsløringer.

Læs også: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

En farce af en ’afsløring’

Offentliggørelsen af filerne gik galt.

Det, Bondi havde lovet ville være afslørende dokumenter, viste sig blot at være Epsteins kontaktlister og flylogbøger fra hans private jetfly (kendt som The Lolita Express, red.), hvilket er informationer, der har været offentligt tilgængelige i årevis og i mindre censureret form.

Modtagerne af filerne, der havde håbet på en såkaldt “Epstein klientliste”, kaldte offentliggørelsen en farce og beskyldte Pam Bondi og Justitsministeriet for mørklægning.

Bondi hævdede omvendt, at FBI’s kontor i New York havde tilbageholdt dokumenter, og at hun først lige var blevet bekendt med, at der var mere materiale. Masser.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

Hensyn til ’national sikkerhed’

Få dage efter var Pam Bondi igen på Fox News og hævdede, at FBI’s hovedkvarter havde modtaget en “lastbil fyldt med beviser” – tusindvis af dokumenter, der nu var under bearbejdning og som angiveligt ville blive offentliggjort med visse redigeringer for at beskytte ofrene og muligvis også af hensyn til “national sikkerhed.”

Det kan betyde alt og ingenting, og det er derfor fortsat uvist, om Bondi nogensinde vil offentliggøre en “fase 2”-mappe.

Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Den forsvundne ’klientliste’

Julie K. Brown er en prisvindende The Miami Herald-journalist, der har dækket Epstein-sagen i årevis. Hun siger noget interessant til Rolling Stone Magazine, som i mediebilledet er positioneret omtrent på linje med New York Times, Washington Post og CNN.

“Grundlæggende er hans telefonbog og flylogge blevet forvansket til idéen om, at der skulle findes en klientliste. Så vidt jeg ved, findes en sådan liste ikke. Jeg har aldrig hørt om den i de hundreder af interviews, jeg har lavet, blandt ofrene, i retssagsmaterialet – jeg har læst næsten hver eneste civile sag og hvert eneste dokument – og jeg har aldrig set noget, der antyder eksistensen af en klientliste,” siger hun.

Men selv hvis klientlisten ikke findes, er der fortsat utroligt mange ubesvarede spørgsmål i Epstein-sagen, som forhåbentligt/måske kan blive belyst i fremtiden.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Hvad skete der i celle nummer 9?

Da Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i Manhattan i 2019, blev hans død officielt klassificeret som selvmord ved hængning. Hans død var – helt objektivt – fyldt med mystiske sammenfald.

Epstein blev ifølge den officielle historie fundet død i sin celle kl. 6:30 om morgenen, erklæret som selvmord ved hængning. Hans død kom kun få uger efter, at han var blevet nægtet kaution og stod over for en retssag for omfattende sexhandel med mindreårige – en sag, der kunne have impliceret magtfulde personer.

Men så mange spørgsmål. Blandt andre:

Tidspunktet: Jeffrey Epstein forsøgte angiveligt at begå selvmord i juli 2019, cirka tre uger før hans faktiske død. Han blev fundet bevidstløs med mærker på halsen. Efter selvmordsforsøget blev han sat på selvmordsovervågning i seks dage, men derefter fjernet fra denne status af ukendte årsager, selvom hans advokater og psykologer angiveligt advarede om hans mentale tilstand.

Manglende overvågning: Fængslets sikkerhedsrutiner krævede, at fanger som Epstein blev tjekket hver 30. minut. Men natten til hans død blev han ikke tjekket i flere timer.

De to vagter, Tova Noel og Michael Thomas, der havde vagten, indrømmede senere at have forfalsket logs og sovet eller surfet på nettet i stedet for at overvåge. Eller var presset på dem så stort, at de indrømmelser var deres eneste reelle valg? Teorier, hypoteser og konklusioner overalt.

Fysiske fund: Obduktionen, udført af Dr. Barbara Sampson, konkluderede, at Epstein døde af selvmord ved hængning med et lagen bundet til køjesengen.

Men Dr. Michael Baden, en privat patolog hyret af Epsteins familie, hævdede, at det specifikke knoglebrud i Epsteins hals var mere typiske for kvælning end selvmord ved hængning. Det bidrog til mistanken om mord.

Jeffey Epsteins profil: Epsteins forbindelser til politikere, milliardærer og kongelige – herunder Bill Clinton, Prins Andrew, Donald Trump, Bill Gates og mange flere i (næsten) samme kaliber – nærer teorierne om, at han blev slået ihjel.

USAID: Fra det amerikanske folk til … medierne?!

Kameraerne virkede ikke

To kameraer, der dækkede området uden for Epsteins celle i 9 South-enheden, fungerede (angiveligt) ikke den nat, han døde. Ifølge justitsministeriet var det på grund af “tekniske fejl”.

FBI og DOJ (Department Of Justice) har tilkendegivet, at der ikke eksisterer brugbare videooptagelser fra natten til Epsteins død.

Tidligere Justitsminister William Barr har berømt erklæret omstændighederne for Epsteins død for “en perfekt storm af fejl”, men mange – inklusive Epsteins advokater og ”konspirationsteoretikere” – mente, at der var no way, at begge kameraer fejlede samtidig, at vagterne ’lige glemte’ at tjekke og alle de andre sammentræf kunne ske, hvis det ikke var på grund af urent trav.

Hvad skjuler FBI?

En af de største brikker i puslespillet er FBI’s dokumenter om Epstein, som går helt tilbage til 2007, da de overtog en efterforskning fra politiet.

Meget (eller bare noget) af det materiale er teknisk set blevet frigivet af FBI, men med så omfattende censurering, at dokumenterne nærmest er ubrugelige. Altså, du kan slet ikke læse dem. De er streget over, og i nogle tilfælde er selv Jeffrey Epsteins navn streget over. Bare for at give dig en ide.

HVIS FBI-dokumenterne blev gjort tilgængelige i fuld længde, ville de muligvis kaste lys over, hvor meget FBI vidste om Epstein og hans formue, der var anslået til 560 millioner dollars ved hans anholdelse i 2019.

Og det mener mange er lavt sat. Flere har fortalt, at han tilsyneladende besad uendelige rigdomme – at intet var ’beyond him’.

Og som altid: Nogen ved noget om pengene. Det er i hvert fald svært at forestille sig andet.

Hemmelige fly og slørede passagerlister

I 2019 fik The Miami Herald via en offentlig aktindsigt adgang til dokumenter fra U.S. Marshals Service, der registrerede inspektioner af Epsteins privatfly mellem New York og De Amerikanske Jomfruøer. Men passagernavnene var fuldstændig censurerede, hvilket gør det umuligt at se, hvem der fløj med Epstein og hvornår.

Den amerikanske luftfartsmyndighed FAA har heller ikke frigivet fulde registreringer af Epsteins flyaktiviteter gennem årene.

Ingen kan forklare hvorfor alle de navne er 100% censurerede. Og der er mange rygter.

Tag Bill Clinton fx. Søg og du vil hurtigt se, at tallet hedder 4-26 gange på ’The Lolita Express’, som Epsteins private fly blev berygtet som. Mindst 4. Og op til 26. Psst! har ingen chance for at vurdere om sandheden er det ene, andet eller tredje tal.

Og Bill Gates, hvad med ham?

Han var virkelig gode venner med Jeffrey Epstein.

Hans eks-kone Melinda har offentligt udtalt, at Bill Gates nægtede at imødekomme Melinda Gates’ inderlige ønske om, at han ikke skulle se den mand mere. Hun mødte ham selv:

”Jeg fortrød det i det sekund, jeg mødte ham. Han var personificeringen af ondskab. Jeg havde mareridt om det efterfølgende. De stakkels unge kvinder”, sagde Melinda Gates med henvisning til Epsteins mindreårige ofre. Og hun tilføjede:

”Alle øvrige spørgsmål i forhold til Bill’s forhold til Jeffrey Epstein, er op til Bill at besvare.”

Du kan se Melinda Gates’ interview med den amerikanske tv-station CBS lige her

Læs også: Bill Gates sender danske medier i ekstase

Forbindelser til efterretningstjenester?

At Epstein kunne slippe af sted med sine forbrydelser så længe og havde succes med at opnå en mild straf allerede i 2008, hvor han for første gang for alvor var i store problemer, har skabt spekulationer om han havde forbindelser til efterretningstjenester, der beskyttede ham.

Epstein-sagen er … wild stuff. Men det ved vi i forvejen.

Vi ved alle, at der blandt Epsteins mest hyppige gæster var/er ekstremt magtfulde mennesker. Rovdyr, må man formode, der vil gøre lige præcis alt for ikke at blive kaldt ud. Gammel viden.

Justitsminister Pam Bondi har indtil videre kun bidraget til flere ubesvarede spørgsmål.

Lige når man troede, at det ikke var muligt.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

I USA har Senatet godkendt, at Robert F. Kennedy Jr. bliver USA’s næste sundhedsminister.

Han bliver godkendt med stemmerne 52 for og 48 imod. Senator Mitch McConnell stemte som den eneste republikaner imod Donald Trumps nominerede sundhedsminister.

Hvilket mareridt for Big Pharma, myndigheder og deres forlængede arm, medierne.

Hvilken triumf for folkesundheden.

Hvilke store forhåbninger om en ny og anderledes vej frem.

Hvilket ønske om den ægte historie om Covid-19. Alt lagt frem. Det store kup, den store hypnose, den store fortælling. Supervåbnet, helligdommen, Covid-19-vaccinen. Næsten alle blev nuts! Hvad skete der? Vi vil have alt frem i lyset.

Og hvilket (endnu et) bemærkelsesværdigt win for Donald Trump.

Læs også: RFK Jr.: Sådan blev min far myrdet

De sygeste børn i verden

RFK Jr. har erklæret, at han vil vende udviklingen for den folkesundhedskatastrofe, som USA befinder sig i. Han vil “Make America Healthy Again”.

Der er en meget høj, uforklaret overdødelighed for amerikanere, sammenlignet med andre folkeslag: frem til 70-årsalderen er dødeligheden 4 gange højere i USA i forhold til sammenlignelige lande.

Cirka 74 procent af voksne amerikanere overvægtige eller har fedme. Det omfatter både kategorien “overvægtige” og “fedme” (BMI på 30 eller højere, red.). Fedme alene påvirker omkring 42 procent af voksne amerikanere. Næsten hver anden amerikaner er fed.

Og så er der de amerikanske børn. Dem har Robert F. Kennedy Jr. forholdt sig til og talt om mange gange, mens hans utallige fjender helst vil slippe for den del af samtalen.

“Hvad er det, der sker med vores børn? Vi har de sygeste børn i verden! Da jeg var barn havde omkring 6% af amerikanske børn kroniske sygdomme. I dag er tallet 60%. Og det er de store kategorier, vi taler om. Det er blandt andet neurologiske sygdomme, autisme, autoimmune sygdomme, diabetes og allergier,” sagde Robert F. Kennedy Jr. til Dr. Phil i august 2024.

Og så er mange af de amerikanske børn overvægtige. Ifølge CDC er cirka 20% af amerikanske børn og unge i alderen 2-19 år overvægtige. Det svarer til næsten 15 millioner børn og unge.

Alt er helt galt.

Til kamp mod organiseret fordummelse

Og så er der vaccinerne. Mediernes evige, første, hysterisk ophidsede, indvending.

De hidser sig op, lyver, manipulerer, udelader – alt sammen for at smæde ham, koordineret og konstant. De bruger de samme ord. Har de samme overskrifter. Også selvom de skriver egne historier under egen byline. Alt er helt ens, som Psst! for længe siden har dokumenteret. Det er dybt ynkeligt og virkelig uhyggeligt på samme tid. Vi taler om, at såkaldte ‘frie og uafhængige’ medier får udleveret et manuskript af deres masters, hit-piece på hit-piece, og så adlyder de. Og publicerer. Ren ondskab.

For belæg for mediernes koordinerede smæde mod RFK Jr., læs følgende historier:

Før udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

Juli 2024: Fokus: Kennedys lækkede samtale med Trump

August 2024: Åh åh! ‘Konspirationsteoretikeren’ Kennedy lover handling: Vi har de SYGESTE børn i verden!

August 2024: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Efter udpegning af RFK Jr. som sundhedsminister:

November 2024: Klapjagten på Kennedy

November 2024: Citatbomben: Essensen af mediernes splash

November 2024: Psst! mener: Mediernes smæde-splash mod Kennedy er til din fordel

Januar 2025: Afgørende dage for RFK Jr. – fjender er der nok af

Men lad os dog – igen – belyse de vacciner og RFK Jr.s ord om dem (STØN!).

Ja, RFK Jr. er fx skarp kritiker af det amerikanske børnevaccinationsprogram. Du har helt sikkert allerede hørt, at han er ”imod vacciner, en antivaxxer”.

I 1983 var der i USA 11 vaccinationer, som barnet skulle følge, indtil barnet var 17 år. I dag er tallet 39, og hvis du tæller det samlede antal stik, barnet skal have fra 0-18 år, er tallet 72 stik. Fuldstændigt grotesk – ligesom nogle af de stik, som selv nyfødte i USA modtager. Fx gives Hepatitis B-vaccinen inden for de første 24 timer efter fødslen.

Som en modvægt til mediernes organiserede fordummelse interviewede Psst! Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project. Han svarer (grundigt) på Psst!’s spørgsmål om Robert F. Kennedy Jr. og det amerikanske børnevaccinationsprogram, og de svar kan du sætte dig ind lige her.

Men ja, RFK Jr. vil stille skarpt på vaccine-området, og det er trods mediernes bestilte og hysteriske modstand en rigtigt god ide. Han har sagt, at han ikke vil fjerne nogens vacciner, men han vil til gengæld have vaccinernes sikkerhed undersøgt.

Sagen er, at selvom de danske medier kalder ham “vanvittig”, “fucking vanvittig”, “skør”, “antivaxxer”, “farlig” og “konspirationsteoretiker”, ville præcis nul af de skribenter, der står som afsender af de ord, lade deres eget barn gennemgå USAs farlige, ødelagte, groteske børnevaccinationsprogram. Ikke for en million kroner.

Men det udelader de. Som beordret.

Gigantisk nederlag

Godkendelsen af Kennedy er et kæmpe, kæmpe nederlag for medierne. Gigantisk.

Deres uendelige, beskidte, fordummende, løgnagtige smædekampagne virkede ikke, og det efterlader dem forvirrede og rasende.

En ny tid er over os – en tid, hvor selv mediernes globale splash-kampagner ikke længere er en garanti for at få virkeligheden bøjet i den ønskede retning. De blev forkastet – og det er det amerikanske folk, der blankt afviser mediernes nådesløse smæde.

Og vi skal huske deres smæde, når RFK Jr.’s resultater begynder at tikke ind. For de gode resultater vil komme, og de vil også komme allerede i den nære fremtid.

Heldigvis har Psst! dokumenteret de danske mediers svinske dækning særdeles grundigt, så vi skal nok bidrage til at minde om det.

Pas godt på ham

Du kan nu se frem til, at Kennedy udstiller Big Pharmas landsskadelige virksomhed, ligesom han kommer til at udstille regeringens rolle i at regulere sundhed og medicin og den symbiotisk tætte forbindelse mellem regeringen/myndigheder og store farmaceutiske selskaber.

Du kan også se frem til opgør mod ultraforarbejdede fødevarer (som rent juridisk og samfundsstrukturelt har kronede dage i USA), pesticider, gift i miljøet, gift i maden og gift i medicinen.

Det er præcis de emner, som RFK Jr. har sagt er de primære drivere i USAs næsten ufatteligt store folkesundhedskrise. Folkesundhedskatastrofe er et mere præcist ord.

De ultraforarbejdede fødevarer har uendeligt meget bedre forhold i USA end i andre dele af verden, hvor mange af ’ingredienserne’ ganske enkelt er forbudte. Konkret er der tale om skadelige ingredienser og tilsætningsstoffer, hvilket betyder, at en hel række af de (tilsyneladende) samme produkter indeholder vidt forskellige ting i USA sammenlignet med fx EU. Kendte eksempler er morgenmadsprodukter, slik, pomfritter og ketchup.

Kennedy har ikke bare mange fjender, hans fjender er også utroligt rige og magtfulde. Præcis den gruppe af mennesker, der siden Covid-19 dramatisk har forøget deres i forvejen ufattelige formuer samtidig med, at de under Bidens dukkeførere har fået magt, som de aldrig havde turdet drømme om, før USA fik en alvorligt mentalt svækket præsident.

Psst! har sagt det før, og siger det igen: RFK Jr.’s sikkerhedsteam er forhåbentligt de bedste af de bedste. Det er ikke svært at forestille sig, at der en dag bliver brug for deres bedste arbejde.

Men i dag er vi utroligt glade. Vi glæder os så meget til at se, hvad RFK Jr. kan og vil udrette.

Tillykke, Robert F. Kennedy Jr.!

Please go Make America Healthy Again.

Og inspirér alle os andre every step of the way.

DU KAN NU STØTTE PSST!

Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN