Hold da op, med alt det, der foregår, har vi måttet udskyde en vigtig lille sag om, at fagbladet “Journalisten” går i DRs fodspor og stopper med at poste på det sociale medie X.
Fagbladet “Journalisten”, der ifølge sig selv er “Danmarks kritiske medie om journalistik” har ved ansvarshavende chefredaktør Christian Lindhardt forfattet enslagkraftig afsked med det sociale medie.
“Det har egentlig ikke været en svær beslutning at vi skulle gøre det – spørgsmålet har mere været hvornår. Men udviklingen på X det seneste år har gjort, at vi på Journalisten fra i dag ikke længere poster på X”, indleder Christian Lindhardt på dramatisk vis.
Dermed følger “Journalisten” 1:1 DR, der i juli 2024 tog afsked fra X samtidig med, at de valgte at gå censur-amok på Facebook.
DR er, som Psst! har dokumenteret, siden gået rogue, og er i forhold til specifikke emner kendt for at lyve, manipulere og udelade hurtigere og længere end selv en vild hest på de store sletter kan rende. DR interviewer konstant DR, helt almindelige journalister/korrespondenter volder dybt bizarre ‘minianalyser’, der kun har til hensigt at fortælle dig, hvad du bør mene, ind alle vegne. Den er helt gal.
Det er bredt anerkendt. Og Psst! har i øvrigt ved flere lejligheder belyst DRs opsigtsvækkende deroute fra public service til uhyggelig ekstremisme.
Men tilbage til “Journalisten”, der ligesom alle andre danske medier aldrig nogensinde har nævnt Twitter Files, og hvad Twitter Files helt konkret står for, med ét ord.
Her kan du frit indsætte en klovne-emoji.
“Journalistens” chefredaktør fortsætter:
“Platformen har med Elon Musk i spidsen ødelagt sig selv og er blevet et sted, der er i direkte modstrid med de værdier, som vi på Journalisten hviler på: Nemlig åbenhed, fri og uafhængig journalistik og en demokratisk samtale på et oplyst grundlag. I stor kontrast til det fremmer X misinformation og hadtale, og platformen er det seneste års tid blevet oversvømmet af underlødigt indhold, hvor der efterhånden er langt mellem de oplysende og ægte engagerende posts,” skriver den ansvarshavende chefredaktør.
Men lad os komme tilbage til, at “Journalisten” aldrig havde et problem med Twitter før Musks køb.
Det er bemærkelsesværdigt.
Twitter før Musk var dokumenteret gennemsyret af runaway, aggressiv censur, undertrykkelse af ’divergerende’ synspunkter, målrettede angreb mod politiske modstandere, tvang, propaganda og psykologisk krigsførelse mod borgerne. Alt sammen afdækket i Twitter Files, som samtlige danske medier i mere end to år har udeladt for danskerne. 100 procent udeladt.
Twitter var, som vi nu ved fra følsomme og klagende medier, mediechefer, kommentatorer og eksperter, dengang “et rart sted at være”.
Hån og censur
Medie-personlighederne nød i fulde drag den illusion af konsensus, som den rødglødende censur skabte i forhold til emner som Covid-19, DEI (diversity, equity, inclusion), geopolitik og meget, meget mere.
Og mens de danske mediefolk storhyggede sig i den aggressive, udskammende ensretning, blev andre ramt. Som fx Stanford University-lægen og økonomen, Jay Bhattacharya, kendt i offentligheden især for at modsætte sig Covid-19-lockdowns, og Trumps valg til at lede National Institutes of Health (NIH), verdens største regeringsfinansierede biomedicinske forskningsorganisation, med et budget på $47 milliarder.
Dr. Bhattacharya blev udsat for bagvaskelse, hån og endda censur på sociale medier under Biden-administrationen for at kritisere de strenge lockdown-politikker implementeret af Dr. Anthony Fauci.
Det sociale medie Twitter censurerede undervejs Dr. Bhattacharya for at sige, at nedlukningen alvorligt påvirker børns læring og sociale udvikling, hvilket i dag er en etableret sandhed. I 2021 og 2022 – i de ‘gode, gamle dage’ – kunne det nemt koste dig dit levebrød og din anseelse.
Det er de dage, som DR, store udenlandske medier og nu altså også det sarte fagblad “Journalisten” længer sig tilbage til. Ah, de gode gamle dage med glødende censur, fuldendt myndighedssymbiose, udskamning fra de hypnotiserede masser og faren for alvorlige konsekvenser, hvis man som fagkyndig vovede at fremstamme ord, der ikke flugtede perfekt med Den Store Fortælling.
De SAVNER den tid. Og det siger chefredaktøren da også helt ærligt selv:
“Vi nedlægger ikke vores profil, da vi fortsat har brug for at overvåge platformen – og så kan vi jo håbe på, at moderationen en dag bliver genindført, og at X igen bliver et sted, hvor det er rart at være.”
“Journalisten, der jo (husker du?) er “Danmarks kritiske medie om journalistik”, vil altså afvente censurens genkomst så X igen bliver et rart at sted at være.
Indtil da vil de i det mindste have minderne om de gode, gamle dage.
DU KAN NU STØTTE PSST!
Og til dig uden MitId, du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Har du brug for at læse op på Twitter Files? Værsgo:
Psst! har her samlet kapitel 1 og 2 – til dig, der ikke frygter et long-read.
***
Lederen af det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering (DOGE) i Trump-regeringen og verdens rigeste mand, Elon Musk, siger det således: Det officielle agentur for nødhjælp, ”USAID (United States Agency for International Development), er i stykker. Ødelagt, så det ikke kan genoprettes” og en “kriminel organisation”.
Dokumentationen, informationerne, anklagerne, rygterne, påstandene absolut vælter frem i disse dage og timer.
Det står klart, at USAID har brugt uhyrlige summer – betalt direkte af de amerikanske skatteydere – på ting, som man, som normal person, ikke engang kunne forestille sig var ægte. Spørgsmålet er så også om de her ’ting’ så alle sammen i virkeligheden er ægte.
USAIDs slogan er “From the American People”. Fra det amerikanske folk.
Og det er et godt motto – korrekt og catchy. Pengene kommer direkte fra det amerikanske folk, skatteyderne, men hvem og hvad betaler de amerikanske skatteydere så konkret til?
Historien er stukket af i lige dele dokumentation, information, sladder, løse påstande, anklager og larm, masser af larm, så pas på derude.
Psst! vil henvise dig til konkret belæg undervejs, men indrømmer blankt, at historien er svær og kompleks. Og at der er to virkeligheder i den samme verden, gør det ikke lettere.
Det, der står klart, er, at Elon Musk og hans DOGE-team (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) har fået adgang til USAIDs bøger.
Og DOGE har fundet vilde ting. Så ord nærmest ikke dækker.
I absolut bedste fald fuldstændigt respektløst og dybt bizart spild af skatteydernes penge, men ”bedste fald” er svær at købe:
1: Det stinker af korruption.
2: Der er dokumentation for, at USAID er en politisk (egenrådig) spiller, der køber sig til indflydelse. Der pusher sin egen agenda. ”En global aktør”.
3: Rå dagsorden! Det handler om at fremme helt specifikke dagsordener. Som fx DEI. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
Og så er der USAIDs globale mediestøtte. En voldsom omgang, som vi naturligvis kommer til.
Men også så utroligt mange andre dybt skumle og ekstremt dyre transaktioner. Og kæmpe, kæmpe beløb til ting, der angiveligt mere eller mindre er løbet ’ud i sandet’.
10 procent er mange penge
USAIDs budget er enormt. Vi ved fx, at USAID alene i 2023 udbetalte 72 milliarder dollars, som også rapporteret af DR. 72 milliarder dollars er mere end 500 milliarder danske kroner.
Men hvad så med alle de gode ting, som USAID også står for?
Det er også et reelt spørgsmål. En konkret og stor bekymring. Konsekvenserne af en pludselig nedlukning af USAID kan være fuldstændigt uoverskuelige. Og grusomme.
I 2023 udbetalte USAID omkring 72 milliarder dollars i bistand, men kun en del af det beløb var øremærket til humanitær nødhjælp. Det er uklart præcist hvor mange penge reelt gik til det, som de fleste af os forbinder med humanitær nødhjælp.
Meget tyder på, at beløbet skal findes i omegnen af 10-20 procent af det samlede beløb. Det kan man se på ForeignAssistance.gov, der er en officiel hjemmeside, der drives af USAID og det amerikanske udenrigsministerium, og giver detaljerede data om fordelingen af udenlandsk bistand.
Historiske data viser, at humanitær nødhjælp typisk udgør omkring 10-20% af USAID’s budget, afhængigt af året og de globale kriser.
Congressional Research Service (CRS)-rapporter viser nogenlunde det samme billede:
Humanitær nødhjælp udgør en relativt lille del af USAID’s samlede budget sammenlignet med langsigtede udviklingsprogrammer. For eksempel har rapporter vist, at humanitær bistand i nogle år har ligget omkring 15% af det samlede budget, mens resten går til udviklingsprojekter, sundhed, økonomisk støtte og andet.
For en god ordens skyld: Congressional Research Service (CRS) er en amerikansk offentlig institution, der fungerer som en forsknings- og analyseafdeling for USA’s Kongres.
Så 10-20 procent af USAID’s budget går til humanitær nødhjælp, mens resten går til langsigtede udviklingsprojekter, sundhedsinitiativer og andre ikke-akutte programmer.
HVIS tallet er 10 procent, er det så stadigvæk i hvert fald 4-5 milliarder dollars. Hvis tallet er 20 procent er det op mod 10 milliarder dollars. Bare for at sætte konsekvenserne tydeligt op. Man kan få meget humanitær nødhjælp for både 5 og 10 milliarder dollars.
Elon Musk har selv sagt ord om, at “livsfrelsende nødhjælp” ikke vil blive berørt, men hvor definitionen præcis starter og slutter i forhold til “livsfrelsende nødhjælp” er usikkert. Vi kunne med sikkerhed godt bruge nogle forsikringer fra Elon Musk/DOGE om, at der er styr på den del. Lige nu og her er der for meget kaos til at danne sig et reelt overblik over om de USAID-programmer – dem, der hjælper folk, holder folk i live – klarer sig helskindet igennem den her enorme togulykke af en begivenhedsrække.
En global aktør
USAID er også under beskydning for ikke at svare, ikke at ville stå til regnskab for det amerikanske folk og at begå sig som en ”selvstændig global aktør”.
USA’s udenrigsminister, der også netop nu er acting director af USAID, Marc Rubio siger, at:
“USAID opfører sig som en global aktør. De opfører sig som om, at de ikke repræsenterer USA. Målet var at reformere USAID, men nu har vi en situation med grov ulydighed, og vi har en situation, hvor agenturet siger, at ‘vi arbejder ikke for nogen, vi arbejder for os selv.”
Se Marc Rubio opsummere hans opfattelse af USAID på 2 minutter lige her.
Generelt er billedet sådan, at enten fokuserer medier – som fx samtlige danske medier, CNN, New York Times, Washington Post med flere – på, at ”Elon Musk vil lukke USA’s officielle agentur for udviklingsbistand – mange mennesker vil derfor dø”. That’s it – det er hele den historie, de fortæller.
Så sent som i går aftes (lørdag 8/2) havde TV 2 Nyhederne et indslag om USAID. Her hørte du nul ord spild/korruption/svindel. Nul. Til gengæld fik du masser af ord, om Musk nu sender mange mennesker direkte i døden. Mikael Kamber var det talende ansigt, der formidlede den perverst skævvredne historie til danskerne. DRs dækning er 1:1 den samme. Som altid.
Skammelig fordummelse af offentligheden. Hvordan de danske medier kan se sig selv i øjnene, er utroligt svært at forstå. Psst! har på under et år dokumenteret, hvordan de danske medier helt bevidst lyver, manipulerer og udelader om specifikke emner. De emner, hvor manuskriptet kommer oppefra.
Du finder ikke ét gram af nysgerrighed i forhold til den utrolige råddenskab, der bliver afdækket i disse dage. Den helt konkrete information bliver … (du ved allerede hvilket ord, der kommer nu) … udeladt.
Overordnet afviser CNN og kumpanerne alt som højreekstreme, falske konspirationsteorier (dén gamle traver, ja), og det er, hvis de overhovedet nævner det.
Omvendt virker de medier og mediepersonligheder, som følger de her USAID-afsløringer tæt, til at være gået fuldstændigt all in på at få nedlagt USAID. Og gerne lige NU! De dækker hver en ny afsløring intenst, men kun meget få af dem fokuserer på/stiller spørgsmål til den konkrete, livsfrelsende, altafgørende nødhjælp, som USAID (også) står for. Det bliver også udeladt.
Det er med andre ord enten-eller. Igen: To virkeligheder i samme verden.
Det vil Psst! forsøge at perspektivere.
Vi må tage det step by step – der er ingen anden vej.
Vi bliver først nødt til at eksemplificere og konkretisere, hvad USAID har brugt mange milliarder (spørgsmålet er nærmere om vi samlet set er oppe på billioner, red.) af skatteydernes penge på.
Følgende USAID-posteringer (og det er vel at mærke kun et beskedent udvalg – ellers ville vi fylde flere kapitler ud) er gengivet af Det Hvide Hus og/eller DOGE og/eller guvernører/senatorer og/eller uafhængige medier/journalister. De rapporterer følgende udgifter som fakta. Intet mindre.
MEN:
Vær opmærksom på, at etablerede medier som CNN, ABC, Reuters AP (Associated Press), Washington Post, New York Times ikke finder nedenstående udgifter dokumenteret. Nogle af dem, jo, men langt fra alle. De fleste af disse udgifter finder de nævnte medier absolut ingen grund til at nævne med et ord.
Så med den disclaimer:
Lille (tro det eller ej) udpluk fra ’LISTEN’:
68 millioner dollars til World Economic Forum.
4,5 millioner dollars til bekæmpelse af desinformation i Kasakhstan.
20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-program (populært amerikansk tv-show) i Irak.
330 millioner dollars til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder (hvilke afgrøder tror du mon, der er tale om her?).
25 millioner dollars til Deloitte for at fremme grøn transport i Georgien.
8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
1,5 millioner dollars til DEI-programmer i Serbien. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
2 millioner dollars til marokkanske keramik-kurser.
27 millioner dollars til gaveposer til illegale immigranter. Altså gaveposer til illegale immigranter for cirka 195 millioner danske kroner.
300 millioner dollars på et ubenyttet afghansk kraftværk.
200 millioner dollars på en ubenyttet afghansk dæmning.
250 millioner dollars på en ubenyttet afghansk vej.
Dette lille udpluk alene står i over 9,1 milliarder danske kroner.
Udgifterne her er givet/gengivet af Det Hvide Hus, DOGE, diverse guvernører og senatorer samt medier og uafhængige journalister. Alle de ovenstående beløb kommer fra konkrete kilder, som man under normale omstændigheder ville tillægge værdi.
Du kan fx se tal direkte fra USASPENDING.gov lige her, der viser, at USAID betaler 68 millioner dollars til World Econimic Forum.
Men vigtigt:
Nogle af disse udgifter bliver modsagt af etablerede medier som CNN, AP (Associated Press), Washington Post, New York Times med flere. Kritikken mod USAID bliver i høj grad afvist som højreekstreme og falske konspirationsteorier.
Disse medier finder altså angiveligt ikke, at udgifterne her er dokumenteret, men det skal også bemærkes, at de omtalte medier udelader langt de fleste af informationerne. Udgiften til World Economic Forum hører fx med i den gruppe.
De to virkeligheder…?
Hvorfor transkønnet opera?
Nu går vi til andre beløb, som også indeholder mindre beløb, for at eksemplificere, hvad USAID også har støttet økonomisk. Ikke fordi de udgifter i sig selv gør en stor forskel i USAIDs massive budget, mere for at belyse hvad USAID har besluttet, at amerikanernes skattekroner skal bruges til.
Følgende USAID-udgifter kommer direkte fra Det Hvide Hus:
Psst! kan ikke be- eller afkræfte rigtigheden af alle ovenstående oplysninger om USAIDs pengestrømme. Og hvem skal i grunden bekræfte dem?
Informationerne kommer direkte fra DOGE, de bliver gengivet af Det Hvide Hus, amerikanske politikere og medier og så kommer informationerne også fra gravere, der har undersøgt udgifter via officielle og generelt anerkendte kanaler. Fx kommer mange af tallene fra usaspending.gov, der er ”the official open data source of federal spending information”.
Mange opfatter informationerne som facts, mens etablerede medier (som sagt) som New York Times, CNN, Politico, Reuters, Washington Post og alle danske medier enten afviser og/eller udelader langt det meste. Den her gruppe af medier anerkender ikke Trump, Det Hvide Hus, DOGE og diverse ministre/politikere som troværdige kilder. Meget langt fra endda.
Jo dybere du graver jo klarere ser du et post-faktuelt samfund, hvor virkeligheden som en splittet flod har forgrenet sig i to brusende strømme, der flyder i hver sin retning. Og kommer længere og længere fra hinanden.
Når det er sagt. Nogle af udgifterne synes alle dog enige om er korrekte:
Det er fx 1) 20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-tv-program i Irak. 2) Hundredvis af millioner dollars til et program til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder og diverse enten mislykkede eller skumle infrastruktur-projekter og 3) 8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
Der er andre, men disse eksempler nævnes som nogle af de få på tværs af begge virkeligheder i denne intenst opdelte verden.
Historien her er allerede meget omfattende, og vi har ikke engang talt om medierne endnu.
Wow, medierne. Hvad skal vi dog gøre?
Fact: USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, Reuters, New York Times med mange, mange, mange flere.
Hvad angår offentliggørelsen af de bidrag, var de fleste af USAID’s finansieringer teknisk set altid offentlige, men ofte begravet i komplekse budgetposter og partnerskaber, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik. Det ser ud til, at først efter DOGE (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) fik adgang til USAID’s regnskaber, blev specifikke beløb og modtagere mere tydelige.
Politico modtog sidste år 8,4 millioner dollars af den amerikanske regering. Ikke kun af USAID, som Psst! først rapporterede.
Mange udlægger det som om, at Politico er købt og betalt af Biden-administrationen, som via de mange penge sørgede for at sikre sig fordelagtig omtale, mens den anden fløj siger, at de fleste af pengene simpelthen kommer fra afdelinger/medarbejdere, der alle skulle have købt det dyreste af alle dyre Politico-abonnementer, nemlig Politico Pro.
8,4 millioner dollars i Politico Pro-abonnementer – det har New York Times, CNN, Reuters, Politico selv og mange, mange flere ikke nogle spørgsmål til. Det gør dem ikke spor nysgerrige.
BBC modtog i regnskabsåret 2023-2024 3,3 millioner dollars og igen regnes det af mange som bevis på råddenskaben, mens den anden fløj forklarer beløbet med, at USAID specifikt har doneret pengene til BBC’s internationale velgørenhedsorganisation, BBC Media Action. Ifølge rapporter har USAID været en betydelig donor til BBC Media Action, hvor de har bidraget med millioner af dollars i løbet af de seneste år.
Argumentet er så, at finansieringen er rettet mod BBC Media Action, som er adskilt fra BBC News og fokuserer på udviklings- og mediefrihedsinitiativer, snarere end direkte at finansiere BBC’s nyhedsoperationer.
Fagbladet ”Journalisten”, der beskriver sig selv som ” Danmarks kritiske medie om journalistik”, rapporterer den 6. februar, at 9 ud af 10 medier i Ukraine er afhængige af midler fra USAID til at kunne arbejde.
Ifølge ”Journalisten” åbner Elon Musks gerninger døren for ”russisk misinformation”, mens Journalisten overhovedet ikke ser skyggen af et problem i, at USA kontrollerer andre landes medier.
USAID støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
USAID har i 2023 finansieret træning og støtte af 6.200 journalister, hjulpet 707 ikke-statslige nyhedsmedier og har støttet 279 ikke-statslige organisationer, der arbejder for at styrke ’uafhængige medier’.
Ovenstående tal stammer fra presseorganisationen Reports Without Borders (RSF) og Wikileaks og er også gengivet af ”Journalisten” som gældende facts.
Vi ved jo fx, at USAID i den samlede sum valgte at støtte journalister i Sri Lanka med 8 millioner dollars, så de kunne lære at undgå binært kønssprog. Om det så er at ”styrke uafhængige medier” er så bare et lille hjørne af den enorme uenighed/forskellige perspektiver – eller forskellige virkeligheder, om du vil.
Også CNN, Reuters, New York Times har modtaget mange millioner dollars af USAID, og det er utroligt som om, at det er hele listen af medier, der afviser alt som “højreekstreme, falske konspirationsteorier” (hvis de da ellers nævner det), der er på listen over modtagere af mange millioner dollars.
Og så er der Internews, der nærmest er en hel historie i sig selv.
Historien med USAID og Internews drejer sig om et samarbejde, hvor USAID har finansieret Internews, en amerikansk NGO (nonprofitorganisation, red.), der ifølge Internews selv ”arbejder med at støtte uafhængige medier og journalister globalt”.
Samarbejdet har tiltrukket opmærksomhed og kritik, især efter afsløringer fra WikiLeaks og diskussioner på sociale medier.
De centrale elementer i historien er:
Ifølge oplysninger fra WikiLeaks og relaterede rapporter har USAID kanaliseret enorme midler gennem Internews: USAID har angiveligt brugt næsten 500 millioner dollars på at finansiere Internews’ aktiviteter.
Internews har angiveligt “arbejdet med” over 4.291 medier, produceret 4.799 timers udsendelser på et år, nået ud til op mod 778 millioner mennesker og trænet over 90.000 journalister globalt.
Aktiviteterne har også inkluderet støtte til tusindvis af sociale medieplatforme.
Kritikere hævder, at Internews’ arbejde er en del af et amerikansk “propaganda- og undergravningsnetværk”.
De mener, at finansieringen bruges til at fremme amerikanske interesser under dække af at støtte uafhængige medier. De påpeger, at Internews har arbejdet tæt sammen med store aktører som Facebook, Google og filantropiske organisationer, hvilket rejser spørgsmål om, hvor uafhængige de støttede medier reelt er.
Rapporter, blandt andet fra The Washington Post, har vist, at mange “uafhængige” medier, især i lande som Ukraine og Rusland, har været økonomisk afhængige af USAID-midler gennem Internews. Da USAID suspenderede finansieringen har det angiveligt ført til økonomiske kriser for de medier, hvilket igen (helt åbenlyst) har sat spørgsmålstegn ved deres “uafhængighed”.
Internews selv fremhæver, at deres arbejde handler om at styrke mediefrihed, træne journalister og sikre adgang til pålidelig information. De understreger, at deres mål er at hjælpe lokalsamfund med at tage informerede beslutninger og holde magthavere til ansvar. Organisationen nævner også, at deres finansiering kommer fra en bred vifte af donorer, ikke kun USAID, og at deres arbejde er gennemsigtigt.
Mens Internews’ arbejde officielt handler om at fremme pressefrihed, er der udbredt bekymring for, at finansieringen kan bruges til at fremme bestemte politiske dagsordener. Hvis man kigger på listen over bekræftede og ubekræftede USAID-donationer/støtte, kan man i hvert fald godt konkludere, at DEI (Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion) er en af de dagsordener, mens den globale mediestøtte er en anden.
Samtidig er der belæg for at sige, at Internews har gjort sig i censur, der også har været en fast og vigtig følgesvend for Biden-administrationen.
USAID’s Internews-direktør pressede annoncører til at oprette udelukkelseslister for kun at finansiere godkendte nyhedskilder. Sådan udførte hun USAID’s officielle politik om at få USAID-partnere til at udføre “annoncørkontakt” for at “omdirigere finansiering.”
Hvad betyder det på godt dansk?
Det betyder, at USAID pressede annoncører til at boykotte alle medier, der ikke var venstreorienterede.
Journalist Mike Benz skal have mention her – han har meget længe undersøgt USAID, og selvom hans facts helt i tråd med resten af historien her enten bliver afvist eller udeladt af de etablerede medier (CNN og kumpanerne, red.) er han i det mindste for perspektiveringens skyld i den grad værd at slå op på X.
Så skal vi ikke forsøge os med en meget forsigtig delkonklusion, som de fleste forhåbentligt kan være enige i? Selvom: Man kan sgu aldrig vide i denne tid.
Here goes:
Historien med USAID og Internews er helt overordnet både kompleks og polariserende.
På den ene side ses de enorme beløb som vigtige bidrag til at styrke uafhængige medier globalt.
CNN og kumpanerne afviser eller udelader alle beskyldninger, der er nul nysgerrighed omkring afsløringerne, og det hele er ”højreekstreme, falske, konspirationsteorier”.
Bogstaveligt talt:
På den anden side rejser USAIDs globale mediestøtte spørgsmål om, hvorvidt støtten i virkeligheden skaber afhængighed og politisk indflydelse under dække af mediefrihed.
Diskussionen er fortsat rødglødende. Især i lyset af de seneste afsløringer, den igangværende debat om udenlandsk finansiering af medier og den massive dokumentation af de etablerede mediers løgne, manipulation, rå dagsorden og den evigt brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer.
Der starter og slutter historien
Godt, vi skal til at samle op. Mon ikke vi vender tilbage til USAID i opfølgende artikler? Kunne man forestille sig. Ligner en sag, der ikke blæser over lige nu og her.
For det første: USAID betyder IKKE US-AID, som det ellers omtales på DR og TV 2. Det står for US Agency for International Development. Det udtales U-S-A-I-D.
De argeste kritikere synes, at afsløringerne er rigeligt med belæg til at konkludere, at USAID er en CIA-front, der har til opgave at udøve indflydelse på andre lande. En front, der har købt presse, organiserer opposition, og meget mere. En global aktør under indflydelse af en eller flere efterretningstjenester.
Den anden fløj, som udgøres af CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, afviser blankt de meget få stykker information, som de ikke udelader. Deres historie er, at Trump/Musk vil lukke for udviklingsbistanden og at mange mennesker derfor vil dø.
Der starter og slutter deres historie – alt derudover er “højreekstreme, falske, konspirationsteorier”. Nysgerrigheden om milliarder og atter milliarder, nok mere sandsynligt billioner, af skatteydernes kroner er 100 procent fraværende.
Men der er jo også en helt gennemgående en tydelig foragt for almindelige skatteydere, forbrugere, borgere.
Det er yderpunkterne.
Og så er der alle dem, der befinder sig et sted i midten af her spektrum. Almindelige mennesker, der har en grad af viden om, at USAID (som absolut minimum) uden respekt og ansvar har spildt milliarder og atter milliarder af skatteydernes dollars.
Hvad VED vi?
Så hvad ved vi nu?
1: Vi ved, at USAID har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. For stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er ualmindeligt kras.
2: Vi ved, at nysgerrigheden fra de etablerede medier ikke bør være lige så stendød, som tilfældet er. Og at den manglende nysgerrighed omkring den her enorme strøm af afsløringer er enormt mistænkelig. Især når man tager mediernes ageren over de sidste 4-5 år med ind i regnestykket.
3: Vi ved, at Donald Trump insisterer på at holde sit løfte til det amerikanske folk: Nemlig at stoppe spild, svindel og korruption fra den føderale regering.
4: Vi ved også, at befolkningen er enormt positive over at nogen endelig vil kigge på – grundigt kigge på – at skatteydernes penge ikke bliver spildt, svindlet med, brugt på korruption. At der langt om længe er respekt omkring, hvad almindelige menneskers penge går til.
Man skulle ikke tro, at det var tilfældet, når man læser/ser CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, for det udelader de, men ikke desto mindre er det et faktum.
Så sent som i går kom der en ny meningsmåling, der viser, at Trump aldrig har haft større opbakning, og at folket (naturligvis) er tilfredse med, at deres skattepenge ikke (længere) går til spild, svindel og/eller korruption. Eller i det mindste: At der er fokus på det. Skatteyderne ser for første gang nogensinde et reelt ønske om at stoppe den råddenskab, som de ufrivilligt betaler til.
5: Og så ved vi, at dine medier lyver for dig. De lyver mere og hurtigere end en hest kan rende.
Hvis dine forældre/bedsteforældre kun ser DR, TV 2 og måske også holder en enkelt dansk avis, har de ikke en chance. Dine bedsteforældre mener det godt. Gode mennesker, der tror, at de orienterer sig om, hvad der rører sig i ind- og udland, og i stedet bliver de dagligt udsat for ondsindet propaganda, løgne, manipulation og et bjerg af udeladelser. Helt bevidst. Det er uacceptabelt, og det skal stoppe!
Du bør i øvrigt se TV 2 ‘nyheds’-indslag om USAID fra lørdag aften den 8. februar med Mikael Kamber som vært. I 3 stive minutter nævner TV 2 ikke svindel og/eller korruption og/eller spild med ét eneste ord. Til gengæld gør TV 2 det meget klart, at Trump og Musks handlinger vil koste mange mennesker livet. Som sagt: Uacceptabelt!
Hvad gad vi godt vide?
1: Har danske medier modtaget penge fra USAID? Hvis ja: Hvem, hvor mange penge, hvorfor, hvordan og til hvad?
2: Hvad skal vi dog gøre i forhold til vores medier? De lyver dig, dine kære, dine kolleger og alle dine bekendtskaber lige op i ansigtet. Konstant.
Skal vi blive ved med at stå ved kaffeautomaten og lade som om, at de reelt informerer os?
I 1. kapitel fokuserer Psst! på, at USAID, USA’s officielle agentur for nødhjælp, har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. Du kan her se konkrete beløb for ting, der er fuldstændigt ude i hampen. Og ofte dybt mistænkelige. Stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er kras. Du finder kapitel 1 lige her.
Nu kigger vi nærmere på USAID og medierne. ’Frie og uafhængige’ medier har nemlig også modtaget enorme summer, og hvorfor har de det?
De danske mediers dækning af historien er en evig birolle i både kapitel 1 og 2. En dækning, der ikke bare er under al kritik, men efter alle definitioner af journalistik fuldstændigt horribel. Og komplet uacceptabel.
*** Kapitel 2 ***
Fact: USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, Reuters, New York Times med mange, mange, mange flere.
Hvad angår offentliggørelsen af de bidrag, var de fleste af USAID’s finansieringer teknisk set altid offentlige, men ofte begravet i komplekse budgetposter og partnerskaber, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik. Det ser ud til, at først efter DOGE (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) fik adgang til USAID’s regnskaber, blev specifikke beløb og modtagere mere tydelige.
Politico modtog sidste år 8,4 millioner dollars af den amerikanske regering. Ikke kun af USAID, som Psst! først rapporterede.
Mange udlægger det som om, at Politico er købt og betalt af Biden-administrationen, som via de mange penge sørgede for at sikre sig fordelagtig omtale, mens den anden fløj siger, at de fleste af pengene simpelthen kommer fra afdelinger/medarbejdere, der alle skulle have købt det dyreste af alle dyre Politico-abonnementer, nemlig Politico Pro.
8,4 millioner dollars i Politico Pro-abonnementer – det har New York Times, CNN, Reuters, Politico selv og mange, mange flere ikke nogle spørgsmål til. Det gør dem ikke spor nysgerrige.
BBC modtog i regnskabsåret 2023-2024 3,3 millioner dollars og igen regnes det af mange som bevis på råddenskaben, mens den anden fløj forklarer beløbet med, at USAID specifikt har doneret pengene til BBC’s internationale velgørenhedsorganisation, BBC Media Action. Ifølge rapporter har USAID været en betydelig donor til BBC Media Action, hvor de har bidraget med millioner af dollars i løbet af de seneste år.
Argumentet er så, at finansieringen er rettet mod BBC Media Action, som er adskilt fra BBC News og fokuserer på udviklings- og mediefrihedsinitiativer, snarere end direkte at finansiere BBC’s nyhedsoperationer.
Fagbladet ”Journalisten”, der beskriver sig selv som ” Danmarks kritiske medie om journalistik”, rapporterer den 6. februar, at 9 ud af 10 medier i Ukraine er afhængige af midler fra USAID til at kunne arbejde.
Ifølge ”Journalisten” åbner Elon Musks gerninger døren for ”russisk misinformation”, mens Journalisten overhovedet ikke ser skyggen af et problem i, at USA kontrollerer andre landes medier.
USAID støtter uafhængige medier i mere end 30 lande.
USAID har i 2023 finansieret træning og støtte af 6.200 journalister, hjulpet 707 ikke-statslige nyhedsmedier og har støttet 279 ikke-statslige organisationer, der arbejder for at styrke ’uafhængige medier’.
Ovenstående tal stammer fra presseorganisationen Reports Without Borders (RSF) og Wikileaks og er også gengivet af ”Journalisten” som gældende facts.
Vi ved jo fx, at USAID i den samlede sum valgte at støtte journalister i Sri Lanka med 8 millioner dollars, så de kunne lære at undgå binært kønssprog. Om det så er at ”styrke uafhængige medier” er så bare et lille hjørne af den enorme uenighed/forskellige perspektiver – eller forskellige virkeligheder, om du vil.
Også CNN, Reuters, New York Times har modtaget mange millioner dollars af USAID, og det er utroligt som om, at det er hele listen af medier, der afviser alt som “højreekstreme, falske konspirationsteorier” (hvis de da ellers nævner det), der er på listen over modtagere af mange millioner dollars.
Og så er der Internews, der nærmest er en hel historie i sig selv.
Historien med USAID og Internews drejer sig om et samarbejde, hvor USAID har finansieret Internews, en amerikansk NGO (nonprofitorganisation, red.), der ifølge Internews selv ”arbejder med at støtte uafhængige medier og journalister globalt”.
Samarbejdet har tiltrukket opmærksomhed og kritik, især efter afsløringer fra WikiLeaks og diskussioner på sociale medier.
De centrale elementer i historien er:
Ifølge oplysninger fra WikiLeaks og relaterede rapporter har USAID kanaliseret enorme midler gennem Internews: USAID har angiveligt brugt næsten 500 millioner dollars på at finansiere Internews’ aktiviteter.
Internews har angiveligt “arbejdet med” over 4.291 medier, produceret 4.799 timers udsendelser på et år, nået ud til op mod 778 millioner mennesker og trænet over 90.000 journalister globalt.
Aktiviteterne har også inkluderet støtte til tusindvis af sociale medieplatforme.
Kritikere hævder, at Internews’ arbejde er en del af et amerikansk “propaganda- og undergravningsnetværk”.
De mener, at finansieringen bruges til at fremme amerikanske interesser under dække af at støtte uafhængige medier. De påpeger, at Internews har arbejdet tæt sammen med store aktører som Facebook, Google og filantropiske organisationer, hvilket rejser spørgsmål om, hvor uafhængige de støttede medier reelt er.
Rapporter, blandt andet fra The Washington Post, har vist, at mange “uafhængige” medier, især i lande som Ukraine og Rusland, har været økonomisk afhængige af USAID-midler gennem Internews. Da USAID suspenderede finansieringen har det angiveligt ført til økonomiske kriser for de medier, hvilket igen (helt åbenlyst) har sat spørgsmålstegn ved deres “uafhængighed”.
Internews selv fremhæver, at deres arbejde handler om at styrke mediefrihed, træne journalister og sikre adgang til pålidelig information. De understreger, at deres mål er at hjælpe lokalsamfund med at tage informerede beslutninger og holde magthavere til ansvar. Organisationen nævner også, at deres finansiering kommer fra en bred vifte af donorer, ikke kun USAID, og at deres arbejde er gennemsigtigt.
Mens Internews’ arbejde officielt handler om at fremme pressefrihed, er der udbredt bekymring for, at finansieringen kan bruges til at fremme bestemte politiske dagsordener. Hvis man kigger på listen over bekræftede og ubekræftede USAID-donationer/støtte, kan man i hvert fald godt konkludere, at DEI (Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion) er en af de dagsordener, mens den globale mediestøtte er en anden.
Samtidig er der belæg for at sige, at Internews har gjort sig i censur, der også har været en fast og vigtig følgesvend for Biden-administrationen.
USAID’s Internews-direktør pressede annoncører til at oprette udelukkelseslister for kun at finansiere godkendte nyhedskilder. Sådan udførte hun USAID’s officielle politik om at få USAID-partnere til at udføre “annoncørkontakt” for at “omdirigere finansiering.”
Hvad betyder det på godt dansk?
Det betyder, at USAID pressede annoncører til at boykotte alle medier, der ikke var venstreorienterede.
Journalist Mike Benz skal have mention her – han har meget længe undersøgt USAID, og selvom hans facts helt i tråd med resten af historien her enten bliver afvist eller udeladt af de etablerede medier (CNN og kumpanerne, red.) er han i det mindste for perspektiveringens skyld i den grad værd at slå op på X.
Så skal vi ikke forsøge os med en meget forsigtig delkonklusion, som de fleste forhåbentligt kan være enige i? Selvom: Man kan sgu aldrig vide i denne tid.
Here goes:
Historien med USAID og Internews er helt overordnet både kompleks og polariserende.
På den ene side ses de enorme beløb som vigtige bidrag til at styrke uafhængige medier globalt.
CNN og kumpanerne afviser eller udelader alle beskyldninger, der er nul nysgerrighed omkring afsløringerne, og det hele er ”højreekstreme, falske, konspirationsteorier”.
Bogstaveligt talt:
På den anden side rejser USAIDs globale mediestøtte spørgsmål om, hvorvidt støtten i virkeligheden skaber afhængighed og politisk indflydelse under dække af mediefrihed.
Diskussionen er fortsat rødglødende. Især i lyset af de seneste afsløringer, den igangværende debat om udenlandsk finansiering af medier og den massive dokumentation af de etablerede mediers løgne, manipulation, rå dagsorden og den evigt brusende flod af udeladelser af helt centrale informationer.
Der starter og slutter historien
Godt, vi skal til at samle op. Mon ikke vi vender tilbage til USAID i opfølgende artikler? Kunne man forestille sig. Ligner en sag, der ikke blæser over lige nu og her.
For det første: USAID betyder IKKE US-AID, som det ellers omtales på DR og TV 2. Det står for US Agency for International Development. Det udtales U-S-A-I-D.
De argeste kritikere synes, at afsløringerne er rigeligt med belæg til at konkludere, at USAID er en CIA-front, der har til opgave at udøve indflydelse på andre lande. En front, der har købt presse, organiserer opposition, og meget mere. En global aktør under indflydelse af en eller flere efterretningstjenester.
Den anden fløj, som udgøres af CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, afviser blankt de meget få stykker information, som de ikke udelader. Deres historie er, at Trump/Musk vil lukke for udviklingsbistanden og at mange mennesker derfor vil dø.
Der starter og slutter deres historie – alt derudover er “højreekstreme, falske, konspirationsteorier”. Nysgerrigheden om milliarder og atter milliarder, nok mere sandsynligt billioner, af skatteydernes kroner er 100 procent fraværende.
Men der er jo også en helt gennemgående en tydelig foragt for almindelige skatteydere, forbrugere, borgere.
Det er yderpunkterne.
Og så er der alle dem, der befinder sig et sted i midten af her spektrum. Almindelige mennesker, der har en grad af viden om, at USAID (som absolut minimum) uden respekt og ansvar har spildt milliarder og atter milliarder af skatteydernes dollars.
Hvad VED vi?
Så hvad ved vi nu?
1: Vi ved, at USAID har brugt milliarder af skatteydernes penge på utroligt spild – i bedste fald. For stanken af systematiseret korruption og køb af dagsorden er ualmindeligt kras.
2: Vi ved, at nysgerrigheden fra de etablerede medier ikke bør være lige så stendød, som tilfældet er. Og at den manglende nysgerrighed omkring den her enorme strøm af afsløringer er enormt mistænkelig. Især når man tager mediernes ageren over de sidste 4-5 år med ind i regnestykket.
3: Vi ved, at Donald Trump insisterer på at holde sit løfte til det amerikanske folk: Nemlig at stoppe spild, svindel og korruption fra den føderale regering.
4: Vi ved også, at befolkningen er enormt positive over at nogen endelig vil kigge på – grundigt kigge på – at skatteydernes penge ikke bliver spildt, svindlet med, brugt på korruption. At der langt om længe er respekt omkring, hvad almindelige menneskers penge går til.
Man skulle ikke tro, at det var tilfældet, når man læser/ser CNN, BBC, Politico, New York Times, DR, TV 2, Reuters med flere, for det udelader de, men ikke desto mindre er det et faktum.
Så sent som i går kom der en ny meningsmåling, der viser, at Trump aldrig har haft større opbakning, og at folket (naturligvis) er tilfredse med, at deres skattepenge ikke (længere) går til spild, svindel og/eller korruption. Eller i det mindste: At der er fokus på det. Skatteyderne ser for første gang nogensinde et reelt ønske om at stoppe den råddenskab, som de ufrivilligt betaler til.
5: Og så ved vi, at dine medier lyver for dig. De lyver mere og hurtigere end en hest kan rende.
Hvis dine forældre/bedsteforældre kun ser DR, TV 2 og måske også holder en enkelt dansk avis, har de ikke en chance. Dine bedsteforældre mener det godt. Gode mennesker, der tror, at de orienterer sig om, hvad der rører sig i ind- og udland, og i stedet bliver de dagligt udsat for ondsindet propaganda, løgne, manipulation og et bjerg af udeladelser. Helt bevidst. Det er uacceptabelt, og det skal stoppe!
Du bør i øvrigt se TV 2 ‘nyheds’-indslag om USAID fra lørdag aften den 8. februar med Mikael Kamber som vært. I 3 stive minutter nævner TV 2 ikke svindel og/eller korruption og/eller spild med ét eneste ord. Til gengæld gør TV 2 det meget klart, at Trump og Musks handlinger vil koste mange mennesker livet. Som sagt: Uacceptabelt!
Hvad gad vi godt vide?
1: Har danske medier modtaget penge fra USAID? Hvis ja: Hvem, hvor mange penge, hvorfor, hvordan og til hvad?
2: Hvad skal vi dog gøre i forhold til vores medier? De lyver dig, dine kære, dine kolleger og alle dine bekendtskaber lige op i ansigtet. Konstant.
Skal vi blive ved med at stå ved kaffeautomaten og lade som om, at de reelt informerer os?
Lederen af det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering (DOGE) i Trump-regeringen og verdens rigeste mand, Elon Musk, siger det således: Det officielle agentur for nødhjælp, ”USAID (United States Agency for International Development), er i stykker. Ødelagt, så det ikke kan genoprettes” og en “kriminel organisation”.
Dokumentationen, informationerne, anklagerne, rygterne, påstandene absolut vælter frem i disse dage og timer.
Det står klart, at USAID har brugt uhyrlige summer – betalt direkte af de amerikanske skatteydere – på ting, som man, som normal person, ikke engang kunne forestille sig var ægte. Spørgsmålet er så også om de her ’ting’ så alle sammen i virkeligheden er ægte.
USAIDs slogan er “From the American People”. Fra det amerikanske folk.
Og det er et godt motto – korrekt og catchy. Pengene kommer direkte fra det amerikanske folk, skatteyderne, men hvem og hvad betaler de amerikanske skatteydere så konkret til?
Historien er stukket af i lige dele dokumentation, information, sladder, løse påstande, anklager og larm, masser af larm, så pas på derude.
Psst! vil henvise dig til konkret belæg undervejs, men indrømmer blankt, at historien er svær og kompleks. Og at der er to virkeligheder i den samme verden, gør det ikke lettere.
Det, der står klart, er, at Elon Musk og hans DOGE-team (det nyoprettede agentur for regeringseffektivisering) har fået adgang til USAIDs bøger.
Og DOGE har fundet vilde ting. Så ord nærmest ikke dækker.
I absolut bedste fald fuldstændigt respektløst og dybt bizart spild af skatteydernes penge, men ”bedste fald” er svær at købe:
1: Det stinker af korruption.
2: Der er dokumentation for, at USAID er en politisk (egenrådig) spiller, der køber sig til indflydelse. Der pusher sin egen agenda. ”En global aktør”.
3: Rå dagsorden! Det handler om at fremme helt specifikke dagsordener. Som fx DEI. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
Og så er der USAIDs globale mediestøtte. En voldsom omgang, som vi naturligvis kommer til.
Men også så utroligt mange andre dybt skumle og ekstremt dyre transaktioner. Og kæmpe, kæmpe beløb til ting, der angiveligt mere eller mindre er løbet ’ud i sandet’.
10 procent er mange penge
USAIDs budget er enormt. Vi ved fx, at USAID alene i 2023 udbetalte 72 milliarder dollars, som også rapporteret af DR. 72 milliarder dollars er mere end 500 milliarder danske kroner.
Men hvad så med alle de gode ting, som USAID også står for?
Det er også et reelt spørgsmål. En konkret og stor bekymring. Konsekvenserne af en pludselig nedlukning af USAID kan være fuldstændigt uoverskuelige. Og grusomme.
I 2023 udbetalte USAID omkring 72 milliarder dollars i bistand, men kun en del af det beløb var øremærket til humanitær nødhjælp. Det er uklart præcist hvor mange penge reelt gik til det, som de fleste af os forbinder med humanitær nødhjælp.
Meget tyder på, at beløbet skal findes i omegnen af 10-20 procent af det samlede beløb. Det kan man se på ForeignAssistance.gov, der er en officiel hjemmeside, der drives af USAID og det amerikanske udenrigsministerium, og giver detaljerede data om fordelingen af udenlandsk bistand.
Historiske data viser, at humanitær nødhjælp typisk udgør omkring 10-20% af USAID’s budget, afhængigt af året og de globale kriser.
Congressional Research Service (CRS)-rapporter viser nogenlunde det samme billede:
Humanitær nødhjælp udgør en relativt lille del af USAID’s samlede budget sammenlignet med langsigtede udviklingsprogrammer. For eksempel har rapporter vist, at humanitær bistand i nogle år har ligget omkring 15% af det samlede budget, mens resten går til udviklingsprojekter, sundhed, økonomisk støtte og andet.
For en god ordens skyld: Congressional Research Service (CRS) er en amerikansk offentlig institution, der fungerer som en forsknings- og analyseafdeling for USA’s Kongres.
Så 10-20 procent af USAID’s budget går til humanitær nødhjælp, mens resten går til langsigtede udviklingsprojekter, sundhedsinitiativer og andre ikke-akutte programmer.
HVIS tallet er 10 procent, er det så stadigvæk i hvert fald 4-5 milliarder dollars. Hvis tallet er 20 procent er det op mod 10 milliarder dollars. Bare for at sætte konsekvenserne tydeligt op. Man kan få meget humanitær nødhjælp for både 5 og 10 milliarder dollars.
Elon Musk har selv sagt ord om, at “livsfrelsende nødhjælp” ikke vil blive berørt, men hvor definitionen præcis starter og slutter i forhold til “livsfrelsende nødhjælp” er usikkert. Vi kunne med sikkerhed godt bruge nogle forsikringer fra Elon Musk/DOGE om, at der er styr på den del. Lige nu og her er der for meget kaos til at danne sig et reelt overblik over om de USAID-programmer – dem, der hjælper folk, holder folk i live – klarer sig helskindet igennem den her enorme togulykke af en begivenhedsrække.
En global aktør
USAID er også under beskydning for ikke at svare, ikke at ville stå til regnskab for det amerikanske folk og at begå sig som en ”selvstændig global aktør”.
USA’s udenrigsminister, der også netop nu er acting director af USAID, Marc Rubio siger, at:
“USAID opfører sig som en global aktør. De opfører sig som om, at de ikke repræsenterer USA. Målet var at reformere USAID, men nu har vi en situation med grov ulydighed, og vi har en situation, hvor agenturet siger, at ‘vi arbejder ikke for nogen, vi arbejder for os selv.”
Se Marc Rubio opsummere hans opfattelse af USAID på 2 minutter lige her.
Generelt er billedet sådan, at enten fokuserer medier – som fx samtlige danske medier, CNN, New York Times, Washington Post med flere – på, at ”Elon Musk vil lukke USA’s officielle agentur for udviklingsbistand – mange mennesker vil derfor dø”. That’s it – det er hele den historie, de fortæller.
Så sent som i går aftes (lørdag 8/2) havde TV 2 Nyhederne et indslag om USAID. Her hørte du nul ord spild/korruption/svindel. Nul. Til gengæld fik du masser af ord, om Musk nu sender mange mennesker direkte i døden. Mikael Kamber var det talende ansigt, der formidlede den perverst skævvredne historie til danskerne. DRs dækning er 1:1 den samme. Som altid.
Skammelig fordummelse af offentligheden. Hvordan de danske medier kan se sig selv i øjnene, er utroligt svært at forstå. Psst! har på under et år dokumenteret, hvordan de danske medier helt bevidst lyver, manipulerer og udelader om specifikke emner. De emner, hvor manuskriptet kommer oppefra.
Du finder ikke ét gram af nysgerrighed i forhold til den utrolige råddenskab, der bliver afdækket i disse dage. Den helt konkrete information bliver … (du ved allerede hvilket ord, der kommer nu) … udeladt.
Overordnet afviser CNN og kumpanerne alt som højreekstreme, falske konspirationsteorier (dén gamle traver, ja), og det er, hvis de overhovedet nævner det.
Omvendt virker de medier og mediepersonligheder, som følger de her USAID-afsløringer tæt, til at være gået fuldstændigt all in på at få nedlagt USAID. Og gerne lige NU! De dækker hver en ny afsløring intenst, men kun meget få af dem fokuserer på/stiller spørgsmål til den konkrete, livsfrelsende, altafgørende nødhjælp, som USAID (også) står for. Det bliver også udeladt.
Det er med andre ord enten-eller. Igen: To virkeligheder i samme verden.
Det vil Psst! forsøge at perspektivere.
Vi må tage det step by step – der er ingen anden vej.
Vi bliver først nødt til at eksemplificere og konkretisere, hvad USAID har brugt mange milliarder (spørgsmålet er nærmere om vi samlet set er oppe på billioner, red.) af skatteydernes penge på.
Følgende USAID-posteringer (og det er vel at mærke kun et beskedent udvalg – ellers ville vi fylde flere kapitler ud) er gengivet af Det Hvide Hus og/eller DOGE og/eller guvernører/senatorer og/eller uafhængige medier/journalister. De rapporterer følgende udgifter som fakta. Intet mindre.
MEN:
Vær opmærksom på, at etablerede medier som CNN, ABC, Reuters AP (Associated Press), Washington Post, New York Times ikke finder nedenstående udgifter dokumenteret. Nogle af dem, jo, men langt fra alle. De fleste af disse udgifter finder de nævnte medier absolut ingen grund til at nævne med et ord.
Så med den disclaimer:
Lille (tro det eller ej) udpluk fra ’LISTEN’:
68 millioner dollars til World Economic Forum.
4,5 millioner dollars til bekæmpelse af desinformation i Kasakhstan.
20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-program (populært amerikansk tv-show) i Irak.
330 millioner dollars til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder (hvilke afgrøder tror du mon, der er tale om her?).
25 millioner dollars til Deloitte for at fremme grøn transport i Georgien.
8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
1,5 millioner dollars til DEI-programmer i Serbien. DEI står for Diversity, Equity, and Inclusion, som på dansk kan oversættes til Diversitet, Lighed og Inklusion.
2 millioner dollars til marokkanske keramik-kurser.
27 millioner dollars til gaveposer til illegale immigranter. Altså gaveposer til illegale immigranter for cirka 195 millioner danske kroner.
300 millioner dollars på et ubenyttet afghansk kraftværk.
200 millioner dollars på en ubenyttet afghansk dæmning.
250 millioner dollars på en ubenyttet afghansk vej.
Dette lille udpluk alene står i over 9,1 milliarder danske kroner.
Udgifterne her er givet/gengivet af Det Hvide Hus, DOGE, diverse guvernører og senatorer samt medier og uafhængige journalister. Alle de ovenstående beløb kommer fra konkrete kilder, som man under normale omstændigheder ville tillægge værdi.
Du kan fx se tal direkte fra USASPENDING.gov lige her, der viser, at USAID betaler 68 millioner dollars til World Econimic Forum.
Men vigtigt:
Nogle af disse udgifter bliver modsagt af etablerede medier som CNN, AP (Associated Press), Washington Post, New York Times med flere. Kritikken mod USAID bliver i høj grad afvist som højreekstreme og falske konspirationsteorier.
Disse medier finder altså angiveligt ikke, at udgifterne her er dokumenteret, men det skal også bemærkes, at de omtalte medier udelader langt de fleste af informationerne. Udgiften til World Economic Forum hører fx med i den gruppe.
De to virkeligheder…?
Hvorfor transkønnet opera?
Nu går vi til andre beløb, som også indeholder mindre beløb, for at eksemplificere, hvad USAID også har støttet økonomisk. Ikke fordi de udgifter i sig selv gør en stor forskel i USAIDs massive budget, mere for at belyse hvad USAID har besluttet, at amerikanernes skattekroner skal bruges til.
Følgende USAID-udgifter kommer direkte fra Det Hvide Hus:
Psst! kan ikke be- eller afkræfte rigtigheden af alle ovenstående oplysninger om USAIDs pengestrømme. Og hvem skal i grunden bekræfte dem?
Informationerne kommer direkte fra DOGE, de bliver gengivet af Det Hvide Hus, amerikanske politikere og medier og så kommer informationerne også fra gravere, der har undersøgt udgifter via officielle og generelt anerkendte kanaler. Fx kommer mange af tallene fra usaspending.gov, der er ”the official open data source of federal spending information”.
Mange opfatter informationerne som facts, mens etablerede medier (som sagt) som New York Times, CNN, Politico, Reuters, Washington Post og alle danske medier enten afviser og/eller udelader langt det meste. Den her gruppe af medier anerkender ikke Trump, Det Hvide Hus, DOGE og diverse ministre/politikere som troværdige kilder. Meget langt fra endda.
Jo dybere du graver jo klarere ser du et post-faktuelt samfund, hvor virkeligheden som en splittet flod har forgrenet sig i to brusende strømme, der flyder i hver sin retning. Og kommer længere og længere fra hinanden.
Når det er sagt. Nogle af udgifterne synes alle dog enige om er korrekte:
Det er fx 1) 20 millioner dollars til et ‘Sesame Street’-tv-program i Irak. 2) Hundredvis af millioner dollars til et program til at hjælpe afghanere med at dyrke afgrøder og diverse enten mislykkede eller skumle infrastruktur-projekter og 3) 8 millioner dollars til at lære journalister i Sri Lanka at undgå binært kønssprog.
Der er andre, men disse eksempler nævnes som nogle af de få på tværs af begge virkeligheder i denne intenst opdelte verden.
Historien her er allerede meget omfattende, og vi har ikke engang talt om medierne endnu.
Wow, medierne. Hvad skal vi dog gøre?
USAID har betalt millioner og atter millioner af dollars, helt utrolige beløb, til medier som Politico, Internews, BBC, New York Times med mange, mange, mange flere.
Det er selvfølgelig endnu en (særdeles) omfattende sag, så vi bryder historien her. Og glæder os meget til at præsentere kapitel 2.
Kapitel 2 vil lige fra starten fokusere knivskarpt på USAID og verdens “frie og uafhængige” medier.
PSST! Vi vil gerne tale med mennesker, der har de historier, som medierne ikke vil og tør beskæftige sig med. Hvad vil du fortælle? Skriv til [email protected]k
Belæg er dokumentation for, at en påstand/en konklusion/en historie er sand. Eller tilstræber sandheden. Objektivitet og ægte nysgerrighed kan fremskaffe belæg.
Belæg er afgørende for troværdigheden og integriteten af journalistisk arbejde.
Vi overgiver os, mediernes massive splash-kampagner fik os, og vi ved nu, at RFK Jr., nomineret som USAs næste sundhedsminister, er “antivaxxer, vanvittig, fucking vanvittig, skør, konspirationsteoretiker.”
Citater fra samtlige etablerede danske medier, der alle som en fortæller den præcis samme historie med de præcis samme ord. Vi taler seriøse medier, fx kalder Information ham for både antivaxxer og vanvittig.
Vi ved også, at Tulsi Gabbard, nomineret som næste amerikanske spionchef, er “russisk marionetdukke.” “Russisk indflydelsesagent”. “I Kreml kan de ikke få armene ned”, siger fx Jyllands-Posten, mens Berlingske siger, at “de elsker hende på russisk stats-tv” og at “hun får alarmklokkerne til at ringe”.
Vi hører jer, og nu beder vi bare om en ting. En ting, som I helt sikkert har styr på. Noget, der alligevel altid skal være i orden, og derfor naturligvis er i orden.
Belæg.
Vi vil nu gerne bede om belæg.
I lyver med åbne øjne
Psst! inviterer hermed alle medier, eksperter, politikere til at fremvise belæg for deres egne ord. I kan nu sætte lille Psst! på plads – gøre os fuldstændigt til grin. Vi inviterer jer til det.
Vi lover at bringe alle citerede mediers, eksperters, politikeres belæg uredigeret her på Psst!. I får alt den plads, som I skal bruge for at vise danskerne det belæg, I har.
Og her er lidt yderligere incitament:
Det kan I ikke. I tør heller ikke.
Måske kontroversielt, men fordi Psst! har dokumenteret mediernes manuskript, kan vi gå videre, og sige:
I har ikke belæg. I lyver med åbne øjne. I pusher rå dagsorden. I følger jeres udleverede manuskript.
Information, seriøse, ordentlige Information, har I ikke lyst til at fremvise belæg for, at RFK Jr. er “vanvittig antivaxxer”? Samtidig vil vi bede om en tjeneste: Spørg lige de første 20 medarbejdere på Information om de ville lade deres barn følge USAs børnevaccinationsprogram. Eventuelt sig, at de ville få en million kroner for at lade deres eget barn følge det program. De skal selvfølgelig først lige vide facts om det program, også sammenlignet med det danske børnevaccinationsprogram, det siger sig selv. Og det er jo ikke fordi, at I fortæller borgerne konkrete detaljer om det. Vel?
Så laver vi en rask lille meningsmåling. Det kunne være sjovt. Spørgsmålet til Informations medarbejdere er altså:
“Ville du lade dit barn følge USAs børnevaccinationsprogram for en million kroner?”
TV-ekspert Niels Bjerre-Poulsen er en af de mest anvendte kommentatorer om amerikansk politik og kultur, og han har vundet flere priser for sin formidling af amerikanske samfundsforhold.
Niels, hvad er dit belæg for at sige, at Tulsi Gabbard er russisk indflydelsesagent? Det spørgsmål bør dine venner på DR selvfølgelig stille, men det ved vi selvfølgelig, at de ikke gør.
Magnus Barsøe, socialdemokratisk politiker, hvad er dit belæg for at sige, at Tulsi Gabbard er russisk marionetdukke? Når du nu ved, at hun er forræder, bør du vel dele dit belæg. Det er jo en kæmpe historie – 100% sikkert en Cavling. Måske endda en Pulitzer.
Jyllands-Posten, hvad er jeres belæg for at sige, at de “i Kreml ikke kan få armene ned” over, at Tulsi Gabbard er nomineret til amerikansk spionchef? Forstår I godt, hvor alvorlig en anklage, I fremsætter? I insinuerer, at hun er forræder.
Og Jyllands-Posten, nu vi lige har jer: Har I én medarbejder, der har en militærkarriere, der kan matche hendes?
Vi kan også spørge på en anden måde. Hvis en dansk politiker (lad os sige, at det er en kvinde) havde tjent sit land, været udsendt i verdens brændpunkter, var steget i graderne til fx major, havde fået en grå stress-stribe i håret på grund af alle de grusomme ting, hun havde set, ville I så insinuere, at hun er virkeligheden er en forræder i jeres overskrift?
B.T., hvad er jeres belæg for at skrive, at “RFK Jr. er stærk modstander af vacciner, ikke kun af coronavaccinerne, men også mange vacciner til børn, som vi ved mindsker børnedødeligheden”?
Alle medier – og vi mener ALLE: Hvad er jeres belæg for at fortælle danskerne, at RFK Jr. er en skør antivaxxer, farlig for folkesundheden i USA, vaccine-skeptiker? Skyd!
Og hvad er jeres belæg for at fortælle danskerne, at USAs nominerede til kommende spionchef er et russisk aktiv? Skyd!
Hvad er belæg?
Troværdighed: Belæg sikrer, at publikum kan stole på den information, de modtager. Uden belæg kan påstande virke som spekulationer eller propaganda.
Ansvarlighed: Journalister har et etisk ansvar for at rapportere nøjagtigt og ærligt. Belæg hjælper med at holde journalister ansvarlige for deres rapportering.
Retlig Sikkerhed: Belæg beskytter journalister mod ærekrænkelser og lovbrud som injurier, da de kan bevise, at deres rapportering er baseret på fakta.
Kvalitet: God journalistik, som er grundigt dokumenteret, tilføjer dybde og kvalitet til rapporteringen, hvilket kan føre til bedre forståelse og debat om emnet.
Krav til Belæg:
For at noget kan kaldes belæg, skal det opfylde visse kriterier:
Relevans: Belægget skal være direkte relateret til påstanden eller historien.
Nøjagtighed: Fakta skal være korrekte og verificerede.
Pålidelighed: Kilderne til belægget skal være troværdige. Det kan inkludere:
Sekundærkilder: Eksperter, forskning, tidligere rapportering fra anerkendte medier, der klart og tydeligt har fremvist belæg.
Verificerbarhed: Andre bør kunne verificere belægget, enten gennem offentligt tilgængelige kilder eller ved at kontakte de samme kilder.
Transparens: Journalister bør være åbne om deres kilder, hvor det er muligt, uden at gå på kompromis med kildens sikkerhed eller anonymitet.
Så værsgo, medier, politikere og eksperter. I har platformen lige her – I får lige så meget plads, som I har brug for, og jeres svar vil blive bragt uredigeret.
Statstalerøret DR var i går blevet sendt i byen af chefen for at sikre sig, at alle danskere nu også forstod, at det vel nok var en frygtelig beslutning af Donald Trump at trække USA ud af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) allerede på sin første arbejdsdag.
Nyheden kørte i loop på DRs radiokanaler, du fik indslag i tv og artikler på nettet. DR førte klart an i gårsdagens splash, men B.T., TV 2 og andre kom dog DR til undsætning med egne historier. Selvfølgelig med præcis samme budskab som DRs, det skulle gerne efterhånden give sig selv.
DR interviewede for en gangs skyld ikke kun DR, men havde faktisk forskellige kilder på historien. Alle DRs kilder mener dog præcis det samme, og hvis man var konspiratorisk anlagt, kunne man få tanken, at DR (igen) forsøger at skabe en illusion om videnskabelig konsensus.
Trumps beslutning om at trække USA ud af WHO var en stor historie på DR, hvilket kan undre. For det første fordi der er sket så utroligt mange ting i løbet af Trumps første dage, at en udmelding af WHO virker som en meget lille historie, og for det andet fordi, at det ikke er særligt længe siden, at medierne ikke kunne piskes til at skrive et eneste bogstav om WHO. Total radiotavshed.
Fx i foråret 2024, hvor WHO fortsat arbejdede seriøst med at få samlet alle lande til at underskrive WHOs pandemi-traktat. Et enormt prestigeprojekt for WHO og ikke mindst WHO-generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Ifølge myndigheder og de altid enige medier handlede traktaten om, at WHO ville sikre, være et instrument for, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.
En anden, vidt udbredt, version er, at WHO fra start brugte den planlagte pandemitraktat til at søge mere magt og voldsomt mange flere penge. En mangedobling af nuværende budget (inkl. USAs bidrag), med magt til at træffe selv overnationale beslutninger.
WHOs pandemitraktat mødte voldsom folkelig modstand, og selvom den modstand selvfølgelig aldrig nåede frem til de etablerede medier, mærkede de varmen i WHOs hovedkvarterer.
WHOs generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus beskyldte helt efter den i dag gængse opskrift fake news, løgne og konspirationsteorier for at “sabotere” WHOs pandemi-traktat, og sagde, at kommende generationer “aldrig ville tilgive” medlemslandene, hvis de lod denne historiske chance for at gøre WHO til en mastodont med ubegrænset magt passere.
Det var på det tidspunkt, at du ikke kunne se én artikel i medierne. Tavsheden steg for hver dag, vi kom nærmere WHOs pandemi-traktat.
Hvis vi går længere tilbage syntes de danske medier, at pandemi-traktaten var en fremragende ide. Ekstra Bladet, Berlingske og TV 2 er bare nogle af de medier, der via Ritzau fortalte, at det handler om “en international aftale, der skal sikre, at verden er bedre rustet til at forebygge og reagere mere effektivt, næste gang en pandemi rammer.”
Denne gigantfiasko er ikke en fiasko
Pandemi-traktaten endte som en (indtil videre) kæmpe fiasko for WHO og især generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus, der efter traktatens sammenbrud i maj 2024 udtalte sig til mediernes skov af rullende mikrofoner:
“Dette er ikke en fiasko,” sagde han om fiaskoen. Og de danske medier var helt stille. Havde intet at sige.
Men det har de jo så nu, hvor Trump har trukket USA, der alene stod for små 20 procent af medlemslandenes samlede WHO-bidrag (mellem 400 og 500 millioner dollars, red.) Som Trump har sagt:
“De flår os. WHO gør alt for at please Kina, så lad Kina betale, hvad vi betaler. WHO håndterede Covid-19 utroligt dårligt. Hvilken total fiasko de havde der. Det skal være min store ære omgående at trække USA ud af det foretagende.”
Som sagt, så gjort.
DR taler med blandt andre Anna Stæhr Johansen, tidligere chef hos WHO med en Ph.d. indenfor forberedelse af sundhedsvæsner, og Lone Simonsen (under corona kendt som Corona-Lone, red.), professor i epidemiologi på Roskilde Universitet og leder af forskningscentret PandemiX.
“Når man ingen penge har, så bliver man nødt til at fyre folk. De aktiviteter man normalt vil have ud i landene, de eksisterer ikke længere. Det kommer til at gå ud over folks sundhed i hele verden, inklusiv i den europæiske region. Man må forvente, at der er folk, der kommer til at dø som konsekvens af det”, siger Anne Stæhr Johansen til DR i værket “Trump dropper støtte til WHO: Tidligere medarbejder frygter dødsfald som konsekvens”.
Lone Simonsen stemmer i:
“Det er jo altså en frygtelig situation for global sundhed,” siger hun til DR. Og så gentager hun mere eller mindre det samme til B.T., der kuriøst nok også lige har besluttet sig for at få Lone Simonsens syn på sagen.
DR slutter deres artikel med misinformation og smæde om Robert F. Kennedy Jr. – den samme smæde, som du har hørt mange gange før: “Han er konspirationsteoretiker, imod vacciner, blev censureret af Instagram under C-19 osv.” – ja, den sang der.
Og nu hvor DR selv bringer RFK Jr. på banen, så lad os da lige høre, hvad han mener om WHO. Det er jo faktisk ret interessant eftersom, at Trump har nomineret ham til ny sundhedsminister i USA.
Alle andre medier skriver jo, at Robert F. Kennedy er vanvittig. KUK-KUK! Imod vacciner (misinformation). Skør. Konspirationsteoretiker. Kennedy-familiens sorte får. Du har hørt den vamle traver til bevidstløshed.
Så tilgiv os, men Psst! vil i stedet for bestilt, ondskabsfuld og løgnagtig smæde fokusere på, hvad Robert F. Kennedy rent faktisk har sagt.
Du kan læse mediernes egne ord om manden lige efter Trump pegede på ham, lige her.
RFK Jr. har først og fremmest gentagne gange hævdet, at WHO er blevet et værktøj for Kina, World Economic Forum, Big Pharma, og store landbrugsvirksomheder. Han mener, at disse aktører bruger WHO til at fremme deres egne interesser frem for global sundhed.
WHOs rolle i pandemihåndtering: RFK Jr. har skarpt kritiseret WHO’s håndtering af pandemien, især med hensyn til reaktionen på varianter som fx Omikron. Han beskylder WHO for at skabe unødvendig frygt og panik. Han mener, at en kombination af naturlig immunitet og tidlig behandling burde være prioriteret frem for panikskabelse.
Suverænitet og global kontrol: RFK Jr. har advaret mod, at WHO’s forslag til nye internationale sundhedsreguleringer og pandemitræktater kunne fratage nationer deres suverænitet og skabe en global totalitær stat. Han har påpeget, at WHO ønsker at tage over styringen af globale sundhedsnødsituationer, inklusive styringen af laboratorier og beslutninger om sundhedsinterventioner.
Udmeldelse af WHO: Han har tydeligt udtrykt, at også han ville trække finansieringen til WHO, hvis han får muligheden. Først og fremmest som en reaktion på WHO’s afsporing fra sine oprindelige opgaver inden for ernæring, sanering og adgang til medicinsk behandling til at fremme interesser fra store virksomheder og global elite.
Fokus på bagvedliggende årsager: RFK Jr. har argumenteret for, at sundhed ikke kommer fra vacciner alene, men fra bedre ernæring, sanering, rent vand og adgang til medicinsk behandling, hvilket han mener WHO har mistet fokus på.
RFKs synspunkter afspejler en dyb mistillid til WHO’s nuværende struktur og prioriteringer og er del af et bredere historie om mistillid til internationale sundhedsorganisationer og deres forhold til private og statslige aktører.
Udvalgte citater:
Her er nogle udvalgte konkrete citater fra Robert F. Kennedy Jr., der er beslægtet til ovenstående sammenfatning:
På dansk:
“Verdenssundhedsorganisationen er blevet et redskab for det kinesiske kommunistparti, Davos, Big Pharma og Big Ag (store landbrug, red.)”
“WHO skaber panik om Omicron. De burde fokusere på tidlig behandling og naturlig immunitet, ikke skræmme folk til lockdowns og påbud.”
“Hvis jeg får chancen, vil jeg fratage WHO finansiering. De er blevet overtaget af kommercielle interesser og tjener ikke længere den offentlige sundhedsmission, de blev oprettet til.”
“WHOs foreslåede internationale sundhedsreguleringer vil i praksis fratage nationer deres suverænitet. Det er et skridt mod global totalitarisme under dække af sundhedssikkerhed.”
“I stedet for at fokusere på ernæring, sanering og adgang til medicinsk behandling, er WHO blevet en arm af Big Pharma, der prioriterer vacciner frem for alt andet.”
På engelsk (så du kan søge på dem og se citatet i rette kontekst):
“The World Health Organization has become a tool of the Chinese Communist Party, Davos, Big Pharma, and Big Ag.”.
“WHO is generating panic about Omicron. They should be focusing on early treatment and natural immunity, not scaring people into lockdowns and mandates.”
“If I have the opportunity, I will defund the WHO. They’ve been captured by corporate interests and are no longer serving the public health mission they were established for.”
“The WHO’s proposed international health regulations would effectively strip nations of their sovereignty. It’s a move towards global totalitarianism under the guise of health security.”
“Instead of focusing on nutrition, sanitation, and access to medical treatment, WHO has become an arm of Big Pharma, pushing vaccines over all else.”
Stort tillykke til amerikanerne fra Psst! Bare det var os.
Det er ikke uden omkostninger at kaste kritisk spotlight på et emne, der bliver hyldet af myndigheder, ministre, DR, TV 2, EB, B.T., Berlingske, TjekDet, Kristeligt Dagblad med flere. Og ikke kun hyldet, for medierne har jo – altid enige som de er – i stor stil brugt ’corona-opskriften’ med aggressiv udskamning af almindelige forbrugere.
Skal vi sammenfatte?
Hvis du er skeptisk overfor det kemiske tilsætningsstof Bovaer, som Danmark som det første land i verden har gjort obligatorisk for konventionelle malkekøer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates, 5G og corona på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre.
Den slags kommunikation går rent ind hos få mennesker, og de mennesker bliver hurtigt meget vrede, når andre (som fx Psst!) ikke følger det manuskript.
Psst! har oplevet et rend af mennesker, der er kritiske overfor Psst!s dækning af Bovaer. Vi stiller skarpt på den konkrete kritik, og vi vil i artiklen her klart og tydeligt fortælle om fordelene ved Bovaer, og vent. Der er mere.
Kan du huske corona-generalen? Noget tyder på, at vi har fået en Bovaer-general i Danmark. Eller måske en guru.
Der er hvert fald tale om en person, der som Listige Loke kan iføre sig forskellige ham. Alt efter situationen. Han kan være professor. Arla-mand. Myndigheds-mand. Og DSM (virksomheden bag Bovaer)-mand.
Når det er godt nok til DR, er det vel godt nok til alle. Ikke sandt?
Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
På redaktionsmailen har vi modtaget flere kritiske beskeder om Bovaer.
’Michael’ skriver, at Psst! ikke har sagt, at kravet ikke gælder for økologiske køer.
Psst! svarer: Jo, vi har. Det står alle vegne i alle vores artikler, at kravet gælder for konventionelle køer. Overalt. Hvordan kan du skrive en omfattende mail med skrupforkert konkret kritik, når du tydeligvis ikke har læst artiklerne? Hvad handler det om?
Samme ’Michael’ siger også (gentagne gange), at Psst! har rapporteret, at Bovaer er farligt for mennesker.
Psst! svarer: Nej, vi har ej. Vi siger ingen steder, at Bovaer er farligt for mennesker, det ved vi intet om.
Vi ved til gengæld, at det aktive stof i Bovaer (3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom), er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr og er skadeligt for mandlig fertilitet, øjne, luftveje og andet.
Og hvordan ved vi så det? Svar: Fra produktbeskrivelsen af 3-nitrooxypropanol.
’Camilla’ skriver, at Psst! spreder konspirationsteorier, og at Bovaer er sikkert og effektivt. Hun har vedhæftet flere links til medier, der understøtter hendes argument.
Psst! svarer: Nej, vi spreder ikke konspirationsteorier. Det er korrekt, at alle myndigheder, ministre, håndlangere, Arla og statsstøttede medier siger, at Bovaer er sikkert og effektivt. Det er bare ikke ensbetydende med, at Bovaer er sikkert og effektivt.
På X har der været flere mennesker, der ikke har brudt sig om Psst!s dækning. En af dem er anonyme ”Sandwiches”, der spørger om medierne faktisk ikke har helt ret, når de siger til Bovaers skeptikere, at de er ”konspirationsteoretikere”, ”skøre” og ”en del af et rabiat mindretal”.
’Sandwiches’ uddyber:
”Der er jo ingen af jer der er imod det blot fordi i syntes det er synd for køerne. Det handler jo om at de putter anti prut (bøvs) i køerne for klimaets skyld. Men fordi i tror menneskeskabt global opvarming ikke eksisterer så må det være onde hensigter mod mennesker de har? Det er netop betydningen af en konspirationsteori,” skriver ’Sandwiches’.
Psst! svarer:
1) Jeg synes du skal læse de historier Psst! indtil videre har lavet om Bovaer, for det tror jeg ikke, du har.
2) Pointen er, at 95% af den kritik, Bovaer har modtaget, har været reel. Fra ægte forbrugere med ægte bekymringer, ægte kritik og ægte meninger. Ingen gider have det. Alle synes det er skørt og ulækkert.
Man kan selv konstatere, hvis man vil, at langt størstedelen af kritikken fra Bovaer kommer fra almindelige, velformulerede mennesker (og forbrugere). Det er Arlas oprindelige opslag et godt eksempel på. Arla lukkede efter 13.400 kommentarer for kommentarsporet, der er spækket med kritik, meninger, spørgsmål og umiddelbare vurderinger af det ”klimavenlige” tiltag.
Du kan se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (på X).
Efter pointen kommer så spørgsmålet:
Så hvorfor fokuserer medierne på det her lille hjørne af den samlede debat? Det lillebitte hjørne, hvor snakken går på Bill Gates, 5G og hvad medierne ellers har gjort sig umage for at grave frem af ’konspirationer’? Hvorfor afviser de blankt forbrugernes ægte bekymringer, kritik og meninger?
Vi kender selvfølgelig selv svaret på det spørgsmål.
Det manus, det manus.
“Jeg gider ikke læse hvad som helst”
Der har også været de absurde, men selvfølgelig underholdende, indslag på X. Brugeren ’Flemming Møller’ ville i mange tråde gerne diskutere Bovaer, og i sagens natur blev det nødvendigt at henvise til en af Psst!s artikler om emnet, men det skulle vise sig at være en kompliceret omgang. Han nægtede at læse.
”Jeg gider ikke læse hvad som helst. Når du ikke selv kan argumentere for dine synspunkter, er der ingen ide i at læse de artikler du påstår understøtter dem,” erklærede han, og det var så den diskussion. For Psst!s vedkommende i hvert fald.
Der er selvfølgelig også dem, der som altid siger noget med ”sølvpapir” og andet beslægtet. Men de vil ikke rigtigt noget, så pyt.
Men det er nu sjovt at se dem, for det giver flashbacks til, da de mennesker var alle vegne. På toppen af Den Store Hypnose var de overalt – aggressive, vrede, ude af stand til andet end at modtage de næste ordrer, holdninger, meninger af det statsapparat, der kørte på samtlige pumper for at promovere Den Store Fortælling. De er der endnu, men der er godt nok ikke mange af dem tilbage.
Fællesnævneren for det meste af kritikken synes at være, at nogle ønsker, at Psst! skal dække Bovaer på samme måde som DR, TV 2, Ritzau, BBC, Ekstra Bladet, B.T., Berlingske, Kristeligt Dagblad, TjekDet og flere endnu (herunder ministerier, myndigheder, formænd og Arla selv) dækker det.
Det vil Psst! selvfølgelig ikke, men vi vil komme kritikken i møde og nu højt og klart sige hvad fordelene er ved Bovaer:
Listen over fordele ved Bovaer:
1: Få vil tjene flere penge. Alt fra lidt flere penge til mange flere penge. Bovaer er en fordel for i hvert fald nogle af de få mennesker.
Liste slut, men vi har en bobler, en kandidat, der presser sig på:
En enkelt ko kan muligvis/måske/angiveligt udlede 8 procent mindre metan.
Om det så kan komme på en liste over deciderede fordele ved Bovaer, er måske lige at strække den. For mindre udledning af metan er jo ikke det samlede regnestykke. I det indgår også dyrevelfærd, produkt- og fødevaresikkerhed og langsigtede konsekvenser.
Så her må vi i modsætning til ’medierne’ hellere udvise lidt ansvarlighed og vente og se.
Noget tyder på, at vi har fået en slags guru, måske en Bovaer-general, i Danmark.
Han hedder Peter Lund, og som Listige Loke, tricksteren ogfar til jættekvinden Angerbodas tre monstre: Midgårdsormen, Fenrisulven og Hel, i den nordiske mytologi kan han skifte ham, når det passer ham.
Peter Lund er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med Arla og myndighederne. Og med DSM (virksomheden bag Bovaer).
Altså en mand, der tydeligt har haft/har økonomiske interesser i Bovaer, men det bekymrer ikke medierne.
Peter Lund var den eneste kilde i DRs radioprogram ”Tiden”, hvor Peter Lund blev brugt som ekspertkilde (og eneste kilde i det ca. 7 minutter lange indslag) i stedet for som den partskilde, som han helt åbenlyst er.
Også i en ny artikel på Videnskab.dk har Peter Lund ekspertens stemme. Her taler han igen for brugen af Bovaer.
Til gengæld så vi i DR, at han dygtigt leverede det, som DR og de andre ’medier’ gerne vil have: Konspirations-vinklen.
”Jeg har set nogle af de videoer, og jeg har også set nogle hashtags, hvor Bill Gates er i spil, og corona er i spil. Det er jo helt vildt. Det er i hvert fald ikke noget, man kan sige bare er i nærheden af at være faktabaseret,” sagde Peter Lund ved den lejlighed.
For en god ordens skyld: Peter Lund siger, at Bovaer er sikkert og effektivt.
Danske medier og mediechefer flager igen deres symbiotiske og bizarre fortolkning af nyhedstrekanten. De er meget forargede, og i stedet for at passe deres arbejde, fortæller de om deres store forargelse til danskerne, som de også ønsker skal være forargede over den frække rigmand.
De danske mediers vinkel er, at “Elon Musk blander sig. Ønsker højreradikale strømninger. Kalder på højre-ekstremisten Tommy Robinsons løsladelse. Er farlig for demokratiet.”
Også på sociale medier lufter mediecheferne deres forargelse over Musks “indblanding” og “voldsomme” sprogbrug.
Der starter og stopper historien for medierne på statens støtteben. Hvilket bør undre dig.
For historien er meget enkel:
Elon Musk har været primær driver (mildt sagt) i at genantænde grooming-skandalen, der handler om voldtægter, tortur, vold, trusler og tvangsinjektion af hårde stoffer. Ofrene er mindreårige piger, ned til 11 år. Tusindvis og atter tusindvis af børn er blevet voldtaget, truet og frygteligt mishandlet.
Du kan læse meget mere om sagen i Psst!s første to historier om den ufattelige skandale lige her (i kronologisk rækkefølge):
Psst! har læst flere retsudskrifter fra sagen, og forbrydelserne, der er begået mod børn, er nærmest umulige at få over læberne. Det er så frygteligt, at din hjerne tigger dig om at stoppe, når du læser bogstaverne. Det er ikke bare mishandling, det er livsødelæggende, sygt og 100% ondskab.
Du kan læse en af sagsakterne her (kilde: Retssystemet i England og Wales), men hvis du på nogen som helst måde bliver påvirket af voldsom ondskab mod børn, bør du ikke gøre det. Det er værre end du nogensinde kan forestille dig.
Ikke desto mindre skal du have muligheden for selv at konstatere, hvad der konkret er sket. Hvilke ufattelige forbrydelser, der konkret er blevet begået imod børn. For det er de forbrydelser, tusindvis af dem, der tilsammen udgør skandalen med det alt for harmløse og intetsigende navn: Grooming-skandalen.
Voldtægt- og tortur af psykopatiske pædofile bander-skandalen er et bedre navn.
Her er nyhedstrekanten, som man lærer i løbet af den første uge på Journalisthøjskolen. Som du kan se beskæftiger medierne sig med tre udsnit af nyhedstrekanten: Først konklusionen (fx Musk blander sig, ønsker højreradikale strømninger, er farlig for demokratiet). Dernæst ‘Ikke vigtigt’ (fx egne meninger, egen forargelse) og ‘rest’ (fx propaganda, dagsorden, bestilt arbejde fra mediernes ejere). De tre udsnit ‘meget vigtigt, ‘vigtigt’ og ‘mindre vigtigt’ udelades. Ligesom så meget andet.
Alle niveauer af det britiske system
Nye oplysninger om skandalen vælter frem for tiden. I et tempo, så det er svært at følge med.
Premierminister Keir Starmers ledelse af Crown Prosecution Service (CPS) fra 2008 til 2013 er i fokus. Politiets rolle er i fokus. Beviserne på at alle niveauer af det britiske system er involveret i mørklægningen:
Der kommer nye oplysninger om:
Socialarbejdere blev truet til tavshed.
Lokalpolitiet ignorerede, undskyldte og endda bistod pædofile voldtægtsmænd i mange byer.
Højtstående politifolk og embedsmænd fra indenrigsministeriet undlod bevidst at handle under påskud af at opretholde det, de kaldte for ”samfundssammenhæng.”
Byrådsmedlemmer og parlamentsmedlemmer afviste bønner om hjælp fra forældre til voldtagne børn.
Fædre til piger og endda de små piger selv blev arresteret i stedet for gerningsmændene.
Velgørende organisationer, NGO’er og Labour-parlamentarikere anklagede dem, der talte om skandalen, for racisme og islamofobi.
Medierne ignorerede eller nedtonede generelt den største historie i deres levetid.
Alt er fjong
De nye oplysninger ledsages om nye krav om en 100% uafhængig undersøgelse af den massive skandale, en af de værste skandaler i Storbritanniens historie. Folket ønsker en komplet kulegravning af skandalen fra A-Å, hvilket de helt tydeligt ikke mener, at de har fået.
Men det synes (‘ikke vigtigt’-udsnittet i nyhedstrekanten, red.) de danske medier, at de har. Så de fortæller dig, at den sag er overstået, den er gammel, den er undersøgt, der er faldet domme, alt er fjong.
Ingen af sagens centrale elementer er en historie for dem. De nye oplysninger, de nye krav, den enorme vrede – ikke ét ord.
Den eneste vinkel, de danske medier er interesseret i, er, at: “Elon Musk blander sig. Ønsker højreradikale strømninger. Kalder på højre-ekstremisten Tommy Robinsons løsladelse. Er farlig for demokratiet.” Den vinkel understøtter de med egne meninger, egne ‘eksperter’ og tonsvis af udeladelser af helt centrale informationer.
Og nå ja, så skal vi også huske, at de er meget forargede over Musks “voldsomme” sprogbrug.
Som sagt: ‘Ikke vigtigt’ og ‘rest’ i nyhedstrekanten. Det handler kun om at opdrage dig, så det også bliver din mening.
Nu ser vi nærmere på, hvad medierne og mediecheferne synes, at du skal vide om sagen. Vi må have fat i deres egne ord.
DR uden belæg – det må fixes i ‘analyser’
DR, som også dækkede sommerens uroligheder i Storbritannien til stensikker dumpekarakter, ‘analyserer’ sig frem til, at “Elon Musk er som besat af Storbritannien, og det er skidt nyt for briterne”. Ja, det er overskriften.
I værket, der er skrevet af DRs egen Storbritannien-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen, står der:
“Kernen af Musk’ påstande er, at de organiserede overgreb ikke er blevet undersøgt til bunds, og at en sammensværgelse i den politiske elite, herunder premierminister Keir Starmer, aktivt dækker over ”sandheden”. Starmer var nemlig direktør for de offentlige anklagere i Storbritannien, da overgrebene fandt sted.
Det er en vild konspirationsteori, vildere end de fleste på britisk jord, og mange af påstandene, han sender ud på X, er ganske enkelt usande. Det passer for eksempel ikke, at der ikke har været offentlige kommissionsundersøgelser af sagen.
Der har været adskillige lokale undersøgelser, og i 2022 blev den omfattende Jay-rapport offentliggjort, som undersøgte myndighedernes håndtering af forbrydelserne i 13 forskellige områder.”
Uddrag slut.
Tinne Hjersing Knudsen mener også at vide, at Elon Musk “tilsyneladende” lige har opdaget grooming-skandalen, men kommer ikke med belæg for den påstand. Påstanden er interessant, fordi den går igen hos andre forargede danske mediepersoner – det vender vi tilbage til.
I går fulgte DR så den historie op med endnu et værk med titlen: “OVERBLIK:Forstå Elons Musks grooming-fejde med den britiske premierminister”.
Her har DR tydeligvis opdaget, at der rent faktisk kommer nye informationer og nye sager til. Og det er jo ikke så godt. Så i bunden af artiklen skal DRs egen Tinne Hjersing Knudsen igen slutte artiklen med endnu en ‘analyse’, som tjener det formål, at DR fortæller dig, hvad du bør mene.
I den anden analyse af DR selv på bare to dage står der blandt andet, at:
“Beskyldningerne er meget alvorlige og ret overfladiske. Musk påstår, at der findes en sammensværgelse i en britisk elite, som Keir Starmer er en del af, der forsøger at skjule sandheden om de forfærdelige forbrydelser. Vi ved ikke, hvad Musk mener, sandheden er, men han påstår, at Starmer ligefrem er medskyldig i forbrydelserne og burde være i fængsel. Det er voldsomme og alvorlige anklager mod en britisk premierminister og en nær allieret af USA.”
Og DRs Knudsen analyserer sig videre til konklusionen, der lyder:
“Helt generelt forsimpler Musk historien om de forfærdelige overgreb voldsomt, og han bruger nogle små brudstykker af en kompliceret sag til at blæse sine vrede påstande op.”
Sådan! Når man ikke kan understøtte sine konklusioner med belæg, kan man jo altid bare lave en ‘analyse’, for her kan man bare sige det. Sige hvad som helst.
DR udelader desværre konsekvent de mange nye oplysninger, der i disse dage vælter frem fra alle afkroge. Som fx at premierministeren i 2020 ignorerede en whistleblower i grooming-skandalen. Som fx at selv politiet i dag taler for en komplet uafhængig undersøgelse, der skal kulegrave sagen fra A-Å. Som hidtil ukendte e-mails fra magtfulde mennesker, der beder politi og lokale myndigheder om at lægge låg på sagen. Bare for at nævne nogle få.
Et så nøgternt fact som at Keir Starmer og hans Labour-regering afviser yderligere undersøgelser af groomingskandalen i Rotherham og andre lignende sager, har DR også sløret virkelig effektivt til i deres perlerække af analyser, der har til hensigt at fortælle dig, hvad du bør mene.
Sammenhængen med, at Storbritannien i stor til jagter Facebook-krigere og smider rekordmange mennesker i fængsel for at lave opslag på sociale medier, mens meget alvorlige forbrydelser bliver strukturelt beskyttet på alle niveauer af det britiske system, bliver også udeladt af DR. Og samtlige andre danske medier i øvrigt.
Hvis du fortsat er i tvivl om, hvad det er, du ifølge DR bør mene, så værsgo: Du bør støtte magten i form af Keir Starmer og hele Englands herskende klasse, der ikke ønsker nye undersøgelser af den måske største skandale i Storbritanniens historie. Det er overstået, og alt er fjong.
Det bør til gengæld forarge dig, at Elon Musk spreder ‘konspirationsteorier’, bruger grimme ord og blander sig.
Banko på fuld manus-plade
Vi går videre til Altingets ansvarshavende chefredaktør, Jakob Nielsen, og han er virkelig forarget.
“Er det mig, eller begynder retorikken at blive lidt voldsom nu? “Amerika bør befri folket i Storbritannien fra deres tyranniske regering””, skriver Jakob Nielsen på X og retweeter et Musk-tweet.
Jakob Nielsen modtager mange kommentarer for den post, og han vælger at sende et enkelt samlet svar ud til de mange mennesker, der har kommenteret:
“Svar til flere i tråden: Sagen om misbrug af børn ER ekstremt voldsom. Men den blev afsløret for +10 år siden, der er afsagt meget hårde fængselsdomme (op til 35 år), og gennemført flere undersøgelser. At sagen skulle være fortiet i dagens UK er simpelt hen fake news.”
Sådan. Igen. Alt er fjong.
Men Jakob Nielsen er ikke færdig. Han laver en … kan du gætte det? Yes, en analyse.
Her skriver han blandt andet, at:
“Musks kampagne på X (hvor han har 211 mio. følgere) ligger meget tæt op ad de destabiliseringskampagner, som Rusland gennem flere år har rettet mod en stribe EU-lande. Det er kampagner, hvor man opildner til vrede og mistillid ved at sprede falske oplysninger, som ofte indeholder et gran af sandhed. Mange af Musks opslag har handlet om en meget omfattende sag om overgreb på børn i Storbritannien begået af primært pakistanske mænd – en sag, der har været emne for en række undersøgelser og retssager. Meget tyder på, at Elon Musk blev opmærksom på sagen, fordi et islamkritisk og højreorienteret britisk medie ved navn GBNews bragte en historie om, at den nye Labour-regering i oktober havde afvist en anmodning fra byrådet i Oldham at gennemføre endnu en undersøgelse af sagen. I de følgende dage delte Elon Musk en lang række opslag om sagen med sine 211 millioner følgere på X – hvoraf nogle er faktuelle, mens andre må betegnes som konspirationsteorier eller direkte falske,” skriver Jakob Nielsen på X.
Så banko på fuld plade her:
“Fake news.”
“Rusland.”
“Meget tyder på, at… (ligesom DR også ‘vurderede’).”
“Islamkritisk og højreorienteret.”
“Konspirationsteorier.”
Uha, det lyder ikke godt. Men har vi ikke hørt alt det før? Mange, mange, mange gange før? De paroler passer bare til hvad som helst, eller hvad?
Ofrene? Arh, det er ikke vigtigt!
Psst! har allerede dækket TV 2s værk med titlen “Musk maser sig ind i europæisk politik og kan ifølge professor påvirke magt “som aldrig før set”, hvori TV 2 ikke nævner grooming-skandalen med et ord, men er meget forargede over, at Musk blander sig.
TV 2 nævner fortsat ikke verdens vel nok største historie her og nu. De udelader simpelthen hele historien – bortset fra, at de altså er forargede over, at Musk blander sig.
Nuvel. Skal vi lige sammenfatte, hvad de danske medier fortæller dig om Elon Musk, Keir Starmer og grooming-skandalen, der brænder som en vild steppebrand i Storbritannien:
Musk blander sig. Han spreder fake news og konspirationsteorier. Han har også en grov tone. Sagen er gammel og ER undersøgt, og der er faldet domme. Alt er godt og afsluttet.
Sådan!
Ved du i øvrigt, hvad der er forunderligt?
Nul danske medier har den mindste fokus på og nysgerrighed omkring, om retfærdigheden nu også virkelig er sket fyldest for de tusindvis af uskyldige børn, der er blevet voldtaget, tortureret, misbrugt, truet, tvunget til at tage hårde stoffer, har fået ødelagt deres liv.
De stærkt pressede engelske myndigheder siger, at alt er undersøgt og godt, og det siger de danske medier så også. 1:1.
”DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer”
Påskønner du, hvor absurd den overskrift er?
Men 100% sand. I Psst!s seneste historie lader DR som om, at de ikke kender forskel på kildetyperne ‘partskilde’ og ‘ekspertkilde’. Det er noget af det første, du lærer, når du uddanner dig til journalist. Vi taler første uge af første semester.
Psst! dokumenterer i indtil videre 6 historier ‘mediernes’ groteske og voldsomt aggressive salgstale af det kemiske fodertilsætningsstof, der lige om lidt – fra 1. januar 2025 – bliver gjort obligatorisk.
DK er det første land i verden, der gør Bovaer obligatorisk. Tvang. Er det ikke lækkert?
Det stads skal sikre, at koen udleder 8% mindre metan..? Myndigheder og medier sagde i øvrigt 30% for under et år siden, nu er det så 8%..? Men: Who cares, mand?!
Lad os sige 20%, så får ekstremisterne (myndigheder, ministre, håndlangere og de statsstøttede medier) lidt på den konto.
Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer metanproduktionen i koens vom. Det skal håndteres med topklasse sikkerhedsudstyr.
Det aktive stof er blandt andet skadeligt for mandlig fertilitet, og du ønsker absolut ikke at spise en lillebitte knivspids af det selv. Det ved du godt, ikke?
Godt så! Nu er det lige meget, om det er 8% eller 20%. Det vil vi forbrugere ikke have. Nej! Du får ikke et ”nej tak” fordi den slags ønsker vi ikke – og slet ikke på grund af diffus tågesnak om 8% mindre metan. Det er tosset. Klart nej.
Hvem kalder I forresten lige for ’konspirationsteoretikere’? Kuk-kuk indeed.
Dét er den konkrete kritik, som ingen medier har beskæftiget sig med. Konkrete meninger fra ægte mennesker. Ingen lytter til forbrugernes fuldt forståelige kritik og velformulerede bekymringer. Medierne taler i stedet om Bill Gates og konspirationsteorier. Som beordret. Det er ikke normalt, det er slet, slet, slet ikke normalt.
Vi gider ikke se på det mere. Medierne opfører sig kriminelt.
“Jamen. Det vil gøre klimaet godt”, ifølge alle myndigheder, ministre, formænd og medier.
Ok. Men nej. Det der skal koen ikke have. Kender du det med, at alt går i mælken? Kan du selv høre hvor skør, du lyder?
Men her er en gratis idé: Start med de mennesker, der suser jorden rundt i privatfly, i stedet for almindelige forbrugere, der gerne vil have ordentlig mælk, der er til at betale.
Nej, vel…?
Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret på Psst! Stor og vigtig historie.
Og at DR indtager en så suveræn førsteplads på listen over udgående kommunikation af bestilt dagsorden, er også en fin detalje at få med. DR er gået rogue, fuldstændigt. Og det er kun blevet værre efter de stak af fra X og også sørger for at slette alle kommentarer, der bare dufter af kritik, på Facebook.
Du finansierer DR. Hvordan føles det? Jeg synes, at det føles som en svær maveforgiftning.
Jeg håber, du vil læse alle 6 historier. Linker nederst. En for en dokumenterer de mediernes bestilte arbejde. Det manuskript, som medierne følger.
Lad os koge det manus ind til benet:
Hvis du er skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, er du “konspirationsteoretiker”. En del af et “rabiat mindretal”, der ikke synes, at det lyder særligt lækkert, at der lige om lidt skal tilsættes noget kemi, der roder ved koens naturlige system. Du er også “skør”, og tror sikkert på, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne på en eller anden måde har noget med Bovaer at gøre. Med venlig hilsen dine frie og uafhængige medier.
Et enkelt (dobbelt)spørgsmål til dig:
Hvad fejler vores medier? Hvad er der konkret gået galt?
Covid-19 ja, der skete noget. Alt accelererede. De faldt på linje på 0,05.
Hvorfor gør de det, når de synker, fordi de gør det?
Men dybere. Hvad præcist skete der? Hvor kom det manus fra?
Og de gør det endnu – siger det samme, med de præcis samme ord, den præcis samme opbygning, under egne bylines, op på leder-niveau. Hvem leverer? Hvorfor gør de det, når de synker, fordi de gør det?
Medierne styrtdykker pt. mod bunden, men fortsætter linjen med løgne, manipulation og de evige udeladelser af centrale informationer. Ikke ét medie fandt én historie i Twitter Files fx.
Så bliver det ikke mere afslørende end det.
En dag kommer der svar.
Du får alle linksene her – i kronologisk rækkefølge:
Få dage til obligatorisk Bovaer. Så skal de køer, der laver din mælk, have det kemiske tilsætningsstof Bovaer i foderet.
Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der hæmmer et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom. Det vil gøre klimaet godt, ifølge alle myndigheder, ministre, formænd og statsstøttede medier.
Lørdag den 14. december 2024 stemplede DR som det sidste store statsstøttede medie i Danmark ind i oplysningen af danskerne om det kemiske tilsætningsstof Bovaer, der præsenteres for forbrugerne som et sikkert og effektivt middel, der reducerer metan-udledning fra køer.
Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, Bovaer.
Det kemiske fodertilsætningsstof Bovaer er i praksis blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Danmark er det første land i verden, der har gjort brugen af Bovaer obligatorisk. Landmændene skal vælge mellem to metoder: enten bruge Bovaer eller tilsætte fedt til foderet. Formålet med de krav er at sikre reduktion i metan-udledning. Næsten ingen har valgt løsningen med fedt, det bliver Bovaer hele vejen rundt.
Psst! har i efterhånden mange historier dækket Bovaer-sagen og ikke mindst mediernes rødglødende myndigheds- og virksomhedssymbiotiske dækning af historien. Mediernes udskammende, finger-pegende, hånlige, aggressive, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning er rigt dokumenteret.
DRs dækning af Bovaer i radioprogrammet “Tiden” er en historie i sig selv.
Du får et overblik over alle historierne lige her (de ældste står først):
“Tidens tre vigtigste nyhedshistorier på 15 minutter”
“Bliv klar til dagen med tidens tre vigtigste nyhedshistorier på 15 minutter.”
Sådan præsenterer DR deres radioprogram “Tiden”.
DR har indtil videre (i to meget ensidige og dårlige historier, red.) ‘oplyst’ danskerne om følgende i forhold til Bovaer:
1: Der er ingen grund til bekymring.
2: Bovaer er et sikkert og effektivt vidundermiddel, der er fantastisk for klimaet.
3: “Det er et rigtig, rigtig, rigtig, rigtig vigtigt skridt på vejen mod en mere klimaeffektiv mælkeproduktion.” Og nej, Psst! er ikke begyndt at tale børnesprog, det er et citat af Ida Storm, der er Landbrug og Fødevarers sektordirektør for kvæg.
DRs nyheder er rigtig, rigtig, rigtig, rigtig, rigtig (kampen om at bruge ordet ‘rigtig’ flest gange er hermed i gang, modstanderen er Ida Storm) skandaløse.
De skråsikre påstande piller “Tiden” ikke ved, lad os afsløre det med det samme.
Ingen medier har dækket Bovaer ringere end DR, og det er efterhånden reglen. Et godt eksempel er urolighederne i Storbritannien. Og naturligvis ‘corona’, hvor DR dog er i et nådesløst tæt opløb med samtlige andre danske medier. Ikke mindst Ekstra Bladet, der ville tvangsvaccinere alle danskere.
Siden DR stak af fra X og også sørger for at slette ethvert pip, der bare lugter af kritik, på Facebook, er DR kun vandret evigt længere ind i Osteklokkens lydisolerede, bizarre landskab.
Nu kan DR ikke engang kende forskel på ‘ekspert’ og ‘part’ længere. Det er ellers noget af det første, man lærer på journalisthøjskolen.
Det skal vi kigge på nu.
En sund skepsis
“Tiden” har en ekspert i studiet, og han hedder Peter Lund, professor ved Aarhus Universitet.
Han er DRs eneste kilde i det cirka 7 minutter lange indslag.
Lad os se på, hvordan DR præsenterer emnet til lytterne, der naturligvis forventer fair og afbalancerede nyheder, der overholder DRs public service-forpligtelser.
“I udlandet har en konspiration spredt sig på sociale medier, men også herhjemme har organisationer rejst flaget, når det kommer til om alle langtidseffekterne er kendte. Så er det ikke godt at have en sund skepsis overfor nye kemiske vidundermidler i fødevareproduktionen. Det spørger jeg Peter Lund om.”
Og lad os så få eksperten Peter Lund på banen, så DR langt om længe kan give udtryk for “en sund skepsis overfor nye kemiske vidundermidler i fødevareproduktionen”.
“Peter, vi må jo også hellere få dig deklareret ordentligt, for du har arbejdet med Bovaer i årevis. Du har både arbejdet sammen med regeringen og med Arla. Er det rigtigt?”
Og her kommer eksperten så på banen:
“Ja, og jeg har også arbejdet sammen med DSM, som er firmaet, der laver Bovaer,” siger Peter Lund.
DR bider sig fast:
“Men er du så den rigtige at tale med, når vi skal kigge lidt kritisk på, om der er noget farligt ved det her produkt?”
Eksperten, der er det, som man lærer på journalisthøjskolen lærer, er en ‘part’ og naturligvis ikke en ‘ekspert’, svarer:
“Ja, det synes jeg.”
Kort efter lyder Peter Lund fuldstændigt ligesom samtlige danske medier, når han svarer på spørgsmålet om han har set nogle af de videoer, hvor vrede forbrugere hælder Arlas mælk ud i vasken.
“Ja, jeg har set nogle af de videoer, og jeg har også set nogle hashtags, hvor Bill Gates er i spil, og corona er i spil. Det er jo helt vildt. Det er i hvert fald ikke noget, man kan sige bare er i nærheden af at være faktabaseret,” siger Peter Lund, mens både DRs journalist, Adrian Busk, og parten Peter Lund muntrer sig over konspirationsteorierne.
Skal vi lige genopfriske, hvad man lærer om kildetyper på journalisthøjskolens første semester?
Der findes normalt 3 typer kilder:
Ekspertkilde:
En ekspertkilde kan fx være en læge, professor, biolog, advokat osv. som er eksperter på forskellige fagområder. Ekspertkilder er gode til at give artiklen troværdighed, da eksperter er fagligt dygtige til det område, de udtaler sig om.
Erfaringskilde:
En erfaringskilde er en person, som har oplevet fx det skibsforlis (apropos medierne, red.), som artiklen handler om. Kilden kan så dele sine oplevelser og erfaringer med journalisten om dette.
Partskilde:
En partskilde er en person som har interesse i det, som nyheden handler om. Det kan fx være en professor, der tjener penge på at samarbejde med regeringen, Arla og firmaet, der laver Bovaer.
Hverken Peter Lund eller DR selv kommer i løbet af part-interviewet ind på, at Bovaer for langt de fleste bekymrede og vrede forbrugeres vedkommende overhovedet ikke handler om Bill Gates og/eller corona. Heller ikke selvom samtlige danske medier vælger at fokusere på det hjørne, hvor ‘tosserne’ bor, fremfor den helt oplagte sandhed, som samtlige danske medier i mageløs symbiose udelader:
Bovaer og diskussionen om Bovaer handler fuldstændigt vildt dominerende om, at det ifølge tusinder og atter tusinder er fuldstændigt skørt, at ændre køers fordøjelse medicinsk på grund af diffuse forventninger, om at køerne så udleder 8 procent mindre metan.
At forbrugerne ikke stoler på myndigheders, virksomheders og mediers garantier om”sikkert og effektivt”.
At det skulle ændre så meget som et mikrogram af et usynligt støvkorn på klimaet.
At der er en klar og tydelig dagsorden, som folk ser på lang afstand. Og den dagsorden bliver kun mere tydelig af, at ikke ét medie er gået ind i hvad 3-NOP (kemikaliet 3-nitrooxypropanol) helt konkret er. Ikke ét medie fortæller dig, at 3-NOP skal håndteres med godt sikkerhedsudstyr. Og at det er et kemikalie, som man ikke kender langtidseffekterne af i køernes foder. At det er noget giftigt stads.
Det er oplysninger, som danske forbrugere, danske borgere, har krav på fra medierne. Naturligvis.