header-logo-pos

Tag: EU

Det var det største europæiske hjælpeprogram nogensinde. 4.300 milliarder kroner er blevet udbetalt.

EU optog ny gæld for at finansiere det. Men fem år efter starten på den milliardtunge corona-genopbygningsfond er det stadig uklart, præcis hvor de bevilgede midler er endt – og hvilken nytte de har haft.

Det kritiserer EU’s Revisionsret (ECA) i Luxembourg nu skarpt. De argumenterer åbent for, at coronafonden er en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion. By design.

EU-Kommissionen afviser kritikken. Og ikke bare afviser – EU-Kommissionen ønsker at fortsætte og udvide den ordning, der sikrer maksimal sløring af pengenes endestation. EU-Kommissionen ønsker for eksempel konkret samme ordning for EU’s næste super-budget, der gælder fra 2028-2034.

Spild, svindel og en historisk mangel på gennemsigtighed i forbindelse med corona i det hele taget er næppe nogen overraskelse for de fleste, og EU-Kommissionen bekender nu også kulør: Det er den vej, vi skal. Vi skal udbetale svimlende milliardbeløb ud fra politiske “milepæle” og politiske aftaler – og vi skal ikke længere bekymre os om noget så trivielt som kvitteringer, faktiske omkostninger og dokumenterede udgifter.

Maksimal ugennemsigtighed, maksimal politisk indflydelse og maksimal institutionel magt.

Det bliver naturligvis de europæiske skatteydere, der har betalt og skal betale regningen. Eller rettere: Også den her regning.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

4.300 milliarder kroner

I en specialrapport offentliggjort 6. maj 2026 kritiserer European Court of Auditors (ECA) den såkaldte Recovery and Resilience Facility (RRF). Du finder rapporten her. Og du finder en nyhedsartikel fra ECA (revisorerne, red.) her.

Fonden blev skabt i 2020 for at hjælpe EU-landene gennem ’corona-krisen’ med tilskud og lån. Pengene skulle gå til grøn omstilling, digitalisering og økonomisk genopretning, mens Europa lå i den dybeste recession nogensinde.

Ved udgangen af januar 2026 var der udbetalt eller forpligtet 577 milliarder euro – svarende til godt 4.300 milliarder kroner.

Men revisorerne kan ikke få et klart billede af, hvordan en stor del af pengene er brugt. Tusindvis af modtagere, især virksomheder og konsortier, fremgår ikke tydeligt i den offentlige information. I de 10 lande, ECA har gennemgået, består de 100 største modtagere næsten udelukkende ministerier, styrelser og offentlige myndigheder. Der er minimal offentlig indsigt i den private sektor.

”Uden denne information kan vi ikke vurdere, om midlerne bliver fordelt retfærdigt, om der er risiko for koncentration, og om EU-pengene giver værdi for borgerne,” siger Ivana Maletić, det medlem af European Court of Auditors (ECA – altså revisorerne), der har ledet undersøgelsen.

”Gennemsigtighed er en grundlæggende forudsætning for tillid og ansvarlighed. Vi har ikke et fuldt billede af, hvordan RRF-midlerne bliver brugt. Borgerne har ret til at vide, hvordan offentlige midler bliver anvendt, hvem der modtager pengene, og hvor meget der faktisk bliver brugt,” siger Ivana Maletić i en officiel udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Ifølge revisorerne øger modellen også dramatisk risikoen for overlap med andre EU-fonde og dobbeltfinansiering.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Faktiske omkostninger – det var dengang

Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde, og nu skal du følge med, for her kommer det vigtige:

Pengene udbetales, når landene opfylder politiske milepæle – ikke når de fremlægger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger. Det var et bevidst valg for at sikre hurtig udbetaling under det, som det etablerede system ynder at kalde ”corona-krisen”.

ECA (revisorerne, red.) peger på, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne. 

Det bliver svært – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel værdi for pengene. 

Milepælene handler ofte mest om proces – det kan for eksempel være at vedtage en lov eller underskrive en kontrakt – og ikke om målbare resultater som for eksempel flere jobs eller andre resultater, der konkret fortæller en historie om value for money (værdi for penge, red.).

Og nu bliver det så for alvor interessant:

Revisorerne advarer direkte om, at den samme model risikerer at blive brugt i EU’s næste langsigtede budget for 2028-2034, der kan løbe op i omkring 2 billioner euro – 15.000 milliarder kroner.

Forestil dig det. Revisorerne, der skal gennemgå ’regnskabet’ famler i blinde, mens EU-Kommissionen er fint tilfredse med den manglende gennemsigtighed.

Hvordan kan det mon være, at de er det?

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Svindel for milliarder

Svindlen er allerede dokumenteret.

Der er dokumenteret konkrete tilfælde af misbrug. EU’s uafhængige anklagemyndighed, European Public Prosecutor’s Office (EPPO), havde ved udgangen af 2025 over 500 aktive sager relateret til RRF. Den estimerede skade er på absolut mindst 5 milliarder euro – 37,5 milliarder danske kroner.

Sagerne drejer sig mest om falske fakturaer, fiktive projekter, dobbeltfinansiering og stråmænd.

De 5 milliarder euro er muligvis/sandsynligvis toppen af isbjerget, for som EU-revisorerne også siger: De kan ikke følge pengene. Der er ingen gennemsigtighed. Kvitteringer betyder ikke længere noget – nu udbetales der efter værdi-valutaen ”politiske milepæle”.

Nogle mennesker er blevet meget velhavende, mens andre, der allerede var meget velhavende, er blevet utroligt meget mere velhavende af at svindle i forbindelse med ’corona’. Sådan blev corona-drejebogen spillet, og det startede helt fra toppen.

Når EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen selv står for hemmelige, fordækte og helt igennem uhørte aftaler, der rent matematisk simpelthen ikke giver mening, medmindre man inkluderer svindel og korruption i regnestykket, og ikke engang behøver at fremlægge ’kvitteringerne’ for den største handel i EU’s historie, hvordan skulle man så forvente noget andet?

Her kan du læse historien om, at Danmark var ’nødt til’ kafkask overindkøb af corona-vacciner. I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte i sagens natur kun en brøkdel af de indkøbte vacciner. De danske sundhedsmyndigheder siger, at Danmark var ’nødt til’ at købe så mange doser og ønsker ikke at forklare sig yderligere.

EU-Kommissionen: Magt frem for kontrol

EU-Kommissionen afviser kritikken blankt.

I sit officielle svar forsvarer EU-Kommissionen modellen som ”effektiv” og nødvendig for hurtig krisehjælp. Kommissionen henviser til, at reglerne blev aftalt af alle 27 medlemslande, og at der allerede findes tilstrækkelig kontrol gennem rapportering og dialog.

Kommissionen anerkender – ganske ukonkret – visse udfordringer, men afviser behovet for de mere grundlæggende ændringer, som revisorerne anbefaler – blandt andet bedre offentlig information om de endelige modtagere.

Faktiske omkostninger er tydeligvis ikke i EU-Kommissionens interesse, og når man udbetaler milliarder efter politiske mål og aftaler, hvordan skulle den offentlige information om de endelige modtagere så nogensinde blive god?

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Følg EU-drejebogen og pengene falder

Modellen giver helt objektivt Kommissionen mere rå magt.

Den giver stærk politisk indflydelse på nationale reformer inden for grøn omstilling, digitalisering (herunder overvågning) og retsstaten, som EU også mener, at de skal dybere ind i.

Kommissionen kan godkende eller udskyde milliarder, afhængigt af om landene leverer de ønskede ændringer. Den sikrer hurtig udbetaling og synlige politiske succeser – og den reducerer ekstern kontrol fra revisorer og offentlighed.

Resultat: Spil efter EU-drejebogen for at få pengene. Spil et andet spil, og kassen er lukket.

EU-Kommissionen prioriterer tydeligt politisk indflydelse og institutionel magt frem for konkret ansvar overfor det regnskab, som EU’s skatteydere betaler.

Det er præcis det, at revisorerne kalder for en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion: Systemet er designet, så det bliver sværere at opdage og straffe misbrug.

Offentlig information er utilstrækkelig. De 100 største modtagere er næsten udelukkende offentlige myndigheder. Private virksomheder, konsortier og NGO’er er stort set usynlige for offentligheden.

EU-parlamentarikere, der undersøger mulig misbrug, får ikke de nødvendige oplysninger om overførsler til konkrete virksomheder.

Sådan bliver det umuligt for vælgerne at holde politikerne ansvarlige for, hvordan hundredvis, endda tusindvis, af milliarder af skattepenge bruges. Det hele er skjult – vi opererer ikke længere med faktiske omkostninger og ægte regninger. De nye bon’er er ”politiske milepæle”, der – helt bevidst – kan betyde alt.

Det er – dokumenteret – by design.

Og regningen, der langt fra kun lyder på penge – den tager du.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Han er blevet hyldet som krigshelt og ”vores tids Churchill”.

Hvem husker ikke da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, besøgte Danmark i august 2023?

Her besøgte han blandt andet Flyvestation Skrydstrup og fik taget billeder med statsminister Mette Frederiksen i et af de F-16-kampfly, som Danmark donerede til Ukraine.

Zelenskyj aflagde også et officielt besøg i Folketinget, hvor han talte direkte til alle folketingsmedlemmerne i Landstingssalen. Besøget var mildt sagt meget følelsesladet, og de fleste folketingsmedlemmer viste en euforisk begejstring – med stående ovationer, langvarig applaus og en enorm iver for at få taget et billede til de sociale medier med giraffen selv.

Beundringen, tilbedelsen, hyldesten ville ingen ende tage.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

Et toilet af det pure guld

Mens nye lækkede optagelser peger på, at Zelenskyjs inderkreds (muligvis inklusive ham selv) har fået bygget luksusvillaer for korruptionspenge fra Operation Midas, ruller EU-milliarderne altså ind til Ukraine til både krig og drift.

Det er imidlertid tvivlsomt om de danske folketingsmedlemmer lige nu og her ville gå lige så bersærk i næsegrus beundring, for korruptionsskandalen Operation Midas er nu rykket endnu tættere på Volodymyr Zelenskyj, hvilket ellers næsten ikke virkede muligt uden en rygende pistol.

For vi ved jo allerede, at Præsident Volodymyr Zelenskyjs absolutte inderkreds, som i sagens natur udgør den politiske top i Ukraine, med den ene hånd har sendt landets unge mænd til at fronten for at kæmpe og dø for Ukraine, og at de med den anden hånd raget utrolige rigdomme til sig. Via glødende korruption.

De har sendt patruljer ud for at indfange landets unge mænd. Tvunget dem ind i varevogne. Og sendt dem til fronten. De har også raget millioner og atter millioner ind til sig selv. Så de personligt blev styrtende rige. Så mange penge, at sække (bogstaveligt talt sække) med kontanter er fundet hos dem. Så mange penge at drømmen om at komme af med sine efterladenskaber på et toilet af det pure guld blev realiseret.

I løbet af et år er ni personer blevet sigtet i sagen, og tre ministre – en vicepremierminister samt energiministeren og justitsministeren – har mistet deres job, fordi de ifølge anti-korruptionsmyndighederne er involveret i en bestikkelsesordning til en værdi af cirka 700 millioner kroner. Det er den sag, der går under navnet Operation Midas.

Du finder en omfattende og meget konkret gennemgang af Operation Midas i for eksempel denne gennemgang af Euronews.

Glødende korruption i et land med en allerede hårdt lidende almindelig befolkning har en pris. Og den pris kan den almindelige, lidende og sørgende, ukrainer samt EUs skatteydere jo så passende betale.

Præsident Volodymyr Zelenskyj forsøgte i øvrigt at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) i juli 2025 i netop bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs nærmeste kreds. Det er værd at bemærke.

Læs også: Glødende korruption nu én armslængde fra Zelenskyj

‘Vovas’ skal have et flot hus

Operation Midas er den største korruptionssag i Ukraine i årevis, og den rammer direkte præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds. Skandalen handler primært om systematisk korruption i landets energisektor, især i det statslige atomenergiselskab Energoatom, der driver Ukraines kernekraftværker.

Topfolk i Zelenskyjs regering anklages for at have modtaget enorme mængder bestikkelse fra Energoatom. Ifølge Ukraines korruptionsmyndighed har de svindlet sig til cirka 700 millioner danske kroner.

I spidsen for foretagendet stod angiveligt Zelenskyjs nære ven Timur Minditj.

Lækkede lydoptagelser peger nu på, at pengene blandt andet er gået til at bygge luksusvillaer, og at én af dem altså skulle være Zelenskyjs.

En specifik villa bliver på lækkede optagelser således omtalt som ‘Vovas’, der ifølge Kyiv Independent tolkes som Volodymyr Zelenskyjs kaldenavn.

Det lyder også, at Zelenskyjs sikkerhedschef ville ankomme til stedet.

Præsidenten har ikke kommenteret på de seneste afsløringer.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Her kunne de have det godt

I april i år udgav det ukrainske medie Ukrainska Pravda en række udskrifter af samtaler, som Timur Minditj skulle have haft med flere fremtrædende politikere i 2025.

I samtalerne høres det, at Minditj diskuterer forsvarskontrakter med den daværende forsvarsminister.

Minditj taler også om et muligt salg af virksomheden Fire Point, som Danmark støtter, og som skal producere raketbrændstof i Vojens til det ukrainske forsvar.

Og så er Minditj altså også i gang med at opføre hyper-luksusboliger.

Flere medier skriver, at statslige midler er blevet brugt på byggeriet, og at Minditj skulle have den ene bolig, mens præsidentens tidligere højre hånd, Andriy Yermak, skulle have en anden. En person, som bliver omtalt som “Vova”, der er en udbredt forkortelse for Volodymyr, skulle også have en bolig – med Minditj som nabo. Her kunne de alle have det godt.

Det fremgår ikke om de fire luksusboliger (også) skulle have installeret guldtoiletter.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Kun via rigsret

Det er indtil videre ikke direkte beviser for, at Zelensky selv har bestilt eller ejet en villa finansieret af korruption, men optagelserne peger på, at hans nære kreds (inklusiv altså “Vova”) har været involveret i projekter betalt med de stjålne penge.

Det skorter imidlertid ikke på beviser mod Zelenskyjs absolutte inderkreds, hvoraf flere ministre (energi, justits, vicepremierminister) er blevet fyret eller sigtet.

Andriy Yermak (tidligere en af Zelenskyjs mest magtfulde mænd) måtte for eksempel trække sig efter razziaer.

Der er endnu ingen formelle anklager mod Zelenskyj selv – som siddende præsident kan han ikke efterforskes normalt, kun via rigsret.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis du synes, at symbiosen mellem magten, eliten og medierne er stor nu, har du næppe grund til at glæde dig til 2028.

Fra 2028 kan danske nyhedsmedier som for eksempel Politiken og Berlingske se frem til en markant økonomisk opgradering.

EU-Kommissionens forslag til det næste langsigtede budget (2028-2034) lægger op til en kraftig udvidelse af finansieringen af ”uafhængig journalistik” (efter EU-Kommissionens definition, naturligvis) gennem det nye program AgoraEU og dets Media+-linje.

EU-Kommissionen har foreslået godt ni milliarder euro til hele AgoraEU-programmet, der samler støtte til kultur, medier og værdier. Inden for Media+-delen – som inkluderer både audiovisuelle medier og nyhedsjournalistik – er der lagt op til en tidobling (!) af finansieringen af ”uafhængig journalistik” sammenlignet med tidligere år. 900-1000-1100 procent mere – direkte fra skatteyderne til medierne, værsgo.

Hvor EU nu giver cirka 42 millioner euro årligt til journalistik-projekter, vil den nye ramme nu løbe op i flere hundrede millioner euro om året.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

“Desinformation splitter vores samfund”

Baggrunden er Ursula von der Leyens udmelding i sin State of the Union-tale i september 2025. Her annoncerede hun lanceringen af et nyt ”Media Resilience Programme“, der skal beskytte uafhængig presse, styrke mediepluralisme og bekæmpe desinformation. ”Vi skal gøre mere for at beskytte vores medier og uafhængige presse“, lød det fra kommissionsformanden, og hun fortsatte:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Det førte Ursula von der Leyen til at præsentere det nye ”Media Resilience Programme” – Medie Modstandskraft-programmet:

”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft-program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”

I omegnen af 1000 procent – måske mere – må siges at være betydeligt.

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Eksemplerne Berlingske og Politiken

De EU-finansierede og ifølge Ursula von der Leyen ”uafhængige medier” skal altså have 10-doblet finansieringen for at begå ”uafhængig” journalistik, der kan bekæmpe det, som EU-Kommissionen definerer som mis- og desinformation. Måske en 10-dobling endda ikke engang kan gøre det, for EU-Parlamentet virker motiverede for at hæve det foreslåede beløb yderligere.

Den slags enorme summer er naturligvis interessante for danske medier, der i forvejen modtager skatteyderbetalte millioner i form af mediestøtten. Sidste år finansierede de danske skatteydere mediestøtten med 416,7 millioner kroner.

Politiken og Berlingske er brugbare eksempler her. Begge mediehuse har i forvejen specialiseret sig i at samle hver eneste mulig krone op i mediestøtte-ordningen. Begge huse tilpasser løbende deres initiativer – skiftende fokus på det lokale, det nære, det nationale, børnene, kulturen og så videre – netop for at sikre sig, at ikke en eneste mulig støtte-krone går de medier forbi. Og begge huse har decideret ansat folk til at sørge for, at det maksimale antal millioner hvert år finder vej til de to mediestøtte-topscorere, der altså mestrer disciplinen at malke støtten til sidste krone.

Det udmøntede sig sidste år i, at Berlingske Media modtog 46,36 millioner kroner, mens det samlede tal for JP/Politikens Hus var 45,72 millioner kroner.

I alt blev der i 2025 udbetalt (det seneste fulde år, hvor “sidste år” henviser til, når vi er i 2026) blev der udbetalt ca. 416,7 millioner kroner i redaktionel produktionsstøtte (den primære del af mediestøtten til skrevne og digitale nyhedsmedier, ugeaviser og magasiner). Det tal stammer fra Slots- og Kulturstyrelsens officielle liste over tilskudsmodtagere (endeligt tilskud for 2025).

Vi skal selvfølgelig også huske, at der derudover findes andre former for mediestøtte (for eksempel public service-midler til DR, TV 2 og flere, nulmoms på aviser eller projektstøtte).

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Kaskader

Så fra 2028 behøver for eksempel mediestøtte-topscorerne Berlingske Media og Politikens Hus ikke at nøjes med 45-46 millioner plus det løse (som der er meget af, red.), der er mange, mange nye millioner kroner at hente – i direkte støtte fra dig og mig. Udbetalt af Ursula von der Leyens EU.

Større danske dagblade med dedikerede ansøgningsteams, altså folk, der decidereret er ansat til at maksimere finansieringen, som bliver betalt af Europas skatteydere, kan realistisk gå efter grants (tilskud, red.) på op til flere hundrede tusinde euro pr. projekt. Mindre medier kan få del via såkaldte cascading grants, hvor hovedmodtagere viderefordeler midler.

De taler simpelthen om kaskader. Af tilskud. Pengeregn over ’medierne’. Kaskadebevillinger.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum

Støtten bliver ikke givet som generel driftshjælp, men som projektbaserede tilskud. Medier skal typisk indgå i internationale konsortier med partnere fra flere EU-lande. Projekterne kan for eksempel handle for eksempel om tværnational undersøgende journalistik, digital innovation eller initiativer mod misinformation.

For danske medier som Politiken og Berlingske åbner det nye vindue enestående muligheder for at score millioner ud over den nationale mediestøtte.

For det første har større, etablerede medier med ansøgningsafdelinger en klar fordel, og vi ved jo allerede, at Politiken og Berlingske er danske mestre i at opnå det makimale antal skatteyderbetalte millioner. Mindre, kritiske eller nye stemmer bliver udkonkurreret, de har ikke en chance mod støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum. Desuden er evalueringen af ansøgninger ofte foretaget af eksperter fra samme kredse.

For det andet: Lad os sige, at Berlingske/Politiken laver et projekt med svenske og norske medier. Det skal selvfølgelig handle om et af de emner, som EU ikke kan vente med at smide mange millioner efter.

Skal vi gætte på en kampagne om “mis- og desinformation”? Den ligger lige til højrebenet.

Opskrift: 1) ’Undersøg begrebet mis- og desinformation’ og 2) levér det, som Ursula von der Leyens EU gerne vil høre, og scor mange flere skatteyderbetalte millioner. Mere støtte. Finansiering. Ingen ben i det.

Det skal du betale. Altså udover det, som du betaler i mediestøtte.

Skal vi i øvrigt i samme ombæring gætte på, at Politikens/Berlingske fremtidige lukrative EU-projekter ikke kommer til at handle om at undersøge og afsløre EU-korruption, immigration, klimabedrag og andre hårde emner, hvor EU konsekvent fejler.

Nej, spil den sikkert. Spil på misinformation, jubelhistorier om magten og eliten, vær deres nyttige idiot. Og millionerne kommer.

Det er faktisk bare at fortsætte den nuværende kurs – den fører direkte til krukken med guld. Bare forstærk den anelse, så skulle den være hjemme.

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Den af magten besluttede retning

Når en stor del af økonomien kommer fra offentlige kilder (national støtte og EU-projekter), vil der blive produceret endnu mere af det, der matcher donorernes prioriteringer: EU-positive historier, fokus på “desinformation”, klima, migration, diversitet og mere i den dur.

Kritisk dækning af EU’s egen magtudøvelse, bureaukrati eller fejl vil blive yderligere nedprioriteret.

Historien viser, at offentlig finansiering ikke er (tilstræbt) neutral – pengene følger de politiske dagsordener hos dem, der uddeler dem.

Og hvad betyder kaskaderne af skatteyderbetalte millioner for mediernes incitament til at opnå nye abonnenter og fastholde de abonnenter med seriøs, kritisk, (tilstræbt) objektiv, ægte nysgerrig journalistik?

Mediernes brede folkelige stemme er allerede gået i tusind stykker, manus fylder allerede voldsomt i det samlede mediebillede. Det har vi set med corona, sundhed, immigration, klima og den fuldstændigt hysteriske orkestrerede smæde mod udvalgte individer, der er udgør en trussel for den af magten besluttede retning. Tag Robert F. Kennedy Jr. som et konkret eksempel på det.

Tidligere EU-finansierede journalistik-projekter har allerede mødt kritik for at begunstige narrativer tæt på mainstream-EU-linjen.

Når Berlingske og Politiken fra 2028 konkurrerer om de samme, spritnye, skatteyderbetalte million-puljer, tror du så de vil have betænkeligheder ved at tilpasse sig for at vinde kaskaderne af EU-bevillinger?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Ursula Von der Leyen bruger Orbáns nederlag til at presse på for afskaffelse af vetoret i EU’s udenrigspolitik. EU-Kommissionens formand siger, at resultatet af valget i Ungarn giver regeringerne ”momentum” til at ændre reglerne.

”Regeringerne bør kunne gennemføre EU-politikker – herunder sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine – med kvalificeret flertal i stedet for at lade enkelte lande have vetoret,“ sagde hun til flere mikrofonholdende journalister i Bruxelles.

Under Orbán, der har været Ungarns premierminister i 16 år, har Ungarn gentagne gange blokeret udenrigspolitiske beslutninger.

”Overgang til kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken er en vigtig måde at undgå de systematiske blokeringer, som vi har set tidligere,“ sagde hun, og opfordrede regeringerne, som skal godkende enhver ændring, til at ”bruge momentum nu”.

Tilmeld dig Psst!s nyhedsbrev lige her. Du hjælper Psst! med at køre på, og du får selv et fedt, unikt, journalistisk produkt.

Mere overstatslighed

Ursula von der Leyens vej fremad, som hun i øvrigt vil ind på i en rasende fart, betyder konkret, at nogle lande – EU-positive eller ej – i praksis risikerer at skulle acceptere beslutninger, de er imod. Endda lodret imod.

Det betyder konkret:

Hvis forslaget går igennem, får EU-institutionerne (Kommissionen og et flertal i Rådet) langt mere reel magt til at føre en fælles udenrigspolitik, selv når nationale regeringer mener, det strider mod deres interesser eller vælgeres vilje.

Det er et klart skridt i retning af mere overstatslighed – altså at flytte suverænitet fra de enkelte nationer til Bruxelles.

Ursula von der Leyen præsenterer det som en nødvendig modernisering for at gøre EU mere handlekraftigt i en urolig verden.

Det kan også ses som et opportunistisk forsøg på at udnytte Orbáns fald til at centralisere magten yderligere og mindske de nationale veto-muligheder permanent.

Ursula von der Leyen søger igen have mere magt til EU på bekostning af de nationale regeringers vetoret, og det vil åbenlyst gøre Unionen markant mere overstatslig på et særdeles centralt område som udenrigspolitik.

Kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken kræver traktatændring (enstemmighed i Rådet + ratificering i alle medlemslande, inklusiv Danmark). Det er ikke noget, von der Leyen bare kan “gennemføre” med et pennestrøg. Hun kan presse på, men permanent afskaffelse af veto er en tung proces.

I det her tilfælde taler vi altså om en langsigtet ambition snarere end noget, der “går igennem” hurtigt.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Som hånd i handske

Mere, ustoppelig, magt til Ursula von der Leyens version af EU passer også som hånd i handske med det, der er på vej.

Og det, der er på vej, er ikke for sjovt. Det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved.

Vi står netop nu midt i forberedelserne til det næste flerårige finansielle rammeværk (MFF) for 2028–2034, som skal forhandles færdig i løbet af 2026–2027 (med andre ord: EU-budgettet red.).

Det er her EU’s langsigtede budget på omkring 1,8–2 billioner euro (plus gældsafdrag) skal fastlægges. Samtidig skal der findes finansiering til fortsat støtte til Ukraine (op mod 90 mia. euro i 2026–2027 via lån og/eller russiske aktiver), og fra 2028 begynder tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gælden (corona-genopretningsfonden), som von der Leyen var hovedarkitekten bag.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Psst!-tegner Mads Ortmanns fortolkning af Europas ukronede og uvalgte dronning. Tegning: Mads Ortmann.

15.000 milliarder kroner

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner – det er 15.000 milliarder kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2026-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65-70 procent.

Hvad skal det næste EU super-budget så (blandt andet) indeholde – ifølge Ursula von der Leyen?

Svaret på det spørgsmål får du her:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme. EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller for den sags skyld Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller fx Ukraine-pakker. Det betyder, at veto-retten afskaffes.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – status usikker.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Ursula von der Leyen har forsøgt at oprette en egen ‘intelligence cell’ under Kommissionens generalsekretariat (annonceret november 2025), som skulle samle nationale efterretninger til analyse af hybride trusler – direkte under hendes tilsyn. Planen har mødt modstand selv fra Kaja Kallas og flere medlemslande, og virker til siden at være blevet skaleret ned. Men det får vi jo at se.

Annonceret november 2025 – skal efter planen/forslaget finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold.

Officielt et initiativ mod fremmed desinformation – ifølge kritikerne et værktøj til at definere og kontrollere offentlig debat centralt fra Bruxelles.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner – i danske tilfælde udover dansk mediestøtte.

Det vil altså sige, at for eksempel Berlingske og Politiken, der i forvejen støvsuger hver en mulig krone fra mediestøtten (de har folk ansat til præcis det) også vil kunne opnå ”EU-finansiering”, hvis altså Ursula finder dem værdige.

Så behøver de ’uafhængige’ medier snart ikke længere kunder. De kan bare skrive til magten (læs: please magten, red.) – altså videreføre den nuværende linje ud i ekstremerne.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og det er ifølge Ursula von der Leyen “effektivt”.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Værsgo!

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er (blandt andet) i det perspektiv, at du skal se Ursula von der Leyens aggressive powergrab-play mod at få afskaffet veto-retten.

Det er derfor, du skal se Ursula von der Leyens mange udmeldinger, der altid har det til fælles, at de går imod mere magt, mere overstatslighed, patent på ‘sandhed’, flere penge, flere beføjelser og rendyrket totalitarisme, i en større sammenhæng.

Mens disse initiativer – fra von der Leyens egen efterretningstjeneste til Democracy Shield og direkte EU-støtte til medier – er blevet bredt omtalt i internationale medier som Euractiv, Financial Times og Politico, har de fleste danske etablerede medier valgt at tie stille. Der findes ingen væsentlig dækning af planerne om en Kommissions-ejet efterretningsenhed eller risikoen for, at Bruxelles får direkte indflydelse på, hvilke danske medier der får millioner i ekstra støtte.

Værsgo og skyl!

Og vil du ikke også forklare, hvorfor dine danske medier ikke informerer dig?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Bilderberg er et årligt, kun for inviterede-forum, der blev grundlagt i 1954 på Hotel de Bilderberg i Holland.

Formålet var dengang at styrke transatlantisk samarbejde mellem Europa og Nordamerika og forhindre ny krig i kølvandet på Anden Verdenskrig. I dag er Bilderberg noget ganske andet, men det vender vi tilbage til.

Bilderberg-møderne samler 120–150 personer fra politik, erhvervsliv, finans, medier, den akademiske verden og Big Tech til tre dages lukkede samtaler. Og hele fire danskere er ifølge en lækket deltagerliste, der cirkulerer vidt og bredt, deltager i de hemmelige samtaler.

De fire danskere er:

Mette Frederiksen, Margrethe Vestager, Jeppe Christiansen, CEO for og grundlægger af Maj Invest (investeringsvirksomhed, der forvalter omkring 15 milliarder USD i værdier for institutionelle kunder samt private investorer) og Britt Meelby Jensen fra Ambu – en dansk medicoteknologisk virksomhed (MedTech), der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Hemmelig dagsorden

Du finder ingen oplysninger om, at Frederiksen har Bilderberg på programmet.

De danske medier skriver intet om det. Statsministeriet selv skriver intet om det. Der er ingen konkrete rejseplaner. Det hele synes at være hemmeligt, og sådan er det nu engang også med Bilderberg-møderne.

Den lækkede deltagerliste er ellers efter alt at dømme autentisk.

Side 2 af den lækkede deltagerliste gemmer på A-liste-navne som Ursula, Kallas og selvfølgelig Mette Frederiksen, der ellers har tralvt med regeringsforhandlingerne. Screenshot fra X.

Uafhængige journalister, der har dækket Bilderberg-møderne i årevis, godtager den, og listen cirkulerer som sagt vidt og bredt på X (Twitter), Facebook, Reddit og alle de andre.

Listen viser landekoder og navne på ca. 120–150 personer. Navne som Ursula von der Leyen, Kaja Kallas, Mark Rutte (NATO), Alex Karp (Palantir), Eric Schmidt, Peter Thiel, Satya Nadella og den skandaleramte nordmand Børge Brende (WEF), der havde et meget varmt og nært venskab med Jeffrey Epstein længe efter Epstein var blevet dømt første gang, figurerer på listen.

Dagsordenen til Bilderberg-mødet 2026 er naturligvis også hemmelig, og det plejer at være sådan, at dagsordenen og deltagerne først bliver offentliggjort efter de tre dage med hemmelige samtaler, er afholdt. Sådan var det også sidste år, hvor man efterfølgende kunne læse, at nogle af emnerne på dagsordenen var migration, affolkning (depopulation), AI og Ukraine.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

Chatham House-reglerne

Så måske vi om nogle dage bliver kloge på, hvad de hemmelige samtaler mon (i brede termer) har handlet om.

Men SÅ bliver vi med statsgaranti heller ikke klogere, for Bilderberg-møderne foregår under Chatham House-reglerne: Du må gerne bruge det, du hører, men du må ikke citere hvem der sagde hvad.

Der tages ingen beslutninger, der foretages ingen afstemninger, og der udsendes ingen officiel rapport.

Hemmelighedskræmmeriet er efter alt at dømme årsagen til, at Bilderberg er blevet beskyldt for alt fra at vælge præsidenter til at planlægge “New World Order” siden 1950’erne.

Nogle af teorierne er vilde (Illuminati, reptilianere osv.), men kernen – at en lille kreds af ultra-indflydelsesrige og magtfulde mennesker koordinerer global politik bag kulisserne – lever videre, fordi den enkle sandhed er, at det netop er de mennesker, der mødes og taler hemmeligt hvert år.

Så på den måde minder Bilderberg om WEF. Begge er blevet symboler på “globalisterne”, der taler om migration, AI, energi, klima, affolkning og migration på lukkede møder, mens almindelige mennesker oplever konsekvenserne af elitens hyggelige og ganske uskadelige ‘samtaler’.

Sammenlignet med WEF (Davos) er Bilderberg dog mere eksklusivt, mere lukket og mere “old school transatlantisk”. En privat klub for de allermest indflydelsesrige, mens WEF i dag lukker revl og krat ind, eksemplificeret med Young Global Leaders, der er at regne som juniorpraktikanter. Dem, der drømmer om at blive Bilderberg-materiale, men som endnu har lang vej og mange, mange ordrer at følge for at komme dertil.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Rigtig god fornøjelse

Psst! ønsker i hvert alle statsministre, EU-kommissærer, NATO-generalsekretærer, BlackRock-chefer, Google/Alphabet-folk, Palantir-bossen og ’medie’redaktører fra The Economist og Bloomberg nogle rigtigt gode møder i Washington i de kommende dage.

Og Psst! ønsker naturligvis ikke mindst alle fire danskere et rigtigt godt og hyggeligt Bilderberg-møde.

Her kan man så forestille sig, at de fire danskere vil kæmpe for Danmark, og man kan også forestille sig, at de bare vil kæmpe for sig selv.

Det ved vi ikke, og finder heller ikke ud af det.

Nå, men knæk og bræk.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Den politiske union EU har i årevis solgt en fortælling om at kontinentet Europa er verdens mest grønne og moralske kontinent. I en grad, så vi hellere end gerne kyler sund fornuft i skraldespanden, og i stedet overgiver os til fri fantasi og luftkasteller. Der selvfølgelig koster milliarder og atter milliarder af Euro, for det gør det jo altid.

Det er for eksempel det kemiske fodertilsætningsmiddel Bovaer, der jo gjorde så meget skade, at det er langt værre end et luftkastel, et konkret eksempel på.

I EU’s version af kontinentet Europa nedlægger vi raffinaderier, indfører CO2-afgifter, subsidierer vind og sol, og siger højt, flot og længe, at vi skal væk fra fossile brændsler – især dem fra “beskidte” kilder som Rusland.

Samtidig har vi i Europa – i sagens natur – gjort os ekstremt sårbare.

Raffinaderikapaciteten i Europa er faldet markant de seneste 10-15 år. Flere anlæg er lukket ned på grund af klimapolitik og stramme miljøkrav i en grad, så det ikke længere løb rundt.

Vi gjorde os selv afhængige af russisk råolie og produkter – indtil sanktionerne efter 2022 tvang os til at vende os mod Mellemøsten i stedet.

Resultatet er, at Europa er nu nettoimportør af jetbrændstof (kerosene) på omkring 30 procent af forbruget, og meget af det kom via Hormuzstrædet.

Energianalytikerfirmaet Kpler estimerer, at lukningen af Hormuz fjernede ca. 300.000 tønder pr. dag af jetbrændstof til Europa – hvilket svarer til en betydelig del af importen (især til Nordeuropa).

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af historierne siden sidste nyhedsbrev. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Europa “tørster” allerede efter jetbrændstof

Det politiske medie Politico bringer her en historie om, at Europas lufthavne allerede ”tørster efter jetbrændstof”, og skal man tro Politicos kilde, George Shaw, senior oliemarkedsanalytiker hos Kple, er det en alvorlig sag for Europa, hvis Hormuzstrædet forbliver lukket.

Derudover citerer Politico mediet Argus:

”Prisen på europæisk jetbrændstof nåede torsdag en rekord på 1.900 dollar pr. metrisk ton. Indtil videre har lufthavnene på kontinentet nok brændstof til at holde flyene i luften, men Argus advarer om potentielle mangler fremover. Ifølge mediet kan Portugal løbe tør for jetbrændstof om fire måneder, mens Ungarn kan være tør om fem måneder, Danmark om seks, Italien og Tyskland om syv, og Frankrig og Irland om otte måneder.”

Og så er der kloge lande som for eksempel Polen, der stort set er selvforsynende med jetbrændstof, og derfor sandsynligvis ikke vil opleve en krise.

Læs også: Ursulas EU: En aldrig før set magtkoncentration

Ryanair overvejer aflysninger

Ryanairs administrerende direktør Michael O’Leary siger til den irske tv-station ITV, at hans flyselskab overvejer at aflyse ”5-10 procent af afgangene i maj, juni og juli”, hvis krigen fortsætter ind i maj eller juni.

Budgetflyselskabets topchef advarer:

“Flyselskaberne ikke vil have fleksibilitet til at vælge, hvilke ruter der skal ofres. Vi regner med at få besked med fem til syv dages varsel.”

Allerede før krigen i Mellemøsten havde flyselskaberne advaret om, at EU stod over for et strukturelt underskud af petroleum (kerosene), blandt andet på grund af sanktioner mod russisk olie og faldende raffinaderikapacitet i Europa. Europæisk produktion af jetbrændstof er afhængig af import af råolie, primært fra Mellemøsten.

”Europa har i lang tid været nettoimportør af jetbrændstof, hvor import udgør omkring 30 procent af det regionale behov,“ advarede flyselskabslobbyen International Air Transport Association (IATA) sidste år.”

”Denne stigende afhængighed af import, kombineret med ujævn infrastrukturudvikling, understreger risikoen for lokale mangler og prisudsving – især hvis geopolitiske chok eller sanktioner yderligere begrænser den globale tilgængelighed af jetbrændstof,“ skrev IATA i sin analyse fra 2025, der nu er blevet indhentet af virkeligheden.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

Dydigt – på papiret

Og så rammer virkeligheden: En krig i Mellemøsten (som denne med Iran) lukker strædet, priserne på jetbrændstof eksploderer til rekordniveauer, og pludselig tales der om aflyste fly, dyrere billetter og truende mangler i løbet af få måneder i lande som UK, Frankrig, Tyskland, Danmark og flere endnu.

Det er ikke bare uheldig timing. Det er en selvpåført sårbarhed – nok engang by design af den politiske union EU (der af mange fejlagtigt forveksles med kontinentet Europa).

EU har prioriteret symbolske grønne målsætninger over reel energisikkerhed og pragmatisme. I stedet for at beholde en robust raffinaderisektor, der kunne behandle forskellige råolietyper, har vi valgt at importere færdigraffineret jetbrændstof fra ustabile regioner – mens vi samtidig straffer forbruget herhjemme med afgifter.

Vi ved allerede med sikkerhed: Det er altid den almindelige europæiske skatteyder/forbruger, der betaler regningen.

Enten gennem højere flypriser, aflyste ferier, dyrere varer (fordi fragt og logistik bliver ramt), eller gennem statsstøttepakker, der finansieres af skatter.

Elitens håndlangere i Bruxelles kan fortsætte med at tale om “grøn omstilling” og “strategisk autonomi”, mens virkeligheden viser, at vi stadig er dybt afhængige af olie – bare fra andre leverandører, der er mindst lige så geopolitisk risikable.

Dydigt på papiret, uansvarligt i praksis.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Klassisk EU: De ‘rigtige’ bliver smurt – regningen socialiseres ud

Den ‘grønne omstilling’ er ikke kun klimapolitik – det er blevet en kæmpe pengemaskine, hvor ufatteligt store milliardbeløb, tusindvis af milliarder, flyder rundt og ender i nøje udvalgte lommer.

EU’s egen European Green Deal blev lanceret med løfter om at mobilisere mindst 1 billion euro (1.000 milliarder euro) i investeringer over ti år – en blanding af offentlige midler, statsstøtte og privat kapital.

Senere estimater fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og andre peger på, at EU årligt skal bruge omkring 1,2 billion euro ekstra for at nå 2030-målene – det er 8 procent af EU’s samlede BNP.

Det er ikke småpenge, og hvem får del i kagen?

Store virksomheder inden for vedvarende energi, batterier, hydrogen, vindmøller og solceller (mange af dem europæiske giganter, men også med stærke lobby-kræfter fra Kina og USA).

Konsulentfirmaer, der laver “bæredygtighedsrapportering” og compliance.

Grønne NGO’er og lobbyorganisationer, der får støtte til at presse på for mere regulering.

Finanssektoren, der skaber nye “grønne” obligationer, fonde og ESG-produkter, som de kan tjene gebyrer på.

Green Deal-området er et af de mest lobbyede i hele EU-Kommissionen, og det er naturligvis ikke tilfældigt. Når man laver tusindvis af sider med regulering (CSRD, taxonomy, Fit for 55, Carbon Border Adjustment osv.), så skaber man samtidig en enorm efterspørgsel efter ”grønne løsninger”, som kun de rigtige spillere kan levere – ofte med statsstøtte eller subsidier oveni.

Samtidig ser vi, hvordan almindelige europæere betaler dobbelt: Via højere energipriser, afgifter og CO₂-kvoter, der presser industri og forbrug. Og via skatter, der finansierer subsidierne til vind, sol og “net-zero-teknologi” (fx Tysklands godkendte 3 milliarder euro i statsstøtte til cleantech, eller EU’s planer om 100 milliarder euro til ren industri).

Og når det så går galt – som nu med jetbrændstof-krisen, fordi vi har nedlagt raffinaderier og gjort os afhængige af ustabile importkilder – så er det igen skatteyderen, der skal redde situationen med dyrere flybilletter, aflyste ruter eller nye støttepakker.

Det er klassisk EU – bare pakket ind i grønt papir: De rigtige mennesker og virksomheder bliver smurt godt (subsidier, kontrakter, markedsandele), mens risikoen og regningen socialiseres ud til den brede befolkning. De almindelige skatteydere.

Moraliserende retorik om “redde planeten” gør det helt efter planen sværere at stille kritiske spørgsmål – for hvem kan dog være imod det?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Tirsdag udførte belgisk politi en razzia på Europakollegiet og hovedkvarteret for EU’s udenrigstjeneste.

EU’s tidligere udenrigspolitiske chef, italieneren Federica Mogherini, er mistænkt for korruption og bedrageri. Det annoncerede den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i en pressemeddelelse onsdag. EPPO er ansvarlig for at efterforske og retsforfølge forbrydelser, der påvirker EU’s finansielle interesser.

EU’s udenrigschef er en endog meget høj EU-post. Det er for perspektiveringens skyld den position, som estiske Kaja Kallas for tiden bestrider.

Også Stefano Sannino, en højtstående embedsmand i Europa-Kommissionen og tidligere generalsekretær for European External Action Service (EEAS), blev også arresteret og afhørt, ligesom Cesare Zegretti, vicedirektør for Europakollegiets Uddannelses- og projektafdeling.

Onsdag blev alle tre formelt informeret om korruptionsmistankerne mod dem, meddeler EPPO.

Anklagerne mod de tre personer vedrører ifølge EPPO “indkøbssvindel, korruption, interessekonflikter og brud på professionel hemmeligholdelse”.

Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Korruption og interessekonflikt

EU’s Udenrigstjeneste og eliteskolen Europakollegiet er i centrum for efterforskningen.

Sagen handler konkret om formodet svindel i forbindelse med en EU-finansieret uddannelse målrettet yngre diplomater.

Sagen tager sit udspring i Europakollegiet, et anerkendt universitet i Brügge, som Federica Mogherini har stået i spidsen for siden 2020.

EU’s uafhængige offentlige anklager Eppo mistænker, at der var korruption og interessekonflikt involveret, da Europakollegiet vandt et udbud om et træningsprogram for kommende EU-diplomater.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

DR: Højrefløjen vil ”bruge sagen” mod Ursula

Herhjemme har DR ‘dækket’ sagen på en måde, så man ikke har en chance for at finde ud af, hvad sagen reelt handler om, men det er tydeligvis heller ikke det vigtige for DR.

Til gengæld synes det vigtigt for DR at ’analysere’ sig frem til, at ”særligt europaparlamentarikere fra højrefløjen vil bruge sagen mod Ursula von der Leyen.”

Sikke nogle frække politikere på den ’højrefløj’, som DR omtaler. Tænk sig, sådan at ville have svar på endnu en korruptionssag. Tsk tsk.

Mediet Politico fortæller, at både Ursula von der Leyen og Kaja Kallas allerede har været ude og distancere sig selv fra korruptionsanklagerne. Den historie kan du læse her.

”Efter at de belgiske myndigheder tirsdag gennemførte nattelige razziaer og anholdte EU’s tidligere topdiplomat Federica Mogherini og tidligere generalsekretær i European External Action Service (EEAS), Stefano Sannino, afviste kommissionsembedsmænd det som et EEAS-problem — med bemærkningen af, at selvom Sannino overtog et topjob i Kommissionen tidligere i år, går undersøgelsen tilbage til hans tidligere rolle,” skriver Politico.

Læs også: Analyse af Ursulas EU: En aldrig før set magtkoncentration

En af mange korruptionssager

Sagen er den seneste i en række korruptionsskandaler inden for EU-maskineriet i de senere år.

I den såkaldte Qatargate og den efterfølgende Huaweigate var det Europa-Parlamentet, der var i fokus.

Qatargate var en stor korruptionsskandale i EU-Parlamentet, der kom for dagens lys i december 2022. Den involverer anklager om, at medlemmer af parlamentet (MEPs), assistenter og lobbyister blev bestukket med penge, gaver og tjenester fra Qatar (og senere også Marokko og Mauretanien) for at påvirke EU-beslutninger. Målet var at forbedre disse landes image og blokere kritik af menneskerettigheder (f.eks. i forbindelse med VM i Qatar).

Belgisk politi gennemførte razziaer i Bruxelles og konfiskerede over 1,5 mio. euro i kontanter fra tasker i hjem og kontorer. Fire personer blev anholdt omgående: Den græske MEP og daværende vicepræsident Eva Kaili, hendes partner Francesco Giorgi, tidligere italiensk MEP Antonio Panzeri og fagforeningsleder Luca Visentini. Og flere anholdelser fulgte.

Anklagerne omfattede medlemskab af kriminel organisation, korruption, hvidvask og organiserede forsøg på at manipulere over 300 EU-beslutninger.

Efter cirka 3 år er ingen blevet endeligt dømt i Qatargate. Sagen er fortsat i gang i Belgien efter næsten tre år, med forsinkelser og ’udfordringer’ – som for eksempel, at EU-Parlamentets afviser immunitetsophævelse for tiltalte parlamentsmedlemmer.

Man passer vel godt på sine egne.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

I Ursulas egen stab

Huaweigate (eller Huawei-sagen) er en korruptionsskandale i EU-Parlamentet, der brød frem i marts 2025. Den involverer anklager om, at det kinesiske tech-selskab Huawei bestak medlemmer af parlamentet (MEPs), assistenter og lobbyister med penge, gaver (f.eks. fodboldbilletter, luksusrejser til Kina) og tjenester for at påvirke EU-politik. Målet var at blokere restriktioner mod Huaweis 5G-udstyr i Europa, som er et sikkerhedsspørgsmål pga. frygt for kinesisk overvågning. Det minder om Qatargate, men fokuserer på kinesisk indflydelse.

Da den sag er forholdsvis ny, er der i sagens natur heller ikke faldet domme her.

Og nu er korruptionsanklagerne altså ankommet i Kommissionsformand Ursula von der Leyens egen stab.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Medierne informerer dig ganske enkelt ikke – det må du leve med. Og du må acceptere det (kan jeg sagtens sige – har selv meget svært ved det).

Årsagen er: De store etablerede medier har øjnene rettet stift mod de EU-millioner, som Ursula von der Leyen har lovet dem. Psst! er i øvrigt det eneste medie, der overhovedet har nævnt den vinkel. Medierne selv kommer ikke ligefrem til at skilte med det. Det ved du godt, ikke? De øjner mediestøtte OG direkte EU-finansiering. Millionerne kommer til at vælte ind. Kunderne bliver overflødige. Det sidste bånd bliver skåret. Rendyrket propaganda.

Medierne skal ikke have noget klinket. Den vagthund er tæmmet. Købt og betalt.

Medierne er ikke frie og uafhængige, de er magtens og pengenes værktøj. De er ikke kritiske på vegne af den almindelige europæiske skatteydere, og nysgerrigheden – den ægte nysgerrighed – er fuldstændigt død og begravet.

Slut med at pibe over det – det gør ondt, og følelsen af (endnu) et utilgiveligt svigt er overvældende, men det er bare sådan, det er.  

Psst! vil altid være et uafhængigt medie. Altid. Hadet, hånden, udskamningen er afleveret, og det rørte os ikke. Vi vandt. Og vi har brug for dig – vi skal kunne gå all in. Derfor: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Enkeltsager giver mangelfuldt perspektiv

Efter Psst!s seneste artikler om Ursula von der Leyens EU, står det klart, at det giver et mangelfuldt perspektiv at fokusere på en enkelt sag ad gangen. Den går ikke længere.

Ursula von der Leyen vil ikke ’bare’ have, at det næste EU-budget bliver et super-budget, der får det nuværende budget til at ligne en tur i den billige rutsjebane.

Hun vil ikke bare have et ”EU-skjold for demokrati”.

Hun vil ikke bare have sit sandheds-ministerium. Sit sandheds-patent.

Hun vil ikke bare sende 1000 haste-milliarder til Ukraine uden overhovedet at nævne den glødende korruption i Ukraines absolutte top.

Hun vil ikke bare have sin egen efterretningstjeneste.

Hun vil ikke bare have et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

Og hun vil ikke bare have et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition.

Vi kan blive VED, der er meget mere.

Og det er pointen her. Vi bliver nødt til at se de her initiativer i en større sammenhæng. I en samlet pakke.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ikke enkeltsager – et system

Det er ikke (længere) en mavefornemmelse, det er et mønster.

Når man lægger brikkerne sammen, er det et system:

En kommissionsformand, der personligt forhandler milliardkontrakter via tekstbeskeder og nægter at vise dem (Pfizergate). Skaffer egne medlemsstater uhyrlige, ubegribelige og 100% ugennemsigtige milliard-regninger. Multi-milliard-regninger. På ingenting – absolut ingenting. Psst! har gennemgået Danmark som et eksempel på det – den historie finder du lige her.

En kommissionsformand, der nu vil have medlemslandene til at aflevere 0,2 % af deres BNP direkte til en krig uden en anden strategi end “Rusland skal tabe”. Og til et land, hvis absolutte top er sølet ind i glødende korruption. Hvilket hun ikke finder værd at nævne.

En kommissionsformand, der vil have et EU-superbudget, og gøre EU til en permanent gældsunion. 

En kommissionsformand, der vil oprette et nyt overvågningscenter, en ny efterretningsenhed og et medie-støtteprogram, alt sammen defineret af hende selv og hendes folk.

Det er ikke længere politik. Det er en magtkoncentration, som EU aldrig før har set. Det sker under parolen “beskyttelse af demokratiet”, mens det reelt fjerner demokratiske kontrolmekanismer: Nationale parlamenter mister vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitik (hun vil fx have kvalificeret flertal). 

Nationale budgetter tømmes direkte til Bruxelles uden om folkevalgte. 

Kritisk journalistik risikerer at blive stemplet som “informationsmanipulation” og miste støtte (eller blive bedømt af ’fact-checkere’, der er finansieret af samme system).

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Snigende totalitairisme

Ursula von der Leyens EU er snigende totalitarisme, ikke den gamle slags med tanks på gaden, men en bureaukratisk, finansiel og digital variant. Den kalder sig selv “europæisk demokrati”, men fungerer mere og mere som en post-demokratisk teknokrati, hvor én person og hendes inderkreds definerer, hvad der er “sandhed”, “sikkerhed” og “europæiske værdier”.

Der er næsten ingen reel modstand, intet kritisk fokus, i de store medier. Tværtimod. Mange af dem står klar med åbne hænder til de nye EU-mediemidler. Det er en selvforstærkende spiral.

Ursula von der Leyens magt er vokset ud over enhver demokratisk kontrol, og bruger nu krig, krise, demokrati og beskyttelse som undskyldning for hendes vej frem.

Hvor stopper det? Og hvem stopper det, når både pengene og fortællingen kommer fra samme sted?

Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

8 konkrete mekanismer

Her er 8 konkrete mekanismer til magtcentralisering, som Ursula von der Leyen enten allerede har fået igennem eller lige nu arbejder på at få igennem. Det er ikke teori – det er lovforslag, breve, taler og beslutninger, der ligger på bordet i 2025. NU:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme.Det er ganske enkelt EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller Ukraine-pakker.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – skal besluttes på topmødet i december.

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Annonceret november 2025 – skal finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold via DSA.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner euro uden at skulle igennem dansk mediestøtte.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og hun forsvarer det som “effektivt”.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Resultat i praksis

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er ikke længere “mellemstatsligt samarbejde”. Det er en føderal kerne, der låser sig fast – og hvor den mest magtfulde person er en kommissionsformand, der ikke er valgt af vælgere og ikke kan fjernes af vælgere. En kommissionsformand hvis magt aldrig er set lige i Europa.

Det er dét, der menes med “centraliseret magtudvidelse” – og det sker ikke med et brag, men med 8 små, “nødvendige” skridt, der hver især bliver solgt som “beskyttelse af Europa”. Under fanen “demokrati”.

‘Medierne’ dækker det på samme vis.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Før døren smækker

Når alt er på plads – når pengene flyder direkte fra din løncheck til Bruxelles, når din ytringsfrihed vurderes af et EU-finansieret center, når de medier, du troede var frie og uafhængige, får deres fede løn fra samme sted, som de skal granske – er det for sent at råbe op.

Det er så bare sådan, det er. Så ER det sket.

Så er Europa ikke længere 27 frie nationer, der samarbejder.

Europa er blevet én centralstyret superstat med én uvalgt dronning på toppen.

Ursula von der Leyen har ikke kuppet magten med våben.

Hun har gjort det med “demokrati”, “krise”, “solidaritet” og milliarder af euro, som du og jeg betaler.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi er på vej mod et post-demokratisk EU.

Spørgsmålet er, om vi når at vågne, før døren smækker.

**

Ovenstående er Psst!s 100% uafhængige analyse af Ursula von der Leyens EU, og vi diskuterer gerne tingenes tilstand med en hvilken som helst central aktør. Vi ville ønske, at NOGEN ønskede at diskutere, svare og stille modspørgsmål.

Åben invitation hermed afleveret.

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ursula von der Leyen, historisk magtfuld formand for EU-Kommissionen, er i gang med at etablere en ny EU-efterretningsenhed, som efter planen ”skal koordinere og forbedre brugen af efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale efterretningstjenester”.

Planen er ikke officielt præsenteret for alle 27 medlemsstater endnu, men den er allerede i en tidlig fase og bliver drevet af Kommissionens generalsekretariat.

Det skriver medier som Politico, Reuters og Financial Times.

Formålet er – ifølge EU-Kommissionen – at styrke EU’s evne til at håndtere hybride trusler, som cyberangreb, sabotage og udenlandsk indblanding – især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og usikkerheder om amerikansk støtte under Trump-administrationen.

Historien her læste modtagerne af Psst!s nyhedsbrev for over en uge siden. Og efter 8-9 dage er Psst! stadigvæk langt foran de etablerede danske medier, der ikke ønsker at rette kritisk fokus mod Ursula, som har lovet medierne millioner og atter millioner i det næste EU-superbudget. Derfor skal den nu ud til alle. Du finder alle informationer om nyhedsbrevet lige her.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Baggrund og detaljer

Den nye enhed (ofte kaldet en “intelligence cell” eller koordineringsorgan) vil ansætte embedsmænd fra EU’s efterretningsmiljøer, herunder folk udstationeret fra nationale tjenester.

Den skal så samle og analysere data for fælles EU-formål, uden at erstatte de nationale tjenester, men ’supplere’ dem. Og supplere Ursula von der Leyen (yderligere) med en fuldstændigt enestående magt, som ingen EU-leder nogensinde har haft.

Læs også: Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

Ursulas enhed

Efterretningsenheden vil falde direkte under Ursula von der Leyens ledelse som en del af hendes bredere “sikkerhedsagenda”, der inkluderer oprettelsen af et “sikkerhedskollegium” for kommissærerne, finansiering af våben til Ukraine og lanceringen af Iris²-satellitprojektet til bedre overvågning.

Tidsplanen for Ursula von der Leyens efterretningsenhed er ikke officielt fastsat, men forslaget forventes at blive sendt til medlemsstaterne snart.

Emnet er følsomt, da efterretningssamarbejde altid handler om tillid mellem landene – og EU’s medlemsstater har historisk været tilbageholdende med at overlade kontrol til Bruxelles.

Men EU’s medlemsstater har heller aldrig haft en EU-Kommissionsformand som Ursula von der Leyen.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ny slags EU-magt

EU-Kommissionens formand har altid været en nøglefigur, men postens styrke har varieret alt efter traktater, kriser og personlige egenskaber.

Men ingen – absolut ingen – har haft magt, som Ursula von der Leyen har magt. Ikke engang i nærheden.

Hun har bygget en “inderklub” af loyale næstformænd, der sikrer hendes linje – som er en radikal anderledes top-down tilgang sammenlignet med hendes forgængeres mere kollektive model.

I hendes anden periode (fra 2024) har hun til og med påvirket nationale nomineringer, som da Frankrig skiftede kandidat for at tilfredsstille hende:

Efter von der Leyens genvalg i juli 2024 nominererede den franske præsident Emmanuel Macron den siddende kommissær Thierry Breton (ansvarlig for det indre marked) til en anden periode. Breton havde dog en anstrengt relation til von der Leyen, bl.a. på grund af offentlige udtalelser, hvor han kritiserede hendes lederskab og parti (EPP).

I midten af september 2024 bad von der Leyen ifølge Breton direkte den franske regering om at trække hans navn tilbage “af personlige grunde” – uden at tale med ham personligt. Hun tilbød til gengæld en “mere indflydelsesrig portefølje” (et højt rangeret ansvar) til en ny fransk kandidat. Dette blev set som et kompromis for at sikre Frankrig en stærk post i kommissionen, mens von der Leyen undgik en kandidat, der i modsætning til Ursula von der Leyens andre ”magtfulde consiglieri”, ikke havde svoret hende loyalitet.

Og apropos ”magtfulde consiglieri” – det var præcis de ord, som EU’s ombudsmand igennem 11 år, Emily O’Reilly, der forlod posten i februar 2025, brugte til at beskrive en uvalgt, magtfuld, og uigennemsigtig kultur i toppen af Europa-Kommissionen. Hun placerede ansvaret direkte på formand Ursula von der Leyen.

Ordet “consiglieri” bruges om rådgivere til en mafiaboss.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Kæd alle udmeldingerne sammen

At Ursula von der Leyen nu går efter at få sin egen efterretningsenhed skal naturligvis ses i lyset af hendes seneste udmeldinger:

1: Ursula von der Leyen vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Det er cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her.

2: Ursula von der Leyen vil have et “European Democracy Shield”. Læs mere om det her.

3: Vi har ifølge Ursula von der Leyen brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

4: Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

5: Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’ kan snart forvente støtte direkte fra Ursulas EU. Det vil sige, at for eksempel etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.

TROR du, at medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU kan være ’frie og uafhængige’?

Og ikke bare overlever – de kommer til at trives. Pengene kommer til at vælte ind. Helt af sig selv.

Hvorfor skulle man så tage sig af, hvad befolkningen mener? Hvorfor skulle man kritisk dække de emner, der helt åbenlyst er i offentlighedens interesse?

Svar: Det skal man da ikke.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

System til at kontrollere fortællingen

Fact-checkerne under Democracy Shield udvælges af Kommissionen.

Medie-modstandskraft-programmet finansierer kun journalister og medier, der “fremmer europæiske værdier” – igen defineret af Bruxelles.

Det nye efterretningscenter får adgang til data fra nationale tjenester – men hvem analyserer det? Embedsmænd under von der Leyen. Husk: Magtfulde consiglieri.

Det er ikke et system til at afsløre løgne.

Det er et system til at kontrollere fortællingen

Det er ikke “russisk desinformation”, de jagter.

Det er information, der ikke huer Ursula von der Leyen. Og med en ny efterretningsenhed under Kommissionen får vi det længe ønskede “sandhedscenter” i Bruxelles, oveni milliardstøtte til “god” journalistik og et super-budget, betalt af de europæiske skatteydere (dig og mig), der finansierer det hele. Velkommen til et system, hvor kritiske stemmer (dissidenter) ikke bare ignoreres – de deplatformeres, deklassificeres, defineres som trussel. Underbygget af vores ’frie og uafhængige’ etablerede massemedier.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Tegning: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du vil have 1000 milliarder kroner, og det skal besluttes her og nu?

Ok, hvad betaler vi præcist til? Og hvem betaler vi præcist til?

Du får svært ved at finde mere rimelige spørgsmål end det.

Ikke desto mindre: Ursula von der Leyen nævner det ikke engang i brevet til EU-landenes ledere. Ikke med et ord. Det rører hende helt objektivt ikke, og man kan sagtens undre sig over, hvordan man kan være så immun overfor glødende korruption i Ukraines absolutte top. Ministre, højtstående embedsfolk, forretningsforbindelser og præsidentens gode venner. Men ikke engang værd at inkludere.

Man kunne få indtrykket, at korruption på den skala er ganske normalt for Ursula von der Leyen.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ungarn sætter foden ned

Ursula von der Leyens fokus er anderledes stramt: Ukraine skal bare have 1000 milliarder kroner for 2026 og 2027, og det er endda forudsat, at krigen ophører i slut-2026.

Med andre ord: Absolut mindst 1000 milliarder kroner. Det tal er nemmere at sælge end for eksempel det dobbelte.

Derudover vil hun have et EU-budget, der er cirka 65 procent højere end det nuværende, hun vil have et EU-skjold for Demokrati, sandheds-ministerier, der slår hårdt ned på Ursula von der Leyens definition af ’mis- og desinformation’. Hun vil ”markant” støtte de etablerede medier, der ifølge von der Leyen fortæller ”sandheden”, og hun vil have sin egen efterretningstjeneste.

Men nu sætter Ungarn foden ned. På opsigtsvækkende vis.

Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, siger i dag (torsdag), at Den Europæiske Union øjeblikkeligt bør stoppe med at sende penge til den ukrainske regering efter rapporter om landets problemer med korruption.

”Der er en krigsmafia, et korrupt system, der arbejder i Ukraine, og så vil formanden for Europa-Kommissionen, fremfor at stoppe betalingerne og kræve øjeblikkelig finansiel godkendelse, sende yderligere 100 milliarder euro til Ukraine. Det er vanvittigt,” siger Peter Szijjarto til journalister i Bruxelles før et møde med sine EU-kolleger.

Rart at høre en minister repræsentere stort set alle almindelige europæiske skatteyderes holdning.

Ikke normalt, ikke spor, men rart.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Det største ubesvarede spørgsmål

Så Ungarn er ude. Belgien er bekymrede – med god grund.

Men det har Ursula von der Leyen forudset, og hun regner med, at lande som for eksempel Danmark så vil betale mere. Det står sort på hvidt i det brev, som hun mandag sendte til EU-landenes ledere.

I mellemtiden står sagens vel nok største ubesvarede spørgsmål tilbage – ganske ubesvaret.

Hvorfor forsøgte præsident Volodymyr Zelenskyj at stoppe antikorruptions-enhedens afsløringer af Zelenskyjs egen inderkreds? Hvad skulle hans interesse dog være i det?

Skal vi gennemgå?

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

”Russisk indflydelse”

I juli 2025 underskrev præsident Zelenskyj en lov, der effektivt set bragte Den Nationale Anti-Korruptions Bureau (NABU) og Den Specialiserede Anti-Korruptions Anklagemyndighed (SAPO) under direkte kontrol af den politisk udpegede statsanklager, hvilket udløste massiv kritik og protester.

Zelenskyjs officielle begrundelse for loven var, at det var nødvendigt at “rense agenturerne for russisk indflydelse” og fremskynde deres arbejde. Dette fulgte efter, at Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) arresterede to NABU-embedsmænd anklaget for at have forbindelser til Rusland.

Kritikere, anti-korruptionsaktivister og internationale partnere så dog handlingen som et forsøg på at lamme NABU’s uafhængighed og beskytte præsidentens egen inderkreds mod igangværende undersøgelser. NABU havde på det tidspunkt nærmet sig højtstående embedsmænd og forretningsforbindelser tæt på præsidenten, som senere blev impliceret i den store energikorruptionsskandale.

Den omfattende offentlige modstand (de største anti-regeringsprotester siden invasionen) og internationalt pres tvang i sidste ende Zelenskyj til at trække loven tilbage og genoprette agenturernes uafhængighed få dage senere.

At offentlig modstand og internationalt pres fik Zelenskyj til at rygsvømme i Tarzan-fart, betyder konkret, at skandalen så dagens lys.

Det var bare ikke Zelenskyjs eget ønske.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Deadline: Lige om lidt

Danske medier har fortsat ikke fortalt historien her.

Undrer det dig? BØR det undre dig?

Du bør nu holde godt øje med, hvordan den her historie bliver solgt til dig.

Deadlinen for de 1000 ekstra milliarder kroner er lige om lidt.

Hvordan bliver historien mon solgt til dig, som skal betale?

Følg godt med. Det bliver ikke kønt.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN