Ursula Von der Leyen bruger Orbáns nederlag til at presse på for afskaffelse af vetoret i EU’s udenrigspolitik. EU-Kommissionens formand siger, at resultatet af valget i Ungarn giver regeringerne ”momentum” til at ændre reglerne.

”Regeringerne bør kunne gennemføre EU-politikker – herunder sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine – med kvalificeret flertal i stedet for at lade enkelte lande have vetoret,“ sagde hun til flere mikrofonholdende journalister i Bruxelles.

Under Orbán, der har været Ungarns premierminister i 16 år, har Ungarn gentagne gange blokeret udenrigspolitiske beslutninger.

”Overgang til kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken er en vigtig måde at undgå de systematiske blokeringer, som vi har set tidligere,“ sagde hun, og opfordrede regeringerne, som skal godkende enhver ændring, til at ”bruge momentum nu”.

Tilmeld dig Psst!s nyhedsbrev lige her. Du hjælper Psst! med at køre på, og du får selv et fedt, unikt, journalistisk produkt.

Mere overstatslighed

Ursula von der Leyens vej fremad, som hun i øvrigt vil ind på i en rasende fart, betyder konkret, at nogle lande – EU-positive eller ej – i praksis risikerer at skulle acceptere beslutninger, de er imod. Endda lodret imod.

Det betyder konkret:

Hvis forslaget går igennem, får EU-institutionerne (Kommissionen og et flertal i Rådet) langt mere reel magt til at føre en fælles udenrigspolitik, selv når nationale regeringer mener, det strider mod deres interesser eller vælgeres vilje.

Det er et klart skridt i retning af mere overstatslighed – altså at flytte suverænitet fra de enkelte nationer til Bruxelles.

Ursula von der Leyen præsenterer det som en nødvendig modernisering for at gøre EU mere handlekraftigt i en urolig verden.

Det kan også ses som et opportunistisk forsøg på at udnytte Orbáns fald til at centralisere magten yderligere og mindske de nationale veto-muligheder permanent.

Ursula von der Leyen søger igen have mere magt til EU på bekostning af de nationale regeringers vetoret, og det vil åbenlyst gøre Unionen markant mere overstatslig på et særdeles centralt område som udenrigspolitik.

Kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken kræver traktatændring (enstemmighed i Rådet + ratificering i alle medlemslande, inklusiv Danmark). Det er ikke noget, von der Leyen bare kan “gennemføre” med et pennestrøg. Hun kan presse på, men permanent afskaffelse af veto er en tung proces.

I det her tilfælde taler vi altså om en langsigtet ambition snarere end noget, der “går igennem” hurtigt.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Som hånd i handske

Mere, ustoppelig, magt til Ursula von der Leyens version af EU passer også som hånd i handske med det, der er på vej.

Og det, der er på vej, er ikke for sjovt. Det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved.

Vi står netop nu midt i forberedelserne til det næste flerårige finansielle rammeværk (MFF) for 2028–2034, som skal forhandles færdig i løbet af 2026–2027 (med andre ord: EU-budgettet red.).

Det er her EU’s langsigtede budget på omkring 1,8–2 billioner euro (plus gældsafdrag) skal fastlægges. Samtidig skal der findes finansiering til fortsat støtte til Ukraine (op mod 90 mia. euro i 2026–2027 via lån og/eller russiske aktiver), og fra 2028 begynder tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gælden (corona-genopretningsfonden), som von der Leyen var hovedarkitekten bag.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Psst!-tegner Mads Ortmanns fortolkning af Europas ukronede og uvalgte dronning. Tegning: Mads Ortmann.

15.000 milliarder kroner

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner – det er 15.000 milliarder kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2026-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65-70 procent.

Hvad skal det næste EU super-budget så (blandt andet) indeholde – ifølge Ursula von der Leyen?

Svaret på det spørgsmål får du her:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme. EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller for den sags skyld Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller fx Ukraine-pakker. Det betyder, at veto-retten afskaffes.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – status usikker.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Ursula von der Leyen har forsøgt at oprette en egen ‘intelligence cell’ under Kommissionens generalsekretariat (annonceret november 2025), som skulle samle nationale efterretninger til analyse af hybride trusler – direkte under hendes tilsyn. Planen har mødt modstand selv fra Kaja Kallas og flere medlemslande, og virker til siden at være blevet skaleret ned. Men det får vi jo at se.

Annonceret november 2025 – skal efter planen/forslaget finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold.

Officielt et initiativ mod fremmed desinformation – ifølge kritikerne et værktøj til at definere og kontrollere offentlig debat centralt fra Bruxelles.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner – i danske tilfælde udover dansk mediestøtte.

Det vil altså sige, at for eksempel Berlingske og Politiken, der i forvejen støvsuger hver en mulig krone fra mediestøtten (de har folk ansat til præcis det) også vil kunne opnå ”EU-finansiering”, hvis altså Ursula finder dem værdige.

Så behøver de ’uafhængige’ medier snart ikke længere kunder. De kan bare skrive til magten (læs: please magten, red.) – altså videreføre den nuværende linje ud i ekstremerne.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og det er ifølge Ursula von der Leyen “effektivt”.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Værsgo!

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er (blandt andet) i det perspektiv, at du skal se Ursula von der Leyens aggressive powergrab-play mod at få afskaffet veto-retten.

Det er derfor, du skal se Ursula von der Leyens mange udmeldinger, der altid har det til fælles, at de går imod mere magt, mere overstatslighed, patent på ‘sandhed’, flere penge, flere beføjelser og rendyrket totalitarisme, i en større sammenhæng.

Mens disse initiativer – fra von der Leyens egen efterretningstjeneste til Democracy Shield og direkte EU-støtte til medier – er blevet bredt omtalt i internationale medier som Euractiv, Financial Times og Politico, har de fleste danske etablerede medier valgt at tie stille. Der findes ingen væsentlig dækning af planerne om en Kommissions-ejet efterretningsenhed eller risikoen for, at Bruxelles får direkte indflydelse på, hvilke danske medier der får millioner i ekstra støtte.

Værsgo og skyl!

Og vil du ikke også forklare, hvorfor dine danske medier ikke informerer dig?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Den 27. februar 2025 offentliggjorde USA’s Justitsminister, Pam Bondi, “Fase 1” af Epstein-filerne, som omfattede hundredvis af sider med dokumenter, herunder flylogbøger, en redigeret kontaktliste og en “massøse-liste”.

Epstein-filerne henviser til den afdøde finansmand og dømte pædofile Jeffrey Epstein.

Filerne i hvide ringbind blev udleveret til en gruppe udvalgte modtagere. “The Epstein Files: Phase 1” stod der på mapperne.

Det skete under et arrangement i Det Hvide Hus. Bondi havde på forhånd hypet udgivelsen på Fox News, der kvitterede med at gå i ’breaking news’-mode. Vi kunne på live-tv se de begejstrede influencere (i mangel af et bedre ord måske) modtage de hvide ringbind, og nu skulle der komme smæk for skillingen.

Men da dokumenterne blev offentliggjort, viste de sig at indeholde minimalt eller intet nyt materiale. Flylog-bøgerne og kontaktlisten var allerede kendt fra tidligere retssager, for eksempel fra Ghislaine Maxwells sag, og ingen “bombshells” (opsigtsvækkende afsløringer, red.) om Epsteins netværk blev afsløret. På nogen som helst måde.

Det førte til udbredt kritik, især blandt Trumps tilhængere og konservative kommentatorer, som havde forventet tunge afsløringer.

Læs også: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

En farce af en ’afsløring’

Offentliggørelsen af filerne gik galt.

Det, Bondi havde lovet ville være afslørende dokumenter, viste sig blot at være Epsteins kontaktlister og flylogbøger fra hans private jetfly (kendt som The Lolita Express, red.), hvilket er informationer, der har været offentligt tilgængelige i årevis og i mindre censureret form.

Modtagerne af filerne, der havde håbet på en såkaldt “Epstein klientliste”, kaldte offentliggørelsen en farce og beskyldte Pam Bondi og Justitsministeriet for mørklægning.

Bondi hævdede omvendt, at FBI’s kontor i New York havde tilbageholdt dokumenter, og at hun først lige var blevet bekendt med, at der var mere materiale. Masser.

10 måneder efter vi gik i luften åbnede Psst! for bidrag. Læs om fremtiden for Psst! lige her

Hensyn til ’national sikkerhed’

Få dage efter var Pam Bondi igen på Fox News og hævdede, at FBI’s hovedkvarter havde modtaget en “lastbil fyldt med beviser” – tusindvis af dokumenter, der nu var under bearbejdning og som angiveligt ville blive offentliggjort med visse redigeringer for at beskytte ofrene og muligvis også af hensyn til “national sikkerhed.”

Det kan betyde alt og ingenting, og det er derfor fortsat uvist, om Bondi nogensinde vil offentliggøre en “fase 2”-mappe.

Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Den forsvundne ’klientliste’

Julie K. Brown er en prisvindende The Miami Herald-journalist, der har dækket Epstein-sagen i årevis. Hun siger noget interessant til Rolling Stone Magazine, som i mediebilledet er positioneret omtrent på linje med New York Times, Washington Post og CNN.

“Grundlæggende er hans telefonbog og flylogge blevet forvansket til idéen om, at der skulle findes en klientliste. Så vidt jeg ved, findes en sådan liste ikke. Jeg har aldrig hørt om den i de hundreder af interviews, jeg har lavet, blandt ofrene, i retssagsmaterialet – jeg har læst næsten hver eneste civile sag og hvert eneste dokument – og jeg har aldrig set noget, der antyder eksistensen af en klientliste,” siger hun.

Men selv hvis klientlisten ikke findes, er der fortsat utroligt mange ubesvarede spørgsmål i Epstein-sagen, som forhåbentligt/måske kan blive belyst i fremtiden.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Hvad skete der i celle nummer 9?

Da Jeffrey Epstein døde i en fængselscelle i Manhattan i 2019, blev hans død officielt klassificeret som selvmord ved hængning. Hans død var – helt objektivt – fyldt med mystiske sammenfald.

Epstein blev ifølge den officielle historie fundet død i sin celle kl. 6:30 om morgenen, erklæret som selvmord ved hængning. Hans død kom kun få uger efter, at han var blevet nægtet kaution og stod over for en retssag for omfattende sexhandel med mindreårige – en sag, der kunne have impliceret magtfulde personer.

Men så mange spørgsmål. Blandt andre:

Tidspunktet: Jeffrey Epstein forsøgte angiveligt at begå selvmord i juli 2019, cirka tre uger før hans faktiske død. Han blev fundet bevidstløs med mærker på halsen. Efter selvmordsforsøget blev han sat på selvmordsovervågning i seks dage, men derefter fjernet fra denne status af ukendte årsager, selvom hans advokater og psykologer angiveligt advarede om hans mentale tilstand.

Manglende overvågning: Fængslets sikkerhedsrutiner krævede, at fanger som Epstein blev tjekket hver 30. minut. Men natten til hans død blev han ikke tjekket i flere timer.

De to vagter, Tova Noel og Michael Thomas, der havde vagten, indrømmede senere at have forfalsket logs og sovet eller surfet på nettet i stedet for at overvåge. Eller var presset på dem så stort, at de indrømmelser var deres eneste reelle valg? Teorier, hypoteser og konklusioner overalt.

Fysiske fund: Obduktionen, udført af Dr. Barbara Sampson, konkluderede, at Epstein døde af selvmord ved hængning med et lagen bundet til køjesengen.

Men Dr. Michael Baden, en privat patolog hyret af Epsteins familie, hævdede, at det specifikke knoglebrud i Epsteins hals var mere typiske for kvælning end selvmord ved hængning. Det bidrog til mistanken om mord.

Jeffey Epsteins profil: Epsteins forbindelser til politikere, milliardærer og kongelige – herunder Bill Clinton, Prins Andrew, Donald Trump, Bill Gates og mange flere i (næsten) samme kaliber – nærer teorierne om, at han blev slået ihjel.

USAID: Fra det amerikanske folk til … medierne?!

Kameraerne virkede ikke

To kameraer, der dækkede området uden for Epsteins celle i 9 South-enheden, fungerede (angiveligt) ikke den nat, han døde. Ifølge justitsministeriet var det på grund af “tekniske fejl”.

FBI og DOJ (Department Of Justice) har tilkendegivet, at der ikke eksisterer brugbare videooptagelser fra natten til Epsteins død.

Tidligere Justitsminister William Barr har berømt erklæret omstændighederne for Epsteins død for “en perfekt storm af fejl”, men mange – inklusive Epsteins advokater og ”konspirationsteoretikere” – mente, at der var no way, at begge kameraer fejlede samtidig, at vagterne ’lige glemte’ at tjekke og alle de andre sammentræf kunne ske, hvis det ikke var på grund af urent trav.

Hvad skjuler FBI?

En af de største brikker i puslespillet er FBI’s dokumenter om Epstein, som går helt tilbage til 2007, da de overtog en efterforskning fra politiet.

Meget (eller bare noget) af det materiale er teknisk set blevet frigivet af FBI, men med så omfattende censurering, at dokumenterne nærmest er ubrugelige. Altså, du kan slet ikke læse dem. De er streget over, og i nogle tilfælde er selv Jeffrey Epsteins navn streget over. Bare for at give dig en ide.

HVIS FBI-dokumenterne blev gjort tilgængelige i fuld længde, ville de muligvis kaste lys over, hvor meget FBI vidste om Epstein og hans formue, der var anslået til 560 millioner dollars ved hans anholdelse i 2019.

Og det mener mange er lavt sat. Flere har fortalt, at han tilsyneladende besad uendelige rigdomme – at intet var ’beyond him’.

Og som altid: Nogen ved noget om pengene. Det er i hvert fald svært at forestille sig andet.

Hemmelige fly og slørede passagerlister

I 2019 fik The Miami Herald via en offentlig aktindsigt adgang til dokumenter fra U.S. Marshals Service, der registrerede inspektioner af Epsteins privatfly mellem New York og De Amerikanske Jomfruøer. Men passagernavnene var fuldstændig censurerede, hvilket gør det umuligt at se, hvem der fløj med Epstein og hvornår.

Den amerikanske luftfartsmyndighed FAA har heller ikke frigivet fulde registreringer af Epsteins flyaktiviteter gennem årene.

Ingen kan forklare hvorfor alle de navne er 100% censurerede. Og der er mange rygter.

Tag Bill Clinton fx. Søg og du vil hurtigt se, at tallet hedder 4-26 gange på ’The Lolita Express’, som Epsteins private fly blev berygtet som. Mindst 4. Og op til 26. Psst! har ingen chance for at vurdere om sandheden er det ene, andet eller tredje tal.

Og Bill Gates, hvad med ham?

Han var virkelig gode venner med Jeffrey Epstein.

Hans eks-kone Melinda har offentligt udtalt, at Bill Gates nægtede at imødekomme Melinda Gates’ inderlige ønske om, at han ikke skulle se den mand mere. Hun mødte ham selv:

”Jeg fortrød det i det sekund, jeg mødte ham. Han var personificeringen af ondskab. Jeg havde mareridt om det efterfølgende. De stakkels unge kvinder”, sagde Melinda Gates med henvisning til Epsteins mindreårige ofre. Og hun tilføjede:

”Alle øvrige spørgsmål i forhold til Bill’s forhold til Jeffrey Epstein, er op til Bill at besvare.”

Du kan se Melinda Gates’ interview med den amerikanske tv-station CBS lige her

Læs også: Bill Gates sender danske medier i ekstase

Forbindelser til efterretningstjenester?

At Epstein kunne slippe af sted med sine forbrydelser så længe og havde succes med at opnå en mild straf allerede i 2008, hvor han for første gang for alvor var i store problemer, har skabt spekulationer om han havde forbindelser til efterretningstjenester, der beskyttede ham.

Epstein-sagen er … wild stuff. Men det ved vi i forvejen.

Vi ved alle, at der blandt Epsteins mest hyppige gæster var/er ekstremt magtfulde mennesker. Rovdyr, må man formode, der vil gøre lige præcis alt for ikke at blive kaldt ud. Gammel viden.

Justitsminister Pam Bondi har indtil videre kun bidraget til flere ubesvarede spørgsmål.

Lige når man troede, at det ikke var muligt.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.