Kaja Kallas Arkiv

Ursula Von der Leyen bruger Orbáns nederlag til at presse på for afskaffelse af vetoret i EU’s udenrigspolitik. EU-Kommissionens formand siger, at resultatet af valget i Ungarn giver regeringerne ”momentum” til at ændre reglerne.

”Regeringerne bør kunne gennemføre EU-politikker – herunder sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine – med kvalificeret flertal i stedet for at lade enkelte lande have vetoret,“ sagde hun til flere mikrofonholdende journalister i Bruxelles.

Under Orbán, der har været Ungarns premierminister i 16 år, har Ungarn gentagne gange blokeret udenrigspolitiske beslutninger.

”Overgang til kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken er en vigtig måde at undgå de systematiske blokeringer, som vi har set tidligere,“ sagde hun, og opfordrede regeringerne, som skal godkende enhver ændring, til at ”bruge momentum nu”.

Tilmeld dig Psst!s nyhedsbrev lige her. Du hjælper Psst! med at køre på, og du får selv et fedt, unikt, journalistisk produkt.

Mere overstatslighed

Ursula von der Leyens vej fremad, som hun i øvrigt vil ind på i en rasende fart, betyder konkret, at nogle lande – EU-positive eller ej – i praksis risikerer at skulle acceptere beslutninger, de er imod. Endda lodret imod.

Det betyder konkret:

Hvis forslaget går igennem, får EU-institutionerne (Kommissionen og et flertal i Rådet) langt mere reel magt til at føre en fælles udenrigspolitik, selv når nationale regeringer mener, det strider mod deres interesser eller vælgeres vilje.

Det er et klart skridt i retning af mere overstatslighed – altså at flytte suverænitet fra de enkelte nationer til Bruxelles.

Ursula von der Leyen præsenterer det som en nødvendig modernisering for at gøre EU mere handlekraftigt i en urolig verden.

Det kan også ses som et opportunistisk forsøg på at udnytte Orbáns fald til at centralisere magten yderligere og mindske de nationale veto-muligheder permanent.

Ursula von der Leyen søger igen have mere magt til EU på bekostning af de nationale regeringers vetoret, og det vil åbenlyst gøre Unionen markant mere overstatslig på et særdeles centralt område som udenrigspolitik.

Kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken kræver traktatændring (enstemmighed i Rådet + ratificering i alle medlemslande, inklusiv Danmark). Det er ikke noget, von der Leyen bare kan “gennemføre” med et pennestrøg. Hun kan presse på, men permanent afskaffelse af veto er en tung proces.

I det her tilfælde taler vi altså om en langsigtet ambition snarere end noget, der “går igennem” hurtigt.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Som hånd i handske

Mere, ustoppelig, magt til Ursula von der Leyens version af EU passer også som hånd i handske med det, der er på vej.

Og det, der er på vej, er ikke for sjovt. Det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved.

Vi står netop nu midt i forberedelserne til det næste flerårige finansielle rammeværk (MFF) for 2028–2034, som skal forhandles færdig i løbet af 2026–2027 (med andre ord: EU-budgettet red.).

Det er her EU’s langsigtede budget på omkring 1,8–2 billioner euro (plus gældsafdrag) skal fastlægges. Samtidig skal der findes finansiering til fortsat støtte til Ukraine (op mod 90 mia. euro i 2026–2027 via lån og/eller russiske aktiver), og fra 2028 begynder tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gælden (corona-genopretningsfonden), som von der Leyen var hovedarkitekten bag.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Psst!-tegner Mads Ortmanns fortolkning af Europas ukronede og uvalgte dronning. Tegning: Mads Ortmann.

15.000 milliarder kroner

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner – det er 15.000 milliarder kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2026-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65-70 procent.

Hvad skal det næste EU super-budget så (blandt andet) indeholde – ifølge Ursula von der Leyen?

Svaret på det spørgsmål får du her:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme. EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller for den sags skyld Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller fx Ukraine-pakker. Det betyder, at veto-retten afskaffes.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – status usikker.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Ursula von der Leyen har forsøgt at oprette en egen ‘intelligence cell’ under Kommissionens generalsekretariat (annonceret november 2025), som skulle samle nationale efterretninger til analyse af hybride trusler – direkte under hendes tilsyn. Planen har mødt modstand selv fra Kaja Kallas og flere medlemslande, og virker til siden at være blevet skaleret ned. Men det får vi jo at se.

Annonceret november 2025 – skal efter planen/forslaget finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold.

Officielt et initiativ mod fremmed desinformation – ifølge kritikerne et værktøj til at definere og kontrollere offentlig debat centralt fra Bruxelles.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner – i danske tilfælde udover dansk mediestøtte.

Det vil altså sige, at for eksempel Berlingske og Politiken, der i forvejen støvsuger hver en mulig krone fra mediestøtten (de har folk ansat til præcis det) også vil kunne opnå ”EU-finansiering”, hvis altså Ursula finder dem værdige.

Så behøver de ’uafhængige’ medier snart ikke længere kunder. De kan bare skrive til magten (læs: please magten, red.) – altså videreføre den nuværende linje ud i ekstremerne.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og det er ifølge Ursula von der Leyen “effektivt”.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Værsgo!

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er (blandt andet) i det perspektiv, at du skal se Ursula von der Leyens aggressive powergrab-play mod at få afskaffet veto-retten.

Det er derfor, du skal se Ursula von der Leyens mange udmeldinger, der altid har det til fælles, at de går imod mere magt, mere overstatslighed, patent på ‘sandhed’, flere penge, flere beføjelser og rendyrket totalitarisme, i en større sammenhæng.

Mens disse initiativer – fra von der Leyens egen efterretningstjeneste til Democracy Shield og direkte EU-støtte til medier – er blevet bredt omtalt i internationale medier som Euractiv, Financial Times og Politico, har de fleste danske etablerede medier valgt at tie stille. Der findes ingen væsentlig dækning af planerne om en Kommissions-ejet efterretningsenhed eller risikoen for, at Bruxelles får direkte indflydelse på, hvilke danske medier der får millioner i ekstra støtte.

Værsgo og skyl!

Og vil du ikke også forklare, hvorfor dine danske medier ikke informerer dig?

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Bilderberg er et årligt, kun for inviterede-forum, der blev grundlagt i 1954 på Hotel de Bilderberg i Holland.

Formålet var dengang at styrke transatlantisk samarbejde mellem Europa og Nordamerika og forhindre ny krig i kølvandet på Anden Verdenskrig. I dag er Bilderberg noget ganske andet, men det vender vi tilbage til.

Bilderberg-møderne samler 120–150 personer fra politik, erhvervsliv, finans, medier, den akademiske verden og Big Tech til tre dages lukkede samtaler. Og hele fire danskere er ifølge en lækket deltagerliste, der cirkulerer vidt og bredt, deltager i de hemmelige samtaler.

De fire danskere er:

Mette Frederiksen, Margrethe Vestager, Jeppe Christiansen, CEO for og grundlægger af Maj Invest (investeringsvirksomhed, der forvalter omkring 15 milliarder USD i værdier for institutionelle kunder samt private investorer) og Britt Meelby Jensen fra Ambu – en dansk medicoteknologisk virksomhed (MedTech), der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Hemmelig dagsorden

Du finder ingen oplysninger om, at Frederiksen har Bilderberg på programmet.

De danske medier skriver intet om det. Statsministeriet selv skriver intet om det. Der er ingen konkrete rejseplaner. Det hele synes at være hemmeligt, og sådan er det nu engang også med Bilderberg-møderne.

Den lækkede deltagerliste er ellers efter alt at dømme autentisk.

Side 2 af den lækkede deltagerliste gemmer på A-liste-navne som Ursula, Kallas og selvfølgelig Mette Frederiksen, der ellers har tralvt med regeringsforhandlingerne. Screenshot fra X.

Uafhængige journalister, der har dækket Bilderberg-møderne i årevis, godtager den, og listen cirkulerer som sagt vidt og bredt på X (Twitter), Facebook, Reddit og alle de andre.

Listen viser landekoder og navne på ca. 120–150 personer. Navne som Ursula von der Leyen, Kaja Kallas, Mark Rutte (NATO), Alex Karp (Palantir), Eric Schmidt, Peter Thiel, Satya Nadella og den skandaleramte nordmand Børge Brende (WEF), der havde et meget varmt og nært venskab med Jeffrey Epstein længe efter Epstein var blevet dømt første gang, figurerer på listen.

Dagsordenen til Bilderberg-mødet 2026 er naturligvis også hemmelig, og det plejer at være sådan, at dagsordenen og deltagerne først bliver offentliggjort efter de tre dage med hemmelige samtaler, er afholdt. Sådan var det også sidste år, hvor man efterfølgende kunne læse, at nogle af emnerne på dagsordenen var migration, affolkning (depopulation), AI og Ukraine.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

Chatham House-reglerne

Så måske vi om nogle dage bliver kloge på, hvad de hemmelige samtaler mon (i brede termer) har handlet om.

Men SÅ bliver vi med statsgaranti heller ikke klogere, for Bilderberg-møderne foregår under Chatham House-reglerne: Du må gerne bruge det, du hører, men du må ikke citere hvem der sagde hvad.

Der tages ingen beslutninger, der foretages ingen afstemninger, og der udsendes ingen officiel rapport.

Hemmelighedskræmmeriet er efter alt at dømme årsagen til, at Bilderberg er blevet beskyldt for alt fra at vælge præsidenter til at planlægge “New World Order” siden 1950’erne.

Nogle af teorierne er vilde (Illuminati, reptilianere osv.), men kernen – at en lille kreds af ultra-indflydelsesrige og magtfulde mennesker koordinerer global politik bag kulisserne – lever videre, fordi den enkle sandhed er, at det netop er de mennesker, der mødes og taler hemmeligt hvert år.

Så på den måde minder Bilderberg om WEF. Begge er blevet symboler på “globalisterne”, der taler om migration, AI, energi, klima, affolkning og migration på lukkede møder, mens almindelige mennesker oplever konsekvenserne af elitens hyggelige og ganske uskadelige ‘samtaler’.

Sammenlignet med WEF (Davos) er Bilderberg dog mere eksklusivt, mere lukket og mere “old school transatlantisk”. En privat klub for de allermest indflydelsesrige, mens WEF i dag lukker revl og krat ind, eksemplificeret med Young Global Leaders, der er at regne som juniorpraktikanter. Dem, der drømmer om at blive Bilderberg-materiale, men som endnu har lang vej og mange, mange ordrer at følge for at komme dertil.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Rigtig god fornøjelse

Psst! ønsker i hvert alle statsministre, EU-kommissærer, NATO-generalsekretærer, BlackRock-chefer, Google/Alphabet-folk, Palantir-bossen og ’medie’redaktører fra The Economist og Bloomberg nogle rigtigt gode møder i Washington i de kommende dage.

Og Psst! ønsker naturligvis ikke mindst alle fire danskere et rigtigt godt og hyggeligt Bilderberg-møde.

Her kan man så forestille sig, at de fire danskere vil kæmpe for Danmark, og man kan også forestille sig, at de bare vil kæmpe for sig selv.

Det ved vi ikke, og finder heller ikke ud af det.

Nå, men knæk og bræk.