header-logo-pos

Tag: EU-Kommissionen

Ursula Von der Leyen bruger Orbáns nederlag til at presse på for afskaffelse af vetoret i EU’s udenrigspolitik. EU-Kommissionens formand siger, at resultatet af valget i Ungarn giver regeringerne ”momentum” til at ændre reglerne.

”Regeringerne bør kunne gennemføre EU-politikker – herunder sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine – med kvalificeret flertal i stedet for at lade enkelte lande have vetoret,“ sagde hun til flere mikrofonholdende journalister i Bruxelles.

Under Orbán, der har været Ungarns premierminister i 16 år, har Ungarn gentagne gange blokeret udenrigspolitiske beslutninger.

”Overgang til kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken er en vigtig måde at undgå de systematiske blokeringer, som vi har set tidligere,“ sagde hun, og opfordrede regeringerne, som skal godkende enhver ændring, til at ”bruge momentum nu”.

Tilmeld dig Psst!s nyhedsbrev lige her. Du hjælper Psst! med at køre på, og du får selv et fedt, unikt, journalistisk produkt.

Mere overstatslighed

Ursula von der Leyens vej fremad, som hun i øvrigt vil ind på i en rasende fart, betyder konkret, at nogle lande – EU-positive eller ej – i praksis risikerer at skulle acceptere beslutninger, de er imod. Endda lodret imod.

Det betyder konkret:

Hvis forslaget går igennem, får EU-institutionerne (Kommissionen og et flertal i Rådet) langt mere reel magt til at føre en fælles udenrigspolitik, selv når nationale regeringer mener, det strider mod deres interesser eller vælgeres vilje.

Det er et klart skridt i retning af mere overstatslighed – altså at flytte suverænitet fra de enkelte nationer til Bruxelles.

Ursula von der Leyen præsenterer det som en nødvendig modernisering for at gøre EU mere handlekraftigt i en urolig verden.

Det kan også ses som et opportunistisk forsøg på at udnytte Orbáns fald til at centralisere magten yderligere og mindske de nationale veto-muligheder permanent.

Ursula von der Leyen søger igen have mere magt til EU på bekostning af de nationale regeringers vetoret, og det vil åbenlyst gøre Unionen markant mere overstatslig på et særdeles centralt område som udenrigspolitik.

Kvalificeret flertalsafstemning i udenrigspolitikken kræver traktatændring (enstemmighed i Rådet + ratificering i alle medlemslande, inklusiv Danmark). Det er ikke noget, von der Leyen bare kan “gennemføre” med et pennestrøg. Hun kan presse på, men permanent afskaffelse af veto er en tung proces.

I det her tilfælde taler vi altså om en langsigtet ambition snarere end noget, der “går igennem” hurtigt.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Som hånd i handske

Mere, ustoppelig, magt til Ursula von der Leyens version af EU passer også som hånd i handske med det, der er på vej.

Og det, der er på vej, er ikke for sjovt. Det er ikke noget, vi tror – det er noget, vi ved.

Vi står netop nu midt i forberedelserne til det næste flerårige finansielle rammeværk (MFF) for 2028–2034, som skal forhandles færdig i løbet af 2026–2027 (med andre ord: EU-budgettet red.).

Det er her EU’s langsigtede budget på omkring 1,8–2 billioner euro (plus gældsafdrag) skal fastlægges. Samtidig skal der findes finansiering til fortsat støtte til Ukraine (op mod 90 mia. euro i 2026–2027 via lån og/eller russiske aktiver), og fra 2028 begynder tilbagebetalingen af NextGenerationEU-gælden (corona-genopretningsfonden), som von der Leyen var hovedarkitekten bag.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Psst!-tegner Mads Ortmanns fortolkning af Europas ukronede og uvalgte dronning. Tegning: Mads Ortmann.

15.000 milliarder kroner

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner – det er 15.000 milliarder kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2026-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65-70 procent.

Hvad skal det næste EU super-budget så (blandt andet) indeholde – ifølge Ursula von der Leyen?

Svaret på det spørgsmål får du her:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme. EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller for den sags skyld Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller fx Ukraine-pakker. Det betyder, at veto-retten afskaffes.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – status usikker.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Ursula von der Leyen har forsøgt at oprette en egen ‘intelligence cell’ under Kommissionens generalsekretariat (annonceret november 2025), som skulle samle nationale efterretninger til analyse af hybride trusler – direkte under hendes tilsyn. Planen har mødt modstand selv fra Kaja Kallas og flere medlemslande, og virker til siden at være blevet skaleret ned. Men det får vi jo at se.

Annonceret november 2025 – skal efter planen/forslaget finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold.

Officielt et initiativ mod fremmed desinformation – ifølge kritikerne et værktøj til at definere og kontrollere offentlig debat centralt fra Bruxelles.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner – i danske tilfælde udover dansk mediestøtte.

Det vil altså sige, at for eksempel Berlingske og Politiken, der i forvejen støvsuger hver en mulig krone fra mediestøtten (de har folk ansat til præcis det) også vil kunne opnå ”EU-finansiering”, hvis altså Ursula finder dem værdige.

Så behøver de ’uafhængige’ medier snart ikke længere kunder. De kan bare skrive til magten (læs: please magten, red.) – altså videreføre den nuværende linje ud i ekstremerne.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og det er ifølge Ursula von der Leyen “effektivt”.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Værsgo!

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er (blandt andet) i det perspektiv, at du skal se Ursula von der Leyens aggressive powergrab-play mod at få afskaffet veto-retten.

Det er derfor, du skal se Ursula von der Leyens mange udmeldinger, der altid har det til fælles, at de går imod mere magt, mere overstatslighed, patent på ‘sandhed’, flere penge, flere beføjelser og rendyrket totalitarisme, i en større sammenhæng.

Mens disse initiativer – fra von der Leyens egen efterretningstjeneste til Democracy Shield og direkte EU-støtte til medier – er blevet bredt omtalt i internationale medier som Euractiv, Financial Times og Politico, har de fleste danske etablerede medier valgt at tie stille. Der findes ingen væsentlig dækning af planerne om en Kommissions-ejet efterretningsenhed eller risikoen for, at Bruxelles får direkte indflydelse på, hvilke danske medier der får millioner i ekstra støtte.

Værsgo og skyl!

Og vil du ikke også forklare, hvorfor dine danske medier ikke informerer dig?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Bilderberg er et årligt, kun for inviterede-forum, der blev grundlagt i 1954 på Hotel de Bilderberg i Holland.

Formålet var dengang at styrke transatlantisk samarbejde mellem Europa og Nordamerika og forhindre ny krig i kølvandet på Anden Verdenskrig. I dag er Bilderberg noget ganske andet, men det vender vi tilbage til.

Bilderberg-møderne samler 120–150 personer fra politik, erhvervsliv, finans, medier, den akademiske verden og Big Tech til tre dages lukkede samtaler. Og hele fire danskere er ifølge en lækket deltagerliste, der cirkulerer vidt og bredt, deltager i de hemmelige samtaler.

De fire danskere er:

Mette Frederiksen, Margrethe Vestager, Jeppe Christiansen, CEO for og grundlægger af Maj Invest (investeringsvirksomhed, der forvalter omkring 15 milliarder USD i værdier for institutionelle kunder samt private investorer) og Britt Meelby Jensen fra Ambu – en dansk medicoteknologisk virksomhed (MedTech), der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Hemmelig dagsorden

Du finder ingen oplysninger om, at Frederiksen har Bilderberg på programmet.

De danske medier skriver intet om det. Statsministeriet selv skriver intet om det. Der er ingen konkrete rejseplaner. Det hele synes at være hemmeligt, og sådan er det nu engang også med Bilderberg-møderne.

Den lækkede deltagerliste er ellers efter alt at dømme autentisk.

Side 2 af den lækkede deltagerliste gemmer på A-liste-navne som Ursula, Kallas og selvfølgelig Mette Frederiksen, der ellers har tralvt med regeringsforhandlingerne. Screenshot fra X.

Uafhængige journalister, der har dækket Bilderberg-møderne i årevis, godtager den, og listen cirkulerer som sagt vidt og bredt på X (Twitter), Facebook, Reddit og alle de andre.

Listen viser landekoder og navne på ca. 120–150 personer. Navne som Ursula von der Leyen, Kaja Kallas, Mark Rutte (NATO), Alex Karp (Palantir), Eric Schmidt, Peter Thiel, Satya Nadella og den skandaleramte nordmand Børge Brende (WEF), der havde et meget varmt og nært venskab med Jeffrey Epstein længe efter Epstein var blevet dømt første gang, figurerer på listen.

Dagsordenen til Bilderberg-mødet 2026 er naturligvis også hemmelig, og det plejer at være sådan, at dagsordenen og deltagerne først bliver offentliggjort efter de tre dage med hemmelige samtaler, er afholdt. Sådan var det også sidste år, hvor man efterfølgende kunne læse, at nogle af emnerne på dagsordenen var migration, affolkning (depopulation), AI og Ukraine.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

Chatham House-reglerne

Så måske vi om nogle dage bliver kloge på, hvad de hemmelige samtaler mon (i brede termer) har handlet om.

Men SÅ bliver vi med statsgaranti heller ikke klogere, for Bilderberg-møderne foregår under Chatham House-reglerne: Du må gerne bruge det, du hører, men du må ikke citere hvem der sagde hvad.

Der tages ingen beslutninger, der foretages ingen afstemninger, og der udsendes ingen officiel rapport.

Hemmelighedskræmmeriet er efter alt at dømme årsagen til, at Bilderberg er blevet beskyldt for alt fra at vælge præsidenter til at planlægge “New World Order” siden 1950’erne.

Nogle af teorierne er vilde (Illuminati, reptilianere osv.), men kernen – at en lille kreds af ultra-indflydelsesrige og magtfulde mennesker koordinerer global politik bag kulisserne – lever videre, fordi den enkle sandhed er, at det netop er de mennesker, der mødes og taler hemmeligt hvert år.

Så på den måde minder Bilderberg om WEF. Begge er blevet symboler på “globalisterne”, der taler om migration, AI, energi, klima, affolkning og migration på lukkede møder, mens almindelige mennesker oplever konsekvenserne af elitens hyggelige og ganske uskadelige ‘samtaler’.

Sammenlignet med WEF (Davos) er Bilderberg dog mere eksklusivt, mere lukket og mere “old school transatlantisk”. En privat klub for de allermest indflydelsesrige, mens WEF i dag lukker revl og krat ind, eksemplificeret med Young Global Leaders, der er at regne som juniorpraktikanter. Dem, der drømmer om at blive Bilderberg-materiale, men som endnu har lang vej og mange, mange ordrer at følge for at komme dertil.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Rigtig god fornøjelse

Psst! ønsker i hvert alle statsministre, EU-kommissærer, NATO-generalsekretærer, BlackRock-chefer, Google/Alphabet-folk, Palantir-bossen og ’medie’redaktører fra The Economist og Bloomberg nogle rigtigt gode møder i Washington i de kommende dage.

Og Psst! ønsker naturligvis ikke mindst alle fire danskere et rigtigt godt og hyggeligt Bilderberg-møde.

Her kan man så forestille sig, at de fire danskere vil kæmpe for Danmark, og man kan også forestille sig, at de bare vil kæmpe for sig selv.

Det ved vi ikke, og finder heller ikke ud af det.

Nå, men knæk og bræk.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Den politiske union EU har i årevis solgt en fortælling om at kontinentet Europa er verdens mest grønne og moralske kontinent. I en grad, så vi hellere end gerne kyler sund fornuft i skraldespanden, og i stedet overgiver os til fri fantasi og luftkasteller. Der selvfølgelig koster milliarder og atter milliarder af Euro, for det gør det jo altid.

Det er for eksempel det kemiske fodertilsætningsmiddel Bovaer, der jo gjorde så meget skade, at det er langt værre end et luftkastel, et konkret eksempel på.

I EU’s version af kontinentet Europa nedlægger vi raffinaderier, indfører CO2-afgifter, subsidierer vind og sol, og siger højt, flot og længe, at vi skal væk fra fossile brændsler – især dem fra “beskidte” kilder som Rusland.

Samtidig har vi i Europa – i sagens natur – gjort os ekstremt sårbare.

Raffinaderikapaciteten i Europa er faldet markant de seneste 10-15 år. Flere anlæg er lukket ned på grund af klimapolitik og stramme miljøkrav i en grad, så det ikke længere løb rundt.

Vi gjorde os selv afhængige af russisk råolie og produkter – indtil sanktionerne efter 2022 tvang os til at vende os mod Mellemøsten i stedet.

Resultatet er, at Europa er nu nettoimportør af jetbrændstof (kerosene) på omkring 30 procent af forbruget, og meget af det kom via Hormuzstrædet.

Energianalytikerfirmaet Kpler estimerer, at lukningen af Hormuz fjernede ca. 300.000 tønder pr. dag af jetbrændstof til Europa – hvilket svarer til en betydelig del af importen (især til Nordeuropa).

Psst! er 100% uafhængig journalistik. Psst!s nyhedsbrev er et unikt, originalt produkt, hvor du får eksklusive historier, informationer om, hvad der foregår bag gardinet, links til og udtræk af historierne siden sidste nyhedsbrev. Du finder alle relevante informationer om nyhedsbrevet lige her.

Europa “tørster” allerede efter jetbrændstof

Det politiske medie Politico bringer her en historie om, at Europas lufthavne allerede ”tørster efter jetbrændstof”, og skal man tro Politicos kilde, George Shaw, senior oliemarkedsanalytiker hos Kple, er det en alvorlig sag for Europa, hvis Hormuzstrædet forbliver lukket.

Derudover citerer Politico mediet Argus:

”Prisen på europæisk jetbrændstof nåede torsdag en rekord på 1.900 dollar pr. metrisk ton. Indtil videre har lufthavnene på kontinentet nok brændstof til at holde flyene i luften, men Argus advarer om potentielle mangler fremover. Ifølge mediet kan Portugal løbe tør for jetbrændstof om fire måneder, mens Ungarn kan være tør om fem måneder, Danmark om seks, Italien og Tyskland om syv, og Frankrig og Irland om otte måneder.”

Og så er der kloge lande som for eksempel Polen, der stort set er selvforsynende med jetbrændstof, og derfor sandsynligvis ikke vil opleve en krise.

Læs også: Ursulas EU: En aldrig før set magtkoncentration

Ryanair overvejer aflysninger

Ryanairs administrerende direktør Michael O’Leary siger til den irske tv-station ITV, at hans flyselskab overvejer at aflyse ”5-10 procent af afgangene i maj, juni og juli”, hvis krigen fortsætter ind i maj eller juni.

Budgetflyselskabets topchef advarer:

“Flyselskaberne ikke vil have fleksibilitet til at vælge, hvilke ruter der skal ofres. Vi regner med at få besked med fem til syv dages varsel.”

Allerede før krigen i Mellemøsten havde flyselskaberne advaret om, at EU stod over for et strukturelt underskud af petroleum (kerosene), blandt andet på grund af sanktioner mod russisk olie og faldende raffinaderikapacitet i Europa. Europæisk produktion af jetbrændstof er afhængig af import af råolie, primært fra Mellemøsten.

”Europa har i lang tid været nettoimportør af jetbrændstof, hvor import udgør omkring 30 procent af det regionale behov,“ advarede flyselskabslobbyen International Air Transport Association (IATA) sidste år.”

”Denne stigende afhængighed af import, kombineret med ujævn infrastrukturudvikling, understreger risikoen for lokale mangler og prisudsving – især hvis geopolitiske chok eller sanktioner yderligere begrænser den globale tilgængelighed af jetbrændstof,“ skrev IATA i sin analyse fra 2025, der nu er blevet indhentet af virkeligheden.

Læs også: Ursulas egen efterretningstjeneste

Dydigt – på papiret

Og så rammer virkeligheden: En krig i Mellemøsten (som denne med Iran) lukker strædet, priserne på jetbrændstof eksploderer til rekordniveauer, og pludselig tales der om aflyste fly, dyrere billetter og truende mangler i løbet af få måneder i lande som UK, Frankrig, Tyskland, Danmark og flere endnu.

Det er ikke bare uheldig timing. Det er en selvpåført sårbarhed – nok engang by design af den politiske union EU (der af mange fejlagtigt forveksles med kontinentet Europa).

EU har prioriteret symbolske grønne målsætninger over reel energisikkerhed og pragmatisme. I stedet for at beholde en robust raffinaderisektor, der kunne behandle forskellige råolietyper, har vi valgt at importere færdigraffineret jetbrændstof fra ustabile regioner – mens vi samtidig straffer forbruget herhjemme med afgifter.

Vi ved allerede med sikkerhed: Det er altid den almindelige europæiske skatteyder/forbruger, der betaler regningen.

Enten gennem højere flypriser, aflyste ferier, dyrere varer (fordi fragt og logistik bliver ramt), eller gennem statsstøttepakker, der finansieres af skatter.

Elitens håndlangere i Bruxelles kan fortsætte med at tale om “grøn omstilling” og “strategisk autonomi”, mens virkeligheden viser, at vi stadig er dybt afhængige af olie – bare fra andre leverandører, der er mindst lige så geopolitisk risikable.

Dydigt på papiret, uansvarligt i praksis.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Klassisk EU: De ‘rigtige’ bliver smurt – regningen socialiseres ud

Den ‘grønne omstilling’ er ikke kun klimapolitik – det er blevet en kæmpe pengemaskine, hvor ufatteligt store milliardbeløb, tusindvis af milliarder, flyder rundt og ender i nøje udvalgte lommer.

EU’s egen European Green Deal blev lanceret med løfter om at mobilisere mindst 1 billion euro (1.000 milliarder euro) i investeringer over ti år – en blanding af offentlige midler, statsstøtte og privat kapital.

Senere estimater fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og andre peger på, at EU årligt skal bruge omkring 1,2 billion euro ekstra for at nå 2030-målene – det er 8 procent af EU’s samlede BNP.

Det er ikke småpenge, og hvem får del i kagen?

Store virksomheder inden for vedvarende energi, batterier, hydrogen, vindmøller og solceller (mange af dem europæiske giganter, men også med stærke lobby-kræfter fra Kina og USA).

Konsulentfirmaer, der laver “bæredygtighedsrapportering” og compliance.

Grønne NGO’er og lobbyorganisationer, der får støtte til at presse på for mere regulering.

Finanssektoren, der skaber nye “grønne” obligationer, fonde og ESG-produkter, som de kan tjene gebyrer på.

Green Deal-området er et af de mest lobbyede i hele EU-Kommissionen, og det er naturligvis ikke tilfældigt. Når man laver tusindvis af sider med regulering (CSRD, taxonomy, Fit for 55, Carbon Border Adjustment osv.), så skaber man samtidig en enorm efterspørgsel efter ”grønne løsninger”, som kun de rigtige spillere kan levere – ofte med statsstøtte eller subsidier oveni.

Samtidig ser vi, hvordan almindelige europæere betaler dobbelt: Via højere energipriser, afgifter og CO₂-kvoter, der presser industri og forbrug. Og via skatter, der finansierer subsidierne til vind, sol og “net-zero-teknologi” (fx Tysklands godkendte 3 milliarder euro i statsstøtte til cleantech, eller EU’s planer om 100 milliarder euro til ren industri).

Og når det så går galt – som nu med jetbrændstof-krisen, fordi vi har nedlagt raffinaderier og gjort os afhængige af ustabile importkilder – så er det igen skatteyderen, der skal redde situationen med dyrere flybilletter, aflyste ruter eller nye støttepakker.

Det er klassisk EU – bare pakket ind i grønt papir: De rigtige mennesker og virksomheder bliver smurt godt (subsidier, kontrakter, markedsandele), mens risikoen og regningen socialiseres ud til den brede befolkning. De almindelige skatteydere.

Moraliserende retorik om “redde planeten” gør det helt efter planen sværere at stille kritiske spørgsmål – for hvem kan dog være imod det?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Tirsdag udførte belgisk politi en razzia på Europakollegiet og hovedkvarteret for EU’s udenrigstjeneste.

EU’s tidligere udenrigspolitiske chef, italieneren Federica Mogherini, er mistænkt for korruption og bedrageri. Det annoncerede den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i en pressemeddelelse onsdag. EPPO er ansvarlig for at efterforske og retsforfølge forbrydelser, der påvirker EU’s finansielle interesser.

EU’s udenrigschef er en endog meget høj EU-post. Det er for perspektiveringens skyld den position, som estiske Kaja Kallas for tiden bestrider.

Også Stefano Sannino, en højtstående embedsmand i Europa-Kommissionen og tidligere generalsekretær for European External Action Service (EEAS), blev også arresteret og afhørt, ligesom Cesare Zegretti, vicedirektør for Europakollegiets Uddannelses- og projektafdeling.

Onsdag blev alle tre formelt informeret om korruptionsmistankerne mod dem, meddeler EPPO.

Anklagerne mod de tre personer vedrører ifølge EPPO “indkøbssvindel, korruption, interessekonflikter og brud på professionel hemmeligholdelse”.

Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Korruption og interessekonflikt

EU’s Udenrigstjeneste og eliteskolen Europakollegiet er i centrum for efterforskningen.

Sagen handler konkret om formodet svindel i forbindelse med en EU-finansieret uddannelse målrettet yngre diplomater.

Sagen tager sit udspring i Europakollegiet, et anerkendt universitet i Brügge, som Federica Mogherini har stået i spidsen for siden 2020.

EU’s uafhængige offentlige anklager Eppo mistænker, at der var korruption og interessekonflikt involveret, da Europakollegiet vandt et udbud om et træningsprogram for kommende EU-diplomater.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

DR: Højrefløjen vil ”bruge sagen” mod Ursula

Herhjemme har DR ‘dækket’ sagen på en måde, så man ikke har en chance for at finde ud af, hvad sagen reelt handler om, men det er tydeligvis heller ikke det vigtige for DR.

Til gengæld synes det vigtigt for DR at ’analysere’ sig frem til, at ”særligt europaparlamentarikere fra højrefløjen vil bruge sagen mod Ursula von der Leyen.”

Sikke nogle frække politikere på den ’højrefløj’, som DR omtaler. Tænk sig, sådan at ville have svar på endnu en korruptionssag. Tsk tsk.

Mediet Politico fortæller, at både Ursula von der Leyen og Kaja Kallas allerede har været ude og distancere sig selv fra korruptionsanklagerne. Den historie kan du læse her.

”Efter at de belgiske myndigheder tirsdag gennemførte nattelige razziaer og anholdte EU’s tidligere topdiplomat Federica Mogherini og tidligere generalsekretær i European External Action Service (EEAS), Stefano Sannino, afviste kommissionsembedsmænd det som et EEAS-problem — med bemærkningen af, at selvom Sannino overtog et topjob i Kommissionen tidligere i år, går undersøgelsen tilbage til hans tidligere rolle,” skriver Politico.

Læs også: Analyse af Ursulas EU: En aldrig før set magtkoncentration

En af mange korruptionssager

Sagen er den seneste i en række korruptionsskandaler inden for EU-maskineriet i de senere år.

I den såkaldte Qatargate og den efterfølgende Huaweigate var det Europa-Parlamentet, der var i fokus.

Qatargate var en stor korruptionsskandale i EU-Parlamentet, der kom for dagens lys i december 2022. Den involverer anklager om, at medlemmer af parlamentet (MEPs), assistenter og lobbyister blev bestukket med penge, gaver og tjenester fra Qatar (og senere også Marokko og Mauretanien) for at påvirke EU-beslutninger. Målet var at forbedre disse landes image og blokere kritik af menneskerettigheder (f.eks. i forbindelse med VM i Qatar).

Belgisk politi gennemførte razziaer i Bruxelles og konfiskerede over 1,5 mio. euro i kontanter fra tasker i hjem og kontorer. Fire personer blev anholdt omgående: Den græske MEP og daværende vicepræsident Eva Kaili, hendes partner Francesco Giorgi, tidligere italiensk MEP Antonio Panzeri og fagforeningsleder Luca Visentini. Og flere anholdelser fulgte.

Anklagerne omfattede medlemskab af kriminel organisation, korruption, hvidvask og organiserede forsøg på at manipulere over 300 EU-beslutninger.

Efter cirka 3 år er ingen blevet endeligt dømt i Qatargate. Sagen er fortsat i gang i Belgien efter næsten tre år, med forsinkelser og ’udfordringer’ – som for eksempel, at EU-Parlamentets afviser immunitetsophævelse for tiltalte parlamentsmedlemmer.

Man passer vel godt på sine egne.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

I Ursulas egen stab

Huaweigate (eller Huawei-sagen) er en korruptionsskandale i EU-Parlamentet, der brød frem i marts 2025. Den involverer anklager om, at det kinesiske tech-selskab Huawei bestak medlemmer af parlamentet (MEPs), assistenter og lobbyister med penge, gaver (f.eks. fodboldbilletter, luksusrejser til Kina) og tjenester for at påvirke EU-politik. Målet var at blokere restriktioner mod Huaweis 5G-udstyr i Europa, som er et sikkerhedsspørgsmål pga. frygt for kinesisk overvågning. Det minder om Qatargate, men fokuserer på kinesisk indflydelse.

Da den sag er forholdsvis ny, er der i sagens natur heller ikke faldet domme her.

Og nu er korruptionsanklagerne altså ankommet i Kommissionsformand Ursula von der Leyens egen stab.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Medierne informerer dig ganske enkelt ikke – det må du leve med. Og du må acceptere det (kan jeg sagtens sige – har selv meget svært ved det).

Årsagen er: De store etablerede medier har øjnene rettet stift mod de EU-millioner, som Ursula von der Leyen har lovet dem. Psst! er i øvrigt det eneste medie, der overhovedet har nævnt den vinkel. Medierne selv kommer ikke ligefrem til at skilte med det. Det ved du godt, ikke? De øjner mediestøtte OG direkte EU-finansiering. Millionerne kommer til at vælte ind. Kunderne bliver overflødige. Det sidste bånd bliver skåret. Rendyrket propaganda.

Medierne skal ikke have noget klinket. Den vagthund er tæmmet. Købt og betalt.

Medierne er ikke frie og uafhængige, de er magtens og pengenes værktøj. De er ikke kritiske på vegne af den almindelige europæiske skatteydere, og nysgerrigheden – den ægte nysgerrighed – er fuldstændigt død og begravet.

Slut med at pibe over det – det gør ondt, og følelsen af (endnu) et utilgiveligt svigt er overvældende, men det er bare sådan, det er.  

Psst! vil altid være et uafhængigt medie. Altid. Hadet, hånden, udskamningen er afleveret, og det rørte os ikke. Vi vandt. Og vi har brug for dig – vi skal kunne gå all in. Derfor: Dét får du i Psst!s nyhedsbrev – og sådan tilmelder du dig

Enkeltsager giver mangelfuldt perspektiv

Efter Psst!s seneste artikler om Ursula von der Leyens EU, står det klart, at det giver et mangelfuldt perspektiv at fokusere på en enkelt sag ad gangen. Den går ikke længere.

Ursula von der Leyen vil ikke ’bare’ have, at det næste EU-budget bliver et super-budget, der får det nuværende budget til at ligne en tur i den billige rutsjebane.

Hun vil ikke bare have et ”EU-skjold for demokrati”.

Hun vil ikke bare have sit sandheds-ministerium. Sit sandheds-patent.

Hun vil ikke bare sende 1000 haste-milliarder til Ukraine uden overhovedet at nævne den glødende korruption i Ukraines absolutte top.

Hun vil ikke bare have sin egen efterretningstjeneste.

Hun vil ikke bare have et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

Og hun vil ikke bare have et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition.

Vi kan blive VED, der er meget mere.

Og det er pointen her. Vi bliver nødt til at se de her initiativer i en større sammenhæng. I en samlet pakke.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ikke enkeltsager – et system

Det er ikke (længere) en mavefornemmelse, det er et mønster.

Når man lægger brikkerne sammen, er det et system:

En kommissionsformand, der personligt forhandler milliardkontrakter via tekstbeskeder og nægter at vise dem (Pfizergate). Skaffer egne medlemsstater uhyrlige, ubegribelige og 100% ugennemsigtige milliard-regninger. Multi-milliard-regninger. På ingenting – absolut ingenting. Psst! har gennemgået Danmark som et eksempel på det – den historie finder du lige her.

En kommissionsformand, der nu vil have medlemslandene til at aflevere 0,2 % af deres BNP direkte til en krig uden en anden strategi end “Rusland skal tabe”. Og til et land, hvis absolutte top er sølet ind i glødende korruption. Hvilket hun ikke finder værd at nævne.

En kommissionsformand, der vil have et EU-superbudget, og gøre EU til en permanent gældsunion. 

En kommissionsformand, der vil oprette et nyt overvågningscenter, en ny efterretningsenhed og et medie-støtteprogram, alt sammen defineret af hende selv og hendes folk.

Det er ikke længere politik. Det er en magtkoncentration, som EU aldrig før har set. Det sker under parolen “beskyttelse af demokratiet”, mens det reelt fjerner demokratiske kontrolmekanismer: Nationale parlamenter mister vetoret i udenrigs- og sikkerhedspolitik (hun vil fx have kvalificeret flertal). 

Nationale budgetter tømmes direkte til Bruxelles uden om folkevalgte. 

Kritisk journalistik risikerer at blive stemplet som “informationsmanipulation” og miste støtte (eller blive bedømt af ’fact-checkere’, der er finansieret af samme system).

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Snigende totalitairisme

Ursula von der Leyens EU er snigende totalitarisme, ikke den gamle slags med tanks på gaden, men en bureaukratisk, finansiel og digital variant. Den kalder sig selv “europæisk demokrati”, men fungerer mere og mere som en post-demokratisk teknokrati, hvor én person og hendes inderkreds definerer, hvad der er “sandhed”, “sikkerhed” og “europæiske værdier”.

Der er næsten ingen reel modstand, intet kritisk fokus, i de store medier. Tværtimod. Mange af dem står klar med åbne hænder til de nye EU-mediemidler. Det er en selvforstærkende spiral.

Ursula von der Leyens magt er vokset ud over enhver demokratisk kontrol, og bruger nu krig, krise, demokrati og beskyttelse som undskyldning for hendes vej frem.

Hvor stopper det? Og hvem stopper det, når både pengene og fortællingen kommer fra samme sted?

Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

8 konkrete mekanismer

Her er 8 konkrete mekanismer til magtcentralisering, som Ursula von der Leyen enten allerede har fået igennem eller lige nu arbejder på at få igennem. Det er ikke teori – det er lovforslag, breve, taler og beslutninger, der ligger på bordet i 2025. NU:

1: Fælles EU-gæld uden national vetoret

Kommissionen kan optage lån på vegne af alle 27 lande (som med NextGenerationEU), men nu permanent og uden at hvert parlament skal godkende det først.

Allerede brugt til Ukraine-faciliteten (€50 mia. i 2024). Hun vil gøre det til standard i næste MFF (Multiannual Financial Framework – på dansk: Den flerårige finansielle ramme.Det er ganske enkelt EU’s syvårige hovedbudget).

2: Aflysning af enstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Von der Leyen kræver “qualified majority voting” (QMV) i udenrigspolitik og sanktioner. Det betyder, at Ungarn, Slovakiet eller Danmark ikke længere kan blokere nye sanktioner eller Ukraine-pakker.

Officielt forslag fra Kommissionen i september 2025 – ligger til behandling i Rådet.

3: Direkte BNP-afgift til Bruxelles

0,16–0,27 % af hvert lands BNP skal gå direkte til Ukraine 2026-2027 (og formentlig videre). Pengene går ikke gennem Folketinget først – de trækkes automatisk via EU-budgettet.

Brev fra von der Leyen 17. november 2025 – skal besluttes på topmødet i december.

4: Kommissionens egen efterretningsenhed

En ny “intelligence cell” under Kommissionens generalsekretariat, der får direkte adgang til nationale efterretninger og selv kan definere “hybride trusler”.

Annonceret november 2025 – skal finansieres i MFF 2028-2034.

5: EU’s eget “demokrati-politi” (European Centre for Democratic Resilience + Democracy Shield)

Et nyt center, der overvåger “informationsmanipulation” i realtid på tværs af alle medlemslande og kan kræve nedtagning af indhold via DSA.

Startet september 2025 – får eget budget og personale i 2026.

6: Direkte EU-mediepenge

Kommissionen giver støtte direkte til udvalgte medier og journalist-netværk via “Media Resilience Programme”. Redaktioner kan få millioner euro uden at skulle igennem dansk mediestøtte.

Annonceret i State of the Union 2025 – første pulje udbetales 2026.

7: Permanent krisefond på €865 mia. (den nye “National and Regional Partnership Plans”)

Kommissionen kan beslutte, hvornår der er “krise”, og så flytte milliarder mellem lande uden om nationale parlamenter.

Del af det nye super-budget (MFF 2028-2034), som hun præsenterede juli 2025.

8: Kommissionen som eneste forhandler af kæmpekontrakter

Pfizer-sagen var ikke en undtagelse – hun vil have samme model til fremtidige kriser (vacciner, ammunition, AI, råstoffer). Ingen medlemslande eller parlamenter ser kontrakterne før de er underskrevet.

Allerede praksis – og hun forsvarer det som “effektivt”.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Resultat i praksis

Hvis alle 8 punkter går igennem (og 5 af dem er allerede i gang), har vi for første gang i EU’s historie en situation, hvor et enkelt magtcenter kan låne penge, bruge penge, definere sandhed, overvåge borgere og straffe medier – uden at et eneste nationalt parlament kan sige stop.

Det er ikke længere “mellemstatsligt samarbejde”. Det er en føderal kerne, der låser sig fast – og hvor den mest magtfulde person er en kommissionsformand, der ikke er valgt af vælgere og ikke kan fjernes af vælgere. En kommissionsformand hvis magt aldrig er set lige i Europa.

Det er dét, der menes med “centraliseret magtudvidelse” – og det sker ikke med et brag, men med 8 små, “nødvendige” skridt, der hver især bliver solgt som “beskyttelse af Europa”. Under fanen “demokrati”.

‘Medierne’ dækker det på samme vis.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Før døren smækker

Når alt er på plads – når pengene flyder direkte fra din løncheck til Bruxelles, når din ytringsfrihed vurderes af et EU-finansieret center, når de medier, du troede var frie og uafhængige, får deres fede løn fra samme sted, som de skal granske – er det for sent at råbe op.

Det er så bare sådan, det er. Så ER det sket.

Så er Europa ikke længere 27 frie nationer, der samarbejder.

Europa er blevet én centralstyret superstat med én uvalgt dronning på toppen.

Ursula von der Leyen har ikke kuppet magten med våben.

Hun har gjort det med “demokrati”, “krise”, “solidaritet” og milliarder af euro, som du og jeg betaler.

Spørgsmålet er ikke længere, om vi er på vej mod et post-demokratisk EU.

Spørgsmålet er, om vi når at vågne, før døren smækker.

**

Ovenstående er Psst!s 100% uafhængige analyse af Ursula von der Leyens EU, og vi diskuterer gerne tingenes tilstand med en hvilken som helst central aktør. Vi ville ønske, at NOGEN ønskede at diskutere, svare og stille modspørgsmål.

Åben invitation hermed afleveret.

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ursula von der Leyen, historisk magtfuld formand for EU-Kommissionen, er i gang med at etablere en ny EU-efterretningsenhed, som efter planen ”skal koordinere og forbedre brugen af efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale efterretningstjenester”.

Planen er ikke officielt præsenteret for alle 27 medlemsstater endnu, men den er allerede i en tidlig fase og bliver drevet af Kommissionens generalsekretariat.

Det skriver medier som Politico, Reuters og Financial Times.

Formålet er – ifølge EU-Kommissionen – at styrke EU’s evne til at håndtere hybride trusler, som cyberangreb, sabotage og udenlandsk indblanding – især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og usikkerheder om amerikansk støtte under Trump-administrationen.

Historien her læste modtagerne af Psst!s nyhedsbrev for over en uge siden. Og efter 8-9 dage er Psst! stadigvæk langt foran de etablerede danske medier, der ikke ønsker at rette kritisk fokus mod Ursula, som har lovet medierne millioner og atter millioner i det næste EU-superbudget. Derfor skal den nu ud til alle. Du finder alle informationer om nyhedsbrevet lige her.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Baggrund og detaljer

Den nye enhed (ofte kaldet en “intelligence cell” eller koordineringsorgan) vil ansætte embedsmænd fra EU’s efterretningsmiljøer, herunder folk udstationeret fra nationale tjenester.

Den skal så samle og analysere data for fælles EU-formål, uden at erstatte de nationale tjenester, men ’supplere’ dem. Og supplere Ursula von der Leyen (yderligere) med en fuldstændigt enestående magt, som ingen EU-leder nogensinde har haft.

Læs også: Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

Ursulas enhed

Efterretningsenheden vil falde direkte under Ursula von der Leyens ledelse som en del af hendes bredere “sikkerhedsagenda”, der inkluderer oprettelsen af et “sikkerhedskollegium” for kommissærerne, finansiering af våben til Ukraine og lanceringen af Iris²-satellitprojektet til bedre overvågning.

Tidsplanen for Ursula von der Leyens efterretningsenhed er ikke officielt fastsat, men forslaget forventes at blive sendt til medlemsstaterne snart.

Emnet er følsomt, da efterretningssamarbejde altid handler om tillid mellem landene – og EU’s medlemsstater har historisk været tilbageholdende med at overlade kontrol til Bruxelles.

Men EU’s medlemsstater har heller aldrig haft en EU-Kommissionsformand som Ursula von der Leyen.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ny slags EU-magt

EU-Kommissionens formand har altid været en nøglefigur, men postens styrke har varieret alt efter traktater, kriser og personlige egenskaber.

Men ingen – absolut ingen – har haft magt, som Ursula von der Leyen har magt. Ikke engang i nærheden.

Hun har bygget en “inderklub” af loyale næstformænd, der sikrer hendes linje – som er en radikal anderledes top-down tilgang sammenlignet med hendes forgængeres mere kollektive model.

I hendes anden periode (fra 2024) har hun til og med påvirket nationale nomineringer, som da Frankrig skiftede kandidat for at tilfredsstille hende:

Efter von der Leyens genvalg i juli 2024 nominererede den franske præsident Emmanuel Macron den siddende kommissær Thierry Breton (ansvarlig for det indre marked) til en anden periode. Breton havde dog en anstrengt relation til von der Leyen, bl.a. på grund af offentlige udtalelser, hvor han kritiserede hendes lederskab og parti (EPP).

I midten af september 2024 bad von der Leyen ifølge Breton direkte den franske regering om at trække hans navn tilbage “af personlige grunde” – uden at tale med ham personligt. Hun tilbød til gengæld en “mere indflydelsesrig portefølje” (et højt rangeret ansvar) til en ny fransk kandidat. Dette blev set som et kompromis for at sikre Frankrig en stærk post i kommissionen, mens von der Leyen undgik en kandidat, der i modsætning til Ursula von der Leyens andre ”magtfulde consiglieri”, ikke havde svoret hende loyalitet.

Og apropos ”magtfulde consiglieri” – det var præcis de ord, som EU’s ombudsmand igennem 11 år, Emily O’Reilly, der forlod posten i februar 2025, brugte til at beskrive en uvalgt, magtfuld, og uigennemsigtig kultur i toppen af Europa-Kommissionen. Hun placerede ansvaret direkte på formand Ursula von der Leyen.

Ordet “consiglieri” bruges om rådgivere til en mafiaboss.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Kæd alle udmeldingerne sammen

At Ursula von der Leyen nu går efter at få sin egen efterretningsenhed skal naturligvis ses i lyset af hendes seneste udmeldinger:

1: Ursula von der Leyen vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Det er cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her.

2: Ursula von der Leyen vil have et “European Democracy Shield”. Læs mere om det her.

3: Vi har ifølge Ursula von der Leyen brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

4: Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

5: Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’ kan snart forvente støtte direkte fra Ursulas EU. Det vil sige, at for eksempel etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.

TROR du, at medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU kan være ’frie og uafhængige’?

Og ikke bare overlever – de kommer til at trives. Pengene kommer til at vælte ind. Helt af sig selv.

Hvorfor skulle man så tage sig af, hvad befolkningen mener? Hvorfor skulle man kritisk dække de emner, der helt åbenlyst er i offentlighedens interesse?

Svar: Det skal man da ikke.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

System til at kontrollere fortællingen

Fact-checkerne under Democracy Shield udvælges af Kommissionen.

Medie-modstandskraft-programmet finansierer kun journalister og medier, der “fremmer europæiske værdier” – igen defineret af Bruxelles.

Det nye efterretningscenter får adgang til data fra nationale tjenester – men hvem analyserer det? Embedsmænd under von der Leyen. Husk: Magtfulde consiglieri.

Det er ikke et system til at afsløre løgne.

Det er et system til at kontrollere fortællingen

Det er ikke “russisk desinformation”, de jagter.

Det er information, der ikke huer Ursula von der Leyen. Og med en ny efterretningsenhed under Kommissionen får vi det længe ønskede “sandhedscenter” i Bruxelles, oveni milliardstøtte til “god” journalistik og et super-budget, betalt af de europæiske skatteydere (dig og mig), der finansierer det hele. Velkommen til et system, hvor kritiske stemmer (dissidenter) ikke bare ignoreres – de deplatformeres, deklassificeres, defineres som trussel. Underbygget af vores ’frie og uafhængige’ etablerede massemedier.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Tegning: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du vil have 1000 milliarder kroner, og det skal besluttes her og nu?

Ok, hvad betaler vi præcist til? Og hvem betaler vi præcist til?

Du får svært ved at finde mere rimelige spørgsmål end det.

Ikke desto mindre: Ursula von der Leyen nævner det ikke engang i brevet til EU-landenes ledere. Ikke med et ord. Det rører hende helt objektivt ikke, og man kan sagtens undre sig over, hvordan man kan være så immun overfor glødende korruption i Ukraines absolutte top. Ministre, højtstående embedsfolk, forretningsforbindelser og præsidentens gode venner. Men ikke engang værd at inkludere.

Man kunne få indtrykket, at korruption på den skala er ganske normalt for Ursula von der Leyen.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ungarn sætter foden ned

Ursula von der Leyens fokus er anderledes stramt: Ukraine skal bare have 1000 milliarder kroner for 2026 og 2027, og det er endda forudsat, at krigen ophører i slut-2026.

Med andre ord: Absolut mindst 1000 milliarder kroner. Det tal er nemmere at sælge end for eksempel det dobbelte.

Derudover vil hun have et EU-budget, der er cirka 65 procent højere end det nuværende, hun vil have et EU-skjold for Demokrati, sandheds-ministerier, der slår hårdt ned på Ursula von der Leyens definition af ’mis- og desinformation’. Hun vil ”markant” støtte de etablerede medier, der ifølge von der Leyen fortæller ”sandheden”, og hun vil have sin egen efterretningstjeneste.

Men nu sætter Ungarn foden ned. På opsigtsvækkende vis.

Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, siger i dag (torsdag), at Den Europæiske Union øjeblikkeligt bør stoppe med at sende penge til den ukrainske regering efter rapporter om landets problemer med korruption.

”Der er en krigsmafia, et korrupt system, der arbejder i Ukraine, og så vil formanden for Europa-Kommissionen, fremfor at stoppe betalingerne og kræve øjeblikkelig finansiel godkendelse, sende yderligere 100 milliarder euro til Ukraine. Det er vanvittigt,” siger Peter Szijjarto til journalister i Bruxelles før et møde med sine EU-kolleger.

Rart at høre en minister repræsentere stort set alle almindelige europæiske skatteyderes holdning.

Ikke normalt, ikke spor, men rart.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Det største ubesvarede spørgsmål

Så Ungarn er ude. Belgien er bekymrede – med god grund.

Men det har Ursula von der Leyen forudset, og hun regner med, at lande som for eksempel Danmark så vil betale mere. Det står sort på hvidt i det brev, som hun mandag sendte til EU-landenes ledere.

I mellemtiden står sagens vel nok største ubesvarede spørgsmål tilbage – ganske ubesvaret.

Hvorfor forsøgte præsident Volodymyr Zelenskyj at stoppe antikorruptions-enhedens afsløringer af Zelenskyjs egen inderkreds? Hvad skulle hans interesse dog være i det?

Skal vi gennemgå?

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

”Russisk indflydelse”

I juli 2025 underskrev præsident Zelenskyj en lov, der effektivt set bragte Den Nationale Anti-Korruptions Bureau (NABU) og Den Specialiserede Anti-Korruptions Anklagemyndighed (SAPO) under direkte kontrol af den politisk udpegede statsanklager, hvilket udløste massiv kritik og protester.

Zelenskyjs officielle begrundelse for loven var, at det var nødvendigt at “rense agenturerne for russisk indflydelse” og fremskynde deres arbejde. Dette fulgte efter, at Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) arresterede to NABU-embedsmænd anklaget for at have forbindelser til Rusland.

Kritikere, anti-korruptionsaktivister og internationale partnere så dog handlingen som et forsøg på at lamme NABU’s uafhængighed og beskytte præsidentens egen inderkreds mod igangværende undersøgelser. NABU havde på det tidspunkt nærmet sig højtstående embedsmænd og forretningsforbindelser tæt på præsidenten, som senere blev impliceret i den store energikorruptionsskandale.

Den omfattende offentlige modstand (de største anti-regeringsprotester siden invasionen) og internationalt pres tvang i sidste ende Zelenskyj til at trække loven tilbage og genoprette agenturernes uafhængighed få dage senere.

At offentlig modstand og internationalt pres fik Zelenskyj til at rygsvømme i Tarzan-fart, betyder konkret, at skandalen så dagens lys.

Det var bare ikke Zelenskyjs eget ønske.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Deadline: Lige om lidt

Danske medier har fortsat ikke fortalt historien her.

Undrer det dig? BØR det undre dig?

Du bør nu holde godt øje med, hvordan den her historie bliver solgt til dig.

Deadlinen for de 1000 ekstra milliarder kroner er lige om lidt.

Hvordan bliver historien mon solgt til dig, som skal betale?

Følg godt med. Det bliver ikke kønt.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Ursula foreslår nu, at EU-landene giver Ukraine mellem 0,16 % og 0,27 % af deres BNP i 2026-2027. Ursula kræver en hurtig beslutning fra EU-landene, fordi der skal “lukkes et hul” på 135 milliarder euro til Ukraine. 135 mia. euro er for en god ordens over 1000 milliarder kroner.

Det tal skal ses i en større sammenhæng.

* Hun vil også have et super-budget næste gang. På 15.000 mia. kroner (cirka 65 procent oven i det nuværende budget).

* Og et ”EU-skjold for demokrati”.

* Og et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

* Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

* Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’, kan i Ursulas nye superbudget forvente støtte direkte fra Ursula von der Leyens EU. Det betyder, at etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.

Det rejser jo så spørgsmålet: Mon de medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU, kan være ’frie og uafhængige’? De har vel ikke rigtigt brug for kunder i butikken mere – de får jo pengene direkte fra magten i stedet.

* Og så vil hun i øvrigt have sin egen efterretningsenhed, men den sag er en historie i sig selv.

Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men i forhold til det, der venter: Hold godt fast i noget. Noget solidt.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet.

Zelenskyjs korrupte kreds

Korruptionsskandalen Operation Midas, der direkte implicerer præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds, gør ingen forskel for Ursula von der Leyen, når hun skal overføre rigdomme fra de europæiske skatteydere.

Operation Midas er den største korruptionssag i Ukraine i årevis, og den rammer direkte præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds. Skandalen handler primært om systematisk korruption i landets energisektor, især i det statslige atomenergiselskab Energoatom, der driver Ukraines kernekraftværker.

Der er fundet fysiske sække stoppet med penge. Der er optagelser af, hvordan højtstående ministre, forretningsmænd og Zelenskyjs venner og forretningsforbindelser ulovligt har skovlet penge ind til sig selv, mens den samme inderkreds sender landets unge mænd til fronten for at kæmpe. Og dø. Der er en endda beviser på, at den korrupte indercirkel netop har brugt trusler om at sende unge mænd til fronten i deres korrupte foretagende.

Du finder en omfattende og meget konkret gennemgang af Operation Midas i for eksempel denne gennemgang af Euronews.

Glødende korruption i et land med en allerede hårdt lidende almindelig befolkning har en pris. Og den pris kan den almindelige, lidende og sørgende, ukrainer samt EUs skatteydere jo så passende betale.

Præsident Volodymyr Zelenskyj forsøgte i øvrigt at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) i juli i netop bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs nærmeste kreds. Det er værd at bemærke.

Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men det, der venter: Hold godt fast i noget.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

”Ingen nemme løsninger”

Ursula von der Leyen har sat en deadline til EU-landene om at senest i december at blive enige om en plan, der kan dække Ukraines militære og finansielle behov de næste to år – anslået til svimlende 135,7 milliarder euro. Det fremgår af et brev sendt mandag, som Politico, Euronews, Reuters med flere er i besiddelse af.

”Det vil nu være afgørende hurtigt at nå en klar forpligtelse til, hvordan den nødvendige finansiering til Ukraine kan aftales på det næste europæiske råd i december,« skriver Kommissionens formand til de 27 ledere.

Altså en måneds tid til at finde mere end 1000 milliarder kroner. Påfaldende som den slags beslutninger, der involverer helt utrolige beløb, altid skal træffes i en fart. Før nogen kan nå at få et komplet overblik.

”Der findes ingen nemme løsninger. Europa har ikke råd til lammelse – hverken ved tøven eller ved jagten på perfekte eller simple løsninger, som ikke eksisterer,” skriver Ursula von der Leyen til EU-landene.

Oversat: Ja, det er surt, men betal. Nu.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Tre hovedmuligheder

I brevet fremhæver von der Leyen det ”særligt akutte” finansieringsbehov i 2026 og 2027: 83,4 milliarder euro til den ukrainske hær og 52,3 milliarder euro til at stabilisere økonomien og dække budgetunderskuddet.

Hendes vurdering bygger på estimater fra IMF og de ukrainske myndigheder og forudsætter, at krigen slutter sidst i 2026 – selv om det lige nu og her i bedste fald må betegnes som gætværk. En våbenhvile, der ses som forudsætning for en fredsaftale, lader stadig vente på sig, så hvordan den forudsætning kan være udgangspunkt for noget som helst, står hen i det uvisse.

Brevet oplister de tre hovedmuligheder for at støtte Ukraine:

1: Frivillige bilaterale bidrag fra medlemslandene. Bistanden udbetales som ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud og bogføres på det enkelte lands nationale budget, inklusive eventuelle renter. Von der Leyen siger, at bidragene bør udgøre mindst 90 milliarder euro over de næste to år (svarer til ca. 0,16–0,27 % af hvert lands BNP årligt).

2: Fælles gæld på EU-niveau. Medlemslandene skal give juridisk bindende, ubetingede og uigenkaldelige garantier for at optage lån efter landenes størrelse og betale dem tilbage. Hvis et land vælger at stå udenfor, må de øvrige øge deres andel. Kommissionen påpeger, at denne løsning medfører renteudgifter i en periode, hvor der allerede skal lånes mange penge på markederne.

3: Et erstatningslån baseret på Ruslands immobiliserede aktiver (“frozen assets”, red.). Kyiv skal først tilbagebetale lånet, når Moskva accepterer at betale erstatning for skaderne. Lånet kan være på 140 milliarder euro eller endnu mere.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Op til 205 milliarder euro

De første to muligheder er enkle, men vil øge den finansielle byrde, fordi pengene enten kommer direkte fra medlemslandene eller fra nye lån, der skal tilbagebetales med renter.

Den tredje mulighed (erstatningslånet) undgår dette, fordi der hverken opstår ekstra udgifter, ny gæld eller belastning af de nationale budgetter. I stedet bruges de likvide midler, som de immobiliserede aktiver fra Den Russiske Centralbank genererer. Ca. 185 milliarder euro ligger hos Euroclear i Bruxelles, mens 25 milliarder euro ligger i kommercielle banker i andre EU-lande.

Von der Leyen åbner i brevet for at bruge hele puljen. Altså 205 milliarder euro – direkte til den Ukrainske top, der netop nu i stor stil flygter ud af landet/bliver arresteret/fordufter, fordi de er blevet afsløret i skamløs korruption. Mange ville kalde det ondskab.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Bekymrede Belgien

Men historien stopper ikke her, for Belgien er mildt sagt bekymrede for de juridiske, finansielle og geopolitiske risici ved at bruge de frosne russiske statsaktiver (ca. 140-193 milliarder euro, der hovedsageligt holdes hos Euroclear i Bruxelles) som sikkerhed for et EU-lån på op mod 140 milliarder euro til Ukraine.

Belgien frygter, at Rusland kan trække EU (og specifikt Belgien) for retten under en bilateral investeringsbeskyttelsesaftale fra 1989 mellem de to lande. Den aftale giver Rusland ret til at kræve kompensation, hvis det anser brugen af aktiverne for ulovlig konfiskation.

Belgiens premierminister Bart De Wever har gentagne gange understreget behovet for “maksimal retssikkerhed” før der bliver truffet en beslutning, og von der Leyens brev foreslår opsigelse af den netop omtalte bilaterale aftale som en modvægt – men selv det løser ikke alle potentielle problemer.

Ordningen kan desuden opfattes som en krænkelse af folkeretten (konfiskation er forbudt uden dom), hvilket potentielt kan isolere EU internationalt og invitere til gengældelse fra Rusland eller allierede.

Belgien ser sig som en neutral finans-forvalter og frygter, at det underminerer landets rolle i det globale finanssystem. De Wever kræver stærke garantier, og mødet med von der Leyen den 14. november handlede netop om at give Belgien “beskyttelse” mod disse risici, for eksempel via fælles EU-fonde og/eller diplomatisk koordinering med G7.

Samlet set handler det om, at Belgien ikke vil bære en uforholdsmæssig byrde for en EU-beslutning, der primært gavner Ukraine – og de har effektivt blokeret planen indtil nu, hvilket tvinger von der Leyen til at tilbyde kompromiser.

Hvis det så betyder, at lande som for eksempel Danmark (læs: danske skatteydere) skal betale mere, så må det være sådan.

Og det skal gå tjept.

Ifølge Ursula von der Leyen.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen siger det således:

”Vi har brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”. Vi har brug for et “Medie Modstandskraft Program” til at støtte “uafhængig journalistik”

Direkte oversat fra:

”We need a “European Center for Democratic Resilience” to monitor “information manipulation.” We need a “Media Resilience Program” to support “independent journalism.”

De ord og mange flere faldt under Ursula von der Leyens State of the European Union-tale (SOTEU) i 2025, afholdt den 24. september 2025 i Europaparlamentet i Strasbourg.

Du kan se talen i sin helhed lige her. Du finder starten af den omtalte sekvens på tidskode 59:17. Du bør se det. Uhyggelige minutter.

I talen præsenterede hun initiativer som “European Democracy Shield”, “European Center for Democratic Resilience” og “Media Resilience Programme” som del af en bredere agenda for at bekæmpe desinformation og beskytte demokratiet mod eksterne trusler.

Hvad betyder så det? Konkret?

Det dykker vi ned i nu.

Med Psst!s nyhedsbrev får du et unikt og originalt produkt, og du støtter samtidig os. Du finder alle detaljer her.

Akut brug for EU’s Demokrati-skjold

Først:

Hvad siger hun – helt konkret?

Hun siger, at de vil indføre de her tiltag i den næste EU-budgetaftale. Det er den, hvor hun vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her:

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

I talen siger Ursula von der Leyen:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Så meget nåede hun at sige før den heftigt stigende frekvens i buh-råbene fik hende til at afbryde talestrømmen. Og siger:

”I frygter åbenbart dette nye center. Jeg forstår, at råben er blevet lidt af en tradition, men vil I venligst lytte til denne diskussion, så får I tid til at tale bagefter.”

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

“Medie Modstandskraft Programmet”

Så siger hun:

”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft Program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”

Skal vi ikke lige oversætte den sidste del her?

Medierne kan se frem til mere støtte. De etablerede statsstøttede medier kommer på næste monstrøst store EU budgetaftale. Det vil Ursula have, og hun får altid, hvad hun vil have.

Hvad vil det betyde for Berlingske? Politiken? TV 2? DR? Information? JP? TjekDet? Sidstnævnte er lige det, som Ursula taler om – 100 procent magtens talerør.

Bliver de her nye penge til medier mon udover den almindelige mediestøtte? En dobbelt jackpot?

En ekstra støtte, der er betalt direkte af de skatteydere, som medierne servicerer med ’nyheder’, der skal flugte med Ursulas definition af sandheden.

Ved du godt, hvor uhyggeligt det reelt er?

Hjernevasken, manipulationen, propagandaen, de store fortællinger som fx vacciner, klima og sikkerhedspolitik, retningen, det konforme flertals tavse accept, den politisk korrekte tilgang – de ting skal styrkes. På vejen mod digitalt ID, sundhedspas og personlige CO2-regnskaber. Og 15 minutters byer, delebiler, ingen biler overhovedet, ejerskabs’filosofier’, og hvad der ellers kommer ud af uhyggelige ‘visioner’.

Ægte uafhængig journalistik, indflydelsesrige indholdsskabere, der ikke køber Ursulas (og dermed også BBCs, DRs, Euronews’ med mange fleres) ‘sandhed’, på alle fronter – de ting skal kvæles. De står netop i vejen for digitalt ID, sundhedspas og personlige CO2-regnskaber. Og alle de andre ting. De er derfor “konspirationsteorierne” og “mis- og desinformationen.”

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

Ursulas sandhed

Ursula siger også, at:

”Vi skal også muliggøre privat kapital, og derfor vil vi bruge vores værktøjer til at støtte uafhængige og lokale medier. En fri presse er rygraden i ethvert demokrati, og vi vil støtte Europas presse til at forblive fri, trods jeres råben.”

Ursula von der Leyen, der, som Psst! forudsagde, nemt overlevede ’Pfizergate’, viser nu hvad hun vil med sine nuværende 4 år+ i stolen. Det lille bump med kuppet mod alle europæiske skatteydere, der blev flået for hundreder af milliarder kroner, er ryddet af vejen, nu ser vi hensigterne. Ursulas ’sandhed’ skal kommunikeres ud, mens ’desinformationen’ skal ryddes af vejen.  

Læs også: Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursula von der Leyens EU centraliserer magten til at definere, hvad der er “sandt”, og hvad der er “manipulation og misinformation”. De vil stemple enhver fortælling, der udfordrer deres autoritet, som en trussel mod demokratiet.

“Støtte til uafhængige medier” betyder at finansiere kun de medier, der følger Ursulas kurs, tro mod de udmeldinger, der kommer fra WEF i Davos, mens man dæmoniserer og afplatformer modstridende stemmer som “autokratiske”. Og den fortælling vil de medier, der modtager statsstøtte, EU-støtte og som alligevel, uden at rødme, kalder sig selv uafhængig, bakke op omkring. Noget for noget, jo.

Hun indrømmer åbenlyst sit mål: At lukke den frie presse, der holder magten ansvarlig. Der har du ‘desinformationen’.

Ursula von der Leyens “skjold for demokratiet” er bare ord, der dækker over en skatteyderbetalt beskyttelse af det samme uansvarlige regime, uden samvittighed og uden sjæl, 100 procent uden borgernes bedste i sinde, der også begik kuppet mod alle EU-borgere med EUs vaccineindkøbsaftale. Et kup til hundreder af milliarder kroner – en aldrig før set overførsel af rigdom fra almindelige skatteydere til meget få, nøje udvalgte, lommer, og det hele er ugennemsigtigt, grumset, sløret og skjult. Som Psst!s særdeles grundigt har belyst i artikelserien: “Ursulas tavshed”.

Og som Ursula von der Leyen har ønsket det.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

De forsvundne penge hvert eneste år. Milliarder. Alt det dagsorden, man betaler til. Hæslig, modbydelig, skræmmende dagsorden. Som det enorme flertal af almindelige mennesker er imod. EUs tidligere ombudsmand, der kom med klare mafia-referencer, når hun beskrev Ursula von der Leyens lederstil. Den historie kan du læse her:

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Ursulas EU har en retning

Ursula von der Leyens velpolstrede, velpolerede, velfinansierede, velopdragne og velvillige ’frie presse’ bør få det til at løbe iskoldt ned ad nakken på dig.

Dystre udsigter – og man ser med angst på, hvad der foregår i Storbritannien. Censuren og håndhævelsen af censuren, tyranniet, den illegale indvandring, politiets adfærd, regeringens prioriteringer vs. hvad de ikke prioriterer, de frygtelige historier som fx voldtægt og misbrug i et helt ubegribeligt omfang, beskyttet af politi, medier og myndigheder.

Ursulas EU vil i samme retning.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Ursula von der Leyens “uafhængige medier” vil i sagens natur være alt andet end uafhængige. De vil udelade, manipulere, fordreje, lyve og gaslighte. De vil få klare instrukser om hvilken magt og hvilke præcise dagsordner, de skal bære frem. Lovprise. Hylde. Og det vil de gøre. Loyalt og uden at vakle. Sådan er det allerede – se bare eksemplerne Bovaer og Covid-19 (herunder naturligvis supervåbnet).

Og så gang det med 3-4 stykker. Alle bliver som TjekDet – fuldstændigt ensrettet, konformt og magtloyalt. Og TjekDet bliver til noget, vi ikke har set i mange år på de her breddegrader. Rusland og Nordkorea, her kommer vi.

Her har du Ursula von der Leyens vision om en “fri, uafhængig presse”, der vil få kastet milliarder af EU-skatteyderbetalte penge efter sig.

Men skatteyderne, de almindelige borgere, vil ikke stå som afsender af de penge. Det er ikke dem, medierne skal betale tilbage. Skylder noget. Skal arbejde for.

Det er Ursula. Og den vej, som Ursula står for. Den retning, hun repræsenterer.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit.

En truende handelskrig mellem USA og Europa blev stillet i bero, da Donald Trump og og EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen søndag den 27. juli gav håndslag på en aftale, der fastsætter rammerne for en handelsaftale mellem USA og EU.

Aftalen indebærer, at varer fra EU bliver pålagt en told på 15 procent på det amerikanske marked. Og EU forpligter sig også til at investere store beløb i energi og våben fra USA.

Omvendt vil der ikke komme told i EU på amerikanske varer.

Aftalen omfatter en generel toldsats på 15 procent på europæiske varer til USA, europæiske investeringer på 600 milliarder dollar i USA, og en forpligtelse fra EU til at købe amerikansk energi for 750 milliarder dollar samt militærudstyr.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Dyrere og sværere

Handelsaftalen har i sagens natur fået stor opmærksomhed i både europæiske og amerikanske medier.

Europæiske medier fremhæver både lettelse over, at en aftale blev nået, og også bekymring over dens økonomiske konsekvenser.

Både DR og TV 2 i Danmark, fokuserer på, at aftalen afværger en truende handelskrig, som kunne have resulteret i en toldsats på 30 procent eller højere. DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder beskriver aftalen som “skidt for Europa og danske virksomheder.”

“Det bliver dyrere, og det bliver sværere at sælge danske varer, der er lavet i Danmark, i USA,” siger han.

Omvendt fremhæver han, at aftalen – trods alt – forhindrer en “frontal konfrontation” med USA.

Sammenfattende for de europæiske reaktioner her dagen derpå, er en lettelse over at undgå en handelskrig men også bekymring for de økonomiske konsekvenser, især for eksportører og små virksomheder. En forenklet generalisering synes at være: Både USA og Europa anerkender, at aftalen bringer stabilitet, men i Europa ses den ufordelagtig, men nødvendig, løsning, mens USA overordnet har svært ved at få øje på andet end en klar sejr.  

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ønske om at ”genoprette balancen”

Von der Leyen fremhæver aftalen som en pragmatisk løsning, der sikrer stabilitet og undgår en handelskrig, selvom den krævede indrømmelser fra EU’s side.

“Det er sandt, at vi i EU har måttet give indrømmelser for at nå denne aftale. Men det var nødvendigt for at sikre stabilitet og forudsigelighed for vores erhvervsliv og for at undgå en ødelæggende handelskrig. Denne aftale rammer det punkt, vi gerne ville ramme, og giver os mulighed for at bevare et tæt økonomisk samarbejde med USA,” siger Ursula von der Leyen, der på pressemødet – måske ret opsigtsvækkende – egentligt gav Trump ret (eller i hver fald kom ham i møde, red.) i, at handelssituationen mellem Europa og USA før var præget af en “ubalance”.

“Udgangspunktet var en ubalance. Et overskud på vores side. Og et underskud på USA’s side. Og vi ønskede at genoprette balancen i handelsforholdet. Og vi ønskede at gøre det på en måde, så handlen fortsætter mellem os,” sagde hun.

Trump præsenterer omvendt aftalen som en stor sejr for USA, der styrker amerikansk økonomi og beviser Trumps egne forhandlingsevner.

“Dette er den største handelsaftale, der nogensinde er lavet. EU åbner deres markeder for amerikanske varer med nul told, mens vi får en fair told på 15 procent på deres varer. Det er en fantastisk deal for amerikanske arbejdere, bilproducenter og vores energisektor,” udtaler Trump, der igennem flere år har beklaget sig over, hvordan Europa har behandlet USA unfair rent økonomisk.

“Europe is ripping us off,” (Europa snyder/flår os, red.) har han ofte sagt.

Det har han så fået gjort op med nu.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Reaktioner fra øst og vest

Reaktioner fra politikere, analytikere, korrespondenter og ’eksperter’ i alle afskygninger har her dagen derpå været voldsomt underholdende at følge med i.

Danmark udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, der på helt utrolig vis er sluppet for at blive presset af det samlede danske mediekorps (som ikke har lyst til booste Frihedsbrevets historier, red.) om at han prøvede at bestikke Mike Fonseca med cirka 370.000 kroner for at trække sig fra Folketinget og overdrage sit mandat til Moderaterne, er klart den kedeligste, så lad os få ham af vejen først:

“Handelsvilkårene bliver ikke lige så gode som tidligere, og det er ikke vores valg, men der må findes en balance, som stabiliserer situationen, og som begge sider kan leve med,” siger Løkke, og så er hans ryg fri.

Mere ramasjang finder vi i Frankrig, hvor Frankrigs premierminister, François Bayrou retter en hård kritik af aftalen mellem USA og EU, der pålægger europæiske varer en told på 15 procent, når de importeres til USA.

“Det er en dyster dag, når en alliance af frie folk forenet for at bekræfte deres fælles værdier og for at forsvare deres fælles interesser, affinder sig med underkastelse,” udtaler han.

Tysklands forbundskansler Friedrich Merz er mere til uld i mund-strategien:

“Denne aftale har afværget en handelskonflikt, som ville have ramt den eksportorienterede tyske økonomi hårdt. Det gælder især bilindustrien, hvor de nuværende toldsatser på 27,5 procent næsten vil blive halveret til 15 procent,” siger han.

EU’s handelskommissær, Maroš Šefčovič siger, at:

“Det er uden tvivl den bedste aftale, vi kunne opnå under meget svære betingelser. En handelskrig kan måske virke tillokkende for nogle, men den har alvorlige konsekvenser. Med toldsatser på 30 procent eller mere ville vores transatlantiske handel gå i stå og bringe næsten fem millioner job – herunder i små og mellemstore virksomheder i Europa – i alvorlig fare.”

J.D. Vance, vicepræsident i USA:

“Den samlede europæiske presse lovpriser lige nu præsidenten og er forbløffede over den aftale, han forhandlede på vegne af amerikanerne.”

Ungarns premierminister Viktor Orban:

“Dette er ikke en aftale – Donald Trump spiste von der Leyen til morgenmad, og vi havde mistanke om, at det ville ske. Den amerikanske præsident er en sværvægter, når det gælder forhandlinger, mens fru formand (Ursula von der Leyen) er en letvægter.”

Spaniens premierminister, Pedro Sanchez:

“Jeg værdsætter de bestræbelser, som Europa-Kommissionen har gjort, og jeg påskønner den konstruktive og forhandlingsvillige holdning fra Kommissionens formand. Jeg støtter denne handelsaftale, men jeg gør det uden nogen form for begejstring.”

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN