Hvis du synes, at symbiosen mellem magten, eliten og medierne er stor nu, har du næppe grund til at glæde dig til 2028.

Fra 2028 kan danske nyhedsmedier som for eksempel Politiken og Berlingske se frem til en markant økonomisk opgradering.

EU-Kommissionens forslag til det næste langsigtede budget (2028-2034) lægger op til en kraftig udvidelse af finansieringen af ”uafhængig journalistik” (efter EU-Kommissionens definition, naturligvis) gennem det nye program AgoraEU og dets Media+-linje.

EU-Kommissionen har foreslået godt ni milliarder euro til hele AgoraEU-programmet, der samler støtte til kultur, medier og værdier. Inden for Media+-delen – som inkluderer både audiovisuelle medier og nyhedsjournalistik – er der lagt op til en tidobling (!) af finansieringen af ”uafhængig journalistik” sammenlignet med tidligere år. 900-1000-1100 procent mere – direkte fra skatteyderne til medierne, værsgo.

Hvor EU nu giver cirka 42 millioner euro årligt til journalistik-projekter, vil den nye ramme nu løbe op i flere hundrede millioner euro om året.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

“Desinformation splitter vores samfund”

Baggrunden er Ursula von der Leyens udmelding i sin State of the Union-tale i september 2025. Her annoncerede hun lanceringen af et nyt ”Media Resilience Programme“, der skal beskytte uafhængig presse, styrke mediepluralisme og bekæmpe desinformation. ”Vi skal gøre mere for at beskytte vores medier og uafhængige presse“, lød det fra kommissionsformanden, og hun fortsatte:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Det førte Ursula von der Leyen til at præsentere det nye ”Media Resilience Programme” – Medie Modstandskraft-programmet:

”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft-program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”

I omegnen af 1000 procent – måske mere – må siges at være betydeligt.

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Eksemplerne Berlingske og Politiken

De EU-finansierede og ifølge Ursula von der Leyen ”uafhængige medier” skal altså have 10-doblet finansieringen for at begå ”uafhængig” journalistik, der kan bekæmpe det, som EU-Kommissionen definerer som mis- og desinformation. Måske en 10-dobling endda ikke engang kan gøre det, for EU-Parlamentet virker motiverede for at hæve det foreslåede beløb yderligere.

Den slags enorme summer er naturligvis interessante for danske medier, der i forvejen modtager skatteyderbetalte millioner i form af mediestøtten. Sidste år finansierede de danske skatteydere mediestøtten med 416,7 millioner kroner.

Politiken og Berlingske er brugbare eksempler her. Begge mediehuse har i forvejen specialiseret sig i at samle hver eneste mulig krone op i mediestøtte-ordningen. Begge huse tilpasser løbende deres initiativer – skiftende fokus på det lokale, det nære, det nationale, børnene, kulturen og så videre – netop for at sikre sig, at ikke en eneste mulig støtte-krone går de medier forbi. Og begge huse har decideret ansat folk til at sørge for, at det maksimale antal millioner hvert år finder vej til de to mediestøtte-topscorere, der altså mestrer disciplinen at malke støtten til sidste krone.

Det udmøntede sig sidste år i, at Berlingske Media modtog 46,36 millioner kroner, mens det samlede tal for JP/Politikens Hus var 45,72 millioner kroner.

I alt blev der i 2025 udbetalt (det seneste fulde år, hvor “sidste år” henviser til, når vi er i 2026) blev der udbetalt ca. 416,7 millioner kroner i redaktionel produktionsstøtte (den primære del af mediestøtten til skrevne og digitale nyhedsmedier, ugeaviser og magasiner). Det tal stammer fra Slots- og Kulturstyrelsens officielle liste over tilskudsmodtagere (endeligt tilskud for 2025).

Vi skal selvfølgelig også huske, at der derudover findes andre former for mediestøtte (for eksempel public service-midler til DR, TV 2 og flere, nulmoms på aviser eller projektstøtte).

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Kaskader

Så fra 2028 behøver for eksempel mediestøtte-topscorerne Berlingske Media og Politikens Hus ikke at nøjes med 45-46 millioner plus det løse (som der er meget af, red.), der er mange, mange nye millioner kroner at hente – i direkte støtte fra dig og mig. Udbetalt af Ursula von der Leyens EU.

Større danske dagblade med dedikerede ansøgningsteams, altså folk, der decidereret er ansat til at maksimere finansieringen, som bliver betalt af Europas skatteydere, kan realistisk gå efter grants (tilskud, red.) på op til flere hundrede tusinde euro pr. projekt. Mindre medier kan få del via såkaldte cascading grants, hvor hovedmodtagere viderefordeler midler.

De taler simpelthen om kaskader. Af tilskud. Pengeregn over ’medierne’. Kaskadebevillinger.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum

Støtten bliver ikke givet som generel driftshjælp, men som projektbaserede tilskud. Medier skal typisk indgå i internationale konsortier med partnere fra flere EU-lande. Projekterne kan for eksempel handle for eksempel om tværnational undersøgende journalistik, digital innovation eller initiativer mod misinformation.

For danske medier som Politiken og Berlingske åbner det nye vindue enestående muligheder for at score millioner ud over den nationale mediestøtte.

For det første har større, etablerede medier med ansøgningsafdelinger en klar fordel, og vi ved jo allerede, at Politiken og Berlingske er danske mestre i at opnå det makimale antal skatteyderbetalte millioner. Mindre, kritiske eller nye stemmer bliver udkonkurreret, de har ikke en chance mod støtteoptimering-eksperternes velsmurte maskinrum. Desuden er evalueringen af ansøgninger ofte foretaget af eksperter fra samme kredse.

For det andet: Lad os sige, at Berlingske/Politiken laver et projekt med svenske og norske medier. Det skal selvfølgelig handle om et af de emner, som EU ikke kan vente med at smide mange millioner efter.

Skal vi gætte på en kampagne om “mis- og desinformation”? Den ligger lige til højrebenet.

Opskrift: 1) ’Undersøg begrebet mis- og desinformation’ og 2) levér det, som Ursula von der Leyens EU gerne vil høre, og scor mange flere skatteyderbetalte millioner. Mere støtte. Finansiering. Ingen ben i det.

Det skal du betale. Altså udover det, som du betaler i mediestøtte.

Skal vi i øvrigt i samme ombæring gætte på, at Politikens/Berlingske fremtidige lukrative EU-projekter ikke kommer til at handle om at undersøge og afsløre EU-korruption, immigration, klimabedrag og andre hårde emner, hvor EU konsekvent fejler.

Nej, spil den sikkert. Spil på misinformation, jubelhistorier om magten og eliten, vær deres nyttige idiot. Og millionerne kommer.

Det er faktisk bare at fortsætte den nuværende kurs – den fører direkte til krukken med guld. Bare forstærk den anelse, så skulle den være hjemme.

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Den af magten besluttede retning

Når en stor del af økonomien kommer fra offentlige kilder (national støtte og EU-projekter), vil der blive produceret endnu mere af det, der matcher donorernes prioriteringer: EU-positive historier, fokus på “desinformation”, klima, migration, diversitet og mere i den dur.

Kritisk dækning af EU’s egen magtudøvelse, bureaukrati eller fejl vil blive yderligere nedprioriteret.

Historien viser, at offentlig finansiering ikke er (tilstræbt) neutral – pengene følger de politiske dagsordener hos dem, der uddeler dem.

Og hvad betyder kaskaderne af skatteyderbetalte millioner for mediernes incitament til at opnå nye abonnenter og fastholde de abonnenter med seriøs, kritisk, (tilstræbt) objektiv, ægte nysgerrig journalistik?

Mediernes brede folkelige stemme er allerede gået i tusind stykker, manus fylder allerede voldsomt i det samlede mediebillede. Det har vi set med corona, sundhed, immigration, klima og den fuldstændigt hysteriske orkestrerede smæde mod udvalgte individer, der er udgør en trussel for den af magten besluttede retning. Tag Robert F. Kennedy Jr. som et konkret eksempel på det.

Tidligere EU-finansierede journalistik-projekter har allerede mødt kritik for at begunstige narrativer tæt på mainstream-EU-linjen.

Når Berlingske og Politiken fra 2028 konkurrerer om de samme, spritnye, skatteyderbetalte million-puljer, tror du så de vil have betænkeligheder ved at tilpasse sig for at vinde kaskaderne af EU-bevillinger?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.

Ursula von der Leyen, historisk magtfuld formand for EU-Kommissionen, er i gang med at etablere en ny EU-efterretningsenhed, som efter planen ”skal koordinere og forbedre brugen af efterretningsinformationer fra medlemslandenes nationale efterretningstjenester”.

Planen er ikke officielt præsenteret for alle 27 medlemsstater endnu, men den er allerede i en tidlig fase og bliver drevet af Kommissionens generalsekretariat.

Det skriver medier som Politico, Reuters og Financial Times.

Formålet er – ifølge EU-Kommissionen – at styrke EU’s evne til at håndtere hybride trusler, som cyberangreb, sabotage og udenlandsk indblanding – især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og usikkerheder om amerikansk støtte under Trump-administrationen.

Historien her læste modtagerne af Psst!s nyhedsbrev for over en uge siden. Og efter 8-9 dage er Psst! stadigvæk langt foran de etablerede danske medier, der ikke ønsker at rette kritisk fokus mod Ursula, som har lovet medierne millioner og atter millioner i det næste EU-superbudget. Derfor skal den nu ud til alle. Du finder alle informationer om nyhedsbrevet lige her.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Baggrund og detaljer

Den nye enhed (ofte kaldet en “intelligence cell” eller koordineringsorgan) vil ansætte embedsmænd fra EU’s efterretningsmiljøer, herunder folk udstationeret fra nationale tjenester.

Den skal så samle og analysere data for fælles EU-formål, uden at erstatte de nationale tjenester, men ’supplere’ dem. Og supplere Ursula von der Leyen (yderligere) med en fuldstændigt enestående magt, som ingen EU-leder nogensinde har haft.

Læs også: Ungarn siger stop: STANDS pengestrømmen til krigs-mafiaen!

Ursulas enhed

Efterretningsenheden vil falde direkte under Ursula von der Leyens ledelse som en del af hendes bredere “sikkerhedsagenda”, der inkluderer oprettelsen af et “sikkerhedskollegium” for kommissærerne, finansiering af våben til Ukraine og lanceringen af Iris²-satellitprojektet til bedre overvågning.

Tidsplanen for Ursula von der Leyens efterretningsenhed er ikke officielt fastsat, men forslaget forventes at blive sendt til medlemsstaterne snart.

Emnet er følsomt, da efterretningssamarbejde altid handler om tillid mellem landene – og EU’s medlemsstater har historisk været tilbageholdende med at overlade kontrol til Bruxelles.

Men EU’s medlemsstater har heller aldrig haft en EU-Kommissionsformand som Ursula von der Leyen.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Ny slags EU-magt

EU-Kommissionens formand har altid været en nøglefigur, men postens styrke har varieret alt efter traktater, kriser og personlige egenskaber.

Men ingen – absolut ingen – har haft magt, som Ursula von der Leyen har magt. Ikke engang i nærheden.

Hun har bygget en “inderklub” af loyale næstformænd, der sikrer hendes linje – som er en radikal anderledes top-down tilgang sammenlignet med hendes forgængeres mere kollektive model.

I hendes anden periode (fra 2024) har hun til og med påvirket nationale nomineringer, som da Frankrig skiftede kandidat for at tilfredsstille hende:

Efter von der Leyens genvalg i juli 2024 nominererede den franske præsident Emmanuel Macron den siddende kommissær Thierry Breton (ansvarlig for det indre marked) til en anden periode. Breton havde dog en anstrengt relation til von der Leyen, bl.a. på grund af offentlige udtalelser, hvor han kritiserede hendes lederskab og parti (EPP).

I midten af september 2024 bad von der Leyen ifølge Breton direkte den franske regering om at trække hans navn tilbage “af personlige grunde” – uden at tale med ham personligt. Hun tilbød til gengæld en “mere indflydelsesrig portefølje” (et højt rangeret ansvar) til en ny fransk kandidat. Dette blev set som et kompromis for at sikre Frankrig en stærk post i kommissionen, mens von der Leyen undgik en kandidat, der i modsætning til Ursula von der Leyens andre ”magtfulde consiglieri”, ikke havde svoret hende loyalitet.

Og apropos ”magtfulde consiglieri” – det var præcis de ord, som EU’s ombudsmand igennem 11 år, Emily O’Reilly, der forlod posten i februar 2025, brugte til at beskrive en uvalgt, magtfuld, og uigennemsigtig kultur i toppen af Europa-Kommissionen. Hun placerede ansvaret direkte på formand Ursula von der Leyen.

Ordet “consiglieri” bruges om rådgivere til en mafiaboss.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Kæd alle udmeldingerne sammen

At Ursula von der Leyen nu går efter at få sin egen efterretningsenhed skal naturligvis ses i lyset af hendes seneste udmeldinger:

1: Ursula von der Leyen vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Det er cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her.

2: Ursula von der Leyen vil have et “European Democracy Shield”. Læs mere om det her.

3: Vi har ifølge Ursula von der Leyen brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

4: Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

5: Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’ kan snart forvente støtte direkte fra Ursulas EU. Det vil sige, at for eksempel etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.

TROR du, at medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU kan være ’frie og uafhængige’?

Og ikke bare overlever – de kommer til at trives. Pengene kommer til at vælte ind. Helt af sig selv.

Hvorfor skulle man så tage sig af, hvad befolkningen mener? Hvorfor skulle man kritisk dække de emner, der helt åbenlyst er i offentlighedens interesse?

Svar: Det skal man da ikke.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

System til at kontrollere fortællingen

Fact-checkerne under Democracy Shield udvælges af Kommissionen.

Medie-modstandskraft-programmet finansierer kun journalister og medier, der “fremmer europæiske værdier” – igen defineret af Bruxelles.

Det nye efterretningscenter får adgang til data fra nationale tjenester – men hvem analyserer det? Embedsmænd under von der Leyen. Husk: Magtfulde consiglieri.

Det er ikke et system til at afsløre løgne.

Det er et system til at kontrollere fortællingen

Det er ikke “russisk desinformation”, de jagter.

Det er information, der ikke huer Ursula von der Leyen. Og med en ny efterretningsenhed under Kommissionen får vi det længe ønskede “sandhedscenter” i Bruxelles, oveni milliardstøtte til “god” journalistik og et super-budget, betalt af de europæiske skatteydere (dig og mig), der finansierer det hele. Velkommen til et system, hvor kritiske stemmer (dissidenter) ikke bare ignoreres – de deplatformeres, deklassificeres, defineres som trussel. Underbygget af vores ’frie og uafhængige’ etablerede massemedier.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Tegning: Mads Ortmann

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Du vil have 1000 milliarder kroner, og det skal besluttes her og nu?

Ok, hvad betaler vi præcist til? Og hvem betaler vi præcist til?

Du får svært ved at finde mere rimelige spørgsmål end det.

Ikke desto mindre: Ursula von der Leyen nævner det ikke engang i brevet til EU-landenes ledere. Ikke med et ord. Det rører hende helt objektivt ikke, og man kan sagtens undre sig over, hvordan man kan være så immun overfor glødende korruption i Ukraines absolutte top. Ministre, højtstående embedsfolk, forretningsforbindelser og præsidentens gode venner. Men ikke engang værd at inkludere.

Man kunne få indtrykket, at korruption på den skala er ganske normalt for Ursula von der Leyen.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet.

Læs også: Korruption i Ukraines absolutte top bekymrer ikke Ursula: 1000 mia. kr. mere til Ukraine

Ungarn sætter foden ned

Ursula von der Leyens fokus er anderledes stramt: Ukraine skal bare have 1000 milliarder kroner for 2026 og 2027, og det er endda forudsat, at krigen ophører i slut-2026.

Med andre ord: Absolut mindst 1000 milliarder kroner. Det tal er nemmere at sælge end for eksempel det dobbelte.

Derudover vil hun have et EU-budget, der er cirka 65 procent højere end det nuværende, hun vil have et EU-skjold for Demokrati, sandheds-ministerier, der slår hårdt ned på Ursula von der Leyens definition af ’mis- og desinformation’. Hun vil ”markant” støtte de etablerede medier, der ifølge von der Leyen fortæller ”sandheden”, og hun vil have sin egen efterretningstjeneste.

Men nu sætter Ungarn foden ned. På opsigtsvækkende vis.

Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto, siger i dag (torsdag), at Den Europæiske Union øjeblikkeligt bør stoppe med at sende penge til den ukrainske regering efter rapporter om landets problemer med korruption.

”Der er en krigsmafia, et korrupt system, der arbejder i Ukraine, og så vil formanden for Europa-Kommissionen, fremfor at stoppe betalingerne og kræve øjeblikkelig finansiel godkendelse, sende yderligere 100 milliarder euro til Ukraine. Det er vanvittigt,” siger Peter Szijjarto til journalister i Bruxelles før et møde med sine EU-kolleger.

Rart at høre en minister repræsentere stort set alle almindelige europæiske skatteyderes holdning.

Ikke normalt, ikke spor, men rart.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Det største ubesvarede spørgsmål

Så Ungarn er ude. Belgien er bekymrede – med god grund.

Men det har Ursula von der Leyen forudset, og hun regner med, at lande som for eksempel Danmark så vil betale mere. Det står sort på hvidt i det brev, som hun mandag sendte til EU-landenes ledere.

I mellemtiden står sagens vel nok største ubesvarede spørgsmål tilbage – ganske ubesvaret.

Hvorfor forsøgte præsident Volodymyr Zelenskyj at stoppe antikorruptions-enhedens afsløringer af Zelenskyjs egen inderkreds? Hvad skulle hans interesse dog være i det?

Skal vi gennemgå?

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

”Russisk indflydelse”

I juli 2025 underskrev præsident Zelenskyj en lov, der effektivt set bragte Den Nationale Anti-Korruptions Bureau (NABU) og Den Specialiserede Anti-Korruptions Anklagemyndighed (SAPO) under direkte kontrol af den politisk udpegede statsanklager, hvilket udløste massiv kritik og protester.

Zelenskyjs officielle begrundelse for loven var, at det var nødvendigt at “rense agenturerne for russisk indflydelse” og fremskynde deres arbejde. Dette fulgte efter, at Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) arresterede to NABU-embedsmænd anklaget for at have forbindelser til Rusland.

Kritikere, anti-korruptionsaktivister og internationale partnere så dog handlingen som et forsøg på at lamme NABU’s uafhængighed og beskytte præsidentens egen inderkreds mod igangværende undersøgelser. NABU havde på det tidspunkt nærmet sig højtstående embedsmænd og forretningsforbindelser tæt på præsidenten, som senere blev impliceret i den store energikorruptionsskandale.

Den omfattende offentlige modstand (de største anti-regeringsprotester siden invasionen) og internationalt pres tvang i sidste ende Zelenskyj til at trække loven tilbage og genoprette agenturernes uafhængighed få dage senere.

At offentlig modstand og internationalt pres fik Zelenskyj til at rygsvømme i Tarzan-fart, betyder konkret, at skandalen så dagens lys.

Det var bare ikke Zelenskyjs eget ønske.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Deadline: Lige om lidt

Danske medier har fortsat ikke fortalt historien her.

Undrer det dig? BØR det undre dig?

Du bør nu holde godt øje med, hvordan den her historie bliver solgt til dig.

Deadlinen for de 1000 ekstra milliarder kroner er lige om lidt.

Hvordan bliver historien mon solgt til dig, som skal betale?

Følg godt med. Det bliver ikke kønt.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen siger det således:

”Vi har brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”. Vi har brug for et “Medie Modstandskraft Program” til at støtte “uafhængig journalistik”

Direkte oversat fra:

”We need a “European Center for Democratic Resilience” to monitor “information manipulation.” We need a “Media Resilience Program” to support “independent journalism.”

De ord og mange flere faldt under Ursula von der Leyens State of the European Union-tale (SOTEU) i 2025, afholdt den 24. september 2025 i Europaparlamentet i Strasbourg.

Du kan se talen i sin helhed lige her. Du finder starten af den omtalte sekvens på tidskode 59:17. Du bør se det. Uhyggelige minutter.

I talen præsenterede hun initiativer som “European Democracy Shield”, “European Center for Democratic Resilience” og “Media Resilience Programme” som del af en bredere agenda for at bekæmpe desinformation og beskytte demokratiet mod eksterne trusler.

Hvad betyder så det? Konkret?

Det dykker vi ned i nu.

Med Psst!s nyhedsbrev får du et unikt og originalt produkt, og du støtter samtidig os. Du finder alle detaljer her.

Akut brug for EU’s Demokrati-skjold

Først:

Hvad siger hun – helt konkret?

Hun siger, at de vil indføre de her tiltag i den næste EU-budgetaftale. Det er den, hvor hun vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her:

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

I talen siger Ursula von der Leyen:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Så meget nåede hun at sige før den heftigt stigende frekvens i buh-råbene fik hende til at afbryde talestrømmen. Og siger:

”I frygter åbenbart dette nye center. Jeg forstår, at råben er blevet lidt af en tradition, men vil I venligst lytte til denne diskussion, så får I tid til at tale bagefter.”

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

“Medie Modstandskraft Programmet”

Så siger hun:

”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft Program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”

Skal vi ikke lige oversætte den sidste del her?

Medierne kan se frem til mere støtte. De etablerede statsstøttede medier kommer på næste monstrøst store EU budgetaftale. Det vil Ursula have, og hun får altid, hvad hun vil have.

Hvad vil det betyde for Berlingske? Politiken? TV 2? DR? Information? JP? TjekDet? Sidstnævnte er lige det, som Ursula taler om – 100 procent magtens talerør.

Bliver de her nye penge til medier mon udover den almindelige mediestøtte? En dobbelt jackpot?

En ekstra støtte, der er betalt direkte af de skatteydere, som medierne servicerer med ’nyheder’, der skal flugte med Ursulas definition af sandheden.

Ved du godt, hvor uhyggeligt det reelt er?

Hjernevasken, manipulationen, propagandaen, de store fortællinger som fx vacciner, klima og sikkerhedspolitik, retningen, det konforme flertals tavse accept, den politisk korrekte tilgang – de ting skal styrkes. På vejen mod digitalt ID, sundhedspas og personlige CO2-regnskaber. Og 15 minutters byer, delebiler, ingen biler overhovedet, ejerskabs’filosofier’, og hvad der ellers kommer ud af uhyggelige ‘visioner’.

Ægte uafhængig journalistik, indflydelsesrige indholdsskabere, der ikke køber Ursulas (og dermed også BBCs, DRs, Euronews’ med mange fleres) ‘sandhed’, på alle fronter – de ting skal kvæles. De står netop i vejen for digitalt ID, sundhedspas og personlige CO2-regnskaber. Og alle de andre ting. De er derfor “konspirationsteorierne” og “mis- og desinformationen.”

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

Ursulas sandhed

Ursula siger også, at:

”Vi skal også muliggøre privat kapital, og derfor vil vi bruge vores værktøjer til at støtte uafhængige og lokale medier. En fri presse er rygraden i ethvert demokrati, og vi vil støtte Europas presse til at forblive fri, trods jeres råben.”

Ursula von der Leyen, der, som Psst! forudsagde, nemt overlevede ’Pfizergate’, viser nu hvad hun vil med sine nuværende 4 år+ i stolen. Det lille bump med kuppet mod alle europæiske skatteydere, der blev flået for hundreder af milliarder kroner, er ryddet af vejen, nu ser vi hensigterne. Ursulas ’sandhed’ skal kommunikeres ud, mens ’desinformationen’ skal ryddes af vejen.  

Læs også: Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursula von der Leyens EU centraliserer magten til at definere, hvad der er “sandt”, og hvad der er “manipulation og misinformation”. De vil stemple enhver fortælling, der udfordrer deres autoritet, som en trussel mod demokratiet.

“Støtte til uafhængige medier” betyder at finansiere kun de medier, der følger Ursulas kurs, tro mod de udmeldinger, der kommer fra WEF i Davos, mens man dæmoniserer og afplatformer modstridende stemmer som “autokratiske”. Og den fortælling vil de medier, der modtager statsstøtte, EU-støtte og som alligevel, uden at rødme, kalder sig selv uafhængig, bakke op omkring. Noget for noget, jo.

Hun indrømmer åbenlyst sit mål: At lukke den frie presse, der holder magten ansvarlig. Der har du ‘desinformationen’.

Ursula von der Leyens “skjold for demokratiet” er bare ord, der dækker over en skatteyderbetalt beskyttelse af det samme uansvarlige regime, uden samvittighed og uden sjæl, 100 procent uden borgernes bedste i sinde, der også begik kuppet mod alle EU-borgere med EUs vaccineindkøbsaftale. Et kup til hundreder af milliarder kroner – en aldrig før set overførsel af rigdom fra almindelige skatteydere til meget få, nøje udvalgte, lommer, og det hele er ugennemsigtigt, grumset, sløret og skjult. Som Psst!s særdeles grundigt har belyst i artikelserien: “Ursulas tavshed”.

Og som Ursula von der Leyen har ønsket det.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

De forsvundne penge hvert eneste år. Milliarder. Alt det dagsorden, man betaler til. Hæslig, modbydelig, skræmmende dagsorden. Som det enorme flertal af almindelige mennesker er imod. EUs tidligere ombudsmand, der kom med klare mafia-referencer, når hun beskrev Ursula von der Leyens lederstil. Den historie kan du læse her:

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Ursulas EU har en retning

Ursula von der Leyens velpolstrede, velpolerede, velfinansierede, velopdragne og velvillige ’frie presse’ bør få det til at løbe iskoldt ned ad nakken på dig.

Dystre udsigter – og man ser med angst på, hvad der foregår i Storbritannien. Censuren og håndhævelsen af censuren, tyranniet, den illegale indvandring, politiets adfærd, regeringens prioriteringer vs. hvad de ikke prioriterer, de frygtelige historier som fx voldtægt og misbrug i et helt ubegribeligt omfang, beskyttet af politi, medier og myndigheder.

Ursulas EU vil i samme retning.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Ursula von der Leyens “uafhængige medier” vil i sagens natur være alt andet end uafhængige. De vil udelade, manipulere, fordreje, lyve og gaslighte. De vil få klare instrukser om hvilken magt og hvilke præcise dagsordner, de skal bære frem. Lovprise. Hylde. Og det vil de gøre. Loyalt og uden at vakle. Sådan er det allerede – se bare eksemplerne Bovaer og Covid-19 (herunder naturligvis supervåbnet).

Og så gang det med 3-4 stykker. Alle bliver som TjekDet – fuldstændigt ensrettet, konformt og magtloyalt. Og TjekDet bliver til noget, vi ikke har set i mange år på de her breddegrader. Rusland og Nordkorea, her kommer vi.

Her har du Ursula von der Leyens vision om en “fri, uafhængig presse”, der vil få kastet milliarder af EU-skatteyderbetalte penge efter sig.

Men skatteyderne, de almindelige borgere, vil ikke stå som afsender af de penge. Det er ikke dem, medierne skal betale tilbage. Skylder noget. Skal arbejde for.

Det er Ursula. Og den vej, som Ursula står for. Den retning, hun repræsenterer.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit.

EU’s ombudsmand beskriver en uvalgt, magtfuld, og uigennemsigtig kultur i toppen af Europa-Kommissionen og placerer ansvaret direkte på formand Ursula von der Leyen.

Emily O’Reilly, der har været EU’s vagthund for ansvarlighed og gennemsigtighed i mere end et årti, siger i mediet Politicos podcast EU Confidential, at Kommissionens manglende gennemsigtighed er blevet dramatisk forværret med tiden.

O’Reilly, der træder tilbage fra posten i februar, afslører, at hun i løbet af sine 11 år aldrig har mødt von der Leyen, og så bruger hun ordene “magtfulde consiglieri,” om de mennesker, der sidder i Kommissionens formandskabinet. Ordet “consiglieri” bruges om rådgivere til en mafiaboss.

“Jeg følte mig aldrig tryg ved de magtfulde consiglieri, der sidder i Kommissionens formandskabinet. De er intelligente mennesker — men de er ikke folkevalgte. Kulturen kommer altid fra toppen,” siger O’Reilly med henvisning til den manglende gennemsigtighed i EU’s udøvende organ.

Hun forklarede, at når information tilbageholdes af politiske årsager, og den kultur stammer fra toppen, “så ja, så er det sandsynligvis præsidenten (von der Leyen, red.) og hendes kabinet, der sætter kulturen.”

Læs også: Ursulas tavshed: Baggrunden

Hun kritiserer Kommissionens tilbageholdenhed med at udlevere dokumenter:

“Man kan godt forstå frustrationen, når vi tålmodigt gennemgår en sag om dokumentadgang i månedsvis, citerer EU-Domstolens lovgivning og gør alt det rigtige — og de stadig siger nej. Og bare er i stand til at sige nej. Det er frustrerende, og for at være helt ærlig enormt udmattende. Og det er meget bekymrende.”

Du kan høre podcasten lige her.

Pfizer – og hvem ellers?

Danmark er også blevet udsat for afpresning og overdragelse af utrolige rigdomme af Ursula von der Leyen. Udført på en måde, der ville gøre en hvilken som helst mafiaboss stolt. Det bedste eksempel vi har på et regulært kup mod Danmark er fra 2022.

I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte kun en brøkdel af de indkøbte vacciner. Mønsteret går igen over hele EU, og derfor er der også verserende retssager mellem Pfizer, flere EU-lande, New York Times og EU-Kommissionen. I Danmark ønsker hverken politikere eller medier at tale om det.

EU-indkøbsaftale om Covid-19-vacciner til hundreder af milliarder kroner kom i stand efter udveksling af hemmelige tekstbeskeder og telefonsamtaler mellem Ursula Von der Leyen og Albert Bourla, øverste chef for Pfizer.

Indkøbsaftalen har en værdi af mindst €21,5 mia – ca. 162 mia. kr.. Kilde: Financial Times. Politico melder om €35 milliarder – ca. 260 mia. kroner. New York Times har nævnt endnu større beløb.

Danmark har, ligesom alle andre EU-lande, betalt ekstreme beløb for Covid-19-vacciner, som Danmark på ingen måde havde brug for. Og altid vidste, at vi aldrig ville få brug for. Ikke engang i nærheden. Og det gælder for en god ordens skyld ikke kun 2022. Det er bare det år, Psst! her bruger som case.

Danmark betalte som sagt mindst 3,2 milliarder kroner alene i 2022 for mindst 26,5 millioner Covid-19-vacciner, der havde et års holdbarhed. Pengene gik til Pfizer. Og hvem ellers?

Spørgsmålet “hvem ellers” kan nok kun Ursula Von Der Leyen svare på, men det vil hun ikke. Så derfor falder ingen svar.

Psst!s kunstner Mads Ortmanns fortolkning af Ursula von der Leyen. Originaltegningen bliver en dag formue værd, sådan er det med stor kunst.

“Meget dårligt købmandskab”

Danmark brugte måske (højt sat, men for nemhedens skyld, red.) en million doser af de 26,5 millioner doser, som vi indkøbte kun til 2022.

Regnestykket er kafkask. Alle vidste allerede dengang, at det aldrig gav mening, men vi gjorde det alligevel. Og efterfølgende sagde vi ikke noget om det. Politikerne vil ikke tale om det, og medierne har nul spørgsmål.

De danske sundhedsmyndigheder har sagt, at Danmark var ’nødt til’ at købe så mange doser og ønsker ikke at forklare sig yderligere. Medierne har på intet tidspunkt jagtet svar. De har generelt ikke haft meget at sige om Covid-19 og Covid-19-vaccinen siden deres enorme push af myndighedssymbiotisk PR for Den Store Fortælling.

I 2022 forpligtede Danmark sig i første omgang ifølge Statens Serum Institut til at købe 22 millioner doser Covid-19-vacciner i 2022 til ca. 2,8 milliarder kroner. Indkøbet, eller ’forpligtelsen’, blev godkendt af Finansudvalget i april ’22.

Den handel gav aldrig mening for professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, Jes Søgaard.

“Man har været klar over, at den her pandemi var ved at klinge af. Så er der altså ikke grund til at købe for 2,8 milliarder kroner ekstra vacciner. Det står klart, at vi ikke får brug for 22 millioner vacciner. Det er jo mellem 3-4 stik per borger i Danmark. Det her er meget, meget dårligt købmandskab på skatteborgernes vegne,” sagde han til Radio4 i juni 2022.

Når Jes Søgaard her siger, at det er 3-4 stik pr. borger tager han samtlige danskere med – fra 0 år til 100 år. Men vaccinerne, som vi købte, var ikke til børnene, ligesom der er folk, der ikke kunne tage vaccinen på grund af helbreds-issues, og der var også folk, der nægtede at tage vaccinen. Efter det regnestykke lander vi på 9-10 doser pr. borger. På et år.

De fleste danskere var endda “færdigvaccinerede” i 2022, og kunne altså maksimalt modtage én enkelt booster (hvilket igen blev fravalgt af mange mennesker).

Der er ikke tale om “meget, meget dårligt købmandskab” her.

Ursula Von der Leyens hemmelige tekstbeskeds-aftale med Albert Bourla krævede overførsel af rigdomme fra dig til Pfizer og dem, som Ursula ellers syntes skulle beriges.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 5: New York Times vs. EU

4,5 mio ’variantopdaterede’ doser

Bare et par måneder efter indkøbet af de 22 mio. doser til 2,8 mia. kr., annoncerede sundhedsminister Magnus Heunicke på endnu et corona-pressemøde, at nu havde Danmark købt yderligere 4,5 millioner doser ”variantopdaterede” doser.

Beløbet for det indkøb blev aldrig oplyst. De 4,5 millioner ”variantopdaterede” doser skulle i øvrigt kun bruges på danskere over 50 år.

I det samlede regnestykke lander vi så på mindst 26,5 millioner doser bare i 2022. Stykprisen pr. dose er udregnet til 120-130 kroner, så et Covid-19-vaccineindkøb for ca. 3,3 – 3,4 mia. kr. for Danmark alene i 2022.

Det er uklart hvor mange doser, der rent faktisk er blevet brugt ud af de 26,5 mio. doser, men det er ekstremt usandsynligt, at Danmark skulle have brugt mere end en million doser.

For eksemplets skyld siger vi, at vi brugte en million doser. Det giver Danmark 25,5 mio. doser i overskud. 25,5 millioner doser, som Danmark ikke havde brug for. 25.500.000 x 125 kr. (pr. dose) = 3,2 milliarder kroner.

Spildte penge. Told. Ursula-skat. Kald det, hvad du vil. Men husk, at tallet kun gælder for 2022. De her penge blev taget fra dine lommer og givet til Ursula, Pfizer og hvem ellers? Det kan kun Ursula svare på.

2023, 2024, 2025 er i stadig i spil. Kuppet sluttede ikke bare.

OBS: Vi ved ikke med sikkerhed, at 26,5 mio doser vaccine var det endelige antal i 2022. Vi ved kun, at det mindst var 26,5 millioner doser.

’Vi var nødt til det’

I et skriftligt svar anerkender Sundhedsministeriet, at “der er indkøbt flere vacciner, end der sandsynligvis var behov for”. Sundhedsministeriet indrømmer, at Danmark var ”nødt til at indgå forpligtelser til køb af Covid-19-vacciner”.

“Sundhedsministeriet har i forbindelse med håndteringen af Covid-19-vacciner været nødt til at indgå forpligtelser til køb af covid-19-vacciner, hvor der på tidspunktet for indgåelse af kontrakterne ikke har været fuldt overblik over epidemien og behovet for antallet af vacciner,” lød det i et skriftligt svar til Ritzau. Sundhedsministeriet tilføjede, at:

”Danmark er som udgangspunkt bundet af de EU-aftaler om indkøb af vacciner, som Danmark har tilsluttet sig.”

Sundhedsministeriet ønskede efterfølgende ikke at uddybe svaret overfor de få medier, der søgte yderligere forklaring.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

Omgivet af sine magtfulde consiglieri

Men der er ikke lavet en “EU-aftale”. Ursula har lavet en hemmelig, fordækt, skjult aftale direkte med Pfizers CEO, Albert Bourla, og den aftale er så blevet presset ned over samtlige EU-lande. Det er derfor, der i dag er retssager til højre og venstre.

Pfizer sagsøger blandt andre Polen, Rumænien og Ungarn for ikke at leve op til vaccine-indkøbsaftalen, som ingen reelt synes at kende til bunds. Bortset fra Ursula Von der Leyen og Albert Bourla måske.

Pfizer mener, at fx Polen skal have accepteret at modtage mere end 60 millioner doser Covid-19-vaccine til deres befolkning på ca. 37 millioner mennesker, hvoraf langt de fleste allerede havde modtaget et eller flere skud Covid-19-vaccine. Polen mener omvendt, at de er blevet udsat for et kup (indkøbsaftalen, red.). En overførsel af rigdomme fra polske borgere til Pfizer. Og til dem, der ellers profiterede.

New York Times sagsøger EU-Kommissionen med henblik på at se de hemmelige tekstbeskeder.

Men Ursula von der Leyen afværger det hele, og det virker på ingen måde til at være svært for hende og EU-Kommissionen. Virker tværtimod som ren barnemad.

Ursula har siden hun i april 2021 lod sig interviewe af New York Times i april 2021, ikke kommenteret sagen med et ord, og hun har via sine ‘consiglieri’ i EU-Kommissionen konsekvent nægtet at fremlægge tekstbeskederne samt afsløre indholdet af telefonsamtalerne med Pfizers CEO, Albert Bourla.

Ursula von der Leyen gav den som den store triumfator i historien “How Europe Sealed a Pfizer Vaccine Deal With Texts and Calls”, og i historien fortalte både hun og Albert Bourla, at de havde udvekslet tekstbeskeder og haft telefonsamtaler i forbindelse med EUs store indkøbsaftale. Siden da har hun som sagt ikke ønsket at uddybe.

Retssagerne kommer ingen vegne, og i mellemtiden har Ursula von der Leyen fået yderligere fem år som EU-Kommissionsformand. Ursula von der Leyen er (omgivet af sine magtfulde consiglieri, red.) suverænt mest magtfulde person i Europa.

Så måske det er på den baggrund, at Danmark valgte, som Danmark valgte?

Vi betalte, og alle overlevede. I første omgang i hvert fald. Hvad vi ved af.

Ursula von der Leyen har mindst 4+ år tilbage på posten.

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN