header-logo-pos

Tag: Klima

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.  

”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.

Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.

Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

NOPA i mælken

Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!

Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Ingen plads til kritiske spørgsmål

Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.

Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.

”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Er landbrugets metanbelastning negativ?

Kilden henviser til flere artikler og studier.

Blandt andet denne (bag betalingsmur).

Fra artiklen:

“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”

“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”

Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.

Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.

Link til videoen (på Facebook) her.

Og der er meget mere endnu, men det gemmer vi til en anden god dag.

Læs også: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Mål: Svæk selvstændige tanker

Kildens pointe:

Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.

Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.

Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.

Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.

Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Mandag den 12. maj faldt dom i sagen om en 59-årig vognmand fra Give, der i 2023 tippede flere tons kartofler af på begge sider af motorvejen over Storebælt. Og andre steder.

Den 59-årige vognmand hedder René Spang Jørgensen, og han blev af Retten i Svendborg idømt ubetinget fængsel i et år og ni måneder. Vi har flere eksempler på, at voldsforbrydere, der tæsker folk halvt ihjel, får mildere straffe end det. Selv seksualforbrydere, der ikke begår fuldbyrdet voldtægt, får mildere straffe.

Straffen i sig selv gjorde Psst! nysgerrig. Hvad med dig?

Desuden frakendes René Spang Jørgensen retten til at køre bil i fem år og seks måneder. Udover fængselsstraffen risikerer han konfiskation af det køretøj, der blev brugt under aktionen.

René Spang Jørgensen har gennem hele retssagen nægtet sig skyldig i overtrædelser af straffeloven, men erkendte dele af overtrædelserne under færdselsloven og selve handlingen med at aflæsse kartoflerne.

Han har anket dommen til Østre Landsret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Modstand mod kilometerafgiften

René Spang Jørgensen, også kendt som “Kartoffelmanden”, udførte aktionen som en del af en bredere modstand mod kilometerafgiften, som pålægger lastbiler over 12 tons en afgift på ca. 1,3 kroner per kørt kilometer (udvidet til lastbiler/varevogne over 3,5 tons fra 2027, red.).

Aktionen sigtede også efter at gøre opmærksom på, at politikerne ifølge René Spang Jørgensen er ved afskære Øst- og Vestdanmark fra hinanden. Ifølge René Spang Jørgensen er der fra politisk side ikke taget højde fra de større afstande i Vestdanmark, hvor kilometerafgifter således vil blive en ekstra stor belastning.

Vognmændene, især dem i landbrugs- og fiskerisektoren, så afgiften som endnu en urimelig byrde, og Jørgensens holdning var (og er), at bureaukrati, klimavanvid og grønne afgifter truer landdistrikternes levegrundlag. René Spang Jørgensen forudser intet mindre end affolkning som konsekvens. Landsbyer med skoler, idræts- og kulturtilbud.

Han har mange gange udtrykt frustration over mange års heftigt stigende regulering (nye regler, nye love, nye regninger – skruen uden ende), og han har beskrevet aktionen som et forsøg på at sætte fokus på problemerne.

For han havde for længe siden konkluderet, at politikerne ikke lyttede.

Læs også: Psst! fylder 1 år: Resultaterne

Hvorfor ikke bare købe el-lastbiler?

René Spang Jørgensen hævder, at politikerne bevidst har overset infrastrukturen for el-lastbiler i Vestdanmark, og at manglen på ladestationer samt usikkerheden omkring tilskud gør det upraktisk for vognmænd at skifte til el-lastbiler.

Vestdanmark, med sin spredte befolkning og store transportbehov i landbrugs- og fiskerisektoren, kræver en mere målrettet udbygning af ladeinfrastruktur. Nordic Logistics Association (NLA) understreger, at der mangler tilstrækkelig kapacitet i elnettet, og at det kan tage flere år at få de nødvendige kommunale tilladelser og udføre gravearbejde til nye ladestationer. Det understøtter Renés frustration over, at infrastrukturen ikke er klar til at understøtte en hurtig omstilling til el-lastbiler i hans område.

El-lastbiler nævnes tit som en løsning, men i den praktiske virkelighed er løsningen ifølge René Spang Jørgensen fuldstændigt uholdbar. I en grad, så det ville være rent nonsens at investere i el-lastbiler.

Renés frustration afspejler en bredere problemstilling:

Den grønne omstilling af transportsektoren er fra politisk side ambitiøs, men implementeringen halter, især i regioner som Vestdanmark.

Politiske tiltag som kilometerbaserede CO2-afgifter og tilskudspuljer er designet til at fremme omstillingen, men de tager ikke højde for de praktiske og økonomiske realiteter for vognmænd. For eksempel kan CO2-afgiften på 1,3 kr. per kilometer for lastbiler over 12 tons (og fra 2027 over 3,5 tons) øge omkostningerne betydeligt for vognmænd, uden at infrastrukturen for alternativer som el-lastbiler er på plads.

Vognmændene anser kort sagt de mange tiltag som en straf for erhvervet frem for en støtte til omstilling.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Bagtæppet

Tilbage til aktionen, der foregik således:

Den 1. juni 2023 gennemførte Jørgensen og tre medgerningsmænd en koordineret aktion, hvor de aflæssede kartofler på tre steder:

Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og Vejle: Omkring kl. 04:30 blev det første læs kartofler dumpet på motorvejen.

Storebæltsbroen (vestgående retning): Omkring kl. 06:30 blev kartofler læsset af på lavbroen mod Fyn.

Storebæltsbroen (østgående retning): Senere samme morgen blev et yderligere læs tippet af på lavbroen mod Sjælland.

Retssagen mod Jørgensen og de tre medtiltalte begyndte den 17. marts 2025 ved Retten i Svendborg. Dommen blev udskudt fra 30. april til 12. maj 2025, da dommeren havde brug for mere tid til at vurdere sagen. Jørgensen blev i sidste ende tiltalt for flere lovovertrædelser, og kort fortalt slog Retten i Svendborg fast, at flere bestemmelser, som sjældent bliver taget i brug, er blevet overtrådt i sagen.

Det gælder for eksempel straffelovens paragraf 183, som handler om, at man med forsæt til skade på andres person eller formue har forvoldt en transportulykke.

Derudover er den 59-årige vognmand blevet dømt for at have “fremkaldt omfattende forstyrrelse” af et samfundsvigtigt færdselsknudepunkt (paragraf 193).

Og forvoldelse af nærliggende fare for andres liv eller førlighed (paragraf 252).

Men det med paragrafferne vender vi tilbage til.

Nu kender du bagtæppet.

Her får du (en lettere komprimeret version af) Psst!s snak med René Spang Jørgensen.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

René Spang Jørgensen siger, at han aldrig har haft intention om at skade andre mennesker (privatfoto).

Men hvad ved DU?

Hej René, tak fordi du ville tale med mig. Jeg tænker, at vi bare tager den fra starten.

”Jo, men jeg vil gerne lige høre noget om, hvad du ved.”

Altså, jeg har læst historierne om dig i medierne, så med alle de forbehold, der ligger i det, tror jeg nok, at jeg har forstået, hvad sagen handler om. Der er sikkert også meget, jeg ikke ved.

”Det er fint. Vi prøver.”

Det første jeg bemærker er, at du har fået en meget hård straf…

”Jo, men nu siger du meget hård. Ved du 100% hvordan aktionen er foregået?”

Det tror jeg. Men igen: Min viden kommer fra medierne. Så med forbehold.

”Ok, men problemet for de fleste danskere, er, at de ikke har fået det fulde billede. Langt fra. Så jeg vil gerne høre, hvad du ved. Det er ikke fordi, jeg ikke vil fortælle dig det, men det vil hjælpe vores snak på vej, hvis du fortæller mig, hvad du ved. Eller tror du ved.”

Fair. Du var med til at tippe tonsvis af kartofler ud på 3 forskellige steder. Og deriblandt to hele læs på Storebælt omkring klokken 6:30. Dit mål var ikke at bilerne skulle køre lige igennem, dit mål var at stoppe trafikken for at gøre opmærksom på den her nye CO2 kilometer-afgift. Det er vel kort fortalt den sag, jeg kender.

”Og har du sat dig ind i, hvordan jeg ville opnå det mål? At bilerne ikke skulle køre igennem?”

Det er jeg ikke sikker på, at jeg har læst noget konkret om, nej.

”Ok. For det er lige præcis der, at det allerstørste problem er.”

Hvordan det?

”Jeg havde jo ikke haft hjælpere med, hvis det var sådan, at jeg bare ville slå folk ihjel. Grunden til, at der var hjælpere med, var jo netop, at vi ville stoppe trafikken. Aftalen var, at når jeg tændte katastrofeblinket, skulle de trække op på siden af mig, og så skulle de ellers holde der. Og der skulle de bare blive indtil jeg dyttede, og så skulle de køre igen. Og det, jeg konkret gjorde, var at tage farten af hen over to kilometer, så jeg kunne holde øje med spejlene og se, at der blev længere og længere kø bagved. Der var ingen, der kunne komme forbi og folk begyndte jo at blinke og dytte. Og til sidst holdt vi stille. Vi fik bremset trafikken helt ned – og det skete alle tre steder.”

Ok, modtaget.

”Jeg har faktisk videoer af det – eller det vil sige, at de videoer er hos politiet. De ligger i sagen, og derfor kan jeg lige nu ikke bevise det. De videoer er blevet vist i retten – rigtigt mange gange. Det eneste sted, at trafikken ikke stoppede 100%, der kom vi ned på cirka 10 kilometer i timen, hvilket stort set er at holde stille.”

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Klaphatten, der ”hælder kartofler ud”

Hvad sker der så?

”Jeg tipper kartoflerne af og får dem spredt, så det ikke er alt for let at samle dem op igen, og så forsvinder vi. Jeg havde sørget for, at der var mulighed for en eventuel udrykning – fx en sygetransport – ville kunne komme forbi. Hvis folk altså havde holdt sig i køen. Når vi så er væk, finder en bil en smutvej igennem kartoflerne, og så begynder de alle sammen at køre den vej rundt. Og til sidst er køen jo væk. De første, der kører igennem, er jo faktisk dem, der bryder færdselsloven mest. I færdselsloven står der, at hvis du kommer til en ulykke, skal du sørge for, at det ikke udvikler sig.”

Ok, så nu ved jeg, at trafikken har holdt stille. Hvorfor er det så vigtigt?

”Det er først efter at bunken af kartofler er væk, at de begynder at køre hurtigt igennem. Men på intet tidspunkt har det været farligt. De kunne ikke få et eneste vidne, der har været indkaldt i sagen, til at sige, at det havde været farligt. En motorsagkyndig har sagt, at det ikke var spor farligt, det kunne lige så godt have været hagl, der var kommet ned. Og det havde faktisk været mere farligt, for med hagl havde man ikke kunnet trække ud for at finde fast greb i vejen.”

Modtaget.

”Så når du så får det her at vide, hvad tænker du så?”

Jeg tænker, at du siger, at du ikke har villet skade nogen.

”Det er lige præcis det, der er problemet i Danmark. De har alle hørt historien om den klaphat, der kører og hælder kartofler ud og udsætter andre for fare. Men det modsatte er tilfældet. Alt var gennemtænkt med henblik på, at ingen skulle komme galt afsted.”

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

En politisk dom

Du er blevet dømt for med vilje at ville gøre skade på andre mennesker…?

”Lige nøjagtigt. Men du kender jo godt medierne, og du har selv lige nævnt det: At du har fået opfattelsen af, at jeg bare har kørt og hældt kartofler ud. Det var din opfattelse, da du ringede til mig.”

Ja.

”Hvordan ændrer vi det?”

Mit bud er, at vi fortæller historien.

”Det lyder godt. Det vil jeg være glad for.”

Du er jo stillet op forskellige steder, og har udtalt dig til blandt andre TV 2. Fortæller du selv din historie godt nok?

”Jamen altså, så sent som mandag den 12. maj blev jeg interviewet af Josephine fra TV 2, og jeg siger igen og igen til hende, at trafikken stod stille. Jeg siger det også på kamera. Flere gange. Men i teksten er det klippet ud, og i indslaget er det klippet ud. Jeg tror, at jeg sagde det 10 gange, men det vil de ikke have med.”

Hvorfor ikke, tror du?

”Arh, altså, jeg har læst det, du skriver, og du kender jo godt medierne, og hvem de adlyder, så skal vi ikke lade den blive ved det?”

Har du fået sådan en hård dom, fordi dine handlinger handler om CO2 og klima, tror du?

”Det er en politisk dom, ja, selvfølgelig er det det. Det kommer ovenfra. Nu kan der gå to år, før sagen kommer i Landsretten, og så er jeg parkeret på sidelinjen imens. Og andre kan se, hvad der sker, når man skrider til handling, som jeg gjorde. Det er der god afskrækkelsesværdi i.”

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Nu parkerer man mig i to år

Vi forlader samtalen her, og så lader vi til sidst René Spang Jørgensen fortælle en opsigtsvækkende tilføjelse til sin egen historie. For ifølge René ved ALLE, at sagen kommer til at falde fra hinanden i Landsretten.

Ifølge René Spang Jørgensen er der nemlig en så åbenlys fejltagelse i hans dom, at den med sikkerhed ikke kommer til at stå.

”Jeg er blevet dømt for både straffelovens paragraf 183 og 184. Og under sagen var forsvarer, anklager og dommer enige om, at det kan man ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det var først, da jeg så dommen, at jeg blev klar over, at begge punkter indgik. Det ved alle er forkert, og det kommer i hvert fald ikke til at stå.”

Det er underligt. Hvad betyder det, tror du?

”Jamen, nu parkerer man mig i to år, og straffer mig med ikke at have kørekort og ligesom bare være i venteposition. Og andre, der går rundt med nogle af de samme tanker, som jeg har, har da fået noget at tænke over. Jeg kan da godt forstå, at de ikke skal nyde noget af det. Derfor. Det er en gratis omgang.”

Det skal blive spændende at se om René Spang Jørgensen har ret. Psst! vil holde øje med sagen.

Psst! siger mange tak til René Spang Jørgensen for sin tid, sine svar og sin udfordring af, hvad Psst! egentligt vidste.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Prisstigninger på hakket oksekød:

April 2021: En pakke på 500 gram hakket oksekød (8-12% fedt) kostede 29,95 kr.

Februar 2022: Prisen var steget til 34,95 kr., en stigning på ca. 16,7% på 10 måneder.

Juni 2022: Prisen nåede 49,95 kr., hvilket er en stigning på 43% fra februar 2022 og 67% fra april 2021.

I maj 2025 er tallet et godt stykke over 100 procent, og pilen peger kun i en retning. 500 grams-pakkerne er blevet sværere at finde (supermarkederne har ændret pakkestørrelserne til for eksempel 400 gram), men kiloprisen hos Netto, Bilka, Nemlig med flere ligger på cirka 130-140 kroner. Så hvis vi siger 65 kroner, er vi venlige.

Det er 116,67% på fire år.

Kilder på tal og baggrundsoplysninger er: Danmarks Statistik, B.T. pristjek, Landbrugsavisen, Fødevarewatch, Detailwatch.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Du finder alle detaljerne her.

Forringet produkt

De tal gælder for konventionelt hakket oksekød, hvilket mange nu ellers meget gerne vil undgå. Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter. Kødet fra malkekøer er typisk mindre mørt end kød fra kødkvæg opdrættet specifikt til kødproduktion, hvilket gør det velegnet til hakket kød.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af produktet i køledisken er også en svær størrelse at være tilfreds med.

Ikke desto mindre er det status i maj 2025.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Den største klimasynder

Der skal være luft i budgettet, hvis man søger mod det økologisk hakkede oksekød. Der har været flere eksempler fremme i løbet af de sidste par uger om en kilopris på 174 kroner for økologisk hakket oksekød. Og den pris er mange danskere naturligvis stået af på. For længe siden.

Slagter Theilgaard fortæller, at en Ribeye i dag står i en kilopris på 500-600 kroner, så de fine udskæringer har de samme danskere i sagens natur droppet for længst. Men nu er også hakket oksekød altså også ved at nå et leje, hvor mange danskere tvinges til at fravælge den sunde spise.

DR, TV 2 og andre medier har også sat fokus på hvordan prisernes ”himmelflugt” får danskerne til at fravælge oksekød, og medierne sørger også for, at danskerne hele tiden får at vide, at køerne er de største ”klimasyndere”. Ingen historie uden den ’information’.

Især DR har valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er oksekød nemlig blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, og det er godt nyt for klimaet, siger DR.

Det er altså vældigt gode nyheder, at selv oksekød med affaldsproduktet fra Bovaer i sig er blevet så dyrt, at danskerne vælger det fra. For køerne er ifølge DR meget farlige for os mennesker.

DR taler også med en case, der siger lige præcis det, som DR gerne vil høre. Nemlig, at hun spiser mindre kød, supplerer med bælgfrugter, og det er ok, fordi hun ønsker, at hendes børn skal vokse op i en verden med et godt klima.

Du kan se DR fortælle de gode nyheder her og her.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Mangler noget i det samlede regnestykke?

Men er køerne nu også så farlige, bare fordi DR og vennerne siger det?

Hvorfor vinkler medierne aldrig på den samlede folkesundhed?

Hvad betyder det for den, at oksekød bliver så dyrt, at det vælges fra?

Hvad vil det betyde for folkesundheden, at danskerne i stor stil vil søge mod mere forarbejdet kød? Fx chicken nuggets i stedet for hakket oksekød.

Hvorfor fortæller medierne ikke danskerne, hvor sundt oksekød er? Hvor vigtig en fødevare oksekød er?

Er der ikke – selv hvis man godtager de her anekdotiske ’facts’ om koen som klimasynder nummer 1 – et samlet regnestykke, der aldrig bliver fortalt?

For oksekød er jo utroligt sund mad for mennesker.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

Oksekødets fortræffeligheder

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenteret, og oksekød har nogle imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.   

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

National Institutes of Health (NIH) konstaterer, at:

Oksekød er rigt på essentielle mikronæringsstoffer:

Jern (hæmjern): Oksekød er en af de bedste kilder til hæmjern, som absorberes mere effektivt end plantebaseret jern. En portion på bare 100 gram dækker ca. 15-20% af det daglige behov, hvilket hjælper med at forebygge anæmi og understøtter ilttransport i blodet.

Zink: Oksekød leverer ca. 4-7 mg zink pr. 100 gram, hvilket styrker immunsystemet, fremmer sårheling og understøtter hormonproduktion.

B-vitaminer: Særligt B12 (ca. 2,5 µg pr. 100 gram, næsten hele det daglige behov), som er afgørende for nervesystemet, røde blodlegemer og DNA-syntese. B12 findes næsten udelukkende i animalske produkter.

Selen og fosfor: Bidrager til antioxidative processer og knoglesundhed.

Kilde: National Institutes of Health (NIH), 2024; USDA FoodData Central.

Du kan finde forskning fra Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange, mange andre, der lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

’Ekspertgruppen’ vurderer yderligere prisstigninger

Der er bred enighed om, at ”oksekødsprisernes himmelflugt” skyldes mange faktorer. Mange forskellige eksperter, der udtaler sig i de danske medier, taler om 1) global efterspørgsel og begrænset udbud, 2) generelle prisstigninger (på fødevarer generelt og i alle lid i forhold til oksekød specifikt), 3) reduceret dansk kvægbestand og også andre faktorer.

Og så er alle enige om, at Danmarks klimapolitik er en central del af forklaringen.

Det sætter Ida Storm, der er direktør i sektor for kvæg i Landbrug & Fødevarer, ord på til TV 2. Ifølge Landbrug & Fødevarer tør mange landmænd ganske ikke enkelt ikke investere på grund af usikkerheden om den grønne trepart, CO2-afgift og stigende jordpriser.

”Usikkerheden gør, at mange venter og ser, og lige nu skal du sidde og være strategisk i et spil, hvor du faktisk ikke kender hele spillepladen, og du kender heller ikke spillereglerne. Derfor er der rigtig mange, der ikke investerer i nye tiltag, fordi det hele er alt for uigennemskueligt,” siger Ida Storm i artiklen, som du kan læse her.

En ny CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030, forventes derudover at øge produktionsomkostningerne.

Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med 4-5 kroner. Så Psst! gætter på det dobbelte.

Svarer-udvalget hedder formelt “Ekspertgruppen for en Grøn skattereform”, og er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-Regeringen i februar 2021 med den opgave at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug.

En aftale om at reducere kvælstofudledninger i landbruget kan yderligere hæve produktionsomkostningerne, hvilket igen vil påvirke forbrugerpriserne.

Der er i det hele taget en voldsom masse, der rører sig. Meget er sket, og der kommer til at ske endnu mere.

Se bare (igen) eksemplet Bovaer, hvor den politiske proces bliver vendt 180 grader for at lade midlet få magten over målet, allerede før der er nogen form for acceptabel viden på plads. Så kan der modregnes noget metan på et regneark, og børst, børst, så er den ko-bøvs slået.

Det er virkelig her, at klovne-emojien skal indsættes.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

“Hun laver spaghetti kødsovs”

Der er et paradoks.

På den ene side vælger Danmark tydeligvis, at det skal være, som det er nu. Dyre priser. Rekorddyre priser – over 100% på 4 år med udsigt til intet andet end yderligere stigninger. Et forringet produkt, mere forurenet. Færre køer. Usikkerhed på alle fronter.

Gennemførte tiltag. Nye tiltag. Flere tiltag på vej og pegefingeren er fortsat løftet.  Den gennemførte fortælling, hvor alle ifølge medierne er helt enige: Koen er farlig. Sikke den udleder.

På den anden side er statsminister Mette Frederiksens egne ord.

Under valgkampen i 2022 udtalte hun, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af en CO2-afgift på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Hvordan gik det med det?

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto:

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

***

Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Bovaer vinder frem globalt, i alt fra Australien til USA, EU og Storbritannien, Sydamerika og Asien, og de fleste forbrugere har ingen anelse, fordi mærkning ikke er påkrævet nogen steder.

Bovaer bliver rullet ud under radaren, pakket fint ind i klimafortællingen om at reducere metan, mens ingen ved, hvad det betyder for køerne, mælken, kødet – eller os selv på lang sigt.

HVIS medierne rapporterer om Bovaer, får forbrugerne den samme fortælling alle steder: Bovaer er sikkert og effektivt, klimavenligt, miljøvenligt og på alle måder super-duper.

Og HVIS medierne skriver om forbrugernes skepsis/kommentarer/protester, får forbrugerne også den samme fortælling, der som minimum altid indeholder ordene “konspirationsteoretiker” og “Bill Gates”. Den gængse medie-historie lyder sådan her:

  • Konspirationsteoretikere er skeptiske overfor det klimavenlige tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer.
  • De er en del af et rabiat mindretal, der er klimabenægtere.
  • De er også skøre.
  • De består også af vaccinemodstandere, der før har spredt misinformation om coronavaccinerne.
  • De tror, at Bill Gates og 5G og corona og mikrochips i regndråberne har noget med Bovaer at gøre.

Det er ikke til at holde ud at overvære, men ikke desto mindre er det virkeligheden. Som dokumenteret i Psst!s mange historier om Bovaer – og alt det, der hører ind under emnet.

Nederst i artiklen finder du link til samtlige af Psst!s artikler om Bovaer – og alt, hvad der hører ind under det emne.

Læs også: Martins historie: Danmark vendte os ryggen

NOPA er ingen historie

Myndigheder og industrien er naturligvis afsender af samme budskab (eftersom de jo fortæller medierne, hvad budskabet skal være), men kratter man bare lidt ind under overfladen, viser det sig jo, at Bovaer rent faktisk efterlader rester (NOPA) i forbrugernes ko-produkter. Et opsigtsvækkende faktum, der ikke interesserer medier, myndigheder eller industrien det fjerneste.

Myndigheder og industriens svar til det, er at læne sig op ad vurderinger som fx EFSA’s (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, red.), der siger, at Bovaer (3-NOP) og dets nedbrydningsprodukt NOPA er sikre i de mængder, der ender i produkterne.

Altså: Sikkert og effektivt (igen, ja). Som et mantra, der kan gentages i det uendelige – som svar på alle spørgsmål.

Og HVIS protester som fx demonstrationer overhovedet bliver dækket af medierne, bliver de dækket som en kuriositet – gerne med fokus på, at demonstrationens bagmænd er rabiate konspirationsteoretikere.

Og sådan fortsætter Bovaer sin sejrsgang: Vinket lige igennem af systemet, tiljublet af de købte medier (hvis overhovedet omtalt), mens almindelige forbrugere, der har alle gode grunde i verden til skepsis og bekymring, bliver udsat for hån og foragt.

Psst! arbejder pt. på næste store skridt. Mere info meget snart.

Fart på Down Under

Der er for tiden stor fokus på Bovaer i Australien, hvor Bovaer vinder hastigt frem.

I Australien er Bovaer ikke – som tilfældet jo er i Danmark med konventionelle malkekvæg – gjort obligatorisk, og derfor har forskellige ‘forsøg’ med Bovaer i ro og mag kunnet vokse sig større og mere og mere udbredte. I Australien er fokus på kødet, mens mælken fortsat lader vente på sig. Endnu i hvert fald.

Langt de fleste australiere har intet hørt om det, men det er begyndt at gå op for mange australiere, at deres ko-produkter pludselig kommer fra køer, der har fået tilsat Bovaer i foderet. Der er ophedede diskussioner om mærkning af Bovaer-produkter, men myndighederne har ingen planer i den retning.

Det gør forbrugerne usikre, bekymrede, vrede og mere i den føleregister-dur. 1:1 samme reaktion, som vi så, da Arla præsenterede Bovaer til de britiske forbrugere, og som vi også så i Danmark, da medierne jublende kunne berette, at Bovaer nu var tvang. Som det første land i verden.

Diskussionen og reaktionerne får frit løb på sociale medier, og kommentarsporet er igen præget af afsky, bekymring og vrede over, at de her ‘løsninger’ bare kan blive trukket nedover forbrugerne. Godt eksempel her.

Vi ser (igen) også lokale kvægbønder og mejerier bruge Bovaer til at gøre reklame for deres egen mere lokale virksomhed, der i hvert fald med garanti ikke benytter sig af det stads. Og det budskab slår de stolt på. Virker til at være god reklame for de mange små og mellemstore virksomheder, der har tappet ind i fortællingen og diskussionerne om Bovaer.

Forbrugerne synes i – fuldstændigt overvældende flertal – at Bovaer er skørt og klamt. Akkurat som da Arla præsenterede Bovaer for briterne i en video på X.

Kunden har bare i 2025 ikke altid ret længere. Der er større kræfter på spil.

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Dén gamle traver, ja

Bovaer blev godkendt i Australien i september 2021, og efter en langsom start er Bovaer hurtigt ved at blive integreret i landets kvægindustri. For eksempel har supermarkedskæden Coles udvidet brugen af Bovaer. Ligeledes har North Australian Pastoral Company (NAPCo), en af landets største kvægproducenter, indgået et samarbejde med DSM (firmaet bag Bovaer, red.) om at implementere Bovaer.

Meat & Livestock Australia, der er en brancheorganisation for den australske kød- og husdyrsektor, har også investeret millioner af dollars i forskning, og rapporterer metanreduktioner på intet mindre end 60-90% i foderstalde og 15% for græssende dyr.

Hvis de tal står til troende, går de tydeligvis til stålet med doseringen Down Under. Stakkels køer.

Meat & Livestock Australia lover i øvrigt australierne, at Bovaer ikke efterlader rester i kød-produkterne.

Dén gamle traver, ja.

Forbrugerne skal ikke forvente reel oplysning fra eller nogen form for alliance med den ‘frie og uafhængige’ presse.

Her ser du den store australske medieaktør ABC, der holder sig til det manuskript, som vi også har set fra medierne i Danmark og i Storbritannien. Og vi mener – PRÆCIS samme opbygning, samme ord, samme manipulation, samme udeladelser. Og selvfølgelig med de ord, som medierne er blevet beordret til at bruge:

“Konspirationsteoretikere” og “Bill Gates”.

Læs ABCs udgave af manus her.

Imens kører hjulene

I Danmark blev vi også fortalt, at “intet går i mælken/ko-produkterne, men de informationer har Fødevarestyrelsen ændret på baggrund af Psst!s artikler.

Fødevarestyrelsen erkendte overfor Psst! at Fødevarestyrelsen godt kunne “omtale flere detaljer fra EFSAs (Den Europæiske Fødevare Autoritet) redegørelse om Bovaer,” og Fødevarestyrelsen ændrede derefter flere tekstafsnit i deres beskrivelser af Bovaer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Det betød, at de danske forbrugere nu for første gang – sort på hvidt, offentligt og lettilgængeligt – kunne orientere sig om, at Bovaer rent faktisk efterlader noget i mælken: NOPA (3-nitrooxypropionsyre), et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer.

Men i Australien går intet altså i kødet.

Og imens kører hjulene.

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Global sejrsgang

Bovaer ligner en stensikker sejrsherre. Virksomheden bag produktet må være meget glade.

De har lavet et middel, hvis aktive stof er så giftigt, at du ikke ønsker at spise bare en knivspids af det selv, og et middel, der efterlader NOPA i forbrugernes ko-produkter. Et middel, som trods det bliver vinket direkte igennem af hele systemet. Og ikke mindst et middel, der bliver hyldet af medier, ministre, myndigheder, Arla og DSM selv.

Sikke en jackpot. Hvor mange milliarder skal vi mon gætte på?

Bovaer er på en global sejrsgang:

USA: I maj 2024 godkendte U.S. Food and Drug Administration (FDA) Bovaer til brug i malkekvæg. DSM-Firmenich har indgået et strategisk partnerskab med Elanco Animal Health, et globalt medicinalfirma, der fokuserer på at udvikle og producere lægemidler og vacciner til produktionsdyr og kæledyr, for at udvikle, producere og kommercialisere Bovaer på det amerikanske marked. ​Namme-nam, hva’?

Canada: I januar 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Canada til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Derudover har Bovaer opnået markedsføringstilladelser i flere andre lande:

Brasilien og Chile: De første fulde markedsføringstilladelser blev givet i 2021, hvilket gjorde Bovaer tilgængelig for både mælke- og kødkvæg i disse lande. ​

Japan: I november 2024 modtog Bovaer markedsføringstilladelse i Japan til brug i både malkekvæg og kødkvæg.

Sydkorea: I september 2024 blev Bovaer godkendt til brug i kødkvæg i Sydkorea.

Kilden til de informationer er DSM selv – altså virksomheden bag Bovaer.

Ingen krav til mærkning

Ingen steder er der krav om mærkning af Bovaer, og det er igen samme forklaring, der går igen alle vegne. Vi benytter her Australien som eksempel:

“Fødevareprodukter som kød og mælk skal overholde generelle mærkningsregler fastsat af Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), der fokuserer på ting som oprindelsesland, ingredienser og allergener. Men da Bovaer er et foderadditiv, der nedbrydes i koens fordøjelsessystem, anses det ikke for at efterlade rester i kød eller mælk, der kræver mærkning. EFSA og australske myndigheder har vurderet, at hverken Bovaer eller dets nedbrydningsprodukt (NOPA) findes i målbare mængder, der udgør en risiko, så der er ingen forpligtelse til at oplyse om det på produkterne,” lyder en opsummering af, hvad den australske pendant til Fødevarestyrelsen, Food Standards Australia New Zealand (FSANZ), fortæller Australiens borgere.

Tilliden til myndigheder og medier er mere end almindeligt skrøbelig, og når myndigheder og medierne i symbiose siger “intet går i mælken” og senere må indrømme, at NOPA faktisk gør præcis det, er det bare endnu et eksempel på, at målstolperne kan flyttes efter forgodtbefindende.

Selv når de nu insisterer på, at NOPA er sikkert i de mængder, der findes, underminerer den oprindelige, vildledende, udskammende og manipulerende strategi og kommunikation deres troværdighed.

Hvor mange gange kan man flytte målstolperne, før folk holder op med at stole på, hvad der bliver sagt? Det er ikke bare et spørgsmål om videnskab længere, men om gennemsigtighed og ansvar.

Og når det er sagt:

Bovaer vinder alligevel.

***

Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

[email protected]

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, et produkt, der hedder Bovaer. Det er et tilsætningsstof, der præsenteres for forbrugerne som et middel, der reducerer metan-udledning fra køer. Det aktive stof i Bovaer er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som ifølge sundhedsmyndigheder kan være sundhedsskadeligt i store mængder.

Det vender vi tilbage til.

Bekendtgørelsen er vedtaget, og reglerne, der gælder for konventionelle køer, træder i kraft fra januar 2024.

Du kommer ikke til at se information om Bovaer noget sted på på din vare, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere.

Læs også: Bovaer – sikkert og effektivt?

Spørgsmålene

Psst! har efter bedste evne indsamlet svar på følgende spørgsmål:

Hvad er Bovaer?

Hvordan virker Bovaer?

Hvad er reglerne omkring Bovaer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer i forhold til dyrevelfærden? Hvad synes koen om Bovaer?

Kommer Bovaer i mælk eller kød?

Hvad er forbrugerne konkret så rasende over?

*** her bryder vi den op i denne artikel (den er lang nok) ***

Hvad med sikkerheden? ER det ”sikkert og effektivt?”

Hvad er perspektiverne for brugen af Bovaer og lignende tilsætningsstoffer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer på den lange bane? Langsigtede konsekvenser?

Hvorfor giver debatten om Bovaer associationer til debatten om Covid-19-vaccinen?

Er det sandt, at Bill Gates står bag/har noget at gøre med Bovaer?

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

Hvad er Bovaer?

Bovaer er et fodertilskud, udviklet specifikt til at reducere metanudledningen fra kvæg, især malkekøer og andre drøvtyggere. Når køer fordøjer foder i deres vom, producerer mikroorganismer metan som en del af fermenteringsprocessen.  

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Fødevarestyrelsen, Maskinbladet)

Hvad består Bovaer af?

Den aktive ingrediens i Bovaer er 3-nitrooxypropanol (3-NOP), et syntetisk molekyle, der fungerer ved at hæmme et enzym, som er afgørende for metanproduktionen i koens vom.

Og hvad er så 3-NOP – altså udover at være et syntetisk molekyle?

3-NOP (3-nitrooxypropanol) er en syntetisk kemisk forbindelse, der fungerer ved at hæmme et specifikt enzym, methyl-coenzym M reductase, som er afgørende for produktionen af metan i koens vom.

Det skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aaarhus Universitet meget mere om lige her.

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet, Maskinbladet)

Hvordan virker Bovaer?

Bovaer tilsættes i små mængder til dyrets daglige foder (omkring 1/4 – 1/3 teskefuld pr. ko om dagen). Når det indtages, virker det i vommen ved at målrette den specifikke enzymatiske proces, der skaber metan. Resultatet er ifølge myndighederne en reduktion i metanemissioner på 30-80%, afhængigt af doseringen og fodersammensætningen.

(Kilder: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Maskinbladet, Aarhus Universitet)

Hvad er reglerne omkring Bovaer?

Brugen af Bovaer som et metanreducerende fodertilsætningsstof til køer er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Dette krav er en del af en større indsats for at reducere landbrugets klimaaftryk ved at mindske køers metanudledning. Afgørelsen om at indføre dette krav stammer fra en politisk beslutning og lovgivning, hvor Landbrugsstyrelsen har en central rolle i implementeringen og administrerer kompensations- og tilskudsordninger til landmændene.

Landmændene skal vælge mellem to metoder: enten bruge Bovaer (60 mg 3-NOP pr. ko dagligt i mindst 80 dage årligt) eller tilsætte fedt til foderet (48 g fedtsyrer pr. kg tørstof året rundt). Formålet med disse krav er at sikre reduktion i metanemissioner.

(Kilder: Landbrugsstyrelsen, Maskinbladet, agriwatch.dk, Folketinget)

Dyrevelfærden: Hvad synes koen om Bovaer?

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og andre myndigheder konkluderer, at Bovaer er sikkert og effektivt for både dyr og mennesker, og det aktive stof nedbrydes til naturlige forbindelser i koens mave​.

Arla understreger, at dyrevelfærd fortsat er en prioritet, og påstår, at intet indikerer, at Bovaer har en negativ effekt på køerne​.

Arla skriver i en pressemeddelelse, der hedder ”En besked fra Arla Foods om Bovaer”, at de kæmper imod ”en betydelig mængde misinformation”, og at:

”Tilsynsorganer som European Food Safety Authority (EFSA) og UK Food Standards Agency har godkendt brugen af det på baggrund af dokumentation for, at det ikke skader dyrene eller har en negativ indvirkning på deres sundhed, produktivitet eller mælkekvalitet.”

Den konklusion tør Dyrenes Beskyttelse ikke skrive under på.

Dyrenes Beskyttelse har i denne artikel talt med professor i dyrevelfærd på Aarhus Universitet, Margit Bak Jensen, og hun er ikke i nærheden af at dele myndighedernes og Arlas skråsikkerhed:

Ifølge professoren er det ikke undersøgt tilstrækkeligt om klimatiltaget sker på køernes bekostning. Men at meget tyder på det:

”Der er altså grund til bekymring. Studier med brug af Bovaer viser en signifikant eller numerisk reduktion i foderoptaget. Det kan skyldes smerte eller ubehag for køerne. Samtidig kender vi meget lidt til, hvorfor stoffet reducerer foderoptagelsen, siger Margit Bak Jensen til Dyrenes Beskyttelse.

Margit Bak Jensen var medforfatter til en redegørelse om metanreducerende fodertilsætningsstoffer, som i november sidste år advarede regeringen om Bovaers mulige bagsider.

Danmarks Naturfredningsforening skriver i artiklen ”Bovaer-for noget? Nyt klima-fix er en dårlig løsning”, at der er ”store ulemper ved stoffet.”

Danmarks Naturfredningsforening skriver, at:

”Aarhus Universitets forskere, som er dem, regeringen lader sig rådgive af, konkluderer i rapporter, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om stoffet til at sige, hvordan det påvirker dyrevelfærden. Èn bekymring er, at køerne i undersøgelserne ser ud til at spise mindre foder, når der er bovaer i. Om det skyldes smerter og ubehag i koens mave som følge af tilsætningsstoffet, vides ikke, men det er en mistanke, som forskerne vil undersøge yderligere.”

Den artikel kan du læse her.

Det samlede svar synes således at være, at Arla og myndigheder er 100% stensikre på, at køerne trives glimrende med Bovaer i foderet, mens Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet henviser til viden om, at køerne spiser mindre foder, når der er Bovaer i.

Væsentlig uenighed her.

(Kilder: Arla. EFSA. UK Food Standards Agency. Dyrenes beskyttelse. Førevarestyrelsen. Landbrugsinfo.dk. Danmarks Naturfredningsforening. Aarhus Universitet)

Kommer Bovaer i mælk eller kød?

Arla og alle myndigheder siger kategorisk nej. Absolut intet ’spilder over’ i hverken mælk eller kød ifølge dem. Det samme svar vil du få af Google og diverse AI-robotter, der bliver fodret med den herskende fortælling.

Det står som et faktum, et ubestrideligt faktum.

Og det lyder betryggende eftersom, at de konventionelle køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, allerede fra 1. januar 2025 får Bovaer, hvilket ikke kommer til at blive skrevet på din vare. Du kommer altså ikke til at kunne se det på din vare om koen har fået Bovaer, det har Arla allerede meldt ud i direkte svar til forbrugere. Dokumentation for det lige her.

Konklusionen at intet i Bovaer vil gå i mælk og kød er også blevet gengivet som et endegyldigt faktum af blandt andre BBC, der i et enkelt indslag nærmest fremsatte et dementi af de britiske forbrugeres vrede og konkrete kritikpunkter, mens fx DR og TV 2 herhjemme ikke har skrevet ét ord eller lavet ét indslag om emnet.

Hvis det gør dig skeptisk – endda mistænksom – er det efter de sidste cirka 4 år selvfølgelig velbegrundet.  Der bliver lige om lidt tilsat noget, der går ind og roder ved koens naturlige system, og det er et stof, som skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som man ved i ”store mængder” (hvad det så end konkret betyder) er decideret sundhedsskadeligt. Det vender vi tilbage til i næste kapitel.

Samlet svar: Der er tilsyneladende ingen kendte undersøgelser, der viser, at Bovaer eller dets aktive ingrediens (3-nitrooxypropanol, 3-NOP) kan påvises i mælk eller kød, når det bruges som anbefalet.

Det er den officielle fortælling:

De regulatoriske vurderinger fra EFSA, FSA (Storbritanniens Food Standards Agency) og andre instanser insisterer på, at der ikke er nogen målbare rester i spiselige produkter fra behandlede køer.

Til gengæld finder du her en rapport fra Food Standards Agency (FSA), hvor der (i afsnit 2.2.1) konkret står:

“Det blev vurderet, at en så lille stikprøvestørrelse næppe ville give pålidelige statistiske resultater, især da to køer – én fra højdosisgruppen og én fra 500 mg-gruppen – blev aflivet for tidligt. Desuden blev NOPA påvist i mælken fra 3 ud af 4 køer i kontrolgruppen. Gruppen fandt derfor ikke denne undersøgelse gyldig til at vurdere målartens tolerance over for tilsætningsstoffet.”

NOPA, der er det samme som 3-NOP (det aktive stof i Bovaer), blev altså fundet i mælken, men den undersøgelse blev så vurderet ugyldig.

Føler du tilliden vokse?

(Kilder: EFSA, FSA, Arla, Maskinbladet, Landbrugsstyrelsen, Fødevarestyrelsen)

Hvad er forbrugerne konkret så rasende over?

Når du bruger bare få minutter på debatten om Bovaer på sociale medier virker det umiddelbart utroligt, at de store medier enten går i en stor bue udenom historien eller afleverer den klassiske venstrehåndsparole med “konspirationsteorier”. Medierne ønsker helt tydeligt ikke, at lave informationsrige, objektive, nysgerrige historier om det, der optager folk.

Og at køerne får et nyt tilsætningsmiddel, der går ind og roder ved naturens gang, optager i den grad folk. Folk vil gerne kunne stole på, at smør, fløde, mælk, ost og de mange andre ko-produkter er i orden.

Tusindvis og atter tusindvis af vrede forbrugere har kommenteret Arlas præsentation af Bovaer, som de udgav sidst i november 2024. Arla har efter 13.400 kommentarer nu lukket for kommentarsporet. I Storbritannien hælder folk Arlas mælk ud i vasken, der findes masser af de videoer. En reel boykot er undervejs. Arlas konkurrenter markedsfører lystigt og med slet skjult schadenfreude, at deres kunder skam kan være sikre på, at DE ikke rører ved naturens gang med den slags tilsætningsstoffer. Forbrugerne kræver #fullfartmilk – heleprutter-mælk.

Utroligt mange kommentarer udtrykker afgrundsdyb mistillid til alle forsikringer om, at Bovaer er sikkert og effektivt. Et overvældende flertal af kommentarerne udtrykker væmmelse ved midlet.

Konkret handler forbrugernes store vrede om, at de i lyset af myndighedernes og mediernes ageren under Covid-19 nærmest får en allergisk reaktion på ordene “sikkert og effektivt”. Forbrugerne stoler ikke på de forsikringer. Og at forbrugernes berettigede skepsis igen bliver besvaret med “konspirationsteorier” gør ikke just tingene bedre. Been there, done that.

Forbrugerne synes også, at hele klimafortællingen er dybt forskruet. Nonsens, vrøvl og galskab. Det har afledt mange humoristiske kommentarer som fx, at køernes store samling af privatfly også er blevet for meget.

Hverken Arla eller myndigheder forholder sig til undersøgelserne, der viser, at køerne spiser mindre, når der er blandet Bovaer i foderet – folk kræver svar. Men det eneste du som forbruger får, er “sikkert og effektivt” efterfulgt af “konspirationsteoretiker”, hvis du ikke lader dig overbevise af de slagord.

Du kan se Arlas præsentation af Bovaer og det propfyldte kommentarspor lige her (X). Der er også mange andre store tråde, hvor brugen af Bovaer bliver diskuteret.

Nu kan medierne snart skrive af

Nu er vi – et slag på tasken – lidt under halvvejs. Denne her er lang nok.

I næste afsnit i serien her, er vi på jagt efter svar på følgende spørgsmål:

Hvad med sikkerheden? ER det virkelig ”sikkert og effektivt?”

Hvad er perspektiverne for brugen af Bovaer og lignende tilsætningsstoffer?

Hvad ved vi om brugen af Bovaer på den lange bane? Langsigtede konsekvenser?

Hvorfor giver debatten om Bovaer associationer til debatten om Covid-19-vaccinen?

Er det sandt, at Bill Gates står bag/har noget at gøre med Bovaer?

***

Når vi er færdige, kan DR, TV 2 og de andre statsstøttede danske medier skrive af efter Psst! og eftertjekke dokumentationen, så dine forældre/bedsteforældre og hvem af dine nærmeste, der også kun orienterer sig om verden via ’Nyhederne’ på tv, kan få brugbar info. Vigtig information om deres dagligvarer og hvad vi i Danmark helt konkret snart gør for at få køerne til at bøvse og prutte mindre metan.

Mange har en stor og berettiget mistillid til myndigheder og medier, og de er ikke konspirationsteoretikere. Eller også er de – for alt er en konspirationsteori i denne tid. Simpelthen alt. Og så er alle i sagens natur konspirationsteoretikere. Siden 2020 det mest slidte ord i alle ords verdenshistorie.

Mange mener, at det ikke er en særlig god idé. Mange føler sig ikke overbeviste om, at det hele er ”sikkert og effektivt”. Mange synes, at det lyder skørt og synes i forvejen, at der sker rigtigt mange skøre ting i lille Danmark og ude i den store verden.

Og mange synes, at der sker mange ting, hvor ondskab føles nærværende. Det er Covid-19 det ultimative eksempel på.

Nå, men historien skal jo gerne nå DR og TV 2 før 1. januar 2025.

Ikke?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Der har i løbet af de sidste par år været eksempler på heftigt diskuterede vejrkort i både Tyskland og Sverige. Herhjemme blev TV 2s vejrkort med skrigende pink-lilla farver fremhævet i 2022 og i juli måned i år mente mange, at DRs postkasserøde vejrkort var bevidst hysterisk i sit farvevalg.

“Det ligner Helvede,” skrev undrende brugere i forskellige versioner på X og også på Facebook var diskussionen ophedet.

Det postkasserøde vejrkort kan du se lige her:

DRs kulørte kort, der startede 2024-udgaven af diskussionen om klimadagsordenens indtog i tv-kanalernes vejrkort. Screenshot: DR/X.

Diskussionen på sociale medier efterlader ikke den store tvivl om, at mange mener, at de store tv-stationers dramatiske vejrkort aktivt indgår i den samlede ’klima-dagsorden’. At de pangfarvede vejrkort handler om at skabe frygt for det, som alle tider har været helt normale sommertemperaturer. At vejrkortets udseende først og fremmest handler om at få almindelige mennesker til at tænke på klimaforandringer.

Med andre ord: At vejrkortene skal signalere fare og på den måde sørge for, at klimadagsordenen fortsat er ‘on top of mind’ for offentligheden.

Sådan tog TV 2s omdiskuterede vejrkort sig ud under nogle varme dage i juli 2022. Screenshot: X.

Ifølge DR er forklaringen, at det postkasserøde kort ikke er et vejrkort, men et anomali-kort, altså kort, der illustrerer, hvor temperaturen er i forhold til klimanormalen. I dette tilfælde er DRs røde kort et temperatur-kort.

Du kan læse hele DRs svar i sidste afsnit.

Sikke et vejr i dag, hva’?

Den store utilfredshed med/latterliggørelse af de pangfarvede vejrkort synes at bunde ud i flere faktorer.

For det første er vejret jo altid emnET for os alle. Sikke et vejr, vi har i dag, hva’?

For det andet oplever mange, at de bliver bombarderet med klimadagsordenen via historier, billeder, symboler – herunder også farver, posts på sociale medier, fra medier, myndigheder, regeringer, lande, sammenslutninger, organisationer med flere.

Alt imens historier, der går mod den herskende fortælling, bliver udeladt, skruet ned for, kvalt. Altså sådan cirka corona-opskriften.

Utilfredsheden med/latterliggørelsen af vejrkortene kommer til udtryk på talrige måder, men ofte er der i pushbacket et element af humor, der af og til kan gøre de her diskussioner/tråde underholdende.

Nogle eksempler her:

Det her billede – korrekt eller ej – udtrykker ganske fint, hvad diskussionen først og fremmest handler om. Folk oplevede de gamle kort som neutrale oversigtskort med temperaturer på. I dag er de røde, orange, skrigende pink-lilla mm.. Screenshot: X.

Den her udtrykker en anden retning for de diskussioner, der foregår på fx X. Mange mener, at der er tale om en klimakult, som ikke kan tænke rationelle tanker, hvis ordet ´klima´sniger sig ind i sætningen. Screenshot: X.

At køernes prutter er for mange og for skadelige for planeten, mener nogen er bevist videnskab. Andre er ikke overbevist. (Screenshot: X)

At regeringer og diverse ledere af vores del af verden bruger klimadagsordenen til at flå dig (yderligere), er en udbredt opfattelse. Screenshot: X.

Nuværende farvesystem er 7-10 år gammelt

I kølvandet på diskussionen om ‘helvedes-kortet’ stillede Psst! DR tre konkrete spørgsmål:

1: Hvorfor er I gået fra et ‘normalt’ farvet vejrkort til de røde farver?

2: Det virker som om, at mange synes, at I forsøger at signalere fare i forhold til helt almindelige sommer-temperaturer. Gør I det?

3: Handler jeres grafik om at gøre folk opmærksom på klimaforandringer?

Anders Lifland Nørgaard, som er ledende redaktør, DR Vejret, svarer her uredigeret:

“Jeg kan starte med at slå helt fast at vi IKKE har ændret nogle farvekoder for vores vejrkort.
Det nuværende program vi bruger til vores vejrudsigter, er fuldstændig uændret i de sidste 7 år og når jeg prøver at se længere tilbage kan jeg faktisk ikke få øje på nogle farveændringer i årene før det heller. Så vores nuværende farvesystem er i hvert fald 7-10 år gammelt.

Vi og andre landes vejrtjenester støder ofte på beskyldningen om at vi har lavet vores farvekoder om, men det er altså ikke korrekt.
Se fx disse artikler:
https://www.tjekdet.dk/faktatjek/populaert-opslag-sammenligner-vejrkort-udstille-klimahysteri-men-forklaringen-bag-er-en

https://www.tjekdet.dk/faktatjek/blodroedt-vejrkort-opfattes-som-forsoeg-paa-skabe-klimapanik-men-forklaringen-er-en-helt

Jeg har også set opslag på sociale medier, der viser nogle af vores kort, der er meget røde og det bliver fejlagtigt fremlagt som bevis for at vi har ændret noget.  Men i alle de tilfælde jeg har set, har været tale om vores brug af anomali-kort – altså kort, der illustrerer, hvor temperaturen er i forhold til klimanormalen. Her kan en temperatur på 21 grader jo altså godt være meget rød, hvis det er på et tidspunkt af året, hvor klimanormalen for det område fx. er 15 grader. Så udtrykker den røde farve jo netop at den pågældende temperatur er meget høj i forhold til det normale.

I din henvendelse er der ikke hverken dato eller årstal på de kort du har vedhæftet, så det er lidt svært at sige helt nøjagtigt i hvilken kontekst de to kort er brugt. Men jeg kan i hvert fald se at der er tale om to forskellige typer kort – et temperaturkort og et almindeligt vejrudsigtskort.

Men vi bruger aldrig temperaturkort eller anomali-kort uden at forklare, hvad det er for et kort. Men hvis nogen så efterfølgende tager et screendump og fejlagtigt påstår at det er et eksempel på at vi har ændret noget, så er der i bedste fald tale om at vedkommende har misforstået noget og i værste fald er der tale om helt bevidst misinformation.”

Psst! siger tak for svaret til DR Vejret.

[email protected]

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN