Det var Jarno Sloesarwij, der i september 2025 skaffede Psst! adgang til dokumenter fra Arla’s lukkede platform, Arla Farmers, for at dokumentere, at Danmarks konkrete planer med Bovaer var at udvide lovkravet om obligatorisk Bovaer fra 80 dage om året til 365 dage. Året rundt.

Den historie kan du læse lige her.

Jarno Sloesarwij er en af de to anonyme kilder, som Psst! har brugt siden vores opstart for to år siden, men nu er det altså kun kalvepasseren fra Nordvestjylland, der – for nu – forbliver anonym i hele Psst!s katalog. Den historie kan du læse her.

Jarno Sloesarwij er 53 år og mælkeproducent, og passer med sin kone, søn og kommende svigerdatter 140 køer og 120 hektar i Tårs i Nordjylland.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

100 procent i 2030

Planerne om, at Danmark lige pludselig spurtede afsted mod helårs-Bovaer, kom frem ganske kort tid før det gik løs med dyrevelfærdskatastrofen i Danmark i efteråret 2025.

Det betyder konkret, at Danmark i starten af september ikke vidste, hvordan køerne vil reagere på de 80 dage med Bovaer. Det kunne vi ikke vide – for langt de fleste landmænd ventede med at tilsætte Bovaer indtil årets sidste 80 dage.

Ud fra informationerne på Arla Farmers kunne Psst! afsløre de konkrete mål og delmål for Bovaer i Danmark. Det overordnede mål var Bovaer 365 dage om året, og det skulle gå hurtigt. Allerede fra 2027 skulle 56% af alle konventionelle malkekøer være på Bovaer hele året, og fra 2030 skulle det tal altså være 100 procent.

Før vi vidste, hvordan de 80 dage med Bovaer ville forløbe, havde vi besluttet at gå til 365 dage om året. Uden at skele til det faktum, at danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment. Danmark er som bekendt det første og hidtil eneste land, der har gjort Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.

Ikke noget med at vente og se, hvordan de 80 dage ville gå.

Bare fuld fart frem. Hele året. Hver dag.

Mælkeproducenterne skulle falde ind på linje via trusler. Og danskerne skulle intet høre om nye affaldsstoffer i vores fødevarer – endda nogle af de fødevarer, der over de senere år er steget voldsomt i pris, og også nogle af de fødevarer, som vi bruger mest.

I dag ved vi, at de 80 dage med Bovaer, som vi ikke ville vente og se resultatet af, gik meget dårligt. Uacceptabelt dårligt.

Køerne spiste mindre, ydede mindre, opførte sig sløvt, fik hævelser, udviste forgiftningssymptomer, blev syge, kollapsede og døde. Når landmændene stoppede med Bovaer, blev tingene hurtigt bedre.

Det var så det “vidundermiddel”.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

“En pistol for panden”

Et af virkemidlerne for at komme til 365 dage om året, var direkte trusler overfor andelshaverne.

Konventionelle danske mælkeproducenter blev først og fremmest truet på pengepungen. Gentagne gange. Du kan læse de konkrete trusler mod mælkeproducenterne her, og det var de trusler, der fik dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri til at konkludere, at der var tale om en ”pistol for andelshavernes pande”. Den historie kan du læse her.

Da Jarno Sloesarwij læste ’nyheden’ om Bovaer 365, vidste han, at den viden, som han selv lige havde tilegnet sig, var komplet uacceptabel for ham.

”Allerede mens jeg læser det, tænker jeg, at det er fuldstændigt sindssygt. Hele den demokratiske proces er bare fjernet. Fuldstændigt fjernet. Vi har simpelthen ingen indflydelse på, om det er godt eller skidt, og vi ved på det her tidspunkt overhovedet ikke, hvad der sker i løbet af de 80 dage, og nu vil de have 365 dage om året. Og så de trusler, det hele er pakket ind i. Det er det rene vanvid.”

Hvorfor gav du historien til mig?

”For det første var du en af meget få, der overhovedet turde tage emnet op, og det har jeg stor respekt for. Og for det andet: Hvis ikke vi fortæller det videre til så mange danskere som overhovedet muligt, sker der jo ingen ændringer. De etablerede medier informerede overhovedet ikke danskerne, så for mig handlede det mest om, at så mange som muligt skulle vide, hvad der skete. En del af historien var også, hvordan der blev kommunikeret til Arlas andelshavere. De trusler, der lige pludselig var blevet til en helt normal måde at kommunikere på.”

Jørn Erri vurderede dengang, at I fik ”en pistol for panden”..?

”Det er også rigtigt. Det var sådan det var,” siger Jarno Sloesarwij til Psst!

Læs også: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

Læs også: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

Truslerne hang løst

Jarno Sloesarwij var allerede i september 2025 klar til at stå frem, hvis Psst! vurderede det absolut nødvendigt for at få lavet historien. Men dengang ville han foretrække at være anonym, og eftersom, at Psst! ikke vurderede, at navn og billede var absolut nødvendigt, blev Jarno Sloesarwij omdøbt til en ”whistleblower”. Historien var veldokumenteret, og Psst! havde derfor ingen problemer med, at lade Jarno Sloesarwij være anonym.

Hvorfor foretrak du at være anonym?

På det tidspunkt var der mange trusler i luften. Det kunne være bøder, det kunne være udelukkelse – på alle mulige måder. Det er vigtigt at huske på, at man ikke måtte være kritisk overfor Bovaer, før de landmænd, der oplevede alle problemerne, stod frem. Før da skulle alle falde ind på linje, og hvis man ikke gjorde det, hang truslerne meget løst.”

Læs også: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

Ingen taler landmændenes og dyrenes sag

Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 bevaret kontakten til Jarno Sloesarwij, og samtalerne har faktisk indirekte ført til endnu flere Bovaer-historier, som du har kunnet læse her på Psst!

For nogle uger siden spurgte Psst! så Jarno Sloesarwij om han ikke kunne tænke sig at stå frem og fortælle hvorfor han fandt det nødvendigt/vigtigt, at afsløre historien om Bovaer 365.

Det ville han heldigvis gerne, og derfor læser du nu historien her.

Hvorfor er du nu ok med at stå frem nu – med navn og billede?

”Ja, du spurgte mig jo, og jeg vurderede, at det ville jeg gerne. Det er det rigtige tidspunkt, for man kan ikke komme udenom, at Bovaer er en kæmpe skandale i Danmark. Lige nu går vi og venter på, hvad der bliver besluttet i forhold til Bovaer, og jeg er ikke lige så overbevist, som mange andre er, om at Bovaer bare bliver taget af bordet. For når jeg taler med landbrugsorganisationer og SEGES (den danske landbrugsrådgivningsorganisation, red.), så ved de godt, at mange landmænd simpelthen nægter at bruge Bovaer igen. De kommer ikke til at bruge det igen. Og alligevel er der ingen, der tør at tage et ansvar. Der er ingen, der klart og tydeligt taler landmændenes og dyrenes sag.”

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Informationen, som danskerne ikke må få

Jarno Sloesarwij er grundlæggende rystet over, at ingen myndigheder, organisationer eller medier har fortalt danskerne, at Bovaer har andre, meget store, problemer end udelukkende dyrevelfærden. At der går affaldsstoffer i danskernes fødevarer som direkte konsekvens af Bovaer er veldokumenteret, og alligevel har danskerne simpelthen ikke modtaget den information.

”Medierne følger ikke det journalistiske kodeks, som de bør følge. På ingen måde. Vi er godt inde i 2026, og ingen medier – ikke et eneste – har fortalt danskerne, om at Bovaers nedbrydningsprodukter ender i vores fødevarer. Der er informationer, som danskerne gerne må vide, og det var for eksempel, at Bovaer var et ”vidundermiddel”, som du ikke måtte være kritisk overfor – ellers blev du stemplet som konspirationsteoretiker. Resten skriver de ikke om.”

Du taler om de omhyggeligt udvalgte udeladelser?

”Ja. For hvor får medierne deres oplysninger fra? Det får de fra de kun 4-5 aktører, der styrer alle de andre medier. Reuters, Ritzau og så nogle få mennesker, der ejer alle de store netværk. Og hvor får de deres penge fra? Det gør de i høj grad fra store internationale virksomheder. Det er meget tydeligt, at vi ikke kan stole på medierne. Hvis det handlede om at informere, havde danskerne jo for længst fået at vide, at Bovaer efterlader de her nedbrydningsstoffer i deres fødevarer.”

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

“Men det har SEGES jo ikke sagt noget om..?”

Jarno Sloesarwij fortæller, at stemningen blandt landmænd i forhold til Bovaer pt. er afventende.

”Der er stilhed. Der er jo nogen, der synes, at Bovaer er en god ide, fordi de ikke har oplevet de negative effekter, og når man så spørger dem: ”Jamen, hvad synes du om, at der kommer i affaldsstoffer i mælken og i kødet”, så svarer de, at det har SEGES jo ikke sagt, at det gør. Og der har vi nok forklaringen på, hvorfor ingen åbent fortæller, at der går det skidt i mælk og kød. Det er ligesom om, at det ikke eksisterer bare fordi SEGES, politikerne og medierne ikke nævner det,” siger Jarno Sloesarwij, og fortsætter:

”Jeg talte med Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i forbindelse med en demonstration i Bruxelles imod Mercosur-aftalen (en stor handels- og partnerskabsaftale mellem EU og den sydamerikanske handelsblok Mercosur, red.). Her indrømmede han, at de har undervurderet indflydelsen på køernes drøvtygningssystem. Landbrug og Fødevarer har sammen med Arla været stor fortaler for at ’finde’ løsningen på især de venstreorienterede politikernes krav for at reducere klimagasser fra køerne, da det ellers vil betyde en reducering af antal malkekøer og hermed omsætning. Men sådan er det gerne. Politikerne kan sige lidt om, at de måske har undervurderet problemet, og at mange nok også har misforstået det hele lidt. Tomgangs-snak. Der er ingen – overhovedet ingen – der siger, at ”vi skal stoppe det her. Vi skal ikke finde os i, at dyrene lider, og vi skal ikke finde os i, at vores fødevarekvalitet bliver forringet. Du kan simpelthen ikke få dem til at sige det.”

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

I klimaets hellige navn

I løbet af de kommende måneder finder vi ud af, hvad der skal med Bovaer i Danmark.

Bovaer er uofficielt sat på pause i den forstand, at selvom reglerne fortsat gælder, kan landmændene vente med at fodre med det til efteråret, hvor vi så forhåbentligt har fået ny viden. Og ”ny viden” kan du sætte i citationstegn, hvis du synes.

De fleste synes overbeviste om, at Bovaer reelt er dødsdømt i Danmark. Men Jarno Sloesarwij er langt fra overbevist.

Jeg har spurgt Kjartan Poulsen (formand for de danske mælkeproducenter, red.), Jørn Erri (dyrlæge og ko-ekspert, red.) og flere om, de kan forestille sig, at Danmark kører videre med Bovaer – reelt som en papirtiger, der officielt pynter på vores klimaregnskab, men som i praksis nærmest ikke bliver brugt. Altså kosmetik og fiksfakserier, der i så fald vil koste milliarder. Det troede de ikke på. Hvad tror du?

”Jeg tror, at det er en reel mulighed, at Danmark vælger at fortsætte med Bovaer. Og det gør jeg fordi, at de sidste år har vist, at vi vil gøre alt i klimaets hellige navn. Det behøver ikke at give mening, det er lige meget om det er klogt, men hvis det pynter på vores såkaldte klimaregnskab, så gør vi det. Hvis vi – på papiret – kan nedbringe vores udledning, så tror jeg, at pengepungen nok skal være stor nok – også selvom alle ved, at det intet med virkeligheden har at gøre.”

Så du tror, at det er en reel mulighed, at Danmark fortsat vælger at hælde milliarder efter Bovaer, selvom alle ved, at det i praksis bliver de rene fiksfakserier, et stort bluffnummer, fordi det officielt vil pynte på det excel-ark, der udgør Danmarks officielle klimaregnskab?

”Det er jeg bange for, ja. Det ville ikke overraske mig det mindste. Se hvad der ellers foregår rundt omkring. Der er skibe, der pumper CO2 ned i havbunden, og man tænker bare: For fanden da. Det koster jo en hulens masse penge, og giver simpelthen ikke mening. Hvem tjener penge på det? Altså CO2 er godt for vores afgrøder jo – det ved alle. CO2 får vores afgrøder til at vokse. Det hele er så modstridende, at man kan blive tosset af at tænke på det.”

Læs også: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

Epilog: Jarno Sloesarwij har ordet

I efteråret 2024 holdt Jarno Sloesarwij et oplæg, hvor han spurgte ind til Arlas implementering af FN’s SDG agenda (Sustainable Development Goals) hvilket er den officielle betegnelse for FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (2030 Agenda for Sustainable Development) blev vedtaget af alle 193 FN-medlemslande i september 2015.

“Her indrømmede Steen Nørgaard Madsen (Bestyrelsesmedlem i Arla siden 2005 og formand for Mejeriforeningen), at de fulgte FN’s SDG agenda, og det forklarer også hvordan man fejlfortolker CO2 og Metans indflydelse på klimaet. Jeg gjorde ham opmærksom på, at andelshaverne ikke er blevet orienteret om det. Jeg ønsker ikke at deltage i det og bidrage til det. CO2 er ikke farligt, det har ingen indflydelse på klimaændringer,” siger Jarno Sloesarwij, og henviser til for eksempel til dette studie

Og han har andre eksempler på lager. 

Til sidst får du dokumentation for, hvordan Jarno Sloesarwij selv har forsøgt (mange gange) at få nogle klare svar fra både SEGES og Arla. Forgæves – naturligvis.

Nedenstående er Jarno Sloesarwijs egne ord fra et oplæg, der blev holdt foran Arla og videresendt til højtstående ledere i Arla (også internationalt) og landbrugsorganisationer:

Når klimaet er undskyldningen for at hælde kemi i vores køer

Hvorfor svarer Arla ikke på helt enkle spørgsmål om Bovaer, stillet af journalisten Jens Mogensen, fra den uafhængige mediekanal Psst-nyt.dk?

Hvorfor har regeringen ikke taget en eneste debat i Folketinget, før man hælder et kemisk tilsætningsstof i danske køer og kalder det “bæredygtigt” og ”klimavenligt”

Vi får at vide, at Bovaer skal redde klimaet, fordi det reducerer metan i koens mave. Men ingen taler om, at stoffet 3-NOP er et syntetisk kemikalie, der påvirker koens naturlige fordøjelse. Ingen taler om de menneskelige langtidsvirkninger for dyrene, for miljøet eller for os, der drikker mælken.

Selv Fødevarestyrelsen har ændret forklaring: Først hed det, at “intet går i mælken”. Nu indrømmer ARLA, at der er rester af NOPA i kød, mælk og smør ”i små mængder”

Det er ikke beroligende men et advarselssignal. For når man ændrer forklaring, betyder det, at man ikke havde styr på fakta fra starten.

Arla vil ikke svare på, hvorfor landmænd presses til at bruge Bovaer hele året. Regeringen vil ikke svare på, hvorfor dette ikke har været i offentlig høring. Og statsministeren gentager sit velkendte “det har jeg svaret på” en sætning, der er blevet symbol på lukkethed og magtarrogance.

Dyrevelfærd er fraværende i klimadagsordenen

Når man tilsætter kemi til koens foder, påvirker man fordøjelse, appetit og sundhed. Flere dyrlæger har udtrykt bekymring for, om køerne kan udvikle fordøjelsesproblemer, ubehag eller ændret adfærd. Der findes ingen uafhængige langtidsstudier, der dokumenterer, dyr trives med Bovaer.

Men alligevel har man godkendt det. Det er ikke ansvarlighed overfor os eller vores dyr.

Vi ser igen, at klimaargumentet bruges som undskyldning for at tilsidesætte sundhed, natur og etik. Når en ko reduceres til et “klimaværktøj”, mister vi respekten for det levende væsen, der leverer vores mad.

Politisk ansvarlighed er tilsidesat

Vi har set mønsteret før: under Corona nedlukningen, hvor kritik blev udskammet og beslutninger blev truffet bag “nedrullede gardiner” uden evidens.

Nu sker det igen i klimaets hellige navn. IGEN uden evidens.

Der findes ingen akut klimakrise, der retfærdiggør at tilsætte kemi til vores fødekæde. Jordens indre kerne har vidnet istider og varme hvilket ikke kalder på akut dyremishandling, nedlægning af landbrug eller fødevare med NOPA. Vi skal ikke udsætte hverken dyr eller mennesker for unødvendig risiko.

Bovaer er et symptom på et større problem, et politisk system, der hellere vil varetage udenlandske interesser. Under dække ”gentager vi løgnen bliver den sand”. En retorik, der blåstempler alt “grønt”, når det i virkeligheden handler om kontrol, magt og økonomiske interesser.

Troede regeringen på åbenhed og tryghed, så ville debatten, fremlæggelse af alle data, risikovurderingen og en oversigt over jordens temperatur i større skala, være på forsiden af alle aviser. Den eneste grund til at danskerne ikke får sandheden er fordi sandheden ville fratage regeringen magten over de vanvittige høje priser. Den grønne trepartsforhandling og nedlægning af landbruget.

Ærlighed vil sætte venstrefløjen til vægs. EU ville ophøre fordi løgn ikke bliver sandt af at blive gentaget. EU forgifter os og udsætter vores dyr for dyremishandling.

Det er sandheden.

**

Oplæg slut.

Psst! siger mange tak til Jarno Sloesarwij for historien om Bovaer 365, at han nu står frem og for alle de halve og hele historier, det kan føre til i fremtiden.

**

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

28: Sådan svarer de på Psst!s spørgsmål om Bovaer 365

29: AFSLØRING: Landbrug & Fødevarers ekstreme Bovaer-dobbeltspil

30: Velkommen til Psst!s dækning af Bovaer

31: ”Nu får vi Arla med Bovaer i stedet”

32: Den første landmand står frem: Bovaer gør mine køer syge

33: Landbrugsministeren: Vi kører på med Bovaer

34: “Europas CNN” fanget i vild misinformation om Bovaer: Løgn på løgn på løgn

35: Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

36: Den danske Bovaer-gurus fremtidsvision: Vommen 2.0

37: Jørn Erri: ”Vommen 2.0” er (FORHÅBENTLIGT) et udtryk for uvidenhed

38: Skaden på Arlas omdømme er enorm – er den decideret uoprettelig?

39: Stort interview med formanden for LDM: Man har foregøglet folk en løsning på et påstået klimaproblem

40: Formanden for mælkeproducenterne: Der sker mange ting fra forsøgsstadie til storskala-produktion

41: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

TIL FORSIDEN

Psst! har siden afsløringen om Bovaer 365 dage om året stillet en række relevante aktører en masse konkrete, velresearchede, velformulerede, relevante spørgsmål, der i den grad er i offentlighedens interesse.

Det handler om Bovaer hele året. Om fødevarekvalitet. Om NOPA (3-Nitrooxypropionsyre, red) og eventuelt andre affaldsstoffer. Om de politiske beslutninger. Om kommunikationen til danskerne. Og så handler det ikke mindst om dyrevelfærd.

Som vi ved svarede Arla konkret på nul ud af de 25 spørgsmål, de fik. Den historie er her.

Dyrlæge og ekspert Jørn Erri svarede på alle de spørgsmål, han fik. Den historie er her.

Nu kommer vi så til Fødevarestyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Ministeriet for Grøn Trepart, Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet. Læs mere her.

En stående invitation

Husk noget vigtigt, mens du læser de forskellige aktørers svar: At de alle er blevet tilbudt muligheden for at udtale sig 100 procent uredigeret. De får stillet spørgsmål, ja, men de behøver ikke at svare. De kunne i stedet vælge at argumentere for Bovaers fortræffeligheder med gode argumenter, sund videnskab, undersøgelser, viden, sund fornuft. De kunne også vælge at svare på spørgsmålene på en måde, der tydeligt ville argumentere for, at Bovaer er den rigtige vej frem, og derudover i øvrigt sige lige præcis, hvad de vil. Psst! ville bringe det hele uredigeret.

De kan vinde kampen alene på gode argumenter. De kan sætte ”konspirationsteoretikerne/det rabiate mindretal” (læs: helt almindelige forbrugere, red.) på plads.

Men det gør de ikke. De fremfører ingen gode argumenter. Ingen sund fornuft. Der kommer ganske enkelt intet, der på nogen måde argumenterer for, at Bovaer 365 om året er en god ide.

Hvordan kan det være, tror du?

Læs også: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Nedkog af spørgsmålene

Psst! går gerne skridtet videre og giver samtlige aktører i artiklen her en stående invitation til at svare på spørgsmål og/eller udtale sig 100 procent uredigeret. Emnet er Bovaer 365 dage om året.

Vi kan koge vores 10-12 spørgsmål helt ned til:

1: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?

2: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.

3: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

4: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

5: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?

Så kan vi heller ikke koge det længere ned – men vi vil hellere end gerne høre de gode argumenter.

Medierne ved vi, at vi ikke kan regne med. De har efter en indledende omgang forbrugerforagtende, myndighedsleflende og udskammende dækning nu besluttet sig for, at Bovaer, der direkte vedrører nærmest alle danskere, og som bidrager til forringet fødevarekvalitet, forringet dyrevelfærd, fordyrelse af danskernes dagligvarer, ikke er en historie.

Journalistisk er det selvfølgelig umuligt, at samtlige medier uafhængigt af hinanden skulle have besluttet sig for det. Forklaringen skal højst sandsynligt findes i det udleverede manus, som medierne så loyalt følger – som Psst! i så mange historier har belyst.

Læs også: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

Fødevarestyrelsens svar

Vi starter med Fødevarestyrelsen, som Psst! før har været i tæt kontakt med om Bovaer.

Det var vi i juni-juli 2025, hvor Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danskerne om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Psst! stillede Fødevarestyrelsen følgende spørgsmål:

For det første beder vi om umiddelbare kommentarer til Psst!s afsløring af Bovaer 365 dage om året, og vi linker til Psst!s to historier her:

AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

Og opfølgeren:

Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

Derefter stiller vi følgende spørgsmål:

Myndighederne er godt nok gået stille med dørene i forhold til, at Bovaer nu i en voldsom fart skal bevæge sig hen imod 365 dage om året.

1: Har det været planen hele tiden?

2: Hvorfor blev det ikke klart kommunikeret?

3: Hvem står konkret bag den her plan?

4: Er økonomiske trusler mod andelshaverne den rigtige vej fremad?

5: Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?

6: Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne?

7: Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

8: Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

9: Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?

Spørgsmål slut.

Fødevarestyrelsen skriver, at de kun kan svare på spørgsmål nr. 5 og frem.

Fødevarestyrelsen skriver:

5: Aarhus Universitet er i færd med at afdække hvilken betydning, tildeling af Bovaer har for dyrevelfærd. Det kan man bl.a. læse om her: https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nyt-projekt-skal-undersoege-om-bovaer-har-betydning-for-koeers-velfaerd

6: I forhold til viden om 3-NOP’s betydning for indhold i animalske produkter kan Fødevarestyrelsen henvise til EFSA’s vurdering af stoffet: https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/6905

7: Fødevarestyrelsen kan henvise til Aarhus Universitet i den sammenhæng, bl.a. linket ovenfor.

8: Fødevarestyrelsen kender ikke andre mål end det, der er sat i medfør af Landbrugsaftalen. Det kan læses her: https://fm.dk/media/a2iphsxf/aftale-om-groen-omstilling-af-dansk-landbrug_a.pdf

9: Det er et politisk spørgsmål, som Fødevarestyrelsen ikke kan besvare.

Svar slut.

Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

Ministeriet for Grøn Trepart svarer

Ministeriet for Grøn Trepart har fået stillet de samme 9 spørgsmål, som Fødevarestyrelsen fik.

Efter et par uger og flere rykkere svarede ministeriet:

”Du vil kunne finde relevante oplysninger om statsstøtteordningen i udgivelsen “Vejledning om metanreducerende foder 2025”, der er udarbejdet af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø: https://lbst.dk/Media/638757527720516827/Vejledning%20om%20metanreducerende%20foder%202025_21.02.pdf.”

Svar slut.

Til det svarer Psst!:

Tak for det. Den vejledning besvarer ikke mine spørgsmål.

Så jeg vil gerne spørge ministeriet – helt konkret:

Hvad vil det betyde for dyrevelfærden at fodre med Bovaer 365 dage om året?

Vil Bovaer 365 dage om året øge mængden af NOPA i ko-produkterne? Det skal danske forbrugere naturligvis vide.

Er der planer om uafhængige studier for at overvåge langsigtede effekter under helårsbrug?

Målet er tydeligvis, at ALLE konventionelle bedrifter i den nære fremtid skal bruge Bovaer året rundt. Hvem (eller hvad) er det præcis, at det mål kommer til gode? Forbrugerne? Arla? Klimaet?

Hvorfor skal DK som det første og hidtil eneste land i verden tage de her skridt?

Ingen andre medier stiller de her spørgsmål på vegne af forbrugerne, og det er kun rimeligt og fair, at ministeriet besvarer dem klart og tydeligt.

Kan jeg forvente svar på de spørgsmål?

Psst!s svar slut.

Den opfølgning har Ministeriet efter halvanden uge fortsat ikke besvaret, og det virker ikke til, at der kommer mere fra den kant.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Landbrug & Fødevarer svarer

Også Landbrug & Fødevarer har fået de samme ni spørgsmål. Landbrug & Fødevarer svarer:

”Vi har følgende svar til dine spørgsmål: Bovaer er foderadditiv, som tilsættes køernes foder med det formål at nedbringe metanproduktionen i forbindelse med køernes fordøjelse og på den måde reducere køernes klimaaftryk.

I Danmark er det vedtaget ved lov, at konventionelle køer enten skal have Bovaer i foderet eller ekstra fedt i foderet. Konkrete spørgsmål til de forskellige ordninger bør derfor rettes til de ansvarlige myndigheder.

Bovaer bruges i en lang række lande og er godkendt af fødevaremyndigheder verden over. Det gælder blandt andet i EU og USA.”

Svar slut.

Landbrug & Fødevarer ikke er vendt tilbage på Psst!s opfølgende spørgsmål.

Læs også: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

Dyrenes Beskyttelse svarer

Psst! har talt med Dyrenes Beskyttelse om Bovaer før – det kom der denne historie ud af.

I denne omgang henvendte vi os allerede 23/9 for at høre Dyrenes Beskyttelses mening om Bovaer 365. En uge senere, havde vi ikke fået svar, og nu spurgte vi igen, om Dyrenes Beskyttelse havde kommentarer.

Så kom svaret:

”Vi har desværre ikke haft lejlighed til at se på det endnu, hvorfor vi ikke er vendt tilbage.”

Svar slut.

Psst! svarede tilbage:

”Når I så har læst op, vil I så kommentere?”

Det blev skrevet 30/9, og Psst! afventer fortsat svar på, om Dyrenes Beskyttelse vil kommentere på Bovaer 365 om året.

Den Danske Dyrlægeforening svarer

Psst! har også tidligere talt med Den Danske Dyrlægeforening om Bovaer, og det kom der denne historie ud af.

I denne omgang henvendte vi os for at høre om, hvordan Den Danske Dyrlægeforening så på afsløringen om, at Bovaer snart skal gives til alle konventionelle køer 365 om året.

Den Danske Dyrlægeforening svarede:

”Den Danske Dyrlægeforening har ikke ændret holdning til brugen af Bovaer siden sidst. Vi vurderer fortsat, at der er behov for uafhængige studier af langtidseffekterne. Vi er ikke bekendt med, at brugen af Bovaer skulle have givet anledning til mistrivsel eller sygdom hos køer, der fodres med midlet. Vi ønsker ikke at kommentere på Arlas kommunikation eller interne strategier.”

Svar slut.

Psst! svarede tilbage, men der kom aldrig et svar tilbage igen.

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Det officielle Danmarks svar

Så der har du resultatet. Det officielle Danmarks svar på Bovaer 365 dage om året. En meget lidt imponerende omgang, hva’?

Forbrugerne står alene.

Ministerier, myndigheder, medier, Forbrugerrådet Tænk og nærmest alle andre aktører, du kan komme i tanke om, står 180 grader modsat den almindelige danske forbruger.

De kan og/eller vil ikke argumentere for, hvorfor de gør det.

Det gør de bare.

Lev med det.

**

Du finder links til alle Psst!s artikler om Bovaer i bunden af artiklen her.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

23: Forskningsprojekt: Bovaer gør din mælk bedre!

24: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner

25: AFSLØRING: Planen for Danmark er Bovaer 365 dage om året

26: Arla svarer på Psst!s afsløring: ”Bovaer reducerer køernes klimaaftryk”

27: Dyrlæge Jørn Erri om Bovaer 365 dage om året: En pistol for panden

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

TIL FORSIDEN

Siden 1. januar 2025 har danske malkekøer været tvunget til at æde det kemiske stof, som hæmmer deres naturlige fordøjelse. Skøre, klamme Bovaer.

Regeringen, industrien og medierne hylder det som en klimaløsning. Et ”miljøvenligt tiltag”.

I starten sagde de, meget bestemt, at ”intet gik i mælken”. Det fik Psst!s dækning ændret på af den simple grund, at det ikke var sandt.

I februar 2025 ændrede Fødevarestyrelsen på den information, der indtil da var blevet givet til danske forbrugere om Bovaer. Det skete efter Psst!s Bovaer-artikelserie, der siden da er kun blevet mere omfangsrig og endnu bedre.

At Bovaer efterlader NOPA i mælken er nu offentlig og tilgængelig viden. Heldigvis.

Læs: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Du finder links til samtlige Psst!-artikler (der er mange efterhånden) om Bovaer i bunden af artiklen her.

Og hvis du synes, at journalistikken er i orden, relevant, opsigtsvækkende, har medført resultater bør du overveje at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi har brug for din støtte, og du modtager til gengæld et unikt produkt med eksklusive historier, der KUN er til modtagerne af nyhedsbrevet ligesom du får links til og udtræk af alle ugens historier. Og mere endnu. Du finder alle nødvendige informationer her

Det, vi ved

Hvad er prisen for Bovaer? Og hvorfor skal danskerne være verdens første forsøgskaniner?

Det, vi ved, er:

Dyrenes Beskyttelse kalder Bovaer et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, er stærkt bekymret over den udvikling, som Bovaer repræsenterer. Hun siger til Psst!, at Bovaer direkte forringer dyrevelfærden. Og at Danmark har valgt den obligatoriske løsning at gå ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, finder hun ”helt vildt”.

Danmarks måske mest erfarne dyrlæge, Jørn Erri, som har viet en menneskealder til køernes sundhed, siger, at:

”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt. Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Han advarer om, at det kemiske additiv risikerer at påføre køerne smerte og lidelse, da undersøgelser viser nedsat foderoptagelse – et klart signal om ubehag.

Anne Juul, leder af Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, understreger, at den politiske beslutning om at gøre Bovaer obligatorisk er “højst usædvanlig” og bryder med den normale praksis for kvægbrug, hvor målbaseret regulering giver landmænd valgmuligheder.

Eller for at sige det på anden måde: Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering. Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om: Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Anne Juul rapporterer fra stalden, at nogle køer oplever et ydelsestab på 1-2 liter mælk dagligt, hvilket rammer landmænd økonomisk og peger på dyrevelfærdsproblemer.

Vi ved også, at Bovaer er i gang med at indtage verden. Dog ikke via tvang, som Danmark som det første og eneste land i verden har valgt at gøre brug af, men ved at vinke midlet frit igennem bagdøren.

Den samme historie udspiller sig i Australien, USA, Canada og mange andre lande. Bovaer bliver vinket lige igennem, mens forbrugerne enten bliver direkte løjet for, manipuleret eller holdt i mørket. Der er ingen krav om mærkning, fordi Bovaer ifølge landenes myndigheder er “sikkert og effektivt”.

Forskere som Margit Bak Jensen og Lene Munksgaard fra Århus Universitet bekræfter, at nedsat foderoptagelse kan indikere smerte eller stress, og Naturfredningsforeningen kritiserer Bovaer for at prioritere klimamål over dyrenes sundhed.

Den politisk påtvungne korstogspolitik ignorerer køernes lidelser og tvinger landmænd ind i en uprøvet, intensiv produktionsmodel, der forlænger staldbaseret drift og fuldstændigt undergraver alle hensyn til bæredygtighed.

Og så ved vi, at korstogspolitikken direkte forringer fødevarernes kvalitet og samtidig udhuler danskernes husholdningsbudget.

Og på grund af HVAD?

8 procent mindre metan-udledning på et Excel-ark, der er en del af det samlede ’klimaregnskab’.

Rendyrket ekstremisme. Skørt. Og virkelig uhyggeligt.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Forsøgskaniner i et globalt eksperiment

Klimamålene på Excel-arket vejer tungere end køernes lidelse, fødevarernes kvalitet og danskernes pengepung. Tusindvis af køer bliver spærret inde i stalde, eftersom ”Bovaers effekt er usikker på græs”.

Oversat: Hvis køerne kommer ud på græsset, kan vi ikke notere de rigtige tal på det Excel-ark, der skal indleveres, så Danmarks klimaregnskab tager sig bedre ud.

Ekstremisme. På alle måder ekstremisme.

Danskerne er forsøgskaniner i et globalt eksperiment.

Danmark er det første land, der gør Bovaer obligatorisk, uden langsigtede studier af konsekvenserne.

Det aktive stof, 3-NOP, giftigt stads, der kræver sikkerhedsudstyr, medfører nedbrydningsproduktet NOPA i fx din mælk. Myndighederne, industrien og medierne fortæller dig, at det skam er ganske lidt NOPA, der spilder over i din fødevare, og at det er helt sikkert og effektivt.

Så drik. Spis. Og vær da egentlig gerne glad for, at Danmark står for sådan et ”miljøvenligt tiltag”, der direkte rammer alle danskere. Danskernes fødevarekvalitet og husholdningspung. Og samtidig forringer dyrevelfærden.

Jamen, det er jo hele tre ting på én gang!

Og nå ja: Vi undlader – naturligvis – at mærke produkterne. Forbrugerne står i blinde. En del af planen.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Forvent det dobbelte

Oksekødspriserne er steget 117 % siden 2021, og klimapolitik som Bovaer er medskyldig.

Selvom Bovaers direkte prisbidrag er lille, er det en del af en bølge af tiltag, der gør helt almindelige og sund, nærende mad til en luksusvare. Og mere end det: Det er nu et symbol på, hvad der kan listes igennem i klimaets navn.

De tiltag – og den koordinerede kommunikation omkring dem – har omhyggeligt gjort koen til klimasynder nummer 1, den besked har nu ramt dig i årevis. Tung, tung propaganda.

Og der er flere lommesmerter på vej. I 2030 rammer den CO2-afgift, der ikke er for sjov. Den skal komme efter dig, skal den!

Fremtidige CO2-afgifter kan ifølge Svarer-udvalget tilføje op til 9 kr. pr. kg, og eftersom vi har en vis erfaring i, at regeringsfinansierede eksperter sædvanligvis rammer forbi skiven, skal vi nok regne med det dobbelte.

Svarer-udvalget, formelt kaldet Ekspertgruppen for en Grøn Skattereform, er et ekspertudvalg nedsat af den danske S-regering i februar 2021. Dets opgave var at udarbejde forslag til en grøn skattereform, der skulle reducere udledningen af drivhusgasser i Danmark, især fra landbruget, for at nå klimamålene, herunder en 70 % reduktion af CO₂-udledninger inden 2030.

Udvalget er opkaldt efter sin formand, økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Sikke en ære.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Mediernes ’dækning’: En afgørende del af planen

Hvis du drister dig til at stille kritiske spørgsmål om Bovaer, bliver du stemplet som “konspirationsteoretiker”, “rabiat” eller ligefrem “skør” af vores frie og uafhængige ’medier’.

Du kan oven i købet blive kaldt “vaccinemodstander” eller ”antivaxxer”, hvis du ikke klapper begejstret over det, som medierne kalder et “miljøvenligt tiltag”.

Især DR har været fuldstændigt solgt på Bovaer. I ren iver for at være statens fremmeste talerør glemte DR for eksempel deres viden om kildetyper, hvilket ellers er på pensum i den første uge på Journalisthøjskolen. Skammelig ‘journalistik’.

Læs fx: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Men også EB, TV 2, B.T., TjekDet og Kristeligt Dagblad fortjener anerkendelse for en udskammende, finger-pegende, hånlig, myndighedsleflende, Arla-pleasende og forbruger-foragtende dækning i absolut topklasse.

Mediernes dækning af Bovaer er rigt dokumenteret på Psst, hvilket er en stor og vigtig historie

Ikke ét medie har fortalt danskerne, at Bovaers aktive stof, 3-NOP, kræver sikkerhedsudstyr, fordi det kan irritere hud og øjne, skade mandlig fertilitet og er farligt at indånde i store mængder.

Ingen har dykket ned i, hvad kemikaliet – hvis langtidseffekter på køer og forbrugere er ukendte – egentlig betyder for vores mad.

I stedet for at udfordre regeringen og Arla, vælger medierne at ignorere kritiske stemmer afvise dem som et “rabiat mindretal”, der er skøre i bolden.

Psst! har gennem mere end 20 artikler afsløret NOPA i mælken og tvunget Fødevarestyrelsen til at ændre deres information i februar 2025, og hvor var de store medier? Lige præcis ingen steder.

De vælger at lade forbrugerne stå i blinde, mens systemet – regeringen, industrien og deres talerør – beskytter sig selv.

Når helt almindelige kritiske forbrugere (og det er nærmest ALLE, der har et bare nogenlunde kendskab til Bovaer, fordi alle ved, at Bovaer er skørt og klamt, red.) reduceres til “skøre antivaxxere”, er det ikke bare hæslig, uærlig og etikforladt journalistik.

Det er bevidst strategi.

Købt og betalt.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Danskerne er de helt rigtige forsøgskaniner

For politikere, industrien og deres trofaste talerør i medierne er danskernes stiltiende accept en gave fra himlen.

Regeringen kan prale af grønne Excel-ark, Arla og DSM-Firmenich (virksomheden bag Bovaer, red.) kan fylde lommerne, og medierne kan slippe af sted med at synge klimasange eller tie ekstremismen ihjel.

At danskerne finder sig i at være forsøgskaniner for Bovaer – et kemisk eksperiment, der plager køer, forringer fødevarer og gør oksekød til en ubetalelig luksusvare – er en klar sejr for systemet. De har os lige hvor de vil have os.

Det er uhyggeligt, at så få stiller spørgsmål. At så få siger fra. Og at så mange danskere lige præcis intet ved om skøre, klamme Bovaer.

Det er naturligvis ’mediernes’ fortjeneste, men hallo, mand. Så kom dog væk fra KUN at blive informeret af statens talerør, som du jo allerede ved modtager bistandshjælp direkte fra staten for at holde sig flydende. Hvad tror du selv det betyder for deres ’uafhængighed’?

Hvorfor møder en politik, der sætter i absolut bedste fald marginale klimamål over dyrenes velfærd, fødevarekvalitet, almindelige menneskers husholdningsbudget og forbrugernes ret til gennemsigtighed, så lidt modstand?

Danskerne finder sig – dokumenteret – i ikke så lidt.

Hvis det element indgik i systemets plan, så tillykke til regeringen, politikerne, industrien og medierne.

Klar sejr til jer. Godt set.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Her får du ALLE links til Psst!s historier om Bovaer:

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

22: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Også om Bovaer:

Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Krigen mod koen: Den kvarte sandhed om det dyre oksekød

**

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

**

Medierne forsøger at give danskerne en spiselig forklaring på et emne, der optager danskerne: Heftigt stigende priser på mad.

Især oksekød er i fokus – alene fordi oksekød er steget over 117 procent på bare fire år. Som forbruger er man i dag overrasket, hvis oksekødet i supermarkedets kølediske ikke er et par kroner dyrere end i går. Eller også koster varen det samme, men i en mindre pakke.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Og den trend fortsætter ufortrødent. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne for oksekød fortsætter med at stige. Supermarkedskæderne melder en efter en ud, at smertegrænsen er nået for danskerne – de fravælger simpelthen oksekød. Det er blevet for dyrt.

Hvilken forklaring får forbrugerne så på, at en helt almindelig og samtidig en af vores mest sunde og nærende fødevarer på ganske kort tid er blevet et luksusprodukt, som almindelige forbrugere med et almindeligt husholdningsbudget simpelthen ikke har råd til længere?

Det kigger vi nærmere på nu.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

Mål nummer 1: Gør ikke forbrugerne klogere

Først og fremmest får forbrugerne en kvart sandhed – spækket med floskler, fyldord og varm luft. Tilsæt en spiseske af generelle, intetsigende og dovne fraser, og så er vi ved at være der.

Eksempler:

”Forklaringen på de høje priser skyldes lavere kvægbestande de senere år og en stor efterspørgsel i de varme måneder.”

Kilde: DR. Den historie finder du her.

DR har i øvrigt helt generelt valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er det, at oksekød er blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, en god nyhed for klimaet. Køerne er ifølge DR (gået rogue) meget farlige for os mennesker. De kalder det ’videnskab’.

”Rekordhøje priser på oksekød skyldes lavere kvægbestande, stor efterspørgsel og skrappe klimakrav til landmændene.”

Kilde: TV 2, der i det mindste har inddraget ”skrappe klimakrav” – men naturligvis uden at dykke ned i, hvordan de her ”skrappe klimakrav” reelt er en politisk krig mod koen. Vi skøjter glad afsted på selve overfladen af overfladen. Den finder du her.

”Hakket oksekød er blevet markant dyrere – effektive malkekøer er en af forklaringerne. Det handler dog ikke om de afgifter, som man har debatteret i flere år.”

Kilde … du har måske gættet det … Politiken. Den finder du (bag betalingsvæg) her.

Der er faktisk ikke så mange andre store medier, der direkte lyver for dig, de benytter sig mere af kvarte sandheder og en brusende flod af omhyggeligt udvalgte udeladelser, men Politiken vælger altså modigt den direkte løgn.

”Prisudviklingen skyldes især, at udbuddet af oksekød er mindre end efterspørgslen i Europa.”

Kilde: Ekstra Bladet, der på linje med alle de andre danske medier aldrig kunne finde på at stille spørgsmålet: HVORFOR er det mon blevet sådan? Næh nej, et stk. uforståelig floskel må være godt nok. Den finder du her.

”Det er en god nyhed, at prisen på oksekød »eksploderer«. Hvad skal vi gøre, når oksekødet bliver dyrere? Vi skal glæde os over alt det, vi vinder.”

Kilde: Information, der er så afhængig af mediestøtten, at de ville pakke alt sammen i det øjeblik, at den blev sløjfet. Sikke en historie, hva’? Du finder den (tro det eller ej: Bag betalingsvæg) lige her.

Og sådan bliver det ved. Du kan nemt finde et utal af tilsvarende ’forklaringer’, der er designet til at gøre dig lige præcis nul procent klogere.

Det er jo heller ikke formålet – formålet er at spise dig af.

Dummere må du dog gerne blive.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Det, du ikke skal vide

Det, du ikke hører om, er, at prisen på oksekød er eksploderet – og fortsætter med at eksplodere – fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen. Klimasynderen over dem alle. Ikke privatflyene, der hvert år står linet up i hundredvis i Davos, nix. Koen!

Derfor har vi i dag obligatorisk Bovaer. Skøre, klamme Bovaer, som langt de fleste danskere ikke aner en pind om, fordi mediernes såkaldte information om produktet i bedste fald har været en stærkt fordummende skønsang. En hyldest.

Derfor har vi i dag diverse CO2-afgifter.

Derfor kommer endnu en CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030. Den kommer yderligere til at øge produktionsomkostningerne. Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med ca. 5 kroner. Så Psst! gætter på mindst det dobbelte.

Og derfor skal du i dag lede meget grundigt efter vinklen om, at fordyrelsen af oksekød med sikkerhed kommer til at have konsekvenser for folkesundheden i Danmark.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

117 procent mere for et dårligere produkt

Lige præcis nul medier fortæller om, hvad Bovaer har betydet for prisen på oksekød. Ikke engang en almindelighed om, at det bidrager til priseeksplosionen.

Men det gør Bovaer. Og det gør mere end det – skøre, klamme Bovaer forringer oveni det produkt, der er steget med over 100 procent på bare fire år.

Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er lige præcis også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af fødevaren i køledisken.

Bon appetit.

Danskerne finder sig – dokumenteret – i meget.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Hvad med folkesundheden?

Og så er der den ene vinkel, som danskerne fuldstændigt bliver snydt for: Hvad betyder den bevidste, målrettede udfasning af oksekød fra danskernes indkøbsseddel for folkesundheden i Danmark på længere sigt?

Oksekød er ekstremt sundt. Og har imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.  

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenterede.

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

Forfatter og kostrådgiver Jane Faerber har netop udgivet bogen ”PROTEIN MANIFESTET – MÆTHED, MUSKLER OG METABOLISME”, og hun skriver på madbanditten.dk om bogens baggrund:

”Jeg tror ikke, det er helt unfair at sige, at der er en kraftig og vedvarende anti-kød agenda i vores samfund.”

Og hun fortsætter:

”For mere end 10 år siden tog jeg kampen op mod fedtforskrækkelsen med udgivelsen af min første bog LCHF Spis dig mæt og glad. Dengang var det ikke spor kontroversielt at sige, at protein er vigtigt og at der skal mere kød/fisk/fugl på tallerkenen. Det var snarere sund fornuft. I dag er kød et af de mest politiserede emner. Kødet er fjernet fra kostcirklen (vor tids kostpyramide), som til gengæld har fået plads til både havrefras og cheerios. Det er en kæmpe forringelse og ærligt talt et sundhedsmæssigt fallit.”

Du kan se en video på madbanditten.dk, hvor hun på 2 minutter præsenterer bogens indhold. Det finder du lige her.

I videoen siger hun blandt andet, at:

”Problemet i vores nuværende sundhedsdiskurs er, at mange danskere tror, at protein er noget, som man godt kan få fra bælgfrugter. Men det er det altså ikke. Bælgfrugter indeholder på en god dag måske sølle 7-8 gram protein pr. 100 gram, og proteinerne derfra er ikke komplette proteiner. Det betyder, at din krop ikke kan bruge dem.”

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Den del udelader vi bare

Mens alle danskere altså konstant får informationer om koen som den helt store, meget farlige klimasynder er der en hel gren af videnskaben, der blankt udelades.

Internationale institutioner som National Institutes of Health (NIH), Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange andre lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Og herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Men oksekødets fortræffeligeheder må du altså helst ikke blive klogere på.

Den del må du helst ikke vide om den fødevare, som danskerne i dag tvinges til at fravælge, fordi der fra politisk side er erklæret krig mod koen.

Måske også fordi vi ikke skal mindes om det løftebrud, som mange danskere heldigvis tydeligt husker.

Under valgkampen i 2022 udtalte statsminister Mette Frederiksen, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af CO2-afgifter på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Det var dengang.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Geo-engineering er ikke længere en hemmelighed. Og det er ikke længere en såkaldt ”konspirationsteori”.

En multimilliardær-støttet plan om at “dæmpe sollyset” er blevet afsløret. Og den er blevet afsløret af det politiske medie POLITICO, som danske medier normalt ikke holder sig tilbage fra at citere. Du finder historien lige her.

Projektet, finansieret af milliardærer som Chris Larsen og Rachel Pritzker, havde til formål at skabe skyer over et område større end Puerto Rico (det svarer sådan cirka til Sjælland og Fyn tilsammen, red.) for at dæmpe solens stråler. Dokumenter indhentet af POLITICO viser, at forskerne bevidst undgik at informere offentligheden og lokale embedsmænd for at “undgå at skræmme” os. Altså offentligheden.

Dokumenter, som POLITICO har fået fat i, afslører et geo-engineering-eksperiment til mange millioner dollars med formålet om at nedkøle Jorden.

Støttet af krypto-milliardærer, elitefilantroper (hvad det så end konkret betyder, red.) og topforskere, planlagde den skjulte operation massive tests ud for kysterne af Nordamerika, Chile og Afrika.

Målet? At skabe kunstige skyer i et sådant omfang, at det nemt ville kunne ses fra rummet.

Og planerne blev holdt hemmelige.

Kun krypto-milliardæren Chris Larsen har kortfattet kommenteret sagen:

“I en tid, hvor forskere udsættes for politiske angreb og drastiske nedskæringer i forskningsmidler, har vi brug for at supplere en hurtig omstilling af energisektoren med mere forskning i en bred vifte af mulige klimaløsninger,” siger han i en skriftlig kommentar til E&E News.

Psst! har brug for dig: Nyhedsbrevet er til dig, der er med hele vejen og samtidig støtter uafhængig journalistik

Uden offentlighedens kendskab

Den nordamerikanske vestkyst er et af de steder, hvor Marine Cloud Brightening Program ville udføre en geo-engineering-test på 10.000 km².

Et team af forskere i Californien udførte sidste år et eksperiment på et udtjent hangarskib, hvor de testede en maskine designet til at skabe skyer.

Bag kulisserne arbejdede forskerne på et langt større – og potentielt mere risikofyldt projekt – der involverede udstyr til at sprøjte saltvand, som kan bruges til at dæmpe solens stråler — et projekt til mange millioner dollars, der sigtede mod at generere skyer over et havområde større end Puerto Rico.

Oplysninger om finansieringsansøgninger, e-mails, sms’er og andre dokumenter, som POLITICO har fået indsigt i, kaster nyt lys over et hemmeligt milliardær-støttet initiativ, der stod bag geo-engineering-eksperimentet i San Francisco-bugten sidste år.

Dokumenterne giver også et sjældent indblik i omfanget af forskning, der arbejder på at finde løsninger til at modvirke klimaforandring (begrebet, der engang var kendt som ”global opvarmning”, red.).

Læs også: Dyrenes Beskyttelse: Bovaer et klart tilbageskridt for dyrevelfærden

Let synlige fra rummet

Sidste års eksperiment, der blev ledet af University of Washington og var tiltænkt at køre i måneder, varede omkring 20 minutter, før det blev stoppet af embedsmænd, som protesterede over, at ingen havde informeret dem på forhånd.

Den indledende test var kun ment som en forløber. Allerede før den begyndte, diskuterede forskerne med donorer og konsulenter muligheden for at gennemføre en 3.900 kvadratmil stor sky-skabelses-test ud for vestkysterne af Nordamerika, Chile eller syd-centrale Afrika, ifølge mere end 400 interne dokumenter, som E&E News fik adgang til gennem en anmodning om offentlige optegnelser til University of Washington.

“Ved skalaer i den størrelse vil meningsfulde ændringer i skyer være let synlige fra rummet,” sagde en forskningsplan fra 2023 fra universitetets Marine Cloud Brightening Program.

Det massive eksperiment var angiveligt betinget af en succesfuld gennemførelse af det forpurrede pilotforsøg på hangarskibets dæk i Alameda.

Dokumenterne giver ingen indikation af, om forskerne eller deres milliardær-støtter siden har opgivet det større projekt.

Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Skjulte planer

I det indledende eksperiment holdt forskerne deres planer skjult for offentligheden og lovgivere, indtil testningen var i gang.

De eksperter, som POLITICO har talt med, udtrykker overraskelse over størrelsen af det planlagte andet eksperiment.

“Alameda (lokationen for det første projekt, red.) var et springbræt til noget meget større, og der var ingen involvering af lokale samfund. Det er et alvorligt fejltrin”, sagde Sikina Jinnah, professor i miljøstudier ved University of California, Santa Cruz.

Som svar på spørgsmål nedtonede embedsmænd fra University of Washington omfanget af det foreslåede eksperiment og dets potentiale til at ændre vejrmønstre.

I stedet fokuserede de på programmets mål om at vise, at instrumenterne til at skabe skyer kunne fungere i en virkelig verdens indstilling.

De afviste også kritikeres påstande om, at de opererede hemmeligt, og bemærkede, at teammedlemmer tidligere havde offentliggjort potentialet for testning på åbent hav i videnskabelige artikler.

Programmet “anbefaler, støtter eller udvikler ikke planer om brugen af marine skyforstærkning til at ændre vejr eller klima,” sagde Sarah Doherty, professor i atmosfærisk og klimavidenskab ved universitetet, der leder programmet, i en erklæring til POLITICO.

Hun understregede, at programmet fortsat fokuserer på at forske i teknologien, ikke at udrulle den. Der er ingen “planer om at gennemføre storskala studier, der ville ændre vejr eller klima,” tilføjede hun.

Læs også: Danske medier, eksperter og politikere: Tulsi Gabbard er russisk marionetdukke

Muligt, ægte og lige nu

Geo-ingeneering i en skala, der nemt kan ses fra rummet er muligt, ægte og lige nu og her.

Det er da ellers noget.

Spørgsmålene står i tætpakket kø:

Hvad kunne der ske ved det?

Ideen om at reflektere sollys og køle Jorden. Er det en overhovedet en god ide?

Hvad vil det betyde for vejrmønstre? Ændringer i skyer ét sted kan påvirke nedbør et andet sted. Hvis du laver flere skyer over Stillehavet, kan det så ikke muligvis forstyrre fx regnsæsonen i Sydamerika eller Afrika?

Hvad med andre utilsigtede konsekvenser? Hvad ved vi om det? Har vi noget som helst viden, før vi iværksætter forsøg, der er på størrelse med Fyn og Sjælland tilsammen?

Klimaet er sindssygt komplekst. Der findes så vidt vi ved ikke den supercomputer, der har knækket Moder Jords hemmeligheder.

Så skal vi mennesker overhovedet tage den kamp op? Med vores version af ‘sandheden’? Vores nutidige, lillebitte, underudviklede viden, der kun kan blive mere omfattende, som tiden går.

Læs også: Kennedy med ny bombe: Cutter 2 mia. kr. til international vaccine-organisae

Forbud mod kemikalier i atmosfæren

Der er i forvejen mange historier om striberne på himlen. Og mange spørgsmål.

Striberne fra flyene, der bliver til en fed, hvid dis, der bare hænger, breder sig, slører solen bliver ofte afvist som en “konspirationsteori”, men hemmeligholdelse af milliardærstøttede mega-eksperimenter, der vil skabe skyer, der kan ses fra rummet, gør næppe underværker for tilliden til, at alt skam går ordentligt for sig.

Hvad er de striber? Hvad er det, der foregår? Right?

Psst! vil i den kommende tid spørge sig for uden at frygte at være afsender af såkaldt ‘dumme spørgsmål’. Dem glæder vi os til at stille.

I mellemtiden har mere end 575 videnskabsfolk ifølge POLITICO opfordret til et forbud mod udvikling af geo-engineering, fordi det “ikke kan styres globalt på en retfærdig, inkluderende og effektiv måde.”

Og i Florida underskrev den republikanske guvernør Ron DeSantis sidste måned en lov, der forbyder udledning af kemikalier i atmosfæren “med det udtrykkelige formål at påvirke temperaturen, vejret, klimaet eller sollysets intensitet.”

Kredit til POLITICO for den afslørende historie, og ingen er tvivl om, at der er meget, meget mere i historien her.

Der kan have været mange af den her slags ’eksperimenter’. Der kan være andet.

Der ER mange flere mange af den her slags ’eksperimenter’. Der ER andet.

Hvem er i tvivl om det?

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Du har nok set det. Medierne skriver begejstret om det ”største” og/eller det ”mest ambitiøse” budgetforslag nogensinde, og DR, der som altid er magtens mest loyale talerør, argumenterer for, at der i virkeligheden nok skal mere til. Flere penge.

Von der Leyen, der for nyligt i sikker stil overlevede en mistillidsafstemning primært på grund af Pfizergate, foreslår nu et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034.

Budgettet, også kendt som den flerårige finansielle ramme (MFF), vil ifølge Ursula von der Leyen gøre EU ”mere strategisk, fleksibelt og gennemsigtigt med øget fokus på forsvar, klima, konkurrenceevne, innovation og støtte til Ukraine”.

Hun siger, at rekord-budgettet, der fuldstændigt pulveriserer budgettets størrelse her i 2025, er ”nødvendigt”.

Dan Jørgensen, Danmarks EU-kommissær, er som ventet enig med Ursula von der Leyen, og siger til Ritzau, at det høje budget er nødvendigt på grund af ”krigen i Rusland, høje energipriser og klimaforandringer”.

DR vælger at vinkle på, at de to store grupper i parlamentet, de konservative i EPP og S&D, hvor de europæiske socialdemokrater er med, ikke mener, at budgettet er ”ambitiøst nok”.

De vil simpelthen have mere.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Du finder alle detaljer her.

65 procent oveni

Hvor meget større er det så – Ursula von der Leyens nye budget?

Det korte svar er cirka 65 procent.

Det foreslåede EU-budget for 2028-2034, som Ursula von der Leyen har præsenteret, er som sagt på omkring 2 billioner Euro (ca. 15 billioner danske kroner) over syv år. Det nuværende flerårige budget (MFF) for 2021-2027 er på 1,074 billioner euro i 2018-priser, hvilket svarer til 1,21 billioner euro i 2025-priser (efter justering for inflation).

Det foreslåede budget er altså 790 milliarder euro større end det nuværende budget, hvilket svarer til en stigning på 65 procent.

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

Corona-gælden

Mange af de nye milliarder kroner skal gå til corona-gælden. Den information skal du lede grundigt efter i de danske medier, men ikke desto mindre er det en virkelig og yderst tung post. Mildest talt.

Nu skal regningen for blandt andet den fuldstændigt bizarre vaccine-indkøbsaftale, som kom i stand efter Ursula von der Leyens og Albert Bourlas (Pfizers øverste chef, red.) hemmelige tekstbeskeder og opkald, betales. Og den er stor.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

EU’s coronagæld, primært fra NextGeneration-EU-programmet, udgør 6.020 milliarder kroner (807 milliarder euro) i lån. Afbetalingen begynder i 2028 og forventes at strække sig frem til 2058. Læser du lige det igen? Ja, 30 år.

Ifølge EU-Kommissionen vil afdragene beløbe sig til omkring 187 milliarder kroner (25 milliarder euro) årligt i perioden 2028-2034, så altså en seriøs post i det foreslåede budget på næsten 2 billioner euro for perioden.

Den gæld er indarbejdet i budgetforslaget for 2028-2034, hvor en del af finansieringen kommer fra nye indtægtskilder (“egne indtægter”) som afgifter på virksomheder, tobak og CO2-krævende produkter for at dække afbetalingerne uden at øge medlemslandenes bidrag.

Så virksomheder, tobaks-forbrugere og alle, der angiveligt benytter sig af ” CO2-krævende produkter” står til at betale endnu mere end alle andre, der kun kommer til at betale mere.

De tusindvis af nye milliarder opstår jo ikke af sig selv.

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

“Voldsomt” for landmændene

Det ser ud til, at det skal være sværere at være landmand i EU – det er også den vej pilen har peget i årevis, så nok ikke den helt store overraskelse.

Støtten bliver mindre, og oveni er landmænd jo virksomheder, der derudover bruger ”CO2-krævende produkter”. Den bliver dyr.

Landbrug & Fødevarer har beregnet, at det nye budget betyder, at der er tyve procent mindre til landmændene.

”Det er voldsomt og vil kunne mærkes hos alle landmænd i Danmark og resten af Europa,” siger landbrugskommissær Christophe Hansen til Ritzau.

Den europæiske landbrugsorganisation Copa-Cogeca kaldte dagen “europæisk landbrugs sorte onsdag” og har varslet flere protester.

Og så er der i øvrigt planer med alt den dejlige jord, landmændene optager, så det nye budgetforslag ser ud til at være designet til yderligere afvikling af landbrug.

Eller som DR beskriver det med vanlig loyalitet overfor magtens røst:

”Landmændene var på forhånd bekymrede for, at budgettet ville give mindre i støtte til dem, da det længe har været klart, at landbrugsstøtten er under forandring.”

Det er i hvert fald én måde at sige det på.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Det hemmelige spild

Ingen etablerede medier adresserer det enorme spild, der er i EU. Ingen forbinder på nogen måde de fast forsvindende milliarder med det budgetforslag, der altså er 65 procent større end det nuværende EU-budget.

Det er underligt, for det er vel en nærliggende tanke at EU får styr på eget hus, før de ønsker at EUs borgere skal sponsere 65 procent oven i budgettet. Eller…?

Hvorom alting er:

Cirka 4-5 procent af EUs budget ’forsvinder’ hvert år sporløst. I 2023 var det 100 milliarder kroner (13,4 mia. euro), hvilket svarer til 5,6 procent af EUs årlige budget.

2022: Ca. 8,23 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (4,2 % af 196 mia. euro).

2021: Ca. 5,58 milliarder euro i “uregelmæssige udgifter” (3,1 % af 186 mia. euro).

Tallene afspejler ECA’s (European Court of Auditors – Den Europæiske Revisionsret) estimater af fejl. Midler, der blev brugt i strid med EU’s regler. Midler, der efterfølgende ikke kan redegøres for.

Midler, der er væk, og ikke bliver fundet igen.

Skal vi – yderst forsigtigt, naturligvis – gætte på, at det nye budget også kommer til fast at have 4-5 procent, der bare forsvinder?

5 procent af det budget, som Ursula von der Leyen foreslår, er 746 milliarder kroner. Som altså står til at forsvinde.

Det vil selvfølgelig sige: De forsvinder ikke ægte. Pengene havner et sted. Nogen får dem.

Sådan bliver de faste 4-5 procent i forsvundne milliarder i hvert fald til mange flere penge, og det er der nogen, der bliver glade for.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit

TIL FORSIDEN

Sophie Hastrup Christensen, der er Landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, har også ved tidligere lejligheder udtalt sig kritisk om obligatorisk Bovaer, og Psst! har også selv været flere lejligheder henvist til og/eller citeret Dyrenes Beskyttelse.

Eksempel på Dyrenes Beskyttelses eget indhold om Bovaer her.

Så det, der er nyt her, er, at det nu er Psst!, der stiller spørgsmålene. Det synes vi er vigtigt, og vi havde også nogle konkrete spørgsmål, som Dyrenes Beskyttelse nok ikke er blevet stillet før.

Sophie Hastrup Christensen har nu svaret, og vi bringer i vanlig stil både spørgsmål og svar 100% uredigeret.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Vi har brug for dig. Du finder alle detaljer her.

En stor bunke samlet viden

Psst! har efterhånden talt med mange vidende og engagerede mennesker og organisationer i løbet af vores løbende dækning af Bovaer: Dyrlæger, kvægdyrlæger, foreninger, myndigheder (som fx Fødevarestyrelsen), landmænd, elever, uddannelsesinstitutioner og flere endnu.

Og så er der dem, der desværre ikke har villet tale med Psst! Som for eksempel Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet. Han har samarbejdet/samarbejder med industrien, myndighederne og DSM (virksomheden bag Bovaer), samtidig med, at han bliver brugt som landets førende ekspert af de danske medier.

Interessant mønster.

Danmark gjorde 1. januar 2025 brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Som det første og hidtil eneste land i verden. Selv her efter mere end et halvt år har ikke ét andet land vurderet, at Danmarks løsning er den rigtige for dem.

Dog skal det indskydes, at Psst!s dækning også viser, at Bovaer går global sejrsgang, og at midlet på forunderlig vis vinkes lige igennem rent politisk.  Ligesom det også skete (med en nærmest omvendt politisk proces) i Danmark.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Nederst i artiklen her finder du derudover links til samtlige af Psst!s historier om Bovaer (undtagen de historier, der er eksklusivt for nyhedsbrevet).

Psst! er selvfølgelig glad for, at også Dyrenes Beskyttelse har svaret på direkte og konkrete spørgsmål, og herunder ser du det skriftlige interview – ganske uredigeret.

Læs også: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

Et klart tilbageskridt

8 ud af 10 konventionelle malkekøer kommer aldrig på græs, og du giver i artiklen udtryk for, at det tal vil stige yderligere – blandt andet på grund af Bovaer. Hvad er konsekvenserne af det?

”Det er en meget bekymrende udvikling. I dag er der nogle konventionelle køer, der er så heldige at komme på græs i sommerhalvåret, og de risikerer nu at skulle på stald året rundt. Desuden sender man ikke ligefrem et politisk signal til landmanden om, at køer selvfølgelig skal på græs. En god græsmark giver køerne mulighed for at udleve deres naturlige adfærd – de får motion, social kontakt på mere naturlig præmis end i stalden og adgang til blødt underlag, hvilket er gode velfærdsparametre. At Bovaer bliver en grund til at holde køerne inde på stald, er derfor et klart tilbageskridt for dyrevelfærden. Det er ikke koen, der skal betale prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Tværtimod skal den være en del af løsningen på et bæredygtigt fødevaresystem, hvor natur, klima og dyrevelfærd går hånd i hånd.”

Videnskabelig dokumentation påkrævet

Hvad har I (i løbet af det halve år, der er gået siden DK som det eneste land i verden gjorde Bovaer obligatorisk) hørt/modtaget i forhold til, hvad køerne selv synes om Bovaer? Er I blevet klogere?

”Det er vigtigt for os, at effekten af Bovaer på dyrenes velfærd bliver videnskabeligt dokumenteret af dyrevelfærdsforskere. Det er forkert at basere det på den enkelte landmands observation af dyrene. Da danske dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet gang på gang har fastslået, at dyrevelfærden ikke er ordentlig undersøgt, og de udtrykker bekymring for dyrene, så er det uacceptabelt, at der stilles lovkrav om at bruge det til konventionelle malkekøer. Man er først samtidig med lovkravet gået i gang med at lave egentlig forskning i dyrevelfærden, og det er jo den forkerte vej rundt.”

Forringet dyrevelfærd

Når Bovaer nu er stærkt medvirkende til, at malkekøer aldrig kommer ud under åben himmel, hvad er så konsekvensen for dyrevelfærden?

”Konsekvensen er forringet velfærd. Dels ved vi ikke, om Bovaer har negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Dels forudsætter lovkravet, at køerne ikke må komme på græs, når de fodres med Bovaer. Græsning er en grundlæggende del af god dyrevelfærd for køer. Det bør ikke være køerne, der betaler prisen for menneskeskabte klimaforandringer. Især ikke når der findes andre løsninger.”

Excel-arks logik..?

De (industrien og myndighederne, red.) siger, at “effekten af Bovaer er mere usikker”, når køerne går ude, hvordan tolker du det? Tallene er nemmere at smide ind i et excel-ark, hvis man bare holder køerne inde i stalden. Er det sådan, det skal forstås? Hvordan forstår du det?

”Ja, sådan kan det nok godt tolkes. Effekten af Bovaer skal jo bruges i et klimaregnskab, hvor udledningen af klimagasser skal dokumenteres. Når man holder dyrene inde i stalden, kan man kontrollere, måle og dosere koens foder og de kemiske fodertilsætningsstoffer som Bovaer mere præcist. Men det er i den grad på koens bekostning.”

Helt vildt at tilpasse koen

I Psst!s historie med dyrlæge Jørn Erri, der har arbejdet med kvæg i en menneskealder, siger han følgende:

“Det er åbenlyst forkert at gå ind og rode ved koens system. Koen er speciel på den måde, at hun kun indirekte lever af det, som hun æder. Hun lever af de bakterier, som hendes vom kan producere til hende. Når man går ind og klipper de processer i stykker, er man i min optik i gang med at lave ulykker.”

Hvad er dit take på det udsagn? Har han ret? Tager han fejl?

Du kan læse hele Psst!s interview med Jørn Erri lige her.

”Han har en vigtig pointe. Det er helt vildt, at man vil ind og ændre koens motor og komplicerede fordøjelsesproces, hvor metanudledningen er et resultat af dens omsætning af planterige materialer til energi. Det er en helt naturlig proces for koen og sådan, at den virker. Det er ikke et problem for koen. Det er et problem i forhold til, at der udledes for mange drivhusgasser. I stedet for at tilpasse koen, så burde man kigge efter andre løsninger og bruge kræfter på at ændre vores fødevaresystem, så koen igen blev vigtig i forhold til naturpleje og biodiversitet.”

Psst! siger mange tak til Sophie Hastrup Christensen og Dyrenes Beskyttelse for svarene.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

20: Bovaer finder vej til landbrugselevers svendeprøve

21: JU Århus forsvarer Bovaer i svendeprøven: Bovaer er ikke valgfrit

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Hvis landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter i Århus skal brillere i deres afgørende eksamensprojekt i 2025, skal de have styr på deres Bovaer. Altså den officielle fortælling om Bovaer, som fortælles af industrien, myndighederne og medierne. Der er ingen vej udenom.

Jordbrugets Uddannelsescenter er en erhvervsskole syd for Århus, der tilbyder uddannelser og kurser inden for landbrug, gartneri, skovbrug, blomsterbinder, dyrepasser, jordbrugsmaskinfører og mere endnu.

De kommende landmænd skal sætte en foderplan sammen, hvor de tilfører den mængde Bovaer, som loven foreskriver. Derefter skal de så beregne hvor meget metan, der bliver reduceret.

Psst! fik eksamens-materialet overrakt af en person, der er lige på kvalmegrænsen – og nok også over den – over det, som personen ser som indoktrinering.  

”Når man læser opgaverne igennem, er der flere gange de nævner klima-`problemstillingerne’ og – i deres øjne – vedvarende energi. Det er indoktrinering hele vejen igennem, ” siger Psst!s kilde, der har en god grund til ikke at stå frem med navn.

Her ser du delopgaven i eksamensprojektet.

Hvis landbrugseleverne skal shine i deres svendeprøve, skal de have styr på den officielle fortælling om Bovaer (Privatfoto).

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Og vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

NOPA i mælken

Som Psst!s læsere vil vide har Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjort brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Bovaer er en del af en politisk aftale (Landbrugsaftalen 2021 og Den Grønne Trepart 2024), og dets obligatoriske brug har skabt heftig debat blandt forbrugere og forskellige forkæmpere for dyrevelfærd, mens myndigheder og medier holder sig til rå hyldest af Bovaer og samtidig hånlig udskamning af skeptikere/kritikere. Som dokumenteret til bunds på Psst!

Nederst i artiklen her finder du links til samtlige Psst!-artikler om Bovaer.

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

Ingen plads til kritiske spørgsmål

Psst!s kilde mener, at pensum styrer eleverne mod at acceptere Bovaer som en standardløsning uden at opmuntre til kritisk debat om alternativer eller konsekvenser.

Og for en god ordens skyld: Psst! har allerede stillet en række konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare. Hvis de ønsker det, vil vi bringe hele deres svar 100% uredigeret.

”Der mangler i den grad nuancer i spørgsmålet hvorvidt metan og CO2 er skadelig, og hvorfor de gasser skal reduceres. Metan som udgør 0,00015% af luften bliver omdannet til CO2 (0,04%), og netop CO2 er blevet fejlvurderet i IPCC rapporten der er bestilt af FN til deres agenda 2030 målsætninger. Men der er tydeligvis ingen plads til at stille kritiske spørgsmål hos Landbrug og Fødevarer, Seges, Landboforeninger og Landbrugsuddannelses-centre der står i en tæt forbindelse med hinanden, selvom man kommer med artikler fra uafhængige organisationer og professorer,” siger Psst!s kilde.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Er landbrugets metanbelastning negativ?

Kilden henviser til flere artikler og studier.

Blandt andet denne (bag betalingsmur).

Fra artiklen:

“Men da IPCC tegnes af mange og skiftende lokale ledere, er det sket, at nogle forfattere korrekt har undladt at indregne planternes optag af CO2, men alligevel medregnet nogle af de plantebaserede emissioner af klimagasser. Denne fejl er imidlertid allerede rettet mange steder i 2023-udgaven af IPCC’s rapport og nu for den grønne metans vedkommende “skåret ud i pap” af Michelle Cain.”

“Bruges IPCC’s opstrammede regneregler som grundlag for Treparten, vil man komme frem til, at dansk landbrug, nu som før de fossile emissioner gik amok, både fanger sit eget CO2 og en hel del mere, og således ikke er klimaskurk, men klimahelt.”

Og så henviser Psst!s kilde også til Growz, der er en tænketank for de grønne erhverv, der sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig oplysning og debat ud fra videnskabelige principper og metode.

Se fx denne video (ca. 3 minutter), der fortæller, at dansk landbrugs metanbelastning rent faktisk er negativ.

Link til videoen (på Facebook) her.

Og der er meget mere endnu, men det gemmer vi til en anden god dag.

Læs også: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

Mål: Svæk selvstændige tanker

Kildens pointe:

Når eksamensopgaven udelukkende fokuserer på at regne på Bovaers angivelige effekt uden at inddrage diskussion om alternativer (f.eks. tangbaserede fodermidler, græsning eller genetisk selektion) eller kritiske perspektiver på tvungen implementering, er det ensrettet, indoktrinerende undervisning.

Og altså – kun i Danmark. For ingen andre lande har valgt at gøre tilsætningsmidlet, som ingen forbrugere ønsker, obligatorisk.

Målet er at svække elevernes evne til at tænke selvstændigt om landbrugets klimastrategier.

Psst! har som sagt sendt nogle konkrete og interessante spørgsmål til Jordbrugets Uddannelsescenter, og vi håber selvfølgelig meget, at de vil svare.

Stort held og lykke til landbrugseleverne på Jordbrugets Uddannelsescenter med deres eksamensprojekt.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Her er ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Foto: Deposit.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Mandag den 12. maj faldt dom i sagen om en 59-årig vognmand fra Give, der i 2023 tippede flere tons kartofler af på begge sider af motorvejen over Storebælt. Og andre steder.

Den 59-årige vognmand hedder René Spang Jørgensen, og han blev af Retten i Svendborg idømt ubetinget fængsel i et år og ni måneder. Vi har flere eksempler på, at voldsforbrydere, der tæsker folk halvt ihjel, får mildere straffe end det. Selv seksualforbrydere, der ikke begår fuldbyrdet voldtægt, får mildere straffe.

Straffen i sig selv gjorde Psst! nysgerrig. Hvad med dig?

Desuden frakendes René Spang Jørgensen retten til at køre bil i fem år og seks måneder. Udover fængselsstraffen risikerer han konfiskation af det køretøj, der blev brugt under aktionen.

René Spang Jørgensen har gennem hele retssagen nægtet sig skyldig i overtrædelser af straffeloven, men erkendte dele af overtrædelserne under færdselsloven og selve handlingen med at aflæsse kartoflerne.

Han har anket dommen til Østre Landsret.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Vi har brug for dig! Du finder alle detaljerne her

Modstand mod kilometerafgiften

René Spang Jørgensen, også kendt som “Kartoffelmanden”, udførte aktionen som en del af en bredere modstand mod kilometerafgiften, som pålægger lastbiler over 12 tons en afgift på ca. 1,3 kroner per kørt kilometer (udvidet til lastbiler/varevogne over 3,5 tons fra 2027, red.).

Aktionen sigtede også efter at gøre opmærksom på, at politikerne ifølge René Spang Jørgensen er ved afskære Øst- og Vestdanmark fra hinanden. Ifølge René Spang Jørgensen er der fra politisk side ikke taget højde fra de større afstande i Vestdanmark, hvor kilometerafgifter således vil blive en ekstra stor belastning.

Vognmændene, især dem i landbrugs- og fiskerisektoren, så afgiften som endnu en urimelig byrde, og Jørgensens holdning var (og er), at bureaukrati, klimavanvid og grønne afgifter truer landdistrikternes levegrundlag. René Spang Jørgensen forudser intet mindre end affolkning som konsekvens. Landsbyer med skoler, idræts- og kulturtilbud.

Han har mange gange udtrykt frustration over mange års heftigt stigende regulering (nye regler, nye love, nye regninger – skruen uden ende), og han har beskrevet aktionen som et forsøg på at sætte fokus på problemerne.

For han havde for længe siden konkluderet, at politikerne ikke lyttede.

Læs også: Psst! fylder 1 år: Resultaterne

Hvorfor ikke bare købe el-lastbiler?

René Spang Jørgensen hævder, at politikerne bevidst har overset infrastrukturen for el-lastbiler i Vestdanmark, og at manglen på ladestationer samt usikkerheden omkring tilskud gør det upraktisk for vognmænd at skifte til el-lastbiler.

Vestdanmark, med sin spredte befolkning og store transportbehov i landbrugs- og fiskerisektoren, kræver en mere målrettet udbygning af ladeinfrastruktur. Nordic Logistics Association (NLA) understreger, at der mangler tilstrækkelig kapacitet i elnettet, og at det kan tage flere år at få de nødvendige kommunale tilladelser og udføre gravearbejde til nye ladestationer. Det understøtter Renés frustration over, at infrastrukturen ikke er klar til at understøtte en hurtig omstilling til el-lastbiler i hans område.

El-lastbiler nævnes tit som en løsning, men i den praktiske virkelighed er løsningen ifølge René Spang Jørgensen fuldstændigt uholdbar. I en grad, så det ville være rent nonsens at investere i el-lastbiler.

Renés frustration afspejler en bredere problemstilling:

Den grønne omstilling af transportsektoren er fra politisk side ambitiøs, men implementeringen halter, især i regioner som Vestdanmark.

Politiske tiltag som kilometerbaserede CO2-afgifter og tilskudspuljer er designet til at fremme omstillingen, men de tager ikke højde for de praktiske og økonomiske realiteter for vognmænd. For eksempel kan CO2-afgiften på 1,3 kr. per kilometer for lastbiler over 12 tons (og fra 2027 over 3,5 tons) øge omkostningerne betydeligt for vognmænd, uden at infrastrukturen for alternativer som el-lastbiler er på plads.

Vognmændene anser kort sagt de mange tiltag som en straf for erhvervet frem for en støtte til omstilling.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

Bagtæppet

Tilbage til aktionen, der foregik således:

Den 1. juni 2023 gennemførte Jørgensen og tre medgerningsmænd en koordineret aktion, hvor de aflæssede kartofler på tre steder:

Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og Vejle: Omkring kl. 04:30 blev det første læs kartofler dumpet på motorvejen.

Storebæltsbroen (vestgående retning): Omkring kl. 06:30 blev kartofler læsset af på lavbroen mod Fyn.

Storebæltsbroen (østgående retning): Senere samme morgen blev et yderligere læs tippet af på lavbroen mod Sjælland.

Retssagen mod Jørgensen og de tre medtiltalte begyndte den 17. marts 2025 ved Retten i Svendborg. Dommen blev udskudt fra 30. april til 12. maj 2025, da dommeren havde brug for mere tid til at vurdere sagen. Jørgensen blev i sidste ende tiltalt for flere lovovertrædelser, og kort fortalt slog Retten i Svendborg fast, at flere bestemmelser, som sjældent bliver taget i brug, er blevet overtrådt i sagen.

Det gælder for eksempel straffelovens paragraf 183, som handler om, at man med forsæt til skade på andres person eller formue har forvoldt en transportulykke.

Derudover er den 59-årige vognmand blevet dømt for at have “fremkaldt omfattende forstyrrelse” af et samfundsvigtigt færdselsknudepunkt (paragraf 193).

Og forvoldelse af nærliggende fare for andres liv eller førlighed (paragraf 252).

Men det med paragrafferne vender vi tilbage til.

Nu kender du bagtæppet.

Her får du (en lettere komprimeret version af) Psst!s snak med René Spang Jørgensen.

Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur

René Spang Jørgensen siger, at han aldrig har haft intention om at skade andre mennesker (privatfoto).

Men hvad ved DU?

Hej René, tak fordi du ville tale med mig. Jeg tænker, at vi bare tager den fra starten.

”Jo, men jeg vil gerne lige høre noget om, hvad du ved.”

Altså, jeg har læst historierne om dig i medierne, så med alle de forbehold, der ligger i det, tror jeg nok, at jeg har forstået, hvad sagen handler om. Der er sikkert også meget, jeg ikke ved.

”Det er fint. Vi prøver.”

Det første jeg bemærker er, at du har fået en meget hård straf…

”Jo, men nu siger du meget hård. Ved du 100% hvordan aktionen er foregået?”

Det tror jeg. Men igen: Min viden kommer fra medierne. Så med forbehold.

”Ok, men problemet for de fleste danskere, er, at de ikke har fået det fulde billede. Langt fra. Så jeg vil gerne høre, hvad du ved. Det er ikke fordi, jeg ikke vil fortælle dig det, men det vil hjælpe vores snak på vej, hvis du fortæller mig, hvad du ved. Eller tror du ved.”

Fair. Du var med til at tippe tonsvis af kartofler ud på 3 forskellige steder. Og deriblandt to hele læs på Storebælt omkring klokken 6:30. Dit mål var ikke at bilerne skulle køre lige igennem, dit mål var at stoppe trafikken for at gøre opmærksom på den her nye CO2 kilometer-afgift. Det er vel kort fortalt den sag, jeg kender.

”Og har du sat dig ind i, hvordan jeg ville opnå det mål? At bilerne ikke skulle køre igennem?”

Det er jeg ikke sikker på, at jeg har læst noget konkret om, nej.

”Ok. For det er lige præcis der, at det allerstørste problem er.”

Hvordan det?

”Jeg havde jo ikke haft hjælpere med, hvis det var sådan, at jeg bare ville slå folk ihjel. Grunden til, at der var hjælpere med, var jo netop, at vi ville stoppe trafikken. Aftalen var, at når jeg tændte katastrofeblinket, skulle de trække op på siden af mig, og så skulle de ellers holde der. Og der skulle de bare blive indtil jeg dyttede, og så skulle de køre igen. Og det, jeg konkret gjorde, var at tage farten af hen over to kilometer, så jeg kunne holde øje med spejlene og se, at der blev længere og længere kø bagved. Der var ingen, der kunne komme forbi og folk begyndte jo at blinke og dytte. Og til sidst holdt vi stille. Vi fik bremset trafikken helt ned – og det skete alle tre steder.”

Ok, modtaget.

”Jeg har faktisk videoer af det – eller det vil sige, at de videoer er hos politiet. De ligger i sagen, og derfor kan jeg lige nu ikke bevise det. De videoer er blevet vist i retten – rigtigt mange gange. Det eneste sted, at trafikken ikke stoppede 100%, der kom vi ned på cirka 10 kilometer i timen, hvilket stort set er at holde stille.”

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Klaphatten, der ”hælder kartofler ud”

Hvad sker der så?

”Jeg tipper kartoflerne af og får dem spredt, så det ikke er alt for let at samle dem op igen, og så forsvinder vi. Jeg havde sørget for, at der var mulighed for en eventuel udrykning – fx en sygetransport – ville kunne komme forbi. Hvis folk altså havde holdt sig i køen. Når vi så er væk, finder en bil en smutvej igennem kartoflerne, og så begynder de alle sammen at køre den vej rundt. Og til sidst er køen jo væk. De første, der kører igennem, er jo faktisk dem, der bryder færdselsloven mest. I færdselsloven står der, at hvis du kommer til en ulykke, skal du sørge for, at det ikke udvikler sig.”

Ok, så nu ved jeg, at trafikken har holdt stille. Hvorfor er det så vigtigt?

”Det er først efter at bunken af kartofler er væk, at de begynder at køre hurtigt igennem. Men på intet tidspunkt har det været farligt. De kunne ikke få et eneste vidne, der har været indkaldt i sagen, til at sige, at det havde været farligt. En motorsagkyndig har sagt, at det ikke var spor farligt, det kunne lige så godt have været hagl, der var kommet ned. Og det havde faktisk været mere farligt, for med hagl havde man ikke kunnet trække ud for at finde fast greb i vejen.”

Modtaget.

”Så når du så får det her at vide, hvad tænker du så?”

Jeg tænker, at du siger, at du ikke har villet skade nogen.

”Det er lige præcis det, der er problemet i Danmark. De har alle hørt historien om den klaphat, der kører og hælder kartofler ud og udsætter andre for fare. Men det modsatte er tilfældet. Alt var gennemtænkt med henblik på, at ingen skulle komme galt afsted.”

Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år

En politisk dom

Du er blevet dømt for med vilje at ville gøre skade på andre mennesker…?

”Lige nøjagtigt. Men du kender jo godt medierne, og du har selv lige nævnt det: At du har fået opfattelsen af, at jeg bare har kørt og hældt kartofler ud. Det var din opfattelse, da du ringede til mig.”

Ja.

”Hvordan ændrer vi det?”

Mit bud er, at vi fortæller historien.

”Det lyder godt. Det vil jeg være glad for.”

Du er jo stillet op forskellige steder, og har udtalt dig til blandt andre TV 2. Fortæller du selv din historie godt nok?

”Jamen altså, så sent som mandag den 12. maj blev jeg interviewet af Josephine fra TV 2, og jeg siger igen og igen til hende, at trafikken stod stille. Jeg siger det også på kamera. Flere gange. Men i teksten er det klippet ud, og i indslaget er det klippet ud. Jeg tror, at jeg sagde det 10 gange, men det vil de ikke have med.”

Hvorfor ikke, tror du?

”Arh, altså, jeg har læst det, du skriver, og du kender jo godt medierne, og hvem de adlyder, så skal vi ikke lade den blive ved det?”

Har du fået sådan en hård dom, fordi dine handlinger handler om CO2 og klima, tror du?

”Det er en politisk dom, ja, selvfølgelig er det det. Det kommer ovenfra. Nu kan der gå to år, før sagen kommer i Landsretten, og så er jeg parkeret på sidelinjen imens. Og andre kan se, hvad der sker, når man skrider til handling, som jeg gjorde. Det er der god afskrækkelsesværdi i.”

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Nu parkerer man mig i to år

Vi forlader samtalen her, og så lader vi til sidst René Spang Jørgensen fortælle en opsigtsvækkende tilføjelse til sin egen historie. For ifølge René ved ALLE, at sagen kommer til at falde fra hinanden i Landsretten.

Ifølge René Spang Jørgensen er der nemlig en så åbenlys fejltagelse i hans dom, at den med sikkerhed ikke kommer til at stå.

”Jeg er blevet dømt for både straffelovens paragraf 183 og 184. Og under sagen var forsvarer, anklager og dommer enige om, at det kan man ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det var først, da jeg så dommen, at jeg blev klar over, at begge punkter indgik. Det ved alle er forkert, og det kommer i hvert fald ikke til at stå.”

Det er underligt. Hvad betyder det, tror du?

”Jamen, nu parkerer man mig i to år, og straffer mig med ikke at have kørekort og ligesom bare være i venteposition. Og andre, der går rundt med nogle af de samme tanker, som jeg har, har da fået noget at tænke over. Jeg kan da godt forstå, at de ikke skal nyde noget af det. Derfor. Det er en gratis omgang.”

Det skal blive spændende at se om René Spang Jørgensen har ret. Psst! vil holde øje med sagen.

Psst! siger mange tak til René Spang Jørgensen for sin tid, sine svar og sin udfordring af, hvad Psst! egentligt vidste.

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Prisstigninger på hakket oksekød:

April 2021: En pakke på 500 gram hakket oksekød (8-12% fedt) kostede 29,95 kr.

Februar 2022: Prisen var steget til 34,95 kr., en stigning på ca. 16,7% på 10 måneder.

Juni 2022: Prisen nåede 49,95 kr., hvilket er en stigning på 43% fra februar 2022 og 67% fra april 2021.

I maj 2025 er tallet et godt stykke over 100 procent, og pilen peger kun i en retning. 500 grams-pakkerne er blevet sværere at finde (supermarkederne har ændret pakkestørrelserne til for eksempel 400 gram), men kiloprisen hos Netto, Bilka, Nemlig med flere ligger på cirka 130-140 kroner. Så hvis vi siger 65 kroner, er vi venlige.

Det er 116,67% på fire år.

Kilder på tal og baggrundsoplysninger er: Danmarks Statistik, B.T. pristjek, Landbrugsavisen, Fødevarewatch, Detailwatch.

Psst!s nyhedsbrev er originalt og personligt indhold direkte til din mail – hver uge. Du finder alle detaljerne her.

Forringet produkt

De tal gælder for konventionelt hakket oksekød, hvilket mange nu ellers meget gerne vil undgå. Konventionelt hakket oksekød er nemlig ikke bare steget med over 100% på 4 år, det er også blevet et dårligere produkt.

Hakket oksekød kommer især fra malkekøer. Når malkekøer ikke længere producerer tilstrækkeligt med mælk, slagtes de, og deres kød bruges ofte til hakket oksekød eller forarbejdede produkter. Kødet fra malkekøer er typisk mindre mørt end kød fra kødkvæg opdrættet specifikt til kødproduktion, hvilket gør det velegnet til hakket kød.

Konventionelle malkekøer får i dag tilsat Bovaer i foderet. Danmark har (via en omvendt og højst usædvanlig politisk proces) som det første og eneste land i verden gjort Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer. Altså tvang.

Og Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i kødet, ligesom der også er tegn på, at Bovaer påvirker køernes trivsel negativt, og det er mange forbrugere utilfredse med.

En prisstigning på langt over 100% oveni dårligere dyrevelfærd og en konkret forringelse af produktet i køledisken er også en svær størrelse at være tilfreds med.

Ikke desto mindre er det status i maj 2025.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Den største klimasynder

Der skal være luft i budgettet, hvis man søger mod det økologisk hakkede oksekød. Der har været flere eksempler fremme i løbet af de sidste par uger om en kilopris på 174 kroner for økologisk hakket oksekød. Og den pris er mange danskere naturligvis stået af på. For længe siden.

Slagter Theilgaard fortæller, at en Ribeye i dag står i en kilopris på 500-600 kroner, så de fine udskæringer har de samme danskere i sagens natur droppet for længst. Men nu er også hakket oksekød altså også ved at nå et leje, hvor mange danskere tvinges til at fravælge den sunde spise.

DR, TV 2 og andre medier har også sat fokus på hvordan prisernes ”himmelflugt” får danskerne til at fravælge oksekød, og medierne sørger også for, at danskerne hele tiden får at vide, at køerne er de største ”klimasyndere”. Ingen historie uden den ’information’.

Især DR har valgt en særlig, men helt konsekvent, vinkel på historien. Ifølge DR er oksekød nemlig blevet så dyrt, at mange danskere nu simpelthen vælger det fra, og det er godt nyt for klimaet, siger DR.

Det er altså vældigt gode nyheder, at selv oksekød med affaldsproduktet fra Bovaer i sig er blevet så dyrt, at danskerne vælger det fra. For køerne er ifølge DR meget farlige for os mennesker.

DR taler også med en case, der siger lige præcis det, som DR gerne vil høre. Nemlig, at hun spiser mindre kød, supplerer med bælgfrugter, og det er ok, fordi hun ønsker, at hendes børn skal vokse op i en verden med et godt klima.

Du kan se DR fortælle de gode nyheder her og her.

Læs også: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

Mangler noget i det samlede regnestykke?

Men er køerne nu også så farlige, bare fordi DR og vennerne siger det?

Hvorfor vinkler medierne aldrig på den samlede folkesundhed?

Hvad betyder det for den, at oksekød bliver så dyrt, at det vælges fra?

Hvad vil det betyde for folkesundheden, at danskerne i stor stil vil søge mod mere forarbejdet kød? Fx chicken nuggets i stedet for hakket oksekød.

Hvorfor fortæller medierne ikke danskerne, hvor sundt oksekød er? Hvor vigtig en fødevare oksekød er?

Er der ikke – selv hvis man godtager de her anekdotiske ’facts’ om koen som klimasynder nummer 1 – et samlet regnestykke, der aldrig bliver fortalt?

For oksekød er jo utroligt sund mad for mennesker.

Læs også: RFK Jr.’s første måned: Maden først!

Oksekødets fortræffeligheder

Oksekød er et næringskraftværk med protein, jern, zink og B12, der understøtter alt fra muskler til hjerne. Oksekødets sundhedsfordele er veldokumenteret, og oksekød har nogle imponerende egenskaber, som er svære at finde i andre fødevarer.   

Oksekød er for eksempel en fremragende kilde til komplette proteiner, der indeholder essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere.

National Institutes of Health (NIH) konstaterer, at:

Oksekød er rigt på essentielle mikronæringsstoffer:

Jern (hæmjern): Oksekød er en af de bedste kilder til hæmjern, som absorberes mere effektivt end plantebaseret jern. En portion på bare 100 gram dækker ca. 15-20% af det daglige behov, hvilket hjælper med at forebygge anæmi og understøtter ilttransport i blodet.

Zink: Oksekød leverer ca. 4-7 mg zink pr. 100 gram, hvilket styrker immunsystemet, fremmer sårheling og understøtter hormonproduktion.

B-vitaminer: Særligt B12 (ca. 2,5 µg pr. 100 gram, næsten hele det daglige behov), som er afgørende for nervesystemet, røde blodlegemer og DNA-syntese. B12 findes næsten udelukkende i animalske produkter.

Selen og fosfor: Bidrager til antioxidative processer og knoglesundhed.

Kilde: National Institutes of Health (NIH), 2024; USDA FoodData Central.

Du kan finde forskning fra Harvard, Journal of Animal Science, International Journal of Sport Nutrition and Exercise Metabolism, American Journal of Clinical Nutrition og mange, mange andre, der lovpriser oksekødet sunde og nærende egenskaber.

Herhjemme skriver fx Ernæringsfokus.dk, at:

“Det magre oksekød er næringstæt og bidrager med protein, B-vitaminer, jern, zink og selen. Mindre magre udskæringer bidrager med mættet fedt og er en vigtig kilde til D-vitamin. Derudover har kødet en høj biotilgængelighed, hvilket både gør det nemmere for kroppen at optage næringsstofferne, og tilstedeværelsen af lidt kød (og/eller C-vitamin) kan i sig selv fremme optagelsen af jern fra vegetabilske produkter”.

Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

’Ekspertgruppen’ vurderer yderligere prisstigninger

Der er bred enighed om, at ”oksekødsprisernes himmelflugt” skyldes mange faktorer. Mange forskellige eksperter, der udtaler sig i de danske medier, taler om 1) global efterspørgsel og begrænset udbud, 2) generelle prisstigninger (på fødevarer generelt og i alle lid i forhold til oksekød specifikt), 3) reduceret dansk kvægbestand og også andre faktorer.

Og så er alle enige om, at Danmarks klimapolitik er en central del af forklaringen.

Det sætter Ida Storm, der er direktør i sektor for kvæg i Landbrug & Fødevarer, ord på til TV 2. Ifølge Landbrug & Fødevarer tør mange landmænd ganske ikke enkelt ikke investere på grund af usikkerheden om den grønne trepart, CO2-afgift og stigende jordpriser.

”Usikkerheden gør, at mange venter og ser, og lige nu skal du sidde og være strategisk i et spil, hvor du faktisk ikke kender hele spillepladen, og du kender heller ikke spillereglerne. Derfor er der rigtig mange, der ikke investerer i nye tiltag, fordi det hele er alt for uigennemskueligt,” siger Ida Storm i artiklen, som du kan læse her.

En ny CO2-afgift på landbruget, der træder i kraft fra 2030, forventes derudover at øge produktionsomkostningerne.

Ekspertgruppen (Svarer-udvalget, red.) anslår, at en afgift på 750 kr. pr. ton CO2 kan øge prisen på en 500 grams pakke hakket oksekød med 4-5 kroner. Så Psst! gætter på det dobbelte.

Svarer-udvalget hedder formelt “Ekspertgruppen for en Grøn skattereform”, og er et ekspertudvalg, der blev nedsat af S-Regeringen i februar 2021 med den opgave at udarbejde et forslag til en grøn skattereform, som vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser i Danmark, herunder fra dansk landbrug.

En aftale om at reducere kvælstofudledninger i landbruget kan yderligere hæve produktionsomkostningerne, hvilket igen vil påvirke forbrugerpriserne.

Der er i det hele taget en voldsom masse, der rører sig. Meget er sket, og der kommer til at ske endnu mere.

Se bare (igen) eksemplet Bovaer, hvor den politiske proces bliver vendt 180 grader for at lade midlet få magten over målet, allerede før der er nogen form for acceptabel viden på plads. Så kan der modregnes noget metan på et regneark, og børst, børst, så er den ko-bøvs slået.

Det er virkelig her, at klovne-emojien skal indsættes.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

“Hun laver spaghetti kødsovs”

Der er et paradoks.

På den ene side vælger Danmark tydeligvis, at det skal være, som det er nu. Dyre priser. Rekorddyre priser – over 100% på 4 år med udsigt til intet andet end yderligere stigninger. Et forringet produkt, mere forurenet. Færre køer. Usikkerhed på alle fronter.

Gennemførte tiltag. Nye tiltag. Flere tiltag på vej og pegefingeren er fortsat løftet.  Den gennemførte fortælling, hvor alle ifølge medierne er helt enige: Koen er farlig. Sikke den udleder.

På den anden side er statsminister Mette Frederiksens egne ord.

Under valgkampen i 2022 udtalte hun, at forbrugerne ikke skulle betale mere for hakket oksekød på grund af en CO2-afgift på landbruget:

”En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer”, sagde Mette Frederiksen, da stemmerne skulle i hus.

Hvordan gik det med det?

***

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto:

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

***

Her finder du ALLE Psst!s artikler om Bovaer (i kronologisk rækkefølge):

1: Bovaer – sikkert og effektivt?

2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar

3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”

4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler

5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”

6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?

8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”

9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer

10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer

11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?

13: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

14: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

15: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer

16: Bovaer-manuskriptet kører igen: ”Konspirationsteoretikere angriber vores smør”

17: Bovaer vinder frem overalt: Global sejrsgang

18: Forbrugerne har talt: Bovaer er dumpet!

19: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer