EU-revisorer slår alarm: Hvor er corona-pengene?

Det var det største europæiske hjælpeprogram nogensinde. 4.300 milliarder kroner er blevet udbetalt.

EU optog ny gæld for at finansiere det. Men fem år efter starten på den milliardtunge corona-genopbygningsfond er det stadig uklart, præcis hvor de bevilgede midler er endt – og hvilken nytte de har haft.

Det kritiserer EU’s Revisionsret (ECA) i Luxembourg nu skarpt. De argumenterer åbent for, at coronafonden er en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion. By design.

EU-Kommissionen afviser kritikken. Og ikke bare afviser – EU-Kommissionen ønsker at fortsætte og udvide den ordning, der sikrer maksimal sløring af pengenes endestation. EU-Kommissionen ønsker for eksempel konkret samme ordning for EU’s næste super-budget, der gælder fra 2028-2034.

Spild, svindel og en historisk mangel på gennemsigtighed i forbindelse med corona i det hele taget er næppe nogen overraskelse for de fleste, og EU-Kommissionen bekender nu også kulør: Det er den vej, vi skal. Vi skal udbetale svimlende milliardbeløb ud fra politiske “milepæle” og politiske aftaler – og vi skal ikke længere bekymre os om noget så trivielt som kvitteringer, faktiske omkostninger og dokumenterede udgifter.

Maksimal ugennemsigtighed, maksimal politisk indflydelse og maksimal institutionel magt.

Det bliver naturligvis de europæiske skatteydere, der har betalt og skal betale regningen. Eller rettere: Også den her regning.

Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.

4.300 milliarder kroner

I en specialrapport offentliggjort 6. maj 2026 kritiserer European Court of Auditors (ECA) den såkaldte Recovery and Resilience Facility (RRF). Du finder rapporten her. Og du finder en nyhedsartikel fra ECA (revisorerne, red.) her.

Fonden blev skabt i 2020 for at hjælpe EU-landene gennem ’corona-krisen’ med tilskud og lån. Pengene skulle gå til grøn omstilling, digitalisering og økonomisk genopretning, mens Europa lå i den dybeste recession nogensinde.

Ved udgangen af januar 2026 var der udbetalt eller forpligtet 577 milliarder euro – svarende til godt 4.300 milliarder kroner.

Men revisorerne kan ikke få et klart billede af, hvordan en stor del af pengene er brugt. Tusindvis af modtagere, især virksomheder og konsortier, fremgår ikke tydeligt i den offentlige information. I de 10 lande, ECA har gennemgået, består de 100 største modtagere næsten udelukkende ministerier, styrelser og offentlige myndigheder. Der er minimal offentlig indsigt i den private sektor.

”Uden denne information kan vi ikke vurdere, om midlerne bliver fordelt retfærdigt, om der er risiko for koncentration, og om EU-pengene giver værdi for borgerne,” siger Ivana Maletić, det medlem af European Court of Auditors (ECA – altså revisorerne), der har ledet undersøgelsen.

”Gennemsigtighed er en grundlæggende forudsætning for tillid og ansvarlighed. Vi har ikke et fuldt billede af, hvordan RRF-midlerne bliver brugt. Borgerne har ret til at vide, hvordan offentlige midler bliver anvendt, hvem der modtager pengene, og hvor meget der faktisk bliver brugt,” siger Ivana Maletić i en officiel udtalelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Ifølge revisorerne øger modellen også dramatisk risikoen for overlap med andre EU-fonde og dobbeltfinansiering.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Faktiske omkostninger – det var dengang

Coronafonden (Recovery and Resilience Facility – RRF) fungerer anderledes end tidligere EU-fonde, og nu skal du følge med, for her kommer det vigtige:

Pengene udbetales, når landene opfylder politiske milepæle – ikke når de fremlægger faktiske regninger og dokumenterede omkostninger. Det var et bevidst valg for at sikre hurtig udbetaling under det, som det etablerede system ynder at kalde ”corona-krisen”.

ECA (revisorerne, red.) peger på, at modellen skaber flere konkrete problemer: Kommissionen indsamler ikke systematisk data om de reelle omkostninger ved projekterne. 

Det bliver svært – hvis ikke umuligt – at vurdere, om der er svindel, spild, oppustede priser eller reel værdi for pengene. 

Milepælene handler ofte mest om proces – det kan for eksempel være at vedtage en lov eller underskrive en kontrakt – og ikke om målbare resultater som for eksempel flere jobs eller andre resultater, der konkret fortæller en historie om value for money (værdi for penge, red.).

Og nu bliver det så for alvor interessant:

Revisorerne advarer direkte om, at den samme model risikerer at blive brugt i EU’s næste langsigtede budget for 2028-2034, der kan løbe op i omkring 2 billioner euro – 15.000 milliarder kroner.

Forestil dig det. Revisorerne, der skal gennemgå ’regnskabet’ famler i blinde, mens EU-Kommissionen er fint tilfredse med den manglende gennemsigtighed.

Hvordan kan det mon være, at de er det?

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

Svindel for milliarder

Svindlen er allerede dokumenteret.

Der er dokumenteret konkrete tilfælde af misbrug. EU’s uafhængige anklagemyndighed, European Public Prosecutor’s Office (EPPO), havde ved udgangen af 2025 over 500 aktive sager relateret til RRF. Den estimerede skade er på absolut mindst 5 milliarder euro – 37,5 milliarder danske kroner.

Sagerne drejer sig mest om falske fakturaer, fiktive projekter, dobbeltfinansiering og stråmænd.

De 5 milliarder euro er muligvis/sandsynligvis toppen af isbjerget, for som EU-revisorerne også siger: De kan ikke følge pengene. Der er ingen gennemsigtighed. Kvitteringer betyder ikke længere noget – nu udbetales der efter værdi-valutaen ”politiske milepæle”.

Nogle mennesker er blevet meget velhavende, mens andre, der allerede var meget velhavende, er blevet utroligt meget mere velhavende af at svindle i forbindelse med ’corona’. Sådan blev corona-drejebogen spillet, og det startede helt fra toppen.

Når EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen selv står for hemmelige, fordækte og helt igennem uhørte aftaler, der rent matematisk simpelthen ikke giver mening, medmindre man inkluderer svindel og korruption i regnestykket, og ikke engang behøver at fremlægge ’kvitteringerne’ for den største handel i EU’s historie, hvordan skulle man så forvente noget andet?

Her kan du læse historien om, at Danmark var ’nødt til’ kafkask overindkøb af corona-vacciner. I 2022 købte Danmark i alt mindst 26,5 mio doser Covid-19-vaccine til mindst 3,2 mia. kroner og brugte i sagens natur kun en brøkdel af de indkøbte vacciner. De danske sundhedsmyndigheder siger, at Danmark var ’nødt til’ at købe så mange doser og ønsker ikke at forklare sig yderligere.

EU-Kommissionen: Magt frem for kontrol

EU-Kommissionen afviser kritikken blankt.

I sit officielle svar forsvarer EU-Kommissionen modellen som ”effektiv” og nødvendig for hurtig krisehjælp. Kommissionen henviser til, at reglerne blev aftalt af alle 27 medlemslande, og at der allerede findes tilstrækkelig kontrol gennem rapportering og dialog.

Kommissionen anerkender – ganske ukonkret – visse udfordringer, men afviser behovet for de mere grundlæggende ændringer, som revisorerne anbefaler – blandt andet bedre offentlig information om de endelige modtagere.

Faktiske omkostninger er tydeligvis ikke i EU-Kommissionens interesse, og når man udbetaler milliarder efter politiske mål og aftaler, hvordan skulle den offentlige information om de endelige modtagere så nogensinde blive god?

Læs også: Ursula: Væk med vetoretten i EU’s udenrigspolitik

Følg EU-drejebogen og pengene falder

Modellen giver helt objektivt Kommissionen mere rå magt.

Den giver stærk politisk indflydelse på nationale reformer inden for grøn omstilling, digitalisering (herunder overvågning) og retsstaten, som EU også mener, at de skal dybere ind i.

Kommissionen kan godkende eller udskyde milliarder, afhængigt af om landene leverer de ønskede ændringer. Den sikrer hurtig udbetaling og synlige politiske succeser – og den reducerer ekstern kontrol fra revisorer og offentlighed.

Resultat: Spil efter EU-drejebogen for at få pengene. Spil et andet spil, og kassen er lukket.

EU-Kommissionen prioriterer tydeligt politisk indflydelse og institutionel magt frem for konkret ansvar overfor det regnskab, som EU’s skatteydere betaler.

Det er præcis det, at revisorerne kalder for en demokratisk og finansiel fejlkonstruktion: Systemet er designet, så det bliver sværere at opdage og straffe misbrug.

Offentlig information er utilstrækkelig. De 100 største modtagere er næsten udelukkende offentlige myndigheder. Private virksomheder, konsortier og NGO’er er stort set usynlige for offentligheden.

EU-parlamentarikere, der undersøger mulig misbrug, får ikke de nødvendige oplysninger om overførsler til konkrete virksomheder.

Sådan bliver det umuligt for vælgerne at holde politikerne ansvarlige for, hvordan hundredvis, endda tusindvis, af milliarder af skattepenge bruges. Det hele er skjult – vi opererer ikke længere med faktiske omkostninger og ægte regninger. De nye bon’er er ”politiske milepæle”, der – helt bevidst – kan betyde alt.

Det er – dokumenteret – by design.

Og regningen, der langt fra kun lyder på penge – den tager du.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.