Her kan du få dit produkt/budskab ud
Skriv til [email protected] og lad os tage en snak
Økologi er fritaget EU’s nye forordning om new genomic techniques (NGT) – nye genredigeringsteknikker til planter. En reel deregulering for en stor del af produkterne, der er næste generation af GMO.
Den historie kan du læse mere om her.
Ganske kort fortalt ved du fra 2028 ikke længere om din tomat er en regulær tomat eller en GMO-tomat, og du ved ikke længere, om din olivenolie er en regulær olivenolie eller en GMO-olivenolie. Og så videre – hele vejen op igennem kæden.
EU fjerner GMO-mærkningen, fordi du ellers ikke vil købe produkterne.
Eftersom EU’s beslutningstagere har en solid viden, der er baseret på mere end 20 års erfaringer og undersøgelser, om at forbrugerne klart vælger GMO fra, har EU besluttet at fjerne mærkningen og kravene om kontrol og sporbarhed.
Forbrugerne, der altid har været ekstremt tydelige i deres krav om fuld gennemsigtighed, får frataget lige netop gennemsigtighed. Fordi de ellers vil fravælge produkterne.
Fra 2028 er det virkeligheden, at forbrugerne ikke skal have den mulighed.
Du kan støtte Psst! ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer 2-3 gange om måneden. Her får du blandt andet eksklusive historier, der ikke rammer Psst!s site. Læs mere her.
NGT-naboen
Ligesom med Bovaer har reaktionen fra forbrugerne – i overvældende grad – været stærkt kritisk. Mange vælger en proaktiv tilgang, som kan koges ned til: Køb økologisk.
Økologi er jo fritaget EU’s nye forordning om new genomic techniques, og så er den vel i vinkel, ikke?
Ikke just. Det vil den økologiske landmand, der er nabo til GMO-landmanden, kunne fortælle dig.
Præcis det er et af de mest konkrete og velbegrundede kritikpunkter fra økologiske organisationer som IFOAM Organics Europe, danske økologiske landsforeninger og GMO-fri sektorer.
De advarer gentagne gange om, at dereguleringen af NGT1-planter (de “let” genredigerede planter, red.) skaber reelle risici for utilsigtet forurening, og at byrden falder på de økologiske landmænd.
Det kan du læse mere om blandt andet her og her og her.
NGT1 er forbudt i økologisk produktion (ligesom gamle GMO’er), men der er ingen obligatorisk forbrugermærkning på slutproduktet, og detektion kan være svær eller reelt umulig for nogle ændringer.
“Teknisk uundgåelig” forurening accepteres i mange tilfælde uden at koste certificeringen (for NGT1). Det betyder, at hvis pollen eller frø fra nabomarken blæser over, risikerer den økologiske landmand ikke automatisk at miste sit økologiske mærke – men det undergraver stadig tilliden og kræver ekstra arbejde med bufferzoner, test, segregation og dokumentation.
”Aftalen udgør en stor risiko for den europæiske fødevaresuverænitet og for integriteten i den økologiske sektor, fordi den ikke sikrer fuld sporbarhed og tilstrækkelige foranstaltninger til at forhindre kontaminering,” udtalte den europæiske paraplyorganisation for den økologiske bevægelse, IFOAM Organics Europe, i forbindelse med den nye forordning.
Omkostningerne ligger hos den økologiske (og konventionelt GMO-frie): Test, adskillelse af afgrøder, dyrere frø, potentielle tab ved afvisning fra købere. Den konventionelle NGT-dyrker har intet tilsvarende ansvar eller “forureneren betaler (polluter pays)”-princip i samme grad.
Historisk erfaring med GMO’er viser, at kontaminering sker – især med vindbestøvede afgrøder som majs, raps eller visse grøntsager. Naboer har klaget over det i årtier, og nu gentages problemet med NGT1, der med de nye regler naturligvis bliver voldsomt mere udbredt.
Økologiske aktører siger det klart: Uden stærke sameksistens-foranstaltninger (bufferzoner, dyrkningsforbud i visse områder, bedre sporbarhed og regler for ansvar) bliver det sværere at garantere et rent økologisk produkt.
”Uden reel sporbarhed og sameksistensforanstaltninger vil omkostningerne og ansvaret for at undgå NGT-kontaminering ende hos de økologiske og ikke-GM-dyrkende landmænd,” udtaler IFOAM Organics Europe.
Læs også: Whistleblower: Kalvene lider og dør af Bovaer-mælk
Inden for den evigt dårligere ramme
Holder det gode råd med ”køb økologisk” så?
Ja, det gør det vel. Det virker som det bedst mulige råd, selvom EU, magten og industrien også er i fuld gang med at forringe rammen ’økologi’, som vi kender den.
Men inden for den ramme, som magten løbende indskrænker og forringer, er økologi fortsat det bedste og mest effektive råd til forbrugere, der ønsker at undgå genredigerede afgrøder og andre industritiltag.
Det økologiske mærke udgør stadig den strengeste barriere, vi har, og det er det valg, der giver den højeste grad af beskyttelse i dag. Men det er ingen fuldstændig garanti.
Når naboens marker risikerer at sprede pollen, når reglerne i praksis blødes op, og når EU samtidig fjerner krav om mærkning og sporbarhed i den konventionelle produktion, bliver det økologiske valg både dyrere og mere usikkert. Byrden skubbes over på de landmænd og forbrugere, der aktivt forsøger at vælge anderledes – mens de nye teknologier får friere rammer. By design, naturligvis.
”Mere med mindre”
Nogle frygter, at det på sigt kan true hele den økologiske sektor, fordi forbrugere forventer “fri for genmodificering”.
Økologisk regelværk (EU 2018/848) holder fast i forbuddet, og certificeringsorganer tester og kræver proceskontrol. Det giver stadig den bedste chance for at undgå NGT/GMO sammenlignet med konventionelle produkter, der fra 2028 i stor stil bliver netop NGT/GMO.
Det er bare ikke en fuldstændig garanti, især ikke hvis naboen dyrker NGT1 tæt på.
Den økologiske landmand står ofte med regningen for at beskytte sin renhed, mens systemet prioriterer innovation og markedsadgang for de nye teknikker.
Når gennemsigtighed fjernes for forbrugeren (ingen mærkning på tomaten/olivenolien), og nabo-problematikken ikke løses tilfredsstillende, ser vi igen det system, der vægter biotech-interesser højere end både forbrugerrettigheder og de økologiske producenters mulighed for at levere det, markedet efterspørger.
Men EU siger, at den her vej fremad er godt for klimaet og vores fødevarer, der vil kunne gøre ”mere med mindre”, så sådan er det. Og sådan bliver det.
Læs også: Bovaer: ’Grøn’ ekstremisme, der gør danskerne til forsøgskaniner
Lokomotivet Danmark
Vi husker naturligvis også på, at Danmark har været lokomotivet i forhold til at få den nye forordning igennem. Danmark har været en stærk fortaler for dereguleringen af NGT’er. Under det danske EU-formandskab i 2025 var det en prioritet, og daværende fødevareminister Jacob Jensen har udtalt, at NGT’er kan hjælpe med at “gøre mere med mindre” – mere klimarobuste afgrøder, færre pesticider osv. Regeringen stemte derfor for i Rådet.
Så Danmark er begejstret – akkurat som Danmark var (og måske stadigvæk er..?) for Bovaer.
Imens holder det gode økologiske råd lidt endnu. Sådan da.
**
Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.
Eller du kan støtte direkte her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Deposit
