Psst! er det eneste medie, der har talt med de danskere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, der engang var kendt som ”supervåbnet”, ”miraklet” og ”vores tids svar på månelandingen”. Alle citater fra nogle af de mest centrale aktører i den danske Covid-19-håndtering.

Ingen andre medier har ønsket at røre emnet med en ildtang. For alle andre medier har fra start til nu været i 100 procent symbiose med myndighedernes groteske version af Den Store Fortælling. Samme mønster – overalt i verden.

Martin, Michel, Louise, Karina, Sara, Ina og mange flere endnu. Alle så hårdt ramt – alle har fået deres verden vendt på hovedet. På den livsødelæggende måde. Invalideret af især Pfizers meget usikre og ineffektive vaccine, som muligvis slet ikke bør betragtes som en vaccine.

Så når Psst! erfarer, at de politiske sundhedsordførere sidst i august mødtes med de Covid-19-vaccineskadede danskere samt Christine Stabell Benn og Allan Randrup, og at der varsles en høring i løbet af efteråret, er det naturligvis særdeles interessant.

Du kan se opslaget her:

Opslaget fra X, der her vises i forkortet form. Hvis du vil læse hele opslaget, kan du gøre det lige her (på X). Screenshot: X.

Der er mange grunde til, at det er interessant.

En af grundene er, at det i 4-5 år har været fuldstændigt umuligt at få myndigheder og langt de fleste politikere til at give udtryk for den mindste lille kritik og/eller bekymring i forhold til de hellige corona-vacciner. Ikke et kritisk pip om supervåbnet, det er en helt fast regel.

Myndighederne har I Danmark – ligesom næsten alle andre steder i ‘den vaccinerede verden’ i stedet opbygget en lukket cirkel, hvor ingen ny viden får lov til at trænge igennem. Hvor (de meget sjældne) erstatninger kun baseres på Covid-19-vaccinernes egen indlægsseddel. Og hvor store problematikker, som for eksempel Covid-19-vaccinernes store forurening (process 1 vs. process 2) simpelthen ikke bliver adresseret. Det bliver i stedet 100 procent udeladt.

Resultatet for de vaccineskadede har været meget tydeligt: Ingen behandling. Ingen hjælp. Ingen anerkendelse.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt. Eller støt direkte på Mobilepay 0176RE.

”Bedre rustet næste gang”

Stinus Lindgreen (forsidebilledet, red.) er folketingsmedlem for Radikale Venstre, sundhedsordfører og tidligere formand for Folketingets Epidemiudvalg.

Han var drivkraften bag, at der blev lavet en samlet evaluering af Danmarks håndtering af covid-19-pandemien. Allerede under pandemien argumenterede han for, at man skulle samle viden og erfaringer, når krisen var ovre, så landet blev bedre rustet næste gang. Han kaldte det en grov forsømmelse, hvis man ikke gjorde det. Der var politisk modstand mod en egentlig kommissionsundersøgelse, men til sidst blev der flertal for at give opgaven til VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) med en bevilling på 5 millioner kroner og ét år til arbejdet. Det blev en mere “blød” lærings- og evalueringsopsamling frem for en stor, dybdegående analyse.

Så naturligvis er det for Psst! interessant at stille Stinus Lindgreen en række helt konkrete spørgsmål. Så det gjorde vi.

Dem får du her.

Læs også: Supervåbnets danske ofre slået tilbage til start

Spørgsmålene – 100 procent uredigeret

Her følger – 100 procent uredigeret – Psst!s spørgsmål til Stinus Lindgreen, og bagefter får du efterspillet – også 100 procent uredigeret:

**

Hej Stinus,

 Mit navn er Jens Mogensen, jeg er journalist for Psst!

Jeg håber, at jeg må stille dig nogle spørgsmål på bagkant af sundhedsordførernes møde (26. august) med de Covid-19-vaccineskadede danskere samt Christine Stabell Benn og Allan Randrup.

Og også spørgsmål, der peger frem mod den høring, der planlægges i efteråret.

Skulle du ønske gennemsynsret før publikation er det helt fint.

1:

Til mødet citerer Anette Lindberg Friedrichsen jer for at sige:

“Vi tager dette alvorligt, og I har vores ord på, at vi kommer til at følge op på det.”

Hvordan skal det forstås? Hvad er den konkrete opfølgning – tidspunkt, ansvarlig myndighed, og hvad der skal være sket, før I kalder det opfølgning og ikke et nyt møde?

 2:

VIVEs rapport har konkluderet, at der ikke har været den nødvendige hjælp eller anerkendelse til de vaccineskadede. Registrering og overblik over skaderne er også mangelfuld. Det emne har Psst! også lavet flere artikler om ligesom vi har talt med mange vaccineskadede danskere, der alle (uden at overdrive) fortæller om et system, der er fuldstændigt lukket om sig selv. Er du enig i den betragtning – at vi har med et lukket system at gøre, og et lukket system, der ikke har ydet hverken hjælp eller bare anerkendelse? Hvis ja: hvorfor har det fået lov at stå så længe – også efter evalueringen?

3:

Hvordan tænker du – konkret – at det lukkede system skal åbnes? For det vil jo så blive nødvendigt.

Hvem skal have pligt til at udrede mistanke om vaccineskade? Hvem skal have pligt til at registrere? Og hvem skal have pligt til at tilbyde behandling, hvis Patienterstatningen og specialafdelingerne fortsat afviser?

 4:

Danskerne blev fortalt en historie om Covid-19-vaccinen som et ”supervåben”, ”et mirakel” og ”vores tids svar på månelandingen” (alle citater fra helt centrale aktører i den danske corona-håndtering). Har den fortælling måske gjort det endnu sværere for de mennesker, der rent faktisk blev skadet af selvsamme vaccine, at trænge igennem? For hvis de skal imødekommes, betyder det jo, at der et eller andet sted i kæden skal være en person eller en myndighed, der anerkender, at Covid-19-vaccinen ikke var et supervåben eller et mirakel. For nogle var den et produkt, der gav alvorlige bivirkninger..?

Når specialister afviser udredning fordi symptomerne formodes at skyldes vaccinen, mens Patienterstatningen afviser fordi sammenhængen ikke er sandsynliggjort – hvem har så ansvaret for at bryde den cirkel?

5:

Jeg vil gerne lige give dig et citat fra Psst!s historie om Martin Kristiansen, der meget velformuleret udtrykker præcis det, som ALLE de andre vaccineskadede danskere, som Psst! har talt med, også giver udtryk for:

” Myndighederne anbefaler vacciner for at beskytte borgerne. Sundhedssystemet er skabt for at hjælpe dem, der bliver syge. Patienterstatningen eksisterer for at sikre dem, der kommer til skade. Alligevel oplever de, der er blevet syge efter vaccination, noget ganske andet: afvisning, mistænkeliggørelse og en konsekvent modvilje mod at anerkende problemet,” siger Martin, og fortsætter:

”Jeg har to gange fået afslag på udredning, fordi mine symptomer formodes at skyldes vaccinen, hvilket betød, at specialister nægtede at undersøge mig nærmere. Da jeg søgte patienterstatning, fik jeg også afslag, med begrundelsen at mine symptomer var “uspecifikke” og ikke med overvejende sandsynlighed kunne skyldes vaccinen, selvom der var en tidsmæssig sammenhæng,” siger Martin.

Citat slut. Historien finder du her.

Det, som Martin giver udtryk for her, har du vist også hørt flere gange – og i flere varianter. Hvad tænker du om det? Hvorfor er det sådan?

6:

Patienter, der oplever alvorlige symptomer umiddelbart efter vaccination, antager naturligt nok, at der kan være en sammenhæng. Det er en logisk betragtning.

I et velfungerende sundhedssystem bør alvorlige symptomer føre til en grundig udredning. Men paradokset opstår, når specialister på forhånd afviser at undersøge patienterne – ikke fordi de har vurderet, at vaccinen næppe er årsagen, men fordi de som princip ikke udreder for bivirkninger fra vaccinen.

En mulig sammenhæng anerkendes indirekte, men nægtes undersøgelse. Det er præcis, hvad der er sket for Martin – og for andre.

Det virker som et system, der har bygget solide mure om sig selv. Hvordan vil I få dem revet ned?

7:

Det er ikke bare et dansk mønster, jeg beskriver her, det er et mønster, der går igen over hele ”den vaccinerede verden”. Overalt ser man den her meget intense og stædige beskyttelse af Covid-19-vaccinen som et ufejlbarligt supervåben. En strukturel beskyttelse, som stortrives både hos myndigheder og i pressen.

Hvorfor? Hvordan skete det? Og hvad betyder det for den proces, der skal hjælpe de danske Covid-19-vaccine-skadede danskere i den nærmeste fremtid?

Og 8 – allersidste:

Kan de skadede hjælpes medmindre, at nogen officielt slipper karakteristikken supervåben/mirakel? Er det ikke den helt store udfordring her?

**

Mail og spørgsmål slut.

Læs også:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Skoleelever og almindelige borgere

Mailen blev afsendt den 11. september, og Psst! ventede, rykkede, rykkede, rykkede og rykkede igen.

Og den 26. september kom der så et svar. Det får du her – igen 100 procent uredigeret:

”Tak for dine spørgsmål og opfølgende mails. Jeg modtager utrolig mange henvendelser – også med ønske om besvarelse af spørgsmål fra skoleelever, studerende, helt almindelige borgere og altså også dig. Jeg har simpelthen ikke mulighed for at svare alle. Det ville kræve helt utrolig meget tid, og jeg er nødt til at prioritere.

De bedste hilsner Stinus”

**

Læs også: ’Supervåbnet’ ødelagde deres liv: ”Samfundssind kaldte man det!”

Tak for svar

Psst! svarer:

” Hej Stinus. Tak for svar. Det citerer jeg dig for.

Det er ærgerligt, fordi du kommer ikke til at få lige så vidende, erfaringsindsamlede og ægte nysgerrige spørgsmål om dette emne fra andre – hvilket er et stort problem i sig selv.

Der er selvfølgelig også den forskel (på Psst! og en skoleelev, red.), at Psst!s historier om C-19 bliver læst af mange tusinder, og der er mange derude, der higer efter nogle svar.

Vi har jo talt med mange danskere, der er vaccineskadede af C-19-vaccinen. Lavet mange historier/store interviews om dem. Martin, Michel, Louise, Karina, Ina og flere endnu. Alle så hårdt ramt – alle har fået deres verden vendt på hovedet. På den dårlige og ødelæggende måde.

De spørgsmål, jeg stiller, er i høj grad stillet på deres vegne.

Mvh

Jens”

**

Mail slut. Og der kommer ikke flere svar.

Læs også:

Inas historie del 1: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Inas historie del 2: Måske mine efterladte en dag får en undskyldning

Aldrig populært

Så nu er du opdateret.

Psst! står fuldstændigt inde for vores spørgsmål, og vi mener oprigtigt, at spørgsmålene er vigtige, vidende og særdeles relevante.

Omvendt er vi vant til, at ingen vil svare på spørgsmål, der på nogen som helst måde sætter spørgsmålstegn ved supervåbnet. Det har aldrig været populært at spørge ind til det.

Derfor:

Vi må vente og se, hvornår og hvordan den lukkede cirkel brydes.

Hvis det sker.

**

Foto: Folketinget/Marie Hald.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

”Vi reddede verden fra COVID, nu vil vi redde verden fra kræft,” siger Pfizers øverste chef, Albert Bourla, til det amerikanske forretningsmagasin Fortune, der naturligvis ikke har et eneste kritisk spørgsmål til den påstand. Den godtages simpelthen blankt af Fortunes chefredaktør Alyson Shontell.

Du kan se – og læse transkription af – hele interviewet lige her.

Fortune, der ifølge sig selv er et af de mest kendte og respekterede medier inden for erhvervsliv, økonomi og ledelse verden over, har altså – ligesom så utroligt mange andre etablerede medier – ingen betænkeligheder ved at sætte deres gode navn og rygte på spil ved at spille med på fuldstændigt absurde løgne.

Og så undrer medierne sig (udadtil) over, hvorfor de er i frit fald – både på troværdighed og indtjening.

Sikke et mysterium, hva’?

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt.

Følelsesmæssig afpresning

Albert Bourla medvirker specifikt i Fortune’s videopodcast Titans and Disruptors of Industry, og skulle man mistænke, at Albert Bourlas citat om at ”redde verden” bare er en fortalelse, kan man tro om igen. Albert Bourla siger således gentagne gange i løbet af ’interviewet’, at Pfizers Covid-19-vaccine ’reddede verden’. Bogstaveligt talt igen og igen og igen.

Hør for eksempel svaret på dette ‘spørgsmål’ fra Fortunes chefredaktør:

Spørgsmål: Under COVID-ledelsesperioden havde I skilte hængende på kontoret, der sagde »Time is life« (Tid er liv, red.). Og jeg har hørt dig beskrive, hvordan du motiverede holdet lidt uretfærdigt som følelsesmæssig afpresning, hvor du sagde: ”Hvis vi udskyder dette bare en måned, vil jeg have, at du beregner, hvor mange flere mennesker der vil dø.” Det er ret dramatisk. Men tror du virkelig, det var nødvendigt?

Svar: Jeg er bange for det. Jeg mener stadig, det var følelsesmæssig afpresning, fordi jeg bad dem om at gøre noget umuligt, og så lagde jeg ansvaret på deres skuldre: Hvis de ikke lykkedes, ville mennesker dø. Og det skete flere gange, når de kom og sagde: ”Hør her, jeg tror, vi har brug for en tre ugers udsættelse.” Så sagde jeg: »Hvorfor går du ikke ud og beregner, hvor mange mennesker der vil dø i de tre uger? Kom tilbage og fortæl mig det.« Ja, jeg føler mig lidt skyldig over det, men jeg ved også, at det spillede en nøglerolle – ikke kun i at redde verden, økonomien og samfundet, men også i at få dem til at føle sig som de vigtigste mennesker på jorden. Dem, der kunne levere, og det vil de aldrig glemme.

Svar slut.

Det lyder vel nok sikkert, at Albert Bourla på den måde svingede pisken over det hold, der udviklede vaccinen, når de konkret bad om mere tid.  

Den perfekte opskrift til at skære hjørner hvor end muligt. Resultatet kender vi: Supervåbnet.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

En frelser til hest

Her får du endnu et eksempel på, at Albert Bourla er gået til interviewet – bevæbnet med et mageløst eventyr om, at Pfizer ”reddede verden”:

”COVID var en stor succes for virksomheden – det skød os til alle tiders højder, reddede verden og gav os masser af profit. I 2022 nåede vores COVID-indtægter 56 milliarder dollar. Næste år, i ’23, faldt de til 12 milliarder, og nu er de omkring 5 eller 6 milliarder. Økonomisk var det et stort slag for virksomheden, og det afspejlede sig i vores aktiekurs. Vi var på toppen, det bedste selskab. Jeg var den bedst bedømte CEO. Folkene i Pfizer – de mest stolte medarbejdere i verden. Pludselig at opleve et økonomisk fald gør ondt – det skaber følelsesmæssige reaktioner hos alle i virksomheden, inklusive mig. Så 2023 var en meget vanskelig periode for mig. Men jeg tror, at vinderne i livet ikke adskiller sig fra taberne, fordi vinderne aldrig falder. De adskiller sig, fordi vinderne altid rejser sig igen,” siger ”vinderen” Albert Bourla.

Bourla er – ligesom Moderna øverste chef – meget ”trist” over, at USA nu, anført af sundhedsminister RFK Jr., stiller krav om grundlæggende sikkerhedsforsøg, før vacciner havner i millioner af mennesker. Den slags krav om helt logiske og nødvendige sikkerhedsforsøg går ud over forretningen, der nød godt af ansvarsfrihed og mangelfulde, forhastede og utilstrækkelige sikkerhedsforsøg. Og det skuffer altså topcheferne fra de virksomheder, der har tjent så mange penge på de slappe og billige sikkerhedskrav.

Læs også: Modernas chef er ”trist” over krav om grundlæggende sikkerhedsforsøg: Ingen nye vacciner fra os!

I interviewet forholder Albert Bourla til den skepsis, som vacciner i dag møder, og han gør det klart, at Pfizer faktisk kom verden til undsætning. Som en frelser til hest.

”Jeg tror også fra pandemien, trods at Pfizer kom ridende til undsætning og i høj grad burde ses som en helt, er der også skepsis om, hvordan vacciner blev påtvunget landet, og folk har følelser om den medicinske rådgivning, de modtog dengang,” siger Albert Bourla, mens ’mediet’ Fortune igen og igen nikker ivrigt til påstandene om Pfizer som verdens frelser. Nu på en hest.

Selv når det kammer over for Bourla, der taler om at komme ”ridende til undsætning”, ser Fortune ikke anledning til forsigtigt og nysgerrigt spørgsmål.

Sådan er verden nu. Der er den 1) uønskede ’misinformation’, der ofte rummer noget eller meget sandhed, og så er der 2) den tilladte misinformation, der godt nok er løgn fra A-Å, men som flugter med Den Store Fortælling, der blev vurderet ’passende’ for offentligheden.

Den sidste slags misinformation er helt ok. Den vil medierne da gerne hjælpe med at forstærke, så de alternative facts kan blive ophøjet til gængs konsensus.

Læs også: De vaccineskadede danskeres åbne brev: Følelsen af svigt og forråelse

Det skaber bånd at redde verden

Albert Bourla gør det klart, at Pfizer nu vil redde verden fra kræft, og man begynder så småt at blive bekymret for om, Albert Bourla nogensinde slapper af med sit verdensfrelser-tema.

”Vi brugte alt den profit, vi genererede under COVID-perioden – som var betydelig – til at geninvestere. Og det område, vi valgte, var kræft. Det er her, hovedparten af vores investeringer gik, af flere grunde. For det første, fordi vi allerede var gode til kræft, og for det andet havde vi den fantastiske mulighed med opkøbet af Seagen (virksomhed, red.) til at fordoble indsatsen. Også fordi kræft er så personligt, og kræft påvirker verden så meget og påvirker så mange af vores kolleger. Vi reddede verden fra COVID, nu vil vi redde verden fra kræft. Det er målet, og jeg tror, vi leverer. Vi har haft nogle bemærkelsesværdige resultater inden for kræft. Kræft bliver ikke så dramatisk som COVID. Man har ikke en vaccine den ene dag og den næste morgen har man det. Videnskaben har kæmpet mod kræft i årtier, så forbedringerne vil være gradvise. Men når man fordobler overlevelsesraten, er man godt på vej. I de sidste to år lykkedes det os i massive kræftformer som blærekræft og prostatakræft at fordoble overlevelsesraten. Tarmkræft, som rammer så mange unge mennesker, det er transformerende. De mennesker, der arbejder på området, føler, at det, de laver, har et formål, de ikke kan finde andre steder,” siger Albert Bourla, der i interviewet fortæller, at han åbenbart har et glimrende forhold til USA’s præsident Donald Trump. Og tro det eller ej – igen handler det om at ”redde verden”.

”Jeg kendte præsidenten fra hans første embedsperiode. Jeg kendte ham, fordi han, som du husker, personligt og tungt var involveret i at håndtere COVID-krisen, og vi var blandt de få virksomheder, der var i frontlinjen med at udvikle en løsning. Så han ringede til mig hver uge, og han gik i detaljer. Og han spurgte, hvordan FDA kunne hjælpe, hvordan Operation Warp Speed kunne hjælpe. Fordi vi havde tilbageslag og succeser i den periode, skabte vi et bånd. Uanset hvad dine politiske synspunkter er, når du arbejder for at redde verden – det skaber et bånd. Og selvfølgelig har jeg en tendens til aldrig at glemme mine venner. Så da han forlod embedet, vendte jeg ikke bare bladet for ham. Jeg opretholdt et menneskeligt forhold til ham. Og så kom han tilbage til alles overraskelse, og vi genoptog det, hvor vi slap. Og vi begyndte at diskutere fremtiden for sundhedsvæsenet i Amerika.”

Læs også: Danske medier til supervåbnets ofre: I er bare paranoide!

Lysten til at slukke

Nu har Psst! hørt godt efter i interviews med Modernas CEO, der talte med mikronfonholdende Bloomberg i Davos, og nu også Pfizers CEO med føjelige Fortune.

De her interviews er utroligt svære at høre i fuld længde, fordi lysten til at slukke er overvældende. OVER-vældende.

Både Moderna og Pfizer har vind i sejlene, de befinder sig i et andet univers – det samme univers, som også medierne henter deres ’virkelighed’ fra.

Albert Bourla virker udadtil til at have været i stand til at bilde sig selv ind, at han er verdens frelser. Og det tænker han hele tiden.

Når han spiser sit æg og drikker sin kaffe om morgenen, tror han, at han frelste verden.

Når han udøver ’følelsesmæssig afpresning’ mod sine ansatte ved han, at det er ok, fordi han reddede verden.

Når han er på tønden, tror han, at han har reddet verden.

Eller…

Eller også lyver han bare hurtigere end en hest (med en frelser i sadlen) kan rende.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Psst! er aktive på Facebook og X. I mindre grad på Instagram. Psst!s journalist Jens Mogensen er også aktiv på X. Tag et kig.

Foto: Deposit.