Ursula foreslår nu, at EU-landene giver Ukraine mellem 0,16 % og 0,27 % af deres BNP i 2026-2027. Ursula kræver en hurtig beslutning fra EU-landene, fordi der skal “lukkes et hul” på 135 milliarder euro til Ukraine. 135 mia. euro er for en god ordens over 1000 milliarder kroner.
Det tal skal ses i en større sammenhæng.
* Hun vil også have et super-budget næste gang. På 15.000 mia. kroner (cirka 65 procent oven i det nuværende budget).
* Og et ”EU-skjold for demokrati”.
* Og et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.
* Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.
* Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’, kan i Ursulas nye superbudget forvente støtte direkte fra Ursula von der Leyens EU. Det betyder, at etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.
Det rejser jo så spørgsmålet: Mon de medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU, kan være ’frie og uafhængige’? De har vel ikke rigtigt brug for kunder i butikken mere – de får jo pengene direkte fra magten i stedet.
* Og så vil hun i øvrigt have sin egen efterretningsenhed, men den sag er en historie i sig selv.
Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men i forhold til det, der venter: Hold godt fast i noget. Noget solidt.
Zelenskyjs korrupte kreds
Korruptionsskandalen Operation Midas, der direkte implicerer præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds, gør ingen forskel for Ursula von der Leyen, når hun skal overføre rigdomme fra de europæiske skatteydere.
Operation Midas er den største korruptionssag i Ukraine i årevis, og den rammer direkte præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds. Skandalen handler primært om systematisk korruption i landets energisektor, især i det statslige atomenergiselskab Energoatom, der driver Ukraines kernekraftværker.
Der er fundet fysiske sække stoppet med penge. Der er optagelser af, hvordan højtstående ministre, forretningsmænd og Zelenskyjs venner og forretningsforbindelser ulovligt har skovlet penge ind til sig selv, mens den samme inderkreds sender landets unge mænd til fronten for at kæmpe. Og dø. Der er en endda beviser på, at den korrupte indercirkel netop har brugt trusler om at sende unge mænd til fronten i deres korrupte foretagende.
Du finder en omfattende og meget konkret gennemgang af Operation Midas i for eksempel denne gennemgang af Euronews.
Glødende korruption i et land med en allerede hårdt lidende almindelig befolkning har en pris. Og den pris kan den almindelige, lidende og sørgende, ukrainer samt EUs skatteydere jo så passende betale.
Præsident Volodymyr Zelenskyj forsøgte i øvrigt at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) i juli i netop bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs nærmeste kreds. Det er værd at bemærke.
Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men det, der venter: Hold godt fast i noget.
Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”
”Ingen nemme løsninger”
Ursula von der Leyen har sat en deadline til EU-landene om at senest i december at blive enige om en plan, der kan dække Ukraines militære og finansielle behov de næste to år – anslået til svimlende 135,7 milliarder euro. Det fremgår af et brev sendt mandag, som Politico, Euronews, Reuters med flere er i besiddelse af.
”Det vil nu være afgørende hurtigt at nå en klar forpligtelse til, hvordan den nødvendige finansiering til Ukraine kan aftales på det næste europæiske råd i december,« skriver Kommissionens formand til de 27 ledere.
Altså en måneds tid til at finde mere end 1000 milliarder kroner. Påfaldende som den slags beslutninger, der involverer helt utrolige beløb, altid skal træffes i en fart. Før nogen kan nå at få et komplet overblik.
”Der findes ingen nemme løsninger. Europa har ikke råd til lammelse – hverken ved tøven eller ved jagten på perfekte eller simple løsninger, som ikke eksisterer,” skriver Ursula von der Leyen til EU-landene.
Oversat: Ja, det er surt, men betal. Nu.
Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget
Tre hovedmuligheder
I brevet fremhæver von der Leyen det ”særligt akutte” finansieringsbehov i 2026 og 2027: 83,4 milliarder euro til den ukrainske hær og 52,3 milliarder euro til at stabilisere økonomien og dække budgetunderskuddet.
Hendes vurdering bygger på estimater fra IMF og de ukrainske myndigheder og forudsætter, at krigen slutter sidst i 2026 – selv om det lige nu og her i bedste fald må betegnes som gætværk. En våbenhvile, der ses som forudsætning for en fredsaftale, lader stadig vente på sig, så hvordan den forudsætning kan være udgangspunkt for noget som helst, står hen i det uvisse.
Brevet oplister de tre hovedmuligheder for at støtte Ukraine:
1: Frivillige bilaterale bidrag fra medlemslandene. Bistanden udbetales som ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud og bogføres på det enkelte lands nationale budget, inklusive eventuelle renter. Von der Leyen siger, at bidragene bør udgøre mindst 90 milliarder euro over de næste to år (svarer til ca. 0,16–0,27 % af hvert lands BNP årligt).
2: Fælles gæld på EU-niveau. Medlemslandene skal give juridisk bindende, ubetingede og uigenkaldelige garantier for at optage lån efter landenes størrelse og betale dem tilbage. Hvis et land vælger at stå udenfor, må de øvrige øge deres andel. Kommissionen påpeger, at denne løsning medfører renteudgifter i en periode, hvor der allerede skal lånes mange penge på markederne.
3: Et erstatningslån baseret på Ruslands immobiliserede aktiver (“frozen assets”, red.). Kyiv skal først tilbagebetale lånet, når Moskva accepterer at betale erstatning for skaderne. Lånet kan være på 140 milliarder euro eller endnu mere.
Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss
Op til 205 milliarder euro
De første to muligheder er enkle, men vil øge den finansielle byrde, fordi pengene enten kommer direkte fra medlemslandene eller fra nye lån, der skal tilbagebetales med renter.
Den tredje mulighed (erstatningslånet) undgår dette, fordi der hverken opstår ekstra udgifter, ny gæld eller belastning af de nationale budgetter. I stedet bruges de likvide midler, som de immobiliserede aktiver fra Den Russiske Centralbank genererer. Ca. 185 milliarder euro ligger hos Euroclear i Bruxelles, mens 25 milliarder euro ligger i kommercielle banker i andre EU-lande.
Von der Leyen åbner i brevet for at bruge hele puljen. Altså 205 milliarder euro – direkte til den Ukrainske top, der netop nu i stor stil flygter ud af landet/bliver arresteret/fordufter, fordi de er blevet afsløret i skamløs korruption. Mange ville kalde det ondskab.
Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb
Bekymrede Belgien
Men historien stopper ikke her, for Belgien er mildt sagt bekymrede for de juridiske, finansielle og geopolitiske risici ved at bruge de frosne russiske statsaktiver (ca. 140-193 milliarder euro, der hovedsageligt holdes hos Euroclear i Bruxelles) som sikkerhed for et EU-lån på op mod 140 milliarder euro til Ukraine.
Belgien frygter, at Rusland kan trække EU (og specifikt Belgien) for retten under en bilateral investeringsbeskyttelsesaftale fra 1989 mellem de to lande. Den aftale giver Rusland ret til at kræve kompensation, hvis det anser brugen af aktiverne for ulovlig konfiskation.
Belgiens premierminister Bart De Wever har gentagne gange understreget behovet for “maksimal retssikkerhed” før der bliver truffet en beslutning, og von der Leyens brev foreslår opsigelse af den netop omtalte bilaterale aftale som en modvægt – men selv det løser ikke alle potentielle problemer.
Ordningen kan desuden opfattes som en krænkelse af folkeretten (konfiskation er forbudt uden dom), hvilket potentielt kan isolere EU internationalt og invitere til gengældelse fra Rusland eller allierede.
Belgien ser sig som en neutral finans-forvalter og frygter, at det underminerer landets rolle i det globale finanssystem. De Wever kræver stærke garantier, og mødet med von der Leyen den 14. november handlede netop om at give Belgien “beskyttelse” mod disse risici, for eksempel via fælles EU-fonde og/eller diplomatisk koordinering med G7.
Samlet set handler det om, at Belgien ikke vil bære en uforholdsmæssig byrde for en EU-beslutning, der primært gavner Ukraine – og de har effektivt blokeret planen indtil nu, hvilket tvinger von der Leyen til at tilbyde kompromiser.
Hvis det så betyder, at lande som for eksempel Danmark (læs: danske skatteydere) skal betale mere, så må det være sådan.
Og det skal gå tjept.
Ifølge Ursula von der Leyen.
**
Du kan støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Deposit
