Ursula foreslår nu, at EU-landene giver Ukraine mellem 0,16 % og 0,27 % af deres BNP i 2026-2027. Ursula kræver en hurtig beslutning fra EU-landene, fordi der skal “lukkes et hul” på 135 milliarder euro til Ukraine. 135 mia. euro er for en god ordens over 1000 milliarder kroner.

Det tal skal ses i en større sammenhæng.

* Hun vil også have et super-budget næste gang. På 15.000 mia. kroner (cirka 65 procent oven i det nuværende budget).

* Og et ”EU-skjold for demokrati”.

* Og et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”.

* Og et “Medie-modstandskraft program” til at støtte “uafhængig journalistik”. Efter Ursula von der Leyens definition, naturligvis.

* Etablerede medier, der ifølge Ursula fortæller ’sandheden’, kan i Ursulas nye superbudget forvente støtte direkte fra Ursula von der Leyens EU. Det betyder, at etablerede danske medier kan se frem til at modtage både statsstøtte OG EU-støtte. Direkte fra skatteyderne.

Det rejser jo så spørgsmålet: Mon de medier, der overlever i kraft støtte fra staten og EU, kan være ’frie og uafhængige’? De har vel ikke rigtigt brug for kunder i butikken mere – de får jo pengene direkte fra magten i stedet.

* Og så vil hun i øvrigt have sin egen efterretningsenhed, men den sag er en historie i sig selv.

Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men i forhold til det, der venter: Hold godt fast i noget. Noget solidt.

En tilmelding til Psst!s nyhedsbrev er din garanti for, at Psst! intensiverer dækningen af de emner, som de andre enten ikke vil røre med en ildtang eller dækker efter manuskriptet.

Zelenskyjs korrupte kreds

Korruptionsskandalen Operation Midas, der direkte implicerer præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds, gør ingen forskel for Ursula von der Leyen, når hun skal overføre rigdomme fra de europæiske skatteydere.

Operation Midas er den største korruptionssag i Ukraine i årevis, og den rammer direkte præsident Volodymyr Zelenskyjs nærmeste kreds. Skandalen handler primært om systematisk korruption i landets energisektor, især i det statslige atomenergiselskab Energoatom, der driver Ukraines kernekraftværker.

Der er fundet fysiske sække stoppet med penge. Der er optagelser af, hvordan højtstående ministre, forretningsmænd og Zelenskyjs venner og forretningsforbindelser ulovligt har skovlet penge ind til sig selv, mens den samme inderkreds sender landets unge mænd til fronten for at kæmpe. Og dø. Der er en endda beviser på, at den korrupte indercirkel netop har brugt trusler om at sende unge mænd til fronten i deres korrupte foretagende.

Du finder en omfattende og meget konkret gennemgang af Operation Midas i for eksempel denne gennemgang af Euronews.

Glødende korruption i et land med en allerede hårdt lidende almindelig befolkning har en pris. Og den pris kan den almindelige, lidende og sørgende, ukrainer samt EUs skatteydere jo så passende betale.

Præsident Volodymyr Zelenskyj forsøgte i øvrigt at bremse NABU (Ukraines Nationale Anti-Korruptionsbureau, der har optrevlet sagen, red.) i juli i netop bureauets forsøg på at opklare korruptionen, der altså er direkte knyttet til Zelenskyjs nærmeste kreds. Det er værd at bemærke.

Det er allerede en dyr omgang at være europæisk skatteyder, men det, der venter: Hold godt fast i noget.

Læs også: Ursulas ”EU-skjold for demokrati”

”Ingen nemme løsninger”

Ursula von der Leyen har sat en deadline til EU-landene om at senest i december at blive enige om en plan, der kan dække Ukraines militære og finansielle behov de næste to år – anslået til svimlende 135,7 milliarder euro. Det fremgår af et brev sendt mandag, som Politico, Euronews, Reuters med flere er i besiddelse af.

”Det vil nu være afgørende hurtigt at nå en klar forpligtelse til, hvordan den nødvendige finansiering til Ukraine kan aftales på det næste europæiske råd i december,« skriver Kommissionens formand til de 27 ledere.

Altså en måneds tid til at finde mere end 1000 milliarder kroner. Påfaldende som den slags beslutninger, der involverer helt utrolige beløb, altid skal træffes i en fart. Før nogen kan nå at få et komplet overblik.

”Der findes ingen nemme løsninger. Europa har ikke råd til lammelse – hverken ved tøven eller ved jagten på perfekte eller simple løsninger, som ikke eksisterer,” skriver Ursula von der Leyen til EU-landene.

Oversat: Ja, det er surt, men betal. Nu.

Læs også: Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

Tre hovedmuligheder

I brevet fremhæver von der Leyen det ”særligt akutte” finansieringsbehov i 2026 og 2027: 83,4 milliarder euro til den ukrainske hær og 52,3 milliarder euro til at stabilisere økonomien og dække budgetunderskuddet.

Hendes vurdering bygger på estimater fra IMF og de ukrainske myndigheder og forudsætter, at krigen slutter sidst i 2026 – selv om det lige nu og her i bedste fald må betegnes som gætværk. En våbenhvile, der ses som forudsætning for en fredsaftale, lader stadig vente på sig, så hvordan den forudsætning kan være udgangspunkt for noget som helst, står hen i det uvisse.

Brevet oplister de tre hovedmuligheder for at støtte Ukraine:

1: Frivillige bilaterale bidrag fra medlemslandene. Bistanden udbetales som ikke-tilbagebetalingspligtige tilskud og bogføres på det enkelte lands nationale budget, inklusive eventuelle renter. Von der Leyen siger, at bidragene bør udgøre mindst 90 milliarder euro over de næste to år (svarer til ca. 0,16–0,27 % af hvert lands BNP årligt).

2: Fælles gæld på EU-niveau. Medlemslandene skal give juridisk bindende, ubetingede og uigenkaldelige garantier for at optage lån efter landenes størrelse og betale dem tilbage. Hvis et land vælger at stå udenfor, må de øvrige øge deres andel. Kommissionen påpeger, at denne løsning medfører renteudgifter i en periode, hvor der allerede skal lånes mange penge på markederne.

3: Et erstatningslån baseret på Ruslands immobiliserede aktiver (“frozen assets”, red.). Kyiv skal først tilbagebetale lånet, når Moskva accepterer at betale erstatning for skaderne. Lånet kan være på 140 milliarder euro eller endnu mere.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Op til 205 milliarder euro

De første to muligheder er enkle, men vil øge den finansielle byrde, fordi pengene enten kommer direkte fra medlemslandene eller fra nye lån, der skal tilbagebetales med renter.

Den tredje mulighed (erstatningslånet) undgår dette, fordi der hverken opstår ekstra udgifter, ny gæld eller belastning af de nationale budgetter. I stedet bruges de likvide midler, som de immobiliserede aktiver fra Den Russiske Centralbank genererer. Ca. 185 milliarder euro ligger hos Euroclear i Bruxelles, mens 25 milliarder euro ligger i kommercielle banker i andre EU-lande.

Von der Leyen åbner i brevet for at bruge hele puljen. Altså 205 milliarder euro – direkte til den Ukrainske top, der netop nu i stor stil flygter ud af landet/bliver arresteret/fordufter, fordi de er blevet afsløret i skamløs korruption. Mange ville kalde det ondskab.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

Bekymrede Belgien

Men historien stopper ikke her, for Belgien er mildt sagt bekymrede for de juridiske, finansielle og geopolitiske risici ved at bruge de frosne russiske statsaktiver (ca. 140-193 milliarder euro, der hovedsageligt holdes hos Euroclear i Bruxelles) som sikkerhed for et EU-lån på op mod 140 milliarder euro til Ukraine.

Belgien frygter, at Rusland kan trække EU (og specifikt Belgien) for retten under en bilateral investeringsbeskyttelsesaftale fra 1989 mellem de to lande. Den aftale giver Rusland ret til at kræve kompensation, hvis det anser brugen af aktiverne for ulovlig konfiskation.

Belgiens premierminister Bart De Wever har gentagne gange understreget behovet for “maksimal retssikkerhed” før der bliver truffet en beslutning, og von der Leyens brev foreslår opsigelse af den netop omtalte bilaterale aftale som en modvægt – men selv det løser ikke alle potentielle problemer.

Ordningen kan desuden opfattes som en krænkelse af folkeretten (konfiskation er forbudt uden dom), hvilket potentielt kan isolere EU internationalt og invitere til gengældelse fra Rusland eller allierede.

Belgien ser sig som en neutral finans-forvalter og frygter, at det underminerer landets rolle i det globale finanssystem. De Wever kræver stærke garantier, og mødet med von der Leyen den 14. november handlede netop om at give Belgien “beskyttelse” mod disse risici, for eksempel via fælles EU-fonde og/eller diplomatisk koordinering med G7.

Samlet set handler det om, at Belgien ikke vil bære en uforholdsmæssig byrde for en EU-beslutning, der primært gavner Ukraine – og de har effektivt blokeret planen indtil nu, hvilket tvinger von der Leyen til at tilbyde kompromiser.

Hvis det så betyder, at lande som for eksempel Danmark (læs: danske skatteydere) skal betale mere, så må det være sådan.

Og det skal gå tjept.

Ifølge Ursula von der Leyen.

**

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen siger det således:

”Vi har brug for et “Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft” til at overvåge “informationsmanipulation”. Vi har brug for et “Medie Modstandskraft Program” til at støtte “uafhængig journalistik”

Direkte oversat fra:

”We need a “European Center for Democratic Resilience” to monitor “information manipulation.” We need a “Media Resilience Program” to support “independent journalism.”

De ord og mange flere faldt under Ursula von der Leyens State of the European Union-tale (SOTEU) i 2025, afholdt den 24. september 2025 i Europaparlamentet i Strasbourg.

Du kan se talen i sin helhed lige her. Du finder starten af den omtalte sekvens på tidskode 59:17. Du bør se det. Uhyggelige minutter.

I talen præsenterede hun initiativer som “European Democracy Shield”, “European Center for Democratic Resilience” og “Media Resilience Programme” som del af en bredere agenda for at bekæmpe desinformation og beskytte demokratiet mod eksterne trusler.

Hvad betyder så det? Konkret?

Det dykker vi ned i nu.

Med Psst!s nyhedsbrev får du et unikt og originalt produkt, og du støtter samtidig os. Du finder alle detaljer her.

Akut brug for EU’s Demokrati-skjold

Først:

Hvad siger hun – helt konkret?

Hun siger, at de vil indføre de her tiltag i den næste EU-budgetaftale. Det er den, hvor hun vil have et EU-budget på 15.000 milliarder danske kroner for perioden 2028-2034. Cirka 65 procent oven i det nuværende EU-budget. Den historie kan du læse her:

Du betaler: Ursula vil have 15.000 mia. kr. i rekordbudget

I talen siger Ursula von der Leyen:

”Stigningen i informationsmanipulation og desinformation splitter vores samfund. Det undergraver ikke kun tilliden til sandheden, men også til demokratiet selv. Derfor har vi akut brug for EU’s Demokrati-skjold. Vi har brug for mere kapacitet til at overvåge og opdage informationsmanipulation og desinformation. Vi vil oprette et nyt Europæisk Center for Demokratisk Modstandskraft, som vil samle ekspertise og kapacitet fra medlemsstater og nabolande.”

Så meget nåede hun at sige før den heftigt stigende frekvens i buh-råbene fik hende til at afbryde talestrømmen. Og siger:

”I frygter åbenbart dette nye center. Jeg forstår, at råben er blevet lidt af en tradition, men vil I venligst lytte til denne diskussion, så får I tid til at tale bagefter.”

Læs også: Danske EU-politikere fortørnede over mistillidsvotum: Lad så Ursula være i fred!

“Medie Modstandskraft Programmet”

Så siger hun:

”Desinformation trives, og det er så farligt for vores demokrati, fordi informerede borgere, der kan stole på det, de læser og hører, er afgørende for at holde magthaverne ansvarlige. Når uafhængige medier nedbygges eller neutraliseres, svækkes vores evne til at overvåge korruption og bevare demokratiet betydeligt. Derfor er det første skridt i en autokrats spillebog altid at tage kontrol over uafhængige medier, for det muliggør tilbageskridt og korruption i det skjulte. Derfor skal vi gøre mere for at beskytte vores medier og vores uafhængige presse. Det er grunden til, at vi vil lancere et nyt Medie Modstandskraft Program. Dette program vil støtte uafhængig journalistik og mediekundskaber, men vi skal også investere i at tackle nogle af de grundlæggende årsager til denne trussel. I det næste budget har vi foreslået at øge finansieringen til medierne betydeligt.”

Skal vi ikke lige oversætte den sidste del her?

Medierne kan se frem til mere støtte. De etablerede statsstøttede medier kommer på næste monstrøst store EU budgetaftale. Det vil Ursula have, og hun får altid, hvad hun vil have.

Hvad vil det betyde for Berlingske? Politiken? TV 2? DR? Information? JP? TjekDet? Sidstnævnte er lige det, som Ursula taler om – 100 procent magtens talerør.

Bliver de her nye penge til medier mon udover den almindelige mediestøtte? En dobbelt jackpot?

En ekstra støtte, der er betalt direkte af de skatteydere, som medierne servicerer med ’nyheder’, der skal flugte med Ursulas definition af sandheden.

Ved du godt, hvor uhyggeligt det reelt er?

Hjernevasken, manipulationen, propagandaen, de store fortællinger som fx vacciner, klima og sikkerhedspolitik, retningen, det konforme flertals tavse accept, den politisk korrekte tilgang – de ting skal styrkes. På vejen mod digitalt ID, sundhedspas og personlige CO2-regnskaber. Og 15 minutters byer, delebiler, ingen biler overhovedet, ejerskabs’filosofier’, og hvad der ellers kommer ud af uhyggelige ‘visioner’.

Ægte uafhængig journalistik, indflydelsesrige indholdsskabere, der ikke køber Ursulas (og dermed også BBCs, DRs, Euronews’ med mange fleres) ‘sandhed’, på alle fronter – de ting skal kvæles. De står netop i vejen for digitalt ID, sundhedspas og personlige CO2-regnskaber. Og alle de andre ting. De er derfor “konspirationsteorierne” og “mis- og desinformationen.”

Læs også: Ursula til modangreb: Anklagerne er ganske enkelt løgn!

Ursulas sandhed

Ursula siger også, at:

”Vi skal også muliggøre privat kapital, og derfor vil vi bruge vores værktøjer til at støtte uafhængige og lokale medier. En fri presse er rygraden i ethvert demokrati, og vi vil støtte Europas presse til at forblive fri, trods jeres råben.”

Ursula von der Leyen, der, som Psst! forudsagde, nemt overlevede ’Pfizergate’, viser nu hvad hun vil med sine nuværende 4 år+ i stolen. Det lille bump med kuppet mod alle europæiske skatteydere, der blev flået for hundreder af milliarder kroner, er ryddet af vejen, nu ser vi hensigterne. Ursulas ’sandhed’ skal kommunikeres ud, mens ’desinformationen’ skal ryddes af vejen.  

Læs også: Ursulas tavshed kap. 2: Baggrunden

Ursula von der Leyens EU centraliserer magten til at definere, hvad der er “sandt”, og hvad der er “manipulation og misinformation”. De vil stemple enhver fortælling, der udfordrer deres autoritet, som en trussel mod demokratiet.

“Støtte til uafhængige medier” betyder at finansiere kun de medier, der følger Ursulas kurs, tro mod de udmeldinger, der kommer fra WEF i Davos, mens man dæmoniserer og afplatformer modstridende stemmer som “autokratiske”. Og den fortælling vil de medier, der modtager statsstøtte, EU-støtte og som alligevel, uden at rødme, kalder sig selv uafhængig, bakke op omkring. Noget for noget, jo.

Hun indrømmer åbenlyst sit mål: At lukke den frie presse, der holder magten ansvarlig. Der har du ‘desinformationen’.

Ursula von der Leyens “skjold for demokratiet” er bare ord, der dækker over en skatteyderbetalt beskyttelse af det samme uansvarlige regime, uden samvittighed og uden sjæl, 100 procent uden borgernes bedste i sinde, der også begik kuppet mod alle EU-borgere med EUs vaccineindkøbsaftale. Et kup til hundreder af milliarder kroner – en aldrig før set overførsel af rigdom fra almindelige skatteydere til meget få, nøje udvalgte, lommer, og det hele er ugennemsigtigt, grumset, sløret og skjult. Som Psst!s særdeles grundigt har belyst i artikelserien: “Ursulas tavshed”.

Og som Ursula von der Leyen har ønsket det.

Læs også: Ursulas tavshed kap. 3: Danmark ’nødt til’ kafkask overindkøb

De forsvundne penge hvert eneste år. Milliarder. Alt det dagsorden, man betaler til. Hæslig, modbydelig, skræmmende dagsorden. Som det enorme flertal af almindelige mennesker er imod. EUs tidligere ombudsmand, der kom med klare mafia-referencer, når hun beskrev Ursula von der Leyens lederstil. Den historie kan du læse her:

EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Ursulas EU har en retning

Ursula von der Leyens velpolstrede, velpolerede, velfinansierede, velopdragne og velvillige ’frie presse’ bør få det til at løbe iskoldt ned ad nakken på dig.

Dystre udsigter – og man ser med angst på, hvad der foregår i Storbritannien. Censuren og håndhævelsen af censuren, tyranniet, den illegale indvandring, politiets adfærd, regeringens prioriteringer vs. hvad de ikke prioriterer, de frygtelige historier som fx voldtægt og misbrug i et helt ubegribeligt omfang, beskyttet af politi, medier og myndigheder.

Ursulas EU vil i samme retning.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Ursula von der Leyens “uafhængige medier” vil i sagens natur være alt andet end uafhængige. De vil udelade, manipulere, fordreje, lyve og gaslighte. De vil få klare instrukser om hvilken magt og hvilke præcise dagsordner, de skal bære frem. Lovprise. Hylde. Og det vil de gøre. Loyalt og uden at vakle. Sådan er det allerede – se bare eksemplerne Bovaer og Covid-19 (herunder naturligvis supervåbnet).

Og så gang det med 3-4 stykker. Alle bliver som TjekDet – fuldstændigt ensrettet, konformt og magtloyalt. Og TjekDet bliver til noget, vi ikke har set i mange år på de her breddegrader. Rusland og Nordkorea, her kommer vi.

Her har du Ursula von der Leyens vision om en “fri, uafhængig presse”, der vil få kastet milliarder af EU-skatteyderbetalte penge efter sig.

Men skatteyderne, de almindelige borgere, vil ikke stå som afsender af de penge. Det er ikke dem, medierne skal betale tilbage. Skylder noget. Skal arbejde for.

Det er Ursula. Og den vej, som Ursula står for. Den retning, hun repræsenterer.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Deposit.