Du finder første del af anslaget lige her:
Artikelserie: Ursulas tavshed kap. 1 (del 1 af 2)
Anden og sidste del af kapitel 1 kommer her:
New York Times vs Pfizer
Over hele EU har vi set et mønster med lande, der har indkøbt op mod 10 doser Covid-19-vaccine pr. borger, der kunne modtage vaccinen, pr. år. Samtidig rapporterer fx Politico om, at Von der Leyen faktisk opnåede det modsatte af mængderabat – nemlig mængdefordyrelse på op mod 25% pr. dose. Hvornår har man nogensinde hørt om det før?
New York Times har sagsøgt Europa-Kommissionen på grund af manglende frigivelse af tekstbeskeder mellem præsident Ursula Von der Leyen og Pfizer under forhandlingerne om Covid-19-vacciner. I en rekonstruktion af EU’s køb af Covid-19-vacciner faldt New York Times over personlig kommunikation fra Von der Leyen, som forhandlede aftalen via tekstbeskeder med Pfizers administrerende direktør Albert Bourla.
New York Times hævder, at Kommissionen har en juridisk forpligtelse til at frigive beskederne, som kan indeholde oplysninger om EU’s aftaler om køb af Covid-19-doser for milliarder af euro. Kommissionen siger, at tekstbeskederne ikke falder ind under dens gennemsigtighedspligt og tilføjer, at beskederne slet ikke kan hentes. De er ’væk’.
Tidligere har Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Revisionsret også fordømt både tavshed og hemmeligholdelse, som Kommissionen fortsat opretholder. Også Europa-Parlamentet insisterer på at få frigivet beskederne.
Men Ursula Von der Leyen siger nej. Og sådan er det. For nu.
Polen, Ungarn og Rumænien vs Pfizer
Pfizer har også med sin partner BioNTech indledt retssager mod både Polen, Ungarn og Rumænien. Netop på grund af Covid-19-vaccineleverancerne. Alle tre lande bliver sagsøgt af medicinalfirmaet Pfizer på grund af landenes afvisning af at modtage og betale for de ’aftalte’ mængder af Covid-19-vacciner.
“Det er indlysende, at disse vacciner blev bestilt og påtvunget medlemsstaterne i unødvendigt store mængder,” skrev Zoltan Kovacs, regeringens talsmand (Ungarn), på X (tidligere Twitter, red.) i december 2023.
Pfizer meddelte i november 2023, at de sagsøgte Polen for ikke at acceptere at modtage og betale for 60 millioner doser Covid-19-vaccine, som landet skulle have modtaget sidste år. Omkostningerne anslås til 1,2 milliarder euro. Polens befolkningstal er omkring 37 millioner mennesker. Endnu et af de regnestykker, der aldrig kommer i nærheden af at gå op.
Historien er groft sagt den samme med Ungarn – bare i mindre skala. Og nu er turen også kommet til Rumænien. Hvem følger?
Ursula Von der Leyen sørgede for, at alle EU-lande havde floder af Covid-19-vacciner til overs. Foto: Depositphotos.
Og hvem ellers?
Dine penge, mine penge, vores penge gik til Pfizer. Danmark købte et produkt i mængder, som alle vidste, at vi aldrig ville kunne bruge bare det kvarte af. Heller ikke en sjettedel. Og heller ikke en tiendedel. Vi brugte måske 1 million doser ud af mindst 26,5 mio. indkøbte doser i 2022. Det er de danske medier som bekendt enige om ikke er en historie.
Borgerne betaler – mens vi strammer vores egen velfærd ned til det umenneskelige. Vi sparer dyner, sokker og måltider væk på danske hospitaler og plejefaciliteter, hele tiden nye eksempler på hvordan der i Danmark skæres ind til den blotlagte knogle, mens vi alene i 2022 forærer mere end 3 mia. kr. væk til Pfizer. Og hvem ellers? Dét spørgsmål vil vi gerne have et klart svar på:
Hvem ellers har profiteret på den aftale, der er blevet til via hemmelige tekstbeskeder og opkald mellem Ursula Von der Leyen og Albert Bourla, Pfizers øverste? Hvordan har de profiteret? Hvor meget har de profiteret? Hvorfor har lige de profiteret?
Det vil vi søge svar på. Efter bedste evne. Den etablerede presse vil som bekendt ikke, og vi vil spørge pressen hvorfor.
Der er nok at tage fat på. Mange historier venter forude.
LÆS KAPITEL 2 ‘BAGGRUNDEN’ LIGE HER
Illustration: Mads Ortmann