Justitsminister Peter Hummelgaard vil have PET-loven vedtaget inden Folketingets sommerferie, som typisk starter i starten af juli. Det kræver en accelereret behandling gennem de tre krævede behandlinger i Folketinget (1., 2. og 3. behandling).
Kernen i PET-lovforslaget er en markant udvidelse af PET’s muligheder for at indsamle og behandle persondata – uden krav om konkret mistanke om kriminalitet.
Og det er et kæmpe skred. En ny virkelighed, faktisk.
Konkretisering:
Loven vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) grønt lys til at indsamle og analysere enorme (hidtil usete) mængder data om samtlige borgere i landet.
Det gælder data fra offentlige myndigheder (for eksempel sundhedsoplysninger, oplysninger om sociale forhold og din fysiske færden), offentligt tilgængelige data som for eksempel kommentarer på sociale medier og data købt hos private datamæglere.
Ifølge Hummelgaard skal PET altså ved hjælp af kunstig intelligens opdage ’mønstre’ og udpege ’mistænkelige personer’.
Altså: Masseovervågning. Overvågning af alle med henblik på at finde ’de mistænkelige’.
Læs også: Lige om hjørnet: Bredspektret overvågning af borgerne – mistanke overflødig
Hastværk kun berettiget under “helt særlige omstændigheder”
PET opererer i dag under Lov om Politiets Efterretningstjeneste, der kræver en form for mistanke eller relevans for national sikkerhed, før PET kan indsamle persondata. Adgang til offentlige registre eller kommunikationsdata (fx via teleudbydere) kræver typisk specifikke tilladelser, og der er begrænsninger på masseindsamling af data om ikke-mistænkte borgere.
Lovforslaget, der søger at fjerne den grundlæggende beskyttelse af den enkelte borger, står altså nu til at skulle vedtages allerede før sommerferien.
Og det strider imod Justitsministeriets egne principper for god lovkvalitet.
Hvorfor og hvordan gør den det? Det gennemgår vi her:
PET-loven blev sendt i høring 6. februar 2025 og fremsat 15. april 2025, med mål om vedtagelse inden sommerferien (juni/juli 2025).
Den tidsplan er selvsagt stærkt komprimeret, da den kræver, at Folketinget gennemfører tre behandlinger på få måneder for en kompleks og dybt kontroversiel lov, der giver PET beføjelser til at behandle store datasæt og bruge AI til proaktiv efterretning.
Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet er den officielle manual for lovgivningsarbejde i Danmark. Den understreger, at lovgivning skal være klar, forståelig, retssikker og gennemarbejdet for at sikre borgernes tillid og en ensartet retsanvendelse.
Lovkvalitetsvejledningen lægger vægt på, at lovgivning skal gennemgås grundigt, især når den berører borgerrettigheder som privatliv og ytringsfrihed, hvilket PET-loven gør.
Hummelgaards tidsplan, der sigter mod vedtagelse inden sommeren 2025, komprimerer hørings- og behandlingsfasen, hvilket begrænser muligheden for dybdegående analyse og offentlig debat. Eksperter som Justitia, Institut for Menneskerettigheder og forskere som Adam Diderichsen har kritiseret processen for at være utilstrækkelig i lyset af lovens vidtrækkende konsekvenser.
Hummelgaard begrunder imidlertid hastværket med “et alvorligt trusselsbillede og behovet for at modernisere PET’s værktøjer”.
”Lovforslaget medfører IKKE en højere grad af overvågning”
Så stor var overraskelsen alligevel i folketingssalen tidligere på ugen, da Peter Hummelgaard uden at blinke sagde, at:
”Jeg er ikke enig i, at lovforslaget medfører en højere grad af overvågning af danskerne.”
Den skulle Psst! lige høre to gange – for kunne det virkelig passe, at han sagde det? Ja, den var god nok. Og til DR, der holdt mikrofonen for ham, doblede han down på den udtalelse:
”Vi ændrer ikke på reglerne for, hvad det er for nogle retningslinjer, der gælder, når PET skal behandle oplysninger om enkeltpersoner,” sagde han, og forklarede herefter hvordan den nye lov ikke er lig med øget overvågning.
”Fordi mange af de data har PET allerede adgang til i dag, når man foretager efterforskninger, og forsøger at opdage mønstre. PET har også i dag mulighed for at tilgå data, og der er nogle forskellige krav i lovgivningen, når man begynder at behandle oplysninger om enkeltpersoner, der skal være opfyldt. De samme krav skal også være opfyldt med det nye lovforslag,” siger Peter Hummelgaard til DR.
Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat
Hummelgaards øjenbryn
Den påstand dykker Psst! nu ned i.
Grunden er, at vi er meget trætte af at blive løjet for af mennesker, der ikke engang blinker, når de lyver. Tværtimod løfter de øjenbrynene, måske i et forsøg på at se ærlige ud. Sådan er det jo også i tegneserier – øjenbrynene afgør om man er vred, trist, ærlig, lusket eller noget helt femte.
Og Hummelgaards øjenbryn kan godt nok løftes højt.
Hummelgaard har ret i, at PET har i dag mulighed for at tilgå data, og de overordnede juridiske rammer (f.eks. GDPR, proportionalitetsprincippet) vil også gælde for det nye lovforslag. De formelle krav til behandling af personoplysninger ændres ikke i sig selv.
Manipulationen i den ’opfattelse’, der naturligvis ikke er Hummelgaards ægte opfattelse, er gemt her:
Lovforslaget udvider PET’s beføjelser til at indsamle og analysere store datasæt proaktivt ved hjælp af AI, helt uden konkret mistanke. Det repræsenterer i sig selv en langt højere grad af overvågning, da det muliggør bredere og mindre målrettet dataindsamling.
Desuden kan den øgede adgang til følsomme oplysninger udfordre databeskyttelseskravene i praksis, selvom de formelt opretholdes.
Hummelgaards påstand undlader at adressere, at lovforslaget fuldstændigt ændrer konteksten for dataindsamling, hvilket gør det sværere at sikre, at eksisterende krav overholdes effektivt.
Hummelgaards udtalelse er et politiker-forsøg på at nedtone lovens implikationer og lovforslagets faktiske indhold.
Masseovervågning af dig, dine kære og alle andre er få måneder væk.
Se på England, hvis du vil have en ide om, hvor den sti kommer til at føre hen.
***
Du kan støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Fotos: Deposit