Justitsminister Peter Hummelgaard vil have PET-loven vedtaget inden Folketingets sommerferie, som typisk starter i starten af juli. Det kræver en accelereret behandling gennem de tre krævede behandlinger i Folketinget (1., 2. og 3. behandling).

Kernen i PET-lovforslaget er en markant udvidelse af PET’s muligheder for at indsamle og behandle persondata – uden krav om konkret mistanke om kriminalitet.

Og det er et kæmpe skred. En ny virkelighed, faktisk.

Konkretisering:

Loven vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) grønt lys til at indsamle og analysere enorme (hidtil usete) mængder data om samtlige borgere i landet.

Det gælder data fra offentlige myndigheder (for eksempel sundhedsoplysninger, oplysninger om sociale forhold og din fysiske færden), offentligt tilgængelige data som for eksempel kommentarer på sociale medier og data købt hos private datamæglere.

Ifølge Hummelgaard skal PET altså ved hjælp af kunstig intelligens opdage ’mønstre’ og udpege ’mistænkelige personer’.

Altså: Masseovervågning. Overvågning af alle med henblik på at finde ’de mistænkelige’.

Læs også: Lige om hjørnet: Bredspektret overvågning af borgerne – mistanke overflødig

Hastværk kun berettiget under “helt særlige omstændigheder”

PET opererer i dag under Lov om Politiets Efterretningstjeneste, der kræver en form for mistanke eller relevans for national sikkerhed, før PET kan indsamle persondata. Adgang til offentlige registre eller kommunikationsdata (fx via teleudbydere) kræver typisk specifikke tilladelser, og der er begrænsninger på masseindsamling af data om ikke-mistænkte borgere.

Lovforslaget, der søger at fjerne den grundlæggende beskyttelse af den enkelte borger, står altså nu til at skulle vedtages allerede før sommerferien.

Og det strider imod Justitsministeriets egne principper for god lovkvalitet.

Hvorfor og hvordan gør den det? Det gennemgår vi her:

PET-loven blev sendt i høring 6. februar 2025 og fremsat 15. april 2025, med mål om vedtagelse inden sommerferien (juni/juli 2025).

Den tidsplan er selvsagt stærkt komprimeret, da den kræver, at Folketinget gennemfører tre behandlinger på få måneder for en kompleks og dybt kontroversiel lov, der giver PET beføjelser til at behandle store datasæt og bruge AI til proaktiv efterretning.

Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet er den officielle manual for lovgivningsarbejde i Danmark. Den understreger, at lovgivning skal være klar, forståelig, retssikker og gennemarbejdet for at sikre borgernes tillid og en ensartet retsanvendelse.

Lovkvalitetsvejledningen lægger vægt på, at lovgivning skal gennemgås grundigt, især når den berører borgerrettigheder som privatliv og ytringsfrihed, hvilket PET-loven gør.

 Hummelgaards tidsplan, der sigter mod vedtagelse inden sommeren 2025, komprimerer hørings- og behandlingsfasen, hvilket begrænser muligheden for dybdegående analyse og offentlig debat. Eksperter som Justitia, Institut for Menneskerettigheder og forskere som Adam Diderichsen har kritiseret processen for at være utilstrækkelig i lyset af lovens vidtrækkende konsekvenser.

Hummelgaard begrunder imidlertid hastværket med “et alvorligt trusselsbillede og behovet for at modernisere PET’s værktøjer”.

Læs også: Psst! fylder 1 år

”Lovforslaget medfører IKKE en højere grad af overvågning”

Så stor var overraskelsen alligevel i folketingssalen tidligere på ugen, da Peter Hummelgaard uden at blinke sagde, at:

”Jeg er ikke enig i, at lovforslaget medfører en højere grad af overvågning af danskerne.”

Den skulle Psst! lige høre to gange – for kunne det virkelig passe, at han sagde det? Ja, den var god nok. Og til DR, der holdt mikrofonen for ham, doblede han down på den udtalelse:

”Vi ændrer ikke på reglerne for, hvad det er for nogle retningslinjer, der gælder, når PET skal behandle oplysninger om enkeltpersoner,” sagde han, og forklarede herefter hvordan den nye lov ikke er lig med øget overvågning.

”Fordi mange af de data har PET allerede adgang til i dag, når man foretager efterforskninger, og forsøger at opdage mønstre. PET har også i dag mulighed for at tilgå data, og der er nogle forskellige krav i lovgivningen, når man begynder at behandle oplysninger om enkeltpersoner, der skal være opfyldt. De samme krav skal også være opfyldt med det nye lovforslag,” siger Peter Hummelgaard til DR.

Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat

Hummelgaards øjenbryn

Den påstand dykker Psst! nu ned i.

Grunden er, at vi er meget trætte af at blive løjet for af mennesker, der ikke engang blinker, når de lyver. Tværtimod løfter de øjenbrynene, måske i et forsøg på at se ærlige ud. Sådan er det jo også i tegneserier – øjenbrynene afgør om man er vred, trist, ærlig, lusket eller noget helt femte.

Og Hummelgaards øjenbryn kan godt nok løftes højt.

Hummelgaard har ret i, at PET har i dag mulighed for at tilgå data, og de overordnede juridiske rammer (f.eks. GDPR, proportionalitetsprincippet) vil også gælde for det nye lovforslag. De formelle krav til behandling af personoplysninger ændres ikke i sig selv.

Manipulationen i den ’opfattelse’, der naturligvis ikke er Hummelgaards ægte opfattelse, er gemt her:

Lovforslaget udvider PET’s beføjelser til at indsamle og analysere store datasæt proaktivt ved hjælp af AI, helt uden konkret mistanke. Det repræsenterer i sig selv en langt højere grad af overvågning, da det muliggør bredere og mindre målrettet dataindsamling.

Desuden kan den øgede adgang til følsomme oplysninger udfordre databeskyttelseskravene i praksis, selvom de formelt opretholdes.

Hummelgaards påstand undlader at adressere, at lovforslaget fuldstændigt ændrer konteksten for dataindsamling, hvilket gør det sværere at sikre, at eksisterende krav overholdes effektivt.

Hummelgaards udtalelse er et politiker-forsøg på at nedtone lovens implikationer og lovforslagets faktiske indhold.

Masseovervågning af dig, dine kære og alle andre er få måneder væk.

Se på England, hvis du vil have en ide om, hvor den sti kommer til at føre hen.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Et lovforslag fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) giver Politiets Efterretningstjeneste (PET) hidtil usete beføjelser til at indsamle og analysere data om danske borgere.

Lovforslaget er stadig under behandling, og skulle det gå igennem i sin nuværende form, kan det træde i kraft allerede fra 1. juli 2025.

Ifølge Peter Hummelgaard og hans loyale støtter er lovforslaget et nødvendigt værktøj mod terror og kriminalitet, mens andre ser det et stort skridt mod masseovervågning og en politistat.

Kernen i PET-lovforslaget er en markant udvidelse af PET’s muligheder for at indsamle og behandle persondata – uden krav om konkret mistanke om kriminalitet.

Det er et kæmpe skred.

PET opererer i dag under Lov om Politiets Efterretningstjeneste.

Den lov kræver generelt en form for mistanke eller relevans for national sikkerhed, før PET kan indsamle persondata. Adgang til offentlige registre eller kommunikationsdata (fx via teleudbydere) kræver typisk specifikke tilladelser, og der er begrænsninger på masseindsamling af data om ikke-mistænkte borgere.

Ifølge Justitsministeriet skal den nye lov gøre PET bedre rustet til at forebygge trusler som terror, sabotage og spionage i en tid med komplekse digitale udfordringer.

Læs også: Hjælp Mette til tops: Betal din krigsskat

De ”nødvendige tekniske værktøjer”

PET vil blandt andet få adgang til:

Offentlige registre, fx sundhedsdata, psykiatri og sociale ydelser.

Offentligt tilgængelige data som for eksempel opslag på sociale medier, besøgte hjemmesider og lokationsdata fra apps.

Kunstig intelligens, der kan analysere enorme datamængder for at finde mønstre og udpege potentielt mistænkelige personer eller grupper.

Data kan lagres i op til 20 år, og myndigheder får pligt til at udlevere oplysninger, hvis PET anmoder om det – uden at borgerne informeres. Der indføres et styrket tilsyn via Tilsynet med Efterretningstjenesterne, men der kræves ingen forudgående domstolskontrol for at iværksætte dataindsamling.

Justitsminister Hummelgaard forsvarer forslaget:

”Lovforslaget skal sikre, at PET har de tekniske værktøjer, som er nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt. Oplysningerne kan være afgørende for at opdage potentielle trusler i tide,” siger han til B.T..

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

Udpluk af kritikken

Institut for Menneskerettigheder kalder det ”en intensiv overvågning af hele den danske befolkning” og advarer om, at det udhuler retten til privatliv. Pernille Boye Koch, national chef i instituttet, påpeger, at loven mangler klare grænser for, hvornår PET må indsamle data:

”Det er så diffust beskrevet, at det næsten kan være i alle tilfælde. Det er et retssikkerhedsproblem,” siger hun til B.T..

Også den juridiske tænketank Justitia og eksperter som Melanie Hartvigsen, ph.d.-kandidat med speciale i efterretningstjenester, ansvarlighed og tilsyn slår alarm. Hartvigsen frygter, at overvågningen kan afholde folk fra at deltage i den offentlige debat af frygt for konsekvenser.

Derudover er det reel kritik af og bekymring for, at PET kan få adgang til følsomme oplysninger, for eksempel fortrolig kommunikation mellem advokater og klienter eller journalister og kilder.

”Vi er på vej ud i overvågning af tankevirksomhed i stil med ’1984’,” siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) til Ingeniørens medie Radar, mens Ekstra Bladet kalder det et angreb på privatlivets fred.

Statens fremmeste talerør, DR, har udover en enkelt kritisk sag mest beskrevet sagen fra regeringens synspunkt, så intet overraskende der.  

Læs også: DR flygter fra socialt medie: Antimyndigheds-ekstremisternes tone er for grov

Så længe det kun er alle andre

Peter Hummelgaard bryder sig beviseligt ikke selv om at blive overvåget. Det gør ham faktisk meget vred.

Det viser sagen om Peter Hummelgaards parkering, som blev omtalt i danske medier i 2023. Den handlede om, at justitsministeren gentagne gange parkerede ulovligt, når han afleverede sine børn i daginstitutionen.

B.T. dokumenterede i foråret 2023, at Hummelgaard havde parkeret ulovligt på fire ud af fem morgener, hvor han brugte sin bil til at aflevere sine børn.

Hummelgaard var rasende over B.T.s reportage, og nægtede i begyndelsen at beklage eller forklare sig. I stedet kaldte han B.T.s dækning for “udansk” og et “lavpunkt for dansk presse”.

Han begrundede sine handlinger med, at det var vigtigt for ham at aflevere sine børn som en del af familielogistikken.

Ved årets udgang (december 2023) indrømmede han til Altinget, at han havde håndteret sagen dårligt og burde have undskyldt med det samme.

Noget af en sag, og sikke en kraftig reaktion på at blive ’overvåget’ i en lille, ubetydelig sag som parkerings-sagen.

Nå, det var dengang.

I juli 2025 bliver massiv masseovervågning af dig og mig en realitet, hvis det altså står til samme Peter Hummelgaard.

Trygheden venter.

***

[email protected]

Du kan støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Fotos: Deposit

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Miljøaktivist, anti-hvalfangstaktivist og grundlægger af Sea Shepherd, Paul Watson, blev arresteret i Grønland i juli 2024 under en Interpol-arrestordre udstedt af Japan. Han blev fængslet, efter at han blev anholdt af Grønlands Politi, der fik hjælp af betjente fra Danmark.

Retten i Grønland forlængede tidligere på måneden fængslingen af miljøaktivist Paul Watson i Nuuk. Det kærede Watson, hvorfor Grønlands Landsret har skullet tage stilling til den fortsatte fængsling. Mandag afgjorde Grønlands Landsret så, at den forlængede fængsling var berettiget.

Læs også: Julian Assanges første tale som fri mand: Retfærdighed er nu udelukket

På vej mod ny konfrontation

Anklagerne mod Paul Watson stammer fra en hændelse i 2010, hvor Watson og hans gruppe Sea Shepherd forstyrrede japanske hvalfangstoperationer. Japan har anklaget ham for flere forbrydelser, herunder “​indbrud, beskadigelse af ejendom, forhindring af udøvelse af erhverv samt personskade”.

Watson var på vej til at konfrontere en ny japansk hvalfangstoperation, da hans skib lagde til i Nuuk for at tanke brændstof. Japans arrestordre blev reaktiveret og førte til hans anholdelse, og nu afventer han en beslutning om mulig udlevering til Japan, mens han er fængslet uden mulighed for kaution.

Paul Watson har dedikeret en stor del af sit liv til at beskytte hvaler og andre havdyr. Foto: X.

Politisk motiveret

Watson har brugt årtier på at forsøge at forhindre hvalfangst og ulovligt fiskeri, som han og mange andre ser som forbrydelser mod miljøet og truede arter. I dette tilfælde blev han anholdt af grønlandske myndigheder på baggrund af en international arrestordre fra Japan.

Fra Watsons og hans støtters perspektiv forsøgte han at forhindre ulovlig hvalfangst, som han mener bryder med internationale miljøaftaler og etiske standarder. De ser arrestationen som politisk motiveret og som et forsøg på at stoppe hans kamp mod ulovlig hvalfangst.

Sagen og den bedyrede strafferamme på op til 15 år er helt ude af proportioner, mener den danske topadvokat Jonas Christoffersen, der repræsenterer Paul Watson.

“Den her sag bliver pustet op af Japan til et niveau, den slet, slet ikke kan holde til. Han er sigtet for at stoppe det her hvalfangerskib, som reelt er et slagtehus, hvor man tager ud og fanger hvaler og hugger dem op for at sælge dem til Japan. Det stopper man, og man kaster også en stinkbombe på skibet,” har Jonas Christoffersen tidligere udtalt til DR.

Sagen i 2010 handlede om skibet ‘Nisshin Maru’, som af hvalaktivister blev døbt det ‘flydende slagteri’. Skibet er for længst taget ud af drift, men i foråret 2024 blev den japanske efterfølger søsat.

Hun har fået navnet ‘Kangei Maru’ og har en kapacitet på 600 tons hvalkød per togt.

Læs også: Tidligere CDC-direktør: Vi må anerkende de vaccine-skadede

Op mod 300 hvaler om året

På den anden side hævder Japan, at Watsons handlinger involverede ulovlig indtrængen, skade på ejendom og fysisk obstruktion af deres hvalfangstoperationer, hvilket har ført til de formelle anklager mod ham.

Japan genoptog kommerciel hvalfangst i 2019 efter at have trukket sig ud af den Internationale Hvalfangstkommission (IWC). Siden da har de fanget omkring 150 til 300 hvaler årligt.

I 2019 rapporterede Japan, at deres kvote var på 227 hvaler årligt, herunder arter som vågehvaler. Den samlede fangst producerer adskillige hundrede tons hvalkød hvert år. Måske mere sandsynligt: Tusinder af tons.

Læs også: Overfaldet på Mette Frederiksen – fra en anden vinkel

Et juridisk dilemma

Grønland og Danmark arresterede Paul Watson på baggrund af en international arrestordre, udstedt af Japan gennem Interpol. Når et land modtager en sådan Interpol-arrestordre (en såkaldt “Red Notice”), er der en juridisk forpligtelse til at handle, hvis den pågældende person befinder sig inden for landets jurisdiktion. Danmark og Grønland er som en del af det danske rigsfællesskab i udgangspunktet forpligtet til at overholde internationale aftaler og retshåndhævelsesmekanismer, herunder Interpol-samarbejde.

Det er op til Danmarks justitsminister at afgøre, om der er grundlag for at udlevere Paul Watson til Japan. Mens Watson og hans støtter ser anholdelsen som politisk motiveret, står Danmark og Grønland juridisk set over for det dilemma, at de ikke bare kan ignorere en international arrestordre uden at risikere diplomatiske og juridiske konsekvenser.

Nu afventer vi justitsministeren

Grønlands Politi har afsluttet deres undersøgelse, og nu afventer man Justitsministeriets afgørelse om udlevering. Watsons forsvarere har imidlertid protesteret mod hans fortsatte tilbageholdelse, og de overvejer at tage sagen videre til Højesteret, hvis det er muligt. Watson selv og hans støtter ser fængslingen som uretfærdig og planlægger eventuelt at gå videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det bliver nødvendigt.

I Danmark er det justitsministeren, som har den endelige beslutning om, hvorvidt en person skal udleveres til et andet land i forbindelse med en international anmodning.

I Paul Watsons tilfælde er det altså justitsminister Peter Hummelgaard, der i sidste ende skal afgøre, om han skal udleveres til Japan.

Skal Danmark virkelig være det land, der udleverer Paul Watson til hvalfanger-nationen Japan? Foto: X.

Processen, der venter

Processen fungerer således:

Anklagemyndigheden gennemgår sagen og vurderer, om der er grundlag for at udlevere den pågældende person i henhold til dansk lov og de relevante internationale aftaler, herunder udleveringsaftaler mellem Danmark og Japan samt Europæiske Menneskerettighedskonventionens bestemmelser.

Hvis betingelserne for udlevering er opfyldt, overgår sagen til justitsministeren, som har det endelige ansvar for at godkende eller afvise anmodningen. Justitsministeren kan tage hensyn til både juridiske og politiske overvejelser.

Hvis udlevering bliver godkendt, kan forsvarerne forsøge at appellere beslutningen til domstolene, herunder i sidste ende Højesteret, som kan tage stilling til lovligheden af udleveringen. Eventuelle brud på menneskerettigheder kan også blive taget op i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Watsons advokater forventes at udfordre en udlevering, især på baggrund af frygten for uretfærdig rettergang eller en hård straf i Japan​, som der er lagt op til.

Stærke følelser på spil

Hvis Danmark ender med at udlevere Paul Watson, udleverer Danmark en person, der i årtier har kæmpet mod hvalfangst, som i 2010 var ulovligt. I dag – efter at Japan har trukket sig ud af den Internationale Hvalfangstkommission – er det ‘bare’ uetisk og ødelæggende for havets biodiversitet.

Watson har dedikeret en stor del af sit liv til at beskytte hvaler og andre havdyr, og for mange er han en miljøforkæmper, der sætter sit liv og frihed på spil for at redde truede arter. Når en aktivist, der kæmper mod det, han og andre ser som forbrydelser mod naturen, bliver retsforfulgt, vækker sagen selvsagt stærke følelser.

Sagen bliver dog juridisk og politisk kompleks, fordi Watson er anklaget for at have brudt love under sine aktioner mod japanske hvalfangere, hvilket gør det til en international konflikt mellem miljøaktivisme og suveræne staters ret til at opretholde deres love. Den danske regering kan i sidste ende blive nødt til at tage højde for internationale aftaler, mens mange borgere, kan føle, at moral og etik bør veje tungere i sagen om Paul Watson.

Watsons sag sætter spørgsmålstegn ved, hvor grænsen går mellem civil ulydighed og kriminalitet, og den rejser også større debatter om miljøet og menneskerettigheder.

At udlevere Watson til Japan kan føles som at vælge den juridiske proces over et principielt standpunkt mod hvalfangst, og det er forståeligt, at det kan føles som et svigt fra Danmark, hvis man sympatiserer med Paul Watsons kamp.

“Hvis de tror, at det forhindrer vores modstand, så har jeg bare skiftet skib. Mit skib lige nu er Nuuk Fængsel,” har Paul Watson selv udtalt til AFP News.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN