De samme 10 spørgsmål: Lægemiddelstyrelsens svar

Kapitel 2 af Psst!s serie, der stiller 10 enkle spørgsmål om Covid-19-vaccinen til de aktører, du kender fra Covid-19-debatten. Vi kalder serien for ‘De samme 10 spørgsmål’. Lægemiddelstyrelsen åbner nu besvarelserne.

pige-faar-c19vax-deposit-snip

Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde. Vi flytter ikke ét komma.

Læs også: De samme 10 spørgsmål kap. 1

Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her i maj 2024?

Vi kan allerede nu afsløre, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. Så stor, at det umiddelbart er svært at begribe hvordan det kan lade sig gøre. Det får du allerede en smagsprøve på i næste kapitel, hvor Frederik Schaltz-Buchholzer, der er læge, PhD og adjunkt indenfor vaccineforskning på Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Bandim Health Project, kommer med sine besvarelser.

Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.

Lægemiddelstyrelsen åbner nu besvarelserne.

Først skal vi uddybe, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med deres besvarelser skriver således til Psst!:

“Du kan ikke citere én bestemt person for svarene, da spørgsmålene angår flere forskellige afdelinger i styrelsen. Derfor må du nøjes med at citere ”Lægemiddelstyrelsen”. Der er et par af spørgsmålene, som ligger uden for Lægemiddelstyrelsens ansvarsområde. Derfor har vi ikke forholdt os til dem.”

Og så videre til spørgsmålene og svarene:

Læs også: Twitter Files på dansk kap. 2: Sådan manipulerede Twitter Covid-debatten

Spørgsmål og svar

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?
Ja. Der findes omfattende dokumentation for, at vaccinerne er effektive og sikre. Vaccinerne er blevet anvendt til milliarder af mennesker over hele verden, og lægemiddelmyndighederne har overvåget sikkerheden, lige siden de blev udviklet og taget i brug.

Uddybning: Du kan finde masser af information i vores vaccinetema på hjemmesiden: Vacciner mod covid-19 (laegemiddelstyrelsen.dk). Herudover har vi løbende, siden pandemien brød ud, informeret via hjemmesiden, pressen og sociale medier om vaccinernes udvikling, godkendelse, effekt og bivirkninger. Du kan således også finde tidligere udsendte nyheder, ligesom Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har omfattende information på deres hjemmeside.

2: I dag (maj 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Ja, vaccinerne er sikre både for ældre mennesker og for gravide. Ift. gravide, så har Det Europæiske Lægemiddelagentur lavet en gennemgang af studier med 65.000 gravide. Jf. gennemgangen (link herunder) så er der ikke fundet tegn på øget risiko for aborter eller komplikationer ved graviditeten hos mødre eller deres ufødte børn. I overvågningen af indberettede bivirkninger i Danmark er der heller ikke konstateret nogen sammenhæng mellem vaccinerne og spontane aborter. Vores bivirkningsovervågning viser heller ingen særlige risici for ældre over 65 år. Tværtimod har denne aldersgruppe haft den største risiko for at blive alvorligt syg af corona, hvorfor det er anbefalet at tilbyde revaccination til denne aldersgruppe.

Uddybning: COVID-19: latest safety data provide reassurance about use of mRNA vaccines during pregnancy | European Medicines Agency (europa.eu)

3: I Danmark var 5-11-årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Ja, de vacciner, der er blevet anvendt til børn i Danmark, er testet i kliniske studier, som de pædiatriske eksperter hos EMA har været med til at kvalitetssikre.

Uddybning: Se mere information her: Spørgsmål og svar om vacciner til børn (laegemiddelstyrelsen.dk)

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark? Dette spørgsmål ligger uden for Lægemiddelstyrelsens ressort, så det forholder vi os ikke til.

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Ja. Der har ikke været forskel på de krav, som er stillet til fremstilling af vaccinerne, og de krav, vi stiller til fremstilling af alle andre lægemidler.

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Nej, det er ikke korrekt. Du kan finde mere information om vaccinernes indhold både i vores vaccinetema, på EMA-s hjemmeside og i vaccinernes produktinformation. Vaccinerne blev endvidere gransket grundigt i forbindelse med godkendelsesprocessen hos lægemiddelmyndighederne, før de fik deres markedsføringstilladelse.

7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil? Dette spørgsmål ligger uden for Lægemiddelstyrelsens ressort, så det forholder vi os ikke til.

8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?

mRNA-teknologien har været under udvikling i mange år, og i de seneste tyve år har verden været ramt af en lang række pandemier/epidemier. Derfor var man dels forberedt på, at vi en dag kunne blive ramt af en verdensomspændende pandemi, og forskerne/vaccineproducenterne var ikke på fuldstændig bar bund, da de skulle udvikle vacciner, som kunne bruges til at beskytte folk imod alvorlig sygdom og død forårsaget af corona. Set i det lys, er det fuldt forståeligt, at de daværende direktører fra sundhedsmyndighederne var meget begejstrede for, at det lykkedes at udvikle de meget effektive og sikre vacciner, netop da verden havde mest brug for dem.

Uddybning: Se evt. afsnittet om vaccineudvikling, hvor der er mere historik, i vores tema: Vacciner mod covid-19 (laegemiddelstyrelsen.dk)

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Lægemiddelstyrelsen overvåger indberetninger om formodede bivirkninger og reagerer, hvis der er mønstre i data, der kan være tegn på hidtil ukendte bivirkninger eller fx at en bivirkning forekommer med en anden frekvens end hidtil antaget. Vi har gjort en stor indsats for at informere om mulige bivirkninger ved vaccinerne, både de kendte og de bivirkninger, der er blevet fundet, efterhånden som vaccinerne blev taget i brug. Vi har løbende meldt ud om de indberettede bivirkninger (i de første år opdaterede vi bivirkningsoverblikket ugentligt), og vi har meldt ud via hjemmeside, presse og sociale medier, hver gang en mulig ny bivirkning har været undersøgt. På den måde har vi haft stort fokus på at give befolkningen retvisende og hele tiden opdateret information om bivirkninger og et oplyst grundlag for at træffe deres eget valg om vaccination. Det er imidlertid ikke Lægemiddelstyrelsen, der har den direkte patientkontakt, så vi kan ikke vurdere, om den enkelte patient føler, at de har fået den nødvendige hjælp, hvis vedkommende har haft behov for at søge læge.

10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen? Vi kan kun svare på Lægemiddelstyrelsen vegne og henviser her til de ovenstående svar. Lægemiddelmyndighederne i Danmark, EU og resten af verden har overvåget vaccinernes effekt og bivirkninger meget tæt, vi har fulgt med i nye studier/forskningsprojekter, der er blevet publiceret i anerkendte tidsskrifter, vi har arbejdet sammen med andre relevante myndigheder og eksperter fra fx universiteter og andre institutioner, så ja, vi har ’fulgt videnskaben’, hvilket også er, hvad vi gør i vores daglige arbejde i øvrigt, og vi har i samarbejde med andre relevante myndigheder i Danmark og EU haft stort fokus på at informere befolkningen om coronavacciner, coronabehandlingslægemidler og andre coronarelaterede emner inden for Lægemiddelstyrelsens ansvarsområde.

Psst! siger tak til Lægemiddelstyrelsen for besvarelsen.

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN