Facebook fjerner igen Psst!-opslag

Facebook er igen ude med censur-riven, og Psst! har denne gang fået en advarsel. Årsagen er uklar. Bedøm selv.

fb-censur-snip-deposit

Facebook har igen fjernet et opslag fra Psst! Det drejer sig konkret om opslaget for følgende historie:

Vælgerne så en gris med læbestift på

Opslagets tekst:

“Chokket i de etablerede medier er til at tage og føle på, og du må bære over med, at deres første analyser handler om kvindehad, racisme, fascisme, dumme amerikanere og alle de andre Orange Man Bad-paroler, som vi har hørt i årevis. Vi må give medierne tid til at forstå den åbenlyse sandhed: Kamala er elendig.”

Og så billede og overskrift og link til historien.

Facebooks begrundelse for at fjernet opslaget er uklar. Måske hadtale, “hadefuld retorik”, som Facebook kalder det. Det er i hvert fald nævnt i det sammensurium af potentielle overtrædelser, som Psst! ifølge Facebook kan have/har begået.

Psst! fik også en advarsel. Til den er der som respons blevet trykket på nogle knapper med nogle få tilhørende muligheder. En af mulighederne var, at Facebook har misforstået alt, så den blev der selvfølgelig trykket på. Det er ikke til at finde ud af, om der så sker noget yderligere. Lad os gætte på nej.

Gjorde der ikke sidst jo.

Så et gult kort til Psst! for en overtrædelse af en art og endnu en forbudt historie.

Hvad sker der, hvis man får to gule kort? Og hvor er VAR (Video Assistent Referee, red.), når man har brug for det?

Og sagde Mark Zuckerberg ikke, at Meta fortrød deres handlinger? Ville Meta fremadrettet ikke stoppe med den slags ugerninger?

Læs: Zuckerberg: Facebook blev presset til censur – men vi laver ikke samme fejl igen

Mystifistisk.

Også LinkedIn har været ude med censur-riven i forhold til Psst! Den historie kan du læse her: Louises historie censureret af LinkedIn

Hvad med Danmark, Facebook?

Det er anden gang Psst! ifølge Facebook har lavet en historie, der fortjener at blive censureret.  

Første gang var denne historie, som 17. september 2024 blev censureret af Facebook:

Hvad med Danmark, Facebook?

Historien beskriver nøgternt, hvad Mark Zuckerberg skrev i sit brev til retsudvalget i Kongressen. Vi citerer ham. Derudover stiller vi en række konkrete spørgsmål til Metas politiske chef for Norden. Han hedder Martin Ruby, og er dansker.

Psst! spørger – i forlængelse af det, Mark Zuckerberg skriver i sit brev til Kongressen – om den danske regering, danske myndigheder, efterretningstjenester og/eller den danske stat (det officielle Danmark) har presset på i forhold til censur på Facebook.

Psst! spørger også hvorfor en gruppe sårbare danske borgere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, fortsat oplever censur på Facebook. Formanden for foreningen fortæller Psst!, at Facebook sletter omsorgsgrupperne for vaccineskadede.

Det er historien. Den består af 1) Det, Mark Zuckerberg selv har sagt, og 2) Konkrete, gode spørgsmål.

Den historie var ”misinformation og/eller spam”. Og altså forbudt på Facebook.

Historien blev lukket ned, og Psst! klagede.

Konkret trykkede vi af, at 1) ingen regler er blevet brudt og 2) det er vigtig information. Facebook skrev, at de ville vende tilbage efter 2-4 dage, datoen var 17. september.

Vi har aldrig fået en afgørelse eller noget, der minder om en forklaring. Vi har også skrevet til Facebooks pressemail. Intet svar. Vi har også skrevet et brev direkte til Mark Zuckerberg og intet svar.

Så hvad mon venter denne gang? Vores gæt er: Mere af det samme.

Forestil dig engang at være blevet skadet af supervåbnet og søge fællesskab og erfaringsdeling på Facebook for at forsøge at hjælpe og støtte hinanden, når nu myndigheder og medier fuldstændigt NÆGTER at røre ved de skadede borgere. De er kastebolde. Svigtet af Danmark.

Og så møder du bare den klamme slim af censur KONSTANT. Du er “misinformationen”. Opslag fjernes og/eller falder så langt ned i feedet, at ingen ser dem. Covid-19-vaccinen beskyttes på indstillingen Max Power, de skadede mennesker ofres.

Utilgiveligt på alle niveauer.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN