Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening, Anne Juul, påpegede allerede i februar, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig.

I en artikel i DVT (Dansk Veterinærtidsskrift), som du finder her, står der blandt andet:

Dyrlæge Anne Juul ser løsningen med tvungen brug af Bovaer i foderet som en politisk beslutning på et fagligt område, hvor indførelse af nye metoder plejer at basere sig på målbaseret regulering og rammelovgivning.

”På den måde synes jeg, ordningen er lidt atypisk i forhold til, hvordan kvægbruget og vi som rådgivere plejer at implementere nye krav og nye tiltag”, siger hun.

Hun synes også, at tvungen brug af tilsætningsstoffet Bovaer strider mod den generelle opfattelse og udvikling i samfundet omkring dyrehold.

I besætningerne arbejder vi generelt med at gøre produktionen mere naturlig og på at højne køernes sundhed og velfærd. Så tilsætning af et foderadditiv som Bovaer, der hæmmer naturlige processer i køernes vom og som skaber usikkerhed omkring køernes velfærd, trækker på den måde i den forkerte retning,” siger Anne Juul.

Så altså allerede i februar interessante toner fra Den Danske Dyrlægeforening. Toner, der ikke just flugter med myndighedernes og mediernes ensrettede skønsang om Bovaer, som er rigt dokumenteret her på Psst!

Helt i bunden af artiklen her finder du samtlige Psst!-historier om Bovaer.

Du kan nu tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev, og det kunne vi RIGTIGT godt tænke os, at du gjorde. Du finder alle detaljer om nyhedsbrevet lige her.

NOPA i mælken

Psst! tog kontakt til Den Danske Dyrlægeforening for at blive klogere. Der er trods alt løbet lidt vand under broen siden Danmark – som det første og hidtil eneste – land i verden gjorde brugen af Bovaer obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger med over 50 køer.

Psst!s dækning af Bovaer, der efterlader 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk og øvrige konventionelle ko-produkter, betød for eksempel, at Fødevarestyrelsen ændrede på den information, der gives til danske forbrugere om Bovaer.

Ganske kort fortalt gik myndighederne fra at garantere, at ”intet går i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt” til at sige, at ”Bovaer efterlader NOPA i mælken, og Bovaer er sikkert og effektivt.”

Den historie kan du læse lige her.

Vi ville meget gerne up to speed, og Anne Juul samlede heldigvis bolden op.

Læs også: Bovaer efterlader 3-Nitrooxypropionsyre i din mælk

Midlet før målet

Hun fortæller, at Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening fortsat undrer sig over den måde, hvorpå beslutningen om obligatorisk Bovaer blev truffet.

”Jeg har – som praktiserende kvægdyrlæge og forkvinde for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr under Den Danske Dyrlægeforening – peget på, at den politiske beslutning om at gøre brugen af Bovaer obligatorisk er usædvanlig. Normalt indføres nye tiltag i kvægbruget gennem målbaseret regulering og rammelovgivning. Faggruppe Kvæg efterlyser flere undersøgelser af, hvordan Bovaer påvirker foderoptagelsen hos malkekøer samt studier af mulige effekter på køernes sundhed og velfærd. Det standpunkt er uændret siden artiklen blev bragt i februar 2025,” siger Anne Juul til Psst!

Men hvad vil det konkret sige, at den politiske beslutning om obligatorisk Bovaer er ”usædvanlig” og normalt indføres gennem ”målbaseret regulering og rammelovgivning”?

Det dykker vi ned i her:

Det usædvanlige ved indførelsen af Bovaer – som Anne Juul påpeger – er, at der ikke blot er tale om en målsætning om at reducere metan-udledningen fra kvæg, men om en direkte og konkret middelbaseret regulering, hvor politikerne udpeger et bestemt produkt (Bovaer) som obligatorisk løsning.

Det centrale og højst usædvanlige er, at midlet kommer før målet i den politiske regulering.

Normalt laver man målbaseret regulering: Først sætter man et klimamål (f.eks. reducer metan med 30 %), og så vælger landmænd og fagfolk mellem forskellige midler for at nå det mål.

Med Bovaer har man vendt rækkefølgen om:

Det er ikke målet, der peger på midlet – det er midlet, der peger på målet.

Politikerne har besluttet, at dette produkt skal bruges, og så regner man baglæns på, hvor meget det vil reducere udledningen. Det bryder med normal praksis, hvor staten ikke dikterer præcist hvordan målet skal nås, men lader fagfolk og marked finde de bedste løsninger.

Læs også Psst!s interview med dyrlæge Jørn Erri: Bovaer er fuldstændigt vanvittigt!

Kvægdyrlægens egne erfaringer

Psst! efterlyste også et virkelighedstjek fra Den Danske Dyrlægeforening. Vi spurgte konkret om, hvad kvægdyrlægerne oplever, når de er ude i staldene.

Som Psst! allerede har tilkendegivet på de sociale medier hører vi mange forskellige meldinger, og vi er også blevet kontaktet af landmænd, der dog kun ville udtale sig anonymt. Da Psst! ikke havde mulighed for at eftertjekke de givne oplysninger, blev den eller de historier aldrig lavet.

Anne Juul, der selv er aktiv kvægdyrlæge, svarer ud fra egne erfaringer og med fokus på koen fremfor produktet i køledisken:

”Jeg vil gerne supplere med mine egne foreløbige erfaringer fra praksis. I de besætninger, jeg har kontakt med, observeres der ikke øget sygdomsforekomst eller andre tegn på mistrivsel hos køer, der fodres med Bovaer. Enkelte landmænd har oplevet et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag, mens andre ikke har registreret ændringer i ydelsen,” siger Anne Juul til Psst!

Når Anne Juul taler om ”et ydelsestab på 1–2 kg EKM pr. ko pr. dag”, betyder det på godt dansk, at hver ko producerer 1 til 2 liter mælk mindre om dagen, når den får Bovaer.

EKM står for energikorrigeret mælk – det er en måde at måle mælk på, så man tager højde for, hvor meget fedt og protein der er i den (for ikke al mælk er lige “energiholdig”). Men i praksis svarer 1 EKM cirka til 1 liter mælk.

Så i klar tale:

Hvis en ko normalt giver fx 30 liter mælk om dagen, giver den kun 28–29 liter, når den får Bovaer.

Og det er selvfølgelig noget, landmænd kan mærke økonomisk, for de får jo penge pr. liter mælk. Derfor er det vigtigt i diskussionen om, hvorvidt det skal være obligatorisk at bruge Bovaer.

Anne Juul supplerer:

”De praktiserende dyrlæger følger fortsat køernes trivsel og foderoptagelse nøje – særligt hos højt-ydende nykælvere, hvor balancen mellem energioptag og produktion er sårbar. Indtil videre er erfaringerne overvejende neutrale, men der er fortsat behov for uafhængige studier af langtidseffekterne”, siger hun.

Psst! siger mange tak til Anne Juul og Den Danske Dyrlægeforening for svarene.

***

[email protected]

Hvis du vil hjælpe Psst! fremad og samtidig modtage et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge, bør du overveje at tilmelde dig Psst!s nyhedsbrev. Du finder alle detaljer lige her.

Du kan også støtte Psst! her: