Anklager forventer udvisning: Begik lammer-polakken den forkerte forbrydelse?

Var den fulde mand fra Polen strategisk uklog i forhold til sit valg af forbrydelse, da han gav statsministeren en lammer, der medførte ømhed? Anklageren forventer udvisning, hvilket ikke er nemt at opnå i Danmark. Psst! har for perspektiveringens skyld samlet nogle eksempler på forbrydelser, der ikke medførte udvisning.

mette-frederiksen-snip-deposit

Den sigtede i sagen om et slag mod statsminister Mette Frederiksen skal forblive i fængslet frem til 4. juli.

Det besluttede en dommer i Københavns Byret i torsdags i sagen, hvor en polsk statsborger er sigtet for vold mod tjenestemand. Slaget resulterede, som en lammer gør, i ømhed i statsministerens skulder/overarm.

På Kultorvet i København fik statsministeren den 7. juni om eftermiddagen et slag på højre skulder, fremgår det af sigtelsen. Det skete, da hun var på vej til en kaffeaftale med en veninde. Mette Frederiksen har fortalt politiet, at manden ”slog igennem”.

Ifølge en politiattest fra en læge pådrog statsministeren sig ømhed i skulder og arm ligesom hun også selv har talt om et ”lille piskesmæld”, som ellers er en diagnose, der plejer at være længe undervejs.

Kommentar: Årets tegning – og (lidt af) historien bag

Forventning om udvisning

Anklageren, Line Steffensen, fortalte efter retsmødet til Ritzau, at der verserer fire øvrige sager om blufærdighedskrænkelse mod den 39-årige.

”Det er min klare opfattelse, at der vil ske udvisning med forbud mod indrejse i Danmark. Han har begået kriminalitet kontinuerligt, siden han kom til Danmark,” sagde anklageren til Ritzau.

Så altså udvisning på dagsordenen for at give landets statsminister en lammer, der gav ømhed, plus de andre sager om småkriminalitet.

For perspektiveringens skyld kigger vi nu på andre sager, der ikke gav udvisning.

Det er uvist, om Mettte Frederiksen blev behandlet med et plaster efter episoden (Foto: Depositphotos).

Søren Papes forlovede

En let-sammenlignelig sag er den slovakiske mand, der i 2018 slog Søren Pape Poulsens forlovede, Josue Medina Vasquez, i ansigtet. Der blev hurtigt konkluderet, at der var tale om en ’had-forbrydelse’, og blandt andre Lars Løkke var omgående ude med sin dom:

”Rystet over, at Søren Papes samlever Josue Medina Vazquez er blevet udsat for en hadforbrydelse. Man skal frit kunne leve sit liv, som man ønsker. Det burde være en selvfølge i 2018. Tanker til Søren og Josue,” skrev Lars Løkke på Twitter.

I byretten blev manden, der arbejder som advokat i Warszawa i Polen, i juli 2018 idømt 40 dages fængsel og en udvisning med indrejseforbud i seks år. Landsretten stadfæstede i december 2018 udvisningen, men satte straffen ned til 30 dages fængsel.

Men Højesteret konkluderede, at straffen var for hård, at det ikke var bevist, at der var tale om en had-forbrydelse, og at manden ikke skulle udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år. Højesteret stadfæstede desuden dommen fra landsretten på 30 dages fængsel.

To måneders ubetinget for seksuelt overgreb mod mindreårig

Den 10. november 2022 blev en mindreårig pige ført ind på Burger Kings toilet i Roskilde. Her blev hun udsat for et seksuelt overgreb.

Den 17-årige gerningsmand trak pigens bukser ned og udsatte hende for overgreb med sine hænder. Pigens råb og skrig fik flere personer i restauranten til at reagere. Gerningsmanden forsøgte ifølge politiet at tiltvinge sig samleje, hvilket mislykkedes på grund af pigens modstand og højlydte protester, der betød, at også andre gæster greb ind.

Anklagemyndigheden gik efter at få den 17-årige udvist. Det blev han ikke, i stedet fik han en advarsel om udvisning.

Ved Retten i Roskilde blev den 17-årige idømt seks måneders fængsel – heraf to måneders ubetinget – for at have udsat pigen for andet seksuelt forhold end samleje.

LÆS OGSÅ: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Machete i baghovedet gav en advarsel

Den 13. december 2021 stak en 15-årig dreng en jævnaldrende dreng i højre side af ryggen og huggede offeret i baghovedet med en machete. Angrebet resulterede i en dyb flænge i kraniet og brud på nakkebenet. Offeret var ifølge rettens vurdering i livsfare efter overfaldet.

Anklageren krævede gerningsmanden udvist for bestandig, men retten Retten på Frederiksberg idømte gerningsmanden fire års fængsel for drabsforsøg. Derudover fik gerningsmanden en advarsel om udvisning af Danmark.

Hundelufteren svævede mellem liv og død

Der er mange andre eksempler på sager med meget grove forbrydelser, der ikke endte med udvisning. Mange vil nok for eksempel huske hundelufter-sagen fra 2013, hvor en mand blev banket til livsfare og blev lagt i kunstig koma i ugevis. Der svævede han længe mellem liv og død. Overfaldmændenes udbytte fra røveriet var en hundesnor, en mobiltelefon, et par briller og en drikkedunk.

En af de tiltalte blev frikendt, en anden fik 15 måneders fængsel, hvoraf de 6 var ubetingede, og den sidste fik to års fængsel, fordi han samtidig også blev dømt for et gaderøveri.

Den sidstnævnte hedder Asad Ali Osman, og han blev i 2015 dømt for mere grov vold. Han slog en anden fange i Nyborg Statsfængsel så voldsomt i hovedet med en glasskål, at den anden fange mistede en del af sit øre.

Asad Ali Osman, der også har præsteret at være i retten, mens han var fikseret på grund af faren for, at han gik amok, undgik udvisning.

Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet

Hvor alvorlig er lammeren?

Eller måske du husker historien om den 35-årige mand, der siden han var 15 år var blevet dømt 32 gange og havde afsonet cirka 9 års fængsel? Han blev i byretten idømt 1 år og 2 måneders fængsel for en ny forbrydelse og blev samtidigt udvist af Danmark. Det lykkes dog hans forsvarer, Mette Grith Stage, at overbevise landsretten om, at udvisningen skulle ændres til en betinget udvisning.

Der er nok eksempler at tage af.

Nu må vi se om polakkens lammer, der medførte ømhed, er en mere eller mindre alvorlig forbrydelse end seksuelt overgreb af en mindreårig på Burger Kings toilet, en machete i ryggen og i baghovedet og end at tæske en mand, der lufter sin hund, halvt til døde, og samtidig begå mange flere alvorlige forbrydelser.

Psst! holder øje med sagen.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN