Både TV 2 og EB har opdaget stormvejret på sociale medier om Arla og fodertilskuddet Bovaer, der er blevet gjort obligatorisk for konventionelle landbrug i Danmark med over 50 malkekøer fra den 1. januar 2025. Vi kommer straks til deres dækning.
Bovaer er udviklet specifikt til at reducere metanudledningen fra kvæg, især malkekøer.
Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet henviser til viden om, at køerne spiser mindre foder, når der er Bovaer i.
Læs (fra 5. december): Bovaer – sikkert og effektivt?
Læs (fra 8. december): Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar
Danmarks Naturfredningsforening skriver, at:
”Èn bekymring er, at køerne i undersøgelserne ser ud til at spise mindre foder, når der er bovaer i. Om det skyldes smerter og ubehag i koens mave som følge af tilsætningsstoffet, vides ikke, men det er en mistanke, som forskerne vil undersøge yderligere.”
Hvordan mon EB, TV 2 og Berlingske så skærer historien til danskerne…? Det kigger vi på nu.
Det er en forbløffende historie. Medierne informerer ikke de danske forbrugere. Og gudhjælpemig om de ikke igen finder konspirations-parolerne frem. Er det lige dovent, eller hvad?
Den gamle traver er uddød, medier. I dag er alt en konspirationsteori.
Ingen andre medier skærer ud i pap, hvad Bovaer konkret betyder for danske forbrugere, så det gør Psst! igen her:
Lige om lidt – fra 1. januar 2025 – får de konventionelle køer, der laver din mælk, din fløde, dit smør og masser af andre produkter, et produkt, der hedder Bovaer. Det er et tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer. Det aktive stof i Bovaer er noget giftigt stads, der skal håndteres med sikkerhedsudstyr og som ifølge sundhedsmyndigheder kan være sundhedsskadeligt i store mængder (hvad det så end konkret betyder).
Du skal ikke spise en teskefuld af det, så meget er sikkert.
Miljøvenligt tiltag ifølge EB
Ekstra Bladet meldte sig i går, 10. december, pludselig ind i historien, som de naturligvis har kendt til længe. En stor historie siden sidst i november, så mystifistisk.
Ekstra Bladet lavede to historier, og i den første er overskriften:
Klar besked efter nyt tiltag: Drop Arla!
Under-rubrikken:
Den danske mejerigigant, Arla, er kommet i uvejr i Storbritannien, hvor flere forbrugere har valgt at boykotte produkter fra mejeriet grundet et nyt, miljøvenligt tiltag. Arla afviser pure bekymringerne og kalder det for ‘skøre konspirationsteorier’
Uddrag:
“BBC har talt med eksperter, der afkræfter, at Bovaer skulle udgøre noget problem for fødevaresikkerheden. Stoffet er godkendt i 68 lande, heriblandt Danmark, og Arla har reageret på kritikken sammen med DSM Firmenich, der producerer stoffet, i en fælles meddelelse.”
Uddrag slut.
I EBs anden historie:
Overskrift:
Arla går i rette med kritikere: – Et rabiat fåtal
Underrubrik:
Den danske mejerigigant går i rette med sine kritikere, som de mener, er et rabiat fåtal af mennesker, der kæder dem sammen med konspirationsteorier
Uddrag:
“Men det er ikke det eneste, der skaber bekymring. Flere af opslagene under videoerne og opslagene, bruger lejligheden til at koble Bill Gates sammen med Arla.
Det er en teori, som Rune Pedersen ikke giver meget for.
– Har Bill Gates noget med det her stof og Arla at gøre?
– Nej, det har han ikke. I hvert fald ikke hvad jeg kender til. Vi bruger Windows på vores computer, ellers er der intet samarbejde, siger Rune Pedersen med et grin.”
Uddrag slut.
Godt, at han sagde det med et grin. Tsk tsk.
Anbefalet sikkerhedsudstyr for håndtering af Bovaer
Før vi går videre til TV 2 og Berlingskes arbejde med at oplyse danskerne, så lad os her dvæle lidt det anbefalede sikkerhedsudstyr til de mennesker, der skal håndtere Bovaer.
Anbefalet sikkerhedsudstyr for håndtering af Bovaer:
Handsker: Kemikalieresistente handsker for at beskytte huden.
Beskyttelsesbriller: For at undgå øjenkontakt.
Ansigtsmaske eller åndedrætsværn: Anbefales, hvis der er risiko for støv eller dampe.
Arbejdsdragt: Langærmede beklædningsgenstande for at minimere hudkontakt.
God ventilation: Arbejdsområdet bør være godt ventileret for at undgå ophobning af støv.
Nå, vi skal videre til de næste statsstøttede medier, der rapporterer om konspirationsteorier.
TV 2 got this
En enkelt historie fra 9. december har TV 2 leveret.
Overskriften:
Nyt klimaforsøg sender forbrugerstorm mod Arla
Underrubrik: Flere danske mejerier har følt sig nødsaget til at melde ud om brugen af tilsætningsstoffet bovaer efter en kampagne på sociale medier.
Uddrag:
“Andre har, som hashtagget indikerer, truet med at boykotte produkterne, ligesom at den amerikanske milliardær Bill Gates – som med andre konspirationsteorier – er forsøgt kædet sammen med produktionen af Bovaer.
En påstand, producenten har pure afvist.
Ifølge BBC har nogle af dem, der deler opslag om Arla, tidligere delt opslag om anti-vaccine eller benægtet klimaforandringer.”
Uddrag slut.
Igen “ifølge BBC”, det er anden gang. Bill Gates, også anden gang.
Bovaer er sikkert og effektivt, siger Arla, myndigheder og medier, og se hvor glad den her ko ser ud. Den elsker nok Bovaer, der får den til at udlede mindre metan, tror du ikke også? (Tegning: Deposit).
Vi slutter lige med Berlingske, hvis budskabet ikke er trængt 100 procent ind:
Berlingske havde i deres første og eneste historie om Bovaer, som bliver kaldt “sikkert og effektivt” af myndigheder, myndighedernes eksperter og medier som BBC, EB, TV 2 og Berlingske selv, en underrubrik, der lød:
““Arla er havnet i en shitstorm i Storbritannien på grund af et nyt forsøg, der har sat gang i konspirationsteorier på sociale medier. Ifølge Arla er kritikken baseret på et “fuldstændigt falsk grundlag”.”
***
Så du er med på hvad der forventes af dig, ikke? Også selvom vi fortsat venter på DR, der ikke fortæller danskerne om konkrete og obligatoriske ændringer, der roder med koens naturlige system. Koen, der laver din mælk.
Du skal ikke være skeptisk overfor det nye obligatoriske tilsætningsstof, der reducerer metan-udledning fra køer, og som eksperter, der ikke er fra Arla eller myndigheder, har store spørgsmål til.
Det er “sikkert og effektivt”, det siger Arla, myndigheder, eksperter og medierne.
Du har vel ikke lyst til at være en skør konspirationsteoretiker. Har du?
Ind på linje! Køb din mælk.
Foto: Depositphotos.com