Frifundet for forsøg på at bestikke vaccinatør: Dejligt med retfærdighed

40-årige ’Jens’ er blevet frifundet i en sag om bestikkelse. Han forsøgte at købe sig til et coronapas. Se interview med ham både før og efter frifindelsen.

covid-vaccine-stik-deposit-snip

I 2021 forsøgte den 40-årige mand at snyde sig til et coronapas ved at tilbyde vaccinatøren 1000 kroner for at registrere ham som vaccineret. Men altså uden at få indsprøjtet produktet fra Johnson & Johnson.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) vurderede senere i 2021, at det er sandsynligt, at COVID-19 vaccinen fra Johnson & Johnson kan være årsag til alvorlige tilfælde af blodpropper. Derfor besluttede Sundhedsstyrelsen at fortsætte det nationale vaccinationsprogram uden at bruge COVID-19-vaccinen fra Johnson & Johnson.

Overfor DR gengiver ’Jens’ forløbet i vaccinationscenteret i Øksnehallen i København:

”Hun siger, at der er stor risiko for blodprop. Så tænker jeg, at det da egentlig er vanvittigt at give mig vaccinen. Jeg spørger, om hun ikke kan gøre et eller andet, så jeg kan få min frihed igen? Først siger hun nej. Så tilbyder jeg hende 500 kroner. Og så 1.000 kroner. Jeg husker ikke, hvordan hun reagerer. Men hun siger i hvert fald nej, og så rejser jeg mig op og går,” siger den 40-årige.

Så ‘Jens’ forlader altså vaccinationscenteret i Øksehallen. Uden stik og uden coronapas.

40-årige ‘Jens’ taler med programmet ‘Update’ udenfor Københavns Byret (Screenshot fra dkdox.tv).

Læs også: MEP buh’et og gjort tavs efter korruptions-beskyldninger

Jeg skal ikke i nærheden af de vacciner

Københavns Byret har valgt at frifinde manden, fordi retten har vurderet, at vaccinatøren, der var ansat af lægefirmaet Practio, ikke var beskyttet af reglerne om bestikkelse af personer i det offentlige. Og det flugter med de argumenter, som den 40-åriges forsvarer, advokat Poul Helmuth Petersen, har fremlagt i retten.

”Der er ikke nogen tvivl om, at min klient har tilbudt penge for at slippe. Det burde ikke være sket. Det er ikke en handlemåde, der i orden,” siger advokaten til DR.

Mediet dkdox.tv har i programmet ’Update’ interviewet ’Jens’ både umiddelbart efter turen i retten, og Update var også med, da han skulle modtage dommen en uge senere. Anklageren havde krævet 20 dages fængsel, der muligvis kunne gøres betinget.

Til Update siger Jens, at han endte med aldrig at blive vaccineret mod corona.

”Jeg skal ikke i nærheden af de vacciner. Jeg har haft corona, og utroligt nok var det for et år siden ikke nok til fx at kunne komme til Bali. Jeg skal ikke have de vacciner, det skal jeg ikke,” siger ’Jens’, der reagerer med stor glæde, da frifindelsen tikker ind:

”Det er dejligt. Dejligt, at der er retfærdighed til i Danmark. Mere af det, tak. Nu blev det en god onsdag,” siger han.

Du kan se Updates interviews og ikke mindst ’Jens’ reaktion på sin frifindelse lige her

[email protected]

TIL FORSIDEN