Alexis Lorenze, 23, blev i januar diagnosticeret med en sjælden autoimmun tilstand (PNH: Paroxysmal Nocturnal Hemoglobinuria), som får kroppens immunsystem til at angribe hendes røde blodlegemer.
Hun rejste til Californien tidligere på måneden (september 2024) for at få en transfusion for at genopbygge de beskadigede celler. Hun fortæller, at læger ved UCI Medical nægtede at administrere behandlingen, medmindre hun modtog vacciner mod stivkrampe, lungebetændelse og meningitis på én gang.
Det gik helt galt. Indenfor 10 minutter efter at have modtaget vaccinerne, blev Alexis Lorenze midlertidigt blind, hendes kæbe låste sig fast, og hun kastede voldsomt op. Hun blev snart efter fyldt med pinefulde hævelse og blå mærker overalt.
Alexis Lorenzes far deler selv billederne af sin datter, og giver alle, der fortæller historien, tilladelse til at bruge dem (Screenshot: X/Facebook/Todd Lorenze)
Men Alexis Lorenze er her heldigvis endnu til at dokumentere, hvad der foregår. Hun fortsætter med at fortælle sin historie, der opnår store tal på de sociale medier, og netop fordi historien er så stor og samtidig har meget grafiske og dramatiske billeder, har også massemedier som fx Daily Mail samlet historien op.
OBS: De danske medier skal selvfølgelig ikke nyde noget, så de har ikke rørt den.
Du kan læse Daily Mails historie lige her.
Daily Mails historie fortæller bagtæppet og perspektiverer også. Læger fortæller for eksempel Daily Mail, at det er at ’bede om problemer’ at give en patient så mange vacciner på én gang, når de har en autoimmun tilstand som PNH, da det kan udløse en “katastrofe” og en “livstruende” reaktion.
Indenfor 10 minutter efter at have modtaget vaccinerne, blev Alexis Lorenze midlertidigt blind, hendes kæbe låste sig fast, og hun kastede voldsomt op (Screenshot: X/Facebook/Todd Lorenze).
Daily Mail efterlyser historier fra offentligheden
Nogle forsigtige gæt på, hvorfor historien om Alexis Lorenze skiller sig ud er, at 1) hun er en køn, ung kvinde på billederne før sine skader, 2) skaderne er så tydelige og billederne er derfor meget grafiske og 3) at det ikke handler om Covid-19-vaccinen og derfor er hele rammen omkring historien mindre ‘farlig’ og tabubelagt og 4) at der er en enorm diskussion om vacciner og den måde, som vacciner bliver administreret på, der ulmer, men som af mange forskellige årsager ikke bliver taget.
I forhold til Daily Mail-historien er det i den grad bemærkelsesværdigt, at Daily Mail, der er et af de mest læste og citerede medier i verden, efterlyser historier fra offentligheden:
”Har du eller et familiemedlem været involveret i en vaccine-relateret skade. Kontakt Daily Mail,” skriver mediet allerede i underrubrikken samtidig med, at de oplyser en mail, man kan henvende sig til.
Det er nye toner. Og man må håbe, at Daily Mail allerede har ansat flere folk.
Den mail bliver varm nu.
Der skete noget i 1997
Måske de dramatiske billeder af Alexis Lorenze og hendes villighed til at fortælle historien løbende og i realtime kan bidrage til endnu en nedrivning af de søjler, der er blevet bygget op af medierne siden 1997.
Engang i mellem skal der ikke så meget til, når konstruktionen i forvejen står på usikker grund.
Mange historier før 1997 var meget kritiske overfor Big Pharma. Der blev stillet mange kritiske spørgsmål til vacciner og ikke mindst det amerikanske børnevaccinationsprogram, der i dag er ude af kontrol.
Dengang var det tilladt – så hvad er der lige sket siden emnet er blevet så utroligt følsomt og sprængfarligt i dag?
Det Vilde Vesten for tv-reklamer for receptpligtig medicin
I 1997 skete der en markant ændring i USA’s lovgivning, der gav farmaceutiske virksomheder langt større muligheder for at reklamere for receptpligtige lægemidler direkte til forbrugerne via tv. Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) lempede sine regler for reklame af lægemidler.
Før 1997 var reglerne meget strenge, hvilket betød, at tv-reklamer for receptpligtig medicin skulle inkludere alle de detaljerede oplysninger om bivirkninger og advarsler, der normalt fandtes i skriftlige annoncer. Det gjorde tv-reklamer upraktiske og omstændige.
I 1997 ændrede FDA sine krav, så tv-reklamer i stedet kunne nøjes med at nævne de væsentligste risici og henvise seerne til andre kilder, såsom en hjemmeside, telefonnummer eller trykt materiale, for yderligere oplysninger.
CNN – brought to you by Pfizer
Resultatet var en massiv stigning i tv-reklamer for receptpligtig medicin, hvilket førte til større offentlig bevidsthed om forskellige lægemidler, men også kritik for at fremme overforbrug og for at udviske linjerne mellem lægevidenskabelige råd og kommercielle interesser. De farmaceutiske virksomheder havde ingen problemer med at tackle tv-stationernes opskruede priser, mens den lokale bilhandler pludselig ikke længere kunne være med. Resultatet: Endnu flere Pharma-reklamer. Endnu mere symbiose mellem tv-stationerne, medierne og de store farmaceutiske virksomheder.
Og i dag holder Big Pharma, i særdeleshed Pfizer, hånden under et utal af medier, CNN er et glimrende eksempel, og som tak for hjælpen bliver eksempelvis Pfizers Covid-19-vaccine portrætteret som et mageløst, frelsende, guddommeligt mirakel i CNNs redaktionelle stof. Også selvom stort set alle ved, at CNN er købt og betalt, uden ære, uden integritet, uden etik og moral og svigter sin funktion.
Sådan er det nu. Og alt det forstår vi i dag meget bedre på grund af Covid-19.
Så bare en smule godt er der vel kommet ud af det hele.
Fotos: X/Facebook/Todd Lorenze