Tidligere præsident Donald Trump indgav torsdag 12. december et søgsmål mod CBS, TV-stationen bag 60 Minutes, og kræver 10 milliarder dollars i erstatning for netværkets 60 Minutes-interview med vicepræsident Kamala Harris.

Donald Trump har siden 60 Minutes-interviewet med Kamala Harris ved flere lejligheder givet udtryk for, at 60 Minutes’ manipulation i redigeringsrummet er det værste eksempel af ‘fake news’, som han nogensinde har set.

“CBS og 60 Minutes’ svindel, som de begik i samarbejde med Demokraterne, vil blive husket som den største skandale i “Broadcast history”. De tog hendes svar, der var skørt, eller bare dumt, det ved ingen, men det var meget dårligt. Og så ændrede de det. De tog et helt andet svar og satte det ind, kun så hun ville se bedre ud. Ingen har nogensinde set noget lignende. Det her er 60 Minutes, tænk over det. Det en skamplet på programmets historie. De redigerede ikke ved lige at fjerne en sætning eller stramme indholdet på anden vis, de tog et helt andet svar og brugte det, så Kamala kunne fremstå bedre,” sagde Trump i oktober 2024 en valgtale i Detroit Economic Club.

I podcasten Joe Rogan Experience kort før valget, gjorde Trump det klart, at han fortsat ser 60 Minutes-interviewet som det værste eksempel på medie-manipulation nogensinde.

“Kamala giver et svar, som ikke engang et barn ville give, så dårligt var det. Og 60 Minutes fjernede svaret og satte et nyt svar ind. Det er ikke redigering, det er svindel,” sagde Trump, der også i flere omgange har udgivet diverse lignende udsagn på sociale medier.

60 Minutes har siden 1968 været ensbetydende med hårdtslående efterforskningsreportager, interviews, feature-segmenter og profiler af personer i nyhederne. I 2002 var 60 Minutes rangeret nr. 6 på TV Guide’s 50 Greatest TV Shows of All Time, og er ifølge The New York Times det mest anerkendte nyhedsmagasin på amerikansk tv nogensinde.

Læs Psst!s dækning af 60 Minutes-sagen her:

1: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

2: “En skamplet på 60 Minutes’ historie!”

3: International fokus på redigeringen

4: 14 dage senere: 60 Minutes offentliggør erklæring om Kamala-interviewet

Den uredigerede udskrift

Og flere uger efter valget mener Donald Trump tydeligvis fortsat det samme.

I klagen hævder Trumps juridiske team, at CBS’ “60 Minutes”-interview med Harris og den tilknyttede udsendelse udgjorde “partiske og ulovlige handlinger af valg- og vælgerindblanding,” der havde til hensigt at “vildlede offentligheden og forsøge at påvirke udfaldet” af præsidentvalget til Harris’ fordel.

Retssagen kræver også, at netværket “offentligt frigiver den fulde, uredigerede udskrift af interviewet.

Nærmest samtlige store internationale medier har historien, du kan finde den på CNN, The Guardian, Fox News, The Economic Times og mange flere steder.

Læs også: Trump: Jeg vil åbne JFK-files omgående

CBS vil forsvare sig

I sagsmappen står der også, at:

“For at dække over Kamalas ‘ordsalat’-svagheder brugte CBS sin nationale platform på 60 Minutes til at krydse grænsen fra journalistisk dømmekraft til bedragerisk, vildledende manipulation af nyheder (…). CBS’ misbrug udgør et åbenlyst forsøg på at blande sig i det amerikanske præsidentvalg i 2024.”

En talsmand for CBS afviser blankt Trumps påstande mod 60 Minutes.

“Interviewet blev ikke manipuleret, og 60 Minutes skjulte ikke nogen del af vicepræsidentens svar på det omtalte spørgsmål. 60 Minutes præsenterede interviewet retfærdigt for at informere seerne, ikke for at vildlede dem. Retssagen, som Trump har anlagt mod CBS i dag, er fuldstændig grundløs, og vi vil forsvare os kraftigt mod den,” siger talsmanden ifølge CNN.

CBS News, der står for 60 Minutes, hævder at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet, og sagen om redigeringen af Kamala-interviewet har givet 60 Minutes store ridser i lakken.

Om 60 Minutes har udskiftet Kamala Harris’ svar, fx med et svar på et andet spørgsmål fra et helt andet sted i interviewet, kan kun bevises af den fulde, uredigerede udskrift af interviewet.

Journalistisk etik foreskriver, at redigering konkret skal øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview.

$15 mio og et par undskyldninger

Trump indgik forleden et forlig med tv-stationen ABC News (ejet af Disney) for kommentarer, som værten George Stephanopoulos har sagt på direkte tv.

Stephanopoulos sagde i marts 2024, at Trump er blevet fundet “skyldig i voldtægt” af forfatteren E. Jean Carroll i 1990’erne, hvilket ikke er korrekt. Donald Trump blev ikke fundet skyldig i at voldtage E. Jean Carroll. Han blev fundet ansvarlig for seksuelt misbrug og ærekrænkelse i en civil retssag fra 2023.

Disney betaler nu en donation på $15 millioner til et fremtidigt præsidentbibliotek og -museum for Donald Trump.

ABC News og Stephanopoulos skal derudover udsende en offentlig undskyldning, hvori begge fortryder og retter udtalelserne om Trump.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

Lille Psst! var først med historien i Danmark. Og ah! Vi har den (fortsat) helt for os selv.

Det skyldes selvfølgelig, at historien passer som håret på en svensker fra 1983 ind i mediernes manuskript, så virkelig dejligt at have masser af tid til at fortælle en god historie. Helt uden konkurrence fra de altid enige statsstøttede medier.

Men de læser trofast med her, og det er også rart at vide.

Læs historien her: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

Oddsene? Måske 1 ud af en million..?

DR har i dag ellers lavet en notits i deres spøjse lille serie ’Morgenpost fra USA’, og TV 2 har vildt nok også valgt at bringe historien som en lille notits i deres USA-blog. Både DRs og TV 2s notitser er fyldt med unøjagtigheder og bevidste udeladelser, og ved du hvad, der er interessant? DR og TV 2 bruger de helt samme ord, der desværre vildleder læserne.

DR skriver:

”Trump-kampagnen kræver, at tv-stationen CBS frigiver den fulde, uredigerede udskrift af Kamala Harris’ 60 Minutes-interview i mandags, efter dele af hendes svar om Israel blev redigeret væk, det skriver New York Post.”

TV 2 skriver:

”Efter dele af Harris’ svar om Israel blev redigeret væk fra hendes 60 Minutes-interview i mandagens udsendelse, krævede Trumps kampagnestab, at tv-stationen frigiver den fulde udskrift af interviewet. Det skriver New York Post.”

Bemærker du, hvordan både DR og TV 2 beskriver, at ”dele af Kamala Harris’ svar blev redigeret væk”?

Det er ikke nøjagtigt gengivet. Slet ikke. Det er vildledende gengivet.

Historien er ikke, at ”dele af Harris svar” er redigeret væk. Historien er, at CBS News byttede rundt på spørgsmål og svar på grund af tv-stationens egen politiske dagsorden. For at få Kamala Harris til at tage sig bedre ud. De fjernede et meget langt og forvrøvlet svar, og de tog et svar på et helt andet spørgsmål, og det svar satte de så ind i stedet for vrøvlesvaret.

Du ved, svindel.

Sikke et utroligt tilfælde, at både TV2 og DR benytter de præcis samme ord til at begå den præcis samme fejl, der desværre giver læserne meget mangelfuld og unøjagtig information om historien.

Hvad er oddsene lige for det?

De andre altid enige danske medier er helt enige om, at fremgangsmåden ’strudsen’ er vejen frem her. Hovedet ned i en tæt busk og så sssch.

De har intet set. Intet hørt. Eller… det har de selvfølgelig, lad os rette:

De lader som om, at de intet har set. Og intet har hørt.

Som så mange gange før.

Læs også: Manipulation og udeladelser gennemsyrer mediernes dækning af optøjerne i Storbritannien

Aktualitets-mastodonten over dem alle

Historien om 60 Minutes’ interview-svindel er da også en virkelig ærgerlig historie for de vestlige Anti-Trump-aktivistiske ’medier’. 60 Minutes er nemlig ikke et hvilket som helst aktualitetsprogram, 60 Minutes er intet mindre end det mest succesrige nyhedsmagasin i tv-historien. Intet andet program er i nærheden.

60 Minutes har siden 1968 tilbudt hårdtslående efterforskningsreportager, interviews, feature-segmenter og profiler af personer i nyhederne. I 2002 var 60 Minutes rangeret nr. 6 på TV Guide’s 50 Greatest TV Shows of All Time, og er ifølge The New York Times det mest anerkendte nyhedsmagasin på amerikansk tv nogensinde.

Så det er altså aktualitets-mastodonten over dem alle, der nu afsløret i regulær svindel – med mindre end en måned til, at amerikanerne skal stemme. Manipulation. Propaganda. Anti-journalistik.

Det er ikke en historie, der er sjov at fortælle.

Det er ikke en historie, der tilladt at fortælle.

Så det lader medierne loyalt være med.

Læs også: Biden stukket i ryggen af sine egne

Millioner kræver svar

Men de sociale medier, som både magthavere og medier er så vilde efter at pålægge censur og/eller lukke og slukke, er saftsusemig ikke tavse. Tværtimod.

Historien er fuldstændigt eksploderet. Opslag om 60 Minutes’ interview-svindel rammer millioner, og flere og flere kendte politiske kommentatorer andre kendte mennesker med enorm reach blander sig.

X-profilen MAZE, der postede det oprindelige opslag om 60 Minutes’ interview-svindel, har i skrivende stund ramt 9,6 millioner mennesker. Du kan se det oprindelige opslag fra MAZE lige her.

På det sociale medie X er det krystalklart, at historien betragtes som en gigantisk skandale – måske endda en skandale uden fortilfælde.

Den aktivistiske milliardær og storinvestor Bill Ackmann holder fx ikke igen i forhold til, hvad han mener om sagen, og bare et af hans opslag om historien er lige nu blevet set over 4 millioner gange. Mange andre kommentatorer og politisk interesserede mennesker har også opnået millioner af views på deres opslag.

Se Bill Ackmanns opslag her:

Screenshot fra X. Bemærk tallene. Historien er eksploderet, og de tavse medier graver sig dybere ned i hullet for hver time, de forbliver tavse.

Historien er ganske enkelt i brand – millioner og atter millioner følger med. Presset på CBS News vokser hver time. Folk, fæ, VIPs og medier, der ikke tilhører MSM-banden, kræver svar fra CBS. På 60 Minutes’ egen profil bliver aktualitetsprogrammet fuldstændigt bombarderet af brugere, der kræver svar. Tusinder og atter tusinder.

Men det ville du naturligvis ikke tro, når du kigger på dit tv og i dine medier. Du bør besøge X i stedet, hvis du ikke allerede er der.

Kaskader af hån rammer også CBS News, og det skal du da også lige nyde et par eksempler på:

60 Minutes – 60 Edits. Bemærk igen tallene. De er snart så store, at medierne ikke har andre valg end at komme ud af busken. Vi venter spændt.

Satire-sitet The Babylon Bee har en teori om hvor meget materiale, der skulle til for at lave ’60 Minutes’ af brugbart tv-materiale.

Definitionen af FAKE NEWS

Donald Trump kræver, at CBS frigiver den uredigerede udskrift af 60 Minutes-interviewet med Kamala Harris. Og Trump, der selv har sagt nej til at lade sig interviewe af 60 Minutes, går til angreb på CBS News:

“Jeg har aldrig set det her før, men 60 Minutes-produktionen har skåret, flyttet og klippet Kamalas svar på spørgsmål – alt sammen i et forsøg på at få hende til at se mere “præsidentiel” ud, eller i det mindste bedre. Dette kan også være en større overtrædelse af kampagnefinansiering. Dette er en skamplet på 60 Minutes’ omdømme, der aldrig vil forsvinde. Jeg har aldrig hørt om sådan noget i “Nyheder”. Det er selve definitionen af ​​FAKE NEWS! CBS News skylder offentligheden en STOR OG ØJEBLIKKELIG UNDSKYLDNING.”

I et andet opslag skriver han:

“Tænk over det. 60 Minutes tog Kamalas svar og ændrede dem. Det er utænkeligt. De er i store problemer.”

Kamala Harris’ lejr har også kommenteret historien:

“Vi kontrollerer ikke CBS’ produktionsbeslutninger og henviser spørgsmål til CBS,” lyder det kort og godt fra en repræsentant fra Kamala Harris-kampagnen.

Mon ikke Donald Trump skal være glad for, at han ikke stillede op til interview med 60 Minutes?

For når vi nu har set, hvad CBS News gjorde med deres Kamala Harris-interview, er det helt oplagte spørgsmål jo:

Hvordan havde de mon svindlet, manipuleret og begået nederdrægtig anti-journalistik med deres Donald Trump-interview?

Gys!

CBS News har i skrivende stund, små tre døgn efter 60 Minutes-udsendelsen, fortsat ikke kommenteret sagen.

Hvem der dog bare var en flue på væggen i CBS-chefernes mødelokale netop nu.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN

How The Mighty Have Fallen.

New York Times, CNN, ABC News, Washington Post, MSNBC og mange, mange flere. Og nu kan CBS News’ hæderkronede aktualitetsflagskib, 60 Minutes, så også endegyldigt tilslutte sig de medier, der engang stod for journalistik, værdier, dokumentation, afdækning, objektivitet, afsløringer og ægte nysgerrig belysning af spændende aktuelle emner.

Engang. I dag står de for propaganda, dagsorden, ordreudførelse, løgne, manipulation og en evigt brusende strøm af bevidste udeladelser.

60 Minutes er (også) faldet.

Læs også: Medierne udstillet: Manipulation, propaganda og fordummelse

Vi fixer den i redigeringen

Optagelser, der blev sendt af CBS i søndagens aktualitetsprogram “Face the Nation” for at promovere mandagens “60 Minutes”-interview, viste Kamala Harris i en heftig gang sort snak på et spørgsmål fra 60 Minutes-værten Bill Whitaker. Emnet er Israel og Mellemøsten, og han spørger konkret hvorfor det virker som om, at den israelske premierminister Benjamin Netanyahu ikke lytter til USA.

Kamalas svar er meget langt og uforståeligt. Og hånen gik allerede på sociale medier over svarets grad af uforståelighed.

Det var søndag.

Vi spoler frem til mandagens udgave 60 Minutes.

60 Minutes-værten stiller det førnævnte spørgsmål, og nu svarer Kamala Harris helt anderledes. Et andet svar fra en helt anden sammenhæng tidligere i interviewet er blevet klippet ind. Nu er hendes svar kort, nogenlunde præcist og lyder meget bedre. Og ser meget bedre ud.

Du finder et informativt indslag på cirka 6 minutter fra Sky News Australia lige herunder. Indslaget viser både Kamala Harris’ svar fra teaseren og det svar, der er redigeret ind efterfølgende, samt kritikken, der er rejst af CBS News’ manipulerende redigering. De første cirka 2 minutter af videoen er det vigtigste, og de par minutter bør du lige tage.

Kamala Harris har gode forhold på 60 Minutes. Så gode forhold, at hendes ordsalat-svar kan trylles om til helt nye ord, der lyder meget bedre.

Redigeringens formål er at øge klarheden

Ved at bytte svar i Kamala Harris’ 60 Minutes-interview har CBS News forbrudt sig mod journalistisk etik, primært gennemsigtighed og nøjagtighed. Redigering skal konkret øge klarheden, ikke ændre den grundlæggende sandhed i et interview. Udskiftning af svar vildleder seerne om ægtheden af Harris’ udtalelser og underminerer den i forvejen sønderskudte tillid til medierne.

CBS News hævder at opretholde høje standarder for retfærdighed og objektivitet, så manipulationen modsiger deres erklærede værdier og beviser endnu engang, at de vigtigste ingredienser i den politiske rapportering i dag er partiskhed og en komplet mangel på troværdighed.

Læs også: Under angreb fra den 4. statsmagt: Hvornår siger du STOP?

Sandheden må vente – lige nu har vi travlt

Blande og matche spørgsmål og svar er ikke journalistik. Det er svindel.

Medierne skjuler det ikke engang mere. De er ligeglade. CBS News ved godt, at sagen bliver samlet op, og at den er meget, meget grim, men når nu bare langt de fleste amerikanere får det manipulerede interview at se, lever de med det. De er under ordrer for at gøre, hvad de kan for at få Kamala Harris til magten, eller måske snarere at holde Trump væk fra magten, så sådan er det.

Journalistisk etik, egne værdier, objektivitet, stræben efter sandheden – alt det kan vente til en anden god gang. Lige nu er der en dagsorden, der skal udføres. Og et manuskript, der skal læses op fra.

New York Post, Daily Mail med flere har efterspurgt kommentarer fra CBS News, der endnu ikke har ytret sig om svindlen i redigeringsrummet.

[email protected]k

Foto: X/CBS News

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN