Mandag den 12. maj faldt dom i sagen om en 59-årig vognmand fra Give, der i 2023 tippede flere tons kartofler af på begge sider af motorvejen over Storebælt. Og andre steder.
Den 59-årige vognmand hedder René Spang Jørgensen, og han blev af Retten i Svendborg idømt ubetinget fængsel i et år og ni måneder. Vi har flere eksempler på, at voldsforbrydere, der tæsker folk halvt ihjel, får mildere straffe end det. Selv seksualforbrydere, der ikke begår fuldbyrdet voldtægt, får mildere straffe.
Straffen i sig selv gjorde Psst! nysgerrig. Hvad med dig?
Desuden frakendes René Spang Jørgensen retten til at køre bil i fem år og seks måneder. Udover fængselsstraffen risikerer han konfiskation af det køretøj, der blev brugt under aktionen.
René Spang Jørgensen har gennem hele retssagen nægtet sig skyldig i overtrædelser af straffeloven, men erkendte dele af overtrædelserne under færdselsloven og selve handlingen med at aflæsse kartoflerne.
Han har anket dommen til Østre Landsret.
Modstand mod kilometerafgiften
René Spang Jørgensen, også kendt som “Kartoffelmanden”, udførte aktionen som en del af en bredere modstand mod kilometerafgiften, som pålægger lastbiler over 12 tons en afgift på ca. 1,3 kroner per kørt kilometer (udvidet til lastbiler/varevogne over 3,5 tons fra 2027, red.).
Aktionen sigtede også efter at gøre opmærksom på, at politikerne ifølge René Spang Jørgensen er ved afskære Øst- og Vestdanmark fra hinanden. Ifølge René Spang Jørgensen er der fra politisk side ikke taget højde fra de større afstande i Vestdanmark, hvor kilometerafgifter således vil blive en ekstra stor belastning.
Vognmændene, især dem i landbrugs- og fiskerisektoren, så afgiften som endnu en urimelig byrde, og Jørgensens holdning var (og er), at bureaukrati, klimavanvid og grønne afgifter truer landdistrikternes levegrundlag. René Spang Jørgensen forudser intet mindre end affolkning som konsekvens. Landsbyer med skoler, idræts- og kulturtilbud.
Han har mange gange udtrykt frustration over mange års heftigt stigende regulering (nye regler, nye love, nye regninger – skruen uden ende), og han har beskrevet aktionen som et forsøg på at sætte fokus på problemerne.
For han havde for længe siden konkluderet, at politikerne ikke lyttede.
Læs også: Psst! fylder 1 år: Resultaterne
Hvorfor ikke bare købe el-lastbiler?
René Spang Jørgensen hævder, at politikerne bevidst har overset infrastrukturen for el-lastbiler i Vestdanmark, og at manglen på ladestationer samt usikkerheden omkring tilskud gør det upraktisk for vognmænd at skifte til el-lastbiler.
Vestdanmark, med sin spredte befolkning og store transportbehov i landbrugs- og fiskerisektoren, kræver en mere målrettet udbygning af ladeinfrastruktur. Nordic Logistics Association (NLA) understreger, at der mangler tilstrækkelig kapacitet i elnettet, og at det kan tage flere år at få de nødvendige kommunale tilladelser og udføre gravearbejde til nye ladestationer. Det understøtter Renés frustration over, at infrastrukturen ikke er klar til at understøtte en hurtig omstilling til el-lastbiler i hans område.
El-lastbiler nævnes tit som en løsning, men i den praktiske virkelighed er løsningen ifølge René Spang Jørgensen fuldstændigt uholdbar. I en grad, så det ville være rent nonsens at investere i el-lastbiler.
Renés frustration afspejler en bredere problemstilling:
Den grønne omstilling af transportsektoren er fra politisk side ambitiøs, men implementeringen halter, især i regioner som Vestdanmark.
Politiske tiltag som kilometerbaserede CO2-afgifter og tilskudspuljer er designet til at fremme omstillingen, men de tager ikke højde for de praktiske og økonomiske realiteter for vognmænd. For eksempel kan CO2-afgiften på 1,3 kr. per kilometer for lastbiler over 12 tons (og fra 2027 over 3,5 tons) øge omkostningerne betydeligt for vognmænd, uden at infrastrukturen for alternativer som el-lastbiler er på plads.
Vognmændene anser kort sagt de mange tiltag som en straf for erhvervet frem for en støtte til omstilling.
Læs også: Efter Psst!s dækning: Fødevarestyrelsen ændrer informationen om Bovaer
Bagtæppet
Tilbage til aktionen, der foregik således:
Den 1. juni 2023 gennemførte Jørgensen og tre medgerningsmænd en koordineret aktion, hvor de aflæssede kartofler på tre steder:
Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og Vejle: Omkring kl. 04:30 blev det første læs kartofler dumpet på motorvejen.
Storebæltsbroen (vestgående retning): Omkring kl. 06:30 blev kartofler læsset af på lavbroen mod Fyn.
Storebæltsbroen (østgående retning): Senere samme morgen blev et yderligere læs tippet af på lavbroen mod Sjælland.
Retssagen mod Jørgensen og de tre medtiltalte begyndte den 17. marts 2025 ved Retten i Svendborg. Dommen blev udskudt fra 30. april til 12. maj 2025, da dommeren havde brug for mere tid til at vurdere sagen. Jørgensen blev i sidste ende tiltalt for flere lovovertrædelser, og kort fortalt slog Retten i Svendborg fast, at flere bestemmelser, som sjældent bliver taget i brug, er blevet overtrådt i sagen.
Det gælder for eksempel straffelovens paragraf 183, som handler om, at man med forsæt til skade på andres person eller formue har forvoldt en transportulykke.
Derudover er den 59-årige vognmand blevet dømt for at have “fremkaldt omfattende forstyrrelse” af et samfundsvigtigt færdselsknudepunkt (paragraf 193).
Og forvoldelse af nærliggende fare for andres liv eller førlighed (paragraf 252).
Men det med paragrafferne vender vi tilbage til.
Nu kender du bagtæppet.
Her får du (en lettere komprimeret version af) Psst!s snak med René Spang Jørgensen.
Læs også: Hånet, bagvasket og censureret under Covid-19: Nu skal han lede USAs øverste sundhedsagentur
René Spang Jørgensen siger, at han aldrig har haft intention om at skade andre mennesker (privatfoto).
Men hvad ved DU?
Hej René, tak fordi du ville tale med mig. Jeg tænker, at vi bare tager den fra starten.
”Jo, men jeg vil gerne lige høre noget om, hvad du ved.”
Altså, jeg har læst historierne om dig i medierne, så med alle de forbehold, der ligger i det, tror jeg nok, at jeg har forstået, hvad sagen handler om. Der er sikkert også meget, jeg ikke ved.
”Det er fint. Vi prøver.”
Det første jeg bemærker er, at du har fået en meget hård straf…
”Jo, men nu siger du meget hård. Ved du 100% hvordan aktionen er foregået?”
Det tror jeg. Men igen: Min viden kommer fra medierne. Så med forbehold.
”Ok, men problemet for de fleste danskere, er, at de ikke har fået det fulde billede. Langt fra. Så jeg vil gerne høre, hvad du ved. Det er ikke fordi, jeg ikke vil fortælle dig det, men det vil hjælpe vores snak på vej, hvis du fortæller mig, hvad du ved. Eller tror du ved.”
Fair. Du var med til at tippe tonsvis af kartofler ud på 3 forskellige steder. Og deriblandt to hele læs på Storebælt omkring klokken 6:30. Dit mål var ikke at bilerne skulle køre lige igennem, dit mål var at stoppe trafikken for at gøre opmærksom på den her nye CO2 kilometer-afgift. Det er vel kort fortalt den sag, jeg kender.
”Og har du sat dig ind i, hvordan jeg ville opnå det mål? At bilerne ikke skulle køre igennem?”
Det er jeg ikke sikker på, at jeg har læst noget konkret om, nej.
”Ok. For det er lige præcis der, at det allerstørste problem er.”
Hvordan det?
”Jeg havde jo ikke haft hjælpere med, hvis det var sådan, at jeg bare ville slå folk ihjel. Grunden til, at der var hjælpere med, var jo netop, at vi ville stoppe trafikken. Aftalen var, at når jeg tændte katastrofeblinket, skulle de trække op på siden af mig, og så skulle de ellers holde der. Og der skulle de bare blive indtil jeg dyttede, og så skulle de køre igen. Og det, jeg konkret gjorde, var at tage farten af hen over to kilometer, så jeg kunne holde øje med spejlene og se, at der blev længere og længere kø bagved. Der var ingen, der kunne komme forbi og folk begyndte jo at blinke og dytte. Og til sidst holdt vi stille. Vi fik bremset trafikken helt ned – og det skete alle tre steder.”
Ok, modtaget.
”Jeg har faktisk videoer af det – eller det vil sige, at de videoer er hos politiet. De ligger i sagen, og derfor kan jeg lige nu ikke bevise det. De videoer er blevet vist i retten – rigtigt mange gange. Det eneste sted, at trafikken ikke stoppede 100%, der kom vi ned på cirka 10 kilometer i timen, hvilket stort set er at holde stille.”
Læs også: Mette: Hadtale ødelægger demokratiet
Klaphatten, der ”hælder kartofler ud”
Hvad sker der så?
”Jeg tipper kartoflerne af og får dem spredt, så det ikke er alt for let at samle dem op igen, og så forsvinder vi. Jeg havde sørget for, at der var mulighed for en eventuel udrykning – fx en sygetransport – ville kunne komme forbi. Hvis folk altså havde holdt sig i køen. Når vi så er væk, finder en bil en smutvej igennem kartoflerne, og så begynder de alle sammen at køre den vej rundt. Og til sidst er køen jo væk. De første, der kører igennem, er jo faktisk dem, der bryder færdselsloven mest. I færdselsloven står der, at hvis du kommer til en ulykke, skal du sørge for, at det ikke udvikler sig.”
Ok, så nu ved jeg, at trafikken har holdt stille. Hvorfor er det så vigtigt?
”Det er først efter at bunken af kartofler er væk, at de begynder at køre hurtigt igennem. Men på intet tidspunkt har det været farligt. De kunne ikke få et eneste vidne, der har været indkaldt i sagen, til at sige, at det havde været farligt. En motorsagkyndig har sagt, at det ikke var spor farligt, det kunne lige så godt have været hagl, der var kommet ned. Og det havde faktisk været mere farligt, for med hagl havde man ikke kunnet trække ud for at finde fast greb i vejen.”
Modtaget.
”Så når du så får det her at vide, hvad tænker du så?”
Jeg tænker, at du siger, at du ikke har villet skade nogen.
”Det er lige præcis det, der er problemet i Danmark. De har alle hørt historien om den klaphat, der kører og hælder kartofler ud og udsætter andre for fare. Men det modsatte er tilfældet. Alt var gennemtænkt med henblik på, at ingen skulle komme galt afsted.”
Læs også: Klimapolitisk kogalskab: Oksekød steget 117 procent på 4 år
En politisk dom
Du er blevet dømt for med vilje at ville gøre skade på andre mennesker…?
”Lige nøjagtigt. Men du kender jo godt medierne, og du har selv lige nævnt det: At du har fået opfattelsen af, at jeg bare har kørt og hældt kartofler ud. Det var din opfattelse, da du ringede til mig.”
Ja.
”Hvordan ændrer vi det?”
Mit bud er, at vi fortæller historien.
”Det lyder godt. Det vil jeg være glad for.”
Du er jo stillet op forskellige steder, og har udtalt dig til blandt andre TV 2. Fortæller du selv din historie godt nok?
”Jamen altså, så sent som mandag den 12. maj blev jeg interviewet af Josephine fra TV 2, og jeg siger igen og igen til hende, at trafikken stod stille. Jeg siger det også på kamera. Flere gange. Men i teksten er det klippet ud, og i indslaget er det klippet ud. Jeg tror, at jeg sagde det 10 gange, men det vil de ikke have med.”
Hvorfor ikke, tror du?
”Arh, altså, jeg har læst det, du skriver, og du kender jo godt medierne, og hvem de adlyder, så skal vi ikke lade den blive ved det?”
Har du fået sådan en hård dom, fordi dine handlinger handler om CO2 og klima, tror du?
”Det er en politisk dom, ja, selvfølgelig er det det. Det kommer ovenfra. Nu kan der gå to år, før sagen kommer i Landsretten, og så er jeg parkeret på sidelinjen imens. Og andre kan se, hvad der sker, når man skrider til handling, som jeg gjorde. Det er der god afskrækkelsesværdi i.”
Nu parkerer man mig i to år
Vi forlader samtalen her, og så lader vi til sidst René Spang Jørgensen fortælle en opsigtsvækkende tilføjelse til sin egen historie. For ifølge René ved ALLE, at sagen kommer til at falde fra hinanden i Landsretten.
Ifølge René Spang Jørgensen er der nemlig en så åbenlys fejltagelse i hans dom, at den med sikkerhed ikke kommer til at stå.
”Jeg er blevet dømt for både straffelovens paragraf 183 og 184. Og under sagen var forsvarer, anklager og dommer enige om, at det kan man ikke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Det var først, da jeg så dommen, at jeg blev klar over, at begge punkter indgik. Det ved alle er forkert, og det kommer i hvert fald ikke til at stå.”
Det er underligt. Hvad betyder det, tror du?
”Jamen, nu parkerer man mig i to år, og straffer mig med ikke at have kørekort og ligesom bare være i venteposition. Og andre, der går rundt med nogle af de samme tanker, som jeg har, har da fået noget at tænke over. Jeg kan da godt forstå, at de ikke skal nyde noget af det. Derfor. Det er en gratis omgang.”
Det skal blive spændende at se om René Spang Jørgensen har ret. Psst! vil holde øje med sagen.
Psst! siger mange tak til René Spang Jørgensen for sin tid, sine svar og sin udfordring af, hvad Psst! egentligt vidste.
***
Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.
Du kan også støtte Psst! her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
Foto: Privat.