Tuckers Carlsons interview med Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov er ude. Det varer cirka 80 minutter.

Du kan se hele interviewet på Tucker Carlsons profil på X – den finder du lige her.

Screenshot af opslaget her:

Tucker Carlson har selv delt interviewet op i følgende emner/spørgsmål med tilhørende tidskoder, som du bare kan trykke på for at blive taget direkte hen til dit udvalgte punkt i interviewet:

  • Er USA i krig med Rusland?
  • Ruslands budskab til Vesten gennem hypersoniske våben.
  • Foregår der samtaler mellem Rusland og USA?
  • Hvor mange er døde i krigen mellem Ukraine og Rusland?
  • Hvad skal der til for at afslutte krigen?
  • Hvad skete der med Alexej Navalnyj?
  • Boris Johnson ønsker, at krigen skal fortsætte.
  • Sanktionerne mod Rusland.
  • Alliancen mellem Kina og Rusland.
  • Hvem træffer beslutninger om udenrigspolitik i USA?
  • Biden skubber USA mod atomkrig, før Trump tiltræder.
  • Hvad sker der i Syrien?
  • Lavrovs tanker om Trump.

Læs også: “Tættere på atomkrig end nogensinde før”

Første udvalgte nedslag: Hybridkrig

Psst! oversætter her efter bedste evne her det første spørgsmål og Lavrovs svar:

(Tidskode: 0:00)

Tucker: “Minister Lavrov, tak fordi du deltager i dette. Mener du, at USA og Rusland er i krig med hinanden lige nu?

Lavrov: Det vil jeg ikke sige. Og under alle omstændigheder er det ikke det, vi ønsker. Vi ønsker at have normale relationer med alle vores naboer og generelt med alle lande, især med et stort land som USA. Præsident Vladimir Putin har gentagne gange udtrykt sin respekt for det amerikanske folk, for USA’s historie og for landets resultater i verden, og vi ser ingen grund til, at Rusland og USA ikke skulle kunne samarbejde til gavn for universet.

Tucker: Men USA finansierer en konflikt, som I er involveret i, og tillader nu angreb på Rusland selv. Udgør det ikke en krig?

Lavrov: Officielt er vi ikke i krig. Men det, der foregår i Ukraine, kaldes af nogle en hybridkrig. Jeg vil også kalde det en hybridkrig. Det er tydeligt, at ukrainerne ikke ville være i stand til at gøre det, de gør, med langtrækkende moderne våben uden direkte deltagelse af amerikansk militærpersonale. Og det er farligt, uden tvivl.

Vi ønsker ikke at forværre situationen, men eftersom ATACMS og andre langtrækkende våben bruges mod det russiske fastland, sender vi signaler. Vi håber, at det seneste signal, som vi gav for et par uger siden med det nye våbensystem kaldet Oreshnik, blev taget alvorligt.

Vi ved dog også, at nogle embedsmænd i Pentagon og andre steder, herunder NATO, for nylig er begyndt at sige ting som, at NATO er en defensiv alliance, men at man nogle gange kan angribe først, fordi angreb er det bedste forsvar. Andre, som Thomas Buchanan fra STRATCOM, har udtalt noget, der åbner mulighed for en begrænset udveksling af atomangreb.

Den slags trusler er virkelig bekymrende. For hvis de følger den logik, som nogle vestlige aktører har fremsat for nylig – nemlig at man ikke skal tro på, at Rusland har røde linjer, fordi de konstant flyttes – så er det en meget alvorlig fejltagelse. Det er, hvad jeg gerne vil sige som svar på dette spørgsmål.

Nedslag nummer 2: Det vigtigste er at undgå atomkrig

(Tidskode: 12:57)

Tucker: Jeg vil gerne vende tilbage til det, du nævnte tidligere om introduktionen eller fremvisningen af det hypersoniske våbensystem, som du sagde var et signal til Vesten. Hvilket signal præcist? Jeg tror, mange amerikanere er ikke engang klar over, at dette skete. Hvilket budskab sendte I ved at vise det til verden?

Lavrov: Budskabet er, at USA og dets allierede, som også leverer disse langtrækkende våben til Kiev-regimet, skal forstå, at vi er klar til at bruge alle midler for at forhindre dem i at opnå, hvad de kalder et strategisk nederlag for Rusland.

De kæmper for at bevare deres hegemoni (ifølge lex.dk er det oldgræsk ord for overherredømme, red.) over verden, over ethvert land, enhver region, enhver kontinent. Vi kæmper for vores legitime sikkerhedsinteresser. For eksempel nævner de 1991-grænserne. Lindsey Graham, som for nylig besøgte Vladimir Zelensky for endnu en samtale, sagde åbent i hans nærvær, at Ukraine er meget rigt på sjældne jordarter, og at de ikke kan overlade denne rigdom til russerne. Vi må tage det. Vi kæmper.

De kæmper for et regime, som er klar til at sælge eller overdrage alle sine natur- og menneskelige ressourcer til Vesten. Vi kæmper for de mennesker, der har boet på disse områder, hvis forfædre har udviklet jorden, bygget byer og fabrikker i århundreder. Vi bekymrer os om mennesker, ikke om naturressourcer, som nogen i USA gerne vil eje, mens ukrainerne blot skal fungere som tjenere for disse ressourcer.

Så budskabet, vi ønskede at sende ved at teste dette hypersoniske system i praksis, er, at vi er klar til at gøre hvad som helst for at forsvare vores legitime interesser.

Vi hader selv tanken om en krig med USA, der kunne få en atomar karakter. Vores militære doktrin siger, at det vigtigste er at undgå atomkrig. Og det var os, der i januar 2022 tog initiativ til en fælles erklæring fra lederne af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, som sagde, at vi vil gøre alt for at undgå en konfrontation mellem os og respektere hinandens sikkerhedsinteresser. Dette var vores initiativ.

Ruslands sikkerhedsinteresser blev fuldstændig ignoreret, da de afviste vores forslag om at indgå en traktat om sikkerhedsgarantier for Rusland og Ukraine i forbindelse med sameksistens og under betingelse af, at Ukraine aldrig bliver medlem af NATO eller nogen anden militærblok. Disse sikkerhedsinteresser blev præsenteret for Vesten, NATO og USA i december 2021. Vi diskuterede dem flere gange, herunder under mit møde med Antony Blinken i Genève i januar 2022. Og de blev afvist.

Vi vil naturligvis gerne undgå misforståelser. Men eftersom nogle mennesker i Washington, London og Bruxelles ikke synes at være i stand til at forstå, vil vi sende yderligere signaler, hvis de ikke drager de nødvendige konklusioner.

***

[email protected]

Fotos: TCN,com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN

Tucker Carlson er endnu engang draget til Moskva, og denne gang skal den amerikanske tv-vært interviewe den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov. Det fremgår af en trailer på TCN (Tucker Carlson Network), som også er blevet delt på sociale medier.

I traileren nævner Tucker Carlson den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, i konteksten af de forværrede diplomatiske relationer mellem USA og Rusland. Han kritiserer, at Blinken og andre vestlige ledere har reduceret og/eller helt afbrudt kommunikationen med Rusland, hvilket Carlson fremhæver som farligt i en tid med stigende spændinger og risiko for konflikt.

“Krisen med Rusland er kun accelereret, siden vi var her sidst. Den har nået sit højdepunkt i ugerne efter, at Trump er blevet valgt. I den tid, for bare et par uger siden, affyrede Biden-administrationen via amerikanske tropper missiler ind i Rusland, der dræbte mindst et dusin russiske soldater. Så vi er, hvilket de fleste er uvidende om, i en ‘hot war’ med Rusland. En udeklareret krig, som de fleste amerikanere ikke ønsker, men som sker,” siger Tucker Carlson.

Læs også: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

Den unævnelige risiko

Tucker Carlson introducerer i traileren interviewet med Sergej Lavrov, hvor han beskriver samtalen som en sjælden mulighed for at høre Ruslands perspektiv fra en af de højeste regeringsfigurer. Han fokuserer på den aktuelle verdenspolitiske situation, herunder Ruslands krig i Ukraine, og de vestlige landes reaktion på konflikten.

Tucker Carlson nævner i traileren, at verden befinder sig i en usædvanligt farlig situation, hvor vi er tættere på en atomkrig, end vi har nogensinde har været. Og det gælder også Cubakrisen i 1962, som der ellers synes at være enighed om var det farligste tidspunkt for verden i forhold til en altødelæggende atomkrig.

Tucker Carlson understreger alvoren af den globale spænding og fremhæver, hvordan denne risiko ikke bliver diskuteret nok i mainstream-medier eller på politisk plan i Vesten.

Tilbage i februar lavede Tucker Carlson et opsigtsvækkende interview med Ruslands præsident Vladimir Putin. Det var første gang siden invasionen af Ukraine, at præsidenten gav et interview med en vestlig journalist, og et samlet mediekorps rasede mod Tucker Carlson allerede før interviewet blev sendt. Alverdens beskyldninger imod Tucker Carlson om at være en russisk agent, Putin-elsker og mere i den stil blev affyret fra den bredeste af alle medie-fronter, men de beskyldninger har fortsat ikke set skyggen af belæg.

Se traileren til interviewet lige her

[email protected]

Fotos: TCN,com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN