Tuckers Carlsons interview med Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov er ude. Det varer cirka 80 minutter.
Du kan se hele interviewet på Tucker Carlsons profil på X – den finder du lige her.
Screenshot af opslaget her:
Tucker Carlson har selv delt interviewet op i følgende emner/spørgsmål med tilhørende tidskoder, som du bare kan trykke på for at blive taget direkte hen til dit udvalgte punkt i interviewet:
- Er USA i krig med Rusland?
- Ruslands budskab til Vesten gennem hypersoniske våben.
- Foregår der samtaler mellem Rusland og USA?
- Hvor mange er døde i krigen mellem Ukraine og Rusland?
- Hvad skal der til for at afslutte krigen?
- Hvad skete der med Alexej Navalnyj?
- Boris Johnson ønsker, at krigen skal fortsætte.
- Sanktionerne mod Rusland.
- Alliancen mellem Kina og Rusland.
- Hvem træffer beslutninger om udenrigspolitik i USA?
- Biden skubber USA mod atomkrig, før Trump tiltræder.
- Hvad sker der i Syrien?
- Lavrovs tanker om Trump.
Læs også: “Tættere på atomkrig end nogensinde før”
Første udvalgte nedslag: Hybridkrig
Psst! oversætter her efter bedste evne her det første spørgsmål og Lavrovs svar:
(Tidskode: 0:00)
Tucker: “Minister Lavrov, tak fordi du deltager i dette. Mener du, at USA og Rusland er i krig med hinanden lige nu?
Lavrov: Det vil jeg ikke sige. Og under alle omstændigheder er det ikke det, vi ønsker. Vi ønsker at have normale relationer med alle vores naboer og generelt med alle lande, især med et stort land som USA. Præsident Vladimir Putin har gentagne gange udtrykt sin respekt for det amerikanske folk, for USA’s historie og for landets resultater i verden, og vi ser ingen grund til, at Rusland og USA ikke skulle kunne samarbejde til gavn for universet.
Tucker: Men USA finansierer en konflikt, som I er involveret i, og tillader nu angreb på Rusland selv. Udgør det ikke en krig?
Lavrov: Officielt er vi ikke i krig. Men det, der foregår i Ukraine, kaldes af nogle en hybridkrig. Jeg vil også kalde det en hybridkrig. Det er tydeligt, at ukrainerne ikke ville være i stand til at gøre det, de gør, med langtrækkende moderne våben uden direkte deltagelse af amerikansk militærpersonale. Og det er farligt, uden tvivl.
Vi ønsker ikke at forværre situationen, men eftersom ATACMS og andre langtrækkende våben bruges mod det russiske fastland, sender vi signaler. Vi håber, at det seneste signal, som vi gav for et par uger siden med det nye våbensystem kaldet Oreshnik, blev taget alvorligt.
Vi ved dog også, at nogle embedsmænd i Pentagon og andre steder, herunder NATO, for nylig er begyndt at sige ting som, at NATO er en defensiv alliance, men at man nogle gange kan angribe først, fordi angreb er det bedste forsvar. Andre, som Thomas Buchanan fra STRATCOM, har udtalt noget, der åbner mulighed for en begrænset udveksling af atomangreb.
Den slags trusler er virkelig bekymrende. For hvis de følger den logik, som nogle vestlige aktører har fremsat for nylig – nemlig at man ikke skal tro på, at Rusland har røde linjer, fordi de konstant flyttes – så er det en meget alvorlig fejltagelse. Det er, hvad jeg gerne vil sige som svar på dette spørgsmål.
Nedslag nummer 2: Det vigtigste er at undgå atomkrig
(Tidskode: 12:57)
Tucker: Jeg vil gerne vende tilbage til det, du nævnte tidligere om introduktionen eller fremvisningen af det hypersoniske våbensystem, som du sagde var et signal til Vesten. Hvilket signal præcist? Jeg tror, mange amerikanere er ikke engang klar over, at dette skete. Hvilket budskab sendte I ved at vise det til verden?
Lavrov: Budskabet er, at USA og dets allierede, som også leverer disse langtrækkende våben til Kiev-regimet, skal forstå, at vi er klar til at bruge alle midler for at forhindre dem i at opnå, hvad de kalder et strategisk nederlag for Rusland.
De kæmper for at bevare deres hegemoni (ifølge lex.dk er det oldgræsk ord for overherredømme, red.) over verden, over ethvert land, enhver region, enhver kontinent. Vi kæmper for vores legitime sikkerhedsinteresser. For eksempel nævner de 1991-grænserne. Lindsey Graham, som for nylig besøgte Vladimir Zelensky for endnu en samtale, sagde åbent i hans nærvær, at Ukraine er meget rigt på sjældne jordarter, og at de ikke kan overlade denne rigdom til russerne. Vi må tage det. Vi kæmper.
De kæmper for et regime, som er klar til at sælge eller overdrage alle sine natur- og menneskelige ressourcer til Vesten. Vi kæmper for de mennesker, der har boet på disse områder, hvis forfædre har udviklet jorden, bygget byer og fabrikker i århundreder. Vi bekymrer os om mennesker, ikke om naturressourcer, som nogen i USA gerne vil eje, mens ukrainerne blot skal fungere som tjenere for disse ressourcer.
Så budskabet, vi ønskede at sende ved at teste dette hypersoniske system i praksis, er, at vi er klar til at gøre hvad som helst for at forsvare vores legitime interesser.
Vi hader selv tanken om en krig med USA, der kunne få en atomar karakter. Vores militære doktrin siger, at det vigtigste er at undgå atomkrig. Og det var os, der i januar 2022 tog initiativ til en fælles erklæring fra lederne af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, som sagde, at vi vil gøre alt for at undgå en konfrontation mellem os og respektere hinandens sikkerhedsinteresser. Dette var vores initiativ.
Ruslands sikkerhedsinteresser blev fuldstændig ignoreret, da de afviste vores forslag om at indgå en traktat om sikkerhedsgarantier for Rusland og Ukraine i forbindelse med sameksistens og under betingelse af, at Ukraine aldrig bliver medlem af NATO eller nogen anden militærblok. Disse sikkerhedsinteresser blev præsenteret for Vesten, NATO og USA i december 2021. Vi diskuterede dem flere gange, herunder under mit møde med Antony Blinken i Genève i januar 2022. Og de blev afvist.
Vi vil naturligvis gerne undgå misforståelser. Men eftersom nogle mennesker i Washington, London og Bruxelles ikke synes at være i stand til at forstå, vil vi sende yderligere signaler, hvis de ikke drager de nødvendige konklusioner.
***
Fotos: TCN,com