Baronen af Øresund: Jeg ville gerne fortælle historien om, at vores skattepenge går til venstreradikale NGO’er

Baronen af Øresund er en profil, der i løbet af et par år har vokset sig stor på det sociale medie X.

Han er tydeligt højreorienteret. Han forfatter egne opslag og kommenterer andres på en måde, så det er til at forstå, at han ikke er fan af statsminister Mette Frederiksen og venstrefløjen i det hele taget.

I forhold til amerikansk politik og kultur, er det meget klart, at han ikke tilhører de 96 procent af danskerne, der ifølge en undersøgelse før det amerikanske valg i 2024, ville have stemt på Kamala Harris – havde de haft chancen.

Mønsteret er det samme, når det handler om Europa og EU (hvilket ikke er det samme). Han hepper på AfD i Tyskland, Le Pen i Frankrig og så ellers videre derudaf.

Emnerne handler ofte om remigration, masseindvandring, socialisme, offentligt spild og en statsforvaltning, der ikke lever op til sit ansvar.

Over sommeren 2026 gik Baronen af Øresund fra at være en forholdsvist normal størrelse profil med 5000-6000 følgere til at blive et af de mest omtalte navne i den danske debat. Han var i vælten – udtrykt meget forsigtigt.

Det skete på baggrund af, at Baronen af Øresund havde gravet i Danmarks udviklingsbistand (cirka 23 milliarder kroner årligt). Han delte konkrete, offentligt tilgængelige, projekter. Som for eksempel: Barnevognsmarcher på Mors Dag arrangeret af Sex & Samfund, rap-konkurrencer om orangutanger for 6.-klasser, undervisningsmateriale om transkønnede i Indien og store bevillinger til NGO’er som Global Aktion.

Derfra gik det ellers løs.

Gennemgangen af ulandsbistanden førte direkte til en medvirken i B.T.-podcasten “Borgerlig Tabloid” (LINK), og den efterfølgende debat om at give en anonym ekstrem stemme platform.

Så dukkede Baronessen af Nilen op, og viste sig at være en NGO-pressechef i en ualmindelig dårlig forklædning.

Så forsvandt Baronen af Øresunds anonymitet – og hans borgerlige navn blev pludselig blæst ud til højre og venstre, og medierne opsøgte ham på privatadressen.

Så kom politianmeldelser og den store “Fuck alle”-tråd.

Psst! har talt med Baronen af Øresund – et stort interview – med det ambitiøse mål om at fortælle hele historien og samtidigt få stillet nogle ægte nysgerrige spørgsmål. Til det ene, det andet og det tredje.

Det, du læser her, er del 1 ud af 2.

Du kan støtte Psst!: Tilmeld dig nyhedsbrevet og få et 100% uafhængigt journalistisk produkt. Eller støt direkte på Mobilepay 0176RE.

Denne gang tog det fart

Nu skal du høre fra Baronen af Øresund selv. Psst! stiller løbende spørgsmål, og Baronen af Øresund svarer. Der vil være skåret en del fra – ellers ville en samtale på cirka halvanden time skulle blive til 10-12 kapitler, og det er der formodentlig ingen, der ønsker.

Lad os starte med afsløringerne af de danske NGO’er. Hvordan fandt du det, og hvorfor ledte du?

”Jeg har faktisk postet noget om det helt tilbage i foråret 2025. Der laver jeg en gennemgang af nogle af de her strategiske partnerskaber under Danida – altså nogle af de her store NGO’er, der hvert år modtager enorme midler. Der er jo de her 16-18 NGO’er, der modtager rundt regnet halvanden milliard kroner om året. Og i december 2025 går jeg i dybden med civilsamfundspuljen – også under Danida – og det blev også til en del opslag. Så det er et område, jeg har undersøgt længe. På den måde kan du sige, at de opslag, der kom hen over sommeren, egentlig bare er en forlængelse af noget af det, som jeg allerede har lavet, men denne gang tog det så bare fart.”

Hvorfor lige det emne? Du må have truffet en bevidst beslutning om, at lige præcis det emne er værd at grave i…?

”Det er klart et samspil af flere interesser. For det første betragter jeg jo mig selv som national-libertarianer, hvilket kort fortalt betyder, at jeg er imod en stor stat, store skatter, afgifter og hvad har vi. Derfor er jeg selvfølgelig interesseret i spørgsmålet om hvad vi så bruger vores penge på. For det andet har jeg jo undersøgt emnet længe, og vidste derfor, at de organisationer/NGO’er, der modtager de store midler, er ekstremt venstreorienterede. Stort set alle sammen. Så fra min side var det også et ønske om at kortlægge, at vi betaler en masse penge i skat for at en masse venstreorienterede organisationer fører politiske kampagner. Det er i mine øjne stærkt uholdbart. Jeg ville gerne fortælle historien om, at vores skattepenge går til venstreradikale NGO’er, og så ellers konkretisere, hvad pengene rent faktisk går til.”

Hvis du nu – ud af alle de eksempler, du har afdækket – skulle fremhæve et par stykker: Hvad står for dig som de værste eksempler? Og hvorfor dem?

”Jeg er måske nok lidt farvet, også ud fra den respons, som de forskellige konkrete eksempler har afstedkommet. Men jeg synes, at et af de eksempler, der er blevet ret ikonisk, er den her barnevognsmarch, der blev arrangeret af Sex & Samfund. Den historie illustrerer godt, hvor skørt det er, for det handler om, at der er blevet brugt cirka 2 millioner kroner på at invitere danske forældre til en barnevognsmarch. Der blev brugt 100.000 kroner på reklameannoncer, løn til personale og hele apparatet bag det her event, der i mine øjne lige så godt kunne være arrangeret gratis på Facebook. De ville gerne sætte fokus på børnedødelighed, men hvordan hjælper det kvinden i Uganda, at vi bruger 2 millioner kroner på, at Poul og Birthe går en tur med barnevognen i Danmark? Få det gerne til at give mening.”

Hvad er dit andet eksempel?

”Så vil jeg vælge komikken. Og der har vi den her orangutang-rap-konkurrence fra NGO’en Red Orangutangen. Der blev brugt 800.000 kroner på, at der skulle udarbejdes nogle sange af nogle 6. klasser rundt om i Danmark. Det var ikke alle 6. klasser – langt fra – men nogle udvalgte. De her 6. klasser skulle så lave nogle sange, og vinderen af konkurrencen fik så lov til at indspille den her sang, der så blev lagt på YouTube og diverse tjenester. Den handler om at redde orangutangen på den indonesiske ø, der hedder Borneo. Her gik diskussionen så efterfølgende blandt andet på, om det ikke ville have været en ide at købe bananer for 800.000 kroner i stedet for. Så havde aberne da i det mindste fået noget ud af det.”

Læs også: Mediernes manus: Da islamistisk terror blev til “højreekstremisme”

”Frås og misbrug”

På X taler du om ”frås og misbrug af vores skattekroner”- det er et citat. Frås tror jeg de fleste hurtigt vil være enige i. Men misbrug er noget helt andet. Så misbrug hvordan?

”Misbrug forbinder man vel normalt med noget kriminelt, og det er ikke sådan, jeg mener det. Grunden til, at jeg bruger ordet ”misbrug”, er fordi, at man bruger nogle penge, som ikke er ens egne. Det er andres penge, som man klatter væk på skøre tiltag og projekter, som ofte har en klar politisk agenda. Men der er et dybere lag i forklaringen på, hvorfor jeg bruger ordet misbrug. Det er, at der i den her NGO-verden er et kammerateri. Det handler mere om hvem der er gode venner med hvem end om, hvad pengene konkret kan gøre af gavn. De kender hinanden på kryds og tværs, de har alle de rigtige poster i forhold til, når midlerne skal uddeles, og de er bare meget tydeligt på samme side i en politisk kamp. Det er i mine øjne misbrug af vores skattepenge.”

Balladen omkring din person startede umiddelbart efter dine afsløringer – for eksempel nogle af de konkrete eksempler, du har nævnt her. Du var i B.T.’s podcast Borgerlig Tabloid, og så skete der noget. Presselogen, DR og mange andre medier svømmede i præcis samme retning, og det hele handlede om, at B.T. havde brugt dig som anonym kilde – altså som Baronen af Øresund. Det var de meget vrede på B.T. over. Det handlede ikke – overhovedet ikke – om de konkrete afsløringer, du kom med. Hvordan oplevede du det?

”Det var faktisk noget, jeg havde forventet. De etablerede medier føler stærkt, at kun de har retten til at fortælle de historier, der er relevante for danskerne. Når B.T. så hiver en som mig ind i nyhedsdækningen, føler de, at det er en trussel mod deres position. For når de kan hive en ind, kan de så også hive den næste ind. Alt, hvad der bidrager den mindste smule til at formindske etablerede mediers relevans, reagerer de kraftigt på. Det handler ikke det mindste om, at jeg er anonym, det handler først og fremmest om, at jeg ikke er en del af det etablerede medielandskab. Derfor er jeg en trussel.”

Var der nogle medier, der i hele denne proces på noget som helst tidspunkt, gav udtryk for, at de ønskede at blive klogere på de konkrete sager, du havde lagt frem? Altså substansen…?

”Nej, det var kun B.T.. 100 procent. Jeg var i kontakt med DR, TV 2 og flere, men det handlede altid om jeg havde nogle kommentarer til det, som de enten havde lavet, eller var i gang med at lave. Og så var der Radio 4, der spurgte om et interview, men det handlede også om, hvorfor jeg havde valgt anonymiteten. Så nej, ingen medier viste den mindste interesse for udviklingsbistanden og de konkrete sager.”

Så skal jeg lige være helt sikker: Ikke et eneste af vores etablerede medier, der i stor stil er afhængige af skatteyderbetalt mediestøtte, har – på noget tidspunkt – været nysgerrige i forhold til de konkrete afsløringer?

”Nej, ikke udover B.T. Så kan man sige, at i programmerne, som for eksempel Presselogen og Radio 4 har lavet, der har for eksempel siddet en eller anden panel-deltager og sagt noget i stil med, at ”vi kan godt diskutere udviklingsbistanden”, men det bliver jo en sidebemærkning, og på ingen måde det, som programmet handler om.”

Jeg bemærkede også, at der i de programmer, som du henviser til, blev sagt, at ”jamen, de historier kunne vi jo selv have lavet”. Ærgerligt, at de så ikke gjorde det. Eller hvad?

”Det gjorde de ikke, nej. Den reelle interesse for de konkrete eksempler var der ikke.”

Så spørger jeg igen: Hvorfor blev du og anonymiteten historien her i stedet for udviklingsbistanden, tror du?

”Det var det, de kunne angribe – qua at de ikke kendte min identitet. De kunne også have angrebet, at jeg opererer på X, og at det, jeg laver, er borgerjournalistik, men hvis de gjorde det, ville det jo være det samme som at indrømme deres frygt for at blive gjort overflødige. Eller i hvert fald mindre betydningsfulde. Og det ville de selvfølgelig aldrig gøre.”

Læs også: EU-revisorer slår alarm: Hvor er corona-pengene?

At være eller ikke at være – ekstrem

Pressen og mange andre, der også begår sig i det politiske Danmark, kalder dig konsekvent for ”højreekstrem”, ”anonym” og ”truende”. Det er klart de ord, der bliver benyttet mest, når de skal beskrive dig. Så er du det? Er du højreekstrem?

”Ja, hvis man spørger dem ude på venstrefløjen, så er jeg jo.”

Men nu spørger jeg dig. Er du – ifølge din egen definition – højreekstrem?

”Nej, på ingen måde. Jeg er ekstremt højreorienteret. Jeg er libertarianer, og jeg går ind for en minimalstat. Jeg køber ikke ind på den der med, at hvis du er kritisk over for indvandring, så er du automatisk ’højreekstrem’. Se på et parti som Dansk Folkeparti. Det er i mine øjne et parti, der minder meget om Socialdemokratiet, den eneste store forskel på de to partier er indvandringsspørgsmålet. Den her evige beskyldning om, at jeg er så højreekstrem, kommer nærmest automatisk i og med, at jeg har nogle markante holdninger til indvandring og remigration ikke mindst,” siger Baronen af Øresund, og uddyber selv:

”At være højreekstrem – eller bare ”ekstrem” på anden vis, det er jo et ord, der bliver misbrugt hele tiden. Hvis man er ægte ekstrem, tager man ekstreme midler i brug for at opnå sit mål eller sin politik. Det kan være vold eller andre antidemokratiske virkemidler. Det er sand ekstremisme, og sådan noget står jeg ikke for, eller går ind for. På nogen som helst måde. Der er jo nogle, der mener, at jeg har nogle hårde og kontante meninger om indvandring, men det er jo ikke fordi, at jeg mener, at indvandrere skal stilles op af en mur og skydes. Tværtimod mener jeg, at omvæltning skal ske efter de demokratiske spilleregler, der nu engang eksisterer.”

Læs også: Medierne går gyldne tider i møde – på din regning

Det, der mangler

Her sætter vi interviewet på pause.

I del 2 kan du læse om:

• Anonymiteten, der pludselig forsvandt. Hvad der skete i den forbindelse. Og hvordan det var.  
• Baronen af Øresunds (efterhånden) berømte citat om, at ”alle muslimer skal ud af Danmark”. Mener han virkelig det? Uddybning påkrævet.
• Baronessen af Nilen, der viste sig at være en NGO-pressechef i en amatøragtig forklædning. Hvad i alverden handlede al den polemik lige om?
• ”Venstrefløjsere” og ”retards”, der er en del af Baronen af Øresunds faste sprogbrug.
• Den store ”Fuck alle”-tråd.
• Og en mere filosofisk indgang i forhold til, om alt virkelig kan gøres op i højre-venstre på det politiske spektrum.

Inden længe på Psst!, der allerede nu siger mange tak til Baronen af Øresund.

**

KONTAKT PSST! Har du en historie om Covid-19-vaccinen og graviditet, som du mener, at Psst! bør kende? Så skriv til [email protected], så tager vi en snak om det.

Foto: Privat (Baronen af Øresunds profilbillede på X)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her.

Eller du kan støtte direkte her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X