De samme 10 spørgsmål: SSIs svar

Kapitel 4 af Psst!s serie, der stiller 10 enkle spørgsmål om Covid-19-vaccinen til de aktører, du kender fra Covid-19-debatten. Vi kalder serien for ‘De samme 10 spørgsmål’. Statens Serum Institut (SSI) svarer nu.

barn-c19-vax-sloeret-bange-snip-deposit

Konceptet er enkelt: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde. Vi flytter ikke ét komma.

Læs også: De samme 10 spørgsmål kap. 1

Og: Lægemiddelstyrelsens svar

Og: Frederik Schaltz-Buchholzers svar

Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her i maj 2024?

Vi kan afsløre, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. De næste kapitler i serien vil tydeliggøre hvor enorm uenigheden er.

Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.

Statens Serum Institut (SSI) svarer nu. Der er desværre ingen repræsentant for SSI at citere, så SSI som institution er, ligesom Lægemiddelstyrelsen var, afsender.

SSI svarer nu på ‘de samme 10 spørgsmål’

De 10 spørgsmål:

1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?
Der findes omfattende dokumentation for, at vaccinerne er effektive og sikre.

Vaccinerne er blevet anvendt til millioner af mennesker verden over, og lægemiddelmyndighederne, herunder Lægemiddelstyrelsen i Danmark, har overvåget sikkerheden, siden de blev udviklet og taget i brug. På Statens Serum Institut (SSI), har vi løbende vurderet vaccinernes effektivitet.

Uddybning: Du kan finde information om covid-19 vaccination på SSI’s hjemmeside Covid-19-vaccination (ssi.dk), hvor der også forefindes information om Vaccineeffektivitet (ssi.dk).

2: I dag (maj 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Vaccinerne er dokumenteret sikre og effektive i forhold til både for ældre mennesker og for gravide. Vi henviser til Lægemiddelstyrelsen for uddybning.

De danske anbefalinger flugter med anbefalinger fra internationale sundhedsmyndigheder som ECDC og WHO.

SSI har spørgsmål-svar på hjemmesiden: Spørgsmål og svar om covid-19-vaccination (ssi.dk)

3: I Danmark var 5-11-årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Anbefaling af målgrupper til programmet ligger udenfor SSI’s ressortområde.  Vi henviser til koncernens øvrige instanser

4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?

Anbefaling af målgrupper til programmet ligger udenfor SSI’s ressortområde. Vi henviser til koncernens øvrige instanser.

5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Vurdering af produktsikkerhed ligger udenfor SSI’s ressortområde. Vi henviser til Lægemiddelstyrelsen.

6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Det er ikke korrekt. Vaccinerne har været igennem lægemiddelmyndighedernes regulatoriske godkendelsesproces og er efterfølgende blevet overvåget for både effekt og bivirkninger siden den blev taget i anvendelse.

7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil?

Der henvises til WHO’s hjemmeside Statement – COVID-19 vaccines saved at least 1.4 million lives in the European Region (who.int), hvor der i WHO’s Europa regionestimeres at være reddet 1,4 mio. liv som følge af vaccinen. 

Det er meget vanskeligt at estimere det præcise antal dødsfald, der er forebygget på grund af vaccination imod covid-19. I dette studie har man forsøgt at modellere antallet ud fra antagelser om vaccinens effekt, data på dødelighed og overdødelighed, samt data på vaccinationsdækning på globalt plan. Da der er usikkerhed på flere at disse tal, vil der også være usikkerhed på det endelige tal, man kommer frem til. SSI vurderer dog, at det er en velegnet metode og analyse, der er anvendt til analysen. Derudover er det en meget stærk gruppe i matematisk modellering, der har udført studiet, som i øvrigt også er blevet fagfællebedømt og udgivet i et godt tidsskrift. SSI finder derfor antallet både sandsynligt og troværdigt

8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?

Her henvises til Lægemiddelstyrelsen.

9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Her henvises til Lægemiddelstyrelsens og Sundhedsstyrelsen. SSI har udarbejdet studier vedrørende bivirkninger ved vaccination og bistået med videnskab på området: Studie med 99 mio. deltagere: Alvorlige bivirkninger efter covid-19- vacciner er sjældne (ssi.dk)

10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen?

SSI har informeret befolkningen via hjemmesiden og gennem pressen. Der har været fokus på forebyggelsespotentialet (antallet af covid-19 tilfælde, der kan forebygges ved vaccination), tilslutningen til vaccination, vaccineeffektiviteten og forsyning og opbevaring af vacciner: Covid-19-vaccination (ssi.dk). Alle komponenter er forsøgt formidlet transparent og med afsæt i dokumentation.

Psst! siger tak til SSI for besvarelsen.

[email protected]

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN