Sikke et OL-åbnings-dragshow

Debatten raser på sociale medier efter OL-åbningsceremonien. Især skildringen af den sidste nadver og de mange og lange sekvenser med drag queens og transvestitter får sindene i kog. Andre hylder åbningsceremonien som den bedste nogensinde.

paris-2024-snip-deposit

De fleste synes at være enige om, at lasershowet var spektakulært, at Celine Dion sang fremragende og at den olympiske ild så flot ud oppe i den luftballon. Men der stopper enigheden om OL-åbningsceremonien så også – meget, meget mildt sagt.

Kritikernes mening er svær at fejlfortolke. Her følger et udpluk:

”Ingen nedre grænse for arrangørerne, som uhæmmet hylder perversiteter, transkønnethed og tilsidesættelse af kristne værdier.”

”Det blev desværre den forventede fejring af seksuel perversion og mentale sygdomme.”

”Kan I huske den gang en OL åbningsceremoni var et flot og hyggeligt show, og ikke et satanisk LBTQXF prideshow?”

”Nu har vi snart forstået, hvor tolerante mange gerne vil fremstå. Det kunne være rart snart at finde et mere normalt leje, hvor det, om man så må sige, ikke længere skal stoppes ned i halsen på alle os, der gerne bare vil se et sportsevent.”

”Decideret modbydeligt, ulækkert freakshow.”

” OL’s åbningsceremoni er et degenereret freakshow. Er det her en sportsbegivenhed eller gay pride event? De ville aldrig nogensinde udskamme Islam på denne måde!  Jeg er ikke vildt religiøs, men den franske skildring af den sidste nadver er åbenlys respektløshed. Jesus fremstilles som en kvinde og disciplene som transvestitter.”

”Et woke shitshow! Indoktrinering og normalisering af det perverse, og blasfemisk overfor kristendommen.”

Alle sammen citater fra danske brugere af det sociale medie X. Og der er hundredvis – hvis ikke tusindvis – af lignende tweets at vælge imellem. Også internationalt raser debatten på fuld kraft.  

Læs også: Michel fik 3. stik fordi han ville repræsentere Danmark til OL – døde 5 uger senere

Fuldskæg, BH og tungen langt ude af munden

Det var i hvert fald påfaldende, at nationernes indmarch, som i går aftes var en indsejling, fik så lidt tv-tid, mens drags, mænd med fuldskæg og behårede brystkasser i BH’er og kjoler, fik masser af skærmtid. Især manden på billedet herunder – han var nok det enkeltstående individ, der fik mest tv-tid i åbningsceremonien overhovedet. Vi så ham fx mange gange danse og også kravle langs scenen med tungen langt ude af munden.

Manden, der fik mest tv-tid af alle under OL-åbningsceremonien. Psst! beklager, at billedet er lidt sløret, så man ikke rigtigt her kan se den behårede brystkasse. Screenshot: X.

Der var også en blå mande-smølf (eller smølfe-mand) med noget, der lignede en erektion. Og børn, der dansede sammen med de her farvestrålende og meget seksuelt eksplicitte mennesker. Og to mænd med læbestift og tung make-up, der på det smukke bibliotek i Paris lukkede døren for os seere lige før de skulle til at kysse hinanden – de var i øvrigt i selskab med en ung kvinde også.

Den blå smølfemand med tydelig bule mellem benene. Screenshot: X.

Det hele blev igen og igen italesat af kommentatorerne, der mange gange gav udtryk for, at det hele var meget festligt og flot.

Intet synes dog at vække mere vrede end arrangørernes fortolkning af den sidste nadver. Hvis du går ind i den diskussion på X, har du allerede nu læsestof til flere dage.

Du kan se billedet her:

OL i Paris 2024-versionen af den sidste nadver. Screenshot: X.

Læs også: Tvangsvaccinationstilhængernes tabte stemme

Kældermennesker med stramme sko

På den anden side findes folk, der hylder åbningsceremonien som den absolut bedste åbningsceremoni nogensinde. De kommer til orde her:

”Næppe har der været en lørdag, hvor så meget intolerance fra så mange forskellige mennesker har taget så meget plads på twitter. Nej, der uddeles ikke medaljer for nedrig smålighed, ej heller guld for den bedste nedgørelse af OL-åbningen.”

”Jeg er åbenbart den eneste, der synes det var en fantastisk åbningsceremoni. Alene at det var flyttet ud i byen trak det op. At det så oveni mindede om en blanding af Cirque de Soleil og en Tim Burton-film på LSD gav det loge det et ekstra kick.”

”Hold da op det var en fantastisk flot og mangfoldig OL – Åbningsceremoni. Kreativitet for alle og et smukt billede af Paris. Det de franske creatører de bare kan og har kulisser til. Ingen havde vist regnet med den olympiske ild skulle svæve over alle som en luftballon.”

”Kun kældermennesker med virkelig stramme sko vil hade den åbning.”

”Den mest spektakulære, imponerende, flotte, overraskende, provokerende, inkluderende, diverse, farverige, historiske, historiefortællende, rørende åbning af et OL.”

”Hold kæft hvor er franskmændene bare overlegne i deres åbning af OL. Alt er så fedt. Kæmpe succes.”

Igen alle sammen citater fra danske brugere af det sociale medie X. Og også her er der masser af andre meninger at vælge imellem, både blandt danske og internationale stemmer.

Hvad synes du? Giv meget gerne dit besyv med på Psst!s profil på facebook og/eller X.

Psst! ønsker dig et godt OL.

[email protected]

Følg Psst! på Facebook og X

Foto: Depositphotos

TIL FORSIDEN