Trump: Jeg gav gruppen bag Project 2025 en reprimande

Mediernes manipulerende og nøje udvalgte soundbites gør dig kun dummere. Helt bevidst. Det har aldrig været vigtigere at hæve sig selv over mediernes propaganda og skaffe sin viden direkte fra kilden. Og det er oven i købet vildt interessant. Du finder alt, du skal bruge i artiklen.

trump-vector-snip-deposit

Donald Trump stillede for to dage siden op til et langt interview med tv-stationen NBCs program “Meet the Press”, der er intet mindre end det længst kørende program på amerikansk tv. Meet the Press debuterede den 6. november 1947.

Med til interviewets bagtæppe hører, at NBC ikke ligefrem er venligt stemt overfor Donald Trump på samme måde som de har været overfor Joe Biden. Trump er altså i ‘fjende-land’ her – på samme måde som Joe Biden ville være, hvis han stillede op til et langt interview med Fox News.

NBC tilhører sammen med CNN, New York Times, Washington Post, Newsweek, Rolling Stone med mange flere gruppen af medier, der har forladt nyheder og nysgerrig, afbalanceret journalistik til fordel for propaganda, manipulation og rå politisk dagsorden.

NBC er som udgangspunkt lidt mere fornuftige og afbalancerede end de mest yderligtgående af de svigtende og hastigt synkende medier, men NBC har omvendt spinoff-kanalen MSNBC (kanalen, der blandt andet har programmet “The View”), der i vild grad repræsenterer det, som de i USA kalder ‘the radical left’. Så holder de (som regel) ‘moderkanalen’ NBC lidt mere afbalanceret og laver somme tider indhold, der minder om reelle nyheder og ordentligt journalistisk håndværk.

Moderkanalen NBC kan således i sig selv bedst sammenlignes med ABC og CBS – altså mere moderate kanaler, der dog siden Trumps indtog i amerikansk politik i stor stil har valgt at tage afsked med objektivitet, ægte nysgerrighed, balance og fairness.

Du ved, TDS (Trump Derangement Syndrome, red.).

Så det er rammen – Trump stiller op til et stort interview, det første store interview siden valgsejren, med en tv-kanal, som han på forhånd ved vil stille kritiske spørgsmål og søge at ‘fange ham’. Ikke at der som udgangspunkt er noget galt i det.

Det bliver først forkert, når samme kanals mest kritiske spørgsmål til Joe Biden er hvilken smag, han bedst kan lide i sin is. Softball-questions, kalder man dem i USA.

Læs også: Efter nederlaget: Nu tæsker medierne på dommedagstrommerne

Kæmpe anbefaling

Interviewet får en kæmpe anbefaling herfra, og Psst! vil som sædvanligt appellere til, at du hører det i fuld længde. Både de kritiske spørgsmål, Trumps svar og de små ‘skærmydsler’ imellem journalisten Kristen Welker og Donald Trump er tiden værd.

Du finder det lige her, og du kan jo altså tage bare tage interviewet i ørerne og lytte til det, mens du laver mad, rydder op i køkken eller noget i den stil. Altså lyt til interviewet ligesom du lytter til en podcast eller en lydbog.

Hvis du foretrækker at læse det, findes den fulde transskription for hele interviewet lige her.

Undgå propaganda

Det har aldrig været vigtigere at klæde sig selv på, for mediernes manipulerende og nøje udvalgte soundbites gør dig kun dummere. Helt bevidst, selvfølgelig.

Det ene medie efter det andet vælger bittesmå soundbites på 20-30 sekunder og fx på CNN går de så ekstremt til værks, at selvom deres samlede soundbite varer 30 sekunder, har de alligevel klippet i det. På den måde kan man få alt til at lyde absurd.

Du kommer kun væk fra løgnene ved at undgå de manipulerende, løgnagtige soundbites og se/lytte selv.

Læs også: 60 Minutes afsløret i svindel i Kamala Harris-interview

Herhjemme har medierne mest fokuseret på, at Trump vil benåde dømte i sager om stormen på Kongressen, og at han kræver, at NATO-landene betaler deres regninger, hvis NATO skal regne med USAs fortsatte opbakning, og det er sandt. Det er det, han siger. Men han siger selvfølgelig meget, meget mere i det lange interview, og det kommer vi til. For der er nogle udeladelser (der var de igen!), der kan undre.

Der er behov for, at danskerne stopper med at stole på mediernes soundbites og løgnagtige smæde, spækket med koordinerede udeladelser.

Det viste det faktum, at 96 procent af danskerne ifølge en undersøgelse fra det tyske meningsmålingsinstitut Europe Elects ville have stemt på Kamala Harris, mens 4 procent var for Trump.

Tallet fortæller alt om, hvordan Donald Trump dækkes i de altid enige danske statsstøttede medier: 99 procent Orange Man Bad, nul nuancer, udeladelser en masse og direkte løgnehistorier. Som regel papegøjet fra direkte fra CNN, MSNBC, New York Times, Washington Post med flere hastigt synkende medier.

Tallet 96 procent bør være kilde til flovhed og professionelle tømmermænd hos medierne, men uden en professionel samvittighed er ‘bør’ jo desværre død.

Læs også: Trump: Jeg vil åbne JFK-files omgående

Project 2025 er ikke længere interessant

Et af de emner, der fyldte meget i medierne i den lange amerikanske valgkamp, var Project 2025, som både internationale og danske medier var desperate efter at gøre Trump direkte involveret i. Fokus var altid på, at mange “Trump-loyalister” har været med til at medforfatte manifestet, og at Project 2025 derfor kunne ses som en køreplan af en eventuel kommende Trump-administration. Medierne har aldrig taget det seriøst, at Trump gentagne gange har sagt, at han ikke præcist ved, hvad Project 2025 er, og at han simpelthen ikke har læst det.

Det uddyber han i interviewet med Meet the Press, og ingen medier overhovedet gengiver den del af interviewet. Project 2025 er pludselig ikke længere det mindste interessant for medierne.

Men før vi kommer til, hvad Trump selv siger: Hvad er Project 2025 helt konkret?

Project 2025 er et initiativ (mange bruger ordet manifest) ledet af Heritage Foundation og andre konservative organisationer. Det er en omfattende politisk køreplan for en mulig republikansk administration fra 2025. Planen, beskrevet i publikationen Mandate for Leadership: The Conservative Promise 2025, skitserer mål for omstrukturering af den amerikanske føderale regering og implementering af konservative politikker inden for områder som skattepolitik, immigration, sociale ydelser og uddannelse.

Hvad siger Trump selv?

Trumps svar til NBCs Kristen Welker er meget klare og udgør faktisk fine citater.

Han siger:

“Jeg gav hele gruppen en reprimande. Jeg sagde: “I skulle ikke have lagt dette dokument foran vælgerne, for jeg har intet med det at gøre, og det er mig, der stiller op. I havde ingen ret til at gøre det her, hvor I lægger et dokument på 1.000 sider frem – og mange af de ting, er jeg uenig i.” Nuvel, mange andre ting er jeg tilfældigvis enig i. Mange af de ting burde Demokraterne have været enige i. Og jeg tror, de ville have klaret sig meget bedre ved valget, for de blev fuldstændigt slagtet.”

Kristen Welker siger så:

“Folk ser listen – Russ Vought, Brendan Carr, Peter Navarro, John Ratcliffe, Pete Hoekstra, Monica Crowley – og tænker: “Dette er alle de personer, der var involveret i eller skrev Project 2025 så det må være en køreplan for arbejdspligt, afskaffelse af Head Start-programmet, kriminalisering af pornografi.” Er det, hvad vi kan forvente at se?”

Trump svarer:

“Tja, jeg ved ikke, hvordan de stemte. Jeg ved det ikke – jeg har aldrig talt med dem om det, faktisk. Og normalt ville det være lige modsat. Jeg ville gennemgå hver side. Jeg ville med vilje ikke engang se det, fordi når nogen som dig spørger mig om Project 2025, kan jeg ærligt sige, at jeg aldrig har set det, jeg har intet med det at gøre, og jeg har ikke læst det,” siger han. Og fortsætter:

“Men jeg hørte nogle ting deri, som jeg ville være helt uenig i. Og jeg sagde til de personer, der virkelig stod bag det – du ved, hvem de personer er – jeg sagde: “I havde virkelig ingen ret til at gøre dette mod mig, fordi Demokraterne brugte det som en soundbite.” Og jeg ved det ikke, det kunne ikke have været for effektivt, fordi de blev slagtet, men de brugte det som en soundbite.”

***

Som sagt – du bør se/lytte til/læse interviewet. Det er meget interessant.

Og før vi ønsker god dag, lige en ting mere:

Bemærk, at alle stemmerne om demens og Trumps øverste etage, der simpelthen ikke fungerer, er forstummet. Fuldstændigt. Det kom fra de samme stemmer, som så sent som i foråret 2024 beskrev Joe Biden som værende “i topform”. Altså nyhedsformidlere som fx DRs Philip Kokhar.

Læs om Philip Kokhars manipulation lige her: Magtens og mediernes gaslighting af offenligheden pulveriseret: Nu ser du næste indsats

“Sharp as a tack”, løj de i USA.

Men når man kan winge 3 timer hos Joe Rogan og stille op til et interview på næsten halvanden time hos ‘fjenden’, er det stykke manipulation ikke længere gangbart.

Det er en god ting. En lille ting, ja, men en god ting.

God dag.

[email protected]k

Fotos: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN