Danmark fortsætter med Bovaer: Fuld fart frem mod Bovaer 365

Mælkeproducenter, der er ”bekymrede” for at bruge fodertilsætningsstoffet Bovaer, kan vente indtil efteråret 2026 med at gå i gang.

Det er meldingen fra minister for landbrug-, fødevarer- og fiskeri Jacob Jensen (V) efter et samråd onsdag.

Udgangspunktet er: Landmændene skal fortsat overholde lovkravet om at give Bovaer 80 dage om året – det er derfor Jacob Jensen melder ud, at mælkeproducenterne kan vente til efteråret.

Og vi spurter dermed fortsat mod målet om, at danske mælkeproducenter i 2030 skal servere deres køer Bovaer 365 dage om året, som afsløret af Psst! Hver dag. Året rundt.  

Psst!s nyhedsbrev er til dig, der kan lide Psst!s indhold. Læs mere her.

Hvem siger det skyldes Bovaer?

Medierne fortæller dig:

I efteråret 2026 vil en rapport fra Aarhus Universitet have undersøgt konsekvenserne af stoffet nærmere, og hvis det er påvist farligt, kan man forvente at blive undtaget.

Det sker, efter at hundredvis af mælkeproducenter har berettet om mistrivsel hos deres køer, efter at de er begyndt at bruge produktet.

Hundredvis af mælkeproducenter så deres køer spise mindre, yde mindre, få hævelser, opføre sig underligt, udvise forgiftningssymptomer, blive syge, kollapse og dø.

Men hvem siger, at det skyldes ”vidundermidlet” Bovaer, det ”klimavenlige tiltag”, ikke sandt?

Så det må vi altså lige ’vente og se’.

Læs også: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”

Århus Universitet og Seges

Og hvem venter vi så på?

Vi venter på Århus Universitet og landbrugets ’tænketank’ Seges Innovation, der åbenbart står for DEN afgørende undersøgelse af Bovaer i Danmark. Sikke et ansvar.

Må vi måske høre noget helt konkret om den undersøgelse? Hvem finansierer den? Hvordan foregår undersøgelsen? Hvilke metoder benyttes? Er DSM (virksomheden bag Bovaer) og/eller Arla på nogen måde involveret? Hvem er hovedansvarlig?

Det er naturligvis 100 procent i orden at være skeptisk/kritisk på forhånd. Vi ved jo for eksempel, at professor Peter Lund repræsenterer Århus Universitet, og han har i medierne fremstået som den helt store Bovaer-guru i Danmark. På utrolig vis blev Peter Lund fremstillet som den førende Bovaer-ekspert i Danmark, samtidig med, at Peter Lund arbejdede sammen med regeringen, industrien (Arla) og DSM (virksomheden bag Bovaer, red.).

Altså er Peter Lund 100 procent part i historien, med økonomiske interesser i Bovaer, og bør derfor ikke bruges af medierne som ekspert. Hvilket medierne naturligvis godt ved.

Vi ved også, at Seges konsekvent har hyldet Bovaer – absolut uden de mindste skrupler. Fuld fart frem.

Det er altså de to aktører, der skal levere den rapport, som Bovaer i Danmark står og falder med.

Læs også: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer

Et godt ´tip´til “bekymrede” landmænd

Minister Jacob Jensen siger, at han vil have undersøgt den fulde årsagssammenhæng først, fordi stoffet er testet og godkendt af EU og i brug i flere andre lande.

Til gengæld har ministeren ’et tip’ til landmænd, der kan være ”bekymrede”: Vent til efteråret 2026 med at gå i gang.

”Så kan landmænd vælge at gå på 80-dages-ordningen, så det først er i efteråret, de skal bruge Bovaer igen,” siger ministeren til Ritzau.

Med 80-dages-reglen henviser Jacob Jensen til, at landmænd skal bruge Bovaer i 80 dage på et år. De kan teknisk set også bruge mere fedt i foderet, men da vi ved, at mere fedt i foderet er virkelig dårligt får køerne, er det ikke en reel mulighed.

Som dyrlæge og ko-ekspert Jørn Erri sagde til Psst! i oktober måned:

“Store mængder fedt vil beskadige vomfloraen, så koen får det meget svært og måske dør. Det ved man. Det er veldokumenteret.”

Men ministeren har altså ikke set nogen anledning til stoppe med Bovaer – eller bare sætte det pause. Det skal bruges til Danmarks klimaregnskab, og så længe, at 80 dage med Bovaer er lovkravet, giver det ministeren lidt tid at løbe på.

”Så kan man have indtil efteråret, hvor vi imidlertid er blevet klogere på, hvad der i givet fald måtte være årsag til, at det her opstår i lige præcis Danmark. Vi bliver nødt til at finde årsagssammenhængen. Det har vi vinteren og foråret til,” siger Jacob Jensen.

Samtidig kan Arla og landbrugets organisationer så i fællesskab fortsætte med true landmændene til at forpligte sig til at blande Bovaer i foderet 365 dage om året.

Smart konstruktion.

Læs også: Den Danske Dyrlægeforening undrer sig over den politiske proces bag Bovaer

Hvad med affaldsprodukterne i fødevarerne?

Forunderligt nok handler hele diskussionen om Bovaer fortsat udelukkende om dyrevelfærden, hvilket naturligvis også er et afgørende emne.

Men der er andre afgørende emner, som ingen medier fortsat har skrevet/rapporteret om. Ikke ét ord.

Det har kun Psst!

Bovaer efterlader affaldsprodukter i fødevarerne.

NOPA (3-nitrooxypropionsyre) er et nedbrydningsprodukt af 3-nitrooxypropanol (3-NOP), det aktive stof i fodertilsætningsstoffet Bovaer, som anvendes til (angiveligt) at reducere metanudledningen fra køer.

Når køer indtager Bovaer, nedbrydes 3-NOP primært til 1,3-propandiol, der udskilles som kuldioxid, samt i mindre grad til NOPA.

Undersøgelser har påvist tilstedeværelsen af NOPA i mælk.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at disse ”lave niveauer” ikke udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne.

Altså: Det er ‘sikkert og effektivt’ – ligesom Bovaer var for køerne.

Indtil det ikke var.

Læs også: Fødevarestyrelsen: Der er NOPA i mælken

Ikke-emnerne

Skal vi lige hurtigt sammenfatte:

De enorme konsekvenser for dyrevelfærden var ikke nok til at sætte Bovaer bare på pause. Køer, der spiser mindre, yder mindre, opfører sig sløvt, får hævelser, udviser forgiftningssymptomer, bliver syge, kollapser og dør, var ikke nok.

Det er Bovaers ene store emne.

At Bovaers affaldsprodukt spilder over i menneskers fødevarer er det andet store emne.

Det emne er ikke engang åbnet endnu – ikke ét medie har beskæftiget sig med det.

Ikke engang i sammenhæng med dyrevelfærds-problemerne. Nul ord.

Så det ikke-emne bidrager i sagens natur heller ikke til at få stoppet Bovaer – eller bare sat det på pause.

Store spørgsmål i forbindelse med staldarbejderes indånding af Bovaers kemiske støvrester (arbejdsmiljø), håndtering af Bovaer i det hele taget, og at Bovaer kolliderer med dyreværnsloven er fortsat også ikke-emner.

Konklusion: Vi kører på. Fuld fart frem mod Bovaer 365.

Og afventer en enkelt rapport fra Århus Universitet og Seges, der indtil videre kun har hyldet Bovaer som et vidundermiddel.

XXX