Psst! inviterer dig nu med på en rejse, hvor du vil se en forbløffende attraktion: Et uendeligt loop af henvisninger fra myndigheder til andre myndigheder, der henviser tilbage til de første myndigheder igen. En cirkel, der aldrig slutter, og som vil gøre dig nul procent klogere. For konkrete svar til de danske forbrugere er der ingen af.
Du vil på din rejse også møde mange centrale aktører, der nægter at svare på spørgsmål. Du vil erfare, at Psst! har stillet dem spørgsmål 3, 4 og 5 gange, men alle sprækker er muret til. De har ingen svar til danske forbrugere.
Psst! har i løbet af de sidste par uger stillet mange helt konkrete spørgsmål på vegne af de danske forbrugere til:
1: Fødevarestyrelsen
2: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
3: Landbrug og Fødevarer
4: Arla
5: SEGES (ifølge dem selv en ”uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion”)
6: DTU Science
7: Professor Peter Lund, der er en helt central aktør i Danmark i forhold til Bovaer.
DR bruger ham som ekspertkilde, partskilde og erfaringskilde i det samme omfattende indslag, og Peter Lund har også forfattet “Risikovurdering på anvendelsen af kød og mælk fra malkekøer, der er blevet fodret med Bovaer,” som er en af de vurderinger, der danner baggrund for indførslen af obligatorisk Bovaer i Danmark.
Peter Lund, der er professor ved Aarhus Universitet, har samarbejdet/samarbejder fortsat med myndighederne, Arla og DSM, som er firmaet, der laver Bovaer. Altså nogenlunde så langt væk fra objektiv, som man kan komme.
Du kan læse Peter Lunds risikovurdering lige her.
8: Forbrugerrådet Tænk
Fælles for alle aktørerne, der har modtaget de høflige, velformulerede og ægte nysgerrige henvendelser fra Psst!, er to ting:
1: Ingen har svaret konkret på, hvad der er i mælken efter indførsel af obligatorisk Bovaer for konventionelle køer fra 1. januar 2025.
2: Ingen har svaret, at der IKKE er noget i mælken, som ikke var der før.
Det har de haft rig mulighed for.
Psst! har mandag formiddag sendt samtlige aktører en sidste mulighed for at besvare nogle helt konkrete spørgsmål, som er stillet på vegne af de danske forbrugere.
Skulle der mod alle forventninger komme noget konkret ind, følger vi op.
Frisk mælk – nu med 3-Nitrooxypropionsyre
Grunden til, at ingen har svaret, at der ikke er noget i mælken, er åbenlys: Der ER noget i din mælk. Noget, som ikke var der før Bovaer. Og det er stik imod alt, hvad forbrugerne er blevet fortalt.
Der er 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) i din mælk. Som minimum.
Den Europæiske Fødevare Autoritet, EFSA, har sporet netop 3-Nitrooxypropionsyre i mælken:
En “lav koncentration” af NOPA blev påvist i komælk ifølge reststofundersøgelser gennemgået af EFSA (afsnit 3.2.2). Det kan du se dokumentation på her.
I samme afsnit kan du også se, at EFSA fandt “uventet store forskelle i NOPA-koncentration mellem morgen- og eftermiddagsmalkning.”
Er vi så der, hvor man som forbruger igen skal krydse fingre og håbe på et godt batch?
Reuters, der af de fleste kendes som et nyhedsbureau, har også været på sagen. Reuters bekræfter, at 3-Nitrooxypropionsyre er i din mælk. Det kan du læse her.
En talsmand fra EFSA siger (ifølge Reuters) til Reuters, at EFSAs ekspertpanel har konstateret, at NOPA ikke udgør “nogen sikkerhedsmæssig bekymring for forbrugerne af mælk”, da det ikke har vist sig at have “gentoksisk potentiale”, hvilket betyder, at det ikke er skadeligt for arvemateriale.
EFSAs (anonyme åbenbart) talsperson konkluderer også, at NOPA i mælken er “under grænseværdierne.”
I Danmark skriver Maskinbladet en hurtig sag om at “Bovaers aktive stof 3-NOP ikke kan spores i mælken, men det kan nedbrydningsstoffet NOPA, som ifølge myndighederne er harmløst.”
Den kan du læse her.
Ok, så. Der er 3-Nitrooxypropionsyre i mælken og vel dermed også i andre ko-produkter. Ifølge myndighederne er den 3-Nitrooxypropionsyre, der ikke bør være i mælken, men som er der, naturligvis ganske “harmløs”, og det hele er selvfølgelig fortsat “sikkert og effektivt”.
Er der mon andet i mælken? Andre overraskelser, som forbrugerne ikke har hørt om?
Det ved vi ikke. Ingen myndigheder, ministerier, eksperter og diverse Bovaer-håndlangere vil/tør svare. De er nok (også) vrede på Psst! nu.
Ingen danske myndigheder, ministre, eksperter og medier synes, at de danske forbrugere skal have den information, som de har krav på.
Og Forbrugerrådet Tænk har ingen planer om at foretage undersøgelser af mælken på forbrugernes vegne.
Lev med det.
Psst! er ikke – og kommer aldrig – på statens støttepumpe. Du kan støtte Psst! lige her:
Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.
En giftig forbindelse
Så hvad er det 3-Nitrooxypropionsyre, der (som minimum) er i din mælk? Det kan du frit selv undersøge, for om kemien forkortes til NOPA, GIFT eller KLAM er ikke pointen her. Pointen er, at det ikke bør være i mælken.
Dog en lille betragtning:
Når du slår 3-Nitrooxypropionsyre op på ChatGPT får du følgende:
“3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er en naturligt forekommende giftig forbindelse, der fungerer som en hæmmer af enzymet succinatdehydrogenase (SDH), som er en del af citronsyrecyklussen og elektrontransportkæden i mitokondrierne.
3-Nitrooxypropionsyreer kendt for sin neurotoksiske effekt og kan inducere mitokondriel dysfunktion.”
Men når du så undersøger NOPA i forbindelse med Bovaer, er historien pludselig en anden. Nu er det “meget lave koncentrationer”, det “anses som ufarligt”, er “under grænseværdierne” og mere i den slags forprogrammerede dur.
Så vi konkluderer, at stoffet i sig selv er noget giftigt stads, men når det er i din mælk, hvor det ikke bør være, er det altså ufarligt, harmløst og ganske sikkert.
Alle Psst!s historier om Bovaer lige her (i kronologisk rækkefølge):
1: Bovaer – sikkert og effektivt?
2: Bovaer – sikkert og effektivt?, kap. 2: Spørgsmål og svar
3: Ekstra Bladet: Bovaer er et “nyt, miljøvenligt tiltag”
4: Ministeren hylder Bovaer: Et af de mest effektive klimavirkemidler
5: Mediernes Bovaer-salgstale: “Ligner en blanding af flormelis og salt”
6: DRs solo-kilde, der samarbejder med regeringen, Arla og firmaet bag Bovaer, godkender Bovaer
7: Psst! mener: Hvem kalder I lige for konspirationsteoretikere?
8: Landmand: “Bovaer er klimahysteri af værste skuffe”
9: Psst! kommer kritikken i møde: Her er fordelene ved Bovaer
10: Psst! spørger Forbrugerrådet Tænk, Fødevarestyrelsen og DTU om Bovaer
11: En af DKs største eksperter på koen: ”Bovaer er fuldstændigt vanvittigt”
12: Psst!s næste skridt med Bovaer: HVAD er i mælken?
Sikke en masse misinformation
Forbrugerne er blevet fortalt, at Bovaer på ingen måde ‘spilder’ over i mælken. Og at Bovaer er 100% sikkert og effektivt.
Her Fødevarestyrelsen:
“Videnskabelige undersøgelser viser, at Bovaer bliver fuldstændigt nedbrudt i koens mave, og at der ikke er rester af Bovaer i hverken mælk eller kød. EFSA vurderer derfor, at Bovaer ikke udgør en risiko for forbrugerne, ligesom det heller ikke påvirker dyrenes sundhed negativt. Som forbruger kan man derfor trygt drikke mælk eller spise kød fra køer, der har fået Bovaer i foderet.”
Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.
Her Arla:
“Bovaer er specielt designet til at blive nedbrudt i koens fordøjelsessystem og nedbrydes hurtigt til naturligt forekommende forbindelser, der allerede findes i koens mave. Det betyder, at det ikke overføres fra koen til mælken.”
Psst!s dom: Misinformation. Konspirationsteori.
Her ‘medierne’:
Forbrugere, der er skeptiske overfor det “nye miljøvenlige tiltag” er “konspirationsteoretikere”. En del af et “rabiat mindretal”. De er i øvrigt også “skøre”. De tror ”sikkert også på, at Bill Gates, 5G og mikrochips i regndråberne” spiller ind i ligningen.
Psst!s dom: Bestilt salgstale fra magten, som medierne lydigt videreformidler. Og konspirationsteorier. ‘Medierne’ er en del af et rabiat, utroligt magtfuldt, mindretal, som inderligt foragter almindelige danskere.
Hvad har Psst! spurgt om?
Psst! har 3-4 og 5 gange henvendt sig til relevante myndigheder og enkeltpersoner. Den ene myndighed har henvist til den næste, som henviste tilbage igen. Det gik der lidt tid med, indtil det til sidst blev klart, at den der karussel måtte Psst! hellere selv bare stige af.
Vi har spurgt direkte om det er rigtigt, at flere landmænd siger, at de får testet deres mælk for at kontrollere om de benytter Bovaer i foderet. Hvis det stemmer, betyder det jo selvfølgelig, at myndighederne længe har vidst, at Bovaer efterlader noget i mælken. Det spørgsmål har kun Fødevarestyrelsen svaret på:
“Fødevarestyrelsen gennemfører ikke kontrol af NOPA i mælk p.t., og har ikke kendskab til en sådan analytisk kontrol som dokumentation for brug af Bovaer,” lyder svaret.
Det er i øvrigt det eneste spørgsmål, som Fødevarestyrelsen har svaret på. Samtlige andre spørgsmål er blevet ignoreret.
Ingen har svaret på følgende spørgsmål, som de alle har modtaget (flere gange):
1: Vi ved nu, at 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA) er i mælken. Som en direkte konsekvens af obligatorisk Bovaer. Hvorfor har danske forbrugere ikke fået den information?
2: Er der andre ting i mælken pga. obligatorisk Bovaer, som de danske forbrugere heller ikke har hørt om?
3: Hvorfor har den samlede kommunikation fra Arla og danske myndigheder igen og igen fortalt os, at intet går i mælken, når det ikke er korrekt?
4: Hvorfor skjules det, at der er noget i forbrugernes mælk/øvrige ko-produkter, som ikke var der før 1. januar 2025?
5: Har danske forbrugere ikke krav på at få ren besked om de produkter, som de putter i indkøbskurven?
Konklusionen er naturligvis, at du som forbruger skal vide intet, stille nul spørgsmål og gøre hvad der bliver sagt. Vær en god forbruger, køb din mælk/andre ko-produkter og ti stille.
Psst! har også (igen-igen) henvendt sig til Forbrugerrådet Tænk, og har nu serveret dem informationen om, at der er noget i mælken, som ikke bør være der. Med links til relevant dokumentation. Og så har vi spurgt om de informationer ikke betyder, at Forbrugerrådet Tænk nu skal til at få lavet en grundig analyse af mælken – på vegne af de danske forbrugere.
Vi afventer fortsat svar.
Foto: Depositphotos.com