Allan Randrup Thomsen er læge, dr med, professor i experimentel virologi, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han svarer nu på Psst!s 10 spørgsmål om Covid-19-vaccinen.
Du kan se de tidligere kapitler i serien lige her:
Kap. 2: Lægemiddelstyrelsens svar
Kap. 3: Frederik Schaltz-Buchholzers svar
Kap. 5: Christine Stabell Benns svar
Konceptet er: Vi stiller de samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde.
Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her i maj 2024?
Det fremgår her 5 kapitler inde i serien, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. Christine Stabell Benns og Frederik Schaltz-Buchholzers svar er fx meget langt fra SSIs og Lægemiddelstyrelsens svar. Som var der tale om to forskellige virkeligheder. Det vender vi selvfølgelig tilbage til – men i øjeblikket indsamler vi svar.
Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.
Nu svarer Allan Randrup.
Allan Randrup Thomsen svarer nu på Psst!s 10 spørgsmål om Covid-19-vaccinen (foto: Københavns Universitet).
De 10 spørgsmål:
1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?
Uddybning: Efter normale normer, og dette er dokumenteret i en række videnskabelige artikler, er vaccinerne vi anvender i Danmark både effektive og sikre. Man skal dog forholde sig realistisk til begge udsagn. En vaccine kan sagtens vurderes effektiv, selvom den ikke beskytter 100%. Ligeledes, garanterer udsagnet, at en vaccine er sikker, heller ikke at der ingen kan ses bivirkninger, men at det er overordnede vurdering, at værdien af den opnåede beskyttelse klart overstiger en risiko for væsentlige bivirkninger
2: I dag (maj 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Uddybning: Ja. Personer over 65 er særligt sårbare, når det kommer til Covid-19. Når det gælder gravide, så skal man altid forholde sig forsigtigt, men EMAs gennemgang af en række studier på området har ikke dokumenteret øget risiko for hverken gravide eller deres ufødte børn. Da man har fundet et antal svære tilfælde af Covid-19 følger hos gravide, og da vaccinen synes lige så effektiv i denne gruppe, mener jeg anbefalingen ud fra vores nuværende viden er korrekt.
3: I Danmark var 5-11 årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Uddybning: Ja og nej. Da vi oprindelig anbefalede Covid vaccination til denne gruppe, stod vi med en voksende epidemi. Da vaccination i en vis grad reducerer smittespredningen, var det på dette tidspunkt hensigtsmæssigt ud fra et samfundsmæssigt hensyn at anbefale vaccination af denne aldersgruppe. Ser vi isoleret på børnene er alvorlige konsekvenser af Covid-19 sjældne, og de spreder nok infektionen mindre end tilsvarende voksne. Lige så snart epidemien ikke længere truede vores sundhedsvæsen, var anbefalingen derfor ikke længere relevant, bl a også fordi naturlig erhvervet immunitet synes at være bedre, og disse børn skal leve et langt liv med Covid-19.
4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?
Uddybning: Ud fra ovenstående betragtninger, mener jeg ikke, vi burde have fulgt disse lande
5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Uddybning: Stort set ja. Man må huske, at vi stod i en situation, hvor vi var presset af en pandemi med mange dødsfald. Under disse forhold, mener jeg, man gjorde det rigtige. Det er klart at langtidsopfølgning ikke var mulig under de givne omstændigheder. Det forhold arbejder vi på at få styr på, lige som rapporteringen af sjældne bivirkninger, der af statistiske grunde vil overses i de første studier, skal til for at sikre mest mulig viden om de nye mRNA vaccinernes bivirkningsprofil.
6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Uddybning: Dette er et emne, der i høj grad skiller vandene. Jeg har læst flere af de relaterede studier, og langt fra alle fremstår overbevisende. Jeg tror, man må sige, at indtil videre stiller flertallet af forskere på området sig skeptiske overfor de påstande, der er fremført, men de rejste spørgsmål bør selvfølgelig belyses.
7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt? Tillægsspørgsmål: Flugter tallet 20 millioner reddede liv med din opfattelse af Covid-19-vaccinens sikkerhedsprofil?
Uddybning: Jeg kender godt WHOs overslag, men finder det meget svært at kontrollere tallet, da der indgår en række antagelser, som må siges at være ret usikre. At vaccinerne har reddet et stort antal menneskeliv, er jeg dog overbevist om.
8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?
Uddybning: Nej, jeg bryder mig ikke om den slags kulørte sammenligninger, og mener det er useriøs måde beskrive et medicinsk produkt. Dog vil jeg sige, at vaccinerne har gjort det muligt for os på relativt kort tid at vende tilbage til vores normale liv, og derfor repræsenterer et stort fremskridt.
9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Uddybning: Nej, jeg mener der har været en tendens til, at man har villet tie eventuelle bivirkninger ihjel, måske ud fra en misforstået frygt for at skabe usikkerhed om vaccinerne. Her ser jeg modsat på det. Hvis vi netop skal bevare befolkningens tiltro til sundhedsmyndighederne og de relevante fagfolk, så skal vi netop aktivt forsøge at finde, undersøge og så vidt mulig behandle alle, der mener sig ramt af bivirkninger. Som nævnt i begyndelsen, må man forvente at selv sikre vacciner kan følges af bivirkninger hos enkelte. Kun en aktiv indsats vil gøre os klogere på omfanget og karakteren af problemet. Registerstudier er en tilgang, men da disse opererer ud fra klassiske diagnosekriterier, er der en risiko for at personer med nye eller komplekse symptombilleder overses, og at man derfor kan komme til at undervurdere det reelle omfang af evt problemer.
10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen? Tillægsspørgsmål: Har myndigheder i Danmark generelt ’fulgt videnskaben’ i forhold til Covid-19-vaccinen?
Uddybning: Langt hen ad vejen ja, men på visse punkter, har man måske skønmalet situationen lidt for meget, så folks forventninger blev urealistiske, hvilket kan føre til skuffelse eller lige frem vaccinemodstand hos nogen. Fx kom det nok som en overraskelse for mange almindelige borgere, at man godt kunne få Covid-19 infektion trods vaccination. Vaccinens primære opgave var at forhindre alvorlig sygdom. Dette kunne nok have været forklaret på forhånd, jvf mine ovenstående betragtninger om begrebet effektiv vaccine, men jeg forstår også, at det er svært at fremhæve begrænsningerne – ”tale vaccinerne ned” – , på et tidspunkt, hvor alle drømmer om den totale beskyttelse!
Besvarelse slut.
Psst! takker Allan Randrup for besvarelsen.
Foto: Depositphotos.com