Christine Stabell Benn er læge, professor og vaccineforsker ved Bandim Health Project i Guinea Bissau og Klinisk Institut, Syddansk Universitet, samt Chair ved Danish Institute for Advanced Study. Hun svarer nu på Psst!s 10 spørgsmål.
Du kan se de tidligere kapitler i serien lige her:
Kap. 2: Lægemiddelstyrelsens svar
Kap. 3: Frederik Schaltz-Buchholzers svar
Konceptet er: Vi stiller de præcist samme 10 spørgsmål på skrift til en række relevante aktører – de aktører, du kender fra Covid-19-dækningen/Covid-19-debatten. De samme 10 spørgsmål med mulighed for at uddybe hvert svar. Psst! kan ikke stille opfølgende spørgsmål. Svarene bliver ikke på nogen måde redigeret eller skåret i – bliver bragt i fuld længde.
Det er Psst!s opfattelse, at det er vigtigt at få besvaret de enkle spørgsmål – som en slags finger i jorden: Hvor står vi lige nu? Hvad siger de forskellige relevante aktører om Covid-19-vaccinen her i maj 2024?
Det fremgår allerede nu, at uenigheden om ‘facts’ om Covid-19-vaccinen er utroligt stor. Christine Stabell Benns og Frederik Schaltz-Buchholzers svar er fx meget langt fra SSIs og Lægemiddelstyrelsens svar.
Spørgsmålene er blevet sendt til 16 af landets mest eksponerede/debatterede kapaciteter på forskellige felter. Eksperter, myndigheder, læger, kendte mennesker i forhold til Covid-19-debatten og/eller -dækningen.
Vær opmærksom på, at Christine Stabell Benn har indsat mange links i sin besvarelse – det er den tekst, der er fremhævet med rød skrift.
Christine Stabell Benn besvarer nu ‘de samme 10 spørgsmål’ (Foto: Syddansk Universitet).
De 10 spørgsmål:
1: Er Covid-19-vaccinen sikker og effektiv?
Svar: Der er flere forskellige COVID-19 vacciner. Overordnet, så ved vi ikke så meget om sikkerheden, da vaccinerne kun blev testet i lodtrækningsstudier af nogle få måneders varighed, før kontrolgruppen blev vaccineret. Derudover blev der ikke indsamlet gode data på den samlede sundhed. Det er en generel mangel ved det nuværende system for at teste vacciner. Mht. beskyttelse, så afhænger det af hvilken virusvariant, som vaccinen er rettet imod set ift. hvilken virusvariant, der florerer. Generelt beskytter vaccinerne ikke særligt effektivt eller langvarigt mod infektion eller transmission, mens der er nogen beskyttelse mod alvorlig infektion efter de første to doser.
Uddybning: COVID-19 vaccinerne blev ikke testet grundigt for deres effekt på den samlede sundhed, så derfor ved vi ikke meget om sikkerheden. Det er et stort problem, særligt set i lyset af, at gevinsten ved den specifikke beskyttelse mod COVID-19 er ret lav for de fleste raske mennesker: Derfor skal der ikke være mange bivirkninger/negative uspecifikke effekter af vaccinen, før det vil opveje fordelene blandt disse mennesker.
2: I dag (maj 2024) anbefaler Danmark gravide og alle over 65 år at blive vaccineret imod Covid-19. Flugter de anbefalinger efter din opfattelse med god videnskab?
Svar: Nej.
Uddybning: Mht. gravide: Der er ikke lavet lodtrækningsstudier af effekten på den samlede sundhed for mor og barn ved COVID-19 vaccination i graviditeten. En vaccine, der beskytter mod en sygdom, kan have negative effekter på andre sygdomme, der opvejer eller overstiger gavn ved den specifikke beskyttelse, særligt når risikoen ved den specifikke beskyttelse er lav.
Mht. personer>65: Vi ved meget lidt om effekten af gentagen COVID-19 vaccination. Noget tyder på, at der er ”original antigenic sin”, så man bliver ved med at booste responset til de oprindelige virusvarianter, og det kan faktisk give dårlige beskyttelse mod de nye virusvarianter. Endvidere er der set stigende IgG4 antistoffer med stigende antal vacciner, hvilket også kan lede til forringet evne til at forsvare sig mod virus. Så der er forskellige grunde til, at det potentielt kan være dårligt for de ældre med de gentagne vacciner – og dertil kommer, at det formentlig er unødvendigt, hvis man har haft COVID-19 og har naturlig immunitet.
3: I Danmark var 5-11 årige den yngste målgruppe, som vi anbefalede at blive vaccineret imod Covid-19. Fulgte vi videnskaben, da vi traf den beslutning?
Svar: Nej.
Uddybning: Jeg sammenfattede mine synspunkter i december 2021: Den lave risiko for alvorlig COVID-19 blandt børn, den ringe effekt af vaccinen mod transmission og det faktum, at børn, der havde haft COVID-19 infektion formentlig var bedre bolværk mod pandemien end vaccinerede børn, sammenholdt med de ubekendte ift. mulige negative effekter af vaccinen bidrog til, at man efter min mening ikke skulle have vaccineret børnene.
4: I andre lande som fx USA og Canada vaccinerer man spædbørn fra 6 måneder mod Covid-19. Bør vi gøre det i Danmark/burde vi have gjort det i Danmark?
Svar: Nej.
Uddybning: Se spørgsmål 3.
5: Vurderer du, at produktsikkerheden omkring Covid-19-vaccinen har været/er god?
Svar: Nej.
Uddybning: Der er en generel mangel i vores system for at teste vacciner: de testes ikke for deres effekt på den samlede sundhed, selvom det nu er klart, at vacciner kan have uspecifikke effekter på risikoen for andre sygdomme. Særligt ift. COVID-19 vaccinerne: De blev kun testet i nogle få måneder blandt rimeligt raske voksne, før man vaccinerede kontrolgruppen. De blev aldrig testet i store studier blandt sårbare, børn eller gravide. Dertil kom, at man skiftede produktionsmetode, så den vaccine, der blev testet i fase 3 studierne, var en anden end den, som blev givet til befolkningen.
6: Er det korrekt, at der er udeklareret indhold, som eksperter verden over anser for stærkt problematisk, i Covid-19-vaccinen?
Svar: Ja
Uddybning: Som anført ovenfor, så skiftede man produktionsmetode, så den vaccine, der blev testet i fase 3 studierne, var en anden end den, som blev givet til befolkningen. Vaccinerne produceret med den nye metode var mere urene, og havde bl.a. flere mRNA fragmenter. EMA vurderede, at der var usikkerhed forbundet med om det kunne give bivirkninger, men set i lyset af COVID-19 sygdommens alvorlighed og manglen på alternative vacciner, så godkendte man de mere urene vacciner. Da de nuværende vacciner ikke er testet i lodtrækningsstudier, kender vi ikke deres effekt på den samlede sundhed. Vaccineurenheder er ikke mit ekspertområde, men der er forskere, som er meget bekymrede over urenhederne og finder faresignaler. Disse bekymringer er afvist af myndighederne som ubegrundede, uden god dokumentation, og det bekymrer mig, af hensyn til vaccinesikkerheden og vaccinetilliden.
7: WHO (blandt andre) påstår, at Covid-19-vaccinen har reddet 20 millioner liv. Finder du det tal troværdigt/sandsynligt?
Svar: Nej
Uddybning: Se de øvrige spørgsmål. De 20 millioner kommer fra modelleringer, der regner på gavn ved at beskytte mod COVID-19. Men der er som anført ikke gode data på vaccinernes effekt på den samlede sundhed. En effekt på COVID-19 er som anført ovenfor ikke ensbetydende med en god effekt på den samlede sundhed, særligt ikke blandt raske individer i lav risiko for alvorlig COVID-19.
8: Corona-vaccinen er fra officiel side i Danmark blevet kaldt for ’et mirakel’ (flere myndigheder og medier), ’et supervåben’ (alle myndigheder og medier), ’den sikreste vaccine nogensinde’ (Brostrøm) og ’vores tids svar på månelandingen’ (Senderovitz). Synes du de ord beskriver Covid-19-vaccinen godt?
Svar: Nej
Uddybning: Se svarene på de øvrige spørgsmål.
9: Vurderer du, at Danmark har taget sig godt af de mennesker, der har oplevet/oplever bivirkninger, alt fra svære til invaliderende, ved Covid-19-vaccinen?
Svar: Nej
Uddybning: For at bevare tilliden til vacciner, så er det essentielt at tage sig godt af de personer, der oplever bivirkninger til vacciner. Jeg har til gode at møde en ”antivax”, der ikke oprindeligt var vaccinepositiv – men som oplevede svigt fra læger/myndigheder i forbindelse med en nyopstået sygdom i tilknytning til vaccination. Mao.: opskriften på ”antivax” er at ignorere folk, der oplever bivirkninger.
10: Synes du det officielle Danmark har kommunikeret Covid-19-vaccinen på en nogenlunde virkelighedstro og objektiv måde til befolkningen?
Svar: Nej
Uddybning: Se svarene på de øvrige spørgsmål. Man har overdrevet effektiviteten og sikkerheden, og derudover presset folk til vaccination, bl.a. ved udskamning af uvaccinerede som bærende ved til pandemien, begrundet i en ikke-dokumenteret effekt på transmission, og ved at tillægge naturlig immunitet mindre betydning, også mindre betydning end vaccineimmunitet, på et tidspunkt, hvor det stod klart, at naturlig immunitet var mindst lige så god som vaccineimmunitet. Derudover er man haltet efter andre lande, når det kommer til at anerkende bivirkninger, som bl.a. menstruationsforstyrrelser.
Besvarelse slut.
Psst! siger tak til Christine Stabell Benn for besvarelsen.
Foto: Depositphotos.com