På talerstolen og foran en skov af snurrende kameraer fortalte de os, hvad vi skulle gøre. Hvad vi måtte gøre. Hvad vi blev nødt til at gøre.
De fortalte os, at vi måtte sætte os selv til side og tænke på, tage hensyn til, “det fælles bedste”.
De lod os forstå, at denne tid ikke handlede om dine individuelle interesser. Denne tid var en tid til at opføre sig på en måde, der gavnede samfundet som helhed.
Tiden var inde til at udvise samfundssind, og samfundssindet kom til udtryk på mange måder:
Du måtte ikke besøge din døende mor på hospice. Du måtte i din sorg ikke kramme dine nærmeste til et familiemedlems begravelse. Hvis du da overhovedet måtte deltage begravelsen. Du måtte lukke og slukke for din familieejede virksomhed. Dine børn måtte ikke komme i skole. Du skulle tage en ny, eksperimentel vaccine, hvis du ville beholde dit arbejde. Og så videre. Og så videre. Og så videre.
Læs også: Skal vi ikke få åbnet den demokratiske samtale, Magnus?
Udskuddene overlevede – på en eller anden måde
Lederne lod os forstå, at der ville være konsekvenser, hvis du satte dine individuelle interesser over ’the greater good’.
Den slags antimyndighedsekstremistiske handlinger ville være 100 procent uacceptable, for det var sgu ikke for sjov, det her. En ifølge dem DØDELIG pandemi hærgede udenfor vores vinduer, og ingen var sikre. Og slet ikke de udskud, der bare nægtede at tage imod den nye vaccine, der af myndigheder og medier verden over blev fremhævet som et ”supervåben”. Et ”mirakel”. ”Vores tids svar på månelandingen”.
Vi kender udskuddene som ’de uvaccinerede’.
På en eller anden måde overlevede de ”The Winter Of Severe Illness and DEATH”, og ærgerligt som det nu engang var, skulle de i hvert fald ikke fortsætte med at lave ulykker for alle os, der blev vaccineret.
Vent lidt, det lyder lidt forkert. Men medierne sagde jo… Nå, ligegyldigt.
Ledernes handlinger
Skal vi ikke lige tage et hurtigt kig på ledernes egne handlinger?
Europa:
- Boris Johnson (Storbritannien): Stor opmærksomhed på “Partygate”-skandalen, hvor Johnson og andre embedsmænd blev afsløret i at deltage i fester i Downing Street, mens resten af landet var under streng lockdown.
- Dominic Cummings (Storbritannien): Johnsons tidligere chefstrateg blev afsløret i at have rejst over 400 km fra London til Durham under lockdown, hvilket skabte stor vrede i befolkningen.
- Matt Hancock (Storbritannien): Den tidligere sundhedsminister blev fanget på CCTV, mens han kissemissede med en kollega, hvilket brød reglerne om social afstand.
- Nicola Sturgeon (Skotland): Sturgeon blev set uden mundbind på en pub, hvilket brød de skotske COVID-19-retningslinjer.
USA:
- Gavin Newsom (Californien): Den californiske guvernør deltog i en middag på en eksklusiv restaurant, mens han havde beordret befolkningen til at blive hjemme.
- Nancy Pelosi (USA): Pelosi blev set i en frisørsalon uden mundbind, hvilket vakte opsigt, da saloner egentlig skulle være lukkede.
- Dr. David Buckley, der var New Yorks “Covid-zar” under pandemien, havde en fremtrædende rolle i at håndtere Covid-19-krisen. Han deltog i en række private fester, der ikke overholdt Covid-19-restriktionerne, herunder social distancering og forsamlingsforbud. Det blev rapporteret, at disse fester skulle have været seksuelt ladede eller af seksuel karakter, men der blev aldrig offentliggjort konkrete beviser for, at der var tale om egentlige sexfester.
Andre lande:
- Irlands regering: Flere irske politikere deltog i en stor golfmiddag, hvilket brød de regler, som regeringen havde indført.
- Australiens premierminister Scott Morrison: Rejste internt og blev set i situationer uden at følge de restriktioner, som andre australiere skulle følge.
Danmark:
- Søren Brostrøm, manden bag myndighedernes mange videoer om at spritte rigtigt af og bruge mundbind korrekt og direktør for Sundhedsstyrelsen, kunne i oktober 2020 ikke skjule sin irritation over, at en anden gæst i træningscenteret Sats på Østerbro i København spurgte ham, om han ikke burde spritte sin træningsmaskine af efter brug. Ifølge gæsten, Linnea Bloch, ‘glemte’ Søren Brostrøm altid at følge sine egne regler om afspritning. Hun fulgte Brostrøms træningsvaner gennem nogle uger og fortalte, at sundhedsdirektøren konsekvent ikke afsprittede hverken redskaber eller sine hænder.
- Mette Frederiksen brød i december 2021 de corona-regler, som hun selv foreslog og var med til at tvinge ned over danskerne. Statsministeren befandt sig i en tøjbutik i det indre København uden mundbind på. En video fangede Mette Frederiksen iført en sort top og sandfarvede bukser gestikulere i en tøjbutik med munden blottet. Og den blottede mund er, som alle ved, en farlig smittespreder. Det var selve grunden til, at Søren Brostrøm kraftigt opfordrede os alle til ikke at synge, når vi gik rundt om juletræet.
Ovenstående er blot nogle få eksempler, der er andre. Mange andre.
Og så har vi ikke engang kradset i overfladen på alle de sager om falske vaccinations-dokumenter, som ledere og andre prominente samfundsspidser er blevet afsløret i.
Læs også: CNNs medicinske analytiker: Alle Covid-tiltag blev opfundet frit fra fantasien
Man skulle næsten tro
Mange har i forbindelse med ledernes egne handlinger under Covid-19-tiden talt om hykleri, men det er misforstået. Vores ledere under Covid-19-tyranniet, undskyld, Covid-19-tiden, var modige.
De vidste, at en dødelig pandemi rasede og alligevel risikerede de deres liv for at få sat deres hår. For at opnå personlig tilfredsstillelse i sexfester. For at kissemisse med frillen.
Det er utroligt at tænke på, for lederne vidste jo, hvor vanvittig farlig Covid-19 var. Alfa, Delta, Omikron – dræbere af 0,02 – 0,03 procent af borgerne – nogenlunde samme tal som influenza. Men ud fra ledernes handlinger skulle man næsten tro, at de udmærket vidste, at Covid-19 ikke var farlig for dem selv. Men det ved vi jo ikke kan passe.
Ledernes tapperhed vil stå som et lysende eksempel for os alle i fremtiden.
Tak.
Foto: Depositphotos.com