Hvem tror du, du narrer, Mark?

Facebook er fortsat en kloakbrønd af censur. Enten har Mark Zuckerbergs egne folk ikke forstået chefens ord eller også modarbejder de ham. En tredje mulighed er selvfølgelig, at Mark Zuckerberg er fuld af varm luft.

mark-zuckerberg-snip-fb-deposit

Den 26. august i år skrev Meta-CEO og Facebook-stifteren Mark Zuckerberg et brev til retsudvalget i Kongressen. Her skrev han blandt andet, at:

”I 2021 pressede højtstående embedsmænd fra Biden-administrationen – herunder Det Hvide Hus – i flere måneder Facebook for at få dem til censurere visse former for covid-19-indhold.”

Og han udtrykte også stor beklagelse. Det kom blandt andet til udtryk således:

”Jeg mener, at regeringens pres var forkert, og jeg fortryder, at vi ikke udtalte os mere åbent om det. Jeg mener også, at vi tog nogle valg, som vi i bagklogskabens klare lys ikke ville tage i dag.”

Læs også: Zuckerberg: Facebook blev presset til censur – men vi laver ikke samme fejl igen

Psst! kan nu (meget nemt) afsløre, at Mark Zuckerbergs ord er varm luft. Censuren er fortsat rødglødende på Facebook, og især Covid-19 er fortsat den helt store censur-driver.  Det handler primært, som det jo næsten altid gør, om Covid-19-vaccinen.

”Supervåbnet. Miraklet. Vores tids svar på månelandingen. Den sikreste vaccine nogensinde.”

Ja, det er citater.

Covid-19 vaccinen. Sikker og effektiv. Frelseren, der blev eskorteret over landegrænsen på live-tv med blå blink, mens begejstrede ansatte i farvefjernsynet fortalte, at supervåbnet konstant skulle opbevares ved minus 70 grader celcius. Og når folk og fæ snart efter kunne modtage miraklet, mens de nød lidt underholdning fra Sigurd i et shoppingcenter, syntes den slags mindre detaljer ikke længere at betyde det store.

Covid-19 vaccinen, der er helt gratis og nu ‘variantopdateret’.

Den kommer med en flodbølge af personlige vidnesbyrd om død og ulykke. Covid-19-vaccinen, der ikke må stilles spørgsmål til.

Altså medmindre du omfavner at være ”antimyndighedsekstremist”.

Lad os omfavne.

Læs også: Ærgerlig omertà

Meget mærkelig censur

Psst! fik den 17. september 2024 censureret denne historie:

Hvad med Danmark, Facebook?

Historien beskriver nøgternt, hvad Mark Zuckerberg skrev i sit brev til retsudvalget i Kongressen. Vi citerer ham. Derudover stiller vi en række konkrete spørgsmål til Metas politiske chef for Norden. Han hedder Martin Ruby, og er dansker.

Sådan så det ud, da Psst! forsøgte at poste den forbudte historie om Mark Zuckerbergs egne ord og vores egne gode spørgsmål til Facebooks politiske chef i Norden (Screenshot: Facebook).

Psst! spørger – i forlængelse af det, Mark Zuckerberg skriver i sit brev til Kongressen – om den danske regering, danske myndigheder, efterretningstjenester og/eller den danske stat (det officielle Danmark) har presset på i forhold til censur på Facebook.

Psst! spørger også ind til hvorfor en gruppe sårbare danske borgere, der er blevet skadet af Covid-19-vaccinen, fortsat oplever censur på Facebook. Formanden for foreningen fortæller Psst!, at Facebook sletter omsorgsgrupperne for vaccineskadede.

Det er historien. Den består af 1) Det, Mark Zuckerberg selv har sagt, og 2) Konkrete, gode spørgsmål.

Historien blev lukket ned. Der blev klaget. Konkret trykkede vi af, at 1) ingen regler er blevet brudt og 2) det er vigtig information. Facebook skrev, at de ville vende tilbage efter 2-4 dage, datoen var 17. september.

Vi har aldrig fået en afgørelse eller noget, der minder om en forklaring. Vi har også skrevet til Facebooks pressemail. Intet svar.

Læs også: Kære Mark Zuckerberg…

Mange andre brugere/læsere har forsøgt at dele opslaget, men det bliver taget ned indenfor cirka 5 sekunder.

Meget mærkelig censur. Der er ikke engang et forsøg på at forklare sig. Historien, der består af, hvad Mark Zuckerberg selv siger og konkrete spørgsmål, er bare forbudt.

Ingen algoritme der – det er en beslutning. En algoritme ville kunne forklare sig selv – uanset hvor forvrøvlet forklaringen ellers ville være. Og uanset hvilken bims AI-bot, der skulle forklare sig. Et eller andet ville man modtage. Når man har taget en bevidst beslutning og ikke kan forklare den, har vi situationen, hvor ingen forklaring nogensinde rammer.

Vi har klaget, skrevet mails, forklaret, oversat og vi har skrevet direkte til Mark Zuckerberg. Vi konstaterer, at historien er forbudt.

Er det ikke korrekt, Mark?

Fri jagt på vaccineskadede borgere

Anette Lindberg Friedrichsen, der er formand for foreningen ’bivirkningsramte – Covid-19-vaccination’ fortæller Psst!, at foreningen fortsat er ramt af censur på Facebook. Intet har ændret sig efter Mark Zuckerbergs brev – alt er præcis som det har været i årevis.

”Vores omsorgsgrupper for vaccine-skadede var hemmelige. Facebook slettede vores omsorgsgrupper for vaccineskadede. Mange ofre er blevet censureret og fjernet. For nogle har det været deres eneste livline under pandemien, og censuren har kostet liv,” siger hun til Psst!.

“Det er business as usual på Facebook. De vacccineskadede patienter skal altid og stadigvæk passe på hvilke ord, de bruger. Hvis de ikke taler i koder, får de enten slettet deres opslag eller også ryger deres opslag langt ned i feedet, så ingen ser det. Den metode ser vi ofte. Medlemmerne oplever, at ingen ser deres opslag, de får ingen likes og ingen kommentarer. Deres opslag falder langt ned, og på den måde bliver de reelt usynlige,” siger Anette Lindberg Friedrichsen.

Hvilke ord er det konkret, I skal passe på med?

“Covid. Vaccine. Det er begge trigger-ord. Skriver du ordet ‘vacccineskade’, er den helt gal. Og så er der produktnavne som fx Pfizer, Moderna og Astra Zeneca – dem skal du også holde dig fra,” siger Anette Lindberg Friedrichsen, der også nævner eksempler på officielle høringer i USA og i EU-regi, der simpelthen er blevet fjernet fra Facebook.

Dr. Phillip Buckhaults vidnesbyrd om DNA-forurening i Covid-19-vaccinen i South Carolina Senate, er et berømt eksempel. Dr. Buckhaults, der er professor og ekspert i cancergenetik, har fået sit vidnesbyrd i senatet fjernet fra både Facebook og YouTube.

Foreningen ’bivirkningsramte – Covid-19-vaccination’ har sendt Psst! flere screenshots af slettede opslag/tråde fra sidst i september, og det fortsætter ind ufortrødent ind i oktober.

Censuren trives i bedste velgående på Facebook.

Nu skal vi se, om vi får lov til at lave opslag på Facebook om historien her. Alle trigger-ordene er her. Det bliver spændende.

Mark, helt ærligt. Hvem tror du, du narrer?

[email protected]k

Foto: Depositphotos.com

FØLG PSST! PÅ FACEBOOK OG X

TIL FORSIDEN