Invalideret Covid-19-vaccine skadet borger skal sendes i praktik

Danmark vil sende invaliderede Martin i virksomhedspraktik. Hvis han ikke efterkommer, er det økonomisk ruin. Hvis han efterkommer, forværrer han sin i forvejen elendige helbredstilstand. Kommunen går imod lægens helbredsattest, der konkluderer, at han er varigt uarbejdsdygtig. Og trumfen: Martin kan ikke klage. Han skal bare møde op.  

martin-forside-brug

Covid-19-vaccine-skadede Martin Kristiansen skal nu i praktik. Det har hans kommune, Middelfart Kommune, bestemt.

Martins læge har udarbejdet en helbredsattest, der konkluderer, at han er varigt uarbejdsdygtig. Og det gælder også for arbejde med skånehensyn (som er afprøvet) – og at enhver arbejdsprøvning vil forværre hans helbredstilstand. Psst! har set dokumentationen. Lægens konklusioner er, at:

1: Arbejdsevnen anses for udtømt, og ordinært arbejde vurderes ikke muligt, heller ikke med skånehensyn.

2: Arbejdsprøvning vil være helbredsskadeligt.

Martin gør beskæftigelsesrådgiveren opmærksom på, at sagen bør forelægges rådgiverens leder, og han beder samtidig om at få det på skrift i form af en afgørelse, så han har klagemulighed.

Beskæftigelsesrådgiveren vælger derefter at sende Martin en redegørelse i stedet for at træffe en afgørelse. I redegørelsen skriver de, at lederen er orienteret, og at der er truffet en processuel beslutning, hvilket konkret betyder, at Martin ikke kan klage. Den mulighed har han ikke.  

Martin modtager så en indkaldelse, hvori han orienteres om, at hvis han ikke møder op, standses sygedagpengene.

Martin skal nu troppe op til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025.

Her er Danmark 2025 – cirka 4 år efter nogle af de borgere, der udviste ’samfundssind’, desværre fik deres liv ødelagt af supervåbnet.

Har du tilmeldt dig Psst!s nyhedsbrev? Det er den støtte, vi gerne vil have fra dig. Du finder alle detaljer her.

En værdsat medarbejder

Som Psst!-læser har du mødt Martin Kristiansen før. Psst! fortalte i marts 2025 Martins historie over to dele, og du kan læse begge historier lige her:

Martins historie del 1: “Jeg har mistet over 90%”

Martins historie del 2: Danmark vendte os ryggen

Den ultrakorte version af Martins historie er, at han arbejdede meget, var fysisk aktiv, var rask og sund, og havde et godt liv med sin lille familie.   

Den 10. august 2021 modtog han andet stik af Pfizers Covid-19-vaccine, og Martins liv, som han kendte og påskønnede det, var slut. Han har siden mistet mindst 90% af, hvad han kunne før Pfizers Covid-19-vaccine smadrede hans liv.

Martin har tinnitus, han er svimmel, han har hovedpine. Han har sanseforstyrrelser. Han har fysiske issues. Og mere endnu. Han har det med andre ord meget dårligt. Martins symptomer har reelt ødelagt hans liv.

Det bliver ironisk (på en perfid måde), at Martin altid har elsket at arbejde. Arbejde har altid været en stor del af Martins identitet.

”Jeg har arbejdet og tjent mine egne penge siden jeg var 13 år og har erfaring inden for mange områder, herunder pakkeri, produktion, administration, informationsteknologi, maskinteknik, linjeledelse, ledelse af ledere, og selvstændig erhvervsdrivende,” siger han til Psst!

Historien om hans flid, arbejdsevne og værdi som medarbejder understøttes af, at hans tidligere arbejdsgiver, Norlys, i over to og et halvt år holdt hånden under Martin, mens han var syg, alene fordi de var så glade for ham. Og meget gerne ville have haft ham tilbage.

Norlys gav i 2024 omsider slip på Martin, der nu lever et liv, hvor han lider og kæmper hver dag.  

Et mareridt, der ikke slutter.  

Læs også: Senatsrapport: Sundhedsmyndigheder vildledte om risici for myokarditis fra Covid-19-vacciner

Næste runde

Martin Kristiansen er nu indkaldt til fysisk møde med jobcentret den 1. juli 2025.

Martin havde oprindeligt havde booket det som telefonisk møde på grund af hans helbred, men kommunen har selv ændret mødet til fysisk fremmøde.

Sygedagpengelovens § 13 b, stk. 4, siger ellers, at der i denne situation kan og bør holdes telefoniske opfølgningsmøder, hvis borgerens helbred påkræver det.

Desuden må kommunen hverken træffe afgørelse om virksomhedspraktik uden at vurdere funktionsnedsættelse og skånehensyn (jf. § 13, stk. 4), eller afslå forlængelse af sygedagpenge, hvis der stadig er behov for at afklare arbejdsevnen (jf. § 27, stk. 1, nr. 2).

Det vil Psst! naturligvis spørge ind til, når vi sender vores spørgsmål til kommunen. De er under udarbejdelse.

Men der er meget mere galt end en enkelt paragraf i sygedagpengeloven, der ikke bliver overholdt – Middelfart Kommunes store interesse i at få Martin ”tilbage på arbejdsmarkedet” synes at være behæftet med en hel række fejl og grove overtrædelser af Martins rettigheder.

Hovedpunkterne er, at kommunens egen lægekonsulent faktisk er enig med Martins praktiserende læge i den sundhedsfaglige vurdering (Psst! har set dokumentationen, red.).

Alligevel vælger kommunen at tilsidesætte de lægefaglige vurderinger og fortsætte mod praktik.

Og samtidig afskæres Martin fra enhver prøvelse af beslutningen.

Det vender vi tilbage til, for vi slipper ikke historien her. Og Middelfart Kommune skal også have muligheden for at svare for sig. Så: Flere historier på vej.

Vi kommer til at kigge afgørelsen, reglerne, fremgangsmåden og hvorvidt Martins rettigheder bliver overholdt nærmere i sømmene i næste runde.

Læs også: EUs ombudsmand sidestiller Ursula Von der Leyen med en mafiaboss

Pest eller kolera – hvad vælger du?

Martin selv befinder nu sig i et alvorligt dilemma:

”Hvis jeg ikke møder op, stopper min indkomst. Hvis jeg møder op, risikerer jeg, at kommunen noterer, at jeg “kan møde op”, og derefter mistolker dette som bevis på, at jeg har en funktionsevne, jeg reelt ikke har. Jeg risikerer dermed både at få min sygdom bagatelliseret og at få mit sygdomsbillede fejlregistreret i min sag,” siger Martin til Psst!

Og han uddyber:

”Alene transport og deltagelse i mødet kan føre til helbredsmæssig forværring, det har jeg tidligere prøvet. Risikoen er, at kommunen efterfølgende vil notere: “Borger mødte op, deltog, kunne orientere sig, og var i stand til samtale”, hvilket kan bruges til at konstruere et skøn om arbejdsfunktionsevne. Og risikoen er også, at kommunen kan fremskynde eller konstruere raskmelding eller afvise videre sag om førtidspension, siger Martin.

Men hvad så hvis Martin bare nægter at troppe op? Hvad sker der så?

”Så stopper sygedagpengene straks efter udeblivelse. Jeg vil stå uden nogen indkomst, og det betyder økonomisk ruin for mig. Og derudover: Når sygedagpengene først er stoppet, vil det i praksis være næsten umuligt at få dem genoptaget, da kommunen kan nægte det under henvisning til manglende medvirken,” fortæller Martin.

Nyt billede af Martin, der i mange af døgnets timer er henvist til sengen. Privatfoto.

Læs også: Inas historie: Om 10 minutter er jeg løsladt

Retligt vakuum

Martin konkluderer, at han i praksis står uden nogen form for retsbeskyttelse.

”Hvis en kommune træffer en afgørelse (det vil sige noget, der har retsvirkning, red.), har jeg ifølge lovgivningen ret til: 1) Klagevejledning, 2) Klageadgang 3) Partshøring. Det omgår kommunen ved at betegne deres beslutning som “processuel beslutning”,” siger Martin, og tegner den konkrete situation op:

”Men samtidig træffer kommunen 1) Et retsligt indgreb (praktik under ydelsestrussel), 2) Pålægger mig pligt til at møde og 3) Påfører mig risiko for økonomisk ruin ved udeblivelse.”¨

Og hvad betyder det så for Martin – helt konkret?

”At jeg står i et retligt vakuum: Der er ingen klagemulighed. Ingen prøvelsesmulighed i anden instans. Intet ankeorgan vil acceptere at tage sagen, fordi der ikke eksisterer en “afgørelse” på papiret. Det er præcis dét, der kaldes en retstom zone, og som debatten om forvaltningsdomstole handler om. Kommunen har faktisk magt til at administrere uden prøvelse, fordi lovsystemet i praksis ikke griber ind i denne konstruktion,” siger Martin, der altså snart skal troppe op på Middelfart Jobcenter for at tage hul på hans ”tilbagekomst til arbejdsmarkedet”.

Psst! er som sagt ikke færdig med historien her.

Mere på vej.

**

[email protected]

Vi har brug for dig! Hjælp Psst! fremad og modtag samtidig et godt og spændende produkt med eksklusivt indhold hver uge. Du finder alle detaljer om Psst!s nyhedsbrev lige her.

Du kan også støtte Psst! her:

Og til dig uden MitId: Du finder de detaljer, du har brug for, lige her.

Foto: Privat.